Asyl på en ny måde

et asylcenter for unge uledsagede flygtninge

- asyl p책 en ny m책de

Redegørelse Vicki Lundgaard 2011628 Afgang F14 Studio Building Design Arkitektskolen Aarhus

Karl Christiansen, Charlotte Bundgaard, Mikkel Schlesinger, Anders Tyrrestrup

“Arkitekten er den eneste i byggeprocessen, som med sin kontakt til alle og sit indgående kendskab til menneskets totale velbefindende er i stand til at søge sig frem til, og skabe omgivelser til glæde for sine medmennesker.”

Jørn Utzon

Indholdsfortegnelse: Inledning

s. 6

Del 1 1. Baggrund

s. 9

1.1 Flygtninge versus invandrere

s. 10

1.2 De unge uledsagede flygtninge

s. 12

1.3 Asylproceduren s. 16 1.4 Vestervig asylcenter for unge uledsagede flygtninge

s. 18

1.5 Et godt eksempel Jellinge asylcenter

s. 23

2. Udfordringerne

s. 25

2.1 Traumer

s. 26

2.2 Søvn

s. 27

3. Anbefalinger

s. 29

3.1 Retten til et ungdomsliv

s. 30

Del 2 4 Site

s. 38

4.1 Siteanalyse

s. 41

4.2 Støj som begreb

s. 48

4.3 Rumprogram

s. 59

5 Design-proces

s. 61

5.1 Bebyggelse på sitet

s. 63

5.2 Privat versus fælles

s. 69

5.3 Gårdrummet

s. 70

5.4 Bufferzone

s. 74

5.5 Det fælles rum

s. 88

5.6 Det private rum

s. 92

6 Refleksion

s. 100

Cv.

s. 102

Litteraturliste

s. 104

Hvert år ankommer mellem 300 og 500 flygtninge under 18 år til Danmark helt alene. De er på flugt fra krige eller andre katastrofer i deres hjemlande.

Med sig i bagagen har de traumatiserende oplevelser og et håb om at finde et fristed, hvor de ikke længere skal være på flugt og frygte for deres liv.

Når de ankommer til Danmark, bliver de placeret på et asylcenter, der som oftest er placeret langt ude i provinsen. Her venter de på svar på om de kan få asyl i Danmark. Ventetiden er lang, ofte op til flere år, før de får det endegyldige svar. For de fleste af dem bliver deres psykiske tilstand forværret i den tid de er på centrene.

Som arkitekter kan vi ikke lave om på de lange ventetider, men vi kan skabe nogle rammer, som gør ventetiden mere menneskelig. Rammer, hvor det enkelte menneske kan udvikle sig, og blive mere klar til det liv der venter uden for asylcenterne, hvad enten det er i Danmark, i deres hjemland, eller i et helt tredje land I mit afgangsprojekt har jeg har valgt at arbejde med, hvordan vi kan ændre forholdene for de unge uledsagede flygtninge. Det er et projekt, som ønsker at lave et asylcenter på en ny måde, som ikke bare lægger vægt på at give de unge asyl - men også omsorg.

I ordet asyl ligger der, at der vil blive taget hånd om, at man får tag over hovedet, tøj på kroppen og mad at spise.

I ordet omsorg ligger der, at der udover at blive sørget for de helt basale behov, såsom mad, tøj, og tag over hovedet, også keres om psyken og velbefindende.

Det går også hånd i hånd med FN’s Børnekonvention, som tilskriver medlemslandene, herunder Danmark, at ”Et barn, der midlertidigt eller konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser eller som af hensyn til sit eget bedste ikke kan tillades at forblive i disse omgivelser, har ret til særlig beskyttelse og bistand fra statens side...Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale ret sikre alternativ omsorg for et sådant barn.1” Mit afgangsprojekt er et bud på hvordan vi kan retænke de danske asylcentre. Det er et opgør med tanken om at placere mennesker i nød i forhåndenværende, tomme bygninger i Udkantsdanmark, som ikke tager hensyn til de behov, som de unge har. Det er et bud på, hvordan man gennem arkitektur kan forbedre forholdene og tage hensyn til de enkelte individer. I bund og grund handler det om - gennem arkitekturen - at give flygtninge en anerkendelse og accept, som de kan synes at mangle i dag.

1

Børnekonventionen, Artikel 20, stykke 1 og 2

10

Del 1 1. Baggrund 1.1 Flygtninge versus invandrere 1.2 De unge uledsagede flygtninge 1.3 Asylproceduren 1.4 Vestervig asylcenter for unge uledsagede flygtninge 1.5 Et godt eksempel Jellinge asylcenter

2. Udfordringerne 2.1 Traumer 2.2 Søvn

3. Anbefalinger 3. Anbefalinger fra DFUNK ”retten til et ungdomesliv, også for de unge uledsagede flygtninge”.

11

1. Baggrund Når der i dag ankommer en ung, uledsaget flygtning til Danmark, bliver vedkommende sendt til Vestervig Asylcenter i Thy. Tidligere er de blandt andet blevet placeret i Vipperød, en lille provinsby nær Holbæk, og i et asylcenter midt inde i Gribskov, hvor de skulle gå to kilometer for at kunne komme med bussen.

Spørgsmålet er om disse unge mennesker er bedst tjent med at bo steder, hvor danske unge valfarter væk fra i så stor stil, at regeringen forsøger at søsætte projekter som skal stoppe denne udvikling.

På de følgende sider vil jeg forsøge at give et indblik i, hvem disse unge uledsagede flygtninge er. Hvilke procedurer, de skal igennem, før de kan håbe på at få asyl og en beskrivelse af, hvordan forholdene er for dem i dag.

Slutteligt kommer jeg ind på nogle af de udfordringer, som de nuværende asylcentre har.

12

1.1 Flygtninge versus indvandrere: Der er stor forskel på hvorfor mennesker forlader deres hjemland.

Indvandrere har forladt deres land i håbet om en bedre tilværelse. Disse mennesker kommer som regel fra områder med meget fattigdom, og manglende ressourcer og muligheder. Men det kan også handle om arbejdskraft eller familiesammenføring.

Andre mennesker forlader deres hjemland, fordi deres liv er i fare: Disse mennesker er flygtninge.

Ifølge FN´s Flygtningekonvention defineres en flygtning, som en der: som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket hvem har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.2 De flygtninge som kommer til Danmark kommer enten som Kvoteflygtninge eller som spontane flygtninge.

De spontane flygtninge er mennesker som kommer til landet på egen hånd, og som søger om opholdstilladelse her i landet, og det er dem der bor på de danske asylcentre Globalt findes der mere end 45 millioner flygtninge. Næsten havldelen af dem er børn og unge. I Danmark bor der lidt over 100.000 flygtninge ialt.3

2 3

Flygtningenævnet, www.flygtningenaevnet.dk Dansk flygtningehjælp, www.flygtninge.dk

Mange af de unge uledsagede flygtninge nür ikke at forberede sig meget inden deres flugt, og ofte har de kun lige det allermest nødvendige med sig.

14

1.2 De unge uledsagede: Unge uledsagede flygtninge er mennesker under 18 år, som er blevet adskilt fra begge sine forældre eller en anden voksen, der kan træde i forældrenes sted.

I 2013 kom de unge primært fra Afghanistan, Marokko, Somalia, Syrien og Algeriet.4 FNs Børnekonvention fastslår at alle børn har ret til at overleve, og vokse op under sunde og trygge forhold, hvor de kan udvikle sig. De har ret til at blive beskyttet mod krig, misbrug og udnyttelse, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse.

Der skal tages ekstra hensyn til de unge uledsagede, da de er en særlig udsat gruppe, dels på grund af børn og unges særlige behov for beskyttelse, og dels på grund af deres særligt udsatte situation som forældreløse.

Lande som modtager unge uledsagede, herunder Danmark, asylansøgere forpligtiger sig til at sikre de unges beskyttelse, deres udvikling, samt at give den omsorg, som forældrene ikke længere er i stand til at give.5 4 5

Ny i Danmark - Tal & statistik, www.nyidanmark.dk Børnekonventionen, FNs Konvention om Barnets Rettigheder

Herfra kommer de fleste af de unge uledsagede flygtninge

16

De fleste af de unge har oplevet ting, der kan være traumatiserende - både i hjemlandet og under deres flugt. Men deres oplevelser er meget forskelligartede og ofte meget komplekse. Nogle flygter fra krig, militærtjeneste, andre fra kvindelig omskæring, etnisk tilhørsforhold, eller forældrenes politiske overbevisning.

