Sdr. Feldings Efterskole 2023-2024

Sdr. Feldings Efterskole

2023-2024

Velkommen til årsskriftet 2023/2024

Årsskriftet er en mindesamling. En samling af tekst og billeder, som fortæller om året der er gået. Om oplevelser, udfordringer og samvær.

Et årsskrift er et historisk aftryk, et synligt bevis på, at vi var sammen, her, netop på den tid og sammen med netop de mennesker.

Minder er vigtige. De binder vores dage sammen og sikrer at vi ved, hvor vi kommer fra og hvem vi er.

Hvis ikke vi havde erindringen, vil le vores dage være enkeltstående og uden sammenhæng med hinan den. Vi ville flakke hvileløst rundt i verden, som bog staver uden ord, som ord uden sætnin ger og som sætnin ger uden sammen hæng.

En melodi, en tekst, maden i spisesalen, duften fra et rengø ringsmiddel, et bille de fra et værelse er alle forskellige san seindtryk, som kan bringe én tilbage i ti den. Sanseindtrykket kan virke så stærkt, at det næsten gør mindet virkeligt.

Tiden er det underligste jeg kender.

Er tiden kun en lineær, kronologisk størrelse eller kan tiden være noget andet? En livsskål, hvor skæbner, minder, mennesker og den nutidige hverdag blandes op og kan genbruges igen og igen. Når tiderne smelter sammen, er det tabte ikke længere tabt.

Vi står, under alle omstændigheder, på skuldrene af de minder, som lever i os.

Vi har brug for erindringen til at sømme vores minder fast. Gentagelsen af året ritualer til at finde sammenhæng i en turbulent tilværelse. Det er der ånd og mening i. Vores årsskrift er kun et ydmygt bidrag til at fastholde ånden, minderne og stemningen fra året der gik.

Jeg vil ønske for jer, at de minder som I finder i vores årsskrift er sjove, lærerige og glædelige minder, som smelter sammen med det daglige liv, som er jeres her og nu.

Med dette årsskrift ønske jeg jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Asbjørn Lyby Forstander

Nu falmer skoven trindt om land

Det ses og mærkes på denne årstid. Sådan er det!

Sådan er det også på Sdr.Feldings Efterskole (SFE) og det ses derhen, at antallet af elever ved skolestart falmede til 93 elever, hvor vi i mange år har kunnet stille med 115-120 elever til skolestart.

Det har vi været en smule trykkede over, men må også konstatere, at flere andre efterskoler oplever et lavere elevindtag sammenlignet med tidligere år. Nu smøger vi ærmerne lidt længere op og både håber og tror på, at vi næste skoleår igen kan mønstre mere end 100 elever ved skolestart. Færre elever har så til gengæld haft den positive effekt, at alle nu oplever mere ro og plads på skolens arealer.

Normalen har derved på flere måder fået et nyt udtryk, men det har energien og lysten derimod ikke til at være tilstede på SFE. Det mærkes på personalets gejst og engagement, elevernes gode humør og smittende smil og den gode nyhed er tilmed, at vi i skrivende stund stadig kan mønstre 93 elever – altså ingen tab af elever til bl.a. hjemve, som i de senere år på mange efterskoler, har været hovedårsagen til reduktion af elever - helt op til 10% af en årgang! Det er rigtig godt skuldret af jer elever og et skulderklap til hele personalet, for at møde de unge i øjenhøjde! Det gør mig glad og optimistisk.

Ingen afgang af elever er en solstrålehistorie og dem er der mange flere af. Uge 40 var ordblinde-uge og skolen havde i den anledning besøg af TV Midtvest, som inter-

viewede 2 elever, for hvem SFE er blevet vendepunktet i de res unge liv. Fra en svær tid og mang lende tro fra omver denen på fremtids udsigterne, er det nu vendt til en lys tro på fremtiden og de rykker nu tættere på den uddannelse, som de i flere år har drømt om. Er det ikke bare fantastisk?

Det er det også med en tidligere SFE-elev, som har taget fusen på alle ved blive udlært anlægsstruktør via en praktikplads og derefter en læreplads samme sted, hos byens lokale entreprenør.

Hvis man kigger på skolens Facebook side, så er der virkelig fart på og der må blive lagt rigtig mange minder i hukommelsen. Senest var flere engagerede elever udklædte som skræmmende og uhyggelige figurer. Endnu engang satte SFE-elever deres aftryk på et stort Halloween-arrangement i Præsteskoven i Sdr. Felding. Og i disse dage ses det på de sociale medier, at skolens 10. klasse inviterer til løb eller gåtur på skolens område og donationerne går ubeskåret til Diabetesforeningen – sikke et initiativ – det er også helt fantastisk. Og som forældre til 2 diabetiker-børn, så går det lige i hjertet. TAK!

Jeg vil gerne benytte anledningen til at sende alle de bedste efterårshilsener og samtidig fremhæve det gode samarbejde bestyrelsen har med ledelsen og det store arbejde de og hele medarbejderstaben yder for at mest muligt lykkes til alles bedste.

På bestyrelsens vegne Jan Andersen

Translokationstale ved afslutning på skoleåret 2023/2024

Prolog:

Every smile and every teardrop

Every time we didn’t give up

It made us stronger – stronger

Nothing is easy

When you build to reach the sky

But look how far we’ve come

The ground is gone

I was afraid of heights till you said

Hold on

Just hold on to me – cause

You and I we go up

And I believe the sky ain’t high enough

I don’t believe there’s a limit to love

Kære Elever,

kære Forældre, kære Gæster

En afslutningstale for jer, kære elever, skal handle om liv og bevægelse. Om at finde ind og ud af sig selv, for at blive klogere på de andre.

»Et liv uden bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder.« siger Grundtvig.

Men ikke for jer og ikke for os. Vi skal bevæge hinanden. Og tro mig I har bevæget os – meget mere end I kan forstille jer.

De sange der er valgt til jer kredser alle tre om temaet –at stå ved sig selv, at blive sig selv – ikke alene men sammen med en anden.

Men at blive sig selv – kræver at man tør bevæges af andre, og at man har mod og vilje til at bevæge sig selv fra et ståsted til at andet.

Jonah Blacksmiths sang Up handler om præcis dette – at blive stærk i modgangen, at sprede sine vinger ud for at give vinden plads, til opdrift og udsyn.

Opdrift og udsyn kræver dog at man kan, at man vil og – at nogen siger at man skal.

I kan fordi:

der fra starten af jeres liv er noget grundlæggende værdifuldt i jer alle. Hjerte og forstand fylder den usynlige rygsæk I bærer rundt på. De talenter i gemmer på skal I udnytte, for verden har brug for dem. I det hele taget har verden brug for jer. I kan ikke undværes, for I skal være med til at gøre verden til et bedre sted.

I vil fordi:

Vi har set jeres vilje til at stå noget igennem som var svært og til tider hårdt. Det at kunne afslutte et skoleår i dag er stort, endda med flotte, flotte resultater til de forskellige prøver. Det har I villet og det har i gennemført.

Vi er stolte af jer i dag – dem derhjemme er stolte. Og I kan være stolte af jeres indsats.

Nok kan man måske hævde at jeres vilje indimellem har været lidt selektiv – altså at I ville kun det som I selv synes og ikke nødvendigvis det jeres lærere synes. Eller jeres forældre synes.

Men der skal engang imellem også vilje til rengøring skal jeg hilse og sige.

I skal fordi:

Ordet skal er lidt anderledes fordi det typisk kommer udefra.

I kender det jo alle derhjemme fra i var ganske små. Du skal vaske dine hænder, du skal børste tænder, du skal sidde stille, du skal læse lektier.

Efterhånden som man vokser til kan det blive irriterende – men ordet skal er vigtig fordi det sætter jer og os alle i den rigtig relation til hinanden. Du skal tage hensyn til de andre, du skal have ha et ordentlig sprog. Du skal gøre rent på dit værelse. Et ægte og ærligt fællesskab skabes bl.a. gennem ordet skal.

Med den urolige verden vi lever i lige nu, vil ordet skal komme til at betyde mere end vi regner med. Du skal gøre dette eller hint, ikke fordi det nødvendigvis tjener dig her og nu, men fordi det tjener det fællesskab du er en del af.

Et japansk ordsprog siger man lærer kun lidt at sejren, men meget af nederlaget.

Ethvert helt liv rummer op- og nedture, og det er ofte i yderpunkterne, vi lærer allermest om os selv.

Man bliver voksen af udfordringer og modgang, som man overvinder ved egen hjælp. Det betyder ikke at man ikke må bede andre om hjælp. Slet ikke. Man skal bede andre om hjælp. Men man skal ikke gøre det som det første.

Det er dejligt at klare tingene selv, finde sin sko, sine nøgler, sit gymnastiktøj, finde til Århus eller København uden at far eller mor skal indover hele tiden. Finde en opskrift for at lave mad og af egen vilje få lavet sine lektier.

Med andre ord: det er bedre at komme galt afsted end ikke at komme afsted. Lad jer ikke slå ud af, at I begår fejl, for I bliver klogere og stærkere af dem alle. I skal jo skubbe verden videre og foretage jer alle de vigtige ting – og I har det i jer, hvis I vil.

Vores år sammen har nok ikke bare været alt det, I havde regnet med. Jeg håber sådan set, I har fået og fundet meget andet end det, I forventede. Jeg håber, verden har åbnet sig for jer – at I har skubbet hinanden steder hen, I ikke vidste fandtes. »Det vi leder efter, er heldigvis sjældent det vi finder.«

Grib verden – rejs ud, byd ind, vær på, gå forrest. Hvis I gør det, går vi altså en lys og lovende fremtid i møde.

Kære forældre.

Tak for et meget konstruktivt og ordentligt samarbejde. I blev skubbet ud på et sidespor, da I afleverede jeres børn i august, men jeres opbakning til skolen og eleverne har en kæmpe stor betydning for os, og I er faktisk langt vigtigere for et vellykket efterskoleår, end I måske tror. I har taget fat i os, når I fornemmet ting, vi ikke har set, og samarbejdet har været båret af en fælles vilje og lyst til at lykkes med elevholdet.

Nyd den kommende tid – I får nogle dejlige, modne unge mennesker med hjem – men giv dem lidt tid og plads, for det kan være noget hårdt og uoverskueligt for dem, at vænne sig til livet som tidligere efterskoleelever.

En stor tak til alle medarbejderne. I har arbejdet hårdt og netop i dag er det vigtigt, at I soler jer i alle glædestårerne og de varme kram, for I har en stor del af æren for, at vi er lykkes med årgangen. Det er en kæmpe fornøjelse at lave efterskole med jer – tak for indsatsen.

Kære elever.

Gør jer umage med jeres liv, jeres drømme, jeres uddannelse. Gør jer umage med hinanden og engagér jer i det samfund, I er en vigtig del af. Stå på tæer og tro på, at I er uendelig meget værd. For det er I er! Følg jeres hjerter og grib alle de muligheder, der opstår.

Om et par timer er den største del af jer ikke længere SFE-elever. I overgår til et af de fineste prædikater, man kan få – nemlig at være tidligere SFEer.

Jeg er tryg og glad for at sende jer smukke unge mennesker ud i verden. I har så meget at byde på.

Gå nu ud i verden og vis den, hvad I har lært – og vigtigst: hvem I er. Verden ligger derude og venter på jer –pas godt på den og pas godt på hinanden.

Tak for fantastisk år og god sommer til alle.

Opskrift på en opstart

• 116 teenagere

• 2 pedeller

• 4 køkkenmedarbejdere

• 2 rengøringsdamer

• 1 sekretær

• 2 afdelingsledere

• 1 forstander

• 18 lærere

Tag alle ingredienser og hæld dem i en skole langt ude på landet, hvor der er hjerterum, højt til loftet, smukke omgivelser og masser af kærlighed, omsorg, velvilje og faglige kompetencer.

Og glem endelig ikke de store smil, humor og latter!

Ryst det hele godt sammen og del herefter de 116 elever op i lige store portioner.

Derefter fortæller man dem, hvor smukke de er og hvor stort et potentiale de har, hvorefter man udsætter dem for alverdens lege, aktiviteter og udfordringer, hvor store grin er et krav og fællesskab målet.

Således tilbringes 3 dage, inden de 116 elever fordeles på stamholdene i de dertil indrettede lokaler.

Og – voilá! Så er vi klar til endnu et nyt og fantastisk skoleår. Velkommen til årgang 2023-2024.

Kære læser - hvad er mon et årsskrift?

Velkommen til dette årsskrift, som henvender sig til flere forskellige interessanter. Lad mig prøve at komme med et bud på tankerne bag!

Først og fremmest er det et tilbageblik på et afsluttet skoleår, nemlig året 2023-2024. Dermed bliver det en præsentation af meget af det, som udgjorde et efterskolehold, – et hold der i juni måned 2024 stod med tårer i øjnene og tog afsked med deres efterskole og vennerne i den … nogle for altid og andre med udsigt til endnu et år, efter en velfortjent sommerferie. Dermed er dette nummer i rækken af årsskrifter en form for hyldest til elevholdet 23/24 i håbet om, at det vil bringe dejlige minder og smil på læben, når I modtager det.

Men årsskriftet skuer også ind i fremtiden. Det er nemlig også det vi lægger i hånden på de måske kommende elever og forældre, som besøger vores skole. Årsskriftet skulle gerne indeholde en stemning, – være en appetitvækker, – give lyst og inspiration til selv, at blive en del af alt det man finder, når man bladrer igennem årsskriftet, ser fotos og læser tekster.

