Hjørring Amtmandsbolig by Vendsyssel Historisk Arkiv

Hj0rring Amtmandsbolig

forfattere: Erik Laursen Ester Mortensen Kjeld Poulsen Redakt0r: ErikLaursen

Historier fra Arkivet nr. 02, udgivet 2010 Udarbejdetsom etsamarbejde mellem Historisk Arkiv, Hj0rring og FBL-Hj0rring. Forfattere: Erik Laursen, cand. mag. i historie og samfundsfag, ansat pa Historisk Arkiv (s. 5-14, s. 23) Ester Mortensen, landskabsarkitekt (s. 18-23) Kjeld Poulsen, arkitekt (s. 14-18) Redakt0r: Erik Laursen Layouts, Grafik:Karsten WintherJensen, VHM

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum (VHM) Museumsgade2 9800 Hjorring Tlf.: 96 24 10 60 Email: arkiv@vhm.dk www.vhm.dk

ISSN: 1904-5263 ISBN: 978-87-89904-40-5

Indholdsfortegnelse Hj0rringAmt

Amtmanden flytter til 0stergade

Jernbanen og Amtmandstoften

Driftige borgere tager initiative!

Brinck-Seidelin aeres i gadenavn

En nyAmtmandsboligopf0res

Bygningens arkitektur

Arkitekt Hack Kampmann

En fin have anlaegges

Tyrebrcnden

Amtmanden flytter ud - Domstolen flytter ind

Fredningen 2010

Erindringerfra Amtmandsboligen

Amtmaend 1794-1970

Illustrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hjorring Amt Ved en forordning af 4. September 1793 blev Hj0rring Amt oprettet. Administrativt tradte amtet i funktion fra den 1. januar 1794.

Lttta

is Dronnlnglund HÂŤrred

0st or Han Herred â&#x20AC;&#x201D;

Kort over Hj0rring Amt. Amtet var inddelt i 7 herreder, der igen var opdelt i et antal sogne.

Amtmanden var statens 0verste regionale embedsmand med eget amtskontor. En amtmand udf0rte en lang raekke forskellige regionale forvaltningsopgaver, der igennem tiden skiftede karakter. Fra 1842 var amtmanden tillige formand for de nyoprettede amtsrad. Hj0rring Amts f0rste amtmand, Johan Ludvig Lybecher, k0bte selv en ejendom i Algade 8 (senere N0rregade 8 - hvorVendelbohus ligger i dag) i Hj0rring, hvor amtskontoret fik saede. De efterf01gende to amtmaend k0bte ogsS ejendommen i Algade, da de btev udnasvnt til amtmaend.

I samme ejendom blev amtstuen etableret i 1801. Lederen af amtstuen var amtskriveren (senere kaldt amtsforvalter), der tog sig af alle opgaver i tilknytning til skatteopkrsvning. Amtsforvalteren var en kongelig udnaevnt embedsmaend i lighed med amtmanden, og de arbejdede uafhaangigt af hinanden. Amtstuen blev i 1819 flyttet ned i 0stergade af amtsforvalter Brinck-Seidelin.

Amtmanden flytter til Ostergade

DengamleAmtmandsboligi0stergadesetfranordvesti0stergadeca. 1908.

I 1844 flyttede amtmanden fra Algade og til 0stergade, hvor ban fik til huse i den bygning, som amtsforvalter Brinck-Seidelin havde opf0rt ca. 1820. Brinck-Seidelin havde k0bt garden i 0stergade i 1819, men den nedbraandte kort tid efter. Bygninge fungerede bade som amtsforvalterens privatbolig samt som amtstue. I en del af det store areal syd for ejendommen anlagde Brinck-Seidelin et haveanlaag med stier, broer over vandl0b og baenke. Haveanlaegget, der gik under navnet Brinck-Seidelins Krat, var aben for offentligheden som byens eneste af sin slags. F0rst i 1843 fik Hj0rring en rigtig bypark i form af Christiansgave. Forfatteren Steen Steensen Blichers far, Niels Blicher, har lavet f0lgende beskrivelse af haveanlffigget:

Âť ... en skon Have med et yndigt Lysthus, hvorover laeses: 'Curarum dulce levamen' (Behagelig Lettelse for Bekymringer). Samme Have staar i Forbindelse med en yndig Plantage anlagt paa en temmelig lang og dybt haeldende Bakke, der vender mod 0sten (. . .) Det hele Anlaeg er forsynet med mange bugtede Gange og behagelige Lysthuse. Anlaeget er vel indhegnet, dog naegtes anstaendige Lysthavere ikke Adgang dertil, thi Ejeren er en human og elskvaerdig Mand.ÂŤ Det var staten, der i 1844 kobte ejendommen i 0stergade af Brinck-Seidelin. Foruden amtskontor blev den ogsi privatbolig for den davaerende amtmand, Frederik Christian Holsten. Amtstuen blev ved samme lejlighed flyttet op i lejede bygninger ved Vestergade.

UdsnitafmatrikelkortforHj0rring k0bstad 1865. Amtmandsboligen og Amtmandstoften harmatrikelnummer 44a.

Amtmandsboligen i 0stergade var en stor ejendom med god plads til at huse bcide amtmandens familie og bans kontorer. I 1844 var amtmandsboligen tidssvarende, men som tiden gik, fremstod der flere problematiske forhold ved ejendommen: Kontorlokalerne var dirlige og der var en uhensigtsmsessig placering af lokaler med stuer og vaerelser mod nord og k0kken og spisekammer mod syd. Sidst men ikke mindst var ejendommen meget fugtig. En st0rre renovering af ejendommen til den fyrstelige sum af 35.000 kr. var n0dvendig for fortsat at kunne bruge ejendommen som amtmandsbolig. Amtmandsboligen i 0stergade la pa gadens sydlige side med et stort tiltwende areal syd for ejendommen, der blev kaldt Amtmandstoften. PS foranstaende udsnit af matrikelkortet ses placeringen af Amtmandsboligen med baghuse og Amtmandstoften.

Jernbanen og Amtmandstoften Amtmandstoften 13 i 1865 i Hj0rrings sydlige udkant og var dermed ikke saerlig centralt placeret. Dette forhold aendredes imidlertid fra 1871, hvor jernbanen AalborgFrederikshavn via Hj0rring blev indviet. jernbanen kom til at gei syd for Hj0rring, hvor banegirden blevanlagt. Fra slutningen af 1800-tallet oplevede Hj0rring en kraftig befolkningsvaekst, som jernbanen bidrog til. Jernbanen havde ogsa indvirkning pa byudviklingen i Hj0rring, da omradet syd for byen ned til banegarden blev bebygget. Denne udvikling var med til at befaeste, at Hj0rrings handelscentrum nu var omrcidet 0stergade, Springvandspladsen og Str0mgade i stedet for N0rregade. Banegeirden blev forbundet med centrum via Jernbanegade, der mundede ud ved Springvandspladsen. Efterf0lgende blev Parallelvej anlagt fra Jernbanegade mod 0st lige syd for amtmandstoften. Udviklingen bet0d, at den store amtmandstoft kom til at ligge centralt i Hj0rring, og dermed opstod der helt naturligt et 0nske om at udnytte den til veje og bygninger. Grundejerne i 0stergade havde en saerlig interesse i, at byudviklingen kom til at inkludere amtmandstoften. I sli fald kunne de se frem til stigende omsaetning og h0jere ejendomspriser.

Driftige borgere tager initiativet Ikke uventet var det grundejere fra 0stergade, der tog det f0rste initiativ til, at der skulle ske noget med Amtmandstoften. I marts 1897 henvendte 12 grundejere fra 8.

/Corf fra 1905 med to mulige projekterede veje fra 0stergade til Parallelvej. Vejenes udmunding i 0stergade bet0d, at den gamle amtmandsbolig ikke n0dvendigvis beh0vede atblive nedrevet.

0stergade sig til byrSdet med et 0nske om, at kommunen k0bte Amtmandstoften af staten og anlagde en vej fra 0stergade ned til banegeirden. Henvendelsen blev positivt modtaget af byradet, der senere pS ciret sendte en skrivelse til Indenrigsministeriet om k0b af en del af Amtmandstoften, sliledes at en ny vej kunne anlaagges. Initiativet blev hurtigt stoppet, da statens svar var klart: Den 0nskede ikke at afstยง noget af Amtmandstoften.

I marts 1905 henvendte grundejere fra 0stergade sig igen til byradet for at f3 dem til at saette skub i udviklingen af Amtmandstoften. Grundejerne havde samlet et konsortium, der var klar til selv at k0be og udvikle en del af eller hele Amtmandstoften. Denne gang n0jedes byradet ikke med at lave en skrivelse, men valgte at sende borgmester Knudsen og byradsmedlemmet, fabrikant Sophus Thomsen, til K0benhavn for at forhandle med ministeriet. Sophus Thomsen havde i 0vrigt en dobbeltrolle som bade byradsmedlem ogformand for konsortiet. Borgmester Knudsen og Sophus Thomsen fik hurtigt et m0de i stand med indenrigsminister Klaus Berntsen, som si positivt pi henvendelsen, da han ikke mente, at det var i statens interesse at eje st0rre jordstykker i byerne. Indenrigsministeren lovede at bes0ge Hj0rring for at se pi forholdene, nar der foreli mere detaljerede planer. Selvom Indenrigsministeren var positivt indstillet overfor salget af Amtmandstoften, gik processen langsomt. F0rst i december 1906 meddelte ministeriet, at det varvilligt til at saslge Amtmandstoften. Sagens karakter havde aendret sig, da staten nu overvejede at saelge grunden med den gamle Amtmandsbolig. I s3 fald 0nskede staten at beholde en del af Amtmandstoften til anlaeggelse af en ny amtmandsbolig. Kongelig bygningsinspekt0r Hack Kampmann blev nu inddraget i arbejdet med at udarbejde forslag til arealets benyttelse. Konsortiet bestemte sig for i 1907 at afgive to bud pi Amtmandstoften: 55.000 kr. for hele arealet og 40.000 kr. til k0b af arealet minus den syd0stlige del, hvor en ny amtmandsbolig eventuelt skulle placeres. Enden pi forhandlingerne blev, at tilbudet pa AO.OOO kr. blev accepteret af staten. Byradets holdning til projektet var, at det ikke matte vaere forbundet med udgifter for kommunens vedkommende. Det bet0d, at konsortiet skulle afholde alle omkostningerne ved udstykningen og anlaeggelse af veje. Aftalen mellem byradet og konsortiet indebar, at den projekterede vej fra 0stergade til Parallelvej skulle overtages af kommunen som offentlig vej, nar den var faerdig, mens en projekteret tvaergade skulle forblive privatvej.

Brinck-Seidelin aeres i gadenavn Konsortiet indstillede til byridet, at forbindelsesvejen fra 0stergade til Parallelvej fik navnet Brinck-Seidelinsgade. Det har ogsi vaeret meget naturligt, at vejen blev

opkaldt efter Brinck-Seidelin, der bcide havde bygget den gamle amtmandsbolig og aniagt haveanlagget pa Amtmandstoften. Der sporedes dog en vis uvilje mod at kalde vejen Brinck-Seidelinsgade i det kommunale udvalg, der tog stilling til nye vejnavne, primaert fordi flere udvalgsmedlemmer fandt navnet for langt. Konsortiet fik hjaelp fra konsul J0rgen H. Nielsen, der i en skrivelse argumenterede for forslaget. Han skrev bl.a., at Brinck-Seidelin: Âť ... havde i sin Tid et saa stort navn i Hj0rring og hele Vendsyssel, at det vil vaere en /Ere for Hj0rring By, at den Gade, der nu er aniagt paa den Toft, som han da ejede, faar Lov til at Ludvig Christian Brinck-Seidelin (1787-1865) var af'adelig slxgt. Brinck-Seidelin vari perioden 1815-1845 amtsforvalter i Hj0rring. Han beskrives som en dygtig og vellidt embedsmand, som ogsa havde tid til atskrive en del, bl.a. en beskrivelse af Hj0rring Amt og en rxkke artikler og afhandlinger med Iand0konomisk og politisk indhold.

Den gamle amtmandsbolig

Udsnit af matrikelkort for Hj0rring k0bstad 1899.Korteterblevet opdateret, bl.a. ses den nye Amtmandsbolig midt pd kortet med matrikelnummer 44a. Vejen er aniagt henover den gamle amtmandsbolig. Mange afde udstykkede grunde langs Brinck-Seidelinsgade er endnu ikke blevet bebygget.

bajre hans Navn.ÂŤ Hvorvidt konsulens anbefaling var udslagsgivende vides ikke, men byradet valgte i hvert tilfaelde at folge indstillingen fra konsortiet. Overdragelsen af Brinck-Seidelinsgade blev trukket i langdrag pga. uenigheder mellem byrSdet og konsortiet om vejens beskaffenhed, men i juli 1911 blev Brinck-Seidelinsgade en offentlig vej. Brinck-Seidelinsgades for!0b kan ses af foranstiende udsnit af matrikelkortet. Det ses, at den ved udmundingen i 0stergade gik lige henover den gamle amtmandsbolig, der blev revet ned.

En ny Amtmandsbolig opfores

â&#x20AC;˘â&#x20AC;˘.

Postkort frd Brinck-Seidelinsgade med den nye Amtmandsbolig til venstre. Til hejre ses flere nyopf0rte huse longs vejen. Postkortet erfra ca. 1920.

Allerede i sommeren 1909 afholdtes de forste licitationer over arbejdet til den nye amtmandsbolig, og i oktober 1909 blev der holdt rejsegilde. I September 1910 var den nye amtmandsbolig klar til at modtage amtmand H.V. Linnemann og hans familie. Ikke sa snart stod den nye amtmandsbolig klar, f0rend nedrivningen af den gamle blev sat i vaerk.

32.

F0lgende er uddrag fra en avisartikel i Vendsyssel Tidende 27. September 1910: Den nye Amtmandsbolig i Hjoring er nu bleven taget i Brug, og Nedbrydningen af den gamle er allerede i fuld Gang. (...) I Efteraaret 1908 dannedes der saa et Konsortium, som af Staten vilde k0be en Del af Amtmandstoften for over denne at f0re en Gade fra 0stergade til Paralelvej, og efter en Del Forhandling frem og tilbage bragtes Sagen i Orden, saaledes at Konsortietfikoverdragetden gamle AmtsgaardogAmtmandstoften med Undtagelse af en Grund, som Staten beholdt til en ny Amtmandsbolig. I April 1909 faldt der saa en Bevilling, stor 65,000 Kr., til Opfarelse af den nye Bolig, men Salgssummen for det til Konsortiet overdragne, stor 40,000 Kr., indgaar heri, saa Statens Bekostning bliver ca. 25,000 Kr., hvilket Bel0b efter Sagkyndiges Sk0n ikke en Gang vilde vaere tilstraekkelig til at sastte den gamle Bolig i brugbar Stand. Det blev overdraget Professor Hack Kampmann at bringe Planen til Udf0relse, og allerede 20. Juli s. A. afholdtes der Licitation over Murer- og T0mrerarbejdet, og 15. Oktober var Bygningen rejst, og straks herpaa blev Taget paalagt, hvorefter Murerarbejdet standsedes af Hensyn til Vinteren. - I Vinterens L0b blev Varmevaerk og elektriske Ledninger indlagte og det forholdsvis store jordarbejde ved Haven udf0rt, og tidlig paa Foraaret paabegyndtes Pudsearbejdet, idet man samtidig fyrede i Varmevasrket for at holde Nattefrost ude. I Sommerens L0b er saa Snedkerarbejdet indsat og de 0vrige Arbeider udf0rt. Nu ligger Boligen faerdig, rolig og venlig og dog saa fornem med sin smukke Hovedindgang med Rigsvaabnet og Kongekronen samt vor Konges Valgsprog: Dominus Mini Adjutor. Foran Hovedbygningen og mellem Sidefl0jene findes en Forplads. Fra denne Forplads har man Adgang til h0jre til Kontorerne, ligefor til Boligen og til venstre til 0konomirummene. Af Kontorlokaler findes foruden det egentlige Amtskontor to Fuldmaegtigvaerelser, hvert med brandfri Rum, og et Arbejdsvaerelse for Amtmanden samt et Arkivrum og Rum med WC og Vadsk.

Angaaende selve Boligen, da er denne anlagt saaledes, at alle Opholdsrum ligger i Hovedbygningens Stueetage og mod Syd, Sove-, B0rne- og Gaestevaerelser samt WC, Bade- og Skabvaerelse i Hovedbygningens Iste Sal og K0kken og andre 0konomirum samt Rygevaerelser i de to smaa FI0je mod 0st og Nordost. I Boligen findes Varmevaerk og Varmtvandsforsyning samt Vand og Gas og elektrisk Lys. (...) Der er ved hele denne Foranstaltning skaffet Plads til Nybygninger saa at sige midt i selve Byen, og midt i denne Plads har Professor Kampmann vist os, hvorledes man ved Hjaelp af simple Midler kan skabe herlige Ting ud af en Bygning, og det er saa inderligt at 0nske og haabe, at de Maend, der ad Aare kommer til at bebygge denne nye Karre, maa faa 0jnene op for, at det aldeles ikke kommer an paa at faa en Del Snirkler og Streger i sin Facade, men at det er Helheden, der skal frem, og at denne skal staa rolig og Harmonere med sine Omgivelser.

Bygningens arkitektur For en visualisering af Amtmandsboligens arkitektur henvises til de farvelagte tegninger pel naeste side.

