KIRKE SOGN &




Af Christian
Dalgaard Thomsen, sognepræst
Når du læser bladet her, nærmer vi os påske men allerede i december så jeg det første påskeslik, det er godt at tage glæderne på forskud. Påsken er for de fleste bare, en dejlig lang ferie som ofte ligger når foråret rigtig begynder at vise sig. Det er heromkring, at campingvognene begynder at rulle og haverne skal gøres sommerklar. Der er mange fine traditioner, som de fleste forbinder med påske, f.eks. er der mange der triller æg, sender gækkebreve, holder påskefrokost og får besøg af påskeharen. Hyggelige traditioner, men de har egentlig ikke så meget med påsken at gøre. Når man tænker på påskepynt og påskeslik i butikkerne, er der ikke noget som indikerer, at det er en kristen højtid, ja den største kristne højtid. I bybilledet og på butikshylderne finder vi farverige påskeæg, påskeharer og påskeliljer. Det er gode ting, men det siger ikke noget om, hvorfor det nu lige er, at vi fejrer påske. Her følger en kort forklaring på, hvorfor vi fejrer påske og hvad baggrunden er, måske ved du det allerede og har brug for at få det opdateret eller måske har du aldrig hørt det før.
Ordet påske kommer oprindeligt fra det jødiske ord »pesach«. Pesach var jødernes påske, som var en fest de fejrede til minde om at Gud havde udfriet dem fra slaveriet i Egypten. Her havde jøderne været slaver i generationer, men Gud ville hjælpe dem til at få deres eget land, som flød med mælk og honning, landet hed Israel. En central begivenhed i udfrielsen og som var jødernes påskes omdrejningspunkt, var da den sidste af de ti plager ramte Egypten. Her gik en dødsengel gennem Egypten og tog li-
vet af alle førstefødte. For at undgå det, skulle jøderne slagte et lam og smøre blodet på dørstolperne af deres hus. Denne lidt makabre handling, blev også et billede på det Jesus gjorde mange år efter netop i den jødiske påskefejring. Det vigtigste i kristendommen er, at Jesus er død og opstået for menneskers skyld og at når vi tror på det, bliver frelst til evigt liv (For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh 3,16)
Jesus udfører sin opgave under jødernes påskefest, for at give den en ny betydning og for at vise, at det han gør, er meget større end det der skete dengang. De fire påskedage, palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag, har hver deres særpræg og Jesus bruger dem til at vise os hvem han er. Her kommer i kort form det vigtigste på de forskellige dage (kom i kirke i påsken, hvis du vil høre mere ).
Palmesøndag: Jesus rider ind Jerusalem på et æsel, for at opfylde en profeti om ham som jødernes konge. Han var dog ikke konge i klassisk forstand, med konge i Guds rige og over hele universet. Jesus blev også fejret som en konge med palmegrene og jubelråb, hvilket kom til at stå i skærende kontrast til langfredags begivenheder.
Skærtorsdag: Jøderne spiste et traditionelt måltid, ligesom de gjorde i Egypten. Det var ved dette traditionelle måltid at Jesus indstiftede nadveren til minde om ham. I nadveren modtager vi Jesu Kristi legeme og blod i form at brød og vin. Her har Jesus har lovet at være særligt til stede, til trøst og tilgivelse for os.
Jesus indstiftede nadveren til minde om ham.
Langfredag: Jesus kaldes Guds lam og han bar verdens synd. Da han døde på korset langfredag, blev han det slagtede lam, som vandt over døden én gang for alle. Jesus gav påsken en ny betydning, nu er det ikke udfrielsen fra Egypten vi skal huske på men Jesu død for alle menneskers synd. Langfredag er en sorgens dag, hvor Jesus bliver tortureret, svigtet af sine venner, forrådt af Judas, dømt til døden af folket som hyldede ham palmesøndag, hånet af soldaterne, forladt af Gud og henrettet på et kors. Alt dette gjorde han for at vi kan få tilgivelse og for at vi kan få genoprettet relationen til Gud som vores far.
