kirkebladet.nu UDGIVES AF VIVILD & VEJLBY MENIGHEDSRÅD
Dit valg
SIDE
3
Genforeningsarrangement i Vivild
SIDE
Sommerfest i Vivild
SIDE
Du kan være med til at bestemme!
4 6
KIRKE & SOGN
JUNI · JULI · AUGUST 2020
Karantæne Af sognepræst Gustav Eyermann
Jeg læste for nyligt en artikel med Svend Brinkmann, som handlede om forskellen på angst og ængstelse. Angst er noget lammende, som sætter os ude af stand til at handle. Det ved alle, der har oplevet angst i større eller mindre grad. Ængstelse derimod kan være en konstruktiv kraft, der får os til at stramme op, tage os sammen og passe på os selv og andre. Har den igangværende sundhedskrise lært os noget? Det er uvant for os ikke at kunne handle på problemerne. At sidde passivt og bare vente. Det er frustrerende. Vi øver os i en dyd, som længe har været glemt i vores kultur, nemlig tålmodighed. Vi er ikke vant til at vente i uvished. Men i tidligere tider var tålmodighed noget, som man måtte væbne sig med. Og tålmodighed er en dyd. Jeg er selv ikke særlig tålmodig af natur, så for mig kan det være sundt at øve mig i det. Der er også mange som mister deres job og livsgrundlag i disse dage. Der er jeg så privilegeret, at jeg ikke selv står på gaden. Så meget desto mere tænker jeg på alle dem, der ikke ved, om de har et job at stå op til i morgen. Der har bredt sig en stor usikkerhed. Det kan også være udfordrende at leve så intenst sammen, som vi har gjort igennem en
2
længere periode. Der er meget, vi kan gøre for at fordrive tiden. Måske endda noget, der kan berige vores liv. Noget som vi aldrig var kommet på, når hverdagen er oppe i gear, og den ene dag tager den næste. Langsommeligheden og eftertænksomheden kan også noget. Men når vi så stopper op, som nu, så kan en underliggende ængstelighed, en stille desperation indfinde sig, for hvor ender det hele. Hvordan ser verden ud i morgen, om en måned eller et år? Værdsætte på en ny måde Jeg tror at vi vil værdsætte meget af det, som vi har måtte afstå fra, på en ny måde. Kirkerne har været lukket ned, og det har været et savn, ikke mindst i påsken, men også med aflyste bryllupper og konfirmationer. Men vi må holde fast i, at det er gjort for at tjene Gud og næsten. Jeg er sikker på, at vi fremover, når dette er overstået, vil glæde os desto mere over igen at kunne tage kirkerummet i brug som gudstjenestefejrende menighed. Det vil jeg i skrivende stund glæde mig til!
Naturen holder pinsefest i blomstervirket smykke, og lunden, som den kan det bedst, fortæller om sin lykke. Nu vårens vind har ringet ind dens fest i skovens kroner. Guds åndes magt har livet vakt; ham priser tusind toner. Og hjertet holder pinsefest med vang og mark og skove. Den Helligånd, vor himmelgæst, vi hilse nu og love. Nu vift og vaj, du grønne maj! Min palmegren jeg svinger; til kirkeby med sang i sky hans indtog højtid bringer. Til Herrens pris hans fuglehær udflagrer med sin trille. Når Ånden med Guds kraft er nær, kan jeg da tie stille? Om Jesus Krist, der lever hist, mig lægges ord på tunge; om livets vår, jeg godt forstår, de fugleflokke sjunge.
DOSTOJEVSKIJ OG LEONARD COHEN
- Det gådefulde menneske og en Gud fuld af nåde Musikforedrag i Vivild Sognehus onsdag den 10. juni kl. 19.30 Sognepræsterne Christina Philipstatt og Peter Danielsen vil fortælle om de 2 verdensnavne, forfatteren Fjodor Dostojevskij og sangeren og sangskriveren Leonard Cohen. Begge kunstnere har fremhævet det synspunkt, at mennesket er og forbliver en gåde. Der vil blive fortalt om nogle af de 2 store kunstneres værker, og de 2 præster vil fremføre nogle af Cohens musiske værker, hvoraf ”Halleluja” er en af de mere kendte.
DET SKER
VIVILD SOGNEHUS
VIVILD SOGN
GENFORENINGSARRANGEMENT I VIVILD Valdemarsdag, den 15. juni, for 100 år siden blev Sønderjylland atter en del af Danmark. Det havde da været under tysk herredømme siden Danmark i 1864 tabte de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. 100 året for genforeningen fejres mange steder i Danmark. Vivild Sogn har været inviteret til at være med i tilrettelæggelse af et arrangement sammen med Grænseforeningen for Rougsø og Sønderhald, Rougsø Lokalhistoriske Forening, Vivild Borger og Handel, Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole samt Norddjurslands Valgmenighed. Arrangementet var planlagt til at finde sted Valdemarsdag 2020, men pga. covid19 er det udsat indtil videre.
3
DET SKER
VEJLBY KIRKE
VIVILD SOGNEHUS
MARATONKONCERT
SOMMERFEST VED SOGNEHUSET I VIVILD
i Vejlby Kirke lørdag den 22. august 12.00-24.00.
Fredag den 28. august
Kom og hør, når kirkemusikere fra fjern og nær fylder Vejlby Kirke med 12 timers uafbrudt musik.
Den efterhånden traditionelle sommerfest ved Sognehuset i Vivild vil i år finde sted fredag den 28. august fra kl. 18.00. Vi synger et par sange og får noget godt at spise, og der bliver god mulighed for hyggeligt samvær. I lighed med tidligere år afsluttes med en koncert og/eller fællessang i kirken. Prisen for deltagelse er 100 kr., inkl. mad. Drikkevarer kan købes for absolut rimelige priser. Alle, uanset alder, er meget velkomne. Aftal for eksempel med naboer eller andre relationer, hvis du gerne vil være sikker på at møde folk, som du kender. Af hensyn til madbestilling skal tilmelding ske til Knud Christensen på email knudegon@post1.tele.dk eller telefon 8748 0804 eller 2170 3144 senest 21. august. VIVILD SOGNEHUS
KUNSTUDSTILLING I VIVILD SOGNEHUS I de senere år har forskellige lokale kunstnere udstillet nogle af deres billeder i Vivild Sognehus. Siden foråret har væggene været prydet af Kent Reinholt Jensens billeder. Kent er bosiddende i Randers, men er aktiv i kunstforeningen Sønderhald i Auning. Han har altid kunnet lide at tegne, og for ca. 20 år siden begyndte han at male akvarel og siden med akryl farver. Han kalder sig selvlært billedkunstner, men har deltaget i forskellige kurser indenfor området.
4
BUSGUDSTJENESTE Søndag den 9. august. I lighed med tidligere år arrangeres en busgudstjeneste, hvor vi kører ud i naturen og afholder gudstjeneste i det fri. Bussen vil samle op ved Vivild Kirke, parkeringspladsen ved Sognehuset, kl. 11.00 og ved Vejlby Kirke, parkeringspladsen, kl. 11.15. Derefter kører vi ud i den frie natur, hvor der afholdes gudstjeneste. Skulle det blive
regnvejr, afholdes gudstjenesten inde i bussen. Efter gudstjenesten indtages et let måltid, og vi får mulighed for hyggeligt samvær, inden vi kører ud og ser på lidt af områdets seværdigheder. Alle er meget velkomne, men af hensyn til traktement bedes tilmelding ske til Knud, mail knudegon@post1.tele.dk telefon 2170 3144 eller 8748 0804 senest den 3. august.
DET SKER
VIVILD/VEJLBY
Fra busgudstjeneste 2019.
5
DU KAN VÆRE MED TIL AT BESTEMME! I 2020 skal der være valg til menighedsrådene over hele landet, og altså også her i Vivild og Vejlby sogne, og du kan være med til at sammensætte de nye menighedsråd! Eller selv søge indflydelse på kirken og dens liv i dit sogn ved at lade dig opstille til valget. Alle medlemmer af folkekirken over 18 år i sognet, har stemmeret og er valgbare! Hvad laver menighedsrådet så? Menighedsrådene er sammensat af 6 frivillige personer, der mødes 1 gang om måneden, sammen med sognets præst, der er født medlem af rådet. Derudover er der forskellige udvalg, der selvfølgelig også kræver en vis mødeaktivitet! Menighedsrådet har ansvar for kirkens liv i kirke og Sognegård, herunder skal vi afprøve andre gudstjenesteformer end den form, vi kender i dag søndag formiddag. Skal vi forsøge os med gudstjenester målrettet specielle grupper eller på andre tidspunkter? Hvad skal der ellers foregå i kirken, herunder koncerter m.m. Hvad skal der foregå i Sognegården, hvilke emner / foredragsholdere kunne du tænke dig til sogneaftnerne? Menighedsrådet har også ansvar for sognets økonomi, kirkens personale,
6
kirke, kirkegård og Sognegård. Kommunikation er også en væsentlig opgave. Så sidder du måske lige og tænker, det var godt nok meget at skulle tage ansvar for, det kan jeg slet ikke klare! Nej, vi skal ikke alle sammen klare det hele, men får vi et menighedsråd sammensat af forskellige kompetencer, hjælper vi hinanden med alle de udfordringer, vi stilles overfor. Nogle gange stilles vi også overfor opgaver, vi ikke lige ved, hvordan vi skal klare, men ved fælles hjælp udvikler vi os alle sammen!! Der kræves altså ikke specielle kvalifikationer for at sidde i menighedsråd. Det kræves heller ikke, at vi sidder på kirkebænken hver søndag, men blot almindelig interesse for vores fælles kirke!
Har du lyst til at være med, så må du endelig melde dig. Lad være med at sidde og vente på, at nogen lige præcis får øje på dig og opfordrer dig til at stille op!! Menighedsrådsvalget foregår lidt anderledes i år end tidligere! Orienteringsmøde Den 9. juni indbydes du til orienteringsmøde. Her vil menighedsrådet fortælle lidt om arbejdet i et menighedsråd, hvilke ansvarsområder menighedsrådet varetager og hvilke planer, der er i støbeskeen. Menighedsrådet sammensættes ved en valgforsamling tirsdag d. 15. sept. På valgforsamlingen kan man foreslå sig selv eller pege på andre kandidater. Kandidaterne får mulighed for at præsentere sig selv, inden rådet sammensættes efter en skriftlig afstemning. De nye menighedsråd indleder deres 4 års funktionsperiode 1. søndag i advent, den 29.november 2020. Så mød op den 9. juni i Vivild Sognehus kl.19.00 eller i Vejlby Sognegård kl. 19.30 til orienteringsmøde. Og den 15. september til valgforsamlinger. Har du spørgsmål kan du kontakte: Vivild sogn: Per Pedersen 8648 6903 Vejlby sogn: Tove Højlund 5150 2779
SIDEN SIDST Døbt i Vejlby Kirke 19. januar Josefine Mattesen
Døbt i Vejlby Kirke 19. januar Augusta Børsting Ilsøe Høvring
Døbt i Vivild Kirke 1. marts Sara Thousgaard Zacho Rønde
KONFIRMATIONERNE UDSKUDT Grundet forårets Corona krise, og regeringens forbud mod større forsamlinger, så vi os nødsaget til at aflyse gudstjenester og konfirmationer. Konfirmationerne er flyttet, så de bliver holdt i Vejlby søndag d. 6. september kl. 10.00 Vivild søndag d. 13. september kl. 10.00. Vi har mødt stor forståelse for dette meget usædvanlige skridt – mange tak for det! Vi vil forsøge at være så lydhøre som muligt over for, hvad I måtte have af udfordringer i forbindelse med konfirmationerne.
Gustav Eyermann Sognepræst
Døbt i Vejlby Kirke 23. februar Isabella Møller Espensen
7
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET
DINE OG MINE VALG… og konsekvenserne af dem Dette indlæg er skrevet i sidste halvdel af marts måned, mens der er mange restriktioner på grund af coronavirus. Dronningen har opfordret til at følge myndighedernes anvisninger, især vedrørende begrænsning af samvær med andre, således at smittefare begrænses. Der er forbud, men også opfordringer til at undgå at mødes mange mennesker i situationer, hvor der ikke er direkte forbud. Dronningen selv har endda aflyst fejring af sin egen 80-års fødselsdag. Når der ikke er tale om direkte forbud, har hver enkelt en valgmulighed. Det kan dog få fatale konsekvenser at trodse henstillinger, da det øger risikoen for smitte af blandt andet ældre og andre udsatte mennesker. Menigheden har i høj grad mærket konsekvenser af den alvorlige situation, idet både gudstjenester og andre arrangementer er blevet aflyst.
