At skulle vælge salme til salmestafetten viste sig faktisk at være ganske svært.
Der findes rigtig mange dejlige salmer, som kan tale ind i vores hverdag, og der var flere, som jeg måtte erkende, betød meget for mig i forskellige sammenhænge.
Efterhånden som man bliver ældre, bliver man nok mere bevidst om, at der er meget, der ikke er en selvfølge. Jeg tænker ofte på, hvor meget der er at være taknemlig for i vores privilegerede tilværelse her i lille Danmark. Derfor valgte jeg »Tak gud for denne lyse morgen«.
Salmen har tekst og melodi af Martin Gotthard Schneider, og er skrevet på dansk af Ingrid Schrøder-Hansen.
Temaet i denne salme er netop tak og taknemlighed.
Vi takker for den lyse morgen og den nye dag, for hver dag er en ny skabelse, en ny begyndelse.
Takken og taknemligheden kommer også til at omfatte de relationer, vi lever af og lever i. At være elsket er stort og godt. Men det kan også være godt at vide, at selv dem, vi ikke bryder os om, endda vores fjender, har en favnende og kærlig Gud.
Vi takker for de evner og kræfter, vi har fået givet, vel vidende at det forpligter, fordi vi er med-skabere af livet. Vi må tage ansvaret på os for os selv og vores omgivelser.
Salmen kommer omkring mange aspekter i livet og minder os om, at vi skal værdsætte de gode oplevelser og de glæder, der er lige omkring os.
Der tales om noget så umoderne og væsentligt som glæden ved slid, men også nødvendigheden af leg og dovneri, hvilket kan være nok så vigtigt - også for voksne - i en tid, hvor nedslidning og stress hærger.
Takken omfatter også den modgang, der uvægerligt er en del af livet. Selv når livet består af fragmenter og stumper, som vi har svært ved at sætte sammen, så giver det mening hos Gud, selv om vi måske har svært ved at se det.
Til sidst samles det hele i en tak, ikke bare for dagen og alt det vi får - i hans ord - men for glæden ved at leve denne lyse dag.
Alt dette med tak og taknemlighed kan godt komme til at lyde så rigtigt og så frelst. Men jeg tror, at vi som mennesker i denne meget uvisse og uberegnelige verden er nødt til at mobilisere en vis del positivitet og taknemlighed, måske i virkelighed på trods af det, der sker omkring os.
Vi skal prøve at holde fast i, at selv om vi er bekymrede og bange, så har vi en forpligtigelse til at leve vores liv fuldt og helt, og håbe og tro på det bedste i den sidste ende.
Jeg giver stafetten videre til: Bodil Serridslev Jørgensen fra Thise Menighedsråd.
Margrethe Kristoffersen
Tak, Gud, for denne lyse morgen
Tekst og melodi: Martin Gotthard Schneider, 1963.
Dansk: Ingrid Schrøder-Hansen, 1983
1. Tak, Gud, for denne lyse morgen, tak, Gud, for denne nye dag.
Tak, Gud, for kærlighed og varme jeg kan leve af.
2. Tak, Gud, for mine gode venner, tak, Gud, at nogen elsker mig. Tak, Gud, at også mine fjender elsket er af dig.
3. Tak, Gud, for evner og for kræfter, tak, Gud, for hver ide jeg fik. Tak, Gud, for ord at lytte efter og for skøn musik.
4. Tak, Gud, for glæden ved at slide, tak, Gud, for leg og dovneri.
Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide at jeg har værdi.
5. Tak, Gud, selv når det hele ramler, tak, Gud, du holder fast ved mig.
Tak, Gud, når du af stumper samler meningen hos dig.
6. Tak, Gud, for det dit ord har sagt mig, tak, Gud, for hjælp når jeg er svag.
Tak, Gud, for glæden ved at leve denne lyse dag.
Hvorfor hopper påsken rundt?