Selve flugten fra hjemlandet til Danmark, er lige så forskelligartet, som det, de unge flygter fra. Ruterne er mange. Men fælles for de fleste er, at de unge ingen idé har om, hvilket land de ender i, eller hvordan de kommer dertil. Rejsen er for det meste en kombination af flere forskellige former for transport, det kan være til fod, på hesteryg, med bil, lastbill eller båd. En farefuld rejse, hvor mange oplever sult, mishandling og seksuel udnyttelse. 6

De illegale smugler bliver mere brutale og kyniske, og ofte dør flygtninge på flugten til Europa.

Her er illegale flygtninge trykket sammen under varerne i en lastbil. De har svært ved at trække vejret og kan knapt røre sig. Det er britisk grænsepolitis røgten som afsløre smuglingen.

En smugling til Europa kan nemt koste 60.000 kr.

6

Dansk Flygtningehjælp, Uledsagede mindreårige asylansøgere, 2005

17

Den unge uledsagede: Der er meget stor forskel på de unge uledsagede. både når man ser på hvor de kommer fra, deres alder, og begrundelse for at flygte, men også når man ser på behandlingstid og hvor længe de bor på centrene.

Jeg har alligevel prøvet at give et billede af en typisk ung uledsaget asylansøger:

dreng

mellem 15-17 år

har været på flugt i ca. et år, inden han kom til Danmark

bor på asylcenter for unge uledsagede i 1-2 år

18

1.3 Asylproceduren: Når de unge uledsagede kommer til Danmark, skal de gennem forskellige instanser før de får endelig opholdstilladelse eller endeligt afslag.

For de fleste unge er denne periode hård og lang. Ventetiden og uvisheden er det værste for de unge. Men også de mange flytninger mellem de forskellige centre, og mangelen på medindflydelse tager hårdt på de unge.

Der mangler kommunikation mellem de forskellige centre som de unge kommer på, og fra den ene dag til den anden kan de blive hentet og flyttet til et nyt sted, uden at de unge er blevet informeret i forvejen, eller kan nå at forbedre sig på, hvad de har i vente, eller sige farvel til deres eneste venner.

Hver gang bliver deres verden splittet fra hinanden. De unge føler svigt, isolation, og ensomhed.

Når nogle af de unge bor længere tid på de danske asylcenter end de maksimale 18 måneder, som det fremgår af diagrammet til højre, skyldes det, at der i mange tilfælde ved de unge uledsagede gives humanitær opholdstiladelse efter et afslag. Det vil sige at udlændingestyrelse har vurderet at den unge uledsagede vil have svært ved at klare sig helt alene, hvis han eller hun blev sendt tilbage til sit hjemland. Ofte bor de unge på asylcentrene indtil de bliver 18 år, hvor deres sag bliver taget op igen, og som regel fører til hjemsendelse. En anden gruppe er de unge som har fået afslag, men hvor den danske stat ikke kan sende dem tilbage til deres hjemland. Dette kan skyldes at forholdene i hjemlandet er for usikre på grund af krig eller konflikter. Det har blandt andet været situationen med Syrien og Somalia. Mens andre lande nægter at få udrejste borgere tilbage, for eksempel Iran. Disse unge bor på centrene til situationen i hjemlandet har forandret sig, eller til de unge bliver 18 år.7

7

dansk flygtninge hjælp, 25 spørgsmål og svar om flygtninge

19

Gennemgang af asylsystemmet når unge uledsagede kommer til Danmark for at søge asyl i en simpel udgave

Ankommer til Danmark ventetid 1-2 dage Sandholm

Modtagecenter Vipperød for unge uledsagede asylansøger

tilbagesendelse til andet EU-land

ventetid 6-8 uger

Dublin-forordningen

Asylcenter Vestervig for unge uledsagede asylansøgere

afslag

sagen bliver behandlet ved udlændingestyrelsen behandlingstid op til 3x6 måneder

Tildelt bolig midlertidig opholdstilladelse 4 år

klageinstans flygtningenævnet

tilbagesendelse til hjemlandet endeligt afslag

Egen bolig permament opholdstilladelse

20

1.4 Vestervig Asylcenter for unge uledsagede: Det er Røde kors der driver de fleste af landets asylcentre, men Vestervig Asylcenter for unge uledsagede drives af Thisted kommune selv. Her kommer de unge til efter at have været på modtagecenteret som ligger i Vipperød på Sjælland.

Vestervig er pt. det eneste opholdscenter for de unge uledsagede, og har eksisteret siden 2010. Her bor der 44 børn og unge på et tidligere sygehus.

Vestervig har 644 indbyggere, og de unge går i en særlig asylskole i Stagstup, som ligger 23 km væk fra Vestervig. Hvis de unge vil på tur, må de benytte sig af bussen som kører cirka hver anden time. Tilknyttet Vestervig asylcenter er et midlertidigt opholdscenter for 42 uledsagede i Agger. Her har Udlændingestyrelsen lejet sig ind i et tidligere feriecenter, som nu er sat til salg. Når det bliver solgt vil Udlændingestyrelsen sandsynligvis skulle leje sig ind et andet sted.

Det er typisk for centrene at have til huse i barakker eller nedlagte militærbaser, skoler og lignende. Her lejer Udlændingestyrelsen sig ind for en kortere eller længere periode. Det gør det muligt for Udlændingestyrelsen hurtigt at åbne eller lukke et center, flytte funktion til ny lokation, eller bytte funktion. De mange flytninger begrundes med svingende budgetter, og de store udsving, der er i tilstrømningen af asylansøgere.

Stagstrup interne skole for asylansøgerne 22,4 km 21 min

Agger (midlertidig) asylcenter for uledsagede tidligere feriecenter Versterhavsgården 6.000m2 42 børn og unge 6,2 km Vestervig asylcenter for uledsagede asylansøgere tidligere Vestervig sygehus 6.000m2 44 børn og unge

Vestervig

22

De store udsving i asyltilstrømningen gør sig også gældende for de uledsagede unge asylansøgere. Nogle år kommer der få, og pludselig kommer der rigtig mange på en gang. Dette er de nuværende asylcentre ikke gearet til at klare, og derfor sker der hele tiden lukninger af centre og åbninger af nye centre et helt andet sted.

Jeg var på studiebesøg på Vipperød modtagecenter for de unge uledsagede. Et besøg som gjorde problematikken klart for mig.

Dette center havde tidligere været motel, så opholdscenter for familier, og siden havde det længe stået tomt, før det var blevet opholdscenter for de unge uledsagede flygtninge. Det var den status de havde, da jeg tog kontakt til dem.

Da jeg besøgte dem, var det dog i stedet blevet lavet om til et modtagecenter, efter at modtagecenteret i Gribskov, tidligere opholdscenter, var lukket. Men nogle af de drenge, som var flyttet til fra Gribskov, havde fået lov til at blive boende på Vipperød, så de ikke skulle til at flytte igen. En af de Afghanske drenge, som havde fået lov til at blive boende fortalte, at det var svært at få gode venner, da alle de andre blev flyttet til Vestervig efter 6-8 uger. Han havde været i Danmark i 8 måneder.