Hvad ønsker du, og hvordan vil du opnå dine ønsker? Valgmuligheder har vi alle i alle livets faser. Det er vigtigt at foretage de rigtige valg til gavn og glæde for sine omgivelser og for sig selv. Voksne mennesker kan være med til at beslutte, hvem der skal regere vort land, og hvis man er medlem af folkekirken, kan man være med til at beslutte, hvem der skal sørge for, at der er aktiviteter i kirkelivet, og at bygninger, kirkegårde mv. bliver holdt ved lige. De valg, hver enkelt træffer her, kan få afgørende konsekvenser for, om aktiviteterne fortsat kan styres lokalt, eller der må
8
etableres samarbejde over et større geografisk område. I sidste tilfælde vil det blive vanskeligere at tage hensyn til lokale ønsker. Valget i denne forbindelse er et valg, om man skal melde sig som kandidat til menighedsråd og derved være med til at sikre, at Vivild sogn kan fortsætte med at have et selvstændigt menighedsråd.
Orienteringsmøde og valg Den 9. juni er der orienteringsmøde om menighedsrådsvalget, som finder sted den 15. september. Allerede i marts måned har det nuværende menighedsråd iværksat aktiviteter med henblik på at skaffe nye medlemmer til det kommende menighedsråd. Vi håber, at vi kan ånde lettet op, når dette læses i forvisning om, at et tilstrækkeligt antal personer har meldt sig, så der fra december atter kan være et fuldtalligt menighedsråd og gerne et par suppleanter i Vivild Sogn. Foruden orientering på møder og her i bladet findes der også andre steder, hvor der kan hentes orientering om kirken og sognet. Hver uge kan der i Lokalavisen ses, hvad der foregår i de enkelte sogne i hele provstiet. Dette er samlet på 2 sider, så det er let at orientere sig. Vivild og Vejlby sogne har en fælles hjemmeside, hvor gudstjenester og øvrige aktiviteter ligeledes fremgår. Denne hjemmeside er for nylig blevet forbedret, så stoffet også præsenteres hensigtsmæssigt på en smartphone. Er man på Facebook fremgår ligeledes her, hvad der foregår. Vi opfordrer til at benytte disse medier.
Af Per Pedersen, formand for Vivild Menighedsråd
Håb og ønsker Det er mit store håb og ønske, at den store krise, Corona virussen har været årsag til, er ovre sit værste stade, når dette læses. I forhold til denne krise er vores lokale situation vedr. kandidater til menighedsrådet naturligvis småting. Det er dog alligevel mit store ønske, at også denne situation er løst, når dette læses. Med disse håb ønsker jeg alle en god sommer.
MENIGHEDSRÅDSMØDER I SOGNEHUSET I VIVILD Tirsdag den 23. juni kl. 9.00 Tirsdag den 25. august kl. 9.00
Redaktion: Gustav Eyermann, Hanne Holst, Tove Højlund, Per Pedersen, Grethe Friberg, Knud Christensen og Vera Mikkelsen (ansvh.), Præstevænget 25, Vivild, tlf. 8648 6110 / 3074 6110, bkm@primanet.dk OBS!! Stof til bladet afleveres senest den 23. juni 2020 til Vera Mikkelsen
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET
DIT VALG Af Tove Meyer Højlund, formand for Vejlby Menighedsråd
Dette blad vil naturligvis være meget præget af det forestående menighedsrådsvalg. Det optager os meget, ikke mindst fordi det kan være svært at finde kandidater. Men i Vejlby er vi fortrøstningsfulde, for der må da være nogle af jer derude, der vil tage en tørn. Vi vil alle gerne bevare vores kirke og vores menighed levende. Og så må man stille op. Liv kommer ikke af sig selv. Men der er så mange andre valg i livet. Nogle valg foretager vi meget bevidst, andre kommer næsten af sig selv. Forårets konfirmander, som lige i år er blevet til efterårets konfirmander. De vælger, at de fortsat vil være i Guds hænder. De vælger at følge op på det, der skete, da de blev døbt. Et vigtigt valg for et ungt menneske. På vores vej gennem livet kommer der flere valg. Valg af uddannelse, valg af ægtefælle, valg af bopæl, ja jeg kunne blive ved. Vi vælger måske også at ville være aktive i kirkens liv, der hvor vi bor. Altså som medlem af et menighedsråd eller som frivillig i kirkens arbejde.
