3 minute read

DE FRIVILLIGE

OG DE MANGE FORSKELLIGE FUNKTIONER

Listen er lang, når de frivillige tager arbejdshandskerne på og hjælper til i hverdagen og til kamp. Henning, Niels, Karen og Henrik har alle været med i årtier og er nogle af de frivillige, som udfylder en vigtig rolle i RIF.

Af Louise Boo

BESTYRELSESFORMAND Henning Bro, 72 år Bestyrelsesmedlem/formand og siddet i udvalg siden 1973

Hvorfor er du frivillig? Det er ligesom blevet naturligt, at jeg skal have noget at gå op i i min fritid. Jeg har da tænkt på engang imellem, at jeg har børnebørn i Odense og Kolding, og de da også skal besøges engang imellem. Men jeg kan godt få tid til det indtil videre.

Hvad giver det dig? Det giver en tilfredsstillelse at komme herover og snakke med dem, jeg kender. Og så er det selvfølgelig bedst, hvis førsteholdet vinder. Og at alle de andre hold også vinder. Det er det allerbedste. KAMPFORDELER Niels Kornberg, 59 år Kampfordeler siden 1992

Hvorfor er du frivillig? Jeg synes, det er spændende at organisere og få tingene til at fungere. Kampfordeling handler jo om at få kampene lagt rigtigt og få dem flyttet, evt. afmeldt og videregivelse af information til klubhuset. Det er koordinering og planlægning, som jeg også arbejder med til daglig. Det har jeg altid synes er spændende.

Hvad giver det dig? Det er en udfordring. Det giver følelsen af at få tingene til at gå op i en højere enhed. Og det giver noget ekstra at arbejde sammen med andre mennesker, der har den samme passion, selvom vi ikke altid er enige.

TANTE Karen Madsen alias Tante K, 75 år, Frivillig siden 1965 og i Tante-teamet siden 2010

Hvorfor er du frivillig? Det er hyggeligt, og vi kommer til at kende en masse dejlige mennesker. Og det er et socialt netværk. Det er det vigtigste. Jeg kunne godt vælge at sidde hjemme i sofaen, men det er ikke nær så sjovt som at være her.

Hvad giver det dig? Det giver mig energi, glæde og sammenhold. Det er da sjovt, når det går godt, men det er faktisk alt det andet, der betyder mest. Og så har Mogens jo altid været en stor del af RIF, så det er også lidt derfor, jeg er med. FOTOGRAF Henrik Olesen, 62 år Frivillig fotograf siden 2000

Hvorfor er du frivillig gennem så mange år? Jeg elsker det. Og så er det en måde at betale tilbage til klubben på.

Hvad giver det dig? Når man har spillet fodbold herude, så er der jo tredje halvleg, hvor man mødtes og havde noget socialt sammen. Da vi stoppede med Old Boys, savnede jeg klubben. Men jeg fik noget igen ved at tage billeder og stadig være en del af klubben. Og med den opbakning der er – alle os frivillige, så er det én stor familie, der bare er med til at gøre det hammerskægt. Jeg glæder mig hver gang til at se, hvem der kommer af tanterne og se, hvem der sælger grillpølser og dem, der har gjort tribunen flot. Det giver noget energi.

HAR DU LYST OG TID TIL AT LAVE ET STYKKE FRIVILLIGT ARBEJDE I RINGKØBING IDRÆTSFORENING,

er du meget velkommen. Det gælder både store og små opgaver, som kan variere fra flere gange om ugen til én gang hver 14. dag. Du bestemmer selv omfanget. Henvendt dig via hjemmesiden eller til nogen, du kender i klubben.

VIL DU HAVE EN ASSURANDØR, DER BOR

DIG OG DIN FAMILIE?

Harald Hagde Din lokale assurandør i Ringkøbing og omegn.

96 94 96 94 · vestjylland.dk

This article is from: