Grønnevang Nyt - Nr. 1 - 2025

Page 1


Grønnevang

MAGASIN | GRØNNEVANG KIRKE | APRIL - OKTOBER 2025

JESUS TOG SKRALDET

Side 2

HVORFOR FEJRER VI PÅSKE?

Side 4-5

Side 16

MARIA VAR TÆT PÅ AT DØ

JESUS TOG SKRALDET

Midt i foråret ligger påsken. I år er langfredag den 18. april og påskedag den 20. april. Påsken er en fest for, at der kan komme liv og farve til os.

Der sker mange uretfærdige ting i vores verden. Der er krige og ulykker, og der er ting, der er hårde for os person-

Når jeg ser tilbage på mit eget liv, og ser, at jeg blev mobbet og ikke blev set, som den, jeg også er, får jeg lyst til at gøre oprør, gøre tingene om, starte på en frisk. Jeg har haft lyst til – for mange år siden - at slå tilbage. Men det strander på, at jeg har for få kræfter og møder for meget modstand.

Nogle gange er jeg også viklet lidt ind i det, der fører mod død og isolerer os mennesker fra hinanden. Jeg har svaret hårdt igen. Jeg har spyttet på min modstander.

Frygt, ensomhed, hævnfølelser er ting, der er for tunge til at bære alene.

Påsken handler om, at Jesus gjorde oprør mod døden. Han brød det ondes absolutte magt, da han blev levende efter at være slå-

et ihjel. Ovenikøbet sagde han: »Det onde, I lægger over på mig, vil jeg være med til at bære«.

LIV OG TILGIVELSE

Når foråret kommer, bliver haverne mere grønne med blomster og farver. Vejret bliver varmere.

Da Jesus blev levende Påskedag, efter at han var lagt i graven, gav det håb og varme til alle mennesker.

Nogle mennesker dømmer sig selv fuldstændigt ude, fordi de har gjort noget, der har ødelagt andres liv. Nogle mennesker kan ikke tilgive sig selv, at de har taget forkerte valg.

Jesus tog skraldet Langfredag. Det skrald, der ellers kan kvæle os med handlingslammelse.

Tilgivelse betyder, at vi får givet liv, hvor der var dødt og lukket på vores vej. Tilgivelse er at få tilført liv og mod udefra.

Måltid med mening

Lys og varme strømmer ud fra kirkens høje vinduer, vi søger til indgangsdøren og sætter kurs mod menighedsalen alt imens vi får hængt overtøjet og hilser på dem vi møder. Gangen summer af liv og vi mødes af en varm og krydret duft fra et stort bord i gangen. Varme gryder af mange slags fylder bordet sammen med kurve og skåle, et rigt udvalg af supper med varmt brød og andet spændende suppetilbehør.

Det er skærtorsdag aften og vi mødes i Grønnevang kirke til fællesspisning og gudstjeneste. Det gør vi for at mindes Jesu måltidsfællesskab med disciplene aftenen før han blev korsfæstet. Supper og brød er lavet med stor kreativitet og medbragt af dem, der har sagt ja til en opfordring. Også i kirkens køkken er der kreeret supper.

VIL DU VÆRE MED?

Kom med til skærtorsdags-suppe torsdag den 17. april kl. 18.00. Det er gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding.

Vil du gerne tage suppe med, så skriv til sognemed@gronnevang.dk.

Det er svært at vælge - kan man smage to, tre, måske flere slags suppe?

Menighedssalen bliver stuvende fuld og vi nyder de varme supper og det gode selskab. Fællesskabet næres her.

Efter måltidet bliver der nok tid til en kop kaffe eller te, før vi går ind i kirkerummet til skærtorsdags-gudstjeneste, hører om påskemåltidet og fejrer nadver sammen.

Gudstjenesten afsluttes med at stemningen sættes til langfredag, lyset dæmpes og alteret ryddes.

Efter gudstjenesten ryddes alteret, og der gøres klar til langfredag

HBJ

Hvorfor fejrer vi påske?

De fleste ved, at Jesus blev født i julen, men hvad med påsken?

Hvad viser påskens dage hen til? Følg med i påskens dramatiske begivenheder:

PALMESØNDAG

- KONGENS ANKOMST

Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, mens folk hyldede ham som deres konge og frelser ved at svinge med palmegrene. I dagens Danmark ville vi nok bruge flag. Stemningen var håbefuld, men under overfladen ulmede noget andet.

Derefter kommer dagene fra skærtorsdag til palmesøndag.