Tilvalg og fravalg De ting jeg her har nævnt, er alt sammen ting, vi vælger til. Men vi vælger også ting fra. Vi fravælger måske at ville være en del af kirken, og vi vælger Gud fra. Et sådant fravalg kan få store konsekvenser, som vi ikke altid kan overskue. Det største Gud har givet os, er måske det frie valg. Vi er frie mennesker, og har fået mulighed for at forvalte vores liv. Gennem livet er der mange korsveje, og vælger vi uden nærmere
omtanke, kan alt ske. Valgets muligheder er en stor udfordring. Vi vælger nogle gange forkert. Og så ligger den store mulighed i, at Gud giver os en ny chance. En fransk filosof sagde, at man ikke kan være omhyggelig nok i valg af sine forældre. Et filosofisk tankeeksperiment. Men valget består måske i, at du vælger, hvordan du vil forvalte det liv, du har fået. Og det valg er vi forpligtet til at tage. I skrivende stund ligger vores samfund meget stille på grund af en udefra kommende virus. Her er det vigtigt, at vi vælger at følge det, vores politikere og eksperter forlanger og ikke vælger egne veje. Fri vilje, javel. Men fri vilje til at handle ansvarligt i forhold til både os selv og vor næste. Der er blevet udstukket retningslinjer, og dem holder vi os til. Forhåbentlig er tilværelsen blevet normaliseret, når dette læses. Men der vil være et efterslæb også i kirken. Bl.a. vil det kunne ses, at kirkegårdspersonalet har været hjemsendt i en længere periode. Jeg håber I vil bære over med de ting, der måske halter endnu.
MENIGHEDSRÅDSMØDER I VEJLBY SOGNEGÅRD Torsdag d. 18. juni kl. 19.00 Onsdag d. 12. august kl. 19.00
Derfor: Hjælp os at tage vare Hjælp os til at tage vare på kirke og sogn i Vejlby. Kom til vores orienteringsmøde, og kom til vores valgforsamling i september. Og vælg at stille op, hvis du på nogen mulig måde kan. Med ønsket om en god sommer, hvor vi alle er kommet godt ud på den anden side af den krise, vi står i lige nu.
KLOKKESPILLET SPILLER AUTOMATISK Maj Kl. 9.00 Morgenstund har guld i mund Kl. 12.00 Kom maj du søde milde Kl. 15.00 Nu blomstertiden kommer Kl. 18.00 Nu er jord og himmel stille Juni Kl. 9.00 I østen stiger solen op Kl. 12.00 En yndig og frydefuld sommertid Kl. 15.00 Det dufter lysegrønt af græs Kl. 18.00 Danmark nu blunder den lyse nat Juli Kl. 9.00 Kl. 12.00 Kl. 15.00 Kl. 18.00
Morgenstund har guld i mund Lover den Herre Sommersalme Nu er jord og himmel stille
9
DIVERSE
KFUM-SPEJDERNE & DE GRØNNE PIGESPEJDERE VIVILD KFUM-SPEJDERNE, VIVILD GRUPPE Dækker hele Langhøjskolens skoledistrikt. Vi holder møde en gang om ugen. Følg med på Facebook: KFUM Spejderne - Vivild gruppe om mødesteder, møder, arrangementer m.v. GRUPPELEDELSE Kasserer: Heidi Nonbo. Gruppeleder: Tim Skuldbøl. Tlf. 4248 4888. Spejderleder: Louise Bramming. Tlf. 6128 9092. MØDER Bævere og Ulve, 0.-4. kl.: Tirsdage kl. 16.30-18.00 Spejdere fra 4. kl.: Mandage i lige uger kl. 17.00 -20.00
VEJLBY
VIVILD INDRE MISSION Møderne foregår i Vivild Missionshus, Århusvej 8. Kl. 19.30, hvis ikke andet er angivet. Alle er meget velkomne! JUNI
Torsdag d. 4. Møde v/Grethe Friberg, Allingåbro. Torsdag d. 11. Møde hos Majbritt og Svend Norup, Nordkystvejen 53, Rygårde Strand. Torsdag d. 18. Udflugt. JULI/AUGUST
25/7 - 1/8 Bibelcamping i Skovgårde. 1.-7. Seniorcamping i Skovgårde. Torsdag d. 20. Sommertanker v. lokale kræfter. Torsdag d. 27. Møde v. Johannes Larsen, SAT 7.
