Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2019

Page 1

kirkebladet.nu

ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E

KIRKEBLADET »Hildegard af Bingen« af Agnete Brinch

G U D O G H OTD O G

side 4

S OM M ER KONC ERT s i d e 5 K I R K ESTAFETTEN

side 7

NR. 2 · SOMMER 2019


på d e n 2 . s i d e

Hildegard af Bingen HILDEGARD AF BINGEN – »EN BASUN FOR GUDS MUND«

Hildegard af Bingen (1098–1179) er så populær som aldrig før. I sin levetid var hun anerkendt og elsket som profet. I vores tid er hun igen blevet en kultfigur. Mange er optaget af hendes helhedsopfattelse af livet. Nu bages der brød efter Hildegard-opskrifter; der sælges Hildegard-naturmedicin; der sælges bøger om hende; der undervises i Hildegard-diæt og helselære, og udgivelser af hendes musik ligger ind imellem øverst på hitlisterne. Hvor meget af alt dette, hun selv fandt på, står hen i det uvisse; men denne fremtrædende kvinde må have haft utrolig stor karisma, siden hendes ry holder sig levende her næsten 1000 år senere. Levnedsskildringen Vita, som to munke begyndte endnu i Hildegards levetid, fortæller om hendes lange liv og store værk. At beskrive alt dette på en enkelt kirkebladsside er en helt umulig opgave! Givet som tiende Hildegard af Bingen blev i 1098 født ind i en rhinlandsk adelsslægt. Da hun var det tiende barn, blev det tidligt bestemt, at hun skulle gives som tiende til klosteret. Medvirkende var også, at hun allerede fra 2-3 års alderen fik voldsomme visioner. Som 8-årig blev Hildegard således givet til benediktinerklosteret Disibodenberg. Her var der oprettet et lille kvindeanneks til den unge kvinde Jutta von Sponheim, som kom til at opdrage Hildegard. Hun oplærte hende i liturgi og kortjeneste, håndarbejde, husførelse og brugen af lægende urter. Munken Volmar var Hildegard en tro følgesvend gennem det meste af livet og lærte hende bl.a. latin. Som 15-årig aflagde Hildegard sit endelige klosterløfte. Efter Juttas død i 1036 blev Hildegard valgt som leder af klosterets voksende kvindeafdeling. Hildegard var fra barn af syg og svagelig. Hun fik tidligt sine første uforklarlige visioner, hvilket gjorde hende ensom og menneskesky. Ofte fik hun voldsomme smerter og lammelser i benene. Som voksen vendte disse sygdomsperioder tilbage, hver

2

gang hun ikke efterkom de beskeder, hun fik af Gud i sine visioner, som munken Volmar i øvrigt hjalp hende med at skrive ned. Profetissa Teutonica I 1141 udkom hendes første visionsskrift Scivias. Gud havde befalet, at visionerne skulle nedskrives og udgives, men en kvindelig profet var en umulighed. Først efter at en delegation fra Disibodenberg havde forhandlet i lang tid på allerhøjeste sted, blev det tilladt hende at offentliggøre profetierne. Ikke mindst paven var begejstret. Herefter blev Hildegard kendt over hele det kristne Europa. Hun brevvekslede med almindelige mennesker og med paver, konger og kejsere i hele den vestlige verden, og hun var ikke bange for at ytre sine mishag. Et arbejdsomt og langt liv Hjemme på Disibodenberg strømmede kvinderne til klosterets kvindeanneks, som blev alt for lille. Belejligt nok fik Hildegard en vision om at skulle bygge et nyt kloster, hvilket resulterede i nonneklosteret på Rupertsberg. Folk kom i hobetal, fordi Hildegard havde ry for at være lægekyndig. At det ry ikke var uden grund, kan man læse i hendes to naturvidenskabelige værker, der også i dag vækker interesse pga. helhedstænkningen af krop og sjæl. Ud over sine visionsbøger og naturvidenskabelige værker skrev Hildegard en bog om livskundskab/ etik og komponerede musik, der nu igen finder spirituel genklang hos søgende mennesker. Som 6070 årig tager Hildegard på trods af svagelighed og tilbagevendende sygdom på fire store prædikenrejser – vel at mærke på hesteryg! Den 17. september 1179 dør Hildegard som 82årig. Der fortælles om undere ved hendes grav. Men et af de største undere er vel, at hun og hendes værk stadig er kendt og elsket den dag i dag. Hvis man vil vide mere om Hildegard, kan man med fordel læse Annelise Marstrand Jørgensens romaner: Hildegard 1 og 2.