Hvad sker der den 24. december? Det kan du sikkert svare på meget hurtigt (ellers anbefaler vi at du spørger et barn), for julefesten er i Danmark blevet forbundet med den dato, og vi ved alle sammen hvad der skal ske på den dato. Men hvorfor er det ikke det samme med Påske? Hvorfor har Påskefesten, som jo er den største religiøse festdag i kirken, ikke en ikonisk dato som vi kan kæde den sammen med?
Følg med i denne påskedagssaga, som går ned i det forvirrende grundlag for både spørgsmål og svar.
OLDKIRKENS
UDFORDRING
Påsken er oprindeligt en jødisk tradition, hvor man fejrede udvandringen fra Egypten. Jøderne fastsatte den første måned i deres kalender, og dermed også datoen for påsken, ud fra iagttagelser af nymånen og de kunne altid fastsætte påsken ud fra fuldmånen som fulgte forårsjævndøgnet, altså den dag hvor dag og nat er ca. lige lange.
hvornår kirken skulle fejre påske. En del af menighederne i det, der nu er Tyrkiet, mente at påsken skulle fastlægges så den matchede den jødiske kalender, hvor påsken altid er d. 14 Nisan, som bestemmes ud fra nymånen. I vores kalender ville det betyde at påsken altid ville have lagt rimelig fast i april måned (selvom de to ikke helt passer en-til-en).
Den romerske kirke var dog ikke enig. Her var det vigtigst at påsken altid lå på en søndag, da det ville matche den ugedag som kirken traditionelt og symbolsk havde forbundet med Jesu opstandelse. Den specifikke konflikt endte med at mindretallet rettede ind efter romerne.
Så langt så godt, søndag er nu altså en vigtig nøgledag at ramme når påskedagen skal lægges.
Som bekendt endte påsken også med at blive fejret i kristendommen, og derfor kunne man tro at vi bare valgte at gøre det samme som jøderne, men så simpelt er det dog ikke helt.
Omkring 190 e.Kr. har vi faktisk det, der hed påskestridighederne, som handlede om
Så langt så godt, søndag er nu altså en vigtig nøgledag at ramme når påskedagen skal lægges.
I 300 e.Kr. er den dog gal igen, men denne gang er det de syriske menigheder, der gik mod romerne. De var enige i at søndag var vigtig, men der hvor balladen startede var, at de valgte at følge de jødiske astronomiske beregninger for, hvornår påskesøndag skulle ligge, og i datidens kirke hvor man aktivt havde udskilt sig fra jødedommen (og desværre bebrejdede jøderne for Jesu død), var det på ingen måde godt.
En løsning blev fastsat i 325 e.Kr.: Nu måtte man kun basere påskesøndag på astronomiske
beregninger foretaget af kristne observationer og ikke på jødiske traditioner. Det resulterer i at den kristne og jødiske påske altid ligger tæt på hinanden, men aldrig samtidig (Jøderne på fuldmånedagen, og vi første søndag efter fuldmåne), og set i datidens tidsånd, så var det måske med vilje (ja små sko og alt det).
Konkret bliver det også fastlagt i dette system at påsken altid er efter den 21. marts.
EN LILLE INDFØRING I ASTRONOMI
For at kunne beregne, hvornår påskedagen vil falde i et kalenderår, skal man altså være astronom eller en meget observant matematiker (jeg er ingen af delene).
Det betyder at hvis vi ikke korrigerer for den manglende tid, så har vi efter en del år rykket os en hel dag.
Så nu er der altså kommet meget specifikt udførte astronomiske beregninger i spil og en ramme dato, men det er ikke slutningen på påskedagssagaen.
Astronomi (eller Astrometri, hvis vi skal være specifikke) handler om himmellegemers position og ikke mindst bevægelse, samt beregningen af disse bevægelser. De vigtigste himmellegemer når vi snakker påskeberegning er solen og månen, da det jo er deres positioner, der bestemmer, hvornår der er henholdsvis forårsjævndøgn og fuldmåne.