Og så er det en tak til alle de gode kræfter, som bidrog til at et skoleår lykkedes for alle.

En smule alvor skal der også være plads til og derfor er vi heller ikke bange for at berette om, hvad der udfordrer.

På den måde ønsker vi at give jer »nu gamle« elever mulighed for at anskueliggøre, hvad der mon skete – da »far blev sur«, om kampe som blev udkæmpet og overvundet eller hvad der virkelig lykkedes trods udfordringer. Vi vil også derved lade kommende elever og forældre forstå, hvordan man kan forberede sig på et muligt skoleår hos os. Hvad man med fordel kan forholde sig til inden man starter på SFE, for at gøre opstarten til en god oplevelse og udbyttet optimalt, kunne især være forhold som:

- Hvorfor mobilpolitik?

- Hvorfor ingen tolerance overfor nikotin-produkter?

- Faste rammer – og regler om faste sengetider.

Af Sanne Lyby

- Er jeg i form til at honorere de fysiske krav der stilles?

Der kan være mange flere ting, som har været eller bliver en udfordring, – nogle mere udfordrende end andre, afhængig af hvis øjne der beskuer. For mange er mobilpolitikken på en efterskole en meget stor udfordring. Den generation af unge, som i dag starter på efterskolen, er vokset op med mobiltelefonen i hånden, som den mest naturlige del af deres hverdag. Det er velkendt at iPhonens og iPad’ens »fader« har udtalt, at han aldrig ville drømme om at give sine egne børn nogen af delene. Det er tankevækkende! Han har utvivlsomt forudset, hvilke farer der var forbundet med den afhængighed, som de fleste af os har udviklet over tid, samt hvilken indflydelse det har haft på vores evne til at bevare nærværet, øjenkontakten til hinanden og vores empatiske sans. Den unge teenagehjerne har brug for pauser fra telefonen og de sociale medier, for at kunne fastholde både koncentration, fokus og nærvær ifht de relationer, som skal støtte deres udvikling, mellemmenneskelige kompetencer og ansvarsfølelse overfor andre. Bl.a. derfor har vi mobilregler. Vi holder af at have oprigtig kontakt til vores elever og mærke deres nærvær. Og eleverne har brug for nattesøvn og derfor har man ikke telefonen om natten. Der sover den stille og roligt i et skab på Torvet – og lader op ligesom din hjerne – imens du sover.

En stadig kamp som udkæmpes hos os, såvel som på alle andre efterskoler, er de unges brug af nikotinholdige produkter. Vi har nul-tolerance, hvilket giver anledning til alvorlige samtaler og uundgåelig inddragelse af forældre, når det sker. Så til kommende elever kan vi kun sige: øv dig i at undvære det! – inden du kommer!

Så kære hold 23/24, – det gik jo ok! I klarede det uden telefoner om natten og alt det andet svære.

Og til I nye, – det skal nok gå!

TILBAGEBLIK – Sdr. Feldings Efterskole slog dørene op for det første elevhold i august 2006, hvor de bød 65 elever velkommen. Siden da er der gået mange elever igennem dørene til skolen og ud igen efter endt efterskoleophold, – ud i den vide verden, hver med sit helt eget personlige udbytte og med deres helt eget personlig mål for øje. Det har været en stor formnøjelse, at følge disse unge mennesker og den udvikling de gik igennem i løbet af 1, i mange tilfælde 2 og for nogle få 3 skoleår på SFE, – en skole som de efterfølgende har et helt særligt forhold til. Disse interviews/ artikler skal ikke handle om mig – eller os på skolen. Den skal handle om nogle af disse unge og hvad de oplevede og hvor de er landet sidenhen. Deres beretninger vil være at finde spredt i dette årsskrft. God fornøjelse! Sanne Lyby

Asta, elevhold

Jeg fanger Asta netop som hun er kommet hjem fra et praktikophold på Politiskolen. Det er tydeligt, at det har været en oplevelse, som har ramt Asta lige der, hvor hun har sit hjerte og sin drøm om uddannelse.

I øjeblikket går Asta på HF, hvor hun trives, – et mål Asta er gået efter i sine år på Sdr. Feldings Efterskole.

Asta har altid været en pige, som er ganske fint rodfæstet i sig selv, men dette til trods, har folkeskoletiden været præget af den ordblindhed, som er et vilkår for Asta.

Asta fortæller at hun på SFE hurtigt blev komfortabel med sin ordblindhed. Her oplevede hun, at det på en måde var en »fælles kamp«

21/22 og 22/23

mod den fælles udfordring, hvilket betød at Asta hurtigt følte sig tilpas og trivedes på skolen både socialt og fagligt.

Asta udtaler: »Lærerne er virkelig gode til at spotte den enkelte elev og vide præcis, hvad man har brug for i undervisningen. Mine lærere kunne hurtigt se forskelle og nuancer i de forskellige arter og grader af ordblindhed blandt deres elever. De var gode til at sætte sig i andres/vores sted. Min oplevelse var også, at der på en måde blev skabt et fælles mål i undervisningen. Vi fik et godt kendskab til de forskellige hjælpemidler og hjælpeprogrammer – og ikke mindst træning i brugen af dem, så alle kunne følge med. Jeg har virkelig udviklet mig rigtig meget både fagligt og socialt på efterskolen og kan i dag sige, at jeg i løbet af mine 2 år på SFE ’fandt mig selv’.«

Den praktiske del på SFE

Det er en væsentlig del af hverdagen på langt de fleste efterskoler, at eleverne hjælper til i køkkenet og selv er med til at stå for den daglige rengøring, både på deres eget værelse og rundt på skolens fællesområder.

Her på SFE gør vi meget ud af, at det skal et rart og hyggeligt sted at være. Vi lærer de unge mennesker, at selvom man er mange til at krumme, fylde skraldespandene, eller om man glemmer at rydde op, så hjælper vi hinanden med at rydde op, fordi det ikke tager så lang tid, når man er fælles om det.

Her på SFE får man udover værelsesrengøring også forskellige områder at gøre rent på. Det kan være alt fra at samle affald, vaske vinduer – til at gøre et klasseværelse rent. Vi tror på, at man er en del af fællesskabet, når det er et fælles ansvar, at drage omsorg for de fysiske rammer.

De unge lærer at stå på egne ben, når de får sådanne opgaver. Nogle har aldrig prøvet det før, men alle slutter skoleåret med en viden om, at rengøring og oprydning også er en del af voksenlivet – og de bliver alle ret gode til det.

Vi roser og vi guider alle i bedste stil og sommetider belønner vi med en slikkepind, – og vi er ikke nærige med at dele krammere ud.

Mathilde E, elev 23/24:

»Det kan nogle gange være træls at gøre rent, men når man skal være her, så synes vi jo alle, at det er rarest at være på en ren skole. Vi lærer

jo også på en måde at blive selvstændige, så man kan klare sig selv, når man videre fra efterskolelivet«.

Mie VJ, elev 23/24:

»Nogle gange kan det faktisk være rigtig hyggeligt at gøre rent, og man får også mulighed for at danne nye venskaber. De dage man synes det er træls, ja, der får man jo gjort det alligevel. Og det er dejligt at være på en skole, der er ren og imødekommende«.

Selvom rengøring måske ikke er noget vi drømmer om eller glæder os til, er det en vigtig del af livet på efterskolen. Det er en erfaring, der for mange vil betyde noget, længe efter at efterskoleåret er slut.

Af Bente L

8. klasse på ordblindeefterskolen - En rejse fyldt

Når eleverne i 8. klasse starter på ordblindeefterskolen, træder de ind i et helt nyt miljø. De er spændte og måske lidt nervøse – for mange er det første gang, de bor væk hjemmefra og er omgivet af så mange nye ansigter. Men allerede fra de første dage mærkes det særlige fællesskab og det miljø, som skolen bygger på. Her er der plads til at være den, man er, og her finder eleverne hurtigt ud af, at de ikke er alene om at kæmpe med ordblindhed.

I begyndelsen handler meget om at opbygge tillid – både til lærerne og til hinanden i klassen. 8. klasse er en god årgang at starte på, fordi der ikke er det store pres med eksamener endnu, men i stedet er der fokus på at skabe fundamentet for de faglige og personlige succesoplevelser, der vil følge i de næste

år. Lærerne lægger vægt på at møde hver enkelt elev, hvor de er, og de arbejder målrettet på at give dem de redskaber, der skal til for at knække læsekoden og finde selvtilliden i skolen.

I løbet af året ser vi eleverne blomstre på måder, de måske aldrig har oplevet før. Fagligt begynder de langsomt at overvinde de udfordringer, ordblindheden giver, og med specialundervisning, IT-hjælpemidler og en anerkendende tilgang fra lærerne bliver læsning og skrivning lidt lettere for hver uge. Små sejre bliver fejret – fx at finde modet til at række hånden op i klassen.

Men det er ikke kun på det faglige område, at der sker forandringer. Socialt opstår der stærke bånd, både blandt kammeraterne i klassen og i hele efterskolefællesskabet.

med udvikling og venskaber

Venskaber knyttes, og i 8. klasse opstår et helt særligt sammenhold. Eleverne finder ofte ro og støtte i hinandens selskab, og mange oplever for første gang at blive forstået og støttet af kammerater, der står i samme situation.

Mod slutningen af året er det tydeligt, hvor meget klassen er vokset sammen. Vi har skabt et trygt og inkluderende miljø, hvor alle tør være sig selv og tage imod udfordringer, både fagligt og personligt. Sammen har de dannet et solidt fundament, og de er klar til at tage næste skridt ind i 9. klasse. Der har de fået de nødvendige redskaber til at tackle eksamenerne og en masse erfaringer og venskaber, de kan tage med sig videre.

Me & We

På Sdr. Feldings Efterskole har vi igen i år haft stor glæde af materialet Me&We, som vi bruger aktivt for at styrke sammenholdet i elevgruppen. Me&We er et pædagogisk redskab designet til at fremme fællesskab og skabe trygge rammer, hvor eleverne kan lære hinanden bedre at kende og støtte hinanden. Me&We bliver brugt på rigtig mange efterskoler over hele landet.

Derfor anbefaler vi et forløb på 2 år, hvor eleven starter i 8. klasse og får alle de grundlæggende byggesten og fortsætter i 9. klasse hvor vi arbejder mere målrettet hen mod 9. klasse afgangsprøve.

I løbet af året har vi arbejdet med forskellige aktiviteter og øvelser fra Me&We-materialet, der fokuserer på at opbygge tillid, udvikle sociale færdigheder og fremme respekt for hinandens forskelligheder.

Af Tina Kold

Aktiviteterne giver eleverne mulighed for at dele deres egne erfaringer og udfordringer og opleve, at de ikke står alene. Gennem sjove og engagerende øvelser arbejder vi med temaer som fællesskab, søvn, mig og min mobil og kammeratskab, hvilket skaber et stærkere og mere støttende fællesskab blandt eleverne.

Erfaringerne med Me&We viser, at det styrker elevernes selvtillid og sammenhold, og at de får mod på at være åbne omkring deres egne styrker og udfordringer. Dette skaber en unik atmosfære på skolen, hvor alle føler sig værdsatte og inkluderede.

Med Me&We som en fast del af vores pædagogiske værktøjer, ser vi frem til endnu flere år med engagerede, støttende og inkluderende elevfællesskaber på SFE.

Af Tina Kold

For det fælles bedste

Når de unge mennesker træder ind på skolens matrikel i midten af august, er det ofte med en udtalt bevidsthed om sig selv i flokken af mange ukendte ansigter og sjæle. Udgangspunktet vil næsten altid være: »Hvordan tager jeg mig ud i forhold til de andre?«. Altså med en meget stærk opmærksomhed på egen eksistens i en fremmed og ny kontekst.

Det er ikke nemt og viser sig da også ofte med tårer ved aftenstid og en svær kamp mod hjemveen og hjemmets trygge favn, hvor man kan sænke paraderne og være »sig selv«.

Den indre kamp som foregår, er enormt udmattende og betyder oftest, at forældrene får nogle utroligt trætte unge hjem på weekend de første uger.

I starten viser man nemlig ikke så meget af »sig selv«, men

er derimod oftest forsigtig og omgiver sig med en vis facade, i forsøget på at blende ind og ikke gøre sig alt for meget bemærket.

Nuvel, der er bestemt også dem, der uden blusel hurtigt bliver set og hørt, men majoriteten vil helst gå i et med væggen og udviser hensynsfuldhed

og tilbageholdenhed. Som ugerne går falder maskerne og den enkeltes sande »jeg« viser sig lidt efter lidt og her begynder arbejdet med at forstå begrebet: »For det fælles bedste«, –nemlig noget af det, som er helt essentielt ved et efterskoleliv og det udbytte, som er så vigtigt for de unges videre færd ud i livet.

Barndommens naturlige »mig først«-stadie kan for nogle hænge ved i længere tid end hos andre.

Husker man at give plads i køen? Husker man at spørge om det er ok, at jeg lige maser foran? Husker man at sige »undskyld« eller spørge om én har brug for hjælp, selvom det betyder at min opgave bliver lidt længere eller jeg ikke kommer først?

