Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2016

Page 1

ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E

KIRKEBLADET E N MÆ R K E LIG MA N D

side 2

G U D O G H OTD O G

side 5

M E N IGH E DSRÅ D SVA LG s i d e 8

NR. 2 · SOMMER 2016


på d e n 2 . s i d e

Mærkelig mand EN MÆRKELIG MAND

I år er det 200 år siden, at Christen Kold blev født. Kold var med til at forme begrebet højskole. Vi forbinder som regel højskoletanken med Grundtvig. Grundtvig fik også stor indflydelse på, hvad højskolen blev til. Men Kolds indflydelse var større. Historierne om ham Alle de beretninger, vi har om Kold, er enige om én ting: at han var en mærkelig mand. Det var hans personlighed og hans måde at tale med andre på, der gjorde indtryk. En højskoleelev fortæller sådan i et brev: »Vi har været her i tre dage og fået en prøve på, hvad Kold opvarter med, og vi må sande det gamle ord, vi så tit har hørt om ham, at han er en mærkelig mand, han går og taler med eleverne, fremkalder spørgsmål hos dem, som han besvarer, og det er på den måde ofte kommet til en hel forhandling.« En dansk Sokrates Mange i hans samtid sammenlignede ham med den græske vismand Sokrates. Om Sokrates ved vi ikke ret meget andet, end hvad andre har fortalt om ham. På samme måde med Kold: han har ikke efterladt sig meget på skrift, og det skriftlige kan ikke rigtig give indtryk af det uforglemmelige ved ham. Der er noget eventyrligt ved ham. 15-årig omgangslærer Kristen Kold kom fra et fattigt skomagerhjem i Thisted. Allerede som 15-årig blev han ’omgangslærer’ i Fårtoft øst for Thisted – han skulle gå på omgang mellem gårdene og undervise børnene. Senere kom han på Snedsted Seminarium og kom her i forbindelse med folk fra de gudelige vækkelser. Han læste også Ingemanns historiske romaner, og de gjorde et stort indtryk på ham. Som 20-årig fik han lærereksamen – med det vidnesbyrd, at han havde ’et stærkt hang til sværmeri’. Levende fortæller På Mors blev han konstitueret i lærerembedet i Øster Jølby. Men han blev ikke fastansat, for han

2

var for aktiv i de gudelige forsamlinger. Så han fortsatte til Sønderjylland, hvor han blev huslærer. Han var i fuld gang med at udvikle sin egen undervisningsform – han fortalte for børnene. Den levende fortælling var noget helt nyt i skolesammenhæng. Kold nægtede at udsætte børnene for udenadslære efter Balles Lærebog. Det var ellers datidens krav til lærerne. Så da provsten kom til overhøring og fandt ud af, hvad der foregik, blev der klaget over Kold til de højere myndigheder, og det blev umuligt for ham at få embede. Bogbinder i Tyrkiet Kold overvejede at udvandre til Amerika. Men så fik han mulighed for at rejse med pastor Hass, der blev udsendt som missionær for Dansk Missionsselskab til Smyrna (nuværende Izmir) i Tyrkiet. Her arbejdede han dels som medhjælper for Hass, og dels som bogbinder. Men en dag solgte han sine ejendele, sejlede til Triest i nærheden af Venedig og gik herfra hele vejen hjem til Thisted. Skole for karle Hjemme i Danmark begyndte han som huslærer igen. Han fik samlet penge ind, så han kunne begynde en skole for karle i Ryslinge. Den blev hurtigt en succes, og for at udvide skolen flyttede Kold den til Dalby ved Kerteminde. Her drev Kold også en friskole for børn. I 1862 byggede han højskole i Dalum ved Odense. Skole for menneskehjertet I grundtvigske kredse var man ikke så begejstret for Kold. De forestillinger, man gjorde sig om højskole i disse kredse, var ofte mere akademiske end det, som Kold stod for. Kold mente at højskolen skulle komme fra folket og tjene folket med vækkelse og oplivelse. Det fortælles, at Kold engang sagde til Trier (der senere blev forstander for Vallekilde Højskole): »Ser De, vi har nu tre højskoler her i landet. Der er nu Rødding i Sønderjylland, som er oprettet i en egn, hvor kampen har stået mellem dansk og tysk fra ældgammel tid. Den er anlagt for at styrke