KVINDER DER FORANDRER VERDEN : HILDEGARD VON BINGEN (1098-1179) – EN ÅNDELIG ROLLEMODEL

Hendes ånd har levet gennem århundreder – i musikken, videnskaben, kunsten, sygeplejen og meget andet. Hildegard von Bingen er den ældste rollemodel og kvinde der forandrer verden næst efter Jomfru Maria som jeg har ladet mig inspirere af. Missionen med Hildegard von Bingen og andre kvinder der har forandret verden, er at lave tidløse portrætter af kvinder, som kan tjene som rollemodeller for vores og kommende generationer. Min ambition er at understøtte FN’s femte af i alt sytten verdensmål; at fremme kvinders og pigers universelle rettigheder og muligheder. Hvilket igen vil løfte hele befolkninger til bedre levevilkår og velstand. Kvindens kraft – historisk og kunsthistorisk – løftes og synes tydeligere for begge køn, med fokus på rollemodellerne. Som dette Hildegard von Bingen portræt skaber værkerne en tavs scene.

Dette giver igen rum til eftertanke, udenfor tid og udenfor sted. Udenfor rammen er der uendeligheden – hvor vi lever vores normale liv – og indenfor rammen er der ro, hvor hun træder frem på scenen. Der skabes et rum – hvor hun

lever – en historisk sprække i tiden. Øjet henføres til at hvile på hende og reflektere over denne rollemodel, som har overlevet gennem århundreder. Hildegards portræt er inspireret af Anne Lise Marstrand-Jørgensens bøger om hendes liv og levned. Selve ansigtet er en hyldest til Wilhelm Hammershøis portræt af sin søster Anna Hammershøi fra 1800-tallet. Denne indre verden er en kilde til evig inspiration for mig. Det stadig »ubeskrevne blad«, som et ungt ansigt afspejler – hvilke skjulte evner og kommende historier ligger der ikke i det. Portrættet er også et udtryk for, at vi drages og forelskes i det skrevne – men til særdeleshed også i det billedlige. Som en guddommelig kilde og kraft, som vi har i os – og som jeg har forsøgt at udtrykke i dette portræt af Hildegard von Bingen. Farverne i ansigtet komplimenterer hinanden. De grønne toner understreger den skabende røde mund, hvor hendes musik fødtes gennem melodi og tekst. Blikket er indadvendt og inderlig, og understreger netop den indre dialog og verden, som skabte (u)roen, de store tanker og idéer. Agnete Brinch

GUD OG HOTDOG Småbørnsgudstjeneste for alle. Tag dit yndlings tøjdyr med til Noas ark. Børn døbt i 2015 modtager en invitation til at fejre 4-års dåbsjubilæum. Dåbsjubilarer får en Børnebibel som gave af deres kirke. Efter gudstjenesten spiser vi hotdogs og hygger og leger sammen. I Alslev torsdag 13. juni kl. 16.30. For børn fra Billum og Janderup er gudstjenesten fælles fredag 21. juni og holdes i Billum kirke kl. 16.30. Husk – alle er velkomne! Sig det til din nabo! Tak for et tip om, hvor mange I kommer til Anne Mette på amwg@km.dk eller 23 32 61 33. Vi beder om en donation på 10 kr. pr. pers. til maden.

3


AKTIVITETSKALENDER juni - august 2019

ALSLEV

MAJ Søndag 26.