Også de ansatte havde ufrivilligt flyttet arbejdsplads mange gange, og for dem er det også en usikker situation. De ved at der er sandsynlighed for, at de i nærmeste fremtid endnu engang skal flytte med modtagecenteret til en helt anden by. De fortalte også hvor svært det var hele tiden at finde så mange frivillige som der er brug for på et sådan sted. Også lokalbefolkningen i Vipperød havde svært ved hele tiden at engagere sig i livet på centeret, fordi det så ofte har skiftet funktion.

antal

23

500

Marok

Antal u

De unge uledsagede asylansøgere - fordelt på årstal

Algeri

400 De unge uledsagede asylansøgere - fordelt på arstal

Syrien

300 antal

Somal

200

Marok

500

Afgha

100

Algerie

400 300

Øvrige

2008 2009

2010

2011 2012 2013

årstal

Syrien

Somal

200

Afghan

100

Øvrige 2008 2009

2010

2011 2012 2013

årstal

De unge uledsagede asylansøgere i 2013 - fordelt på måneder De unge uledsagede asylansøgere - fordelt på måneder

De ung

antal

De ung

De50 unge uledsagede asylansøgere i 2013 - fordelt på måneder

40 antal 30 50 20 40 10 30

december november oktober september august juli juni maj april marts februar januar

10

december november oktober september august juli juni maj april marts februar januar

20

måned

måned

24

FN´s Flygtningekonvention blev udformet i 1951. Dette skete på baggrund af 2. verdenskrig og de flygtningestrømme Europa dengang var konfronteret med, men konventionen er den dag i dag stadig aktuel, og vil med al sandsynlighed være det langt ud i fremtiden.

Det kan derfor undre, at de danske asylcentre oftest er midlertidige. En løsning på mange af de udfordringer, som jeg erfarede under mit besøg på centeret i Vipperød, kunne være at lave nogle stationære centre, som kan klare de store udsving der er i forbindelsen med asyltilstrømningerne. Et af de længst eksisterende asylcentre i Danmark, som er placeret i Jelling, er da også kendt som det mest velfungerende center i Danmark.

Hanstholm Asylcenter fra 2010. Et typisk dansk asylcenter. Her bor ca. 300 mennesker, primært familier i lejede pavilioner.

25

1.5 Et godt eksempel: Jelling Asylcenter har eksisteret siden starten af 1990erne, hvor de modtog de første flygtninge fra Bosnien, og er dermed en af landets ældste centre.

Centret er et godt eksempel på hvordan asylcenter og lokalområde smelter sammen. Indenfor asylverdenen taler man om Jelling-modellen. Det handler i bund og grund om asylansøgernes trivsel vía medbestemmelse og ansvar.

Centret ligger i centrum af Jelling, og administrationen, undervisningslokaler og værksteder holder til i det gamle Rådhus. Heromkring ligger små rækkehuse i røde tegl, hvor mange af asylfamilierne bor. Der er også en fritidsklub for alle byens børn, asylansøgere eller ej.

Jeg var på studiebesøg på centeret, og oplevede med det samme at asylansøgerne var en del af gadebilledet på en helt andet måde end i Vipperød.

De kiggede på tøj på gågaden og handlede ind i Netto. Der manglede heller aldrig frivillige på centeret. Ifølge Anne La Cour, centerchef, skyldes det i høj grad centerets lange levetid, og dets centrale placering.

Til Jelling asylcenter er disse rækkehuse tilknyttet, her bor asylfamilier side om side med de fastboende indbyggere i Jelling.

”Jeg synes at det sværeste er ikke at have en familie.

Jeg har ikke et hjørne, hvor jeg får omsorg og tryghed.

Der ligger meget pres på os, fordi vi er alene.”

-Marian1

1

Hvordan går det dem.

27

2. Udfordringerne ”I fængslerne bliver børnene fjernet fra deres forældre og placeret i mørke rum og lytter til skrigene fra de andre, som bliver tortureret. Nogle gange bliver de tvunget til at overvære forældrenes tortur, og bagefter skal de tørre afføring, bræk og blod op. De ser henrettelser, skinhenrettelser og voldtægter af deres forældre eller søskende. Andre gange bliver de selv voldtaget, slået og frarøvet deres søvn.”8 Oplevelser som disse sætter selvsagt deres spor. I dette afsnit kommer jeg ind på konsekvenserne af de traumatiserende oplevelser, som alle de unge har haft i større eller mindre grad.

8

Tina Ammundsen, Familieterapeut, Dansk institut for tortur

28

2.1 Traumer: Undersøgelser viser at op imod 47 % af de unge uledsagede asylansøgere lider af alvorlige traumer. Den mest forekomne diagnose er PTSD, men mange af de unge lider også af depression eller angst.

Psykiske lidelser, der som oftest er opstået som en reaktion på en traumatisk oplevelse, og som kan medføre at de unge kan have det svært ved at sove, tilegne sig ny viden, og fungere socialt.9 Når man lider af PTSD bliver strukturen i hjernen påvirket. Sygdommen påvirker især stoffet amygdala. Amygdala opfanger, hvis der er fare på færde, hvorefter den sender impulser ud til centralnervesystemet. Hos et menneske der har PTSD er amygdala overaktivt, og det sender hele tiden besked til kroppen om at der er fare på færde. Det ses ofte at PTSD-ramte mennesker farer sammen over for eksempel en dør der smækker, da de konstant er på vagt og kan genopleve de traumatiske oplevelser.

En depression gør at man føler sig trist, eller ikke føler noget overhovedet.

Mange med depression er meget trætte, men har samtidigt svært ved at falde i søvn, på grund af indre uro. Mange med svære depressioner har selvmordstanker.

Når man lider af angst, får man angstanfald, hvor man bliver anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det - og ofte uden at man ved hvorfor man er angst.

De traumer som næsten halvdelen af de unge har gør, at deres behov kan være vidt forskellige. For eksempel vil mennesker med angst for lukkede rum helst sove i åbne rum, hvor de er i kontakt med det, der sker omkring dem, mens mennesker med PTSD bedst kan sove i helt lukkede rum, hvor der ikke kommer lyde og andre forstyrende elementer.

9 http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/asyl_PDF/Uled sagede_mindre_rige_asylans_gere_mar05.pdf

29

Især søvn har en helende virkning på mennesker med traumer, men behovene kan være meget forskellige. Nogle har brug for at sove helt alene uden nogen forstyrrelser udefra. Andre har ofte mareridt i løbet af en nat, hvor de reagerer med råb og bevægelser, og det er derfor svært for andre unge at sove sammen med dem. Modsat er der unge, som på grund af deres oplevelser, har svært ved at føle sig trygge, når de er helt alene i et lukket rum, det kan være personer der er blevet holdt fanget eller er blevet udsat for tortur.

2.2 Søvnen: For de unge uledsagede er natten ofte præget af søvnløshed og mareridt. Det påvirker deres mentale sind, og deres koncentration og indlæringsevne bliver svækket.

Søvnen er essentiel i enhver helingsproces, og er et basalt fysiologisk behov hos ethvert menneske. Hos de unge uledsagede, hvis krop hele tiden er på vagt, og som derfor er ekstra sensitive overfor ydre påvirkelse, er det vigtigt at skabe de bedste rammer omkring de unges søvn. Udefrakommende faktorer som støj, temperatur, og lys kan påvirke søvnen meget, lige såvel som indre faktorer såsom træthed, tryghed og frihed spiller en rolle.

30

31

3. Retten til et ungdomsliv - også for unge uledsagede flygtninge ...er titlen på en række anbefalinger som Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk, DFUNK, har lavet i samarbejde med blandt andet Ungdommens Røde Kors og de unge uledsagede selv.10 Her prøver de at skabe fokus på en række ændringer, som kunne være med til at forbedre dét liv, de unge uledsagede har på de danske asylcenter, samt at gøre de unge mere klar til det liv, der venter uden for asylcentrene: Hvad enten det er i Danmark, i deres hjemland, eller i et helt tredje land. ”Retten til et ungdomsliv” kommer ind på de største problemer, der er ved den måde, asylcentrene fungerer i dag. Problemer, som jeg ønsker at løse i mit projekt.

De næste sider er et resumé af anbefalingerne. Anbefalingerne er delt op i tre hovedafsnit: - Sundhed - Fritid og uddannelse - Deltagelse

10

Retten til et ungdomsliv- også for unge uledsagede flygtninge www.dfunk.dk

32

Sundhed: En stabil base: I de unges tid som asylansøgere i Danmark, oplever mange at blive flyttet rundt mellem flere forskellige asylcentre. De mange flytninger ødelægger de unges muligheder for at bibeholde og danne netværk, venskaber og en tryg base.

Madlavningskurser: Mange af de unge mangler helt basale madlavningskundskaber. Med en basisviden om madlavning vil de unge kunne organisere sig i madfællesskaber, som vil styrke det sociale fællesskab på asylcentrene.