Her kommer dog den første udfordring: Solen og månen bevæger sig ikke i komplet takt
re omkring solen, imens at månen bruger ca. en måned (præcist 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder) på at rotere omkring jorden. Men da jorden flytter sig i forhold til solen, så er månen efter en måned ikke det samme sted som før, og derfor tager det månen 12 måneder at komme tilbage til den samme nymåne position på nattehimlen. Det tager i alt 354 dage.
Så påskeberegningerne afhænger af noget ulige, samtidig med at forårsjævndøgn hopper mellem 20. og 21. marts. Men det kan blive værre endnu, fordi i ca. 1600 år benyttede vi os af en unøjagtig kalender…
år, fordi jorden ikke bruger 1461 dage på at smutte omkring solen fire gange: den bruger 45 minutter mindre. Det betyder at hvis vi ikke korrigerer for den manglende tid, så har vi efter en del år rykket os en hel dag.
Ole Rømer forslog faktisk helt at droppe astronomiberegningerne og fastlægge påsken på d. 5-11 april. Men det var dog alligevel for meget for den danske kirke.
I 1500-tallet falder jævndøgn pludselig på den 11. marts hvilket reelt betyder at påskedag pludselig kan ligge før den 21. marts hvilket den ifølge traditionen fra 325 ikke må. Ud over at bryde med traditionen irriterede det også den lærde verden godt og grundigt, fordi det ikke var ordentligt, men det drev også videnskaben til at udvikle bedre måder, til at lave fastslå astronomi og beregne påskedag.
GREGOR ELLER JULIUS?
Jøderne var oprindeligt et nomadefolk og derfor passede månekalenderen ind i deres system, men månekalenderen er et mareridt, hvis man er landmand og afhængig af at kunne fastslå sæsonerne, så månekalenderen blev kasseret i det kristne vest til fordel for en solkalender, hvortil at Julius Cæsar i år 46 f. kr. indførte den julianske kalender, som takket være Romerriget og efterfølgende kirken blev udbredt og accepteret i hele Europa.
Kalenderen har dog et lille problem: Den inddeler et år i 365 dage, men der er altid 366 hvert fjerde år, det såkaldte skudår. Syntes du det lyder korrekt, så vil jeg ikke fortænke dig i det. Dog får vi faktisk et problem, hvis vi som den julianske kalender foreskriver, insisterer på altid at have et skudår hvert fjerde
Løsningen blev simpelthen at Pave Gregor 13. i 1582 indførte en ny kalender med det, for ham i hvert fald, tiltalende navn: Den gregorianske kalender. Helt kort så indførte kalenderen den detalje at alle de årstal, der ender på 00, og som ikke er delelige med fire, ikke er skudår. Derfor var år 2000 et skudår, men ikke år 1900.
Og så er der pludselig mere orden i det hele, eller det blev der, efter at man fik hevet 10 dage ud af kalenderen netop det år for at genoprette balancen. Så da man i 1582 gik i seng den 4. oktober., vågnede man op den 15. oktober.
I Danmark var vi dog holdt op med at være katolikker, og ingen pave skulle komme og indføre nogen ny kalender her… Så i 1699 havde det hele rykket sig 11 dage i alt. Men så var det også nok for den danske astronom
Ole Rømer, som var godt træt af at påsken kun blev værre og værre at beregne. Han fik kong Frederik 4. overtalt til at indføre den gregorianske kalender, og fik også skubbet svenskerne og tyskerne i gang. Så i år 1700 sluttede februar i Danmark den 18., og marts måned begyndte.
Ole Rømer forslog faktisk helt at droppe astronomiberegningerne og fastlægge påsken på den 5.-11. april. Men det var dog alligevel for meget for den danske kirke.