Ofte har jeg undret mig over at 3 elever kan stå og iagttage en 4., som er i færd med at feje et stort gulv eller lignende. Hvorfor går de 3 ikke i gang med at hjælpe, så de alle 4 kan blive hurtigt færdige?

Den lille udfordring gør sig gældende i mange sammenhænge. Også når det gælder situationer som køk-

Af Sanne Lyby

kentjans, fællesgymnastik, oprydning efter arrangementer, at komme til tiden til undervisning, at deltage ved måltider.

I alle situationer kan man med fordel / bør man forholde sig til et fælles bedste.

Når nogle få bare ikke gider yde noget i gymnastiktimen en dag, eller når nogle enkelte bare konsekvent kommer lidt for sent til alle timer, eller når man udebliver fra et måltid, – ja så går det ud over den fælles forståelse, den fælles oplevelse og det fælles udbytte.

Hvad kunne ellers være for et fælles bedste?

Det er det, når man taler pænt til hinanden. Når sproget er sådan, at ingen skal føle sig såret eller stødt over ens ordvalg.

Det er det, når man er villig til at vente på en kammerat, som har brug for nogen at følges med.

som i de små detaljer i løbet af en dag.

Dette er noget af det vi finder overordentligt vigtigt, at give videre til vores unge mennesker.

Det er det, når man vækker den, hvis vækkeur ikke har ringet, så vedkommende ikke får en skæv start på dagen.

Der kan nævnes utallige eksempler på, hvornår et fælles bedste så at sige kommer i spil, og det kan være alt fra store betydningsfulde hændelser og opgaver, såvel

At de alene ved deres blotte eksistens og væren, har betydning for andre menneskers oplevelser den dag.

Filosoffen K.E. Løgstrup har for længst slået fast, at vi har et stort ansvar for hinandens trivsel idet, vi altid i mødet med et andet menneske, uværgeligt »holder en lille bid af vedkommendes liv i vores hånd«.

Det er værd at tænke over – og det er i særdeleshed værd at gøre vores unge mennesker opmærksomme på i en tid, hvor telefonen, SoMe og andre tids- og opmærksomhedsrøvere ofte optager sindet mere end nærvær, empati og øjenkontakt.

Når det lykkes, – når eleven har forstået sin egen indflydelse på verden omkring sig og forholder sig til det ansvar, som følger med, så har et efterskoleåret båret nogle af de frugter vi ønskede. Tak til elevholdet 2023/2024.

Sommer i september

I starten af september tog alle elever af sted på introtur i deres årgange. Solen skinnede, da eleverne sagde farvel til hinanden, og de næste tre dage bød på ægte sommervejr og fantastiske ture.

For 9.A og 9.B gik turen til Jelling Campingplads. Vi tog toget til Jelling, hvor vi i første omgang fik en rundvisning på Kongernes Jelling og fortællingen om Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

Derfra gik vi ned til campingpladsen, hvor alle blev indlogeret i campinghyt ter.

Der var god stemning over he le linjen. Der blev hoppet på hop pepude og aftenerne blev brugt på spil og hygge i sensommeren.

Turen bød også på en tur til Vej le, hvor vi var i DGI huset og bade, lidt tid på Vejle gågade, minigolftur nering og klassedyst i diverse små konkurrencer.

at hygge, snakke og lære hinanden at kende, men også en masse gode aktiviteter på programmet, som alle bidrog til at ryste flokken godt sammen.

Beredskabsdag

På SFE ser vi det som en del af vores opgaver, at eleverne udvikler kompetencer, der ligger ud over de, som kan erhverves i klasselokalet. En af disse kunne være at vide, hvad man skal gøre, når et andet menneske er i nød, – eller når uheldet er ude. Vores elever skal forholde sig til ret og pligt, også når det gælder at komme andre til undsætning, når der er sket en skade, når et medmenneske er i nød og de befinder sig i en situation, hvor deres indsats kan gøre en forskel.

Derfor afholder vi hvert år »Beredskabsdag« på SFE.

I samarbejde med Beredskab Herning, gennemfører vi en hel dag, hvor eleverne lærer livredning og akuthjælp ved brand, ulykke,

hjertestop, drukneulykker og andet.

Eleverne opleves ofte som forlegne og usikre i starten, men inden dagen er omme, vil ingen længere være i tvivl om, hvad de skal gøre, hvis de står i en situation, hvor deres indsats er påkrævet.

Igen i år var det en spændende dag, hvor der trods det alvorlige tema, også var plads til spænding og de store grin.

Hvad gør vi på Sdr. Feldings Efterskole, for at komme den

Der skrives i disse år – post Corona – utrolig meget om den bekymrende mistrivsel blandt unge, så det er uundgåeligt ikke at skulle forholde sig hertil, især i erkendelse af, at aldersgruppen for vores elever i høj grad er dem, der skrives og tales om.

Vi ser problemet og har det inde på livet i vores daglige arbejde med vores elever. Vi ser og mærker det.

Tænker man 10 år tilbage, var de unges svære tanker oftest af en anden karakter. Det som plagede dem, var på en måde mere håndgribeligt og enklere at gå til.

I dag kommer bekymringerne og de svære tanker på en helt anden måde indefra dem selv.

Når man således føler sig utilstrækkelig og skamfuld og på ingen måde i ro med sit »jeg«, og samtidig skuer ud på en verden, hvor dagsordenen er klimaforandringer, krig i »baghaven«, krav om at præstere og høste »likes«, – og en kønsog krænkelseskultur, som kan få selv den stærkeste til at vakle, så er der al mulig grund til at forstå, hvorfor mange har det så utroligt svært.

Netop ordene »Utilstrækkelig« og »Skamfuld« er titlerne på 2 vigtige og kloge bøger skrevet af teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær. Bøger hvori forfatteren forsøger at vende opfattelsen af de unge som dovne, selvoptagede og virkelighedsfjerne, og i ste-

det se på, hvor hårdt de må kæmpe mod høje krav og forventninger om konstant at være »på«, succesfuld og gøre »det rigtige«.

Heri giver han sit bud på, hvordan de stadig større krav til den enkelte unge om altid at fremstå, som den bedste udgave af sig selv, altid at skulle præstere lidt bedre, hele tiden at skulle forholde sig til, at selv det bedste nok alligevel kunne blive lidt bedre, – påfører de unge et konstant pres ved at leve op til disse forventninger og en skamfuldhed, som gør det svært at løfte blikket og se ud.

Christian påpeger at de unge hverken er dovne eller uansvarlige. Tværtimod. De kæmper for at overleve i en verden, hvor vi – den ældre generation – har udviklet et samfund, hvor der ikke længere er megen plads til dem der ikke »passer ind«, præsterer som ønsket eller klarer det pres eller de forventninger som de selv, deres forældre, skolen, SoMe eller samfundet lægger på dem. Og så kan det virkelig være meget svært at bære en t-shirt med skriften: »Be the star in your own life«!

Har Woke-bevægelsen gjort noget godt for de unge?

Mit svar er nej!

Min antagelse er, at der i begrebet »Woke« er et konstant krav om perfekthed. Det ligger

stigende mistrivsel blandt unge til livs?

jo i ordet: At være i en tilstand af konstant opmærksomhed overfor de fejl du selv eller din næste måtte begå!

Vi er blevet »fejlfindere« hos os selv og hinanden, frem for at stole på sunde grundlæggende værdier og opdrag hos hinanden.

Hvad er der blevet af almindelig anstændig optræden og mellemmenneskelig ansvarsfølelse?

Hvad blev der af den grundlæggende tillid til mennesker omkring os?

Hvad skete der med den almindelige dannelse og hensyntagen til dine medmennesker?

Hvordan skete det, at blikket blev flyttet fra »udad« til »indad«?

Hvornår holdt børn op med at lege sammen efter skoletid og indgik dermed i et fællesskab?

Lad os vende tilbage til mistrivslen og hvordan vi kan arbejde med at fremme trivsel på vores efterskole.

Forstander for Dronninglund Efterskole Bitten Schjødt Kjær skriver i sin kronik i Kristeligt Dagblad:

Af Sanne Lyby

»…vi står i et spænd mellem præstation og ligegyldighed«.

Dette er beskrevet i en fortælling om 3 drenge, som stikker afsted ned i byen i timen, imens 2 andre sidder i ensomhed og kæmper fortvivlet med opgaver, – med tanker som går i ring og som fylder mere end selve opgaven.

Et eksempel på, hvordan nogle er ligeglade imens andre vil overpræstere.

Dette afføder spørgsmålet: Hvordan kan man finde en pædagogisk kultur mellem ligegyldighed og præstation.

Bitten Schjødt Kjær og højskolelærer Rasmus Kolby Rahbek er ikke i tvivl:

Vi skal i skolerne sætte den pædagogiske tilgang og kulturen – altså skolen – i højsædet.

Vi skal anskueliggøre stedet og fællesskabet for eleverne, så det får betydning for dem. Så det ikke bliver et ligegyldigt sted – en ligegyldig kultur for dem.

Og hvor er vel et mere oplagt sted for denne opgave end på en efterskole?

Her har vi netop et fælles sted, en fælles skole og en fælles kultur, som er bygget på netop de rammer og ritualer, som gamle Grundtvig fremelskede med sit skolesyn. Og eleverne har aktivt valgt os til, – altså, i modsætning til folkeskolen.

Får man først følelsen af at »høre til«, – at betyde noget for nogen, – at mærke at ens blotte tilstedeværelse og ens indsats har betydning for andre, så følger meget godt naturligt med.

Vi gør det faktisk allerede på SFE.

Før i tiden var tendensen, at såfremt en elev ikke forstod, at regler var til for at blive fulgt, så måtte samarbejdet afbrydes. I dag vælger vi i langt de fleste tilfælde, at arbejde pædagogisk

med den unge. Forældrene inddrages langt oftere i forsøget på at skabe en fælles forståelsesramme og indsats. At den unge påføres en »fiasko« i sit liv ved en permanent hjemsendelse, gavner ikke hverken trivsel eller udvikling. Det gør derimod den følelse den unge står med ved skoleårets afslutning, når han får overdraget sit afgangsbevis, – på trods af bump på vejen dertil.

På SFE er vi meget opmærksomme på de unge, som kommer til os, – hvor trivslen er kompromitteret. Det kan have mange årsager, men vigtigst af det hele er, at eleven får »samlet sig selv« og sammen med sin støtteperson og kammeraterne, får fundet en vej til fornyet selvværd.

At se eleven, – støtte- og mentorordninger, – trivselsgrupper, tid og nærvær, – er alt sammen en del af førsteindsatsen.

I den proces gælder det om, at eleven får færten af at »høre til«, at være god nok, – at der er noget i fællesskabet at hente / forvente, – at de kan blive en del af dette fællesskab, – for først derefter kan man lykkes med det, som ovenstående peger på: et fællesskab, hvor de kan lære, berige hinanden, finde veje til at begå sig i livet.

Det kan vi opnå ved at tage samtalerne om efterskolens kultur med de unge. Samtaler hvor der tales om den pædagogiske sti, der fører til bedre trivsel og mindre ligegyldighed. Hvor de lærer at være små i store fællesskaber, – for at

være trygge, – for at gøre verden bedre og for at begribe verden.

I Christian Hjortkjærs bog: »Skamfuld«, beskriver han en fortælling fra en højskoleelev, som havde været 4 år i militæret. Christians konklusion på baggrund af elevens fortælling var, at eleven i en generation af sårbare unge, måtte være en robust ung mand, – en såkaldt tough guy!

Hertil svarede den unge mand, at det ingen mening gav, at tale om et begreb som »en robust mand«. I militæret talte man derimod kun om robuste fællesskaber!

Hvis du er en del af et sådant fællesskab, så skal der rigtig meget til før du falder. Og hvis du falder, eller når du falder, for det gør vi alle, så ved du at du ikke er alene.

Det er skammens modgift!

Det er måske hvad vi har brug for i dag: Robuste fællesskaber!

Fællesskaber som er kendetegnet ved »sikre bånd«, tætte relationer båret af gensidig tillid, ærlighed, sårbarhed og løbende bekræftelse.

Og i denne sammenhæng, så kommer vi igen ikke uden om betydningen af vores brug af vores smartphones og SoMe. For med den imellem os, er der kommet en barriere, som gør det svært at efterleve ovenstående.

Derfor har vi også på SFE tydelige mobilregler i forsøget på at skabe nærvær, løftede blikke og opmærksomhed på hinanden.

Rikke, elevhold 11/12 + 12/13

TILBAGEBLIK

Rikke der i dag er dagtilbudspædagog i en børnehave, var elev på SFE i årene 11/12 og 12/13 i årgangene 9. og 10.

Når man spørger Rikke om hvad der var det vigtigste hun fik med fra SFE kommer svaret prompte: »Troen på at man kan!«. Dette suppleres med, motivationen til at forsøge – også det som er svært.

Rikke fortæller at den følelse hun husker fra hun kom, var en enorm skoletræthed, som blev afløst af en følelse af at lykkes. På den gamle skole havde Rikke i 8. klasse fået beskeden om, at hun ikke var uddannelsesparat og man ikke forventede at hun kunne få 9.klasses afgangsbevis. Det var en hård besked at få. Så Rikke og forældrene besluttede at Rikke skulle på Sdr. Feldings Efterskole.

Året efter stod Rikke med sit afgangsbevis i hånden.