Derudover er det vigtigt at de unge har fri adgang til køkkenfaciliteter. På mange asylcentre er de unges adgang til køkkenet begrænset til bestemte tidsrum, hvilket sætter grænser for de unges mulighed for at lave mad, når de har tid og lyst. Da mange unge lider af søvnbesvær kan det, at lave mad og spise være en tryg aktivitet at foretage sig i løbet af natten. Det handler også om signalværdien i at give de unge frie rammer og rettigheder.

Mad det sociale samlingspunkt

medbestemmelse

tilberedning

indtage

34

Fritid og uddannelse: Bedre og flere aktivitetsmuligheder: Aktiviteterne på centrene er begrænset, og mange af de unge har brug for at gøre noget, for ikke hele tiden at tænke på deres sag. De har også behov for at komme væk fra centrene og ud i samfundet. Grundet asylcentrenes placering, ofte langt væk fra byer og foreningsliv, har de unge ringe muligheder for at føre et aktivt ungdomsliv.

Integration af de unge i den danske folkeskole: Dette vil modarbejde den isolation, der påvirker de unge psykisk og giver dem en følelse af at være afskåret fra det danske samfund. Herved sikres en bedre integration på sigt, adgang til danske kammerater, samt højner muligheden for at leve det, der minder om et normalt liv, på trods af de unges status som asylansøgere. De særlige asylskoler, skoler som er tilknyttet asylcenterene og som kun er for asylansøgerne, medvirker til at isolere de unge flygtninge fra deltagelse i det danske samfund og giver dem ikke optimale forhold for at lære dansk.

36

Deltagelse: Medindflydelse på asylcentrene: De unge ønsker at få mere medindflydelse på det liv, de lever på centrene, men oplever kun begrænsede muligheder herfor.

Asylcentrene tættere på byerne: Da asylcentrene i mange tilfælde er placeret langt væk fra større danske byer, oplever nogle unge en høj grad af isolation fra det danske samfund. Det begrænser de unges mulighed for at få kendskab til det danske samfund, og omvendt forbliver asylansøgerne fremmede for danskerne. De unge oplever, at de lange afstande til byerne forhindrer dem i at få kendskab til og mulighed for at have et aktivt ungdomsliv, som det andre danske unge lever.

Det er dyrt at komme med offentlig transport, så de unge har kun meget ringe muligheder for at komme ind til byerne. I de større danske byer findes flere muligheder for at leve et aktivt ungdomsliv. Dette vil desuden kunne bidrage til at give de unge den anerkendelse og accept af deres eksistens, som de i dag mangler.

37

I forbindelse med mit projekt har jeg besøgt asylcentrene i Vipperød og Jelling.

Jeg har talt med både beboere og medarbejdere, og fået et indblik i hverdagen på et asylcenter. Jeg har mødtes med repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp som har givet et mere overordnet overblik over de problematikker, der er på området.

I del 1 har jeg forsøgt at videreformidle de væsentligste af de oplysninger, som er kommet mig i hænde det seneste halve år.

De oplysninger, som jeg har indsamlet har dannet grundlag for mit projekt. Jeg har lagt vægt på at skabe et stationært center, som kan klare de udsving, der er i asyltilstrømningen og kan være en fast base for de unge uledsagede. Et center, som tager hensyn til de unges forskellige behov, og som lægger vægt på at skabe en hverdag med indhold og at give de unge medindflydelse.

Det er nogle af de hovedtræk, jeg vil komme ind på i del 2, som omhandler min designproces, og valg af site.

38

39

Del 2 4 Site 4.1 analyse 4.2 støj som begreb

5 Design-proces 5.1 bebyggelse på sitet 5.2 privat versus fælles 5.3 gårdrummet 5.4 bufferzone 5.5 det fælles rum 5.6 det private rum

6 Reflektion

40

4.1 Site: Jeg har på bagrund af min research valgt at placeret asylcenteret i en helt ny kontekst, som jeg finder mere passende for et asylcenter for unge uledsagede.

Jeg har valgt et site midt i Århus, tæt på naturen, med stisystem til både vandet og Risskov, og tæt på folkeskoler, hvor nye bånd kan knyttes med danske børn.

Sitet er ikke pt. i brug og er ejet af Århus kommune. Det ligger som et stykke ingenmandsland mellem Skovvejen og Fiskerivej ved Aarhus Lystbådehavn.

Herfra har de unge flygtninge muligheden for at opleve byen til fods, og blive en mere integreret del af det danske samfund.

Dette afsnit er en analyse af sitet.

Placering i byen Sitet i relation til resten af byen.

På kortet har jeg indtegnet de kommunale folkeskoler i nærområdet, og afstanden til disse. Skolerne tænker jeg som en af de steder, hvor de unge uledsagede møder danske unge.

Skovvangskolen Katrinebjergskolen

Risskov

1800m 18 min

1250m 13 min

Site 9500m2 42-60 børn og unge

Samsøgades Skole

1350m 14 min

Midtbyklubben

43

Forbindelser til og nær sitet.

Vest for sitet er Skovvej. En stor og meget trafikkeret vej, hvorfra der kommer en del støj. På modsatte side af sitet er Kystvej, en lille blind vej som fører ud til lystbådehavnen. Øst for sitet er også Grenåbanen, som giver en del støj. Denne vil dog, som en del af hele letbanenprojektet i Århus, med tiden blive lavet om til en letbane, og det er med dette udgangspunkt, jeg arbejder.

Hvis man tager udgangspunkt i letbanen, vil der ikke være de store støjgener herfra (40-50 dB). Samtidigt forsvinder den barriere som Grenåbanen udgører idag. Skinnerne vil være til at krydse, så der skabes forbindelse til Kystvej og vandet.

Kystvej tænker jeg som ankomstvej, for dem der kommer i bil, eller hvis folk udefra besøger centeret.

De unge der bor på centeret vil normalt ankomme til sitet på gåben eller på cykel fra syd (byen) eller fra nord (skoven og stranden).

Som det er nu er der to cykelforbindelser vest for sitet. Her bevares den ene, som kører under Skovvej, mens jeg har valgt at flytte den anden til modsatte side af sitet i forbindelse med letbanen og kørebanen ved Kystvej. Den nye cykelsti skaber gode forbindelser til Risskov, Den Permanente og ind til byen. Samtidig skaber det bedre muligheder for udnyttelsen af sitet, og det giver lidt bredde til det smalle langstrakte site.

Sk o ven Van det

Van d

et snit b

Bye

n

Van det

snit c

snit a

45

Views.

Fra sitet er der gode views til vandet, til Risskov som rejser sig mod nord, og byens mange tårne mod syd. Mod vest er der en høj skrænt med løs beplantning, som afskærmer mod Skovvej.

Det passer godt med at lukke min bebyggelse lidt af mod vest og den larmende traffik, og åbne mere op modsat.

Der skal være opmærksomhed på, at byggehøjden i mit projekt ikke bliver så høj, at den tager udsigten fra naboerne.

site

højde 10 m snit a 1:500

site

højde 7 m snit b 1:500

site

snit c 1:500

højde 4 m

Dagslys.

Flere undersøgelser viser at jo mere daglys du bliver udsat for i løbet af dagen, jo dybere og mindre afbrudt bliver din søvn om natten. Det er ligeledes vigtigt i forhold til aktivitetsniveauet hos de unge. Det er derfor vigtig at få så meget daglys ind i min bebyggelse så muligt. Mod vest, er den høje skrænt og beplantning, som kan gøre det svært at udnytte lyset fra den side, men der er gode lysforhold mod øst og syd, da der her ikke er nogen høje nabobygninger.

Vind.

Mange af de unge kommer fra helt andre klimatiske forhold, og synes derfor at vejret i Danmark er koldt og barskt.

Jeg vil derfor i mit projekt arbejde med at skabe gode uderum, som får godt med dagslys og har gode læforhold.

Der er hovedsageligt vestenvind i området, men sitet ligger i læ af byen og det store terrænspring.

Støjgener fra Skovvej, dagtimerne.

I forhold til støj i dagtimerne, er det især uderummene som skal beskyttes.

