kirkebladet.nu
#dinkirke TEMA
HÅB
Vi kan håbe for hinanden
3
Anne giver plads til håb på hospitalet
Ullerød Sogns kirkemagasin om tro og liv |Juli 2022|
14 Friluftsgudstjeneste med minikonfirmanderne og efterfølgende sommerfest
Håbet er som et anker for sjælen. Hebræerbrevet kap. 6,19
#dinkirke |
1
#leder
Håb! Hvad er håb? Det er det, vi prøver at sætte fokus på i dette magasin. Håb kan være stort og småt. Når jeg går ned ad grusstien på kirkegården på vej til Højskolen, går jeg forbi to æbletræer. Det ene æbletræ er af sorten »Bodil de Neergaard«. Jeg håber på hvert forår, at det vil sætte blomster og bære frugt. For det giver rigtig saftige og velsmagende æbler, - når det altså bærer frugt. Det har det ikke gjort de seneste år. Men jeg håber altid på at det bliver i år, det igen bærer frugt.
Torben Ebbesen, redaktør
Men Jesus kan skabe håb i det mørkeste mørke. Da russerne gik ind i Ukraine, blev jeg, som så mange andre ramt af stor forfærdelse. Jeg bad til Gud om, hvad der dog skulle blive af dem og os. I det samme så jeg i et syn en tusindtallig engleskare svæve hen over himlen fra Mellemøsten til Ukraine. Til hjælp for det stakkels land. Det var ikke hvide bløde engle. Det var store, stærke og myndige engle.
At håbe på friske æbler er måske et lille håb, men det er alligevel på en eller anden måde med til at puste liv i mig. For det er det, håbet gør. Det puster liv i vores trætte kroppe, vore sjæle, sind og vores ånd.
Dengang, den 24. februar i år, var der ingen, der troede, at Ukraine ville holde stand i blot en uge, før de var nedkæmpet af russerne. Virkeligheden er blevet noget anderledes. Gud skabte håb i mig den dag. Og det gjorde han også i ukrainerne, da de oplevede, hvordan Håbet er det, som gør, at vi har noget at leve for. hele Europa stod sammen med dem i nødens Uden håb, intet liv. Vi har nok alle langt større stund. Barmhjertigheden, omsorgen og næHåbet er det, ting vi håber på end friske æbler til sommer. stekærligheden blev vakt overfor ukrainersom gør, at vi har ne i store dele af verden. Ingen kunne vel Vi håber, at krigen i Ukraine snart slutter, at klimaet ikke bliver for varmt, at vi snart noget at leve for. have forudset det. Men håbet lever. kan gå i gang med at udvide kirken. Eller vi Så, når vi mennesker er lige ved at miste håber på, at kærligheden overlever i vores Uden håb, håbet, så gør Gud det ikke. Hans kærlighed familie, vores ægteskab eller i vores venneintet liv. kan aldrig overvindes. Den finder altid en vej, kreds. Jo, der er nok at håbe på. selv i en verden fuld af kampe. Der er altid håb, Men hvor kommer det så fra - alt det håb? Jo. Vohvor mennesker vil åbne deres hjerte for ham. Der res far i himlen har lagt et håb i os alle. Et håb om overskaber han håb. Håb, som man kan leve på og som man levelse. Et håb om trivsel, kærlighed, fred, vækst og glæde. kan dø på - med forvisning om, at han går med hele vejen. Jo, Jesu fødsel og liv og måde at handle på jorden skabte Og at der er lys for enden at tunnellen. et fornyet håb hos mennesker, om at Guds rige var kommet Paulus skriver til menigheden i Rom, der trængte til Håb. nær. »Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt er Da han forlod jorden igen, gjorde han det ikke uden først ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men at have skabt håb for sine disciple. Han vidste, at han skulle håber vi på det vi ikke ser, venter vi på det med udholdenkorsfæstes, dø og begraves. Men han vidste også, at han hed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vores skrøbeskulle opstå igen. Derfor talte han til sine venner om de lighed... Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der himmelske boliger, han ville gå bort for at gøre klar til dem. elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.« De fik et håb om at se ham igen til et kærligt gensyn på den anden side af dette liv. Romerbrevert kap 8, v. 24-25 + 28. Nogle gange kan det være svært at se håbet.
God læselyst!
#kolofon Kirkemagasinet #dinkirke udgives af: Ullerød sogns menighedsråd Redaktion: Anja Radmer, Dorthe Rovsing, Mette Saaby Nielsen, Tine Matthews & Torben Ebbesen Hjemmeside: ullerodkirke.dk | Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Forsidefoto: Friluftsgudstjeneste med minikonfirmanderne og efterfølgende sommerfest
2 | #dinkirke
#interview
Foto: Les Kaner
Dy Plambeck:
Vi kan håbe for hinanden Af Svend Løbner, freelancejournalist
Når alt håb er ude, kan vi løfte håbet op for hinanden. For der er noget højere at håbe på, og troen ligger som fundament under håbet, fortæller forfatter Dy Plambeck. Vi vil gøre noget, men kan ikke. Vi vil hjælpe, men slår ikke til. Vi vil så gerne opmuntre, men mangler ord. Sådan oplevede forfatter Dy Plambeck det, da hun besøgte en veninde på sygehuset. Hun ville så gerne gøre noget for hende, hente saft, ryste hendes dyne, skifte vandet i blomsterne. Men det var ikke det, veninden havde brug for. Hun bad: »Vil du ikke nok bare sidde og håbe lidt for mig?« Det satte en masse tanker i gang.
»Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig / her er en fremtid, her er et liv, han er på vej,« lyder en strofe i salmen. Og netop det, at håbet driver os, at vi kan fastholde håbet for hinanden, og at der midt i krise, krig og klimaforandringer også er grund til at håbe, ligger Dy Plambeck på hjerte, da vi sætter den prisbelønnede forfatter stævne for et interview.
HÅBET FÅR OS OP OM MORGENEN
Vi vil hjælpe, men slår ikke til. Vi vil så gerne opmuntre, men mangler ord.
- Det ligger til os mennesker, at vi må gøre noget, og så begynder vi at handle. Men nogle gange kan det at håbe være nok, reflekterer Dy Plambeck. - Og kan man ikke handle, fordi man som min veninde var syg, kan man kaste håndklædet i ringen og sige: »Nu kan jeg ikke mere. Nu er det ude af mine hænder. Nu må en anden tage over.«
SOM EN PLAKAT I EN DEMONSTRATION Håbet er en drivkraft i livet, fortsætter hun, og når kræfterne svinder, kan andre træde til og håbe. Holde håbet op for os. Vendingen »Hold håbet op« er titlen på en salme, som Dy Plambeck har skrevet. Det er vigtigt for hende, at der ikke står »Hold håbet oppe«, som om det er noget, vi selv skal anstrenge os for. Tvært imod er håbet en virkelighed, som andre kan løfte op og gøre os opmærksom på. Ligesom en plakat gør det i en demonstration.