I årets løb havde Rikke sammen med skolens uddannelsesvejleder haft mange gode samtaler om, hvilken uddannelse Rikke drømte om. Derefter planlagde de systematisk, hvad der skulle til for at opfylde drømmen. Disse samtaler betød ifølge Rikke rigtig meget. At nogen tog sig tiden – og troede på, at hun kunne og anviste vejen.

lærerne var dygtige til at indgyde én den optimisme der skal til, for at man tror på man kan nå sine mål og drømme.

Rikke var meget glad for de små, niveauopdelte hold. For Rikke betød det en følelse af ik ke at være udenfor eller anderledes, samtidig med at det gav lærerne rigtig god tid og mulighed for at »se« den enkelte elev og sætte ind der, hvor behovet var.

Rikke roser lærerne og skolen for at lære eleverne at »fejre deres karakterer«. Hun husker ikke at hun i folkeskolen nogensinde fik anledning til at tro, at en karakter i den lave ende havde nogen betydning. På SFE blev et 02 fejret med anerkendelse og stolthed. Det gav Rikke et fagligt gå-på-mod, og dermed lysten til at lære igen. Rikke udtaler at hun synes

Rikke husker en følelse af ikke længere at være »klassens sorte får« eller »den ingen gad være på hold med«. Det var en befrielse.

Pludselig oplevede Rikke at her kunne man hjælpe hinanden og måske oveni købet være den der kunne hjælpe andre. Og kunne man ikke lige det, kunne man sammen grine af det – og ikke blive grinet af.

Rikke beskriver sin udvikling med ordene: »Jeg fandt mit selvværd, samtidig med at jeg fandt venner for livet. Vi oplevede at være i samme båd. Det var de 2 bedste år i mit liv. Og det vil jeg fortsætte med at sige, for det er sådan jeg føler«.

Rikke spørger i afslutningen af vores samtale, om hun må slutte med et citat fra sin mor:

»Vi afleverede en usikker og indadvendt pige. 2 år efter hentede vi en glad og selvsikker pige med mod på fremtiden!«.

Nye tanker i fællesgymnastikken

Når man er gymnastiklærer, så gælder det om at følge med tidens tendenser og blive ved med at ud vikle sig. En af de måder, hvor vi gerne vil udvikle os, er ved at gøre op med den gamle tendens om, at dren gene springer og pigerne la ver rytme.

Vi har i flere år italesat at spring som linjefag også er for piger, og rytme som linjefag også er for drenge, men derfor er vores drenge/pigegymna stik stadigvæk blevet meget traditionelt opdelt. Derfor blev der i årets planlægning lavet et nyt tiltag, hvor alle elever skulle vælge imellem om de ville lave en serie med håndredskab eller være en del af et springkoncept.

Vi var selvfølgelig spændte på, hvordan eleverne ville tage imod

dette, og da det blev præsenteret for dem, og de skulle vælge sig ind på det ene eller det andet, stod vi spændte og ventede på, hvordan fordelingen ville blive. Vores bekymringer blev gjort til skamme, vi stod med to hold med en rigtig fin fordeling, og hvor der var både drenge og piger begge steder.

Vi har mødt meget ros, når vi har været ude til opvisninger, for at der ikke har været den traditionelle opdeling af kønnene i alle vores serier. Det er blevet lagt mærke til, at der var drenge med i håndredskabsserien – og at de gjorde det rigtig godt – men også at pigerne har fået plads til at springe nærmest alt det de gerne ville.

Det er helt klart et tiltag, som vi vil fortsætte med, også selvom det stiller væsentligt større krav til gymnastiklærernes planlægning.

Af Marie Houbak

Personaletur på Tomus-knallert langs Ringkøbing Fjord

En grå onsdag eftermiddag mødtes efterskolens personale spændte og lidt fnisende ved Ringkøbing Fjord. Foran dem stod en række blankpolerede Tomus-knallerter –de små, nostalgiske knallerter, der både kan trille stille og hurtigt, men med en charme, der mest tilhører det første.

Turen var planlagt som et pusterum fra hverdagens opgaver, hvor personalegruppen kunne få tanket op og nyde hinandens selskab, uden bøger, skemaer og skærme.

Efter en kort introduktion og lidt fnisen, hvor et par af os forsigtigt afprøvede gashåndtaget, satte vi os op én efter én, som en farverig, ujævn karavane på cykelstien. Motorerne brummede på de små knallerter, mens Ringkøbing Fjord strakte sig ud mod horisonten på den ene side og de flade marker bredte sig på den anden.

Lyden af knallertmotorer blandede sig med latter og begejstrede råb, mens personalet – mere eller mindre i formation – tøffede

Der skete det, at vi alle blev teenagere igen.

Drengene skulle køre stærkt, pigerne hvinede, og var meget optaget af at hjelmene var flotte. Men fælles var, at vi alle synes det var smaddersjovt at køre knallert

Vi kørte til Bork og nød en is ved fjorden. Efter ispausen susede vi videre langs fjorden.

Det stod klart for alle, at turen ikke bare havde været en sjov afveksling, men også en påmindelse om, hvor stærkt et fællesskab vi har – et fællesskab, langt ud over klasselokalerne.

Bevægelse fremmer indlæringen og livsglæden

Det er snart længe siden, det blev bevist, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på indlæringsevnen. At bevæge sig – og allerhelst i en social kontekst, – skaber glæde og velbehag, som i undervisningen kan fremme evnen til at se komplekse sammenhænge og forstå begreber, som man måske er kørt fast i.

Hvem kan ikke huske det velbehag, som fulgte efter en gedigen rundboldkamp, hvor man har kæmpet indædt og grinet af både egne og andres bommerter under vejs. Frigivelsen af glædeshormoner i en sådan sammenhæng, skubber negative tanker og følelser i baggrunden og giver plads til at se verden omkring sig, med fornyet energi og positivitet.

- Adventure

- Boldspil

Det er ikke sjældent en elev opfordres til at gå et par ture rundt om skolens matrikel, hvis tiden i klasselokalet bliver for vanskelig at håndtere, – når matematikopgaven bliver til det rene »vollapyk« eller novellen helt umulig at komme igennem. Der kan en rask tur ud i frisk luft og fysisk udfoldelse være det, som samler krop og hjerne og giver nyt mod og ro til at fortsætte opgaven.

På SFE har vi for længst taget denne viden til os og fylder hver uge skemaet med en skøn blanding af fag og ak-

tiviteter, hvor vi sikrer at både højre og venstre hjernehalvdel stimuleres og udvikles –den kreative del og den logiske og faktaorienterede del.

I skemaet forsøger vi, – under hensyntagen til de påkrævede boglige fag, – at have balance mellem dette og de fag, som stimulerer kroppen og den kreative hjernehalvdel, nemlig vores valg- og linje-fag.

Udbuddet af valg- og linjefag kan variere år for år afhængig af efterspørgsel og interesse.

I skoleåret 2023/2024 tilbød vi fag som:

- Håndværk og trædesign

- Craft & krea

- E-sport

- Madkundskab

- SOSU

- MTB

- Spring

- Rytmisk gymnastik

- Fagligt boost

- Makerspace

Der er altså tale om et bredt udbud, som man kan vælge imellem, som giver mulighed for at fordybe sig i det man har allermest interesse for. Men for at tilgodese både kroppens og hovedets behov for fysisk udfoldelse er kravet, at vælger man f.eks. Esport eller krea som 1. valgfag, skal man derudover vælge noget aktivt som 2. valgfag.

Derudover har vi både obligatorisk fællesgymnastik og idræt på skoleskemaet, ligesom 3 af ugens dage byder på en obligatorisk middagstur på skolens »hjertesti«.

Den er elsket såvel som hadet, – men bliver alligevel husket som en mindeværdig tur, når skoleåret er slut. Her er nemlig god anledning til at gå i egne tanker eller vende små og store tanker med én eller en flok venner, midt i en ellers lang skoledag.

Heller ikke den almindeligvis boglige undervisning er alene knyttet til timer ved bordet i klasselokalet, men har mange andre former, – igen fordi det for længst bevist, at meget indlæring styrkes, når alle sanser involveres.

Derfor tyr mange lærere også ofte til metoder, hvor dette tilgodeses.

Hvad enten det er matematik, dansk, engelsk eller andet, så er der gode anledninger til at tænke »ud af boksen« – eller klasselokalet.

Og det gør jo kun sagen bedre, hvis det samtidig er sjovt!

Anders, elevhold 13/14

TILBAGEBLIK

Jeg fanger Anders i en pause fra hans arbejde som afdelingsansvarlig hos JYSK, hvor Anders efter endt butiksuddannelse har arbejdet i 8. år. Personligt er det en virkelig varm og rar følelse, at opleve den umiddelbare og genkendelige kontakt der er, fra det øjeblik Anders’ stemme lyder i røret.

Fra at være en usikker ung efterskoleelev, med meget lidt tro på egne talenter og kompetencer, fremstår Anders nu, som en moden, sikker og viljestærk mand, med eget hus og – efter eget udsagn – dejlig kæreste.

Anders fortæller at han p.t. går i overvejelser om at skifte kurs i sit arbejdsliv og læse videre for at blive landmåler/landinspektør. Således »mødes« jeg her med en ung mand med drømme og tro på, at det er en absolut opnåelig drøm, – fordi han kan!

Da Anders kom til Sdr. Feldings Efterskole i august måned 2013, mødte vi en dreng, som helt havde mistet modet på skolegang og eget værd. Jeg spurgte Anders: »Hvad fik dig til at fortsætte og overvinde dette og fortsætte på skolen?«.

Til dette svarer Anders: »Efterskolen gav mig det mod, der skulle til, for at overvinde min manglende tro. Og så havde jeg nogle forældre, som ikke ville lade mig give op«. Anders nævner sine kontaktlærere og skolens leder, som de, der udgjorde hans fundament på skolen. »De kastede mig ud i det og jeg stolede på dem. De viste mig de værdier, som blev mit fundament og som gjorde, at jeg på en måned så at sige ’blev mig selv igen’ og vidste hvilke værdier jeg skulle bygge min fremtid på. Også mine forældre så denne udvikling og har sidenhen sagt, at det ret nøjagtigt tog denne måned. Følelsen af at man altid havde nogen, som så én, – som man kunne komme til når som helst, – nogen der lyttede,– var en stor hjælp for mig.«

Anders nævner at han husker, hvordan årgangs-skel helt var udvisket på skolen. Han husker at han var ligeså engageret i de øvrige årgange, som I hans egen. Det var anderledes end tidligere skoler. Følelsen af at være et hold, var mærkbar og god.

Fagligt var Anders særdeles udfordret i sin folkeskoletid. Her havde Anders manglende tro på succes i livet, så oplevelsen af at være et sted, hvor man fik modet på det faglige tilbage og dermed løftet selvværdet og troen på sig selv, har været en vigtig faktor.

Det har betydet meget for Anders’ faglige og personlige udvikling, at antallet af elever i klasserne var små. Det gav en følelse af, at lærerne havde tid og opmærksomhed til den enkelte, hvilket har gjort læringen nemmere.

For Anders har rejserne haft enorm betydning for den samlede oplevelse. At rejse ud og blive udfordret på sprog og kulturer i et trygt fællesskab, har givet mod og styrke. For Anders vedkommende bød skoleåret både på en efterårstur til Harzen, Skitur til Østrig i januar og London i foråret. Turene har på flere måder haft afgørende betydning for det sammenhold, som Anders stadig har, med en betydelig del af hans årgang, – som stadig mødes og glæder sig over deres tid på SFE og det fællesskab de fik etableret for livstid.

Jul over SFE

Man skal ikke være i tvivl om, at ju len står for døren, når man besøger vores skole i december måned.

Julen er som bekendt noget, der godt kan dele vandene en smule. Langt de fleste er helt med på både løjer og traditioner, imens andre godt kan være en smule skeptiske. Men heldigvis ender det som regel med, at sidstnævnte giver sig hen til alt det dejlige, varme, farverige og festlige, som omkranser hele skolen i juletiden.

Enkelte elever begynder tidligt med at dekorere deres værelser, men ellers prøver vi at vente til den sidste torsdag i november, hvor det går løs med juleklippedag for fuld udblæsning. Hver klasse har deres eget tema og lokalerne fyldes med julemusik, sakse, lim, karton, glanspapir, glimmer og gran. Nissehuerne lyser op overalt og skolen pyntes både ude og inde.

Også »Balladen« skal have den helt store oppyntning, da den skal danne rammen om aftenens julefrokost. Så i køkkenet er der også travlt. Imellem dagens æbleskiver og risengrød, skal der forberedes alt hvad hjerterne kan begære af lækker julemad til festen kl. 18.

Fejringen af julemåneden byder på mange traditioner på SFE. Luciaoptog, juleskøjteløb, julehøvdingebold og ikke mindst vores traditionsrige juletur til København med hele holdet. Luciaoptogets yndige luciabrud og terner blev i år gennemført med skolens lærere som aktører. Det forbliver uvist om de sang som engle eller ej, men yndigt så det ud, da de i idrætshallen kom »svævende ind« med hvide kjoler, glimmer i håret og lys i hænderne – i kondisko eller bare tæer.

Julehøvdingebold er et populært og helt fast programpunkt på skemaet i december. D. 13. december rustede holdene sig til tænderne og gjorde sig klar til en indædt kamp om vinderposten. Gevinsten – en stor kasse med slik og søde sager – var igen en eftertragtet præmie, men selvom eleverne virkelig gav lærerne kamp til stregen, måtte de igen se sig slået af de suveræne lærere, - som dog forbarmede sig over 9.-klassesholdet og overdrog præmien til det bedste elevhold på banen. Tak for kampen!