En stor, rolig og vaerdig r0dstensbygning i to etager med afvalmet tegltag (skri tagflade pa gavlsiden), en bygning, som harmonisk glider ind i gadebilledet med villaerne pli Amtmandstoften og i Brinck-Seidelinsgade. Hovedbygningens sidef!0je i en etage - mod vest amtskontor, mod 0st tyendefl0j - formidler pS en naturlig made sammenhaengen med kvarterets 0vrige bygninger. Amtmandsboligens hovedd0r i bygningens midterakse er smukt markeret med granitkvadre, og man kan glaede sig over de mange finurlige detaljer i m0nstermurvaerket, i detaljerne ved tagned!0b og den elegante made, vingetagstenene b!0dt smyger sig over flagermuskvisten. Amtmandsboligen baerer praeg af, at den skulle fremtrade meget repraesentativt. Alene amtmandsboligens st0rrelse - godt 500 m2 med amtmandens og amtsfuld-

Tegningerne er baseretpd Hack Kampmanns arbejde. Hvorvidt Hack Kampmann har farvelagt dem er uvist.

maegtigens kontorer - vidner om, at man har regnet med selskabelige forpligtelser udover del almindelige. I stueetagen var indrettet en mindre spisestue pS ca. 20 m2 samt en st0rre p3 ca. 40 m2 med adgang til den 0stvendte haveterrasse. I stueetagen var der herudover et kabinet (mindre privat vsrelse i et fornemt hus) pa 17 m2 samt en dagligstue pa 47 m2. I bygningens vestende fandtes de ovenfor naevnte kontorer til amtmand og amtsfuldmaegtig, med forbindelse til amtskontorerne. Bygningens 1. sal var indrettet med tre b0rneva3relser, to gaestevaerelser og sovevajrelse med tilh0rende pSklaedningsvaerel-

Udsnit afHack Kampmanns plantegning afamtmandsboligens stueetage.

ser, og pa 1. salen herudover ogsa skabsstue (stue forsynet med en raekke skabe tit brug som opbevaringsrum for kteder, linnedvarer osv.) samt badevaerelse. I en omtale af den nye amtmandsbolig i Vendsyssel Tidende den 27.9.1910 noteres, at der i boligen findes varmevaerk og varmtvandsforsyning samt vand og gas og elektrisk lys. Bygningens hindvaerkere h0stede i Vendsyssel Tidende en velfortjent ros for at de er Âťslupne smukt fra deres arbejdeÂŤ.

Man kan stadig glaede sig over interi0rernes fine proportionering, som udstralor ro og im0dekommenhed - og over at det gennemf0rte hSndvaerk i d0re og paneler mv. er bevaret intakt. Bygningen er sikker og fornemt proportioneret og har den forstSelse for materialernes karakter, som er typisk for arkitekten Hack Kampmann. Bygningen og haveanlasgget blevfredet i apri!2010. 16.

Arkitekt Hack Kampmann Hack Kampmann (1856-1920) var f0dt i Ebeltoft, men kom tidligt i sin barndom til Hj0rring, hvor hans far, provst Christian Peter Georg Kampmann, fik embede ved Set. Catharinae Kirke. Hack Kampmann blev murersvend i 1874 og gik pa arkitekturskole pS kunstakademiet 1873-78.11883 studerede han pi Ecole des Beaux - Arts i Paris. Han var saledes uddannelsesmaassigt godt klaedt pS til at lose de mange vaesentlige opgaver, han gennem et rigt virke inden for faget blev betroet. Hans baggrund med en handvasrksmaessig kunnen som murer kommer tydeligt frem i mange af hans bygninger, som r0ber stor indsigt i murerfagets muligheder. Personligt er han beskrevet som »udrustet med en lykkelig karakter og med lykkelige evner«. Han mestrede akvarel og tegning med blasndende kunstnerisk dygtighed. Allerede fra starten af sit virke viser han den sans for del festlige og naturlige, som langt hen ad vejen skulle blive karakteristisk for hans arbejde. I bogen »Hack Kampmanns rejsebreve og skitser« findes gengivet fine eksempler pi hans uovertrufne akvarelteknik. De gennemdyrkede og gennemtegnede detaljer - tegnet med sikker hSnd af mester selv - praeger mange af hans vaerker, uden at han af den grund mistede sit faste greb om helheden. Disse detaljer, som han mestrede, var naturalistiske former, planter og dyr. St0rre arbejder af denne art findes i Hejrefrisen p3 Glyptoteket, i 0rnefrisen pi Arhus Theater og i Rosenllgen ved Marselisborg Slot.

Foto afHack Kampmann fra perioden omkring bygningen af Amtmandsboligen.

Et afHack Kampmanns sidste arbejder var K0benhavns Politigdrd, der blev bygget 1918-24 dvs. den blevforstfserdiggjort efter hans d0d.

17-

Den f0rste opferte bygning efter Hack Kampmanns tegninger var Hj0rring B0rneasyl i 1876(Jernbanegade 15), som blevtegnetmens han endnuvarelev-formodentlighar der vaeret tale om et elevprojekt.

Nogle af Hack Kampmanns f0rste st0rre arbejder efter uddannelsen som arkitekt var Hj0rring Sygehus 1888-90 ogTeknisk Skole 1891 (Dronningensgade 32). 11892 blev han kongelig bygningsinspekt0r for N0rrejylland med sasde i Arhus - en post som han besad indtilsin d0d. I tiden som bygningsinspekt0r tegnede han bl.a. Arhus Toldkammer, Arhus Theater, Statsbiblioteket (nu Erhvervsarkiv) og Villa Kampen (Kampmanns egen privatbolig). I Hj0rring var Kampmann fortsat aktiv, hvor han byggede Hj0rring Sparekasse og Hj0rring Toldkammer foruden Amtmandsboligen. Hj0rring Sparekasse beliggende Dronningensgade 31 blev bygget 1894. Bygningen er i sin oprindelige fremtraeden meget vellykket, og man kunne 0nske, at den alter kom til at fremstci uden den nyere tilbygning syd for. Toldkammerbygningen i Hj0rring vest for posthuset er fra 1915. Bygningen er praeget af skiftende tiders ombygninger, som Hack Kampmann naeppe havde godkendt. Nok vidner mange af Hack Kampmanns bygninger om festlighed og naturlighed, men hans forkaerlighed for antikken praeger pa afg0rende made adskillige af hans vaerker.