Som det ses af diagrammet ligger lydniveauet højt, helt op til 70 dB. Indendøre kan man isolere ydervæggene godt, så man undgår at få støjen ind i husene, men det er vigtigt at få lavet en afskærmning mod vejen, så der kan skabes gode udeforhold.

> 75 70-75 65-70 60-65 55-60

> 75 70-75 65-70 60-65 55-60

Støjgener fra Skovvej, nattetimerne.

Søvn er essentielt i enhver helingsproces, og bør ikke betragtes som en luksusfaktor, men som en basal fysiologisk forudsætning for mennesker.

Støj er en gennemgående og betydelig årsag til en forstyrret søvn og videre resultater peger på negative fysiologiske konsekvenser hos mennesker, der udsættes for vedholdende eller voldsom støj.11 Derfor skal især soverum skærmes mod støj

75 75 70 65 60

> 75 70-75 65-70 60-65 55-60 11

Helende arkitektur, Institut for Arkitektur og Medieteknologi

50

4.2 Generelt om støj og lyd:

Vi ved fra undersøgelser at støj har store konsekvenser for menneskets helbred og velbefindende. Miljøstyrelsen anbefaler indendørs max 33 dB i gennemsnit over et døgn, men generelt kan man sige at mennesket om dagen ikke er så støjfølsomme som om aftenen og natten. Støj er uønsket lyd, der har en søvnforstyrrende og stressende effekt på os mennesker.

Fra Skovvejen kan der forekomme lydniveauer på op til 70 DB omkring bebyggelsen i dagtimerne, hvilket ligger højt over det anbefalede, derfor er det vigtigt at de enkelte enheder er godt isoleret mod støjen.

Det er meget forskelligt fra person til person hvor generende støj er, men generelt kan man sige at mennesker med stress eller psykiske lidelser, såsom angst, depression og PTSD er mere følsomme overfor støj. Derfor har jeg valgt at have ekstra fokus på lyd.

Lyd kan brede sig på to forskellige måder: som luftlyd og trinlyd.

Luftlyd: Luftlyd er den lyd som transmitteres gennem luft, for eksempel samtaler, musik og elektronik.

Trinlyd: Trinlyd er den lyd som transmitteres gennem materialer, ofte gulve og vægge, for eksempel trin og banken.

Også efterklangtiden, den tid som lyden bevæger sig i rummet, har betydning for, hvordan lyd opfattes.

Især i forbindelse med soverummene er det vigtigt at arbejde med lydisolation.

52

Kontekst - stemning og materialitet

Sitet ligger ved lystbådehavnen i Århus, og disse vil med letbanens kommen føles mere som et område. Dette er ikke tilfældet nu, da Grennåbanen og hegnet ved banen er en fysisk barrierer.

Skrænten og beplantningsbæltet vest for site gør at sitet og husene langs Skovvej er mere adskilt, og der er ikke samme nærhed og visuelle kontakt, som den sitet har med havneområdet.

De næste sider er billeder fra området.

Hallen på sitet

Udsigten fra havnen

Materialitet. Mange af bygningerne lang Kystvej er bygget i trĂŚ

Materialitet. TrĂŚ

Materialitet. Tegl

Det nye og det gamle

Alternativ cykelparkering

Lystb책de - gangbro

4.3 Rumprogram - asylcenter for 42-60 unge Beboelse 6 små lejligheder (3-4 pers.) med bad og køkken af 86 m2

516 m2

6 store lejligheder (4-6 pers.) med to bad og køkken af 125 m2

750 m2

ialt:

1266 m2

Fællestilbud storkøkken

59 m2

spisesal

130 m2

bibliotek/undervisning

86 m2

tv-stue/hygge

39 m2

hobbyrum

86 m2

værksted

86 m2

cykelværksted

86 m2

ialt:

572 m2

Adminstration kontorer

19 m2

ankomst

20 m2

printerrum/depot

5 m2

toiletter

5 m2

ialt: 59 m2 Personalefaciliteter personalestue

30 m2

kontorer

50 m2

samtalerum

15 m2

læge konsultation/psykolog

15 m2

pedelværksted

59 m2

garderobe

10 m2

toiletter

10 m2

printerrum/depot

15 m2

teknikrum

10 m2

rengøringsdepot

10 m2

ialt:

226 m2

IALT:

2123 m2

Rumprogram- de forskellige funktioner Jeg har valgt at lave et asylcenter for 42 til 60 unge. Dette antal er blevet bestemt ud fra samtaler med ansatte på Vipperød. De sagde at omkring 50 unge gav den bedste dynamik på centeret. 30 var alt lidt, og 70 var for mange. De forskellige funktioner er blevet bestemt ud fra de aktiviteter der i dag er på centrene for unge uledsagede, sammenholdt med et nyt asylcenter i Norge12 for unge uledsagede, og en vurdering fra min side, om hvad der kunne gøres anderledes. Her tænker jeg på mangler som køkkenfaciliteter, bibliotek, gartnerri og indendørs sport, og en retænkning af boligformen.

Rumprogram- funktionernes placering i forhold til hinanden Diagram 1 - blandet funktioner

Diagram 2 - funktioner hver for sig

lejlighed

lejlighed lejlighed

fælles

lejlighed

personale

lejlighed

fælles

fælles

lejlighed

personale

personale

fælles

personale

Diagram 1 - blandet funktioner

Jeg har valgt at arbejde videre med en blanding af

I dette diagram ligger funktionerne spredt

de to organiseringer af funktionerne. Jeg ønsker

imellem hinanden.

at alle fællesfunktioner skal blande sig med bolig, mens personalefunktioner gerne må holdes mere

Diagram 2 - funktioner hver for sig

adskilt fra boenhederne. Da jeg tror på, at man kan

I dette diagram ligger de forskellige

skabe det der mest minder om et hjem ved denne

funktioner sammen, og skaber i bebyggelsen

organisering. Ens naboer bliver andre unge, og ikke

en opdeling.

ens læge, eller pædagoger.

12

Gjøvik omsorgssenter for barn, Norge

Den eksisterende hal - som ny multihal Jeg har valgt at beholde den gamle hal som er på sitet. Jeg tror på at den gamle trækonstruktion, med en ny facadebeklædning kan blive en fin overdækning til indendørs sport. Den matcher også fint de andre selvbyggerhuse, som præger området ved lystbådehavnen.

I hallen vil de unge kunne dyrke sport, og de vil have et sted, hvor de kan invitere andre unge hen til fodboldkamp. Hallen bliver dermed vigtig for relationen mellem asylcenter og byen.

Lystbåde havnen

Gade fiskerihandel

Kystvej for biler

Hallens funktion skiller sig ud fra resten af bebyggelsen, som er meget mere privat, og jeg synes derfor at det er rigtig fint at hallen har et andet udtryk, og på den måde kommer til at hænge mere sammen med det eksisterende byggeri, som præger havneområdet i dag.

I mit projekt dykker jeg ikke videre ned i hallens udformning, da den ikke er en del af min bebyggelse, men jeg synes at det er vigtigt at beholde den, som et sted hvor de unge kan få løbet krudtet af, og som noget asylcenteret kan tilbyde byen, og som skaber relationer mellem disse.

Multihallen

Ny cykelsti

Parkområde

62

63

5 Design Mennesket oplever rum ved hjælp af alle dens sanser, dens hukommelse og dens bevægelse i rum. I bogen “the eyes of the skin” kritiserer Juhani Pallasma moderne arkitektur, for at favorisere vores synssans.

“Modernist design at large has housed the intellect and the eye, but it has left the body and the other senses, as well as our memories, imagination and dreams, homeless.”

I forhold til mit projekt vil jeg prøve hele tiden at huske på de forskellige sanser. Det handler om bevidst at fokuserer på hvad de unge vil høre, se og lugte, og hvornår vil de vil helst være det foruden. Det handler også om vores følesans i forhold til overflader og temperaturreguleringer.

De følgende afsnit handler om min design-proces. Første afsnit handler om bebyggelsens placering på sitet, og efterfølgende går jeg længere og længere ned i skala, for til sidst at beskrive det helt private rum.