Den gregorianske kalender har dog stadig en lille udfordring som fortsat krævede en løsning, som for altid ville kunne sikre, at vi kan udregne vores påskedag korrekt, for på 10.000 år forskyder kalenderen sig stadig tre døgn. Det problem har den kalender, vi har i øjeblikket faktisk ikke en løsning på, men bare rolig vi har jo vores prioriteter i orden i denne verden, så Carl Friedrich Grauss lavede i 1800 en formel, der er så præcis, at vi altid kan finde den rigtige påskedag uden at bryde med hverken jævndøgn, fuldmåne, eller kalender. De 10.000 års forskydning må vi imidlertid klare en anden dag.
FORMLEN FOR PÅSKEDAG LYDER:
Påskedag = den (22+d+e). marts eller den (d+e-9). april, dog med følgende undtagelser:
1. Hvis d = 29 og e = 6, er påskedag ikke den 26., men den 19. april.
2. Hvis d = 28 og e = 6 og desuden a > 10, er påskedag ikke den 25., men den 18. april.
Men forinden skal man have styr på formlens byggesten som er T, a, b, c, M, N, d, e, k, p og q.
Jeg nægter dog imidlertid at gå i detaljer med formlen her (da jeg har plapret for længe allerede), men jeg leverer gerne en pædagogisk artikel, der forklarer formlen i detaljer, hvis nogen skulle have lyst til at nørde matematik.
Men det vigtige at sige her er, at datoen kan beregnes præcist, og at det er den måde man stadig i dag gør det på, for at få alle de foregående hensyn til at gå op.
Men helt kort her til sidst, så leder det os altså frem til at vi altid kan garantere at påsken falder mellem den 22. marts og den 25. april, og at påskedag altid falder på den første søndag som er efter den første fuldmåne der følger forårsjævndøgn, og den kan altid beregnes præcist.
Jeg lovede aldrig et simpelt svar...
Erik Støvring Preussler
Gudstjenester & aktiviteter
APRIL
Sø 6. Mariæ bebudelsesdag 10.30 Grinderslev Kirke v. LH
Ti 8. Sognecafé
14.00-17.00 Breum Præstegård
Ti 8. Gudstjeneste på Breumgård 14.30 Breumgård Plejecenter
On 9. Sorggruppe
18.30-21.00 Sognehuset i Jebjerg
On 9. Tanker og Toner
19.00 Grinderslev Kirke
To. 10. Syng Søndagens Salmer 17.00 Breum Præstegård
Sø 13. Palmesøndag 10.30 Grønning Kirke v. LH
Sø 13. Palmesøndag - Familiegudstjeneste 14.00 Grinderslev Kirke v. LH
Ti 15. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter
To 17. Skærtorsdag
10.30 Lyby Kirke v. LH
Fr 18. Langfredag 10.30 Thise Kirke v. LH
Sø 20. Påskedag
10.30 Lyby Kirke v. LH Østsalling kor medvirker
Ma 21. 2. Påskedag 10.30 Grinderslev Kirke v. JHN Østsalling kor medvirker
Ti 22. Sognecafé
14.00-17.00 Breum Præstegård
On 23. Sorggruppe
18.30-21.00 Sognehuset i Jebjerg
On 23. Dybt Godnat 17.30 Thise Kirke
To 24. Syng Søndagens Salmer 17.00 Thise Forsamlingshus
Lø 26. Konfirmation 10.00 Thise Kirke v. LH
Sø 27. 1. s. e. Påske 10.30 Grønning Kirke v. LH
MAJ
To 1. Syng Søndagens Salmer 17.00 Sognehuset i Jebjerg
Sø 4. 2. s. e. Påske 10.30 Lyby Kirke v. LH
Ti 6. Sognecafé 14.00-17.00 Breum Præstegård