5. s. e. påske

10.30 BRJ

Torsdag 30.

Kr. Himmelfart

9.00 AMG

JANDERUP

BILLUM 9.00 BRJ

10.30 AMG

JUNI Søndag 2.

6. s. e. påske

10.00 AMG Konfirmation 19.30 Koncert m. Linette Hardt Hansen

Onsdag 5. Søndag 9.

Pinsedag

9.00 LH

Mandag 10.

2. pinsedag

14.00 Friluftsgudstj. Janderup ladeplads

Torsdag 13. Søndag 16.

16.30 AMG Børnegudstjeneste Trinitatis

10.30 LH

9.00 LH

Fredag 21. Søndag 23.

16.30 AMG Børnegudstjeneste 1. s. e. trinitatis

19.30 AMG i Dinnsens Skovpark

10.30 AMG

19.00 Kirkegårdsvandring

Tirsdag 25. Søndag 30.

10.30 LH

2. s. e. trinitatis

9.00 AMG

10.30 AMG

JULI Søndag 7.

3. s. e. trinitatis

10.30 LH

9.00 LH 20.00 Sommerkoncert

Onsdag 10. Søndag 14.

4. s. e. trinitatis

10.30 AMG

9.00 AMG

Søndag 21.

5. s. e. trinitatis

9.00 BRJ

10.30 BRJ

Søndag 28.

6. s. e. trinitatis

10.30 E. Paludan

9.00 E. Paludan

A U G U ST Søndag 4.

7. s. e. trinitatis

Søndag 11.

8. s. e. trinitatis

Søndag 18.

9. s. e. trinitatis

10.30 AMG

10.30 BRJ 9.00 AMG

10.30 AMG

13.00 Åens dag-koncert

9.00 AMG

9.00 Byfest Morgensang

Lørdag 24. Søndag 25.

9.00 BRJ

10. s. e. trinitatis

9.00

10.30

Vil du køre med? Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.

AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm • BRJ = Bodil Raakjær Jensen

4


det sker FÆLLES PINSEGUDSTJENESTE

Anden Pinsedag trækker menighederne i Alslev, Janderup og Billum traditionen tro ud i det fri og går sammen om at fejre pinsegudstjeneste. Det sker 10. juni kl. 14 på Ladepladsen vest for Janderup kirke. Vi fejrer pinse i det grønne under den høje himmel ned til Varde å. De gode pinsesalmer skal selvfølgelig synges. Et lille orkester spiller til. Tag egen stol med. Menighedsrådene giver kaffe og kage. Velkommen i det grønne!

FORTÆLLINGER FRA KIRKEGÅRDEN I ALSLEV Vore kirkegårde er fulde af historier, når der er nogen som husker og kan fortælle dem. Gå med på en kirkegårdsvandring i Alslev tirsdag d. 25. juni kl. 1920 i de dødes have. Hør fortællinger om menneskers liv, tid og betydning. Søren Hjort, Kurt Søgaard og Torben Pallesen tager os med på en vandring tilbage i tiden. Deltagere er meget velkomne til selv at bidrage med fortællinger, der gemmes bag navnet på en gravsten. Efter vandringen er der en forfriskning i konfirmandstuen. Arrangeret i samarbejde mellem Alslev menighedsråd og Lokalhistorisk Arkiv.

SCT. HANSGUDSTJENESTE I ALSLEV

Søndag d. 23. juni kl. 19.30 på pladsen i Dinnsens skovpark før bålet tændes. Præst Anne Mette Gundesen og organist Connie R. Jørgensen holder en kort børnevenlig andagt. Connie spiller til salmerne på skipperorgelet. Vi synger nogle gode sange. Spejderne er der. Kom og vær med!

SOMMERKONCERT I JANDERUP I løbet af sommeren vil der være koncerter i mange af områdets kirker. Janderup kirke åbner dørene for Sommerkoncert onsdag d. 10. juli kl. 20 med violinist Lada Fedorova og Benjamin Friis Nielsen, organist i Sct. Catharinæ, Ribe. De spiller værker af B. Bartok, O. Olsson og Fr. Schubert. Entré 50 kr.