Beskrivelsen ville være den samme, som hvis man ankom til sitet i virkeligheden. Man starter i det offentlige rum, bevæger sig ind i gårdrummet, kommer så til boenhederne, og til sidst ind i de enkelte, private rum.

64

65

5.1 Bebyggelse på sitet Jeg synes det er vigtigt at få brudt bebyggelsen op i mindre enheder, da arkitekturen får dimensioner, der har reference til det hjemlige, frem for det institutionelle, og den bliver let-aflæselig. Da jeg tænker det som små bofællesskaber, synes jeg det er oplagt at lade hver boenhed have “sit eget hus”.

Organisering af bebyggelsen På de næste sider er mine første rummelige modeller af organiseringen af min bebyggelse.

Her har jeg i model undersøgt afskærmning mod Skovvejen, etablering af private udeområder, placering i forhold til hallen, og lys og vindforhold.

model 1

model 2

Her lægges bebyggelsen langs hele sitet, som en

Her lægges bebyggelsen som små fællesskaber, med

”mur” mod Skovvej.

fem huse i hver. Og små private gårdrum skabes

Udearealerne ligger som et åbent område mod øst.

mellem husene i hvert fællesskab.

Her syntes jeg at bebyggelsen kommer til at ligge

Her opstår noget af den privathed jeg ønsker.

for udsat. især udeområderne bliver for offentlig.

En mellemzone mellem det offentlige og helt

Jeg kunne godt tænke mig en blød overgang

private.

mellem de private huse, og det helt offentlige rum,

Men fællesskabet forsvinder. Og beboerne i det ene

som mangler når husene kun skaber beskyttelse fra

fællesskab, kan virke ligeså fremmede som de der

en side.

bor i rækkehusene langs Skovvej.

model 3

model 4

Derfor lavede jeg en model, som tilsammen skaber

Her lægger bebyggelsen sig som en lukket enhed, og

et større fællesskab. Her bruger jeg bevidst hallen

danner et privat gårdrum, hvor alle beboerne har

til at dele de mere sekundære funktioner, såsom

adgang til. Husene ligger i forbindelse med hinanden

lægekonsultation og kontorer, som er knyttet til

og der er opstået et indbyrdes fællesskab imellem de

centeret, væk fra boenhederne.

enkelte huse.

Men her bliver hallen næsten midtpunktet i min

Her fungere både det private og det fælles. Der er

bebyggelse, hvilket jeg ikke ønsker. Hallen og

opstået et gårdrum, som et beskyttet, introvert rum.

bebyggelsen skal være to adskilte ting, som forstås hver for sig.

68

Jeg har valgt at arbejde videre med model 4, hvor bebyggelsen danner et stort fælles gårdrum, som er meget privat og beskyttet.

Ydermere har jeg koblet nogle funktioner på sitet, som skal være med til at binde asylcenteret sammen med byen.

På den sydligste del af sitet, har jeg lavet et forslag om et skaterområde og en multibane. Århus har rigtig mange unge som elsker at skate, men desværre har Århus ikke noget stationær skaterområde. Der er nogle ramper rundt omkring, blandt andet ved Sct. Annagade Skole, som bliver flittigt brugt. Det kunne derfor være oplagt at kunne tilbyde noget tilbage til byen, som tilmed også kan give liv omkring sitet. Denne del af sitet er også den del, der ligger nærmest byen, og her er tæt kontakt med det omkringværende liv. Det er derfor oplagt som en offentlig plads, hvor de unge kan hænge ud, eller hvor man kan krydse over for at hente fisk på Kystvejen.

Den midterste del af sitet, er hvor jeg lægger min bebyggelse. Her danner skrænten og dens beplantning ryg mod Skovvej og bilstøjen.

Den nordligste del af sitet bliver som en forlængelse af Risskov: Et grønt område med træer og græs. Hallen er en del af parken, og jeg forestiller mig at meget af den aktivitet, der kunne foregå i hallen også kan trække ud på græsset under åben himmel.

Den grønne park Et semioffentligt sted. Her har asylcenteret rådighed over hallen, mens den omkringliggende park er offentlig tilgængelig

Det private rum Her skaber bebyggelsen et privat gårdrum for de unge uledsagede

Den grå plads. en offentlig plads, med skaterfaciliteter og multibane

enheden

Værelse privat

fælles

bebyggelsen

enheden

Bad/toilet

byen

bebyggelse gårdrummet

indgang

storkøkken

skaterområde

køkken

værksteder

multibane

ophold

hobbyrum

multihal

bibliotek gårdrummet

71

5.2 Privat versus fælles Overgangen fra det helt private soverum til det offentlige byrum, er delt op i semiprivate rum, hvor de unge navigerer i. På den måde kan de vælge fællesskaber til og fra, når de vil.

På skaterbanen møder de byens unge, mens de selv er på hjemmebane, og der skabes relationer til det danske samfund. De kan invitere til fodboldkamp i hallen, som vil styrke relationerne mellem de danske unge og de unge uledsagede. Derfor er disse offentlige områder, som er knyttet til centeret vigtige.

Tanken er der skal bo omtrent 50 unge på centeret, men der skabes naturligvis ikke tætte venskaber mellem alle. Venskaber skabes ud fra interesse. De der for eksempel spiller meget bordfodbold tilbringer meget tid sammen ved bordfodboldbordet, og lærer på den måde hinanden godt at kende. De unge har ikke brug for at blive venner med alle, men de har brug for at høre til et sted, og være en del af en gruppe.

Indenfor hver boenhed lærer man hinanden godt at kende. Man tager sig af hinanden og passer på hinanden. Her knyttes der tætte bånd. Dette fundament er vigtigt for, at de unge føler sig trygge ved at bevæge sig ud i mere offentlige rum. Boenhederne er delt op i små enheder med 3-4 personer, og store enheder med 4-6 personer. Jeg har valgt ikke at benytte mig af små enheder med 1 eller 2 personer, da det vil skabe et for utrygt fundament, hvis den ene forlader centeret med kort varsel i tilfælde af at han eller hende får asyl eller afslag - men enhederne skal samtidig heller ikke være så store, at det familiære element forsvinder.

72

5.3 Gårdrummet.

Gårdrummet er det første man træder ind i, når man kommer til bebyggelsen, og det er også herfra, at der er ankomst til hver enkelt boenhed. Gårdrummet har referencer til karrégården, som man ser mange steder i Århus. Et sted for de mennesker, der bor i de omkransende bebyggelser, og et sted, hvor man bliver lukket af fra larm og støj. Et beskyttende sted, hvor vind og ruskende vejr ikke er velkommen. Et sted hvor man møder sine naboer og genboer, men ikke alle og enhver.

Til højre ses referencebilleder der fortæller på hvilken måde man kan gribe gårdrummet an. Jeg har valgt at gårdrummet skal være et gårdrum med det naturlige i det kultiverede. Dette skyldes til dels, at det omkringliggende bærer præg af de to andre referencer: Risskov og parken som det helt naturlige og vilde, og skaterområdet som det planlagte og kultiverede.

73

Det helt naturlige

Det helt kultiverede

Det naturlige i det kultiverede.

74

Husenes orientering i forhold til gårdrummet

Snittene til højre viser undersøgelser af husenes orientering i forhold til gårdrummet og det omkringliggende.

Snit 1.

Husene orienterer sig mod vandet.

Dette er den mest oplagte måde at orientere sig på. Alt vender sig mod vandet og den gode udsigt.

Snit 2.

Husene orienterer sig udadtil, og skaber på den måde en ”høj” mur omkring den samlede bebyggelse. Denne orientering er den, der vil skabe de bedste lysforhold i gårdrummet Snit 3.

Husene orienterer sig indadtil, og skaber et meget introvert gårdrum Snit 4.

En videreudvikling af snit 3, hvor husene orienterer sig indadtil, og skaber et introvert gårdrum, men hvor højdeforskellen mellem husene danner nye kig.

Da dette projekt handler om at skabe trygge omgivelser, og en fællesskabsfølelse, har jeg valgt at orientere husene mod gårdrummet som i snit 4. En bebyggelse, som skaber det mest introverte gårdrum. Bufferzonen nedskalerer husene indadtil, og skaber en fin overgang mellem gårdrummet og facaden.

snit 1

snit 2

snit 3

snit 4

76

5.4 Bufferzonen Jeg har i mit projekt valgt at lave en bufferzone som et element mellem de private boenheder og det fælles gårdrum. Den skaber et forum foran boenhederne; en slags mellemzone.