Håbet henter hun inspiration til fra apostlen Paulus. Hans vending »tro, håb og kærlighed« blev plantet i sindet, da hun sang i kirkekor som 11-årig. - Jeg har altid syntes, at håbet stod lidt klemt inde mellem kærligheden og troen. For kommer håbet ikke altid før noget andet? spørger hun retorisk og fastslår:
- Jo, håbet er drivkraften i vores liv. Det er det, der får os til at stå op om morgenen. Vi har en forhåbning om, at dagen i dag også bliver god, eller at den bliver bedre end i går, hvis i går var svær. Håbet driver os frem. Vi retter vores længsel et sted hen. Vi håber på foråret, der kommer efter vinter.
KONTAKT MED HÅBET I LIVETS DYK Har du haft brug for at holde fast i håbet? - Det tror jeg, at vi alle sammen har i forskellige livsfaser. Jeg er 42, så jeg har oplevet kærestesorger, endda en skilsmisse, og mennesker, jeg har holdt af, som er døde. Men midt i alle disse dyk i livet har jeg haft kontakt med håbet. > #dinkirke |
3
At vente et barn er også en håbefuld periode, hvor man håber på, at barnet er sundt og raskt. Men ventetiden kan være »klaustrofobisk«, tilføjer Dy Plambeck.
HÅBEFULDT AT KRÆNKELSER AFSLØRES
- Håbet er knyttet til tid, som tit handler om en ventetid. Der ligger sådan en venten, der kan gøre én rastløs, fordi man er overgivet til noget, som er større end én selv. At håbe på svar på det nye job, håbe på en sms fra en elsket, håbe på at man møder kærligheden, håbe på, at foråret snart kommer.
Vi løfter et øjeblik blikket og ser på verdenssituationen. Med krig, klimakatastrofer, racisme og sexisme – er der så overhovedet noget at håbe på?
ANDRE KAN HOLDE HÅBET OP FOR OS
- Ja! siger Dy Plambeck med eftertryk: - Der er et håb, selv om der sker meget voldsomme begivenheder i tilværelsen. Hun nævner et eksempel:
- Jeg synes, det er håbefuldt, at vi er begyndt at tale så åbent om krænkelse af kvinder. At Jeg har altid alle de her overgrebssager kommer frem i Er det dér, der er brug for at demonstresyntes, at håbet lyset. Det føles som om, at det er et opre for håbet? gør, som finder sted i alle forskellige lag. stod lidt klemt Først var det medie- og kulturbranchen, - Ja, jeg ser håbet som et stort banner, inde mellem så var det virksomhedsbranchen, og nu man går med til en demonstration. Der er vi så nået til skolernes krænkelser. Det, er også noget meget skrøbeligt og smukt kærligheden synes jeg, er positivt. Det er håbefuldt at ved håbet, som jeg også synes er meget og troen. se, at der i vores tid finder et kæmpe opgør særegent. Det ville jeg gerne pege på med sted med den slags kulturer. Vi prøver faktisk min salme, og på den måde lade håbet blive at ændre nogle kulturer, og så må man håbe, at til en demonstration. det lykkes. Og det at andre holder håbet op kan være en hjælp for os, når vi ikke har meget at have et håb i, fortsætter Dy Plambeck: ET STORT HÅB FOR DE - Det ligger i håbet, at det ikke er noget, man selv skal bære, men at man kan henvende sig til en anden og sige: »Kan du holde håbet op for mig?« Præcis som min veninde gjorde, da jeg besøgte hende på sygehuset.
YNGRE GENERATIONER Krigen i Ukraine er sværere at forholde sig til, indrømmer Dy Plambeck. Her kan man kun håbe, at krigen snart slutter. Derimod er der håb om, at vi gør noget ved klimaforandringerne, mener hun:
>
4 | #dinkirke
- Dér har jeg et meget stort håb for de yngre generationer. De ser verden med friske øjne, og de har modet til at gøre noget radikalt for at skabe forandring. Så det bliver en lille smule bedre, ligesom vores generation også ændrede ting, så det blev en smule bedre end i vores forældres generation.
Hvad håber du så på for din egen og den næste generation?
TROEN PÅ, AT DER FINDES NOGET HØJERE Du skrev en salme, og du har prædiket i en kirke. Hvor kommer troen ind i billedet med hensyn til håb?
Håbet er knyttet til tid, som tit handler om en ventetid.
- Jeg håber på en større frihed som menneske. Jeg håber, at børn og voksne kan leve et mere frit liv, forstået på den måde, at de får frihed til at være dem, de er, uden at skulle være underlagt racistiske eller sexistiske normer. Så vi hele tiden som menneskehed arbejder frem mod at blive mere frie. At vi alle sammen får lov til at være her med de forskelligheder, vi har.
- Troen er det, der ligger under håbet. Håbet rækker fremad i tiden, og troen kan også være troen på, at det bliver bedre. Det er jo håbet. Troen på, at der findes noget højere.
- Det ligger også i kærligheden, at vi håber. I kærligheden til vores næste, vores medmennesker og os selv. Så jeg tænker, at de tre - tro, håb og kærlighed - er knyttet tæt sammen.
Blå bog Dy Plambeck er forfatter og digter. Hun debuterede med digtsamlingen Buresø-fortællinger (2005) om barndomserindringer og fortsatte derefter med romanerne Texas’ Rose (2008), Gudfar (2011) og Mikael (2014). Hendes seneste roman Til min søster (2019) analyserer voldens anatomi. Dy Plambeck er uddannet på Forfatterskolen i 2004 og blev allerede efter hendes debut karakteriseret som en af sin generations mest originale forfattere. Hun modtog Klaus Rifbjergs debutantpris i 2006 og Politikens litteraturpris i 2019.
#dinkirke |
5
#interview Af Svend Løbner, freelancejournalist
Håb på trods: Døden skal ikke få det sidste ord Da hans far døde, klyngede Sigurd Stubbergaard sig til det kristne håb ved at bede Fader Vor. Da han selv blev far, måtte han igen bede for sin lille familie. Her fortæller præsten, hvad håbet betyder for ham selv og for opgaven med at tænde håb for mennesker i krise. Håbet spirer. Frøet er lagt af kristendommen. Men det skal have næring. Og næring får det, når vi samles til gudstjeneste. For her bliver vi styrket i håbet om det evige liv. Et håb, der giver ro og frimodighed til at leve håbefuldt her og nu. Så kort og kontant formulerer sognepræst Sigurd Stubbergaard sin håbsteologi.
HÅBER OG TROR PÅ DET EVIGE LIV
Jeg lever håbefuldt som om, at det, der kommer, møder mig med godhed, nåde og barmhjertighed.