danskheden i denne kamp, og det er et godt og et ædelt formål, men det er for lavt sigtet. Så er der Hindholm, der er oprettet i herremandsvældens gamle hjemstavn for at styrke bønderne i kampen for frigørelsen fra dette åg. Det er også et godt formål, men det er for lavt sigtet. Så er der min højskole. Den er anlagt for at styrke de unge i den kamp, der går for sig inden i ethvert menneskehjerte, kampen mellem liv og død, og lavere må målet ikke sættes, og derfor skal De tage på skole hos mig.« Paven på Fyn Snart blev det sådan, at enhver som ville prøve kræfter med at starte højskole, skulle om ad Dalum for at lære af Kold, hvordan man gjorde. En skrev forarget: »At komme til Fyn uden at se Kold er jo som at komme til Rom uden at se paven«. Man så også, at Kold i mange henseender var på linje med Kierkegaard. Der var den samme fromhed, pietisme, og sans for den jævne mand som hos Kierkegaard. Og så en særlig evne til at stille spørgsmål – »han var en stor spørger, og hans spørgsmål var fælder, hvor man sad fast i selvtænkning over problemet« (Jørgen Bukdahl).

ges i erhvervslivet og tjene konkurrencestaten. Så må det være på tide at minde om, at skolens vigtigste formål bør være at give børnene sans for ånd, for Gud og menneskeliv, og give dem håb og mod til at klare sig i kampen mellem liv og død. Men det kan godt være, at det kræver et oprør mod den herskende elite. Det kan vi så også lære af Kold. Lise Hindsholm Det ovenstående er baseret på bl.a. Jørgen Bukdahl, Den danske højskole, i Folkelighed og eksistens, 1971.

SOGNEFORMIDDAG OM CHR. KOLD Fredag den 2. september kl. 9.30 er der sogneformiddag i Janderup. Her kommer Birthe Fahnøe Lund, fhv. friskolelærer, og fortæller om Christen Kold.

Højskolens formål Kold var ikke akademiker. Han var tilmed meget kritisk over for den dannede elite, især præsterne. For Kold var det vigtigt at lære unge mennesker helt basale kundskaber som at læse og regne. Men vigtigere endnu var det at leve sammen på skolen, tale sammen og dele dagligdagen og det huslige arbejde. Og allervigtigst var det at få hjertet oplivet i de unge mennesker – at få »hjertet vakt for ånd«, som Kold sagde – og derigennem få lagt grunden til de unges lyst til at lære, få givet dem en forståelse for, at de ved at lære voksede som mennesker. At de blev rustet til at klare sig i »kampen mellem liv og død«, som Kold forklarede Trier.

Kold fik større indflydelse på højskolerne end Grundtvig

Dengang og nu I de svære år efter nederlaget i 1864 stod Kold og hans højskoletanker for mange som et håb, en forvisning om, at folket kunne genrejses og oplives gennem det, der foregik på højskolerne. I vore dage er Kolds skoletanker også god inspiration. I dag har folkeskolen fået til formål at give børnene kompetencer, som gør at de kan bru-

3


AKTIVITETSKALENDER maj - august 2016 MAJ Søndag 22.

Trinitatis

ALSLEV 10.30 Mette Hvid-Olsen

Torsdag 26. Søndag 29.

JANDERUP

BILLUM 9.00 Morten Thaysen

15.00 LH i konfirmandstuen 1. s. e. trinitatis

9.00 LH

10.30 LH

JUNI 16.30 AMG Gud og Hotdog – Dåbsjubilæum

Fredag 3. Søndag 5.

2. s. e. trinitatis

9.00 AMG

10.30 AMG

16.30 AMG Gud og Hotdog – Dåbsjubilæum

Fredag 10. Søndag 12.

3. s. e. trinitatis

10.30 LH

9.00 LH

16.30 AMG Gud og Hotdog – Dåbsjubilæum

Fredag 17. Søndag 19.

4. s. e. trinitatis

10.30 AMG

Torsdag 23.

Sankt Hans

19.30 AMG

Søndag 26.