Jul i hovedstaden

Igen i år gik turen til København, hvor der både bliver fokuseret på fagligt, kulturelt og højtidsbestemt indhold.

Vi startede dagen meget tidligt, idet busserne afgik allerede kl. 5.45. 110 meget søvnige elever myldrede ind i busserne med deres hovedpuder – og for de flestes vedkommende – sov videre på turen østpå. Kl. 10 ankom vi til København, hvor årgangene blev delt op. 8. klasse skulle på byvandring i Dan Turélls fodspor, imens 9. årgang tog turen til Christiansborg og 10. årgang fortsatte videre til Christiania.

Besøget på vores folkestyre er altid en spændende øjenåbner for vores elever. At besøge et sted, som er så vigtigt for os alle og få fortalt om historiens gang og arbejdsgangene på »borgen«, er i sig selv noget, der bidrager til en større forståelse af, hvordan folkestyret fungerer. En tur i selve folketingssa-

len kan for nogle synes en smule udfordrende, idet man nødvendigvis blot er beskuer til megen snak i meget formelle rammer og toner.

Efterfølgende gik turen for 10. klasse til Den lille Havfrue og Kastellet, inden eleverne blev sluppet løs på Strøget for at nyde juleudstillinger og finde deres aftensmad.

Christiania er altid et spændende sted at besøge og rundviserne formåede også denne gang at bibringe god og spændende viden om stedets historie og formål. Meget har ændret sig siden området i starten af 70’erne blev indtaget af ideologiske mennesker, som manglede steder at bo. Ved rundvisningen fik eleverne et »minisamfund« i samfundet at se, hvor meget er en hel del anderledes end udenfor stadens grænser. Dette var sandsynligvis sidste gang, vores elever fik muligheden for at passere forbi det berygtede »Pusherstreet«, – et sted hvor eleverne altid rykker lidt tættere på deres lærere, fordi utrygheden er lidt mere present.

Inden turen igen gik hjem til Sdr. Felding,

havde eleverne selv fundet deres aftensmad rundt omkring i byen. De havde fået juleshoppet lidt, inden vi samledes på Nørreport station for at følges til Folketeatret, hvor vi skulle se teaterstykket »Skatteøen« med musik af Sebastian. Vi mener på SFE, at teaterforestillinger har noget ganske særligt at bibringe ungdommen. Et er film, med al den finpudsning der ligger i produktionen af en sådan, – noget helt andet er et teaterstykke, hvor skuespillerne er lige herog-nu, og performer efter bedste evne hver eneste gang. Derudover er der dannelsesaspektet, idet det kræver disciplin og dannelse, at begå sig i et teater med hundredvis af andre teatergæster. Dette er en god øvelse og kulturoplevelse for vores elever.

Efter en lang og oplevelsesrig dag i hovedstaden, trillede busserne hjemover med en flok meget trætte elever.

Hjemme ventede køkkenet med lidt natmad til de mest sultne, inden de gik omkuld og sov sødt … og måske drømte om … risengrød og nissemjød!

På glat-is i Herning skøjtehal

Juleskøjteløb for SFE er et hit! Så kort kan det siges. I år lå denne dejlige tilbagevendende begivenhed dagen før eleverne skulle hjem på juleferie. Der var en skøn stemning af glæde og oplagthed blandt elever og lærere, som gjorde de 1 ½ time på isen til en virkelig god oplevelse.

I lighed med skituren, bringer en times leg på isen eleverne i en tilstand, hvor de glemmer sig selv og hverdagens udfordringer og giver sig hen til, hvad man måske husker fra sin barndom: legens selvforglemmende univers. Erfaringer med is og skøjter er vidt forskellige. Nogle suser rundt og leger fangeleg, andre laver piruetter imens andre leger fut-tog imens nogle forsøger sig med diverse hjælpemidler for at holde sig oprejst. Men fælles for alle er det, at det er sjovt.

Efterhånden har der sneget sig en ny tradition ind i vores skøjteeftermiddag, – nemlig en opførsel af vores kommende gymnastikopvisning –på isen med skøjter på!

Kinderne er røde og øjnene stråler og når tiden er gået, står vi tilbage med en flok dejligt trætte elever, som lige om lidt kan lade skolearbejdet ligge og nyde julen derhjemme med familien.

På skitur med 100 teenagere / Når det indre barn

At tage på skitur med efterskolen er en unik oplevelse, som giver eleverne mere end blot teknik og færdigheder på ski eller snowboard. Der er mange andre gode grunde til at også Sdr. Feldings efterskole i lighed med de fleste andre efterskoler, fastholder denne januar-tradition og rejser afsted med hele flokken hvert år. Og det er både populært og gavnligt for os alle. Skituren giver eleverne mulighed for at tilbringe tid sammen uden for skolens rammer. Når man på denne måde er sammen døgnet rundt, bliver sammenholdet stærkere, hvilket styrker fællesskabet og skaber minder for livet. Udfordringerne på skibakkerne – og at skulle støtte hinanden, hvis nogen falder eller synes det er svært, skaber stærke bånd. Også mellem elevrelationer, som ikke nødvendigvis er så tydelige i det daglige.

Ski – og snowboardløb kan være en stor mundfuld for mange af vores elever, – især de som ikke sædvanligvis er så fysisk udfarende. Det er grænseoverskridende at stå på toppen af en bakke og skue ud over snelandskabet og vide, at om lidt skal man ned

ad. Men når de overvinder deres betænkeligheder og kaster sig ud i det, oplever de fleste en stor følelse af selvtillid og stolthed. Det at mestre nye færdigheder og tackle udfordringer, kan hjælpe eleverne med at udvikle sig både fagligt og personligt i længden.

Den form for motion og aktivitet som udfolder sig på bakkerne, er en god og sund form for fy sisk udfoldelse, som træner både balance, koordi nation og mu skelstyrke. Ele verne får samti dig en sjov oplevelse imens de kæmper, hvilket er en god kon trast til mange af de mere stille siddende aktiviteter de udlever i dagligdagen.

Mange efterskoleelever har rent faktisk aldrig tidligere oplevet at rejse til bjergrige omgivelser og får dermed naturoplevelser, som er ganske unikke. Det er på ingen måde ukendt, at det at befinde sig i naturen og møde storslåede naturoplevelser, har en positiv indvirkning på vores mentale sundhed. Og allerbedst – en pause fra skærme og teknologi.

Der knytter sig et stort ansvar for den enkelte ved at befinde sig på bakkerne sammen med mange andre. Der er et

slippes løs i sneen

Af Sanne Lyby

klart kodeks for opførsel og adfærd, som eleverne skal efterleve.

Samtidig lærer de om vinterforhold, sne og natur og får forståelse for risici og sikkerhed på pisterne. Alene det at passe på sit udstyr og få forståelse for man ikke bare tager kammeratens ski eller støvler en dag, kan være en udfordring for nogle.

Eleverne skal forstå, at det ansvar for at overholde gældende regler, både overfor sig selv og andre, er mere nødvendigt end nogensinde før.

Men men – sidst men ikke mindst, så er skiture bare sjove! De skaber fælles minder, sjove episoder og grin, som ele verne kan dele og se tilbage på i mange år fremover.

Selv om man kan føle sig pinlig berørt over at »vinde« t-shirten med teksten »Dagens grin« eller »Dagens styrt«, så bæres disse ikke uden en vis stolthed efterfølgende.

På SFE er vi ingenlunde færdige med skiture. De er kommet for at bli ve. Og vi glæder os hvert eneste år til at komme afsted.

Et lille skriv om at lande i efterskoleverdenen

I februar 2022 startede mit efterskoleeventyr på Sdr. Feldings Efterskole – én uge efter at jeg havde forsvaret mit speciale på Aarhus Universitet. Jeg havde aldrig været lærer og aldrig haft et »voksenjob«, men havde kun mit eget efterskoleår (fra 12 år tidligere) at sammenligne med.

Nu stod jeg så, på den anden side og i en anden rolle, som lærer fremfor elev. Jeg gik fra 5½ år på universitetet med tykke bøger, selvstudie, forelæsninger og direkte ind i virkeligheden på Sdr. Feldings Efterskole med rigtige mennesker, rigtige elever, et pensum der skulle overholdes og snakke om pædagogik og trivsel. Jeg husker mig selv tænke: »Det her, har jeg ikke lært noget om på uni…« og »Bliver man mon klædt på til det her på lærerseminariet?«. Alligevel sprang jeg i med begge ben og forsøgte at lande så stabilt som muligt, for jeg kunne med det samme mærke, at det her arbejde var helt fantastisk og meningsfuldt. Tænk sig, at være en del af og at være med til at forme de her unge menneskers vigtigste år. Den tanke oplevede jeg med det samme, og den har ikke sluppet mig siden.

med dem. Og så træffes beslutningerne herefter. Ikke omvendt. Det er i mødet med eleverne, at efterskolen bliver formet og de valg, som skal træffes i løbet af et skoleår, tages. På den måde er hvert efterskoleår og hver årgang helt unik og med til at skabe deres eget og vores år.

Når jeg tænker på, hvad jeg tager med mig videre, tror jeg, at det at have været lærer på en ordblindeefterskole har givet mig en helt særlig vinkel at se eleverne fra. Jeg har lært at fokusere på, hvad eleven kan fremfor hvad eleven ikke kan, og jeg har lært at lægge vægt på de små sejre i klasselokalet. Jeg har lært, hvor vigtigt det er at anerkende eleverne og at tro på, at de kan. Jeg har lært at man skal give noget af sig selv, før ens elever for alvor giver noget af dem.

Men vigtigst af alt har jeg lært, at når man arbejder med at forme et ungt menneske, skal man gøre sig godt og grundigt umage.

På Sdr. Feldings Efterskole har jeg lært, at efterskole er drevet af at møde de unge mennesker og at være i dialog

Så kære alle jer, jeg har mødt i min tid på SFE: Tak for også at have for met mig i rollen som efterskolelærer. Tak for alt det I har lært mig og givet mig med videre på min vej i efter skoleverdenen.

Af Katrine Berthelsen

» Alternativ tysk « ...ikke for tøsedrenge

Tysk er et vigtigt fag på skole- skemaet. Mange uddannelsesdøre holdes åbne for de, som vælger at dygtiggøre sig inden for fremmedsprog som f.eks tysk. Nogle elever vil dog af forskellige årsager, vælge tyskfaget fra, hvilket dog ikke betyder de får flere pauser eller »huller« i skemaet af den grund. Der er således ingen an ledning til at tro, man derved kan få sig en ekstra »slap per« i løbet af skoleda-gen, – ingen Netflix-tid eller eks

At vælge tysk fra, betyder nemlig, at man i stedet vælger »Alternativ tysk« til og det er bestemt ikke for tøsedrenge. Hele skoleåret 2023/2024 trak disse seje drenge og piger nemlig i badeshortsene og morgenkåberne og kørte til søerne i Arnborg eller Fuglsang og hoppede i bølgerne – året rundt! Bagefter stod den på varm kakao, hvorefter man var mere end forfrisket og klar til modtage undervisning resten af dagen. I det hele taget er såkaldt »vinterbadning« og is-bad noget, som vinder indpas mange steder. F.eks. har skolen i år indkøbt et større antal isbadekar til brug på skolens Adventurelinje. Også her vil vi gerne tage hatten af for de friske unge mennesker, som gladeligt hopper i karret, som er fyldt op med koldt vand og isterninger, for at lade sig forfriske og opkvikke. Og ellers kan vi lokke med skolens kanal for enden af boldbanen, hvis den da ikke er frosset til.

Maja og Martin, elevhold 12/13

TILBAGEBLIK

Maja og Martin danner i dag par. De mødte hinanden på efterskolen, –og er dermed billedet på en rigtig dejlig efterskolekæreste-historie af den bedste slags.

Martin startede sit første år på SFE da Maja startede på sit 2. år i 2013.

Da jeg fik Maja og Martin i røret, for at lave mit interview med dem, var det første de sagde:

»Vi har begge to tænkt, at det allervigtigste vi fik med os fra vores tid på SFE, var opbygningen af vores selvværd«.

Jeg synes næsten jeg kunne høre smilene i deres øjne – jeg kunne i hvert fald høre det i stemmerne.

Maja fortæller at både hun og

Martin begge tidligere havde kæmpet med et meget lavt selvværd på grund af deres ordblindhed.

»Jeg følte i folkeskolen, at min usikkerhed gjorde det svært at ska-

be og fastholde nære relationer og venskaber, fordi min usikkerhed gjorde, at mine venner også blev usikre på mig.

På SFE var det som om, at pludselig var man lige og slet ikke alene med sine faglige udfordringer og sin usikkerhed. Der var en umiddelbar

+ 13/14

accept af hinanden, som ikke var i folkeskolen.

I folkeskolen oplevede jeg, at det var svært at lære noget, når selvværdet og troen på ens egne evner var så lave.

Jeg havde en velmenende lærer, som sendte mig i erhvervspraktik som frisør, i vores fælles forventning om, at jeg jo nok alligevel ikke kunne læse mig til nogen anden uddannelse.

Jeg havde nok ikke noget særligt ønske om at blive frisør, men det var ligesom det jeg kunne, – troede jeg. Men på SFE gik det op for mig, at jeg jo kunne mere end som så.