MORGENSANG VED BYFESTEN I ALSLEV

Velkommen til morgensang i Alslev kirke lørdag d. 24. august kl. 9. Præsten fortæller en god historie og vi synger salmer man bliver glad af. Det er en god optakt til fællesmorgenbordet og rundstykkerne kl. 9.30. For både store og små.

VARDE-Å-DAG

Søndag d. 19. august fejres Varde-Å-dag med aktiviteter langs åen og ved Ladepladsen i Janderup. Janderup kirke er også med og åbner dørene. Nyd udsigten fra kirketårnet. Organist Connie R. Jørgensen og kirkesanger Linette Hardt Hansen giver minikoncert kl. 13.

5


KONFIRMATIONSDATO ÆNDRES I ALSLEV FRA 2022

Skolestrukturen i Varde ændres endnu engang, når den nye Frello-skole står klar. Fra skoleåret 2021-22 er det planen, at 7. årgang i Alslev skal gå på Lykkegårdsskolen. Det får indflydelse på konfirmationsdagen. For at samle konfirmationerne for eleverne på Lykkegårdsskolen i den samme weekend, så de også kan holde Blå mandag sammen, må konfirmationsdatoen rykkes til en uge tidligere. Fra 2022 flyttes konfirmationsdagen i Alslev fra Bededag til den forudgående søndag, som hedder 3. søndag efter påske. Men altså først gældende i 2022. Se fremtidige konfirmationsdatoer på hjemmesiden under Livets begivenheder – konfirmation.

NY MEDHJÆLPER PÅ ALSLEV KIRKEGÅRD

Efter 7 år som medhjælper ved Alslev kirke ønskede Mona Aanum nye udfordringer. Tak til Mona for god indsats! Menighedsrådet har ansat Tommy Sørensen som ny kirkegårdsmedhjælper. Tommy er 60 år, uddannet tømrer, bor i Varde. Han gift med bedemand Inge Breum. Deltidsstillingen på kirkegården giver mulighed for, at Tommy fortsat kan passe sit lille firma »Hus og Have« ved siden af med mindre tømreropgaver og havearbejde. Menighedsrådet siger velkommen til Tommy! Ved Alslev kirke glæder vi os til samarbejdet! Menighedsrådet

ENDELIG FULDTALLIGT MENIGHEDSRÅD I ALSLEV

Menighedsrådet i Alslev manglede medlemmer for at være fuldtalligt. Biskoppen gav tilladelse til at prøve at få de tomme pladser besat ved at holde suppleringsvalg i starten af 2019. Det lykkedes heldigvis. De 3 sidstnævnte på listen er de nye medlemmer: Johan Evensen, formand; Lene Langsig Hansen, næstformand og sekretær; Karin Mortensen, kontaktperson; Søren Gundesen, kasserer; Kaj Brix, kirkeværge; Søren Hjort, menigt medlem og Kurt Sø­ gaard, suppleant.

6

KONFIRMATION I BILLUM

Tillykke til disse unge mennesker, som fejrer deres konfirmation søndag 2. juni kl. 10: Mirjam Algra, Vr. Janderupvej 70; Maja Maria Bekker, Vesteragervej 13; Mads Winther Forsom, Hornsrevvej 2; Magnus Rhod Slott-Pedersen, Rømøvej 2; Johan Riaunet Hopp, Billumgårdevej 40; Peter Kjærgaard Nielsen, Kærgårdvej 9; Jakob Møller Eskildsen, Fanøvej 11; Christoffer Teglvang Nielsen, Skallingvej 5; Benjamin Nyborg Brink, Kildegårdvej 35, alle 6852 Billum.