En fin have anlaegges Efter opf0relsen af den nye amtmandsbolig i 1910 blev der anlagt en have syd for denne. Pa det f0lgende kort ses det, at haven strakte sig fra amtmandsboligen til Parallelvej. Naermest bygningen ses haven som en aben trekantet del, der mod syd og 0st graenser op til trabevoksning med sump-signatur i midten. Den nye amtmandshave var h0jst sandsynlig placeret pa det samme omrade, som det gamle haveanlaeg Brinck-Seidelins Krat. En detaljeret oversigt over havens indretning ses af havearkitekttegningen pS naeste side. Haven skriner markant fra midten og ned mod omrSdet ved tennisbanen, hvilket ikke fremgeir klart af tegningen.

18.

Haven nasrmest bygningerne antages i alt vaesentlighed anlagt i den nuvaerende skikkelse i cirene efter 1910. Del gaelder de haveelementer, som fredningen vaegter hojt, nemlig det pittoreske lysthus, pergolaen med betonsojler og -overliggere, trasrakken og haekken over muren langs gaden, granittrappen og havestierne befffistet med gule klinker. Hovedbygningen ligger stateligt ud til den store ibne plaene, som indrammes af traeraekker/hask og pergola med beplantning. Ud for boligens terrasseudgang mod 0st h'ndes et selvstasndigt haverum med en sti, som forer hen til lysthuset. Stien, Udsnit afbykort over Hj0rring fra 1929. Havearkitekttegning over den planlagte have. Amtmandsboligen er markeret med r0dt til venstre.

â&#x20AC;˘

â&#x20AC;˘ -vÂŤ

Amtmandsboligen setfra syd i 1930'erne. Etpar, sandsynligvis amtmanden og hans hustru, poserer arm i arm midt for bygningen under altanen. Foran dem ses et rundt eller ovalt rosenbed med lav buksbomkant og en smal gangsti, som grasnser op til den store grassplasne, hvor hvide basnke og et havebord er placeret. Stueetagen i boligens yderste fag i begge sider skjules afbuske og smatraser. Rosenbedet flndes ikke mere.

Fotosfra Kunstudvalgets besigtigelse af haven i 1977.

20 .

Pergolaenfra 1930'erne.

som er kantet af brede grsesrabatter og busketter, er befaestet med gule klinker, som pa1 pladsen foran terrassen er lagt i smukt cirkelm0nster. Der blev saledes skabt et fint samspil mellem bygninger og uderum. Samtidig giver haven varierende oplevelser med skiftende lys og skygge, na> man bevaeger sig rundt i den. Plantevalget rummer ud over de almindeligt brugte plantearter ogsci skyraskker og pa forpladsen, frynseeg. Det er taenkeligt, at man ogsl har vaeret opmasrksom pa markedets nye sorter af rhododendron og roser. Bevoksningen i den lavtliggende del at haven naermest Parallelvej blev i november 1960 fjernet for at give plads til en ny administrationsbygning til Hjorring Amt (taget i brug i 1963, senere politigird). Byggepladsen var bl0dbundsomrade, og det var n0dvendigt at paelefundere. Haven har altid vasret Sben for offentligheden, men trods sin centrale plads i byen ikke meget bes0gt. I efterSret 1977 forsogte Kunstudvalget for Hj0rring Kommune at skabe en skulpturhave p3 stedet, ogder blevtruffet aftalerom opstillingafvaerkeraf bl.a. Edgar Punch, Erik Heide, Helge Holmskov, Karl Age Riget, Jun-lchi Inoue og Lis

21.

Hooge-Hansen. Haven var dog sa lidt bes0gt og kendt i offentligheden, at vaerkerne efterhcinden fik andre mere synlige placeringer, en del i Hjorring by. Fotos fra tiden viser en meget velholdt have. Havens anonyme tilvaerelse har betydet, at dens pasning er forsomt. Flere fine detaljer i facadernes murvaerk skjules af klatreplanter og busketter. Pergolaen er overgroet af vedbend, hvilket giver en spaendende effekt, men et enkelt sted titter en blomstrende klatrerose frem og fortaeller om tidligere tiders mere varierede beplantning. Langs vestsiden af pergolaen findes rester af et staudebed, der tidligere har vaeret bredere. Hestekastanjens bladhang og de store rhododendronbusketter lukker sig taat om lysthuset, som har vaeret udsat for haervaerk. Taksbuskene omkring stien syd for plaenen er uden beskaering blevet ranglede. Tj0rnehaekken langs gaden er stedvis tyndbenet og forurenet af elmeskud. Skrciningen mod syd0st, som har vaeret et flot skue med blomstrende I0g- og knoldplanter om foraret, er groet til. Busketter traenger til fornyelse og stierne til en opretning. Den anonyme tilvaerelse har dog samtidigt betydet, at anlaegget ikke er blevet aendret vaesentligt gennem tiden. Samspillet med bygningerne er intakt, kontrasten mellem abent og lukket, lys og m0rke opleves stadigvaek, og havens elementer og adskillige store traeer - hestekastanjer, poppel, b0g, eg og skyraekker - findes og kan leve mangeSrendnu. Havekunst er en forgaengelig kunstart, helt afhaengig af den f jerde dimension - tiden, men haven vil kunne restaureres, saledes at den med rimelig sikkerhed fremstar som oprindeligt tasnkt.