FIK STYRKE TIL AT LEVE HÅBEFULDT Og det er ikke kun noget, han har lært på teologistudiet. Håbet har han selv klynget sig til i livets tilspidsede situationer. Som da hans far pludselig døde for år tilbage: - Det var på alle måder sorgfuldt og ulykkeligt. Men da jeg så min far i kisten, bad jeg Fader Vor på en måde, som jeg ikke plejer at gøre. Jeg forsøgte på en måde at fastholde et håb om, at han nu er hos Gud. Det er også bønnens kraft, fortsætter han: - Ved mine børns fødsler har jeg også - midt i det ragnarok, en fødsel kan være - foldet mine hænder og bedt til Gud om, at lade det, der møder os, være nådefuldt, og fylde mig med håbet om, at det nok skal gå.
6 | #dinkirke
Og det har givet ham styrke til netop at leve håbefuldt, som han udtrykker det.
Som præst er Sigurd Stubbergaard uddannet i at formulere håbet i ord og billeder, så mennesker i krise får hjælp til at fastholde håb som lys i mørket.
- For nylig begravede jeg en alt for ung kvinde i sognet. Efter begravelsen talte jeg med moren, som befandt sig i en tung sorg. Hun spurgte: »Er min datter hos Gud nu?« hvortil jeg svarede: »Det ved jeg ikke, men jeg tror og håber det.«
Det er lige her, Sigurd Stubbergaards personlige tro og professionelle præstegerning går hånd i hånd. For han tror også selv på det evige liv: - Den tro og det håb bærer jeg med mig. Når jeg til en begravelse siger: »Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du genopstå,« så tror og håber jeg på, at det er det, vi skal. Døden har ikke det sidste ord!
TROEN PÅ OPSTANDELSEN TRØSTER Sigurd Stubbergaard mener, at det kristne håb i den grad gennemstrømmer vores kultur i den vestlige verden. Selv om verdens historie er præget af død og ulykke, giver kristen-
dommen et håb om det modsatte: liv og opstandelse. Det er håb på trods. Og det håb gennemstrømmer også den enkeltes liv: - Sommetider kan man tænke, at håbet om opstandelse blot er noget, der hører fremtiden til. Som en begivenhed, der ligger efter døden. Og det er det på sin vis. Men håbet er mere end det. Det har også indflydelse her og nu, hvor vi befinder os i vores liv. Lever man i et håb om opstandelse og evigt liv, ser livet her og nu unægtelig anderledes ud. Det rummer trøst. Og det håb lever de fleste mennesker i, også selv om de ikke ved det, fortsætter han: - Vi ved ikke, hvad der kommer i næste øjeblik. Det kan være vi får hjertestop nu… eller nu… eller nu… Men det tænker vi ikke over til daglig. Vi lever bare, fordi der er lagt en spire af håb indeni os. - Sådan har jeg det også selv. Jeg lever håbefuldt som om, at det, der kommer, møder mig med godhed, nåde og barmhjertighed.
HÅBET KLINGER MED, NÅR HJERTET BANKER Hvad kan den enkelte gøre for at give håbet næring? - Jeg tror, gudstjenesten har en væsentlig funktion i at lade håbet slå ordentlig rod og vokse i os. Det er her, vi nærer håbet. Når vi går til alters sammen, styrkes vi i det evige livs håb. Det er her, kirken har en vigtig funktion i samfundet, mener Sigurd Stubbergaard. Gennem prædiken og ritualer at tydeliggøre det håb, der allerede ligger under overfladen som en livsen kraft i os alle:
Håbet er trøst, en ro og en frimodighed dér, hvor vi er i vores liv lige nu.
HÅBET BLIVER AKTIVERET I KRISER -Det er særlig, »når livet tvinger os i knæ«, som Sigurd Stubbergaard udtrykker det, at det latente håb, som kristendommen har lagt i os, dukker op, så vi kan klynge os til det. Det er først, når det virkelig spidser til i mit liv, at jeg mere nøje formulerer eller aktualiserer mit håb, som er i mig. Det bliver aktiveret, så at sige.
Er det her, håbet glider over i tro? - Håb og tro hænger nøje sammen, synes jeg. Vi tror på håbet. Håbet er en trøst, en ro og en frimodighed dér, hvor vi er i vores liv lige nu. Håbet er forankret i nutiden, men retter sig mod fremtiden.
- Jeg tror, håbet er til stede i mennesket ganske markant. Det klinger med, når hjertet banker. Håbet ligger inde i kernen af det at være menneske. Og det er placeret derinde gennem kristendommen.
»JEG HÅBER VI ALLE KOMMER HJEM TIL GUD« Kristendommen har så kraftig en strøm i vores liv og historie, selv uden vi aner det, at den ligger latent i den måde, vi tænker om os selv på, konkluderer Sigurd Stubbergaard. - Når livet bliver sat på spidsen, er det så præstens opgave at hjælpe til med at forme dette håb, så det får skikkelse i lyset af den tro og tradition, vi er rundet af.
Hvad håber du selv på lige nu? - Jeg håber på, at det her lille liv, jeg lever, ikke bare ender med dødens punktum, men at også jeg, når jeg dør, kommer > hjem til Gud. Det håber jeg for alle mennesker. Både mine kære og alle jeg ikke kender. - Og så håber jeg, at vi kan leve i lyset af dette håb. Så kan vi leve mere frimodigt. For mig er håbet fra start til slut et håb om evigt liv. Og at det håb også viser sig i mit liv nu og her.
Blå bog Sigurd Victor Stubbergaard er sognepræst i Sct. Mariæ Kirke og slotspræst i Kronborg Slotskirke, Helsingør. Han er gift med Josefine, som han har to børn sammen med. Sigurd Stubbergaard er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og har udgivet bogen Den jødiske Paulus (Eksistensen 2018). Han er bl.a. bidt af »teologiens dybder og krinkelkroge« hos filosoffen Søren Kierkegaard. Det fortæller han på Sct. Mariæ Kirkes hjemmeside: »For teologien peger direkte ind i hjertet af den europæiske kulturhistorie: Hvem er vi, hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen, ja, hvad er i grunden meningen med det hele?«
#dinkirke |
7
#sang
Du spør mig om håbet 1. Du spør mig om håbet - hvad er det en længsel en stemning en storm? en lysstribe ud over havet en skygge der søger sin form? men bedst som du tænker der ingenting er så findes det håbet så findes det dér.
2. Det sættes på altre i kirker og står med sin sitrende glød på bordet og her hvor vi samles og deler det daglige brød og bedst som du tænker der ingenting er så lyser det håbet så lyser det dér 3. Det skinner i mørket, vil gribes og blive til hjælp der når frem til steder hvor mennesker håber at nogen vil håbe for dem og bedst som du tænker der ingenting er så vokser det håbet så vokser det dér 4. Så mættes de sultne, så rejses der huse, så bygges der bro, så grønnes de stenede marker og skove begynder at gro og bedst som du tænker der ingenting er så lever det håbet så lever det dér. 5. Du spør mig om håbet - hvad ved jeg? fra Gud er det kommet engang en længsel i solmørke hjerter mod handling og tale og sang og bedst som du tænker der ingenting er så synger det håbet så synger det her.