DØBTE 27. januar, Janderup Kirke: Nohr Henneberg Baktoft, Janderup (Susan Henneberg og Rasmus Baktoft) 17. februar, Alslev Kirke: Mattias Thejl Hoeg, Alslev (Tanja Hoeg Møller) 10. marts; Janderup Kirke: Cecilie Bolding Kristiansen, Janderup (Camilla Bolding Kristiansen og Kasper Segerlund Kristiansen) 10. marts, Alslev Kirke: Simon Olsen Lauridsen, Alslev 10. marts, Alslev Kirke: Tim Damkjær, Visselbjerg

17. marts, Janderup Kirke: Alfred Bach Lund, Janderup (Mette Bach Mortensen og Carsten Krøyer Lund) 24. marts, Alslev Kirke: Oliver Meesri Kristensen, Alslev (Tatsaneewan Meesri og Ole Hedeager Kristensen) 7. april, Alslev Kirke: Nynne Høj Riber, Alslev (Shila og Joakim Høj Riber) 14. april, Janderup Kirke: Dagmar Foverskov Græsholt, Varde (Kirsten Skov Græsholt og Anders Foverskov) 21. april, Alslev kirke: Milas Falkesgaard Jensen, Alslev (Lone Vestergaard Hansen og Michael Falkesgaard Jensen)


kirkestafetten

Dannebrog DANNEBROG 800 ÅR

Til konfirmationen vajer Dannebrog i alle danske byer. Årets konfirmander hyldes med flag. Det er en unik dansk tradition. Når vi fejrer menneskelivets mærkedage i familien – og i kongefamilien – gøres det med det rød-hvide flag. Når kirkelige fester og højtider og nationale begivenheder markeres, vejer den smukke rød-hvide fane med det hvide kors fra alle flagstænger på offentlige bygninger. I glæde og i sorg går flaget til tops eller på halv stang som signal og som et synligt udtryk for folkeligt fællesskab og respekt om samlende værdier. Danskernes fane er det ældste nationalflag i verden. Flaget har sit eget navn, Dannebrog. Det kan både betyde »danskernes klæde« og »rød-broget klæde«. Dannebrog har sin egen dag, 15. juni, og sin særlige historie. Den 15. juni 2019 fylder Dannebrog 800 år. Flaget fra himlen Ifølge fortællingen faldt Dannebrog ned fra himlen d. 15. juni 1219. Det var under slaget ved Lyndanisse i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr var på korstog. Da danskerne var alle mest pressede, rakte ærkebiskop Anders Sunesen hænderne i bøn mod himlen. Det røde flag med det hvide kors i midten dalede ned og gav danskerne sejren. Fortællingen har mytens træk, men det røde banner med det hvide kors er faktuelt identisk med det mærke som den tyske Johanniter-orden brugte i forbindelse med korstogene. Traditionen med at bruge Dannebrog i alle mulige private og folkelige sammenhænge er ikke så gammel. Den er først vokset frem i 1850’erne. Indtil 1854 havde et strengt forbud forbeholdt Dannebrog som kongens og statens symbol. Stutflaget (det rektangulære) er det privatpersoner bruger, mens splitflaget kun må bruges af Kongehuset og det officielle Danmark. Vimplen må hænge ude døgnet rundt, mens det er god skik at Dannebrog nedhales ved solnedgang. Danskerne elsker Dannebrog og bruger flaget på en måde som er enestående i verden. Det er op til os alle sammen at værne om og videreføre en unik dansk tradition og bruge vort gamle flag med glæde, stolthed, respekt og omtanke. Valdemarsdagen 15. juni kaldes Valdemarsdagen. Det er Dannebrogs dag og selvfølgelig en af de mange officielle