Tyrebronden Pladsen foran Amtmandsboligen var oprindeligt henlagt som en graesplaene, med to lindetraeer plantet mellem de to sidefl0je. Del var f0rst pa et langt senere tidspunkt, at den kendte Tyrebr0nd blev opstillet. Historien er som f0lger: Da Sparekassen for Hj0rring By og Omegn i 1944 fejrede sit 100 ars jubilaeum, besluttede den at skaenke byen en skulptur til opstilling pa Amtmandstoften. Opgaven blev overdraget den unge kebenhavnske billedhugger Jan Buhl, der udarbejdede en raekke udkast, hvoraf motivet med tyren blev valgt. Buhl begrundede selv sit udkast til tyrebr0nden med, at Âťtyren er dekorativ og et dyr, som alle

22.

Tyrebr0nden pd pladsen foran Amtmandsboligen ca. 1951.

er fortrolige med«. At der pa det tidspunkt fandtes tre dyrlaager i Brinck-Seidelinsgade havde nappe indflydelse pa" motivvalget. Om kunstnerens eget navn har haft indflydelse pli valget vides heller ikke. Efter seks Srs arbejde med opgaven afsluttede Buhl arbejdet, og den 24. maj 1950 ankom den vaeldige bronceskulptur til Hj0rring og blev laesset af pS Amtmandstoften. Tyren har halvanden gang normal st0rrelse. Mange forbipasserende opfattede arrangementet som rent forel0bigt, men avisen kunne oplyse, at »tyren skal blive st&ende, og na> f0rst den rette baggrund og placering er fundet er der naeppe heller tvivl om, at folk vil komme til at synes om den smukke skulptur.« Det forventedes I0st i I0bet af en manedstid. Der skulle imidlertid ga halvandet ir, f0r Tyrebr0nden officielt blev overdraget Hj0rring Kommune den 30. oktober 1951.1 mellemtiden havde der vaeret hidsig byrcidsdebat om placeringen, men nu var pladsen bragt i orden, og en halv snes egetraeer var plantet i plasnen. Kunstneren var dog ikke ganske tilfreds med at fortov og k0revej i pladsens nordside blev bevaret, men byrSdet mStte tage hensyn til grundejerne omkring Amtmandstoften. Debatten forstummede ikke helt. Vendsyssel Tidende havde i sommeren 1963 en forsideomtale af det 25. dyrskue i Hj0rring, og i den forbindelse bad man en kvaegkonsulent bed0mme Buhls tyr: »R0d race, lidt svag ryg, veludviklet halerod.«

23.

Amtmanden flytter ud - Domstolen flytter ind Efter nedlaeggelsen af Hj0rring Amt i 1970 fik Amtmandsboligen en ny funktion fra 1973 som saede for Hjerring Civilret. Amtmandsboligens dagligstue og spisestue blev omdannet til to retssale. I den tilbyggede fl0j ud mod Brinck-Seidelinsgade fra 1941 blev der indrettet Tinglysningskontor. Hj0rring Civilret flyttede officielt ud fra bygningen i 2007, men benyttede dog kontorer der indtil 2008. I dag stcir den i april 2010 fredede bygning torn, og den er sat til salg via Freja ejendomsselskab, der er ejet af den danske stat.

Fredningen 2010 Uddrag fra Kulturarvsstyrelsens begrundelse for at frede Amtmandsboligen: Kulturarvsstyrelsen finder, at Amtmandsboligen og den kort efter opf0rte kontorfl0j mod vest samt forpladsen med to traeer, fem borner og forbindende kaeder, de to portpiller med tilhorende murstykker ved den vestlige domestikfl0j samt haven, herunder lysthus og pergola har de arkitektoniske og kulturhistoriske vaerdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen er et velbevaret eksempel pa den status som amtsfunktionen havde i de udvalgte provinsbyer. Samtidig er anlaegget et fremtraedende eksempel pa de gedigne og velproportionerede bygninger som Hack Kampmann fik opf0rt i sin tid som kgl. bygningsinspekt0r i det nordlige Jylland i perioden 1892 til 1920, og som slidan en fornem repraesentant for den nyklassicistiske skole omkring Ir 1900. Kulturarvsstyrelsen finder, at de baerende fredningsvaerdier isaer knytter sig til alle facader med tilh0rende detaljer Sei som f.eks. den kobberoverdaekkede udgang til haven og de saerligt udformede rendejern til tagrenderne. Og indvendig de oprindelige trapper, d0re, paneler, gesimser og rosetter. Derudover vaegter Styrelsen, at man fremover opretholder

bygningens indvendige rumstruktur, og at den oprindelige materialeholdning respekteres. I fortsaettelse heraf skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at de nedhaengte lofter fjernes og at linoleum, fill og andre nyere belaegninger p£ gulvene fjernes, ligesom der pa sigt skal etableres et understrcget tag uden undertag.Kulturarvsstyrelsen finder videre, at forpladsog have indgarsom en afg0rende helhed med bygningerne. Dertil kommer, at haven er den eneste bevarede reprasentant for 1800-tallets store haver i Hj0rring. Havens baerende fredningsvaerdier knytter sig isaer til den store plane syd for hovedbygningen, del pittoreske lysthus og pergolaen. Videre vaegter Kulturarvsstyrelsen, opretholdelse af haek og stensaetning mod Brinck-Seidelins Gade, den bagvedliggende traeraekke og trappen med granittrin opretholdes. Del samme gaelder de med klinker befaestede stieri haven.

Erindringer fra Amtmandsboligen Uddrag af erindringer af Bente Simpson, datter afamtmand Wulff, der boede i Amtmandsboligen iperioden 1929-41. Uddragene stammer fra bogen »Detvarjo en anden tid« redigeret af Ulta Dahlerup og bringes med velvillig tilladelse fra Bente Simpson, Ulla Dahlerup ogArhus Universitetsforlag. (...) Amtsgirden var et pragtfuldt stort hus med en hovedbygningtil amtmanden og hans familie samt to sidefl0je. I en f!0j var kontorbygningerne, hvor fars kontorhold sad inde. Der var den tykke, hyggelige amtsfuldmaegtig J0rgensen, han tog mig lille pige pa sk0det og fortalte historier. S3 sad der nogle skrivemaskinedamer; stampe, stampe, stampe. Far sad inderst inde pa sit kontor, og der masede man ikke ind, medmindre der var noget helt bestemt.