Melodi: Mads Granum 2022 Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen, 2021
Scan QR-koden og hør »Du spør mig om håbet« sunget af Annette Heick
8 | #dinkirke
#indblik
En sang om håb & handling »Du spør mig om håbet« er vinder af konkurrencen om en fællessang til Folkekirkens Nødhjælps 100års jubilæum i 2022. Sangen berører håbets modsætning, håbløsheden, men lader håbet træde i forgrunden som det, der lyser, vokser, lever og synger - bedst som du tænker der ingenting er.
HÅB OG HANDLING
Af Mette Saaby Nielsen, medlem af menighedsrådet
Med denne dvælen ved håbet kunne man tro, at sangen motiverer til at forblive i eftertænksomheden, men tværtimod motiverer resten af teksten og de jazzede og valsede toner til virksomhed og handling, så håb og handling bliver kædet sammen og gjort til hinandens følgesvende. Til Folkekirkens Nødhjælp beskriver Smedegaard Andersen det på den måde, at håbet er en evig længsel, der lever dybt i os alle fra fødslen, men at man kan komme i en situation, hvor man føler sig så magtesløs og alene med sin elendighed, at man mister håbet. Men når nogen så har et håb for den, der har mistet det, og i en konkret handling viser, at der er et håb, så vækkes håbet igen, og man får nye kræfter.2)
Da juryen skulle i gang med at votere, var der 188 indsendte sange at vælge mellem. I voteringen blev der lagt vægt på den enkelte sangs samlede kunstneriske kvaliteter og dens evne til at udfolde temaet »håb og handling«. Desuden søgte juryen Håbet er til stede Granum er inde på noget af det samme, en sang, der bygger på dansk højskolenår han skriver på sin hjemmeside, at for og salmetradition, og som er egnet til og spredes som ham »er håbet - og troen på, at vi kan fællessang - og naturligvis en sang, der lys i mørket, når gøre en forskel - en vigtig drivkraft til harmonerer med Folkekirkens Nødhjælps handling i den ydre fysiske verden. Men mennesker værdier. Juryen valgte enstemmigt sandet er også et helt essentielt element i gen »Du spør mig om håbet« som vindersamles ... vores indre liv. Uden håbet kommer afmagsang. Den blev sunget første gang ved jubiten og ligegyldigheden til at dominere. Så blilæumsgudstjenesten i Københavns Domkirke ver livet en nedadgående spiral, hvor vi lader stå d. 6. marts 2022.1) til, i stedet for en opadgående spiral hvor vi rækker ud, Teksten er skrevet af præst, forfatter og salmedigter Lisbeth og bliver den bedst mulige udgave af os selv«.3) Smedegaard Andersen, og melodien af organist og kompoDenne forbundethed mellem håb og handling kommer til nist Mads Granum. Allerede første gang man hører eller synudtryk hen over sangens fem vers, hvor håbet gradvist udger sangen, lægger man mærke til, hvor flot tekst og melodi foldes som det, der findes, og som lyser, vokser, lever og synspiller sammen. Som om de hver især er blevet til for at tjene ger, når Gud og mennesker handler og hjælper lige præcis hinanden og lede os frem mod den dvælen, der opstår, når der, hvor håbet svigter. man rammer ordet »håbet« i slutningen af hvert vers. Håbet har sin helt egen linje i omkvædet og er samtidig placeret på en lang sunget tone »h«. Genialt!
>
#dinkirke |
9
Fællesskab og hjemlig hygge efter en våd gåtur med kirkens gågruppe.
HÅBET FINDES Allerede i sangens titel spores man ind på, at sangen handler om håbets natur og en underliggende tvivl om, hvad håbet egentlig er. I sangens første linje formuleres det som et direkte spørgsmål, »hvad er det?«. Er det en længsel, en stemning, en storm? Eller måske en lysstribe ud over havet? Svaret er ikke sådan ligetil, men man fornemmer, at det er noget, der findes derude i verden, og at det er noget, vi ikke har magt over - noget der ikke kommer fra os selv. Og bedst som man bliver ramt af håbløshed og følelsen af, at håbet slet ikke er at finde, så får man at vide, at det findes. Det er der, selv om man ikke kan få øje på det, og det kan blive synligt igen Uden på måder, man ikke havde forestillet sig.
HÅBET LYSER
HÅBET VOKSER
Ikke nok med at håbet er der og lyser. I tredje vers vokser det også. Det vokser på steder, hvor mennesker håber, at nogen vil håbe for dem. På steder hvor mennesker ikke længere selv er i stand til at bevare håbet og har brug for, at nogen hjælper dem via handlinger, der tænder lys i mørket og får håbet til at spire frem og vokse. De har brug for, at nogen viser solidaritet og omsorg og siger »værsgo’ her er det, håbet tag imod det, hvis du kan, og hvis du kommer afmagten ikke kan, så skal jeg nok holde det oppe og ligegyldigheden for dig og blive ved med at holde det op foran dig, så du kan række ud efter det, til at dominere. når du kan«.
I andet vers bevæger teksten sig ubesværet ind og ud af kirkens rum og favner på fornemste vis både det religiøse og det verdslige liv. Det uhåndgribelige håb bliver symboliseret ved lysene på alterbordet og på spisebordene rundt omkring i stuerne. Håbet er til stede og spredes som lys i mørket, når mennesker samles og har fællesskab med hinanden i kirken, i hjemmene, i foreninger, og hvor mennesker ellers mødes i omsorgsfulde fællesskaber.
Læser man verset med kristne briller, kan man foranlediges til at associere håbet, der står som lys på (alter)bordet, med Jesu ord om, at både han og vi er verdens lys. Lægger man den vinkel på lyset, må det betyde, at Jesus er verdens håb, og at vi som mennesker kan være til håb for hinanden. Så
10 | #dinkirke
når nogen mister håbet, kan vi både henvise til Jesus og stille os selv til rådighed som stedfortrædende håb ved at have et håb for dem, der har mistet deres.
HÅBET LEVER I fjerde vers bliver håbet levende i takt med, at de sultne mættes, huse og broer (gen)opbygges, de stenede marker bliver grønne, og skovene begynder at gro. Det hele sker i kraft af den hjælp, der nåede frem til de håbsforladte steder i vers tre. Man ser for sig, hvordan den desperate afrikanske mor får akut ernæring til sit lille barn, hvordan skoler og små robuste huse skyder op i fattige egne, hvordan kasser med krisehjælp deles ud, og hvordan fattige familier i fjerne lande får hjælp til at skabe køkkenhaver og husdyrhold.
>
Gudstjeneste den 22. maj.
Eller måske hvordan mennesket på livets kant bliver taget omsorgsfuldt i hånden som en solidaritetsgestus, der ordløst vækker håbet til live i en ellers håbløs situation.
