LYSET SKINNER I MØRKET
Adventstid er ventetid. Uge for uge tænder vi lys adventskransen, først ét, så to, så tre, så fire. Uge for uge tæller vi ned, mens lysene bliver flere og lyser mere og mere op i decembermørket. Og vi synger med på Johannes Johansens smukke adventssalme »Det første lys er Ordet, talt af Gud« (DDS 87), som gennem sine fire vers følger lysets vej fra skabelsen, ind i vores verden og ind i vores hjerter:
Det første lys – det lys, Gud med sit ord kaldte frem på skabelsens første dag og dermed brød det mørke, der herskede, dengang alt var tomhed og øde.
Det andet lys – det lys, der blev født ind i verden den skelsættende julenat i Betlehem, da Guds søn blev født.
Det tredje lys – det lys, der brød mørkets og dødens magt påskemorgen; lyset fra den tomme grav.
Og det fjerde lys – det lys, der som resultat af de tre andre lys giver os troen og håbet til at bære lyset videre, så det også kan skinne for andre.
Lys har den her fantastiske egenskab, at det kan bryde gennem selv den mindste sprække. Det kan bæres frem og trænge mørket væk. Og det kan deles – ved ét lys kan vi tænde flere og flere, indtil hver en krog og hvert et hjørne er fuldt oplyst.
Det er værd at huske på, når vi ser lysene i adventskransen. For nok kan mørket sænke sig over os, men vi kan tænde lys, vi kan tænde håb. Og det kan vi, fordi der allerede er tændt et lys, der aldrig kan slukkes. Et lys, der skinner for os alle. En flamme, fra hvilken vi kan tænde flere og flere lys og bære dem frem for hinanden.
Så lad os gøre det – lad os huske at tænde lys for hinanden. Især her i adventstiden, hvor nogle af os tæller ned til julen med glæde og forventning, mens andre af os tæller ned med bekymring og sorg, fordi vi måske for første gang skal fejre jul uden et menneske, vi savner. Eller fordi vi frygter igen i år at sidde alene i julen.
Der er et lys, der skinner for os alle, uanset hvor i livet vi står lige nu. Et lys, der satte det hele i gang. Et lys, der blev født ind i verden julenat. Et lys, der påskemorgen endegyldigt brød mørkets magt. Et lys, som vi måske ikke altid kan se, men som altid er der.
Lad adventskransens lys minde os om det. Og lad os følge opfordringen fra Johannes Johansens adventssalmes sidste vers: »Det fjerde lys har ild fra alle tre, en pinseglød i vores hjerte, så vi for dem, der intet lys kan se, kan tænde kun en lille kerte.«
/Maja Holm-Cilleborg
VELKOMMEN TIL BØRNEHJØRNET
Her er sjove opgaver og fortælling for de mindste. Siden er hyggelig at sidde sammen med en voksen og kigge på og snakke om.
KRYDSORD Hvad giver vi hinanden til jul?
Hvad hedder Guds Søn?
Drengenavn
Søde sager
Hvad pynter man til jul?
Hvilket dyr kommer flæskestegen fra?
Hvilken måned kommer efter december?
Verdens mindste land
Hvor blev Jesus født?
I hvilken by ligger Peterskirken?
GLADE JUL, DEJLIGE JUL
1 Glade jul, dejlige jul, engle dale ned i skjul!
Hid de flyve med Paradis-grønt, hvor de se, hvad for Gud er kønt, lønlig iblandt os de gå.
2 Julefryd, evige fryd, hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så, dengang Herren i krybben lå, evig er englenes sang.
3 Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunge om barnet så smukt, han har Himmerigs dør oplukt, salig er englenes sang.
4 Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned!
Engle bringe til store og små bud om ham, som i krybben lå, fryd dig, hver sjæl, han har frelst!
Danmark B.S. Ingemann, 1850 og 1852
Hvad står der i salmen?
MENIGHEDSRÅD
FLADE-GÆRUM
Flade-Gærum menighedsråd havde ekstraordinært valg vedr. Gærum sogn tirsdag 8. oktober i konfirmandstuen og fik valgt de sidste to kandidater ind, Lars Ovesen Larsen og Inger Marie West.