5. s. e. trinitatis

9.00 AMG

9.00 AMG 10.30 AMG

JULI Søndag 3.

6. s. e. trinitatis

Søndag 10.

7. s. e. trinitatis

10.30 LH Indvielse af Kirkehuset 10.30 AMG

Torsdag 14.

9.00 LH

9.00 AMG 17.30 LH Folk & Kulturgudstj.

Søndag 17.

8. s. e. trinitatis

Søndag 24.

9. s. e. trinitatis

Søndag 31.

10. s. e.trinitatis

9.00 AMG

10.30 AMG 10.30 NN 10.30 NN

A U G U ST Søndag 7.

11. s. e. trinitatis

10.30 AMG

Søndag 14.

12. s. e. trinitatis

9.00 AMG

10.30 AMG

Søndag 21.

13. s. e. trinitatis

9.00 AMG

Varde Å-dag

Onsdag 24. Søndag 28.

9.00 AMG 10.30 AMG

15.00 LH i konfirmandstuen 14. s. e. trinitatis

10.30 LH

9.00 LH Kirkekaffe

Vil du køre med? Transport kan aftales til aktiviteter og gudstjenester. For Billum: Ivan Madsen 75 25 85 95. For Janderup: Gurli Baun Nielsen 75 25 82 68 & Vera Madsen 75 25 88 66. For Alslev: Gitte Farup 23 74 69 13. Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.

4

AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm • NN = Ikke fastlagt endnu


det sker FOLK OG KULTURGUDSTJENESTE

GUD OG HOTDOG

Børnegudstjeneste for alle Børn døbt i 2012 får en invitation fra deres kirke til at komme til børnegudstjeneste og fejre deres 4-års dåbsjubilæum. Som en gave fra kirken får de børnebiblen »Sigurd fortæller bibelhistorie«. Børne-gudstjenesterne kaldes »Gud og hot-dog«. Alle børn i alle aldre og deres forældre er velkomne til at deltage! Tag yndlings tøjdyr med til Noas ark. Efter gudstjenesten spiser vi hot-dog og leger lidt sammen. Tak for et tip om, hvor mange I kommer til Anne Mette på amwg@km.dk eller 23 32 61 33. I Billum fredag 3. juni, i Alslev 10. juni og i Janderup 17. juni kl. 16.30

SCT. HANSGUDSTJENESTE I ALSLEV

m. fællesspisning torsdag 14. juli kl. 17.30 Det er blevet skik at vi undervejs i Folk og Kultur-ugen holder en musikgudstjeneste i Janderup Kirke med efterflg. fællesspisning. Både gudstjeneste og fællesspisning er for alle interesserede. Tilmelding til fællesspisning til Gurli Baun Nielsen, gnielsen@turbopost.dk, tlf. 21 60 90 68 – eller via tilmeldingslister på udstillingen.

SOMMERKONCERT I JANDERUP KIRKE

Onsdag den 27. juli. Program: Troels Bjørn Møller, sang og Johan Bjørn Møller, orgel. Sange af G. F. Händel og Andrew Lloyd Webber. Salmer med tekst af Martin Luther. Orgelmusik af bl.a. Nicolaus Bruhns. Entré 50 kr.

BYFEST-MORGENSANG I ALSLEV KIRKE

Lørdag 20. august kl. 9 byder Alslev kirke på morgensang og en god historie. Kom i stemning mod gode morgensange fra Salmebogen og Højskolesangbogen. Anne Mette fortæller en 400-år gammel historie fra Alslev. Således godt begyndt kan vi går hen til hallen til fælles morgenbord med rundstykker.

Torsdag 23. juni kl. 19.30 i Dinnsens skovpark før Sct. Hansbålet tændes. Præst Anne Mette Gundesen og organist Connie R. Jørgensen holder en børnevenlig andagt. Connie spiller til salmerne på skipper-orgelet. For alle.

VARDE-Å-DAG

Søndag 21. august kl. 10-16 fejres Varde Å-dag med aktiviteter langs åen og ved Ladepladsen i Janderup. Janderup kirke er også med og åbner dørene. Har du været i tårnet og nyde udsigten? Ved middagstid spilles en lille koncert. Se nærmere program i næste kirkeblad.