HÅBET SYNGER I sidste vers bevæger teksten sig fra det filosofiske, eksistentielle og konkrete ind i det religiøse og åndelige rum. Nu beskrives håbet som noget, der er kommet fra Gud. En iboende
længsel i vores hjerter, som får os til at handle og tale og synge sammen, så det bliver synligt, at Guds rige er til stede og virksomt iblandt os. Ja, tilmed så virksomt at det kan få håbet til at synge sammen med os. Ikke dér, men lige her, hvor vi er. Måske mærker vi endda, mens vi synger, hvordan håbet spirer frem mellem ord og toner og begynder at lyse, vokse og blive levende, så vi ved sangens slutning efterlades forløste og håbefulde - og med lyst til at handle!
NOTER 1) https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/100aar/jubilaeumssang d. 15/5-2022 2) https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/100aar/jubilaeumssang d. 2/5-2022 3) https://www.madsgranum.dk d. 27/4-2022
#dinkirke |
11
#indblik
HÅB
Af Dorte Rovsing og Anja Radmer, fra menighedsrådet
Konfirmandernes tanker om håb
Christian Hjortkjær, eksistenslærer på Silkeborg Højskole, skriver i sin lille, kulturkritiske debatbog »Utilstrækkelig -hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge« fra 2020 om det at være ung i dag. Han mener at grundfølelsen de unge bakser med i dag ikke er skyldfølelsen - men utilstrækkelighedsfølelsen, som gør det anderledes svært. »Det perfekte menneske, der for alt i verden ikke må lave fejl, og som hele tiden forsøger at være den bedste udgave af sig selv. Som både er enestående unikt og enestående selvstændigt. Som både er socialt engageret, overbærende, tolerant, selvberoende og overskudsagtigt. Hvis bedre er muligt, så er godt - ikke godt nok.« Bogen sætter ord på et vigtigt dilemma om de unges utilstrækkelighedsfølelse og kamp med at leve op til deres egne forventninger. Bogen formidler let og elegant komplicerede, filosofiske samtidsdiagnoser og kan varmt anbefales, hvis man har med unge mennesker at gøre.
emnet håb og havde i februar arrangeret en konfirmandgudstjeneste med temaet »Noget om HÅB«. Udover salmesang og vekselbøn mellem præst og menighed reflekterede konfirmanderne ved denne gudstjeneste over HÅB. Vi snakkede kort før deres konfirmationsdage i foråret med nogle udvalgte konfirmander.
På den store bane gav flere af konfirmanderne udtryk for håb om: • »At verden bliver et bedre sted for alle.« • »At folk har det godt generelt og at folk, der er triste får det bedre.« • »At der ikke kommer flere krige.« • »At der kommer fred i verden.«
Når utilstrækkelighedsfølelse sætter ind, kan det være godt at have noget at håbe på. I forbindelse med konfirmationsundervisningen i Ullerød Kirke hos Torben Ebbesen har konfirmanderne arbejdet med
• »At der ikke bliver tale om alt for voldsomme klimaforandringer.«
>
12 | #dinkirke
På det mere personlige plan gav konfirmanderne udtryk for håb om: • »At håb giver motivation i hverdagen.« • »At få et godt job og en god tilværelse som man godt kan lide.« • »At håb giver forventning - både i forhold til gode og dårlige ting.« • »At man skal passe på med at lægge for meget vægt på håb.« • »At håb er noget man glæder sig til - noget der går godt.«
Under gudstjenesten om håb, som konfirmanderne lavede for forældrene, var de oppe foran og »prædike« om deres tanker om håb: Vi bringe blot en håndfuld af konfirmandernes tanker op håb: »Når man overlader sine bekymringer til Gud, og når vi ved at han tager sig af os, kan man håbe på, at vores venner og familier har det godt, og at det vil forblive sådan.« Og: »Husk på, at Gud er med dig lige meget hvordan det ser ud». »Gud vil aldrig svigte dig og han er altid ved din side, - også uden du måske lægger mærke til det.« Og: »Håb er en vigtig ting i livet, for håb er det første skridt mod noget godt«. Og: »Jeg håber at de stærke hjælper de svage, og at de svage får et mere håbefuldt liv.« Og: »Jeg håber, der kommer fred rundt om på jorden, og at alle der er i en krigszone en dag vil leve i fred og harmoni.« Og: »Jeg håber at Gud er med mig, når jeg er ked af det.« Og: »Jeg håber min familie får et rigtigt godt liv.«
Man bliver helt glad af alle de håbefulde tanker, konfirmanderne har gjort sig. Med dem ser fremtiden faktisk helt håbefuld ud.
#dinkirke |
13
#interview
Anne giver plads til håb på hospitalet Af Svend Løbner, freelancejournalist
Anne Boye er hospitalspræst på Nordsjællands Hospital. Hun kan hverken lindre eller helbrede, og det er heller ikke hendes opgave. Men hun kan lytte til patienterne og lette trykket af tunge tanker. Og pege på, at de ikke er alene. Bibelvers og Fadervor kan trøste dem, der ønsker det.
AT FÅ LÆSSET AF ET NEUTRALT STED Præstens opgave er først og fremmest at lægge øre til patientens bekymringer, pointerer Anne Boye:
- Jeg kan jo ikke lindre deres smerte. Men jeg kan lette den Kroppen driller, angsten truer og bekymringerne rumsterer, eksistentielle overload og tage lidt af trykket, så patienten når mennesker kommer på hospitalet. Her er det hospitalsfår bekymringerne ud og får vendt sine overvejelser, forpræstens opgave at lytte og anerkende tanker, der tæller hun. ellers bliver kapslet inde, fordi patienten ikke Nu er du jo præst - så ligger det vel til højvil bekymre familien eller virke besværlig for rebenet at også tale om Gud? sundhedspersonalet. De kan få lov Hospitalspræst Anne Boye tager os med ind i en skjult verden, hvor der ind imellem også er plads til bibelvers og bøn. Vi spørger præsten på Nordsjællands Hospital i Hillerød ligeud, hvordan hun bringer håb på hospitalet.
til at komme med alle deres bekymringer.
- Mit formål er et langt stykke hen ad vejen at være lyttende. At skabe et rum for patienten, hvor der er frihed og ingen restriktioner på de bekymringer, angst eller overvejelser, der kan være i forbindelse med et sygdomsforløb. Man kan som patient godt være bange for, at: »Hvis jeg virkelig siger det, jeg mener, tror eller synes, så er jeg måske den besværlige patient,« fortæller hun. - Der er ingen, der vil være den besværlige, og så får man ikke sagt noget om det, man har på hjerte. Eller også vil man ikke være sin familie mere til besvær, end man synes, man allerede er ved at være syg og på hospitalet. Så vil man hellere prøve på at være fortrøstningsfuld: »Det går nok også lidt bedre. Nu må vi se.«
14 | #dinkirke
- Størstedelen af de samtaler, man har på et hospital, starter faktisk ikke med, at folk vil tale om Gud. Det er ikke der, de er. Patienten er så opmærksom på alt det, der sker omkring forandringerne i deres krop. Man er sat ud af sin sædvanlige sammenhæng. Man ligger i en hospitalsseng med hospitalstøj på. Man ligger på stue med en masse andre, som også har det skidt. Så det handler ofte om at få talt om det. Og så undervejs kan samtalen udvikle sig til, at nogle af de store eksistentielle grundtemaer kommer i spil. At tale med en præst er at få læsset af et neutralt sted, fortæller Anne Boye. - De skal ikke tænke på, om jeg bliver ked af det, fordi de er kede af det. De kan få lov til at komme med alle deres bekymringer. Også om hvordan det går derhjemme, og hvordan ægtefælle og børn skal kunne klare sig, når og hvis fx døden indtræffer. Det kan være at patienten bliver udskrevet og kommer hjem til en helt anden hverdag, fordi han eller hun har mistet sin førlighed. Det kan sagtens være årsag til, at livsmodet daler.