DE GRØNNE PIGESPEJDERE Allingåbro Gruppen. SMUTTER: Piger i 1.-3. klasse. Møder torsdage kl. 17.30-19.00. SPEJDERE: Fra 4. kl. og opefter kl. 17.30-19.00.
Bestilling af dåb eller vielse sker ved henvendelse til kordegn Lisa Boye Knudsen, Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning. Tlf. 8648 1312 eller e-mail: lbk@km.dk
10
Møderne holdes i Spejderhuset, Ådalsvej 3, 8961 Allingåbro. Gruppelederen svarer på spørgsmål, så kontakt Estrid på e-mail: esh@pigespejder.dk eller på tlf. 2083 1459. KFUM-SPEJDERNE I ALLINGÅBRO BÆVERE/ULVE: Drenge i 0.-4. klasse. Møder tirsdage kl. 17.30-19.00.
Vedr. leje af Sognegård og Sognehus Se hjemmesiden Vejlby: Tlf. 2173 5407 · Vivild: Tlf. 2031 4438
Søg fondspenge
Alle møderne holdes i Spejderhuset, Ådalsvej 3, 8961 Allingåbro.
Unge fra lokalområdet i alderen 14-18 år, som har en vanskelig tilværelse, har mulighed for at søge om økonomisk hjælp til bl.a. efterskoleophold fra Kirsten Keldsen Sørensens fond.
Kontaktperson: Gruppeleder Lissa Pedersen, e-mail: land.skov@vestdjursnet.dk, eller tlf. 3190 1952.
Begrundet ansøgning stiles til sognepræst Gustav Eyermann, Præstegårdsvej 5, Vivild. E-mail: ge@km.dk
JUNIOR OG TROP/SENIOR: Møder tirsdage kl. 17.30-19.30.
ARRANGEMENTSKALENDER JUNI Tirsdag d. 9. kl. 9.30
Vejlby Sognegård
Vi strikker dåbsklude.
Tirsdag d. 9. kl. 19.00 --- ---- kl. 19.30
Vivild Sognehus Vejlby Sognegård
Orienteringsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalget.
Onsdag d. 10. kl. 19.30
Vivild Sognehus
Musikforedrag: Dostojevskij og Leonard Cohen v/ Sognepræsterne Christina Philipstatt og Peter Danielsen.
JULI
KIRKELIGE ADRESSER Præster Gustav Eyermann, Præstegårdsvej 5, Vivild, 8961 Allingåbro Tlf. 8648 6017 / 2388 0246. E-mail: ge@km.dk Træffetid: Tirsdag kl. 10.00-12.00 Birthe Kiilerich – tlf. 6110 3923. E-mail: bbki@km.dk Charlotte B. Johansen – 8648 3308. E-mail: cbjo@km.dk Susanne Marie Park Dahlgaard – tlf. 8648 8043 / 2444 3443 Kordegn Lisa Boye Knudsen, tlf. 8648 1312. Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning. E-mail: lbk@km.dk. Træffes tirsdag til fredag kl. 9-14. Organist Per Møller, tlf. 8639 4048. E-mail: prm@km.dk Kirkesanger Henning Rasmussen, tlf. 2061 9934. E-mail: gl.kirkevej6@mail.dk Kirkens hjemmeside: www.vivild-vejlby.dk – www.sogn.dk
AUGUST Søndag d. 9. kl. 11.00
Vivild / Vejlby
Busgudstjeneste
Tirsdag d. 11. kl. 9.30
Vejlby Sognegård
Vi strikker dåbsklude.
Lørdag d. 22. kl. 12.00 - 24.00
Vejlby Kirke
Orgelmaraton
Fredag d. 28. kl. 18.00
I haven ved Sognehuset
VIVILD Menighedsrådsformand Per Pedersen, Lystrupvej 33, Lystrup, 8961 Allingåbro. Tlf. 8648 6903 / 2156 5249. E-mail: lystrupvej_33@hotmail.com Graver Kell Laursen
Sommerfest med spisning. Afsluttes ca. 20.30 i kirken med koncert og / eller fællessang.