To 8. Syng Søndagens Salmer 17.00 Thise Forsamlingshus
Lø 10. Konfirmation 10.00 Grinderslev Kirke v. LH
Sø 11. 3. s. e. Påske 10.30 Thise Kirke v. LH
Ti 13. Gudstjeneste på Breumgård 14.30 Breumgård Plejecenter
On 14. Dybt Godnat 17.30 Jebjerg Kirke
To 15. Syng Søndagens Salmer 17.00 Breum Præstegård
Fr 16. Store Bededag 19.00 Grønning Kirke v. LH
Sø 18. Konfirmation 10.00 Jebjerg Kirke v. Thomas Frydendal Nielsen
Sø 18. 4. s. e. Påske 14.00 Grinderslev Kirke v. KJW
Ti 20. Sognecafé 14.00-17.00 Breum Præstegård
To 22. Syng Søndagens Salmer 17.00 Sognehuset i Jebjerg
Sø 25. 5. s. e. Påske 10.30 Jebjerg Kirke v. KJW
Ti 27. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter
On 28. Koncert med Trio Ardente 19.00 Jebjerg Kirke En del af Jebjerg Byfest
To 29. Kristi Himmelfartsdag 10.30 Thise Kirke v. KJW
KJW = Katja Jul Withen
LH = Laila Hansen
JHN = Jens Hvidtfeldt Nielsen
JUNI
Sø 1. 6. s. e. Påske
10.30 Lyby Kirke v. KJW
Ti 3. Sognecafé
14.00-17.00 Breum Præstegård
To 5. Syng Søndagens Salmer
17.00 Breum Præstegård
Sø 8. Pinsedag
10.30 Grinderslev Kirke v. KJW
Ma 9. 2. Pinsedag
11.00 Skive Anlæg
Ti 10. Gudstjeneste på Breumgård
14.30 Breumgård Plejecenter
On 11. Dybt Godnat
17.30 Grønning Kirke
To 12. Syng Søndagens Salmer
17.00 Breum Præstegård
Sø 15. Trinitatis søndag - Friluftsgudstjeneste
10.30 Grønning Kirkegård v. LH
Ti 17. Sognecafé
14.00-17.00 Breum præstegård
Ti 17. Gudstjeneste på Ældrecentret
14.30 Jebjerg Ældrecenter
Sø 22. 2. s. e. Trinitatis
10.30 Jebjerg Kirke v. LH
Sø 29. 3. s. e. Trinitatis - Friluftsgudstjeneste
10.30 Birkelunden v. KJW
JULI
Sø 6. 4. s. e. Trinitatis
10.30 Lyby Kirke v. KJW
Sø 13. 5. s. e. Trinitatis
10.30 Grinderslev Kirke v. KJW
Sø 20. 6. s. e. Trinitatis
10.30 Jebjerg Kirke v. LH
Sø 27. 7. s. e. Trinitatis
10.30 Grønning Kirke v. LH
Kirkekaffe
De fem kirker i Østsalling Pastorat har kirkekaffe efter alle gudstjenester.
Sorggruppe i Salling
Har du mistet en, du holdt af, og har du brug for et sted at dele dine tanker og følelser?
Vi tilbyder nu en sorggruppe i Salling, hvor du kan møde andre, der også står midt i sorgen. Sorggruppen er et trygt og nærværende fællesskab, hvor vi sammen sætter ord på det svære. Her er der plads til både tårer og grin, og du bliver mødt af frivillige, der er uddannet til at lytte og støtte.
Sammen kan vi give hinanden mulighed for at få luft for tanker og følelser, man måske ikke synes, man kan dele med nogen, man har en tæt relation til. Det er også som om, at man lytter på en anden måde til mennesker, der har været igennem noget der ligner, det man selv står i.
I en sorggruppe pålægger man hinanden tavshedspligt, hvilket betyder, at det der bliver talt om i gruppen, ikke kommer videre. Det giver tryghed til at kunne fortælle også de ting, der kan være ubehagelige.
Der er startet en gruppe i februar, og vi planlægger at starte en ny gruppe op i sensommeren.