DET ER IKKE FEDT AT SKULLE DØ
Anne Boye filosoferer videre:
Hvordan bringer du håb ind? Hvordan kan du give dem en lille smule lys for enden af tunnellen?
- I vores moderne verden betragtes det som barnagtigt at håbe på at se den døde i himlen. Men det må man gerne, når det gælder små børn. Det, synes jeg, er interessant. Og det taler jeg tit med folk om. Jeg ved ikke, hvordan livet efter døden er, men der står i Bibelen, at vi skal blive som engle. Det er ikke det jordisk kropslige, det kommer an på. Om vi er unge, gamle, raske eller syge.
- Alle er opmærksomme på, at jeg kommer som præst. Men det håbefulde består ikke nødvendigvis i tanken om det evige liv eller det, Bibelen kalder »kødets opstandelse«. Det gør det for nogen, men for andre kan håbet ligge i det at få talt om, hvordan man får opfyldt sine sidste ønsker. Er der nogle Du behøver vigtige ting at få sagt og gjort? Er der ikke at have en nogle ting, man gerne vil opleve sammen med dem, man holder af. Sådan løsning på det. at man, hvis man lider af en dødelig Du kan overlade det lidelse, får afsluttet livet på den bedst til Vorherre, og mulige måde for sig selv og sine nærmeste.
det ender godt.
- Det kan være rigtig svært, hvis der er en hel masse, der blokerer. Man kan jo aldrig fjerne den eksistentielle angst ved at være i live, for vi skal jo alle dø. Og størstedelen af alle mennesker, synes vel egentlig ikke, at det er fedt at skulle dø. Det kan man ikke gøre noget ved. Det må vi leve med.
SYGE HAR OMSORG FOR DERES NÆRMESTE Er der noget patienter har sagt, som har gjort særligt indtryk på dig? - Det, der gør mest indtryk, er den syges omsorg for sine nærmeste. Selv om de ligger midt i kaos, er det ofte ikke dem selv, de tænker på. Den kærlighed, de har til deres nærmeste, går oftest forud. Det, synes jeg, er stort. Især på fødegangen med forældre, der har mistet et barn, er der et håb om, at det døde barn er i Guds hænder. Det håb faciliterer jeg som noget, man godt må have.
MED KROPPEN I FOKUS INDKAPSLES SJÆLEN
- For mange mennesker kan al den snak om et efterliv være temmelig fluffy. Derfor kan det være rart, at der er nogen, der siger til dem: »Du behøver ikke at have en løsning på det. Du kan overlade det til Vorherre, og det ender godt.«
Netop den trøst er der brug for, når det er hårdt »at være i sit kød på Jorden,« som Anne Boye udtrykker det. - Det bliver meget kødeligt nogle gange, når lægerne har skåret og pillet og rodet i ens krop. Man synes slet ikke, at man ejer sig selv længere. Man er en ting andre mennesker kigger på, rører ved, skærer i og putter slanger i. Derfor vil mange patienter forskanse sig og kapsle sig ind og lægge deres inderste tanker i en skuffe for sig selv. Dem får personalet altså ikke lov til at pille ved. »Det er mit og det er mig.« Det er her det er godt at tale med en hospitalspræst med tavshedspligt. Der bliver ikke skrevet journaler over patientens inderste tanker, angst og bekymringer.
>
#dinkirke |
15
DE FLESTE VIL GERNE BEDE FADERVOR I det rum kan det kristne livssyn også komme i spil, hvis patienten ønsker det, fortæller Anne Boye:
ind. Bønnen opsummerer det, vi har talt om, så de også er klar på, at jeg har hørt dem.
NOGLE GANGE SLIPPER ENERGIEN BARE OP
- Der er ikke den samtale, hvor jeg ikke slutter af med at sige: »Jeg er jo præst. Det får mig til at tænke på et Det må unægteligt gøre et indtryk på dig, når du sted i Bibelen, hvor der bliver sagt sådan og sågår fra sådan en arbejdsdag på hospitalet… dan. Må jeg ikke lige fortælle dig om det?«” - Ja, jeg er blevet klar over, hvor meget energi Man synes Jamen, det må jeg oftest. Og så siger jeg: det tager at gå fra at stå med et dødt barn »Denne her følelse, du har af fortabthed… slet ikke, at i armene til at undervise konfirmander lige Kan du huske fortællingen om Den fortabte efter. Men det er vilkåret. Det gør noget ved man ejer sig søn?« Beretningen åbner for, at du ikke er én. Man skal også huske, at man ikke kan selv længere. alene med den følelse. Den har været set og komme 10 liter på en 5 liters dunk. Nogle følt før, og Gud ved godt, hvordan du har det. gange kan man måske godt nå at have en Og så slutter jeg altid af med at spørge, om vi samtale mere, men energien slår bare ikke til. skal bede Fader Vor sammen, og om jeg må lyse Kan mødet med patienter inspirere dine prædikener? velsignelsen over dem.
Hvad siger de så? - Ni ud af 10 siger ja tak. Enkelte har sagt: »Jeg er ikke dér endnu.« De personer har måske en idé om, at man først kommer ind på Den Almægtige i dødens stund. Så kommer det for tæt på, og det kan jeg også godt forstå. Det er dem selv, der bestemmer.
- Ja, det er der ingen tvivl om. Det gør de helt bestemt. Men jeg glæder mig også til at holde helt almindelige gudstjenester og foretage de traditionelle kirkelige handlinger. Møde nogle glade mennesker, jeg kan vie, og nogle sunde babyer, jeg kan døbe. Så på den måde tanker det mig også op at have tilknytning til en sognekirke.
- Men hvis de siger ja, kan jeg godt finde på at indlede med en lille fri bøn, så slår jeg over i Fader Vor, hvor de kan falde
Blå bog Anne Boye er hospitalspræst ved Nordsjællands Hospital, Hillerød og Psykiatrisk Center, Nordsjælland. Hun er hospitalspræst begge steder 85 procent og 15 procent sognepræst i Præstevang Kirke. Anne Boye har været hospitalspræst i 25 år. Hun er uddannet cand.theol. og har en master i sjælesorg, begge dele fra Københavns Universitet.
16 | #dinkirke
#indblik Birgit og Birger Petersen, guldbryllupsmorgenen. Birgit med diagnosen sclerose siden 1993. Kommer i Ullerød Kirke.
