Hj0rringgamleRadhus
Lone Venderby
nr.oi
Historier fra Arkivet nr. 01, 2009 Forfatter: Lone Venderby. Cand. mag. i historie og filosofi, ansatpd Hj0rring Kommunearkiv Layout & Grafik: Karsten Winther Jensen, VHM
Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum (VHM) Museumsgade 2, 9800 Hjorring Tlf.: 96 24 10 60 Email: arkiv@vhm.dk www.vhm.dk
Hjorring gamle radhus Der hvor loven blev handhaevet, kulturen blev udlevet og beslutningerne stadigtages Siden 1600-tallet har byens radhus vaeret placeret pa Torvet. Det farste rSdhus lei lidt nord for del nuvaerende og havde en temmelig faldefaerdig karakter. 11790 besluttede man at opf0re et nyt ridhus pS fundamentet af del gamle, som skulle fungere som bade rad-, ting-, og arresthus. Byens brandspr0jte blev ogsH opbevaret her. Dette nye hus var ikke noget pragtstykke og fangerne flygtede jaevnligt fra arresten i kaelderen. Efter at Frederik d. 6. i bade 1824 og 1828 i forbindelse med kongebesog i byen havde kritiseret radhusets tilstand, besluttede den davaerende amtmand, Jens Andreas Graah, derforatopforeetnyt.
•< • *• -v, : .
IL „ v •*•:-
W-
--**&: **&*:-*« -^-.y-:->'-'
''""^"^v---^-." •j.-c 1 - 4 T(* "•«*•••
T>\
" ' ' ">'"r '""''"" v > »" -^
^^-^SSS^.,^::-'
-A*
::~
* . •
:^^^sQfe^
/Corf over Hj0ring, fra Reesens atlas 1677. Herses beliggenheden afdef0rste radhuse.
Byggeriet af det nuvaerende radhus blev derefter igangsat og pH kongens f0dselsdag den 28. januar 1834 blev det indviet med middag, sang og bal i de nye lokaler. Dette blev langt fra den eneste fest p3 rSdhuset, for ud over at vaere byens politiske centrum, var hu,HfgK -...i ! set ogsci ramme om byens andelige liv 'rtf-^-pm i i im&Lmog i radhussalen blev der ofte afholdt store bailer og amat0rteater. Camillo Bruun, stifteren af Hj0rring AmtstiTegning fra 1833 afdet»nye« rddhus. dende der senere fik til huse i rSdhusets kaelder, beretter f0lgende om ballerne pi rSdhuset: »Byens Barber trakterede Klaphornet med en Virtuositet, der gjorde, at de Dandsende altid maatte opstille sig i den Ende af Salen, der laae fjernest fra Orchesteret ... Barberen blaeste som om hans Hoved skulle spraenges ... og Trommen slog 10s, som om den arbeidede ved en Strandingsauction«.
il
Nar der skulle afholdes teaterforestilling i radhussalen, havde damerne omklaedningsrum i radhusets arkivrum og i den forbindelse skulle de have brugt 10s af arkivalierne
Radhuset 1895. Billedet h0rer til blandt de f0rste afdetgamie rddhus, og som detfremgdr afskiltet, er detfra den periods, hvor Hj0rring Amtstidende havde til huse i de gamle arrestlokaler i kxlderen.
til at lave papilotter til at saette kr0ller i hciret. Fra 1855 blev teaterforestillingerne flyttet fra radhuset til teatersalen pH Hotel du Nord. En sa bekostelig opgave som opforelsen af et r&dhus kraevede normalt kongens godkendelse, men Amtmand Graah havde pยง egen hSnd tilladt radhusbyggeriet. Derudover havde amtmanden uddelt udgifterne til byggeriet, si Hj0rring by betalte en del mindre end sasdvanen. Da Danske Cancelli i 1835 fik kendskab til byggeriet, skabte det derfor stor opstandelse. Heldigvis endte sagen med, at rSdhuset fik lov til at blive, men affaeren udl0ste dog en nasse til amtmanden. Pli det gamle rSdhus haenger der i dag et portrait af den egenrSdige Amtmand Graah. Maleriet er malet af Chr. K0bke og er Hj0rring bys ejendom.
Jens Andreas Graah (1787-1873) var amtmand i Hj0rring fra 1822-1843 og var drivkrseften bag byggeriet af rddhuset, der blev indviet i
1834.