5


det sker HVERDAGSGUDSTJENESTER I KONFIRMANDSTUEN

I Janderup torsdag 26. maj og onsdag 24. august, begge dage kl. 15 Først holder vi en kort gudstjeneste med salmer, tekstlæsninger og nadver. Bagefter drikker vi kaffe sammen og taler om, hvad teksterne siger os. Hvilke temaer ville det være godt at tage op i en prædiken over teksterne? Hvilke spørgsmål i vores liv og vores omverden berører teksterne? Her kan alt bringes frem og drøftes – der er blot ingen garanti for, at det også vil indgå i min prædiken! Gudstjenesterne er for alle interesserede – også fra Billum og Alslev. Lise Hindsholm

SANGERE TIL »KRINGLEKORET« EFTERLYSES

Den 9. - 17. juli slår Folk & Kultur atter dørene op for Danmarks største, arbejdende udstilling. Kom og bliv fyldt op af inspiration og livsglæde blandt de mere end 85 stande. Det foregår på Janderup skole Lørdag/søndag 10 - 17 Hverdage 13 - 17 Entre voksne 30, - kr. børn 5, - kr. Partout kort (gælder til alle dage) Voksne 50, - kr. børn 15, - kr. Cafeen er åben under hele udstillingen Der er desuden mange spændende kultur arrangementer som dukketeater, musik, Folk & Kultur gudstjeneste, foredrag, strikkecafé, fællessang og meget andet - se mere om tidspunkter på folkogkultur.dk

www.folkogkultur.dk

6

Den 11. september kl. 14.00 skal der være »Kringlekoncert« i Billum Kirke. Programmet kommer til at bestå af forskellige indslag fra lokale sangere og musikere, der alle medvirker gratis til fordel for et godgørende formål. Derfor søger organisten sangere til »Kringlekoret«, der er et ad hoc kor og skal synge to sange i den rytmiske genre. Alle sangglade er velkomne, nodekundskab ingen nødvendighed. Der bliver to korprøver inden koncerten (tidspunkt oplyses senere). Sangere tilsendes lydfiler med stemmer, så man hjemmefra kan forberede sig. Flere oplysninger og tilmelding hos organist Connie Rønne Jørgensen, tlf. 24 96 32 59.


aktuelt i sogn en e KIRKEHUSET I JANDERUP ER SNART KLAR TIL BRUG Renovering af Kirkehuset går planmæssigt. Håndværkerne skal være færdige midt i juni. Derefter skal der lidt indretning til, før det kan bruges til forskellige formål i forbindelse med brug af kirken. Renoveringen har været grundig. Skimmelsvampen forventes at være bekæmpet. Der er desuden lavet fugtstop i alle mure-

DET HAR VÆRET PÅ ØNSKESEDLEN LÆNGE ... OG NU LYKKEDES DET! På et menighedsmøde for efterhånden en del for år siden, fremsatte Bjarne Danielsen et forslag om, at det buskads og den hæk, som var foran kirkediget til højre (øst for) indgangsportalen, skulle fjernes. Menighedsrådet syntes, det var en god ide, men da der – som vi tit nok har fortalt – har været lavvande i kirkekassen, er det først nu blevet gennemført. Diget skal lige repareres nogle steder og Sydenergi skal flytte den el-kasse, som nu står og stritter midt i det hele, men det giver allerede nu et helt anderledes, ensartet indtryk, når man kommer op mod kirken fra Kirkegade. Alslev menighedsråd

ne, så fugt ikke kan stige op nedefra og igen give grundlag for svampeudvikling. Det modvirker vi desuden også på andre måder. Vi vil gerne vise huset frem til alle interesserede søndag d. 3. juli kl. 11.30 (efter gudstjenesten), hvor der også bliver et let traktement. Janderup menighedsråd