Alligevel valgte jeg efter mine 2 efterskoleår, – og med et fint afgangsbevis i hånden, – et år på det daværende EUD, som svarer til en erhvervsskole.

Det blev dog hurtigt klart, at jeg qua min tid og min udvikling på efterskolen, var overkvalificeret og fik virkelig høje karakterer.

Efter 1 år der, valgte jeg at gå på HF og fik den eksamen, jeg nok altid havde drømt om, men ikke havde turdet tro på.

Dermed blev mit ønske om at gå på pædagogseminariet til virkelighed. I dag er jeg specialpædagog og elsker mit arbejde.

I øjeblikket går jeg med tanker om at gå videre og tage en kandidateksamen indenfor it-teknologi og pædagogik.«

Også Martin havde i sine folkeskoleår tænkt, at han skulle have en erhvervsuddannelse som tømrer, og startede da også i en lærerplads efter efterskolen. Desværre blev forløbet af mange årsager afbrudt, hvorefter Martin tog et sabbatår, hvor han mobiliserede modet til at forfølge en anden drøm. Nemlig drømmen om at arbejde med IT, som han gør i dag, hvor uddannelsen er i hus og Martin arbejder som datatekniker.

Både Maja og Martin er enige om, at deres efterskoletid på Sdr. Feldings Efterskole, har været en helt afgørende faktor, for deres vilje og mod til at give sig i kast med uddannelser, som de ikke selv havde troet var muligt, før de kom på efterskolen.

De glæder sig begge over at have rigtig god kontakt til en flok af deres gamle efterskolevenner her 10 år efter de drog ud i livet udenfor SFE’s trygge rammer.

» Kunne vi friste med en pandekage « ?”

Dette var spørgsmålet en sen nattetime, da 4 lærere listede rundt på værelserne og blidt vækkede de sødt sovende elever fra deres dybeste søvn.

De fleste bliver dybt forvirrede, imens mange tror det er morgen… og lærerne har det virkelig sjovt med denne lille prank ved nattetide.

Og eleverne elsker det, – men mest næste dag, hvor en del våg ner op med en pandekage ved siden af hovedpuden, som de simpelthen ikke nåede at spise inden de faldt i søvn igen.

Varme hænder på SOSUskolerne - en mangelvare

Denne overskrift får os straks til at tænke på den megen snak vi næsten dagligt hører og læser om i diverse nyheder, – nemlig manglen på unge mennesker, som ønsker at uddanne sig inden for ovenstående.

Det er et stort problem og problemet bliver ikke mindre de kommende år, hvor årgangene er små og ansøgningerne til uddannelsessteder som disse dermed færre.

SOSU-skolerne vånder sig ved udsigten til færre elever, – og det gælder jo både her og på landets erhvervsskoler.

Hvordan skal vi få flere unge til at vælge den vej som sikrer, at vi holder gang i hjulene i byggebranchen, at der er omsorgspersoner nok, til at varetage pleje og omsorg for vores syge og ældre og til at sikre, at vores små mennesker i vuggestuer og børnehaver får den tryghed og kærlighed de har brug for, imens mor og far er på arbejdsmarkedet?

Om den seneste uddannelsesreform kommer til at gøre en afgørende forskel med den nye EPX-uddannelse, bliver spændende at se.

Men uanset hvad, kommer vi ikke ud over, at det er vigtigt, at de unge ved, hvad de går ind til, når de træffer deres uddannelsesvalg.

På Sdr. Feldings Efterskole er vi meget bevidste om, at vi er forpligtet på, at vores unge kan gå herfra med et afgangsbevis, som åbner døre i mange retninger og for mange muligheder.

Vi er stolte af at sige, at vi »fodrer« netop omtalte uddannelsesinstitutioner samt erhvervsskoler ret pænt, fordi vi i vores arbejde netop underviser, vejleder og guider vores ordblinde unge, således at de derved får følelsen af, at det kan være her, de får succes og når længst i at opfylde deres drømme, – hvis det vel at bemærke er i den retning deres drømme går.

Selv har jeg varetaget undervisningen i linjefaget SOSU gennem 13 år og har med stor glæde set mange af mine elever gå netop den vej efter endt efterskoletid.

SOSU-skolerne optager eleverne allerede efter endt 9. klasse, – og her er man altså blot 16 år.

I mine øjne er det en meget ung alder at skulle forholde sig til det store ansvar, som det er, at skulle varetage omsorgen for et andet menneske.

Nok bliver de undervist virkelig kompetent og godt på landets SOSU-skoler, men for at træffe valget og forholde sig til, hvad valget indebærer på sigt, mener jeg man bør kende sig selv og gøre sig klart, hvilke værdier man bygger sit valg af netop denne uddannelse på og hvilket menneskesyn, som ligger til grund herfor.

Derfor gør vi på SOSU-linjen rigtig meget ud af at snak-

ke, debattere og diskutere aktuelle emner som både har menneskelige, sociale og politiske – og ikke mindst personlige – vinkler.

Vi stiller spørgsmål som:

»Hvad er livskvalitet for en ældre borger på et plejehjem?«

»Er der voksne hænder og hjerter nok i landets vuggestuer?«

»Interesserer jeg mig for ældre menneskers livshistorier?«

»Hvordan påvirker min livsstil min sundhed?«

»Er fertilitetsbehandlingerne gået for vidt?«

»Hvordan stiller jeg mig til aktiv dødshjælp?«

»Hvad er min holdning til den nye abort grænse?«

»Ældrepleje, handicaphjælp, sygepleje eller hjemmepleje?«

»Kan døden være en ’ven’ og i så fald hvornår?«

»Er al forskning af det gode?«

»Hvornår starter livet?«

Vi søger ud af huset i undervisningen og besøger forskellige bosteder, plejehjem, medicinske museer, SOSU-skoler m.v. – alt sammen for at få så nuanceret blik et på, hvordan sundhedsvæsenet er skruet sammen og fungerer i dagens Danmark.

Vi undersøger kroppens funktioner og miljøet omkring os, for at lære om sammenhænge imellem den måde vi

lever på og det liv vi ønsker at leve så længe som muligt.

SOSU-eleverne får i faget øjnene op for, hvor forskellige vi mennesker er og hvordan vores forskellige temperamenter påvirker hinanden på godt og ondt.

De lærer at forstå begreberne »Etik« og »Moral« og hvordan disse påvirker vores menneskesyn og den måde vi omgås hinanden.

Alt sammen er det et forsøg for at skabe de bedst mulige forudsætninger for at træffe det mest hensigtsmæssige uddannelsesvalg, når den tid kommer.

Vi har så hårdt brug for de rigtige varme hjerter og hænder i omsorgsfagene i fremtidens Danmark. Dem håber vi at finde mange af blandt elevflokken på SFE, selvom vi også her – i lighed med landets SOSU-skoler, ser en vigende interesse for fagene.

Derfor skal vi tale sygepleje- og pædagogfagene op og ikke ned.

Heldigvis havde jeg i dette skoleår 8 skønne piger, som alle havde modet og interessen, til at overveje et SOSUskoleforløb.

Af Sanne Lyby

Skal bøgerne for altid være fortid?

Det er nu omkring 10 år siden en stolt elevrådsformand fik overrakt skolens første iPad. Det var med store forventninger til dette nye teknologiske vidunder, vi bød det velkommen, som en del af hjælpemidlerne til det læringsrum og den undervisningsform, som skulle være at finde på SFE. Hurtigt blev den implementeret således, at alle undervisere blev udstyret med én.

Sidenhen har MacBooks overtaget og alle arbejder nu udelukkende med og på deres computere.

I denne udvikling måtte alle undervisningsbøger af den gamle slags, lide den sørgelige skæbne at blive kasseret i teknologiens hellige navn, – for vi måtte jo følge med tiden og udviklingen! Og ret beset, så er det jo indiskutabelt netop computerteknologien, som er et af de vigtigste redskaber i undervisning af netop vores gruppe af elever, –nemlig dyslektikere.

Af Sanne Lyby

dersøgelser, som viser at forsøgspersoner optimerer deres udbytte af læsning i en fysisk bog 6-8 gange, i forhold til læsning på en skærm.

De programmer som anvendes i undervisning og opgaveløsning gør underværker for vores elever og betyder, at alle – hvis de bruger deres hjælpemidler som forventet, – kan opnå resultater på lige fod med ikke-dyslektikere.

Men nye toner lyder – og undersøgelser viser, at udbyttet af at læse på en skærm, er langt mindre end udbyttet af at læse på tryk, –altså en bog.

I Jakob Sorgenfri’s bog: »Kig op«, hvori han opfordrer os alle til at forholde os til vores til tider ukritiske brug af skærme, refererer han til store konkrete un-

Flere studier tyder på at læsning i en fysisk bog giver både bedre tekstforståelse og dybere indlæring. Dette kan naturligvis skyldes mange ting, men man fristes til at antage, at en bogs fysiske layout og struktur, kan være en medvirkende faktor, – fremfor en skærm, hvor teksten ofte fremstår flad og uoverskuelig. Ved den fysiske bog stimuleres flere dele af vores sanseapparat, hvilket bidrager til en stærkere konsolidering af teksten. Vores taktile sans stimuleres alene ved vores fingres berøring af bogens sider, hvilket har indflydelse på opfattelsen af den samlede oplevelse af læsning af et stof, fordi vi derigennem får en bedre fornemmelse af, hvor informationerne er i teksten. Det taktile element gør en forskel, – ikke bare nydelsesmæssigt, men altså også rent kognitivt.

Et helt afgørende problem ved at læse eller løse opgaver på en skærm, er for læseren såvel som vores elever, at de oftere forstyrres af små-afbrydelser i form af f.eks. notifikationer, links m.v. Det kan være en meget svær fristelse at modstå, – og en notifikation kan med omgående virkning fratage læseren / eleven det fokus, som er nødvendigt for en dybere forståelse af det læste.

Det er veldokumenteret at det tager op til 20 minutter fra vi afbrydes af f.eks. en notifikation, til vi igen opnår det samme niveau af fordybelse/fokus som før forstyrrelsen.

Skærme er kommet for at blive, men med den viden vi har om den fysiske bogs positive indflydelse på forståelse af det læste, er det måske værd at genindføre læsetræning – ikke på skærm, men i dejlige gammeldags fysiske bøger.

Streetfood på SFE

Hvert år gennemføres forskellige temaer i skolens 10. klasses årgang, hvor undervisningen konverteres til praktiske opgaver forbundet med det igangværende projekt og tema. I dette skoleår havde man valgt at iværksætte »Projekt Streetfood« med mad fra alverdens lande.

Efter nøje planlægning af alt lige fra opskrifter, budget, indkøb og fremstilling af maden, sideløbende med opstilling og udsmykning af de mange stande i »Balladen«, kunne der åbnes op og bydes velkommen til skolens øvrige elever og ansatte, som kunne nyde den dejlige og spændende mad.

Hver bod havde valgt retter, som var særegne for netop deres land. I den italienske bod serveredes der lækre hjemmelavede piz-

zaer, i USA-boden Fried Chicken, i Vietnam-boden kunne man få rispapirsforårsruller, i Frankrig-boden Creme Brulé, i Mexico-boden Tacos og i Kina-boden bød man på WonTon cookies. Eleverne havde virkelig lagt sjæl og fantasi i fremstillingen af det hele og var stolte af deres vellykkede projekt, – med god grund. Tak for maden og oplevelsen!

Udflugter med foder til hjernen og til fællesskabet

Når vi drager ud fra skolens matrikel, mod udflugtsmål og fælles oplevelser, giver det anledning – og stof – til eftertanke.

Hvad var det vi så?

Hvad skal vi bruge det til?

Hvad hørte vi?

Meget kan læses i bøger eller ses på en skærm, men der er en særlig absorbtion i vores bevidsthed af det fysisk oplevede, som nogle gange lige skal tygges på, mærkes efter, forundres over, – før det lagres som forståelig viden. Og noget skal måske slet ikke hverken forklares eller forstås, men blot opleves.

Sådan kan man godt have det med LandArt.

Rundt om Sdr. Felding har en række kunstnere været på spil og opstillet forskellige værker, –nogle giver umiddelbart mening, imens andre synes komplet uforståelige. Og ja, det kan være svært indimellem at forstå en kunstners krøllede hjerne.

Sådan har jeg det i hvert fald, når jeg bevæger mig rundt ude ved »Skovsnogen«, hvor man har samlet en stor ræk-

ke mystiske og underfundige kunstværker i skoven og landskabet.

Man undres og forundres.

Og det er sjovt at høre elevernes meget forskellige udbrud, når de oplever stedet.

Der er ikke nødvendigvis nogen logisk forklaring på kunstværkerne derude, men det er sundt og godt indi-

mellem blot at tillade skæve indtryk adgang til ens bevidsthed –og lade oplevelsen lande uden store forklaringer eller analyser. På den måde får vi hver især vores egen oplevelse.

Og vi behøver ikke forklaringer på alt.

En stor del af skolen besøgte desuden udstillingen FLUGT ved Oksbøl i efteråret. Denne udstilling, som rummer fortællinger om bl.a. jødeforfølgelse og flygtninge gennem tiderne, var virkelig noget som optog vores elever med stor alvor. Det var bevægende fortællinger fra rundviserne og informative displays, som gav stor indsigt i hvilken vanskelig skæbne flygtninge må rumme.