11886 opf0rtes et nyt ting- ogarresthus i Jernbanegade og bygningen pa Torvet havde herefter funktion som radhus og administration. Fra 1921 blev ogsa by- og amtsrcidsm0der afholdt i tinghuset og rSdhuset, som nu kun blev benyttet til administration, gennemgik en storre ombygning. I Vendsyssel Tidende den 4. februar 1921 kan man laese borgmester A. Andreasens afskedsord til den gamle byrSdssal: Efter den nylig vedtagne Beslutning angaaende Raadhuset, maa vi gaa ud fra, at dette er Hj0rring ByrSds sidste M0de i denne Sal. ByrSdets M0der har nu vaeret afholdt her siden 1836 eller i 85 ar. Der er da noget vemodigt i at skulle forlade dette Rum, indenfor hvis fire Vaegge saa overordentlig mange Beslutninger er blevet taget. Efterf0lgende skulle det imidlertid vise sig, at dette alligevel ikke blev Hj0rring Byrads sidste m0de i den gamle bygning. En overgang blev kaelderlokalerne lejet ud, bl.a. til Hj0rring Amtstidende, men efter socialreformen i 1933 blev lokalerne indrettet som socialkontor. I 1938 blev socialkontoret udvidet ind i en tilbygning til radhusets 0stgavl. Da man omkring 1940 overvejede at ombygge eller nedrive radhuset for at im0dekomme et voksende pladsproblem, greb fredningsmyndighederne ind og totalfredede rSdhuset som en smuk og karakteristisk bygning fra senempiretiden.
11919 blev der udskrevet en arkitekt konkurrence vedr. forslag til et nyt rddhus. Konkurrencen blev udskrevet i forbindelse med, at radhusel /remover kun skulle bruges til administrationsbygning. Herses to afforslagene, bl. a. vinderforslaget. Dette forslag var tegnet af Thorvald Fog og Hans J0rgen Tvedes, og fik f0lgende kommentarer med fra dommerne: ÂťPlanen er naturlig og god i sin Helhed. Der er overall letAdgang til de forskellige Kontorer og Ekspeditionslokaler i Stuen og Lokalerne paa 1' Sal. Del Ydre minder paa en behagelig Maade om del nuvserende smukke Raadhus og vil utvMsomt ligesom dette - passe godt HI Omgivelserne.ÂŤ
111* I*
*-&&
1
Forslag til nyt radhus, tegnet afKnud Borre lacobsen 1942. Pa tegningen fra byradssalen ses borgmester Johannes E. Rasmussen sammen med andre byradsmedlemmer.
I takt med at den offentlige administration voksede, blev kommunens kontorer i tiden efter 2. Verdenskrig spredt til en raekke gamle ejendomme i bymidten og behovet for en ny administrationsbygning blev mere og mere udtalt. F0rst i 1971 blev pladsproblemerne lost, da administrationen flyttede til del nybyggede Codanhus pa Springvandspladsen. I ca. sammetidsrum blevtilbygningerne til r&dhuset revet ned, sa bygningen igen fremstod i dens oprindelige form. Tidligere havde byens brandvasen haft til huse i en bygning bag det gamle radhus og i tiden omkring 1950, havde brandstationen fSet opfort et slangetarn, der ogsa la
11
It
RadhusetsetfraAxeltorvdr 1935.1 frontses brandkorpset. Billedeterblandtandetblevetbrugtien artikel am Hjerring brandvaesens historie i anledning af, at tjenesten i 1958 overgik til Falcks Redningskorps. Fra venstre ses: Stadsingeni0r P. Mogensen, t0mrermester Martin Pedersen, t0mrermester Martin Andreasen, r0rmester M. I. Laursen, og t0mrer Martin Jacobsen. I den f0rste brandbil ved rattetpedel Ths. Christensen og pd sasdet murer Andreas S0rensen og pedel Alfred Christensen. Derefter staende: Snedker Chr. Pedersen, murer I. C. Christensen, t0mrerMads Vestergaard og t0mrer Viggo S0rensen. I den anden brandbil ses former Johan Nielsen, maaleraflaeser Christoffer Pedersen og sygekasserer H. C. Thomsen.
8.
Rddhuset som det tog sig udi 1969, fer tilbygningen blev revet ned. I baggrunden ses slangetarnet, der blev opf0rt i perioden!948-1950 og blev anvendt afbyens brandkorps, der havde til huse i en bygning lige bag det gamle radhus.
bag det gamle r&dhus. Omkring 1971, da tilbygningen i 0stgavlen skulle fjernes, var brandvaesenet, som nu h0rte under Falcks Redningskorps, flyttet til lokaliteterne pS Frederikshavnsvej, og bade den gamle brandstation og slangeteirnet blev revet ned. I 1976-1977 gennemgik bygningen en st0rre restaurering og bliver nu igen anvendt til blandt andet byrcidsm0der og borgerlige vielser.