Se mere om de enkelte arrangementer inde i bladet, på hjemmesiden og Facebook
Graverkontor Præstegårdsvej 3, Vivild, 8961 Allingåbro, tlf. 8648 6804. E-mail: vivildkirkegaard@mail.dk Træffetid: 12.30-13.00 undtagen mandag. Kirkeværge Eva Linnea Elisabeth Pedersen Lystrupvej 33, Lystrup, 8961 Allingåbro. Tlf. 8648 6903 / 2926 4610. E-mail: linnea-eva@hotmail.com Kirkebil Vivild Taxi, 8648 6099.
VEJLBY
Attester Udskrives ikke længere automatisk, medmindre der er tale om dåb eller vielse i folkekirken. Får du brug for fødselsattest eller attest efter en navneændring af dit barn, kan du rekvirere den med NemID på www.borger.dk For borgere uden NemID eller borgere, der af en eller anden grund ikke er i stand til at fremsende digitale anmeldelser, kan blanketter hentes via siden www.personregistrering.dk eller ved at rette henvendelse til kordegn Lisa Boye Knudsen, Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning. Tlf. 8648 1312 eller e-mail: lbk@km.dk. Træffetid tirsdag til fredag kl. 9-14.
Menighedsrådsformand Tove Meyer Højlund, Nordkystvejen 29, 8961 Allingåbro, tlf. 5150 2779. E-mail: tovemh@gmail.com Graver Jette Hulvej Graverkontor Gl. Kirkevej 14, 8961 Allingåbro, tlf. 8648 0360 / 5186 0369. E-mail: vejlby-kirkegaard@mail.dk Træffes bedst tirsdag og torsdag fra 11.00-12.00 Kirkeværge Inge Madsen, tlf. 8648 1151 / 2174 2268. Granbakkevej 16, 8961 Allingåbro. E-mail: ingemadsen@mail.dk Sognegården Kirkestien 7, 8961 Allingåbro Kirkebil Grund Taxi, 8648 1390.
11
ID-nr.: 46879
GUDSTJENESTER DAG
KIRKEÅRET
VIVILD KIRKE
VEJLBY KIRKE
Søndag d. 7.
Trinitatis søndag
11.00 BK
(Se Vivild)
Søndag d. 14.
1. s. e. trin.
Ingen gudstjeneste
Ingen gudstjeneste
Søndag d. 21.
2. s. e. trin.
(Se Vejlby)
09.30 SD Kirkekaffe
Søndag d. 28.
3. s. e. trin.
09.30 GE
11.00 GE
Søndag d. 5.
4. s. e. trin.
11.00 GE
09.30 GE Kirkekaffe
Søndag d. 12.
5. s. e. trin.
09.30 GE Kirkekaffe
11.00 GE
Søndag d. 19.
6. s. e. trin.
(Se Vejlby)
09.30 GE Kirkekaffe
Søndag d. 26.
7. s. e. trin.
11.00 GE
(Se Vivild)
Søndag d. 2.
8. s. e. trin.
(Se Vejlby)
11.00 GE
Søndag d. 9.
9. s. e. trin.
11.00 GE Busgudstjeneste
11.15 GE Busgudstjeneste
Søndag d. 16.
10. s. e. trin.
(Se Vejlby)
14.00 SD Klokkespilsgudstjeneste
Søndag d. 23.
11. s. e. trin.
Ingen gudstjeneste
Ingen gudstjeneste
Søndag d. 30.
12. s. e. trin.
09.30 GE Kirkekaffe
11.00 GE
JUNI
JULI
AUGUST
Præst: GE = Gustav Eyermann · SD = Susanne Dalgaard · BK = Birthe Kiilerich
GUDSTJENESTER PÅ FARSØHTHUS Onsdag d. 3. juni kl. 14.30
Birthe Kiilerich
Onsdag d. 5. august kl. 14.30
Susanne Dalgaard
KIRKEBIL
Kun Vivild sogns medlemmer kan benytte kirkebilen til gudstjeneste i Vivild Kirke, og kun Vejlby sogns medlemmer til Vejlby Kirke. Ring senest kl. 18.00 dagen før. I Vivild til Vivild Taxi, 8648 6099, og i Vejlby til Grund Taxi, 8648 1390. Vivild og Vejlby Menighedsråd
Layout og tryk: www.kirkebladet.nu
102