Her er der på en helt anden måde tale om kunstværker og opsætninger, som må og skal give meninger og tanker om livet på flugt for at overleve og skabe sig et liv et fremmed sted.

Museet har til formål gennem sanserne at bibringe beskueren viden og forståelse for flygtninges vilkår og skæbner i en tid, hvor flygtningestrømmen er enorm og uroen i verden endnu større.

Eleverne får gennem besøg og oplevelser som disse, udvidet deres forståelse for verden omkring dem gennem deres sanser, hvilket fremmer både oplevelsen og forståelsen heraf.

Derfor er ture ud af huset så vigtige. Af Sanne Lyby

Fastelavn vs. Halloween

I Danmark har det igennem generationer været en tradition at man, i anledning af Fastelavn, – har klædt sig ud i farverige og festlige kostumer, – børn såvel som voksne.

De fleste ser mest Halloween, som noget der har sneget sig ind i Danmark fra USA, som i mange år har gjort meget ud af netop denne tradition, hvor udklædning også er en del af det. Men egentlig stammer det formentlig fra en Keltisk fejring af et nyt år, hvor de døde rejser sig fra dødsriget for at hjemsøge og skræmme deres levende slægtninge. Græskarmændene skulle efter sigende skræmme disse genfærd væk.

Fastelavn derimod har rod i den katolske/kristne tradition, hvor man inden man skulle faste i 40 dage inden påsken holdt en fest, hvor man tillod sig at mæske sig i lækkerier inden den strenge fastetid. Når man slår »katten af tønden«, er det tillige en gammel tradition, som holdes i hævd. Katten blev i tidligere tider opfattet som et mystisk dyr, som måske repræsenterede det onde. Derfor havde man bogstaveligt talt en levende kat i tønden, som skulle slås ud af tønden.

På SFE nøjes vi dog med at fylde tønden med lækkerier, som eleverne efterfølgende kan hygge sig med.

Efterhånden opleves det dog, som om Halloween er ved at udkonkurrere fastelavn, som anledningen til at klæde sig ud.

I Sdr. Felding har vi en særdeles aktivt borgerforening, som efterhånden har skabt en tradition

menkomst i skoven omkring Skjern Å og byens shel terplads. Her er vores skole ligeledes inviteret, og der med bliver det et fint samarbejde mellem skole og by, – og dermed et betydeligt deltagerantal. Der er gys og gru for alle pengene og vores uhyggeligt udklædte elever havde en herlig aften sammen med de delta gende borgere fra Sdr. Felding.

På SFE vælger vi dog ikke side, men vælger derimod »både og«.

I skoleåret 23/24 bød begge anledninger ind til det store festlige udklædningsshow, med succes i begge sammenhænge.

Eleverne griber stadig gladeligt muligheden til at feste og fornøje – og således blev begge events gennemført med stor succes.

Victoria, elevhold 22/23 + 23/24

Jeg får fat på Victoria en aften, hvor gensynsglæden i telefonen er mærkbar. Jeg oplever at Victoria inden samtalen, har gjort sig en del tanker om, hvad et egentlig var hun oplevede, både undervejs i sin skoletid på SFE, men især hvorfor det var så svært at forlade. Victoria går i dag i gymnasiet.

TILBAGEBLIK

blev jeg mindet om den ensomhed, jeg ofte havde følt i min folkeskoletid før efterskolen.

Victoria starter med at fortælle:

»Jeg kom fra en lille by uden for Esbjerg, langt fra venner og skolekammerater, hvor det ikke var så nemt, at få eller fastholde nære relationer. Jeg har ingen søskende og kunne derfor godt føle mig lidt ensom indimellem.

At jeg tillige er ordblind, kunne godt til tider gøre skolegangen udfordrende.

Jeg er en pige, som er meget social og elsker at være sammen med andre mennesker og netop det, var en af de ting jeg fandt på efterskolen. Udover at det præcis var ’lige mig’, at omgås så mange kammerater, så fik jeg også lært at søge og skabe kontakten, – og danne de nære relationer på en helt anden måde end tidligere. Jeg fik langt mere mod til at henvende mig til andre og skabe en forbindelse. At være i det fællesskab, som jeg oplevede på efterskolen, gjorde også at jeg lærte at føle ansvar på en ny måde overfor mine relationer og venner. Den du er og den adfærd du udviser, får pludselig en ny betydning, når man bor sammen og er så tæt på hinanden, som man er på en efterskole. Det var vildt hårdt, da min efterskoletid var ovre, og jeg skulle sige farvel til dem alle og mine lærere, – og til en tid med så meget socialt sammenhold og aktivitet. Pludselig

Den måde man lærer at leve og omgås hinanden på, på efterskolen blandt så mange, tror jeg helt klart har været med til, at jeg har været meget bedre til at mobilisere det mod, der skal til, for at få dannet de kontakter og relationer jeg har på mit gymnasie, hvor jeg går nu. Det havde jeg nok ikke turdet tidligere.

På den faglige side, oplevede jeg lige pludselig, at jeg også kunne få gode karakterer. Meget bedre end tidligere. Jeg fik lært at bruge mine hjælpemidler og det blev klart for mig, at også jeg kunne vælge et gymnasie, hvis jeg ville. Jeg var vild med at man på SFE fik lært at få øjnene op for, at man også kunne bruge sin ordblindhed til noget andet, – noget kreativt. Når man er ordblind, kan man nemlig sagtens være beriget med en virkelig god udviklet kreativ sans, hvilket vi fik lov at prøve kræfter med i et forløb, hvor vi skulle omsætte en novelle til et kreativt udtryk i form af billeder og skulpturer, som blev udstillet rundt om på skolen. Det var en sjov og lærerig måde, at se nye sider af sig selv med positive øjne.

I dag er jeg glad for de kontakter jeg fortsat har med nogle af efterskoleveninderne«.

Et køkken i bevægelse

Skoleåret 23/24 blev året, hvor der blev skiftet ud på kokkeposten i køkkenet. Anders valgte af familiemæssige årsager nye veje – at komme tættere på hjemmet, og er nu startet som dagplejer.

Derved skulle en vigtig stilling besættes i køkkenet – og Søren kom til.

Ny mand i køkkenet giver ny inspiration. Men også skeptiske elever

Når man starter som kok midt i et skoleår, er der helt klare holdninger fra eleverne om, hvordan maden skal være. De har været vant til

Anders’ mad. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at køre tingene på, men små ændringer, kan have store betydninger for vores elever.

Det har været en kæmpe omvæltning, både for Søren, at komme ind i et efterskolekøkken, men på sin vis også for mig, for der kommer automatisk nye rutiner. Anders og jeg kørte tingene på en måde, Søren og jeg kører det på en anden måde, men det har fungeret på hver sin måde.

Eleverne har spurgt meget ind til hvem jeg bedst kunne li’ at arbejde sammen med, men jeg har måtte forklare dem, at sådan kan man ikke vælge. Det ville være det

Af Malene Ebbesen

samme som, at skulle vælge hvem af sine børn man elsker mest

Men som altid når vi når skoleårets slutning, har vi nået vores mål. Eleverne tør noget mere end det de gjorde til at starte med. Opstarten er altid lidt hård, når eleverne bliver præsenteret for retter, der smager anderledes end de er vant til hjemmefra, og nogle af retterne har de måske aldrig hørt om. Når eleverne sidst på året kommer og fortæller, at vi har rykket deres grænser, og de nu spiser noget mere end de gjorde, da skoleåret startede, så bliver vi som kokke rigtig glade.

Vi sætter altid en ære i, at tilberede og præsentere maden ordentligt, men vi ved også godt, at det kan være svært at ramme 100 glade elever hver dag. Alle smagsløg er forskellige, og dermed vil der være udfordringer, men vi tager kampen op, og vi synes selv det lykkes ret godt.

Det er så vigtigt for os, at eleverne oplever, hvor dan madens verden kan gøre noget godt for deres krop, deres humør og de res fællesskab.

Søskende på efterskole

Sdr. Feldings Efterskole har altid glædet sig over, hvor mange søskende af tidligere elever, som vælger vores skole, når det bliver deres tur til at tage på efterskole.

I år indførte vi noget nyt, som bestemt er kommet for at blive, nemlig en »søskende-weekend«.

En weekend i det tidlige forår fik alle vores elever muligheden for at invitere en søskende på efterskole for en weekend, – en weekend fyldt med alt det skønne, som hører efterskolelivet til: masser af fællesskab, fælles aktivitet og fælles oplevelser.

Det var en fornøjelse at opleve, hvordan vores elever med stolthed viste både deres søskende og deres skole frem og var dermed de egentlige værter for arrangementet.

Der blev grinet og svedt og hygget i alle hjørner og kroge og alle virkede til at have et par fantastiske dage med skolen, som rammen om det hele.

Ud over at have haft en dejlig weekend-oplevelse, var vores fornemmelse tillige, at der knyttedes nogle bånd

mellem ikke blot de egentlige søskende, men også mellem efterskolevennernes søskende. Så måske mødes nogle af dem om nogle år på SFE og kan til den tid, kalde skolen for deres efterskole.

Bryllupsfejring på SFE ... et festligt weekend-tema

En sol- rig forårsweekend kunne man på SFE ud over det smukkeste brudepar, møde den pinlige onkel, den udfordrende maid of honor, de lystige brudesvende, de uopdragne fætre og kusiner, den tårelabile svigermor og hele bryllupsselskabet, der alle siden fredag eftermiddag, havde arbejdet hårdt, for at blive klar til den festlige fejring af parrets store dag. Alt var helt efter bogen, med den flotteste bryllupskage og de fineste taler. Det eneste, som skilte sig ud fra tidligere års bryllupsfester på SFE, var at parret i år begge var i de fineste brudekjoler. Pigerne havde bogstaveligt talt en fest og alle de kendte bryllupsselskabslege blev gennemført, til alles store fornøjelse. Weekenderne på SFE har alle deres eget tema og kan vælges efter lyst og interesse. Men fælles for dem alle er, at det er hyggeligt og rart at tilbringe en afslappet weekend på skolen, hvor et tilvalgt tema danner grundlag for fællesskabet.

Udover bryllupsweekend kan nævnes:

- LAN-party

- »Den store bagedyst«

- Spring-weekend

- Casino-weekend

- »Ud i det blå«

- Filmmarathon

Et åndehul i en udfordrende skoleuge

Hvad gør man, når det bare bliver lidt for svært at fastholde engagementet en fuld skoleuge?

Dette er en kendsgerning for enkelte af vores elever, –især blandt drengene. Har man bare uro i kroppen og virkelyst, kan mange timer på skolebænken være en utrolig stor udfordring.

Så er gode råd dyre. For det er indiskutabelt, at det påvirker både indlæring og omgivelserne, når uroen og frustrationen bliver for stor.

Som en del af den »modne generation« på skolen, kan man godt af og til fristes til at ønske sig tilbage til tidligere tiders »Mesterlære«, hvor en ung kunne skippe bøgerne og i stedet komme i praktisk lære hos en mester og derigennem erhverve sig de færdigheder og den uddannelse, som de i virkeligheden drømmer om, uden først at skulle trækkes igennem 10 lange skoleår, før de kan stå med afgangsbeviset, – måske et tvivlsomt et af slagsen – i hånden, før de kan få op

Men hvordan kan vi så hjælpe disse unge, så de ikke nødvendigvis skal opleve skolepresset helt så hårdt?

Man kan nemlig også forestille sig, at indlæringen kompromit teres, hvis presset er for stort, – og at man derfor måske med fordel, kunne lette presset en smule, ved at tilbyde et afbræk i ugens løb, hvor den unge kan få en pause fra skolebordet og bruge sine fysiske og håndværksmæssige kompetencer.

Det kunne måske oveni købet bidrage til større undervisnings- og indlæringsparathed og dermed øge udbyttet af undervisningen og resultaterne heraf, i den sidste ende. Af og til giver vi det faktisk et forsøg på SFE.

Vi har i årenes løb haft elever, som har haft en enkelt dag på en bondegård, et økologisk landbrug, en entreprenør, en tømrer og andre muligheder, hvor de for en stund ikke skal sidde stille, men i stedet aktivt kan bruge hænder og krop.

Vi er i disse tilfælde meget opmærksomme på, at det ikke påvirker det pensum, vi er forpligtede på at bibringe eleverne mhp deres afgangsprøver. Men er velbefindendet godt, skærpes indlæringen, hvilket er hele filosofien bag tiltaget. Og vi er taknemmelige for, at vi netop som efterskole – og dermed en fri skole, kan tage imod det imod den velvilje vi møder fra de samarbejdspartnere omkring skolen, som gør det muligt, at vi kan tilbyde en sådan ordning i kortere eller længere tid. Af Sanne Lyby

Linje- faget rytme er fast inventar på skemaet her på SFE.

Rytme - linjefagstur til gymnastikgalla på BGI

Gennem årene har faget budt på forskellige udfordringer og forskellige linjefagsdage.

I år blev linjefagsdagen brugt helt anderledes. Rytmeholdet fik nemlig lov til at tage af sted til gymnastikgalla på BGI. Det blev en aften, hvor vi fik set en hel masse forskellige gymnastik og fik lov til at se, hvad det kan blive til, hvis man holder fast i gymnastik efter efterskolen.