Tilmelding og spørgsmål til: Margrethe Kristoffersen på tlf. 26 31 24 28 eller mail marg0893@live.dk
Sogneudflugt 2025
Sæt kryds i kalenderen ved den 20. august, for der vil vi endnu engang invitere jer med på en hyggelig sogneudflugt.
Sidst oplevede vi jo det luksusproblem at en venteliste blev nødvendig, så vi lægger os virkelig i selen for at lave en tur der kan leve op til forventningerne og sidste års succes.
Når sommeren kommer, så lover vi at dele mere om hvor turen går hen denne gang. Indtil da må i glæde jer.
Trio Ardente vender tilbage
Trio Ardente vender tilbage - men for Margrethe Smedegaard er det blevet en gensynsglæde
»Sange er tanker, der synges ud med åndedrættet, når mennesker lader sig bevæge af stor kraft og ikke længere kan nøjes med almindelig tale« (Orpingalik, inuit)
I maj måned har jeg den fornøjelse at spille koncert med min trio Ardente i Jebjerg Kirke. Vi spillede nytårskoncert i Grinderslev Kirke, og glæder os til at vende tilbage og spille i en af pastoratets andre smukke kirker. Men egentlig kender jeg særdeles godt Jebjerg Kirke, idet jeg var kirkesanger i et par år i Jebjerg-Lyby kirker - lige efter min gymnasietid. Det var dengang Lis Hauerbach sad på orgelbænken og Helga Ørgaard var præst. Her havde jeg gode år, inden jeg rykkede videre til København for at studere.
28. maj Jebjerg Kirke
Siden da er det blevet til gensynsglæde en del gange, da jeg bl.a. har haft fornøjelsen af at synge med jeres dygtige kirkemusikere, Anne-Lisbeth, Wojtek og Steffen. Den første gang var til en forårskoncert i Grinderslev Kirke, hvor både Anne-Lisbeth og Wojtek medvirkede på både orgel og klaver, og sidenhen har jeg været »standin« til et par gudstjenester i præstegårdshaven sammen med Wojtek og Steffen. Det har været dejlige, musikalske møder hvor der har været god kemi, og hvor det bare har været let at spille sammen. Og altså en blanding af at det har været planlagt - og så ren tilfældighed, da de manglede en »stand-in« et par gange. Siden har jeg haft besøg af Wojtek og Steffen i »min« kirke, hvor vi sidste år lavede en dejlig sommerkoncert sammen.
Som sanger synger jeg både som solist og i forskellige kor og ensembler. Det har givet mig menneskelige og musikalske møder og relationer for livet. For eksempel har Natasha (som er med i Ardente) og jeg »sølvbryllup« næste år, idet vi mødte hinanden til optagelsesprøven på musikkonservatoriet i 2001, og vi har holdt ved lige siden - både som veninder og musikalske partnere. Siden kom Kasia til, og vi klikkede bare både menneskeligt og musikalsk, og så blev vi til en trio.
I Ardente elsker vi mødet med publikum. Vi har noget på hjerte - noget vi gerne vil dele og formidle. Vi deler musikken, ordene, stemningen og følelserne med publikum i et fælles rum i den tid koncerten varer, og ofte får vi ligeså meget igen, som vi gir! Og så er det vores forhåbning at noget af dét vi gir, varer ved når publikum går derfra.
Dén fornemmelse havde vi i Grinderslev Kirke til nytårskoncerten, og det samme håber vi også på sker, når vi kommer og spiller i Jebjerg den 28. maj med programmet »De lyse nætters tid«. Vi glæder os!
Margrethe Smedegaard
Dåbsklude
I Østsalling Pastorat har det i en del år været sådan, at når et barn blev døbt i en af vores kirker, så blev dåbsvandet tørret af barnets hoved med en strikket dåbsklud, som forældrene får med hjem til minde om dåben.