Det nye Menighedsråd består nu af:
Flade Sogn:
Dorte Vestergaard Larsen
Martin Peter Vestergaard Larsen
Jens Peter Dahlgaard
Jens Erik Huulgaard
Birgit Kristine Huulgaard
Stedfortræder: Vivi Svendsen
Gærum Sogn:
Niels Christian Birkbak
Liselotte Andersen
Lars Ovesen Larsen
Inger Marie West
Gert Andersen
Der blev ikke valgt stedfortræder
Det nye menighedsråd tiltræder første søndag i advent. Konstituerer sig i november/ december.
Niveau-fri og handicapvenlig adgang til Flade Kirke
Informationstavlen ved Gærum Kirke har holdt flyttedag
NYT
MENIGHEDSRÅD
ÅSTED-KVISSEL-SKÆRUM
Menighedsrådsvalget er afsluttet. I september fik vi valgt et nyt menighedsråd. Vi er glade og taknemmelige for, at vi kan melde ud, at der er valgt et fuldtalligt menighedsråd.
De valgte er:
Åsted Sogn:
Henriette Lyng Hartvig
Christian Vestermark Jensen
Else Petersen
Knud Erik Larsen
Stedfortræder: Peter Hartvig
Kvissel Sogn:
Christina Lunøe Stønbach
Henriette Jessen
Lars Holm Thomsen
Stedfortræder: Per Møller
Skærum Sogn:
Christina Lindhardt Nielsen
Hanne Kehlet
Jens Møller Sørensen
Stedfortræder: Erik Andersen
Hjertelig tillykke til de valgte og tak fordi I stiller op. Det nye råd har konstitueret sig i november og har første arbejdsdag den 1. søndag i advent.
JULESTEMNING OG JULEKONCERT
TIRSDAG DEN 10. DECEMBER KL. 19.00 I FLADE KIRKE
Korene Arion, dirigent : Ulrik Wigh , og Pi'rne , dirigent : Dina Flyvbjerg Ledet har dette efterår indledt et samarbejde, som har ført til denne spændende koncert fyldt med julestemning fra nye såvel som gamle julesange og salmer.
Programmet vil bestå af velkendte velklingende sange som nyere satser, hvor julestemningen er i højsæde, og fællessang er en del af programmet også. Alle er velkomne.
SYNG JULEN IND
ONSDAG DEN 11. DECEMBER KL.19.00 I ÅSTED KIRKE
Kom og vær med til at synge julen ind i Åsted kirke.Det lokale kor Banketten, ledet af Birgitte Banke, optræder med en blanding af efterårs- og vintersange, og selvfølgelig juleklassikere. Der
GUDSTJENESTER
Søndag 1. december 1. søndag i advent
Onsdag 4. december
Søndag 8. december
2. søndag i advent
Søndag 15. december
3. søndag i advent
Søndag 22. december
4. søndag i advent
Tirsdag 24. december
Juleaften
Onsdag 25. december Juledag
Torsdag 26. december
2. juledag
Søndag 29. december
Julesøndag
Onsdag 1. januar
Nytårsdag
Søndag 5. januar Helligtrekonger
Søndag 12. januar
1. s. e. Helligtrekonger
Søndag 19. januar
2. s. e. Helligtrekonger
Søndag 26. januar
3. s. e. Helligtrekonger
Søndag 2. februar
4. s. e. Helligtrekonger
Søndag 9. februar
5. s. e. Helligtrekonger
Søndag 16. februar
6. s. e. Helligtrekonger
Søndag 23. februar Septuagesima
Søndag 2. marts Fastelavn
Kirkekaffe
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Julegudstjeneste
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Maja Holm-Cilleborg 9.00 Skolejul. Gærum Skole medv. Maja Holm-Cilleborg
Maja Holm-Cilleborg
Johanne Kristine Asmussen
10.30
Johanne Kristine Asmussen
Maja Holm-Cilleborg 14.15 Julegudstjeneste
Johanne Kristine Asmussen
+ 14.15 Julegudstjeneste