De tre hverdage bliver ofte kaldt den stille uge. I dagene efter palmesøndag besluttede datidens jødiske ledere at forsøge at få slået Jesus ihjel. Han skulle ikke være deres frelser og konge.

SKÆRTORSDAG

- DEN FØRSTE NADVER

»Skær« betyder ren og henviser til, at Jesus vaskede sine venners fødder under det traditionelle, jødiske påskemåltid, der er en fejring af Guds befrielse af jøderne fra slaveriet i Egypten. Jesus gav brødet og vinen ny betydning som verdens befrier ved at give os nadveren til dette måltid. Han sagde »Dette er mit legeme« om brødet og »Dette er mit blod« om vinen. Ordene gentages hver søndag til gudstjenesten i tro på, at Jesus selv er til stede, som han var ved den første nadver. Samme aften forlod Judas måltidet for at forråde Jesus.

LANGFREDAG - JESUS DØDE

Natten efter skærtorsdag gik Jesus og hans venner ud til den nærliggende Getsemane Have. Jesus bad til Gud om at slippe for den død, han vidste lå forude, mens hans venner sov fra Jesus frygt. Om natten kom Judas sammen med nogle soldater ud til haven, hvor Jesus blev forrådt af et kys fra Judas og arresteret.

Senere på den lange fredag blev Jesus dømt til døden af Pilatus og hængt op på et kors, som han selv måtte bære gennem Jerusalem ud til Golgata. Her hang han uskyldig mellem to røvere. Før sin død, råbte Jesus »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?« Jesus måtte gå alene ind i døden og mørket for at kæmpe mod det ondeste onde.

Da han var død, tog hans venner ham ned af korset, og hans lig blev lagt i en ny, lånt grav i nærheden.

PÅSKELØRDAG - STILHED

En stille dag, hvor der blev sat vagter ved Jesus´ grav.

PÅSKEDAG - LIVET VANDT

Tidligt påskemorgen gik to kvinder ud til Jesus´ grav - men den var tom. Da Jesus viste sig for dem, genkendte de ham ikke straks. Sejren over døden var for utrolig til at forstå. Det er påskens vigtigste budskab: At Jesus kæmpede mod døden og overvandt den for os alle sammen af kærlighed til os.

2. PÅSKEDAG - FEJRINGEN FORTSÆTTER

Påsken kan ikke rummes på én dag. Påskens budskab er så stort og vigtigt, at Jesus´ kamp og sejr over døden må fejres over flere dage.

TEMA »PÅSKE«

I HÆLENE

PÅ PÅSKEN

Hvert år kan man få en forsmag på påsken, når Grønnevang Kirke holder påskevandring.

I fem dage er hele kirken omdannet til ét stort levende teater med livagtige kulisser og skuespillere, der dramatiserer begivenhederne omkring påsken, sådan som man kan læse om det i Bibelen.

Her følger man de personer, der var tæt på Jesus omkring hans død og opstandelse, og man bliver ført gennem Getsemane Have, forbi Pilatus’ borg, ned i den mørke kælder

VELKOMMEN TIL PÅSKEVANDRING 2025

I år bliver der holdt påskevandring i dagene fra 31. marts til 4. april.

Vil du gerne opleve det, er du velkom men til den åbne forestilling tirsdag den 1. april kl. 18.00. Man kan også tage sine børn eller børnebørn med og få en oplevelse sammen.

til de tomme kors og gennem »Dødsriget« videre op i lyset til den tomme grav.

I løbet af ugen er der arrangeret spændende forestillinger for børn i 4. - 6. klasse i samarbejde med Hillerød Provstis Skoletjeneste. En aften er der åben forestilling for alle aldersgrupper, så de, der har lyst, kan komme og se det. Rollerne spilles af frivillige fra kirken, og hvis man er heldig, kan man opleve en præst i rollen som barsk, romersk soldat.

KBR

Der er et begrænset antal ledige pladser, så tilmelding er nødvendig på sognemed@gronnevang.dk.

Graven er tom

I over ti år har Julie Javaherian Witt været med som skuespiller i påskevandringen. Lige siden traditionen startede i Grønnevang Kirke i 2013, har hun spillet den samme rolle: Maria Magdalene, som fortæller, at Jesus, der døde, er blevet levende igen.

»Han er ikke her – han er opstået!« Hvert år får hun lov til at sige de glædestrålende ord til tilskuerne, mens de kigger på den tomme grav.