Den er også et element mellem inde og ude. De klimatiske forhold som gør sig gældende i Danmark er meget anderledes fra de lande, hvor mange af asylansøgerne kommer fra (Afghanistan, Somalia, Marroko, Syrien). Regn og sne vil holde mange indendøre. Med bufferzonen kan de unge bevæge sig rundt på hele centeret under overdækning.

Bufferzonen er en overdækning, som binder hele bebyggelsen sammen.

Boenhederne står ikke længere frit, men er en del af et fællesskab. Nogle steder bliver bufferzonen til uopvarmede rum med masser af lys, som kan bruges til gartneri, lektiecafe, bordfodbold og lignende.

På de næste sider, undersøger jeg i model, hvad bufferzonen skal kunne.

Til højre ses inspirationsbilleder på, hvad jeg tænker bufferzonen i mit projekt skal kunne.

Model 1.

Her undersøgte jeg om boenhederne skulle differensiere sig fra de andre funktioner, og om man gennem bufferzonen kunne skabe et hierarki. Alle boenhederne er i forbindelse med bufferzonen, mens de andre funktioner holdes fri.

Model 2.

Som en efterfølgning til model 1 prøvede jeg at arbejde med, om man gennem bevidst brug af bufferzone, kunne danne mindre ganggrupper.

Dette synes jeg dog blev for adskilt, og førte til at nogle boenheder kunne få mere ejerskab over nogle funktioner i forbindelse med deres ganggruppe.

Model 3.

I denne model, prøvede jeg af, hvad der skete, hvis bufferzonen var som en mellemzone hele vejen rundt i bebyggelsen. Jeg synes det gav god mening at binde alle funktionerne sammen, under samme (halv-)tag.

På den måde skabes der også en overdækning over alle ankomst-situationer, som er med til at markere, at her er overgangen til en privat bebyggelse. Jeg valgte derfor at arbejde videre med denne bufferzone i mit projekt.

80

Organiseringen i en boenhed.

Ved at have små fællesskaber, kan det undgås at de unge bliver sat i nogle uhensigtmæssige situationer, og istedet skabe et fundament, hvor de kan kan føle sig trygge og ikke mindst hjemme.

I Norge har man rigtig god erfaring med at lade de unge bo sammen i fællesskaber. Også i Sverige har man succes med at lade de unge bo sammen i bofællesskaber.13 Sådan som det fungerer idag på de danske asylcentre for unge uledsagede, er at de unge bor to og to sammen på et værelse med eget bad. Her har de hver sin seng og et lille skrivebord. Disse forhold er rigtig gode, hvis man sammenligner med asylcentre for eksempelvis for enlige mænd. Her sker det ofte at seks bor sammen på samme værelse.14 Men selvom der er relativt gode forhold for de unge uledsagede, er de ikke tilpasset de unge og deres behov.

Da jeg var på besøg på Vipperød asylcenter, oplevede jeg de konsekvenser, det havde, at de unge boede på denne måde. Ud fra det, jeg hørte de unge fortælle, har jeg med egne ord skrevet en fiktiv historie, der beskriver en typisk situation for mange af de unge. Historien prøver at belyse nogle af de negative situationer, som de unge oplever ved den boform, som der i dag eksisterer på de danske asylcentre.

13 14

Arbeid med enslige mindreårige asylsøkere, www.bufetat.no Sundhedstyrelsens anbefalinger fra 2007 er at hver beboer skal have minimum 5 m2 til rådighed på de danske asylcentre.

Fiktiv historie-

Da jeg kom til centeret fik jeg et værelse helt for mig selv, det synes jeg var rart om natten, men om dagen følte jeg mig i starten lidt alene. Det var svært at finde rundt på centeret, og jeg måtte hele tiden finde nogen at spørge om, hvor ting lå. En dag kom en af de ansatte hen til mig, de ville fortælle mig at en ny flyttede ind på mit værelse senere på dagen, så jeg skulle få ryddet op og gjort rent, så det var fint når den nye kom. Jeg gik op på mit værelse og ryddede op.

Imens tænkte jeg på, at jeg overhovedet ikke havde lyst til at dele værelse med nogen, jeg ikke kendte. Heldigvis havde medarbejderen fortalt at drengen også var afghaner ligesom jeg, så vi kunne tale sammen. Det er desværre ikke altid at man kommer til at bo sammen med en, der har samme hovedsprog. De første nætter var svære med den nye dreng, når han endelig sov, havde han tit mareridt, og jeg vågnede ved hver en lille bevægelse. Men han var rigtig venlig, og jeg viste ham rundt på centeret, og han lærte mine venner at kende. Faktisk kom vi rigtig tæt på hinanden, og Muhammed blev min bedste ven. Vi talte om vores hjemland, meget om de gode minder og lidt om de dårlige. Vi fortalte om vores familier, og venner der hjemmefra. Desværre fik Muhammed afslag og blev sendt tilbage til Afghanistan. Og pludselig var jeg helt alene igen, jeg havde mistet min bedste ven, og følte ikke, jeg havde nogen at tale med det om.

-- Abdul boede på centeret i næsten to år, og delte i den tid værelse med tre forskellige, og de blev alle Abduls venner. Men han sov altid bedst, når han var helt alene. --

82

83

Fleksibilitet.

For at boenhederne kan fungere optimalt, både når der bor 4, 5 og 6 personer, må de indeholde en fleksibilitet, som kan klare de udsving, der er i tilstrømningen af de unge uledsagede. Jeg ønsker at hele enheden hele tiden skal være i brug. Det må ikke virke tomt med kun fire personer, men heller ikke for fyldt, når der bor seks personer i enheden.

Boenhederne skal også være fleksible i forhold til de forskellige behov, de unge uledsagede har. Nogle har svært ved at sove, når de sover sammen med andre, mens andre har det bedst med at sove sammen med andre. Det er for eksempel unge, som har været vant til at sove sammen med deres familie. For dem skaber det tryghed, at de kan fornemme, at der er andre til stede.

Fleksibiliteten handler også om at give de unge uledsagede medbestemmelse.

Her er valgmuligheder, og de unge kan selv være med til at bestemme, hvordan de vil bo.

Jeg har på de næste sider beskrevet to casestudies, som undersøger forskellige måder at arbejde med fleksibilitet på.

Fleksibilitet døre som vÌgge, sverre fehn, villa schreiner

85

Sverre Fehn Villa Schreiner stod færdig i 1963, og er en af Sverrre Fehns første enfamilieshuse.

Sverre Fehn var meget optaget af den japanske arkitektur omkring denne periode, og huset har også mange referencer hertil. Det tomme rum, enkeltheden, og fleksibiliteten.

I Villa Schreiner bruger Sverre Fehn store skydedørs-partier som vægge, og skaber på den måde en fleksibilitet, således at rum kan have forskellige funktioner.

skydedør

skydedør

skydedør skydedør

skydedør

Fleksibilitet addition, jørn utzon, sküne husene

87

Jørn Utzon, Skåne husene Da Jørn Utzon sammen med Ib Møgelvang i 1953 lavede konkurenceforslaget, Privatliv, til Skånehusene, viste arkitekterne ikke standardplaner, men viste istedet for en række forskellige forslag om, hvordan man kunne bebo husene.

Husene skulle kunne tilpasses den enkelte familie, og dennes skiftende krav over tid.

Hver familie rådede over en parcel på 20x20 meter omgivet af en mur med et gårdrum i midten og en byggezone på 4,5 m i dybden omkring gårdrummet.

Indgangsdøren og garagen lå fast, ellers var det kun fantasien der satte grænser. Jørn Utzon forestillede sig både, at man kunne bo her med børn, høns, alene, eller med sine forældre.

Tanken var at man selv byggede til og lavede om alt efter behov.