Holm-Cilleborg
Holm-Cilleborg
Johanne Kristine Asmussen
Maja Holm-Cilleborg
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Johanne Kristine Asmussen
Holm-Cilleborg
Julegudstjeneste
Maja Holm-Cilleborg
Familie- og fastelavnsgudstjeneste. Spejderne medvirker Maja Holm-Cilleborg
KIRKEBIL Flade/Gærum: Har man brug for at blive kørt til søndagens gudstjeneste, kan kirkebil bestilles på tlf. 98 42 13 11. Ved bestilling skal man opgive nr. 10198 til taxaen. Åsted/Kvissel/Skærum: Ønsker du/I kørsel til kirke, kontakt da Torben Christensen på tlf. 40 27 42 53. Bestilling af kirkebil senest kl. 17.00 fredag
CAFÉ - HYGGE -
SAMVÆR
Der afholdes café på følgende datoer:
2. december 2024 kl. 14.00-16.00
6. januar 2025 kl. 14.00-16.00
3. februar 2025 ................ kl. 14.00-16.00
Caféen foregår i sognehuset i Ravnshøj, ravnshøjvej 150 Ravnshøj. Caféen er for alle interesserede uanset alder og køn.
Hvis der er behov for transport til sognehuset, Ravnshøjvej 150, kan man kontakte:
- Elsebeth, tlf. 51 71 46 97
- Kirsten, tlf. 29 76 09 33
FØLG KIRKERNE
PÅ NETTET
HJEMMESIDE www.kirkerneibakkelandet.dk
Aasted-Skærum-Kvissel Kirker
Flade-Gærum Kirker
FÆLLESSANG I FLADE OG GÆRUM
Fællessang skaber fællesskab - og derfor inviteres I til at mødes et par aftener i et af vore smukke kirkerum og synge sammen!
Kl. 19 og ca. en time frem - og så er der kaffe bagefter....
Onsdag den 4. december kl. 19.00 i Flade Kirke
Julestemninger - vi dykker ned i den juleduftende del af sangskatten og synger de kendte og elskede og et par nye og måske kommende favoritter!
Onsdag den 5. februar kl. 19.00 i Gærum Kirke
Kyndelmisse-klange - vi synger os igennem midvinterens kulde, mørke og sjap og finder måske en vintergæk gemt i sangbogen undervejs.
Velkommen og vel mødt - tag endelig naboen med. Der er god plads - osse til at lade sangen få vinger...
STRIKKECAFÉ
Caféen er kommet godt i gang.Vi har stadig plads og hjertevarme til flere, der skulle have lyst til en snak, en kop kaffe eller te.Vi strikker, syr og hækler løs.
Man er velkommen uanset alder, køn og kreative evner.Det kræver ingen forhåndstilmelding.MAn møder blot op i Flade præstegårds konfirmandsstue, Brønderslevvej 59, 9900 Frederikshavn.
Der er strikkecafé i konfirmandstuen på følgende tidspunkter- det foregår den første tirsdag i hver måned kl. 14.00-16.00:
3. december
7. januar
4. februar
4. marts
BABYSALMESANG
Et musikalsk tilbud for sognenes babyer i alderen 2-11 måneder
Til babysalmesang mødes vi om sang, rytmik og bevægelse, og det er en dejlig sanselig oplevelse, som du kan dele med dit barn i fællesskab med andre børn og voksne.
Det kræver ingen musikalske færdigheder at deltage, og undervisningen er gratis.
Der er mulighed for at tilmelde sig hold i Åsted og Flade kirker cirka hvert halve år, og tilmelding, info om praktiske informationer osv. findes på sognenes hjemmeside.
GENERELLE INFORMATIONER
DÅB
Finder sted ved søndagens gudstjeneste. Aftales i god tid med sognepræsten. Lørdagsdåb kan finde sted cirka en lørdag pr. måned. Spørg sognepræsten hvilken.