»Det betyder virkelig meget for mig at være Maria. Den rolle er blevet min, og jeg kan ikke forestille mig at skulle spille noget andet,« siger Julie.

Egentlig var det lidt af et tilfælde, at hun kom med dengang som skuespiller, og hun tænkte ikke så meget over det, fortæller

hun. Men da det blev påske, og hun sad i kirken og hørte påskeevangeliet, gik det pludselig op for hende: »Det her handler jo om mig!«

»Maria Magdalene var den første, der fik lov til at fortælle andre om den levende Jesus. Det vil jeg også rigtig gerne gøre,« siger hun og understreger, at rollen som Maria er meget virkelighedsnær, fordi man på kort tid når at komme igennem hele følelsesregistret:

»Det er lige fra den vilde begejstring over den tomme grav, til den dybe undren over, om det nu også virkelig kan være sandt. Og så kommer hun tilbage igen til graven for at finde ro. Det kan jeg rigtig godt lide.«

KBR

Maria var TÆT PÅ AT DØ

Flere måneders alvorlig sygdom har givet Maria Legarth en ny indsigt: »Jeg er ikke bange for døden - men spejder efter det væsentlige i livet.«

»Hvis jeg dør nu, så er det ok«.

Sådan tænkte den dengang 47-årige Maria Legarth, da hun i efteråret 2021 lå på sygehuset med blodforgiftning og 40 i feber og havde det allerdårligst.

Det hele begyndte i august, dagen efter, at Maria og hendes mand, Brian, havde fejret deres sølvbryllup. I halvanden uge havde de brugt tid på at rydde op og gøre klar til den store fest med 65 venner og familie, så Maria bemærkede ikke, at hendes krop ikke var helt på toppen. Og hun tænkte heller ikke nærmere over, at hun næsten brød sammen

Jeg kan mærke, jeg ikke længere gider at irritere mig over de små ting i livet

dagen før festen, da hun var ved at tabe en kop kaffe på gulvet.

Ikke før bagefter.

INDLAGT I SIDSTE ØJEBLIK

Sidst på aftenen til festen blev hun virkelig træt, og næste morgen vågnede hun med kvalme, ondt i ryggen og træthed. »Det var nok bare udmattelse efter festen,« tænkte hun. Men da de kørte hjem fra hotellet, forsvandt al energi fra hendes krop. Hun måtte kravle op ad trapperne til soveværelset, hvor hun straks smed sig i sengen med feber.

De næste dage steg feberen, smerterne i ryggen øgedes, og hun kunne næsten ingenting spise eller foretage sig.

Om onsdagen var feberen steget til 40 grader, og Maria blev indlagt akut på sygehuset, hvor hun lå i seks dage med blodfor-

giftning forårsaget af blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse. Det var i sidste øjeblik, og hun blev reddet af intravenøst antibiotika tre gange i døgnet.

LÆGERNES BEKYMREDE BLIKKE

I de følgende uger blev Maria langsomt friskere, men sygdommen ville ikke slippe sit tag i hende. En søndag morgen vågnede hun med udslæt over hele kroppen. Hun kontaktede 1813, som anbefalede hende at ringe til egen læge dagen efter. I løbet af dagen fik hun det dårligere og blev straks indlagt. Hun bemærkede lægernes bekymrede blikke, men var ikke bange.

Senere fik hun en læges ord for, at hun ikke havde overlevet, hvis hun ikke havde ringet 1813 igen.

Det lykkedes lægerne at redde Maria, men der lå stadig et langt sygeforløb foran.

Der er fred, glæde, og jeg er omsluttet af Guds kærlighed

Kroppen var forandret efter det massive pres. Hun kunne næsten ikke gå, læse eller tænke og måtte bruge det næste halvandet år på genoptræning.

SLUTTET FRED MED DØDEN

Sygdommen har ændret Maria på mange måder: »Jeg kan mærke, jeg ikke længere gider at irritere mig over de små ting i livet. I stedet prøver jeg at spejde efter det, der er væsentligt.«

Og så har Maria sluttet fred med døden. Den kommer, når den kommer. »Jeg er ikke bange for at dø. Jeg tror, at når jeg dør, kommer jeg op til Guds hellige himmel, hvor alt er godt. Der er fred, glæde, og jeg er omsluttet af Guds kærlighed.«

I lang tid var hun faktisk frustreret over, hvorfor Gud ikke lod hende dø dér på sygehuset. Men efterhånden har hun affundet sig med, at hun stadig har opgaver her på jorden.