Påskedag: Påskedag er en glædens dag. Disciplene var ødelagt af sorg over at have mistet Jesus og havde
ikke forstået, at han i sandhed skulle opstå i kød og blod fra graven. Kvinderne som fulgte Jesus, var de første til at se den tomme grav og blev sendt til de andre disciple med det gode budskab. Senere så disciplene også den tomme grav og Jesus viste sig for disciplene flere gange efter sin opstandelse. Hvis Jesus ikke er fysisk opstået fra de døde, så giver kristendommen ingen mening. Det er helt og aldeles nødvendigt at Jesus gav sit liv og overvandt døden for os.
Påsken er kirkens største fest, derfor fejrer vi den i vores kirker både med højmesser og frimesser fordi vi har brug for igen og igen at blive mindet om at Jesus gav alt for os, fordi han elsker os.
Palmesøndag: Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Matthæusevangeliet 21,1-9.
Skærtorsdag: Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min
time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.« Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.« Og da de havde sunget lovsangen,
gik de ud til Oliebjerget. Matthæusevangeliet 26,17-30.
Langfredag: Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus. De førte ham ud til stedet Golgata - det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. Så korsfæstede de ham og delte hans klæder ved at kaste lod om, hvem der skulle have hvad. Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: »Jødernes konge«.Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.« De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede ham på samme måde og sagde til hinanden: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Kristus, Israels konge - lad ham nu stige ned fra
korset, så vi kan se og tro!« Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham. Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« - det betyder:
»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Hør, han kalder på Elias.« Så løb én hen og fyldte en svamp med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, idet han sagde: »Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.«Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede. Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: »Sandelig, den mand var Guds søn.« Markusevangeliet 15,20-39.
Påskedag: Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. Markusevangeliet 16,1-8.
Søndag den 4. maj kl. 11.00 er der konfirmation i Ilderhede:
• Emma Carolina Lyberth Bækgaard
• Isabella Julie Vium Hansen
Søndag den 11. maj kl. 9.00 er der konfirmation i Skarrild:
• Maja Haubjerg Hansen
• Signe Van der Leden
• Mads Emil Balle Strand
• Rikke Arevad Hvid Hansen
• Kira Løve Lund
• Daniel Hildebrandt Hansen
• Anne Katrine Nyeland Hansen
Søndag den 11. maj kl. 10.45 er der konfirmation i Karstoft:
• Justina Sig Poulsen
• Gerda Marie Grene Hovmøller
• Asger Kragh Arevad Hvid Jørgensen
• Benjamin Nørgaard Ingemann
• Adrian Grene Thomsen
80-året for Danmarks befrielse bliver markeret ved flyvergravene, andagt i kirken og kaffe i Skarrild/Karstoft Kultur- og Idrætscenter.
Cand.mag. og forfatter
Niels Vistisen holder 5. maj talen.
Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe ved Vestfronten.
Han har været guide på flere ture til Normandiet.
MidtVest Pigekor kommer også og deltager i arrangementet.
Vi mødes på kirkepladsen i Skarrild mandag den 5. maj kl. 19.00. Se nærmere i dagspressen.
På menighedsrådsmødet den 29. oktober 2024 har menighedsrådet konstitueret sig således:
Formand Dorte Arntsen
Næstformand og kasserer Jens Olesen
Kirkeværge og formand for præstegårdsudvalget Tommy Veng
Kontaktperson Anna Bente Damgård
Menigt medlem Søren Christensen
Sekretær Christian D. Thomsen
Vi har fremadrettet fået bevilget penge til Skarrild Kirkekor. Vi glæder os meget over, at kirkekoret kan fortsætte til glæde for korets medlemmer, og at vi alle kan få oplevelsen af at høre koret til koncerterne.
Selvom koret i efteråret, under ledelse af vores nye korleder Claus Aaskov, kun havde været i gang nogle få måneder, blev der afholdt julekoncert i Skarrild Kirke.
Kirken var fyldt til sidste plads, både klapstole og orgelbænken var i brug. Efter koncerten blev der serveret kaffe og småkager til alle koncertgæsterne.
Vi fik alle en fantastisk oplevelse og kom i julestemning. Det var utroligt, hvad koret havde nået i den korte opstarts periode!