Omkring 1971 blev tilbygningerne til rtidhuset fjernet.
9-
/1908 gasstede Kong Frederik d. 8. Hjerring. I denne aniedning var der optog gennem byen og detgamie radhus blevfesttigt udsmykket.
1943 blev der afholdt 700 ars k0bstadsjubitseum i Hjerring. I denne aniedning blev rddhuset udsmykket og et berneoptog gik til radhuspladsen, hvor borgmester Johannes E. Rasmussen modtog byfanen.
1O ,
Fangekaelderen Kold og fugtig men let at slippe fra Indtil 1886 havde arresten til huse i byens ridhus og i de f0rste bygninger, der var af bindingsvaerk, sad fangerne i nogle kolde og fugtige arrester i en jordkaelder garneret med kampesten. Sammenlignet med forholdene i andre arrester var tilvaerelsen i Hj0rring arrest dog til at leve med. Enkelte arrester var placeret i stueplan og jordkaelderen var h0j, si en del af rummet var over jordens overflade. Pi denne mide havde fangerne adgang til dagslys gennem jerngitre eller traekhuller. Sikkerheden i de f0rste huse var ikke god og fangeflugter var et velkendt faenomen. Med opf0relsen af et nyt ridhus i 1790 habede man pi, at det skulle blive lettere at holde pi fangerne, men ikke desto mindre lykkedes det allerede i december 1791 for fire fanger at bryde lise og fodlaenker op og tage flugten. Dette var langt fra den eneste fangeflugt, der fandt sted. I Vendsysselske Aarb0ger irgang 1917-18 kan man laese beretningen om tyven Lars Pedersens ophold i arresten og hvorfor det var si let at flygte derfra: »Efter at han havde vaeret arresteret 14 Dage a 3 Uger, havde Arrestforvareren - Stephan Madsen - i 10 Dage i Traek ladet hans Vindue staa aabent og havde givet ham N0gler, saa han selv kunde spaende sine Laenker paa og af, ligesom han Timer i Traek havde ladet ham gaa rundt paa Gangen og i Tingstuen og ladet ham gaa ind til en kvindelig arrestant ( . . . ) Kun den yderste D0r holdt Arrestforvareren lukket; men den kunde let st0des op, ja, blaese op. Endelig havde Arrestforvareren k0bt en kniv for 14 Skilling til Lars Pedersen.« 11834 blev det nuvaerende »gamle« ridhus opf0rt og kaelderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gaeldsfaengsel. To andre lokaler var vand og br0d arrester. Byens brandspr0jte blev ogsi opbevaret i kaelderen. Det gamle ridhus er placeret pi skrinende terraen og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, si terraenet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var irsag til fugt i arresterne og b0rn og unge gik rundt pi volden og stak laekkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortaeller typograf Cart Glotz: »Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet J0dekage ind gennem Hullerne,
11.
naar vi f0rst havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af Vaegterne skulde vise sigi FarvandetÂŤ. Omkring 1873 blevvolden fjernet igen. Et ophold i arresten var ikke gratis og if0lge arrestforvarer N.P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40 0re i d0gnet, br0d kostede 7 0re og skulle man Side fra arrestforvarer N.P. Christensens fangeprotokol. Af protokollen fremgdr det hvilke ÂťserviceydelserÂŤ fangerne matte betale for under deres ophold i arresten. N.P. Christensen blev ansatsom arrestforvarer i 1884, og naede derfor at fa et par or i lokalerne under detgamle rddhus, f0r arresten i 1886 flyttede til Jernbanegade.
have rengjort sit t0j for ut0j kostede det 1 krone. Pa dette tidspunkt var arresterne efterhinden overfyldte og pa grund af pladsmangel valgte man i 1886 at opf0re et nyt ting- og arresthus i Jernbanegade.
Vaegterne ved H jorring arrest Gadens beskyttere nar resten af byen var gaet til ro Ridhuset fungerede indtil 1886 ogsi som tinghus. Det var blandt andet her, retslige anliggender blev afgjort af byfogeden, der indtil 1919 fungerede som bide ud0vende og d0mmende myndighed. Vaegteren var byfogedens forlaengede arm og han skulle s0rgeforroogorden i byensgaderved nattetide. Hj0rringvaridenneperiodejaevnligt plaget af ildebrande, si vaegteren skulle ogsi holde et vagent 0je med skorstene og ildsteder. Hver time ribte vaegterne, hvad klokken var sliet og senere blev timeskiftet endda markeret med et sunget vers. Pa vaegternes tid var det ikke almindeligt at have et ur. Om dagen si man pi solen gang over himmelen eller man brugte et timeglas. Derfor har vaegternes sang sandsynligvis vaeret til glaede for mange. Sangen virkede desvaerre ogsi som en gave for tyvene, der kunne h0re, hvor vaegterne befandt sig og dermed vide, hvor de kunne arbejde uforstyrret. Derfor blev sangen afskaffet omkring 1870-75.