flagdage. Der holdes også mange folkelige og sociale traditioner i hævd i forbindelse med Valdemarsdag. I 1908 blev Danmarks-Samfundet stiftet som en forening. Med baggrund i den danske kulturtradition har Danmarks-Samfundet til formål at udbrede kendskabet til og anvendelsen af Dannebrog som et nationalt symbol for dansk kultur, fællesskab og identitet. Det gøres gennem salg af de små dannebrogsflag som er med til at finansiere uddeling af nye Dannebrogsflag til folkelige foreninger. Kirkestafetten til Johan Evensen, medlem af Danmarks-Samfundet Johan Evensen er formand for menighedsrådet i Alslev. Han fortæller, at han har været medlem af Danmarks-Samfundet gennem mere end 30 år. I lokalafdelingen for det sydjyske område har Johan fungeret som kontaktperson siden 1995, da han kom fra Bornholm til Varde til posten som politimester. Danmarks Samfundet udleverer i gennemsnit 5 faner årligt – typisk til sports- og gymnastikforeninger, spejderne, skoler og soldaterforeninger. Danmark-Samfundet får sine midler gennem støttemedlemskab og salg af det lille flag-mærke. Et underskud dækkes traditionelt af arveprins Knuds fond. En modtager-forening af et nyt Dannebrog forpligter sig til at sælge flag-mærket det følgende år. Når en fane modtages skal der rituelt slås 3 søm i for at indvie den: et søm for dronningen, et for Danmarks-Samfundets hovedorganisation og et for modtager-foreningen. Johan Evensen fortæller om den største oplevelse med uddelingen af et Dannebrog. Det var da Ribe katedralskole var modtager, og det blev et skrækkeligt regnvejr. Modtagelsesceremonien blev i stedet omdirigeret til Ribe domkirke. Det blev en højtidelig oplevelse med en næsten fyldt domkirke af skolens elever og forældre og med flot musikledsagelse. Samme aften skulle Johan også aflevere et Dannebrog til en lille forening, hvor der kun var ca. 25 tilstede. Men det var lige så højtideligt og vigtigt, for det er den gode sag det handler om. Anne Mette Gundesen

7


ID-nr.: 46879

114 VI FEJRER LINETTES KIRKESANGEREKSAMEN

»Jamen Linette, kan du da alle salmer i salmebogen?« Det udbrød min mors veninde, da hun hørte, jeg havde fået en stilling som kirkesanger. Heldigvis gav menighedsrådene mig lov til at tage ud­dannelsen som kirkesanger ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Når jeg så fortæller folk på min vej, at jeg er i gang med uddannelsen udbryder en del: »Skal man ligefrem være uddannet for at være kirkesanger?« Nej, det er ikke noget krav, men en fordel – og nej, jeg kan stadig ikke alle salmerne i salmebogen (der er 791), men jeg tør godt sige, at jeg synger salmerne anderledes, end da jeg mødte op til sangprøve på stillingen med min guitar under armen i Billum kirke i juni 2016. Maj 2019 afslutter jeg kirkesangeruddannelsen, og det vil jeg gerne fejre med en koncert. Under uddannelsen har jeg selvfølgelig arbejdet med salmer, men også med min sangstemmes klang, og jeg glæder mig til at præsentere nogle af de sange, jeg har arbejdet med under uddannelsen. Musikalsk bakkes jeg op af min gode kollega, organist Connie R. Jørgensen og Poul S. Rasmussen på tværfløjte. Vi ses onsdag den 5. juni kl. 19.30 i Janderup kirke. Menighedsrådene giver en lille forfriskning.

KONTAKT Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Hyldehaven 8, 6800 Varde Tlf. 75 26 90 38 · 23 32 61 33 amwg@km.dk Træffes i sognene efter aftale Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører Blåbjergvej 160, Kirkeby, 6854 Henne tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen, tlf. 24 82 67 78 linettehardt@hotmail.com Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup/Billum) - kirkegården i Janderup: Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 - kirkegården i Billum: Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 20 45 89 16 janderupkirke@gmail.com Telefontid: Mandag til torsdag: 12.30-14.00 og fredag 11.30-13.00. Mandag er fridag for præster og personale. Redaktion: Anne Mette Gundesen, Bodil Raakjær Jensen og Agnete Brinch Christensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: Mandag 1. juli.

Kender du kirkens Facebook-side? Gå ind på Facebook og skriv Alslev alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk

Uddeles uge 34 Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri A/S tlf. 97 17 11 22


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.