Disse dåbsklude er strikket af forskellige dygtige strikkere rundt om i hele Østsalling Pastorat.
Nu er vi i den situation at lageret trænger til at blive fyldt op.
Så vi håber, at der rundt om i sognene sidder nogen, der har lyst til at stikke en ny portion dåbsklude til kirkerne.
Vi udleverer garn, og vi har forskellige opskrifter, som man kan strikke efter.
Hvis man er interesseret, kan man henvende sig til:
Margrethe Kristoffersen Tlf. 26 31 24 28
Mail: marg0893@live.dk
Margrethe Kristoffersen
Dybt Godnat
Aftensmad, samvær og godnathistorie
Onsdag den 23. april, 14. maj og 11. juni kl. 17.30
I alt sin enkelthed består konceptet i, at vi mødes og spiser aftensmad sammen. Kirken sørger for maden. Herefter sætter vi os med tæpper et sted i kirken. Så tænder vi sammen et lys, og synger en sang med akkompagnement af vores skønne organister. Derpå læser Erik, vores kirke- og kulturmedarbejder en godnathistorie, og det er med forskellige stemmer. Til sidst synger vi en godnatsang og så siger vi tak for i dag.
Det hele varer ca. en time, er GRATIS og kræver kun at man forinden tilmelder sig på vores hjemmeside, så vi ved hvor meget mad vi skal fremskaffe.
Datoerne kan allerede nu ses i kalenderen, og tilmeldingen kommer op ca. to uger før.
Alle børn, historieglade sjæle og deres familier er velkomne.
Tanker og Toner - Eventyrets Magi
Onsdag den 9. april kl. 19.00 i Grinderslev Kirke
Tag med på eventyr, når Erik Støvring Preussler, Anne-Lisbeth og Wojtek fortolker eventyrets magiske verden med Tanker og Toner.
Skal man rejse til den anden side af jorden for at tage på eventyr? Hvordan møder man et eventyr i dag? Er eventyrets elementer altid lykkelige? Erik vil dele hvad eventyr betyder for ham både som ord og som tilgang.
Sammen skal vi nyde lyden af eventyrets magi, vi skal ud synge eventyrlige ord og vi skal dvæle ved hvad det alt sammen betyder. Der er fri entré. Vel mødt.
REDAKTION: Margrethe Kristoffersen, Erik Støvring Preussler og præsterne
DEADLINE: Idéer, indlæg og forslag modtages gerne, senest 3. juni 2025 Layout & tryk : Kirkebladet.nu | Videbæk Bogtrykkeri
5041 0751
FÆLLES HJEMMESIDE
OESTSALLINGPASTORAT.DK
Her finder du oplysninger om det kirkelige liv i sognene og kalender med gudstjenester og aktiviteter.
FACEBOOK
Gå ind og følg vores facebookside »Østsalling Pastorat« og klik gerne »Synes godt om«. Her vil altid blive bragt nyheder og meddelelser.
SOGNECAFÉ
Sognecafeen er åben og vi håber, at man igen bakker op om cafeen.
Cafeen er for alle, på tværs af alder og vi holder åbent ml. kl. 14 og 17. Man kan komme og gå, som man har lyst. Vi begynder med eftermiddagskaffe – (som kan fås i hele åbningstiden) og så er der højtlæsning, fortælling, håndarbejde –hvis man har lyst, spil og snak.
Som tidligere år kan man blive hentet ved at henvende sig til Margrethe Kristoffersen på tlf. 26 31 24 28 senest dagen før.
Se datoerne i oversigten for Gudstjeneste & Aktiviteter
KAFFE I TÅRNRUMMET
Hver fredag kl. 09.30-11.30 i Grinderslev Kirke
Hvis du ser skiltet uden for kirken, så kig inden for til en kop kaffe/the og lidt hygge i tårnrummet inde i kirken.
Det er gratis og et uforpligtende tilbud til enhver der kigger forbi kirken eller kirkegården.