KONFIRMATION
Kontakt sognepræsten eller se hjemmeside.
DØDSFALD
VIELSE
Aftales med sognepræsten. Prøvelsesattest indhentes fra borgerservice på Rådhuset.
Anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede.
BEGRAVELSE / BISÆTTELSE
Tidspunkt aftales med sognepræsten.
BESØG AF PRÆSTEN
Sognepræsten kommer gerne på besøg. Aftale herom kan træffes ved henvendelse til sognepræsten.
SAMTALE MED PRÆSTEN
Ønsker du samtale med præsten på præstens kontor, da kontakt denne for at træffe aftale.
OM GRAVSTEDER Kontakt graveren.
Hjemmeside
www.kirkerneibakkelandet.dk
Åsted Skærum Kvissel Kirker
Åsted Kirke
Lendumvej 63, Åsted 9900 Frederikshavn
Kvissel Kirke
Mejlingvej 13, Kvissel 9900 Frederikshavn
Skærum Kirke
Slustrupvej 3, 9900 Frederikshavn
Sognehuset i Ravnshøj
Ravnshøjvej 152, Ravnshøj 9900 Frederikshavn
Konst. sognepræst
Johanne Kristine Asmussen
Tlf. 51 94 28 90 - jka@km.dk
Kirkegårdene
Graver: Helle Christensen
Tlf. 24 81 91 24 - aa-kk@live.dk
Kontakt: Hverdage kl. 9-15
Organist
Enrico Salvatucci
Tlf. 50 45 96 09
Kirkesanger
Helle Sulbæk Lau -Tlf. 40 47 75 51 hellesulbaek@hotmail.com
Kirketjener
Kirsten Christensen - Tlf. 29 76 09 33 kirsten.christensen.kvissel@gmail.com
Kirke- og kulturmedarbejder
Ulrik Wigh - Tlf. 22 19 54 01 ucw@km.dk
Menighedsrådet
Formand: Torben Christensen
Kvisselvej 110, Kvissel
Tlf. 40 27 42 53 tec.kvissel@gmail.com
Menighedsrådsmøder 2. tirsdag i måneden i Sognehuset
TILLYKKE OG FARVEL
Fra den afgående formand for menighedsrådet, skal der lyde et stort tillykke til alle i det nye menighedsråd, med valget. Det er rigtig flot at vi hos os kan stille et fuldt menighedsråd, når man kan læse om at ca. hver tredje menighedsråd i hele landet mangler rådsmedlemmer. For jer der er gengangere, handler det om at fortsætte ud ad stien. Jer der er nye vil hurtigt finde ud af at det er spændende og lærerigt, men at det kræver en god indlæringsperiode, inden man føler sig helt fortrolig med opgaven. Med den super gode sammensætning af kompetencer der er i det nye råd, er jeg helt sikker på at det bliver en forrygende god menighedsperiode der ligger foran jer, selv om man aldrig ved hvilke opgaver der venter.
Jeg stopper som formand og jeg stopper i menighedsrådet efter 32 år. Jeg synes det har været en fantastisk rejse, fra det lille Kvissel menighedsråd til Åsted-Kvissel menighedsråd og nu Åsted Skærum Kvissel menighedsråd. Jeg tør slet ikke begynde at tælle sammen på timeforbrug, og det er også underordnet. Det har været spændende og lærerigt. Det er for meget at sige at det har været en nydelse, for der bestemt indimellem været bøvlede perioder. Når det er en sag man brænder for hører det med.
Jeg forlader ikke menighedsrådet fordi jeg er træt eller træt af det, men dels fordi andre skal til og fordi jeg vil og skal noget andet. En vigtig del af det at være menighedsrådsmedlem, nemlig »kirkebænke slide arbejdet« agter jeg dog at fortsætte med. På en måde er det skønt at forlade et arbejde/en sag, som man har været en del af i mange år, med fuldstændig ro i maven over det fremtidige menighedsrådsarbejde. Det bliver godt. Jeg ønsker for jer, at Gud må velsigne jer og det arbejde I skal udføre i fællesskab.