»For jeg har en dejlig familie, som jeg skal være der for, et meningsfuldt arbejde og opgaver i kirkeligt arbejde, hvor Gud stadig vil bruge mig,« siger hun.

Livet har gjort hende klogere, og den visdom vil hun gerne bruge til gavn for andre mennesker.

»Derfor er jeg ikke bange for døden, men jeg vil gerne blive lidt længere her på jorden, fordi Gud har tænkt det sådan.«

ML/KBR

Jubilæumskoncert

med Frederiksborg Drengekor

Lørdag den 3. maj kl. 16.00 - 17.00

Den 13. januar 2025 fyldte Frederiksborg Drengekor 5 år. Det markeres blandt andet med en jubilæumskoncert lørdag den 3. maj kl. 16-17 i Grønnevang kirke.

Frederiksborg Drengekor er det eneste af sin slags i Hillerød Provsti og er opbygget som en korskole med spirekor, drengekor og mandskor. Der er ca. 35 sangere tilknyttet korene.

Ved jubilæumskoncerten vil koret synge musik fra de første fem år samt et nyt korværk af komponist og organist Merethe Kuhlmann.

Udover Frederiksborg Drengekor og deres daglige dirigent Karen-Maria Baun Hørlück medvirker slotsorganist Allan Rasmussen, harpenist Maria Boelskov Sørensen og akkordeonist Rasmus Schjærff Kjøller.

Der er gratis adgang til koncerten.

Påskemorgen for fuld musik

Påskedag, søndag den 20. april vil der være trompetspil uden for kirken fra kl. 9.40.

Kom og nyd de dejlige toner, og gå med ind til en festlig påskegudstjeneste for fuld musik.

Morgenmøde om

Operation Mission

Om morgenen søndag den 11. maj kl. 8.30 får vi besøg af den danske afdeling fra den internationale, tværkirkelige missionsorganisation Operation Mission, som arbejder i 110 lande.

Gennem skibene Logos Hope og Doulos Hope bringer de det kristne evangelium videre til mennesker i samarbejde med de lokale kristne rundt omkring i verden.

Morgenmødet er arrangeret af MissionsInitiativGruppen i Grønnevang Kirke. Der serveres morgenbrød og kaffe til 20 kr.

Nyt menighedsråd

Siden sidste års menighedsrådsvalg har Grønnevang Kirke fået et næsten helt nyt menighedsråd. På nær én plads blev alle øvrige pladser besat af nyvalgte medlemmer for en fireårig periode.

Poul Mejlvang Astrup er valgt som ny formand, Mads René Pedersen som næstformand, Peter Tudborg Eriksen som kontaktperson, Michael Ravnborg som kasserer og Benny Chordt Hansen som kirkeværge. Øvrige medlemmer er Lars Engel Tornvig og Mary Rejkjær Clausen.

Vi giver naturen mere plads

Oplæg ved tidligere biskop i Roskilde Peter Fischer-Møller lørdag den 10. maj kl. 14.00

Turen starter i Gribskov ved P-pladsen på Nødebovej tæt ved Store Følstrup Dam. Vi går ca. 1 km. Efter oplæg, kaffe og spørgsmål er der mulighed for en længere gåtur for dem, der vil det.

Medbring tøj efter vejret og noget at sidde på. Ved silende regn rykkes arrangementet til Grønnevang Kirke.

Yderligere info: kk@gronnevang.dk.

Læs mere om Grøn Kirke på vores hjemmeside.

Tak

til vores kirketjener

Ilyn

Søndag den 27. april efter gudstjenesten er der afskedsreception for Ilyn Sørensen, som går på pension efter 11 år som kirketjener.

Ilyn kom til Danmark i 2007 og begyndte at komme fast i kirken, hvor hun blev frivillig i mange opgaver. I juni 2014 blev hun ansat som kirketjener og har lige siden været det smilende ansigt, man møder, når man træder ind ad kirkedøren.

Kom og vær med til at give Ilyn en stor tak for hendes store trofasthed i opgaven som kirkens tjener.

Bøn i kirken

Selv om St. Bededag er afskaffet som helligdag, markerer vi det alligevel med en andagt og varme hveder torsdag den 15. maj kl. 19.30 - 21.00.

Desuden er alle velkommen til bøn i kirken hver onsdag mellem kl. 10-11. Her læser vi den kommende søndags bibeltekster og beder for kirkens arbejde, sognet og hvad der ellers er aktuelt at bede for.