I mit projekt giver det måske ikke så megen mening, at tænke, at asylansøgerne selv skal bygge udvidelser og ombygninger. Men jeg har alligevel valgt at tage denne case med, da jeg tror på, dette kan foregå, omend i en meget mindre skala. For eksempel at de unge selv kan lave en køjeseng, så de kan sove sammen, eller et skrivebord til stuen. Eller at boenhederne er af et sådant materiale, at det kan tåle at blive malet, for at man så senere kan skifte vægpladerne ud igen.

88

Privat versus fælles Med tanke på Villa Schreiner lavede jeg nedenstående modeller som en undersøgelse af det helt private rum, det semiprivate rum og det fælles rum, og hvordan man med skydedøre kan have en veksling mellem det private og fælles.

privat fælles skydedør

privat fælles skydedør

lukket/ privat

åbent/ fælles

89

Kuben versus skiven En undersøgelse af skiven versus kuben i forhold til at skabe private rum, semiprivate rum, og fælles rum.

Mens kuben er meget privat, fungerer skiven rigtig godt til det semiprivate rum. Især når der arbejdes i flere niveauer.

90

5.5 Det fælles rum.

Det store fællesrum er det centrale opholdsrum for beboerne.

Det er vigtigt, at fællesrummet binder det hele sammen, og jeg har derfor lagt vægt på, at der er stor visuel kontakt. Derfor forskyder de private rum sig i forhold til hinanden, og skaber på den måde hele tiden nye kig.

Det er også vigtigt at hele huset fremstår ærligt, og let at aflæse. Når du træder ind i boligen, er der gennemkig gennem de tre etager op til taget, og huset er indvendig tre etager højt, ligesom der er, når det ses udefra.

Hvis det ønskes, kan der hele tiden fra de private rum følges med i, hvad der foregår i resten af boligen. Man kan høre hvis der er nogen i køkkenet, eller hvis nogen ser fjernsyn, og man kan høre hvis der ankommer nogen til boligen. Man kan lugte maden der bliver lavet. Alt sammen noget der indbyder til at deltage og som skaber overblik.

det private

det fælles

Inspiration til det fælles rum. Det lukkede i det åbne, EMBAIXADA Arquitectura

Inspiration til det fÌlles rum. Supermøblet, Charles Moore

Inspiration til det fĂŚlles rum. det private i det fĂŚlles, mA-style architects

94

5.6 Det private rum.

Hvad skal der til for at de unge føler, at de har et sted at trække sig tilbage.

Det handler om at skabe en kontrast, så man tydeligt fornemmer adskillelsen mellem det private og det fælles. Det gøres ved at have de private rum som små huler, som lukker sig om sig selv, og lade det fælles være stort og åbent, med kig op igennem den indre struktur.

Hvor småt er godt? De private rum skal ikke have overflødige kvadratmeter, så de bliver de primære opholdsrum. Det er meningen at de private rum skal være til at trække sig tilbage i: For at sove, læse en bog, eller skype med familien, eller bare ønsker at være alene. Alt andet ophold ønskes i det fælles, for på den måde at styrke fællesskabet og sammenholdet.

sengebord

seng

skrivebord stol

kommode

vindue

indgang

Inspiration. Rum om sengen. Kazuyo Sejima

Inspiration. En niche i åben forbindelse med fællesarealer. Tham & Videgård

Inspiration. Et 책bent loft. Powerhouse Company

98

Undersøgelser af det private rum i en boenhed.

Modellerne til højre er undersøgelser af det private rum i det fælles.

Jeg kunne hurtigt prøve forskellige placeringer af, og se hvordan kiggene fra fællesrummet blev påvirket.

Det er ud fra denne undersøgelse, samt skitsering i plan og snit, at jeg har fundet frem til hvordan de private rums placering i det fælles rum.

100

Materialitet Det har været vigtigt at bebyggelsen er let at aflæse. Og at der i materialiteten er noget blivende og stationært.

Jeg har valgt en tung base, som også vådkernen er en del af. Resten af huset er bygget som et træhus.

indervæg

ydervæg

gulv/vådkerne

102

6. Refleksion

Idag bor de unge uledsagede flygtninge på et nedlagt sygehus i Vestervig, som ikke er tiltænkt traumatiserede unge. De får mad tre gange om dagen, og har tøj på kroppen. De er taknemmelige for at være her i Danmark, men alligevel har mange af de unge uledsagede flygtninge store problemer i hverdagen. De er bange og de føler sig meget alene. De har mistet tilliden til voksne, og føler sig svigtet. De har svært ved at blive integreret, og de har svært ved ikke hele tiden at tænke på, hvad deres fremtid skal bringe.

I mit projekt prøver jeg at komme med et konkret bud på, hvordan man gennem arkitektur kan forbedre de forhold, som de unge har på asylcentrene idag.

Jeg har i mit projekt haft fokus på diversiteten blandt de unge, og lagt vægt på at de unge har medbestemmelse. På centeret kan de unge have medindflydelse på om de vil bo i et lille fællesskab med to til tre andre, eller et større hvor de kan bo sammen med 5 andre. Om de vil bo tæt på jorden eller med kig til himlen. Om de vil sove sammen med andre eller helt alene.

De bestemmer også selv hvornår de har brug for at være alene, og de kan hurtigt vælge fællesskabet til og fra. Hvis de bliver sultne kan de lave mad.

Hvis de vil opleve naturen og stilheden går de mod nord, og hvis de vil opleve byen og det pulserende liv, går de mod syd.

Asylcenteret får givet meget i form af dets placering, og kan grundet placeringen også give byen noget tilbage. Et skaterområde, en indendørs hal, og et parkområde. Noget som er med til at binde centeret sammen med byen, og gøre afstanden mellem asylansøger og dansk statsborger mindre.

Men det er også et projekt som handler om hvordan isolering, materialevalg, og intelligente kvadrater kan forbedre de unges søvn, fremme samtalen, og gøre de unge mere klar til det liv, der venter udenfor centret.

103

Det er vigtig at centeret kan klare de udsving der er i tilstrømningen af unge uledsagede asylansøgere. Her har jeg lagt vægt på at skabe nogle boenheder som er fleksible, så der altid er liv på hele centeret.

Projektet handler om at skabe boenheder, der minder om et hjem. Et trygt og rart sted, hvor tætte relationer til andre unge skabes.

Projektets mål er at skabe rammerne, som kan gøre at de unge flygtninge får et ordentligt ungdomsliv - også selvom de bor på et asylcenter.

CV

Arkitektskolen Århus, Aarch Studio Building Design kunstnerboliger på havnen Anders Gammelgaard efterår 2013

Rubow arkitekter praktikansat, orlov konkurenceforslag til folkeskole i Bov, samt psykiatrisk center, Sct. Hans i Roskilde forår 2013

In Praise of Shadows arkitektur praktikansat, orlov enfamiliesboliger, samt sommerhuse efterår 2012 skolepraktik enfamiliesboliger, samt sommerhuse forår 2012

Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, AHO udveksling Medium scale architecture transformation af Galleri Oslo Per Olaf Fjeld efterår 2011

Arkitektskolen Århus, Aarch, bachelor Sustainability socialt bæredygtigt byggeri, fem enfamiliesboliger Kristoffer Juhl Beilman forår 2011

Ingeniørhøjskolen Aarhus, IHA et semester på bygningsingeniørlinien grundlæggende læring i materialer, stabilitet og konstruktion forår 2008

105

Litteraturliste:

The sea ranch

Donlyn Lyndon og Jim Alinder

Atmospheres Peter Zumthor

Økologi og arkitektonisk kvalitet Anne Beim, Lena Larsen, Natalie Mossin

Klima og Arkitektur Torben Dahl

Helende arkitektur

Institut for Arkitektur og Medieteknologi

Hvordan går det dem.

-En undersøgelse af unge uledsagede flygtninges perspektiver på integrationen Jan Bortnik

Artikler: Vi kan ikke være asyl- og flygtningepolitikken bekendt Politiken.dk 06.11.2013

Feeling of isolation

Refugees. Report. Life. New times, 04.30.2013

Film: NO MAN’S LAN Michael Graversen

Web: www.nyidanmark.dk www.rodekors.dk www.urk.dk www.flygtning.dk www.integrationsnet.dk www.redbarnet.dk www.dfunk.dk www.dhf.dk www.statsbygg.no www.traume.dk www.flygtningenaevnet.dk

107