Folkene pa kontoret tiltalte far som »amtmanden« og i tredje person. Far sagde Fr0ken Jensen til skrivemaskinedamen, og Fr0ken Simonsen til den kvindelige fuldmaegtig, men Fuldmaagtig J0rgensen og Fuldmaegtig Gregersen til de to maand pi kontoret. Del var jo en helt anden tid. Pa kontoret var en masse reoler med Ugeskrift for Retsvaesen, lige fra del f0rste nummer, der var udkommet i min bedstefars tid. Her var to telefoner i amtsgarden, firkantede sorte ringeapparater, en var pS fars kontor og en anden hang

25-

pa vaeggen i anrettervaerelset, nummeret var 252. Damen sagde: »Hj0rring Central«. Efter en samtale skulle man ringe af. (...) I hovedbygningen med hallen var den store trappe op til 1. sal og et toilet. Ud mod haven III en meget stor dagligstue. Bes0gende til mor blev af stuepigen vist ind i dagligstuen, hvor der stod en stor, rund sofa med et bord foran. Ved siden af la mors kabinet, en lille stue, som en dame havde, hvor hun kunne traekke sig tilbage. Jeg AmtmandindeAnna Beate Wulff siddende i dagligstuen havde en kanariefugl i bur, foran kaminen. han stod i kabinettet. Derefter fulgte en stor spisestue, den var utrolig smuk, ta^nk et kasmpestort bord med 24 hvide stole om, og bordet kunne traskkes ud. Efter spisestuen fulgte et anrettervaerelse, og sS den lille spisestue. Vi havde kokkepige og to stuepiger. Min mor sagde fornavn til pigerne og De, mens vores kokkepige blev kaldt Fr0ken Christiansen. Pigerne sagde »amtmanden« og »amtmandinden«. PS gaden tog folk hatten af for mine foraeldre.

Husets anden f!0j var k0kkenregionerne, vaskehuset og domestikboliger. Her la et meget stort k0kken med gasapparater, men ogsa et komfur med Sben ild og ringe, som kokkepigen hev op med en ildrager for at regulere varmen. Braendet kom fra de store statsskove deroppe. Vi havde altid en lidt aeldre, ugift kokkepige og to stuepiger i tyvearsalderen. Kokkepigen havde sin private dagligstue ved k0kkenet samt sit eget vaerelse i domestikfl0jen. Men den ene stuepige boede i et vasrelse pa selve gangen for at vaere i naerheden af os b0rn, min bror var to et halvt ar asldre end jeg. Pigerne fik 40 kr. om maneden i I0n, kokkepigen 50 kr., de havde fri uniform, kost og logi.

26.

(...) I amtsgardens badevasrelse over badekarret hang der et hvaesende uhyre, man taendte en lille gasflamme, og si drejede man pa et andet hindtag, hvump! En frygtelig masse andre Hammer sprang op mod vandbeholderen, som varmede vandet op. Barnepigen skulle taande en halv time f0r et bad. Vi linger kom i bad hver dag. En lang gang gik gennem hele husets f0rste sal med de mange vaerelser. Her var fars og mors sovevarelse med vinduer ud mod haven, mors yndige dagligstue med hyrdetapetet pi vaeggen, mit og min brors varelser, et par gaestevaerelser. Ovenpi la et kasmpe loft, hvor vi har leget utrolig meget. Deroppe stod alverdens ting, gamle kufferter med gammelt t0j og et dueslag, hvor min bror holdt duer. I amtsgirden var der Centralvarme med kul. (...) De store selskaber pa den tid var striBente ved sit fuglebur i kabinettet. lende. Bordet blev daekket med et handmalet Rosenborgstel med blomster og vaedderhoveder. Min mormor havde fiet det til sit bryllup i 1877 af sin mor. Pa Bing og Gr0ndal havde de endnu formene, si mor fik lavet det til 24 personer, da det oprindelige stel ved arv var blevet delt mellem hende og hendes soster. Da der var slidt pi de aeldste tunge, hindlavede tallerkener, sendte Bing og Grondal en dame op til Hj0rring, hun sad i dagevis i vores lille spisestue og reparerede og malede ny guldmaling pi kanterne med en pensel.

27-

Interi0rbillede fro Amtsgdrdens spisestue.

Bordet var altid daekket med hvide damaskduge og stofservietter af hvidt damask, som pigerne om eftermiddagen sad og foldede i sindrige m0nstre. Dagen i forvejen var alt s0lvt0jet og de belgiske krystalglas btevet pudset og polerede. Blomsterdekorationerne lavede mor, om sommeren var haven jo fuld af roser, og hun fyldte btomstervaser op gennem hele huset. F0r middagen gik stuepigerne rundt mellem gaesterne med glas pa bakker med opskaanket sherry. Vi b0rn var inde i dagligstuen og var fint klasdt pa, vi gik rundt og sagde paent goddag til gaasterne, men blev vi kostet ud, nar de voksne gik til bords. Jeg har aldrig siddet med til bords til selskaber i amtsgeirden, ikke engang da jeg blev 15 cir. Til festerne sad far og mor over for hinanden ved midten af bordet, de sad ikke for bordenderne som til hverdag. Til private middage brugtes der bordf0ringskort og bordkort. Alle gaasterne stod op bag spisebordsstolene, til mor satte sig. Ncir suppen var blevet serveret, rejste far sig op, I0ftede sit sherryglas og b0d velkommen, meget kort. Vi b0rn spiste ude i k0kkenet eller i den Mile spisestue.

28.

Amtmand Magnus Wulffpd sit kontor.

Amtmandinden Anna Beate Wulff med b0rnene Henrik og Bente vedfotografi Hj0rring.