GUDSTJENESTE

Mariæ Bebudelsesdag 10.00 BS

13. Palmesøndag 10.00 BS

17. Skærtorsdag 19.30 BS

18. Langfredag 10.00 PB

20. Påskedag 10.00 BS, Jazzmesse

21. 2. Påskedag 10.00 PB

27. 1. søndag efter påske 10.00 BS

4. 2. søndag efter påske 10.00 PB

11. 3. søndag efter påske 10.00 BS

17. Lørdag 11.00 BS, Konfirmation

18. 4. søndag efter påske 10.00 PB

24. Lørdag 10.00 PB, Konfirmation

25. 5. søndag efter påske 10.00 BS, Lovsangsgudstjeneste

29. Kristi himmelfartsdag 10.00 BS

1. 6. søndag efter påske 10.00 PB

8. Pinsedag 10.00 BS

9. 2. Pinsedag 10.00 PB, Konfirmation

15. Trinitatis søndag 10.00 BS, Sommerfest - Jazzmesse og friluftsgudstjeneste

22. 1. søndag efter trinitatis 10.00 PB

29. 2. søndag efter trinitatis 10.00 BS

AUGUST

KIRKEÅRET

GUDSTJENESTE

3. søndag efter trinitatis 10.00 BS

4. søndag efter trinitatis 10.30 PB - Bemærk tidspunkt

5. søndag efter trinitatis 10.30 PB - Bemærk tidspunkt

27. 6. søndag efter trinitatis 10.00 PB

3. 7. søndag efter trinitatis 10.00 BS

10. 8. søndag efter trinitatis 10.00 BS

17. 9. søndag efter trinitatis 10.00

24. 10. søndag efter trinitatis 10.00

31. 11. søndag efter trinitatis 10.00

7. 12. søndag efter trinitatis 10.00 Menighedslejr - Jazzmesse på HvideKilde

SEPT.

14. 13. søndag efter trinitatis 10.00 Høstgudstjeneste

21. 14. søndag efter trinitatis 10.00

28. 15. søndag efter trinitatis 10.00 Lovsangsgudstjeneste

TRANSPORT TIL KIRKEN

TIL GUDSTJENESTERNE

Har du behov for at blive hentet og bragt hjem - så giv kirketjeneren besked, tlf. 4824 0010.

Søndagsgudstjenester - ring mellem 8.30 - 9.00.

Aftenmøder - ring samme dag mellem 10.00 - 12.00

Hold øje med kirkens hjemmeside og Facebook for eventuelle ændringer.

BS - Benjamin Sloth Jensen

PB - Per Bohlbro

Sommerfest 15. juni

Kirkens årlige sommerfest er en hyggelig begivenhed for alle aldre.

Festen starter med en udendørs gudstjeneste kl. 10.00, hvor jazz-bandet medvirker.

Derefter er der frokost, koncerter og andre aktiviteter.

Overskud fra sommerfesten går til Grønnevangfonden, som bl.a. støtter Assist og Østfestivalen og mange andre gode aktiviteter i området.

For børn og børnefamilier

I kirken holder vi juniorkirkefest for alle fra 10 år og op til konfirmationsalderen, hvor vi spiser sammen og laver nogle sjove aktiviteter sammen. Kommende datoer er fredag den 2. maj og 20. juni kl. 17.30 - 21.00.

Desuden holder vi FamilieFælleskabFrokost for alle børnefamilier. Det foregår søndag den 6. april og 29. juni efter gudstjenesten.

Børnekirken holder sommerferie hele juli måned, men ellers plejer der at blive arrangeret noget for børn hver søndag under gudstjenesten.

Pastagudstjeneste bliver til Ulvetime

Vi har igennem flere år holdt børnegudstjenester og fællesspisning. Nu har vi lyst til at prøve noget nyt, og inviterer derfor til »Ulvetime« i stedet for pastagudstjeneste. Indholdet er stadig sang, fortælling, forkyndelse og leg, lige som vi plejer, fremover bare i en lidt anden indpakning. Der er selvfølgelig også lækker mad kl. 18.00. Se datoerne i kirkens kalender på gronnevang.dk.

Vi glæder os til at se jer i kirken til nogle dejlige ulvetimer sammen!

Til kalenderen

Menighedslejr 5. - 7. september på HvideKilde Kursuscenter i Kagerup

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets begivenhed. Alle er velkomne til at tage med kirken på lejr. Nærmere info på gronnevang.dk.