Så bliver da tro, HÅB & kærlighed … Troen kom til at betyde meget for os, allerede fra vi var børn og unge. Troen på Jesus som Guds Søn, der kom for at frelse os, er det fundament, som hele vores liv og fremtid var og er bygget på. Når det så gælder det at HÅBE, så har vi det nok, som alle andre også kender til. Vi HÅBER på en god sommer. Vi HÅBER (aktuelt mens vi skriver) på mere regnvejr. Vi HÅBER på snarlig fred i Ukraine. Vi HÅBER, at nogle af vore venner snart får solgt deres hus. Vi HÅBER, at vore børn, børnebørn og oldebarn, ja alle i vores familie, må få nogle gode liv.
Så har vi et HÅB, som på en langt stærkere måde betyder noget for os. Det HÅB kaldes et levende HÅB. Det HÅB blev der sagt noget om, og det blev citeret, da vi blev døbt. Når vi en dag for sidste gang skal bæres ud af kirken, nævnes igen det levende HÅB. Et levende HÅB, som det hedder: »ved Jesu Kristi ophans standelse fra de døde«. Citatet er fra Peters hånd. Første Brev, kap. 1, vers 3.
Vi er i stærke Når vi ser tilbage, har Gud været god imod os.
Mange af de ting beder vi også Gud om at hjælpe os til. Vi nævner det for Gud, og siger til ham, at det må han klare for os. Det er faktisk godt og trygt, også når bekymringer truer med at tage over, og måske skygge for HÅBET. Vi oplever Guds trofasthed og kærlighed, og ser igen og igen hans godhed, når han tager hånd om det, vi HÅBER og beder om. Birgits sygdom har vi også HÅBET og bedt om, at Gud ville hjælpe os med. Vi har ex. bedt om og HÅBET, at Gud ville gøre det sådan, at Birgit kom til at gå bedre. Alligevel kan vi konstatere, at det ikke er sådan, det går. Sclerosen gør gangfunktionen - og flere andre ting - vanskeligere, end vi kunne ønske, og det vi har HÅBET på. Alligevel har vi midt i den erkendelse kunnet hvile i, at vi er elsket af Gud, og at han er god. Vi er i hans stærke hånd. Når vi ser tilbage, har Gud været god imod os, siden Birgit i 1993 fik diagnosen sclerose. Vi er også blevet hjulpet gennem det, som har været svært.
Et levende HÅB, som er så sprællevende, så det rækker ud over død og grav. Det er det HÅB, som bindes op på både troens grundvold og på Kirkens hovedperson, Jesus Kristus. Ham, som brød dødens magt, og som proklamerede, at »den som tror på mig, skal leve om han end dør.« Johannesevangeliet kap. 11, vers 25. Den virkelighed, og det levende HÅB er større og mere vigtigt end alt andet. I vores snak om de ting, betyder det, at når den dag kommer, hvor en af os skal leve ene, fordi den anden dør, så har vi det HÅB, at vi skal møde hverandre igen. Og der skal ingen sygdom, elendighed, nød og sclerose være mere. Den virkelighed er et hvilested for os, også selvom den af os, der overlever den anden, formentlig vil opleve megen sorg, når det sker. Men HÅBET, knyttet til Jesus Kristus, er et levende dynamisk håb, som rækkes til alle, der vil høre og tage imod. Det er godt og stort. Birgit og Birger Petersen Kirkegængere i Ullerød kirke.
#dinkirke |
17
#interview Af Torben Ebbesen, sognepræst
Marianne Arndtzen:
Om Håb Jeg har sat en af vores kirkegængere Marianne Arndtzen stævne for at interviewe hende omkring hendes holdning og opfattelse af håb.
1. Hvad er det håb gør i et menneskes liv/dit liv?
5. Hvad er det seneste håb du har fået opfyldt?
Håb skaber næstekærlighed, fællesskab og ordentlighed. Jeg trækker mig, når jeg ikke kan finde ordentlighed. Derfor håber jeg på mere ordentlighed.
Nedlukningen under Corona-restriktionerne gjorde os alle mere isolerede. Jeg er ikke kommet helt fri af isolationen. Det håber jeg på at jeg kommer.
En af mine slægtninge ringede for nyligt og ville tale med mig, fordi han var interesseret i at arbejde på et hospice. Det var samtalen, der gav håb. For han havde lyst til at samtale med mig. Han ville gerne tale om hospice erfaringer, og det at være der og hvad det betød. - For mig var det: »Værdighed, ro og omsorg«. Min mand, og jeg var der 14 dage, inden han døde. Det var meget givende og berigende at få lov at dele disse erfaringer. For der er faktisk rigtig meget håb på et hospice.
3. Hvad håber du på nu?
Håbet kommer ind ved, at afskeden bliver »værdig«. Det blev det også. Det, jeg lagde vægt på, var kærligheden, roen og værdigheden på stedet.
Jeg håber på svar på mange ting. Jeg er altid søgende.
Palle bestemte selv. Han vidste, at nu var det tid.
Jeg mistede min mand, Palle for 4 år siden. Det var et stort tab. Jeg håber at jeg bliver mindre sårbar med tiden. Jeg håber stadig på at finde mit ståsted i forhold til at være enke. Jeg er ok med det, fordi jeg har haft så fantastisk liv. Men man bliver mere isoleret, når man bliver ældre.
At det gik værdigt, roligt og ordentligt til i de sidste dage, var at få opfyldt et stort håb.
2. Hvornår er sidste gang, du håbede på noget?
4. Kan man håbe på noget forkert? (Har du prøvet det?) Det kan man godt. Palle og jeg har været gudforældre for rigtig mange børn gennem tiden. Dem havde jeg håbet bedre at kunne holde kontakten med. Måske var det et forkert håb? Men de har jo selv deres familier nu.
18 | #dinkirke
Jeg har også fået opfyldt et håb om mere samtale. For vi mangler samtalen imellem mennesker i vores tid. Der skal hele tiden ske noget. Det bremser samtalen. Samtalen kommer i gang, når man går sammen. Derfor er det så vigtigt at vi har gå-gruppen i kirken. Der får man snakket sammen.
6. Hvad er det kristne håb? Det er min barndom, min opvækst. Min kultur. Det ligger i »mig«. Det var rammen i søndagsskolen. Det er i salmerne. Det kristne håb er i hele min kultur. Det er en stor del af mig. Og så er der håb i, at Højskolerne får en renæssance. Det giver sammenhørighed. Der er sang. Der er samtale. Også kristent håb. 7. Hvis du skulle pege på en historie fra Bibelen, som peger på håb, hvilken skulle det så være? Johannesevangeliet kap. 1, v. 1-5: Om Gud, der sendte ordet og lyset, der skinner i mørket for os. Det giver håb. Øjnenes lys er livets sjæl. Derfor behøver vi lyset fra Gud. 8. Kan du fortælle om en barndomsoplevelse, hvor du håbede på noget og det blev opfyldt? Vi havde det bedst, når vi sad ved middagsbordet. Når alle havde det godt. Det gav håb. Eller når min far kom sent hjem fra sit arbejde som buschauffør. Jeg hørte næsten altid nøglebundtet i døren. Så fik jeg lov til at sidde på skødet imens han drak sin aften te, inden han gik i seng. Så sad jeg bare hos ham i stilhed. Det gav tryghed og håb. Men nu er jeg blevet over 70 år. Her har jeg opdaget at alderen bringer helt andre håb. Hver alder har sine kampe og hver alder sine håb.