Der var sherry til suppen, hvidvin til fisken og r0dvin til stegen, min far k0bte 2oo flasker Chateau Margaux ad gangen. Far stod ude i anrettervasrelset, smagte og s0rgede for, at r0dvinen var dekanteret. Det hed: en tredjedel flaske hvidvin og en halv flaske r0dvin pr. kuvert. Man fik suppe, ofte oksehalesuppe, fisk, steg efter irstiderne, oksesteg, kalvenyresteg, tunge e.l. Om efteraret var det vildt, dyrek0lle og dyreryg. Altid hjemmelavet mad. Gaesterne fik champagneskum af aeggehvider, der var blevet r0rt sammen, det var for at rense ganen efter fisken f0r k0det. Op ad amtsgcirdens mure groede der vildvin, og om efteraret daekkede mor bordet med de pragtfulde r0de blade og n0dder med hasper, baer eller blommer, som hun spredte ud p3 dugen. Mor havde en chiffonkjole pa i blat eller orangefarvet, det var hendes efterarskjoler. Til desserten fik gassterne ofte ostecreme, roquefortcreme med sm0r og piskef!0de eller kager, og stuepigerne gik rundt med madeira eller portvin, detvarmegetstilfuldt.

De dansede ikke. Middagene var udelukkende selskabelighed, konversation og kortspil, de fik kaffe og Iik0r bagefter i dagligstuen, hvor pigerne kom ind med alle s0lvkaffekanderne. Win far og de mandlige gajster r0g, pÂŁ en s0lvbakke lei der altid cigaretter og cigaraesker. Der var to gr0nne bridgeborde og et rosafarvet, her spillede damerne kort. Herrerne sad inde pS fars kontor ved et meget flot mahognibord, som de spillede Phombre pa. Del var ikke formuer, der skiftede ejer sSdan en aften, men ti0rer, damerne sad bcide og spillede og snakkede med hinanden. Om sommeren gik gaesterne ud i haven og kiggede pel syrener, guldregn, pergolaen og blomstrende roser.

AMTM/END 1794-1970 1793-1803

Johan Ludvig Lybecher

1803-1813

Emanuel Blom

1813-1814

M. R. Jessen

1814-1822

Frederik Sporon

1822-1843

Jens Andreas Graah

1843-1849

Frederik Christian Moisten

1849-1867

Frederik August Esbensen

1867-1880

Vilhelm F. Wedel-Wedelsborg

1880-1886

Adam Frederik Moltke

1886-1896

Nicolaj Reimer Rump

1898-1905

Joachim Wedel-Wedelsborg

1905-1913

H. V. Linnemann

1913-1929

Poul N0rgaard

1929-1941

Magnus Wulff

1941-1953

Knud Friis Jespersen

1953-1970

K. 0. Meller

30.

Illustrationer Forside: Amtmandsboligen i Brinck-Seidelinsgade, ca. 1912. Historisk Arkiv, B. 23.197. S. 3:

Amtmandsboligen i Brinck-Seidelinsgade, ca. 1912. Historisk Arkiv, B. 56.162.

S. 5:

Kort over Hjerring Amt. Geodstisk Institut.

S. 6:

Den gamle Amtmandsbolig i 0stergade, ca. 1908. Historisk Arkiv, B. 23.473.

S. 7:

Udsnit af matrikelkort for Hjerring k0bstad 1865. Kort- og Matrikelstyrelsen.

S. 9:

Kort fra 1905 med to mulige projekterede veje fra 0stergade til Parallelvej. Bygningsinspektoratet i Arhus, Landsarkivet for N0rrejylland.

S. 11:

Ludvig Christian Brinck-Seidelin, ca. 1860. Historisk Arkiv, B. 48.434.

S. 11:

Udsnit af matrikelkort for Hjerring kobstad 1899. Kort- og Matrikelstyrelsen.

S. 12:

Postkort fra Brinck-Seidelinsgade, ca. 1920. Historisk Arkiv, B. 25.139.

S. 15:

Tegning af Amtmandsboligen, ca. 1910. Bygningsinspektoratet i Arhus,

S. 15:

Tegning af Amtmandsboligen, ca. 1910. Bygningsinspektoratet i Arhus,

S. 16:

Udsnit af plantegningaf amtmandsboligens stueetage, 1909.

S. 17:

Hack Kampmann, ca. 1910. Fotograf Julie Laurberg. Det Kongelige Bibliotek.

S. 17:

Kobenhavns Politigard, ca. 2010. Fotograf Jens Knokgaard. Privateje.

S. 19:

Udsnit af bykort over Hj0rring, 1929. Historisk Arkiv.

S. 19:

Havearkitekttegning over Amtmandsboligens have, ca. 1910.

Landsarkivet for Nerrejylland. Landsarkivet for Norrejylland. Hjerring Kommune.

Bygningsinspektoratet i Arhus, Landsarkivet for Nerrejylland. S. 20:

Amtmandsboligen, 1930'erne. Historisk Arkiv, B. 29.946.

S. 20:

Haven, 1977. Historisk Arkiv, B. 67.398.

S. 20:

Haven, 1977. Historisk Arkiv, B. 67.397.

S. 21:

Pergolaen, 1930'erne. Historisk Arkiv, B. 29.962.

S. 23:

Tyrebr0nden pÂŁ pladsen foran Amtmandsboligen, ca. 1951. Historisk Arkiv,

S. 26:

Amtmandinde Anna Beate Wulff i dagligstuen, 1930'erne. Historisk Arkiv,

B. 41.640. B. 29.941. S. 27:

Bente ved sit fuglebur i kabinettet, 1935-40. Historisk Arkiv, B. 29.945.

S. 28:

Interiorbillede fra Amtsgdrdens spisestue, 1930'erne. Historisk Arkiv,

S. 29:

Amtmand Magnus Wulff pa sit kontor, 1930'erne. Historisk Arkiv, B. 29.940.

S. 29:

Amtmandinden Anna Beate Wulff med bornene Henrik og Bente. Privateje.

B. 29.955.