Hj0rrings sidste vssgtere med tranlygte og petroleumslygte.
Vaegternes uniform bestod af en stor ulden hue kaldet en kabuds og en lang kofte med kongens kronede navnetrak pa brystet. Om livet havde de et laederbffilte, hvorpci der stod: /Edrue og troende. Af vSben havde de en jernpigget kugle pS et skaft; en Scikaldt morgenstjerne. Brugen af morgenstjerner blev dog afskaffet i Hjerring, efter at vaegteren Anders Pind i 1840 ramte forkert med sit vSben. Det gik ud over en uskyldig pige, der blev ramt med en sSdan kraft, at blodet str0mmede fra et sSr i hovedet. Herefter blev morgenstjernen skiftet ud med en lang stok. Ud over at s0rge for ro og orden skulle vaegterne ogSci s0rge for byens gadebelysning. 11845 fik Hj0rring den f0rste gadebelysning. Der var tale om tranlamper, der var vanskelige at holde liv i, sS da man i 1870 gik over til petroleumslamper, blev en stor arbejdsbyrde f jernet fra vaegternes skuldre. I 1903 ta?ndtes der for f0rste gang gaslys i Hj0rring. Dette var medvirkende til, at vaegterne blev anset som mere og mere overflodige og de sidste tre vaegtere stoppede deres tjeneste omkring Srsskiftet mellem 1903 og 1904.
Thomas Thomassen Bisp Den sidste henrettelse af en fange fra Hj0rring arrest En af de mest bemaBrkelsesvaardige personer, der har afsonet i Hj0rring arrest er Thomas Thomassen Bisp fra S0nder 0kse ved Brovst. Han var indsat i fangekaelderen under del rSdhus, der opf0rtes i 1790 og var der i ca. et Hr, mens han ventede p3 sin henrettelse. Thomas var havnet i denne situation, fordi han havde givet sin hustru Maren Justdatter et stykke sm0rrebr0d med en d0delig dosis arsenik eller rottekrudt, som det dengang blev kaldt. Mordet var sket pS opfordring fra Thomas' elskerinde og husets tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter. Hun blev derfor d0mt til arbejde pS livstid i Viborgtugthus. Inden Ane kom til Viborg i 1823 afsonede hun ogsÂŁ i Hj0rring arrest. Det tyder pi, at forholdene i den gamle arrest var temmelig lemfaeldige, for ud over de mange fangeflugter, der fandt sted, blev Ane gravid under opholdet i arresten. Den 31. oktober 1822 f0dte hun en datter, Else Margrethe, der tilbragte sit f0rste leveSr sammen med sin mor i Hj0rring arrest.
14.
Den 22. juli 1822 blev Thomas Bisp k0rt fra Hj0rring arrest til retterstedet i Hj0rring Bjerge. Her blev han halshugget med en 0kse, hvorefter et stort jernspiger blev nugget gennem hjernen og ned i en lang stage. Hans krop blev sat p3 et stort hjul, der ligeledes var spigret til en h0j stang. Morten Betjent, som overvasrede haendelsen skriver, at: med stille b0n og suk ( . . . ) gik han sin skraekfulde d0d i m0de. Egentlig skulle han inden selve henrettelsen knibes med gloende taenger og have h0jre hand hugget af, men denne del af dommen blev han benSdet for ved en kongelig resolution den 19. juni 1822. Resterne af Thomas skulle have haengt pS retterstedet til skraek og advarsel til de rSdnede, men sidan Thomas Bisp's kranium med jernspiger. I dag kan Thomas Bisp's jordiske resterses udstillet pa Vendgik del ikke. Allerede et par dage syssel Historiske Museum, (foto Karsten. W. Jensen) efter henrettelsen var liget borte. Thomas blev den sidste i Hjorring til at lide denne blodige straf og historien lyder, at familien var informeret om, at myndighederne ville lukke 0jnene, hvis de fjernede liget. Under etvejarbejdei naerheden af detgamleretterstedfandt man den 3. oktober 1900 et skelet og et kranium med et stort spiger hamret ned igennem. Efter yderligere unders0gelser kunne det fastslSs, at der sandsynligvis var tale om resterne af Thomas Bisp. I dag er det ber0mte skelet udstillet pS Vendsyssel Historiske Museum.
Udgivet afHistoriskArkiv, Vendsyssel Historiske Museum Š September 2009