Kontakt Sognepræst Torben Ebbesen Frederiksværksgade 141 Kontortid: Tirsdag - fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri. Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Sognepræst Lene Riis-Westergaard Kontor: Frederiksværksgade 143 Kontortid: Tirsdag-fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri. Tlf. 50 74 20 72 · E-mail: lrw@km.dk Kirketjener Helle Kaspersen Tlf. 21 47 15 71 · E-mail: hk@km.dk Det Fælles Kirkekontor Frederiksværksgade 39B · 3400 Hillerød Åbent mandag-fredag kl. 9.00-12.30 og torsdag kl. 16.00-18.00 Tlf. 70 23 03 93 · E-mail: hpfk@km.dk Ledende graver Monica van der Zwiep Tlf. 30 31 89 83 E-mail: mov@km.dk Menighedsrådsformand Verner Bech Tlf. 28 92 74 06 E-mail: verner.bech@post.tele.dk Organist Lars E. Linderod Tlf. 28 93 28 10 Kirke- og kulturmedarbejder Stillingen vakant Kirkeværge Karsten Hilde Tlf. 29 64 99 30 #dinkirke Redaktør Torben Ebbesen Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Deadline til næste nummer: torsdag den 1. juni 2023 Stof sendes til redaktøren. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
#dinkirke |
19
ID-nr.: 46879
101
Håbet findes i
intetheden Jeg indvilligede i at skrive en kort andagt om håb, da Torben Ebbesen december sidste år spurgte mig på min vej hjem fra en PCR-test på Milnersvej. Vi skiltes. Mon testen var negativ, tænkte jeg på vej hjem fra Torben og Ullerød kirke? Jeg håbede!
Morten Kjelmann Cand. theol.
Andersens fantastiske tekst. Lyt selv opmærksomt efter håbet, der muligvis spirer frem under sang mellem salmens toner og ord. Lyt godt efter. Det findes dér, håbet!
Andreas Christensen, sognepræst i Hellig Korskirken på Nørrebro, siger i en samtale med sognepræst Pia Sølvtoft på Hvad er håb egentlig, og hvordan står det til med DK4, at håbet er en livsform før noget andet. Altså håbet i dagens Danmark, tænkte jeg? Tankerne både noget ydre, men samtidigt noget, vi kan erJeg tror på, kredsede om håbet i bilen hjem, og jeg forsøgfare, opleve og føle i os selv, side om side med te også at kalde en håbefuld stemning frem intetheden. Håbet er et menneskeligt grundvilat vi kan vende inden indkørslens ærtestens knasen under kår, men uden håb er vores liv indsnævret og os og åbne dækkene standsede mig. Jeg slukkede bilen på vej til at blive et ikke-liv. Et slukket håb kan og lygterne. Hjemme. Og opgaven gled stille dog tændes igen og afløses af et nyt. os for håbet ud af mit blik. Indtil nu. Håbløshed og et slukket håb er ikke det sami bøn... Teksten i Lisbet Smedegaard Andersens nye salme, vil jeg mene. At leve i håbløshed er en livsme »Du spør mig om håbet« fra januar i år, inspitruende måde at være tilstede i verden på. Uden rerede mig til at skrive på opgaven. Især refrænet i håb lever vi udelukkende i hovedet på tidens præmis, salmen gav en idé og ledte mig videre ind i håbets natur og hvor alt kan beregnes, måles i effekt og vores sprog bliver åbnede for et kig på håbet udefra. Det gav en flig af forståelse etbenet, da talen og væren kun drejer sig om graden af succes, og ord til at kunne forklare og antyde håbets natur; omend hvor meget og hvor lidt osv. svagt. Et liv om tid alene uden håb bliver hurtigt fladt, enkeltstrenget »… men bedst som du tænker, der ingenting er, så findes det, og båret af kynisk konsekvensberegning. Det ved vi. Corona håbet, så findes det dér«. uden håb udmattede. Krigen i Ukraine uden håb udmatter stadig. Men værre er, at tid uden håb tager livet af os før tid. Vi Håbet findes i intetheden, Dvs. at i intet, indenfor som udenfor, skal kunne leve; også i livskriser, pandemier og krig! er der noget skjult. Intet er ikke bare et stille mørke, et tomt rum uden klang, men et noget, hvori håbet findes; hvorfra håDet kristne håb ophæver tiden. Paulus så det. Han skrev i sit bet igen kan vokse frem, lyse op og tavst synge med bag alt. første brev til Korinther menigheden, hvordan troen på Gud, håbet til Jesus, men først og især kærligheden fra Helligånden Det noget i intet er liv, en vej. Og det noget i intet må være kunne frisætte mennesket og ophæve tidens hærgen, splitteldér, hvor det levende håb kommer fra. Det kan ikke tænkes, se og død - og få evigheden til at bryde frem. det skal stille anes ved en opmærksom lytten på indersiden og imellem tankerne. Dér findes det, håbet. Dér, hvor tanker De kristne dyder er som et »kys fra evigheden«, siger Andreer de små. as Christensen. De kristne dyder tilbyder os at leve med et udgangspunkt og en opmærksomhed rettet mod det, der er At rette sin hele opmærksomhed indad, lytte og gå ind i intetstørre end tidens konstante »nippen« af vores liv. Vi er i håbet heden er en form for meditation. Bønnen i en kristen kontekst større end tiden. Vi skal håbe og dele håbet med hinanden, så er også en meditation. Den går blot dybere og læner sig stille vi kan leve i tiden og ikke bare overleve. op ad en magt, der er større. I den tålmodige og trofaste bøn, et fadervor, åbnes der en sprække til vejen og håbet, og med Min PCR-test var i øvrigt negativ, men jeg levede tillidsfuldt i håbets komme, kommer også en glæde og optimisme, der igen håbets kys; også før det endelige prøvesvar tikkede ind i min åbner for en tillid til fremtiden og en ny begyndelse. Det gør e-boks. hjertet godt at håbe! Du kan læse mere om Lisbeth Smedegaard Andersens sang Jeg tror på det levende håb i intetheden. Jeg tror på, at vi »Du spør mig om håbet« inde i magasinet, hvor du også finkan vende os og åbne os for håbet i bøn, og jeg tænker, at vi der en QR kode, som du kan scanne og komme direkte til en bliver hjulpet godt på vej til en erfaring af håbet i Smedegaard musikvideo med Anette Heick, der synger salmen.