GOD ARBEJDSLYST
Torben
NY ORGANIST
Enrico Salvatucci er Åsted-Skærum-Kvissels nye organist. Enrico er uddannet rytmisk pianist fra Syddansk Musikkonservatorium. Han står på et bredt musikalsk fundament og føler sig godt tilpas inden for de fleste stilarter, både rytmiske og klassiske, og nu også blandt det store kirkeorgel, mange piber, manualer og registreringsknapper.
»Jeg ser utrolig meget frem til at lære sognene, menigheden og de tre orgler at kende. Orglet er et fantastisk instrument og en vigtig del af kirkens liv. Jeg glæder mig til at kunne bidrage med musik til de mange forskellige begivenheder, som kommer til at finde sted«.
Ud over den nye organiststilling arbejder Ernrico som musikskolelærer i Frederikshavn Musikskole, og som freelance musiker i mange forskelligartede projekter og konstelationer.
NY VARMEKILDE I SOGNEHUSET OG SOLCELLER PÅ TAGET
Menighedsrådet søgte sidste år, i forbindelse med budgetlægning for 2024, om penge til at etablere nyt varmesystem i sognehuset og om at lægge solceller på sognehusets tag. Pengene blev bevilliget fra provstiets grønne pulje. Der er derfor nu installeret et nyt luft til vand varmesystem og der er monteret solceller på den flade tagdel af sognehuset. Det betyder at vi er blevet en lille smule »grønnere«. Dette falder fint i tråd med vores ambition om at være »Grøn kirke«.
SYN PÅ BYGNINGER
Siden sidste udgave af kirkenyt udkom, har der været afholdt det årlige syn på alle pastoratets bygninger. Synet gik fint og der vil altid være bemærkninger undervejs om fejl og mangler. Vores bygningskyndige bemærkede dog afslutningsvis: »Det er en fornøjelse at deltage i jeres syn, for det hele er i meget fin stand, herunder medregnet vedligehold på kirkegårdene«.
ANLÆGSPROJEKTER
Vi havde ved budgetlægning for 2025 søgt om penge til omsætning af kirkediger ved Åsted og Skærum kirker, samt penge til omforandring af P forhold m.m. ved Åsted kirke. Provstiudvalget bevilligede penge til omsætning af kirkedigerne, men ansøgningen vedr. P forhold m.m. ved Åsted kirke er udskudt på ubestemt tid.
NYT FRA FLADE-GÆRUM MENIGHEDSRÅD
REPARATION AF GAMLE FINE TING
OG NYANSKAFFELSER TIL FLADE KIRKE
Hjemmeside www.kirkerneibakkelandet.dk
Flade-Gærum Kirker
Flade Kirke
Flade Kirkevej 1 9900 Frederikshavn
Gærum Kirke
Brønderslevvej 160, 9900 Frederikshavn
Sognepræst
Maja Holm-Cilleborg
Flade præstegård
Brønderslevvej 59
9900 Frederikshavn
Tlf. 24 80 66 99 - maci@km.dk Fredag er fridag
Kirkegårdene
Kirkegårdskontoret: Tlf. 98 42 25 77 info@frh-kirkegaarde.dk
Kontakt: Mandag-fredag kl. 9-13
Organist
Elena Mølgaard Nielsen
Tlf. 22 84 63 69 medvedenko.elena@gmail.com
Kirkesanger
Marietta Hauge - Tlf. 22 50 55 59 kirkesangerfladeoggaerum@ gmail.com
DRUESAFT
At vedligeholde tingene så alt ser ordentligt og pænt ud er noget, som vi har fået ordnet sommeren over i Flade Kirke. Der blev bestilt nye hynder til bænkene, da de gamle var mellem 45 og 50 år gamle, og de var særdeles nedslidte og falmede. I august fik vi lavet gørtlerarbejde på henholdsvis hele gelænderet rundt knæfaldet, dåbsfadet og indsatsen til nadverkalken. Det var hårdt tiltrængt og efter gørtlerarbejdet er lavet, fremstår de forskellige dele meget smukt.