Grønnevang

Udgives af Grønnevang Menighedsråd

REDAKTION

Karin Ravnborg (KBR) (karinravnborg@ gmail.com), Maria Legarth (ML) (maria.l@ indremission.dk), Hanna Birkmose Jakobsen (HBJ) (birkmose@os.dk) og Finn Hansen, fotograf (finn@finnjette.dk)

FORSIDEBILLEDE

Karin Borup Ravnborg

NÆSTE KIRKEBLAD udkommer ca. 1. oktober 2025

Deadline for stof til næste blad er 25. august 2025 og sendes til redaktionen på e-mail til kirkeblad@gronnevang.dk

LAYOUT & TRYK: Videbæk Bogtrykkeri A/S · Trykkerivej 2 6900 Skjern · tlf. 9717 3408

HUSK

KAN OGSÅ

KIRKEN PÅ Hjemmeside: www.gronnevang.dk Facebook: Side: Grønnevang Kirke Gruppe: Grønnevang kirke Hillerød Øst

NYHEDER

Få nyheder fra kirken direkte på mail - tilmeld dig nyhedsbrev fra Grønnevang Kirke på gronnevang.dk/nyhedsmails

GRØNNEVANG KIRKE

Tolvkarlevej 76 · tlf. 4824 0010 3400 Hillerød · kirke@gronnevang.dk

PRÆSTER

Benjamin Sloth Jensen tlf. 5115 5349 · bsje@km.dk

Per Bohlbro tlf. 2370 7867 · pb@km.dk Træffes bedst tirsdag-torsdag kl. 11.30-12.30

KORDEGNEKONTOR

Roskildevej 12B, 1.th. · 3400 Hillerød tlf. 7023 0393 Åbningstid mandag-fredag kl. 9.00-12.30 samt efter aftale.

KIRKETJENERE

Marilyn Sørensen og Julie Javaherian Witt tlf. 4824 0010 · kirketjener@gronnevang.dk

Træffes i kirken tirsdag-fredag kl. 10.00-12.00

ORGANIST

Inger Merete Tuxen · organist@gronnevang.dk

KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDERE Birgitte Jensen · tlf. 2152 2247 sognemed@gronnevang.dk

Birgitte Sølvkjær · tlf. 6070 7328 kk@gronnevang.dk

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

Karin Ravnborg · karinravnborg@gmail.com

MENIGHEDSRÅDSFORMAND

Poul Mejlvang Astrup · formand@gronnevang.dk

TEMA »PÅSKE«

Det ubetinget mest håbefulde

Vi oplever så meget tungt, ser så megen lidelse og krig. Livet går på hæld, og enhver har sin egen udløbsdato. Jeg spørger mig selv, hvad der kan give håb i mit liv? - Jeg kan godt glæde mig over fredskonferencer, over nye tiltag på klimakonferencer, over ny medicin osv. Men jeg mærker ikke for alvor, at jeg kan sætte min lid til menneskers gode og løfterige samtaler eller til tekniske opfindelser.

Det ubetinget mest håbefulde, som jeg både med mit hoved kan tænke og med mit hjerte kender, er Jesu opstandelse påskemorgen. Jeg fatter ikke forsoningen langfredag, selv om jeg godt kan forstå Jesu kærlighed midt i lidelsen, men hvad der sker på Golgatas kors i relationen mellem Gud og mennesket er mig ganske gådefuldt.

Jeg oplever påskemorgen langt enklere, fordi Jesus opstod og nu igen var levende iblandt os. Hans opstandelseslegeme fatter jeg heller ikke, men jeg fatter, at han lever

og det overskygger al tvivl, al gådefuldhed, al håbløshed, alt mørke på jorden, al fortvivlelse over mig selv, al døds- og fremtidsangst - i hvert tilfælde i nogle timer, måske dage.

Og al tanke på min egen fremtid og mine grundlæggende tanker om tilværelsen er for altid blevet forandret af opstandelsen påskedag.

Lige så meget som jeg ikke kan lade være med at gruble over det mystiske og mærkelige ved troen, sproget og virkeligheden, lige så meget fylder opstandelsen påskedag mig med en enkelthed, ja, med en dyb naivitet. Den opstandne Jesus er mig nær nu og denne dag. Jeg ser ikke hans hænder, men de er lige her. Denne naive og enkle tro og tillid er påskedags gave til mig og mit liv. Herren er nær.

Glædelig påske til alle.

Poul Mejlvang Astrup, menighedsrådsformand

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.