Pigerne var optaget af aftenens program, og de var nysgerrige, spørgende, snakkende og en kæm pe fornøjelse at have med på turen.

tige gymnaster på både efterskoler og voksenhold. Det hele var pakket ind i en flot lyssætning, der gjorde det til alt andet end den almindelige gymnastikopvisning.

Det blev en rigtig hyggelig og dejlig afslutning på endnu et skønt rytmehold.

Af Marie Houbak

Vi så vilde spring, seje dansehold, en flok konkurrencespringere, hals brækkende akrobatik og megadyg

Så ruller bussen mod opvisninger

Efter utallige timer i hallen med fællesgymnastik, så sagde kalenderen endelig marts og opvisninger. Der var spænding i luften, da bussen første gang trillede af sted tidligt lørdag morgen mod den første opvisning ude af huset.

Den første weekend i marts besøgte vi Ribe, Vejle og Them. Tre gode opvisninger, hvor man dog også godt kunne mærke, at en ny hal kan give lidt udfordringer og usikkerhed.

Den tredje weekend i marts var der run på.

Vi var i Give fredag aften, lørdag var vi i Blåhøj og videre til Ringkøbing, og søndag sluttede vi af med lokalopvisning i Sdr. Felding.

Her var det tydeligt, at erfaringen fra den første weekend gav mere sikkerhed på gulvet, og eleverne leverede fire fantastiske opvisninger. Især fredag aften står tydeligt for mig.

Det var en skøn gymnastikaften i Give, hvor vi var med fra start til slut. Der var god opbakning – både til vores opvisning,

Af Marie Houbak

men også fra vores elever til de efterfølgende hold. Og så var der adskillige tidligere elever klar på tribunen, da vi gik på gulvet.

Det var en af de aftener, hvor jobbet som efterskolelærer og gymnastiklærer gav ekstra god mening.

Grundlovstalen

Grundlovstale 5. juni

Af Peter Hegaard

Talen jeg har skrevet i år kan deles op i 3 faser – Fortid, nutid og fremtid. Først skal jeg tale om fortiden. Vi skal tale om hvilken betydning grundlovsdag har i Danmark. For at kunne svare på det, så er vi nødt til at kende historien. Den 5 Juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske grundlov. Demokrati kan også oversættes til folkestyre. Det vil sige magten ligger nu ved folket og ikke kongen eller dronningen. Den 5. juni 1915 bliver Danmarks folkestyre dobbelt så stort fordi denne dato markere datoen hvor kvinderne fik stemmeret. Danmarks nuværende og gældende grundlov blev indført den 5. juni 1953.

Nutiden

I dag er grundlovsdagen fejret på mange måder. Vi har her på skolen siden skolen blev grundlagt, hvert år lavet et grundlovsløb, det grundlovsløb i lige om lidt skal være med til. Når vi laver grundlovsløbet er det for at vores elever bliver en del af vores historie. Grundloven sikre os blandt andet: ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed. Disse ting er i dag noget vi tager for givet, men sådan er det ikke alle steder.

Fremtiden

Og hermed kommer vi til fremtiden. I Danmark har vi siden den sidste ændring af grundloven, som samfund ændret os radikalt. Vi er blevet til et multietnisk land, hvor der er kommet en anden forskellighed blandt indbyggerne. Vi er ikke længere et land, hvor størstedelen lever af landbrug. Vi søger mere og mere mod storbyerne. Kulturen i byerne skifter til at være mere inspireret af verden omkring os.

Når I, i fremtiden skal tage stilling til en ændring, så vær opmærksom på hvad det giver os. Hvis grundloven skal ændres skal den stemmes igennem ved en folkeafstemning.Vær opmærksomme på om ændring er til det fælles bedste. Vi har noget unik som vi skal værne om og passe på. Vi skal passe på hinanden og på vores grundlov. God grundlovsdag og god 5. juni.

Grundlovsløbet

Vejret var med os igen i år på denne Grundlovsdag, hvor det traditionsrige løb skulle finde sted. Løbeskoene var snøret og stemningen høj, – men in den løbet kunne skydes i gang, holdt Peter en rigtig fin Grundlovstale til for samlingen af elever og ansatte, hvor der blev sat ord på hvad Grundloven betyder for os alle og vores samfund, –og at det rent faktisk er noget vi skal sætte over- ordentlig stor pris på. Himlen var blå med smukke drivende lammeskyer og Dannebrog vejrede over skolen, da elever og lærere satte afsted, for at få en plads, på den eftertragtede top 50.

med tiden 7.13 og ej heller den ligeså legendariske Laura Thomsen fra årgang 15/16 i tiden 9.29, og det lykkedes heller ikke i år, men der blev gjort et virkelig godt forsøg.

Blandt eleverne løb Sebastian fra 10. klasse med dette års bedste tid for drengene, imens det for pigernes vedkommende blev en delt 1.

Ingen havde endnu formået at vælte legendariske Andi Kammersgård fra årgang 12/13 af pinden

plads mellem Emma Ross og Mathilde E., begge 8. klasse i tiden 12:51, hvilket bragte pigerne ind på skolens Top 50. For lærernes vedkommende løb Katrine som første kvindelige lærer i mål og slog der ved tidligere tiders lærer-rekord. Hos mændende løb Peter i mål som den første.

Efter løbet var det tid til velfortjente grillpølser og sodavand for at fejre en god dag og et fint arrangement.

Top 50 drenge ........................ Tid: Årgang:

Andi Kammersgaard 7:13 12/13

Anders Thy 7:20 09/10

Rasmus Klitte

7:20 20/21

Lasse Lykke ......................... 7:29 10/11

Daniel Koldby 7:29 20/21

Andreas Strange 7:29 19/20

Mike Bank 7:30 14/15

Søren Danmark ....................... 7:30 10/11

Lui Jakobsen ......................... 7:34 06/07

Jesper Allerslev 7:37 19/20

Rasmus Kruse 7:42 11/12

Laust Laustsen 7:43 06/07

Joachim Libergreen .................... 7:43 10/11

Lasse Kirkegaard 7:48 06/07

Janick Max Hauge Pedersen 7:52 22/23

Sofus 7:53 21/22

Noah Nielsen ......................... 7:54 20/21

Anders Nielsen ....................... 7:54 10/11

Mikkel Tamberg 7:57 21/22

Christian Jørgensen 7:58 14/15

Viktor Filsø A 7:59 20/21

Alex Jensen .......................... 7:59 07/08

Marinus Beek ........................ 8:03 20/21

Michael Uglebjerg 8:04 07/08

Andreas Rahbek 8:05 20/21

Joachim Schultz ...................... 8:07 11/12

Jonas Winther ....................... 8:07 08/09

Hans Christian 8:10 16/17

Silas G 8:10 21/22

Lars Dralle 8:13 11/12

Asger Dybvad ........................ 8:13 06/07

Kenni Vilstrup ........................ 8:14 07/08

Søren Lauridsen 8:16 14/15

Theis 8:16 16/17

Kasper (ko) Christensen 8:18 11/12

Mikkel Buus .......................... 8:19 20/21

Mathias Lemmer 8:20 07/08

Sune Hansen 8:21 19/20

Lasse Holk 8:28 16/17

Tobias R ............................ 8:29 16/17

Julius .............................. 8:32 16/17

Gustav 8:37 21/22

Mikkel Thomasen 8:39 16/17

Nick 8:39 16/17

Nicolaj DS ........................... 8:40 18/19

Mathias ST .......................... 8:40 16/17

Sebastian Bruhn Pedersen 8:43 22/23

Christian Ø 8:45 21/22

Sebastian SH ........................ 8:51 21/22

Royyan ............................. 8:58 19/20

Top 50 piger.......................... Tid: Årgang:

Laura Thomsen 9:29 15/16

Tenna 9:32 10/11

Rebekka Jakobsen 9:42 14/15

Pernille Jørgensen ..................... 9:45 17/18

Sigrid Beier 9:49 20/21

Tina Bolis 9:50 07/08

Malene Corfitsen 9:52 07/08

Pernille Fromberg .................... 10:01 08/09

Celina ............................. 10:02 13/14

Mette Danmark 10:05 11/12

Rikke Kaastrup 10:10 18/19

Freja Pedersen 10:12 12/13

Johanne ........................... 10:21 15/16

Janni Weiergang 10:22 07/08

Mette CP 10:25 15/16

Sissel B Nielsen 10:33 07/08

Rikke Thomsen ...................... 10:44 11/12

Camilla Knudsen . . .

10:45 11/12

Mie Eskildsen 10:48 09/10

Linda Kjeldsen 10:50 14/15

Maria Linding 10:50 15/16

Emma Bæk ......................... 10:55 14/15

Kamilla Vilsborg ...................... 10:55 14/15

Emma Wurts 11:00 13/14

Didde Grønne 11:04 13/14

Mette Ilskov ......................... 11:05 07/08

Susanne Fromberg ................... 11:07 13/14

Trine 11:23 14/15

Olivia Thyme 11:34 20/21

AC 11:39 21/22

Rikke Iversen ........................ 11:40 16/17

Karoline ............................ 11:40 21/22

Rebekka F 11:55 16/17

Sille 12:17 16/17

Louise Skoven 12:26 20/21

Jane ............................. 12:30 16/17

Thilde Thomsen 12:36 20/21

Emma Ross Feddersen 12:51 23/24

Mathilde Roland E. 12:51 23/24

Janni O ............................ 12:55 16/17

Line ............................. 13:00 16/17

Signe Dahl 13:13 20/21

Emilie SA 13:17 21/22

Emma Sejr 13:26 20/21

Thilde ............................. 13:28 16/17

Rebekka Andersen ................... 13:30 20/21

Karoline Dahlgaard Frandsen 13:36 23/24

Agnes Brandt Henriksen 13:41 23/24

Liv Hedehusene ...................... 13:47 18/19

Louise Else Knudsen ................ 13:52 23/24

Hip hip hurra...

Der er naturligt mange fødselsdage at fejre på SFE, – og en klog mand sagde engang: Man skal huske at fejre alle sine mærkedage!

På SFE betyder det at flaget hejses og der bliver sunget fødselsdagssang ved middagsmaden og man får en lille gave fra en fødselsdagspose.

Men hvad så, hvis man har fødselsdag på en

Jamen, de som har det, skal naturligvis også fejres!

Det gør vi ved, at vi én gang i løbet af foråret samles til en kæmpe fødselsdagsfejring med fødsels-dagslege, sjov og ballade, – og en kæmpe lagkage og sodavand.

Ingen bliver snydt – for alle skal fejres!

Afslutning af et efterskoleår

Når de afsluttende prøver ved skoleårets slutning er overstået, sænker der sig en form for vægtløs tilstand blandt eleverne, hvor de flyder mellem hinanden som en stor homogen masse, der slet ikke kan få nok af at være »i live«.

Et efterskoleår er en intens oplevelse for de fleste og derfor er det naturligvis tilsvarende med fare for et vist vacum, når det er slut. Derfor, – når det er lykkedes at samle et hold til netop »et hold«, så er de utroligt vigtigt at afslutningen bliver både intens og mindeværdig.

På SFE sker der rigtig meget den sidste uge inden sommerferien. Alle mand er så at sige »på dæk«. Alle de ingredienser som i blev nævnt i artiklen om opstart på et skoleår, er nu tilbage posterne og alle sejl er sat til.

Af Sanne Lyby

Ofte byder vejret på denne årstid heldigvis til udendørsaktiviteter, så selvom der ikke er gang i en planlagt aktivitet (som der er virkelig mange af…), så samler eleverne sig ved kanalen, på plænen, ved shelters eller hvor der kan findes plads og ro til snak og nærvær. Meget foregår i kontaktgrupper, men ligeså værdifuldt er det at hele holdet er samlet til dyster af forskellige slags.

I outro-ugen finder også skolens årlige gallafest sted. Her er de helt store skrud fundet frem og aftenens festli-

ge indslag er helt klart, når eleverne giver gymnastikopvisning i lange kjoler og jakkesæt. Balladen er pyntet som var det en kongelig sammenkomst og køkkenet har kreeret den lækreste mad og velvillige forældre har stillet sig til rådighed for at hjælpe med servering og oprydning. På plænen står SFE-baren og serverer festlige og farverige cocktails.

»Sidste nat med kliken« er sjældent en nat, hvor man får meget søvn. Her gennemførtes igen i år Camp SFE, hvor eleverne efter den afsluttende rengøring og aflåsning af det der gennem året udgjorde deres hjem, nu rykker i telte på camp-pladsen ved kanalen. Så er der bål, sang, hygge og snobrød hele natten til den lyse morgen. Da solen stod op ramte virkeligheden! Nu var det slut! Der blev krammet og tårerne flød hos mange, imens telte og soveposer blev pakket sammen, inden turen gik til hallen, hvor forældrene ventede på at se gymnastikopvisning. I en stor cirkel kunne eleverne nu få lov at give kram eller hånd og sikre, at de alle fik sagt farvel til alle.

Herefter var der taler og det legendariske slideshow med fotos fra året som nu var gået, inden den egentlige translokation med udlevering af eksamensbeviser kunne finde sted. Et bevis i venstre hånd, et fast håndtryk i højre, øjenkontakt og et stolt øjeblik fra både elev, forstander og forældre. Det er alt sammen meget højtideligt og mange går uden tvivl derfra med eksamensbeviset, som en god vidnesbyrd om, at noget virkelig vigtigt var lykkedes for dem.

Tillykke til jer alle sammen!