Menighedsrådet har besluttet, at vi i Flade og Gærum kirke fra 1. januar 2025 bruger alkoholfri druesaft ved nadveren.
Kirke- og kulturmedarbejder Ulrik Wigh - Tlf. 22 19 54 01 ucw@km.dk
Menighedsrådet
Formand:
Gert Andersen Askevej 74, Gærum 9900 Frederikshavn
Tlf. 51 90 15 26 gala@oncable.dk
Menighedsrådsmøder 2. tirsdag i måneden i Flade præstegårds konfirmandstue
KOR
Er du glad for at synge? Så er du meget velkommen!
BØRNEKORET er for børn og unge fra 0. klasse og op efter. Vi øver hver onsdag kl. 12.15-13.15 i på Ravnshøj Skole. Vi synger alt muligt blandet, lige fra de bedste salmer til moderne radiohits, og vi skriver også vores egne sange. Vi har det altid hyggeligt og sjovt, og der er plads til dig, hvis du har lyst til at være med. Læs mere på hjemmesiden eller kontakt Kirke-og kulturmedarbejder Ulrik
Wigh på tlf. 22 19 54 01 eller på mail: ucw@km.dk.
ÅDALENS SANGKOR øver hver torsdag kl. 16.00 i Sognehuset i Ravnshøj.
Repertoiret er varieret og består bl.a. af kirkemusik, gospel og sange i mange genrer, og vi sætter altid sangglæden i fokus.
Koret ledes af vores Kirke-og kulturmedarbejder Ulrik Wigh som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål.
SORGGRUPPE
Kom hvis dit hjerte er knust
Hvis din verden er faldet fra hinanden
Hvis det menneske du ikke kan leve uden er død Sorggruppen i Bangsbostrand Sognegård er for alle voksne, der er blevet efterladt, uanset hvor man bor. I gruppen mødes vi for at tale om de svære følelser og udveksle erfaringer. Der er plads til at tale om tabet, få lov at græde, få lov at lytte og blive lyttet til.
At sørge er en lang og personlig proces. Det er naturligt at sørge over et tab, og det er naturligt, at sorgen tager tid og kræfter. Sorggrupper kan mindske følelsen af ensomhed og meningsløshed, og for mange er det en støtte at høre, hvordan andre har tacklet sorgen. Det at deltage i en sorggruppe kan være en måde at bearbejde sorgen på Vi lægger vægt på, at sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt mødested, hvor man lytter til hinanden og støtter den enkelte. Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte sognepræst Tove Kallehave Brogaard 30 35 63 26 eller e-mail tban@km.dk.
Det koster ikke noget at deltage. Bemærk at der kan være ventetid på en plads i sorggruppen.
STOF TIL NÆSTE KIRKEBLAD
- skal være kirke- og kulturmedarbejder Ulrik Wigh i hænde senest onsdag d. 15. januar.
En sorggruppe består af op til 8 deltagere og ledes af Tove Kallehave Brogaard og sogne- og hospicepræst Maja Holm-Cilleborg og holder til i Sydfløjen ved Bangsbostrand Kirke.
Ny dato: Onsdag 22. januar kl. 16.00-17.30
Det er vores håb, at deltagelse i gruppen – og gennem støtte og samtale, kan hjælpe deltagerne til at finde trøst og mod til at leve i en ny hverdag efter tabet. Der vil være fokus på, at det er trygt at være i gruppen, og at den opleves som et fortroligt rum omgivet af tavshedspligt. Der vil være plads til, at hver enkelt kommer til orde og bliver lyttet til.
Alle dage er onsdage kl. 16.00-17.30 i Sognegården i Bangsbostrand, Søndergade 204, 9900 Frederikshavn og har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte:
Sogne- og hospicepræst Maja Holm-Cilleborg, tlf. 24 80 66 99, maci@km.dk
Sognepræst Tove Kallehave Brogaard, tlf. 30 35 63 26, tban@km.dk
Du kan læse mere om sorggruppen på kirkens hjemmeside www.kirkerneibakkelandet.dk