Har du lyst til at synge i kor, er du meget velkommen til at være med.
Dorte Arntsen
Sportsfest afholdes på
Karstoft Stadion fra torsdag den 5. - lørdag den 7. juni
Traditionen tro starter sportsfesten med gudstjeneste i teltet torsdag den 5. juni kl. 19.00 ved Christian D. Thomsen.
Det nye kirkekor ved Claus Åskov medvirker.
Efter gudstjenesten er der kaffe og kage ved menighedsrådet.
Aftenen slutter med bankospil.
Karstoft Menighedsråd
Der er ikke det helt store at oplyse om, vi havde en dejlig julegudstjeneste, og en flot pyntet kirke, og kirken var godt fyldt op af menigheden, det var dejligt at opleve.
Søndag den 15. december kl. 16.00 holdt vi luciagudstjeneste. Der var 9 børn der gik i optog, ledet af Anne Mette, og de var meget dygtige. Der var godt 30 som deltog i fællesspisningen bagefter.
Som noget nyt serverede vi en portion suppe til at gå hjem på, ved kyndelmisse-gudstjenesten. Vi følte at det blev godt modtaget, man stod/sad i kirken og våbenhuset med en suppeskål, og det kan sagtens lade sig gøre fandt vi ud af.
Sogneudflugten i år kommer til at gå til Optagelseshjemmet Møltrup, og det er planlagt til onsdag den 3. september 2025, hvor vi får anvist et lokale hvor vi kan holde en kort andagt, derpå får vi serveret kaffe, for senere at få en rundvisning på Møltrup. Så sæt endelig eftermiddagen af til en lille udflugt, alle er velkommen. Der kommer en køreplan senere i avisen.
Karen Kristensen Ilderhede Menighedsråd
Søndag den 22. juni kl. 11.00 afholdes der friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven i Skarrild. Til gudstjenesten vil kirkekoret medvirke.
Der vil efter gudstjenesten blive serveret sandwich, drikkevarer og kaffe. Husk selv at medbringe en stol.
KirkeBrunch afholdes cirka to-tre lørdag formiddage pr. halvår. Døren er åben, og du kan frimodigt komme og gå, når det passer dig.
Der er ikke flere lørdage med KirkeBrunch i foråret 2025, se næste kirkeblad for nye datoer.
Tid: kl. 10.00-12.00.
Sted: Præsteboligen, Skovvænget 19, Skarrild, 6933 Kibæk
KirkeBrunch er gratis og kræver ikke tilmelding, så du kan altid dukke op. Ved du, at du kommer, så send gerne en mail eller sms til præst Christian Dalsgaard Thomsen af hensyn til indkøb af mad.
Vi glæder os til at se dig!
Som et nyt tilbud, har kirken valgt at starte en juniorklub for 3-6 klasse.
I juniorklubben skal vi høre om Gud og historier fra Bibelen og så skal vi også have det hyggeligt og sjovt samtidig.
Kirkens juniorklub afholdes i konfirmandstuen ved Skarrild kirke.
Vi mødes torsdage kl. 15.45-17.00 og datoerne for foråret er: 20. marts, 3. april, 8. maj, 22. maj og 12. juni.
Det kræver ikke tilmelding og det er gratis at deltage. Vi håber at mange vil tage imod dette nye tilbud.
Legestuen er desværre lukket ned, på grund af for få børn.
Elisabeth Dalsgaard Thomsen, Skarrild (20/10 Skarrild)
Ingen
Gregers Birkedal Jensen (19/2 Ilderhede)
Velkommen til Skarrild Kirkekor - det kræver ingen forudsætninger at komme med blot lysten til at synge. At synge sammen skaber et særligt fællesskab, og gør godt for både krop og sind. Vi vil meget gerne have flere med i koret.
Koret ledes af Claus Aaskov, der har mange års erfaring som kirkemusiker/organist, undervisning og korledelse.
Vi øver onsdage kl. 19.1521.30 i Skarrild Kirke. Vi synger en god blanding af nye og gamle sange, salmer og lovsange, både enstemmigt og flerstemmigt.
Kom, og tag del i et dejligt fællesskab, og glæden ved at synge sammen. Velkommen til kor!