DØBTE 31. januar 2016, Janderup Kirke Clara Dilara Kaya, Janderup (Vanessa & Idris Kaya)) 31. januar 2016, Janderup Kirke Rasmus Sørensen Bjerrum, Janderup (Krista Bjerrum & John Bakkensen Sørensen) 7. februar 2016, Alslev Kirke Aya Øllgaard Bloch, Alslev (Sandie & Anders Øllgaard Bloch) 28. februar 2016, Janderup Kirke Sofia Serup Møller, Hyllerslev (Anita Serup Pedersen & Kenneth Møller Jensen) 6. marts 2016, Billum Kirke Jasper Hartwich Flyvbjerg, Oksbøl (Klauss Hartwich Flyvbjerg) 20. marts 2016, Alslev Kirke Oliver Rinddal Andersen, Alslev (Michelle Andersen & Carsten Rinddal Madsen)

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Vi har skrevet, at tidspunkter for menighedsrådsmøderne i Alslev ville blive meddelt her i Kirkebladet, så interesserede borgere i sognet kan komme og overvære møderne (!!) På grund af sagen om præstegården er vi nødt til at indkalde til møder med kort varsel i denne tid, så det er ikke muligt. Vi vil bestræbe os på, at alle møder opslås på hjemmesiden, alslevkirke.dk, så kik jævnligt ind der, hvis I har mulighed for det – eller kontakt mig på tlf. 21 20 37 98 og spørg! Fastlagte møder lige nu: Onsdag 1.6. kl. 19.00 og onsdag 29.6. kl. 17.00. Lise Døssing

27. marts 2016, Billum Kirke Hjalte Faurskov Karlsson, Billum (Camilla Karlsson & Eddi Faurskov Karlsson) 17. april 2016, Janderup Kirke Norr Thorsøe Grimar, Janderup (Schannie Thorsøe Jürgensen & Christoffer Reinsmark Grimar) 17. april 2016, Janderup Kirke Matilde Forkrog, Kærup (Lone Mortensen & Thue Forkrog) 1. maj 2016 i Alslev kirke Nora Kirstine Toft Bennetsen, Edinburgh, Skotland (Anja Moesgaard Toft & Kristian Bennetsen)

7


237

MENIGHEDSRÅDSVALG 2016 I Danmark er der 1756 menighedsråd. Næsten hvert sogn har sin egen lille bestyrelse – menighedsrådet. Det er demokrati tæt på dig. En mangelvare i dagens Danmark. Menighedsrådene i Alslev, Janderup og Billum består alle af 6 valgte medlemmer og pastoratets to sognepræster. Det er rådenes fineste opgave at sørge for, at der er gudstjenester i de tre kirker og relevante kirkelige tilbud. At kirkerne består og at der er gode arbejdsforhold for de ansatte i kirke og på kirkegård. Menighedsrådet har indflydelse og får indsigt i mange spændende opgaver omkring vore kirker. Det er et meningsfuldt arbejde at forvalte fælles værdier og fremme det kristne menneskesyn. Vær med til at sikre, at kirken også består i dit sogn. Giv 4 år til din kirke (valgperiode). Der er valg til menighedsrådet i november 2016. Tænk allerede nu over, om det ikke var noget for dig. Mød op til orienterings- og opstillingsmøde d. 13. september i dit sogn. Tid og sted annonceres i næste kirkeblad.

KONTAKT alslevkirke.dk janderupkirke.dk billumkirke.dk Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Hyldehaven 8, 6800 Varde amwg@km.dk · Tlf. 75 26 90 38 eller 23 32 61 33 Træffes i sognene efter aftale Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · Janderup tlf. 75 25 82 07 eller 21 43 93 92 · lhi@km.dk Præstesekretær Pernille Lyngbo Kirkehuset i Billum · Kildegårdsvej 4 · 6852 Billum tlf. 23 32 61 31 · plr@km.dk Træffes hverdage kl. 9-13 Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 75 16 92 46 · 24 96 32 59 connieoghenning@mail.dk Musikalsk sognemedhjælper Vakant Graver Sine Toftgaard Grønberg (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt fra kl. 8.30 til 14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup/Billum) - kirkegården i Janderup: Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 75 25 89 16 - kirkegården i Billum: Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 75 25 80 87 janderupkirke@gmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Redaktion: Pernille Lyngbo, Anne Mette Gundesen og Lise Døssing. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad tirsdag 12. juli.

Uddeles uge 33. Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri · tlf. 97 17 11 22


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.