Spørgsmål om koret kan henvendes til Heidi Kousgaard på tlf. 61 68 25 83.
juli
Tid arrangement sted
Onsdag 2 . Bibelkreds.
Onsdag 9. Møde v. Bjarne Hvidbjerg Tistrup.
Emne: Gaza - Vestbredden - Israel. Hvad skal vi mene og tænke.
Fredag 25. kl. 18.00 Familieaften med fællesspisning ved Anne Marie Najbjerg, Vinderslev.
Onsdag 30. Bibelkreds.
Onsdag 7 . kl. 18.00 Spisning og efterfølgende møde ved Heri Elttør, Aulum.
Onsdag 14. Konfirmandfest ved Jens Dahl, Herning.
Onsdag 21. kl. 18.00 Fællesspisning og efterfølgende online møde fra Indre Missions årsmøde.
Torsdag 5. kl. 19.00 Byfestgudstjeneste ved Christian D. Thomsen. Skarrild Kirkekor medvirker.
Onsdag 11. Teltmøder i Vorgod.
Onsdag 18. Bibelkreds.
Onsdag 2. Sommeraftentur til Karen og Lars på Brogårdsvej 22, Uhre.
BK 1: Birthe og Allan
BK 2: Grete og Poul
BK 3: Efter aftale
Skarrild Missionshus
For børn fra 4 år til og med 4. klasse.
Ca. hver 2. torsdag kl. 15.4517.00 i Skarrild Missionshus.
Info: Marie Kristensen, tlf. 25 54 13 08.
Skarrild Missionshus
BK 1: Jette og Ivan
BK 2: Anna Marie
BK 3: Efter aftale
Skarrild Missionshus
Skarrild Missionshus
Skarrild Missionshus
3. Besøg af Randi Det handler om Påske.
25. kl. 18.00 Familieaften.
8. Besøg hos Jette og Ivan. Børnene afleveres og hentes på Skjernvej 106, Skarrild.
22. Skovtur. Vi mødes ved missionshuset.
Karstoft Stadion
Bagved Vorgod-Barde Hallen
BK 1: Lene og Peder
BK 2: Grete og Poul
BK 3: Efter aftale
12. Sommerafslutning med bål og udeleg.
Oplysninger om bibelkreds, klubber o.a. gives gerne af Annelise Bach tlf. 23 30 95 54 og Marie Storbjerg Kristensen tlf. 25 54 13 08.
Møderne begynder kl. 19.00, hvis der ikke står andet.
EFTER EN FØDSEL? Forældre skal ikke anmelde en fødsel men ugifte kan evt. sende en omsorgs- og ansvarserklæring til Herning kirkekontor.
HVIS MAN SKAL HAVE BARNEDÅB? Der rettes først henvendelse til sognepræsten Christian Thomsen, tlf. 29 66 43 32, hvor vi aftaler dato for dåb og samtale. Der skal efterfølgende rettes henvendelse til Herning kirkekontor, Østre kirkevej 2, 7400 Herning, tlf. 97 12 23 38.
HVIS MAN SKAL GIFTES? Der rettes først henvendelse til sognepræsten Christian Thomsen, tlf. 29 66 43 32, hvor vi aftaler dato for vielse og samtale. Der skal efterfølgende rettes henvendelse til Herning kirkekontor, Østre kirkevej 2, 7400 Herning, tlf. 97 12 23 38.
I TILFÆLDE AF DØDSFALD? Bedemand og sognepræst kontaktes. Sognepræsten har en samtale med de efterladte angående afdøde og begravelsen/ bisættelsen. Også kirkens graver kontaktes angående gravsted.
Skarrild-Karstoft og Ilderhede Kirker har en hjemmeside der kan findes på www.minekirker.dk
Der kommer oplysninger om hvad der sker i de tre sogne. Der er kontaktoplysninger til præst og medarbejdere. Man kan se billeder og navne på døbte og viede. Nogle af gudstjenesterne bliver optaget på video, og kan ses efterfølgende på hjemmesiden. Og meget mere.
Det er også muligt at finde os på facebook hvor vi hedder »Skarrild, Karstoft og Ilderhede Kirker«. Her bliver der bl.a. annonceret arrangementer og begivenheder fra de tre kirker.
Sognepræst
Christian Dalsgaard
Thomsen
Skovvænget 19, Skarrild tlf. 29 66 43 32
cdt@km.dk (Fridag mandag)
Træffes bedst kl. 8-14
Kirkesangere
Flemming Thomasen, tlf. 30 71 66 48
Charlotte Christensen tlf. 60 10 47 19
Kirkemusiker
Kasper Petterson tlf. 24 91 11 69
Graver Emil Kristensen tlf. 29 87 51 22
Menighedsrådets
formand Dorte Arntsen tlf. 29 40 29 77
Kirkeværge Tommy Veng tlf. 22 86 68 66
Kirkesangere
Flemming Thomasen tlf. 30 71 66 48
Charlotte Christensen tlf. 60 10 47 19
Kirkemusiker
Kasper Petterson tlf. 24 91 11 69
Graver Per Dyrholm, tlf. 21 25 56 93.
Menighedsrådets
formand Dagmar
Thomsen tlf. 30 22 68 46
Kirkeværge
Grete Christensen tlf. 97 19 61 09
Kirkesangere
Flemming Thomasen tlf. 30 71 66 48
Charlotte Christensen tlf. 60 10 47 19
Kirkemusiker
Kasper Petterson tlf. 24 91 11 69
Graver
Anne-Grethe Robinson tlf. 29 28 50 68
Menighedsrådets
formand Karen Kristensen tlf. 30 56 62 36
Kirkeværge Knud Tang tlf. 21 76 50 47
Det fælles
Kirkekontor
Østre Kirkevej 1,
7400 Herning tlf. 97 12 23 38
Åbningstider: Mandag, tirsdag og fredag kl. 9-13
Onsdag kl. 10-13
Torsdag kl. 9-13 og kl. 15-17
Kordegne: Jette Neesgaard
Sørensen og Laila Nielsen
kirkebladet
Kirkebladet udgives af menighedsrådene.
Redaktionen:
Karen Kristensen tlf. 30 56 62 36
Marie Kristensen tlf. 25 54 13 08, Peder Juul Mikkelsen tlf. 29 65 27 74. og sognepræsten. Skarrild kirkes åbningstid følger kalenderårets sommertid og vintertid. Sommer fra kl. 7.00-21.00 og vinter fra kl. 7.00-18.00.
Søndag den 6. Mariæ Bebudelse 11.00
Søndag den 13. Palmesøndag 9.00 11.00 Frimesse
Torsdag den 17. Skærtorsdag 11.00
Fredag den 18. Langfredag
Søndag den 20. Påskedag 11.00 Frimesse 9.00
Mandag den 21. 2. påskedag 11.00
Søndag den 27. 1. søndag efter påske 11.00 KBM
Søndag den 4. 2. søndag efter påske 11.00 Konfirmation
Søndag den 11. 3. søndag efter påske 9.00 Konfirmation 10.45 Konfirmation
Søndag den 18. 4. søndag efter påske 11.00 Frimesse 9.00
Søndag den 25. 5. søndag efter påske 11.00
Torsdag den 29. Kristi himmelfartsdag 11.00 KBM
Søndag den 1. 6. søndag efter påske 11.00 KBM
Søndag den 8. Pinsedag 11.00 9.30
Mandag den 9. 2. pinsedag 10.00 Gudstjeneste på Å-festival
Søndag den 15. Trinitatis 11.00 9.30
Søndag den 22. 1. søndag efter trinitatis 11.00 Friluftsgudstjeneste i Præstegården
Søndag den 29. 2. søndag efter trinitatis 11.00 KBM
Søndag den 6. 3. søndag efter trinitatis 11.00
Søndag den 13. 4. søndag efter trinitatis 11.00 9.30
Søndag den 20. 5. søndag efter trinitatis 11.00 KBM
Søndag den 27. 6. søndag efter trinitatis
Vi henviser til nabogudstjenester
# Hvor intet andet er nævnt, varetager Christian Dalsgaard Thomsen gudstjenesten