kirkebladet.nu
ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E
KIRKEBLADET
G EN FOR EN I NG S STEN s i d e 2 ÅRS B ER ETN I NG ER
side 4
J U LEN I K I R K ER N E
s i d e 10
NR. 4 · VINTER 2020-2021
på d e n 2 . s i d e
Genforeningssten GENFORENINGSSTEN – NOGET HELT ENESTÅENDE
Før jeg i 2012 blev sognepræst i Alslev, Janderup og Billum, var jeg 17 år i Agerskov sogn midt i Sønderjylland. Hver gang jeg skulle til gudstjeneste, gik jeg forbi den store genforeningssten ved kirken med inskriptionen: 1920 EFTER LÆNGSELSFULDE AAR VANDT DANSKHED FREM TIL FRIE KAAR OG STENEN HER SOM MINDE STAAR. Hvert sogn i Sønderjylland har sin genforeningssten. De er vidt forskellige, som oftest ret enkle – en ubehandlet marksten med en inskription. 9 ud af 10 er rejst af lokale folk som udtryk for glæde og taknemmelighed over denne afgørende begivenhed i landsdelens historie. På ferieture har jeg flere gange studset over at finde genforeningssten langt fra Sønderjylland og rundt i alle hjørner af landet. I forbindelse med fejringen af 100-året for Genforeningen 2020 er der kastet nyt lys over genforeningsstene. De står som noget
Genforeningssten, Agerskov
2
særligt i dansk folkelig kultur og er et unikt mindesmærke over den største nationale begivenhed i vores nyere historie. Det er så spændende en fortælling, at den fortjener at berettes i Kirkebladet som led i bladets fokus på genforeningsfejringen i 2020. Fredet som et samlet minde-monument Der findes næsten 600 genforeningssten i alle egne af landet. I 2018 blev en fredningsproces sat i gang over de mest bemærkelsesværdige sten i Sønderjylland; men folk fra Grænseforeningen fik henledt kulturministerens opmærksomhed på, at genforeningsstenene – hvor ydmyg og uanseelig den enkelte sten end kan synes – samlet set står som vores mest særegne folkelige mindesmærke. Genforeningsstenene er Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur. Det har nu resulteret i, at alle genforeningssten i Danmark med udgangen af jubilæumsåret 2020 bliver fredet som ét sammenhængende monument. Der er også lavet en samlet oversigt over mindestenene, så man kan se hvor de står, og hvad der står skrevet på dem, og hvem der har rejst dem. Oversigten findes på Grænseforeningens hjemmeside. En folkelig bevægelse Hvem har rejst alle de mindesten ud over hele landet og med hvilket sigte? Svaret kaster lys over et typisk træk i dansk kultur og folkesjæl. Lokale foregangsmænd har sået ideen i deres sogn om at hylde Sønderjyllands genforening med det gamle land med en mindesten. Projektet blev løftet i flok og står som et monument over national identitet og lokalt fællesskab og foreningsånd. Det var et særligt sigte med rejsningen af en genforeningssten, at så mange som muligt i sognet skulle samles om sagen og have en hånd med i det. For det man har lagt krop og kræfter til og været sammen om, det husker man bedst og længst. Genforeningsstenen, der står på toppen af Sjællands næsthøjeste bakke, Esterhøj ved Sejerøbugten, er et godt eksempel. Den skiller sig ud ved at veje 25 tons, men måden den blev rejst på er ty-
2020 – 100-året for genforeningen
Genforeningssten, Esterhøj
pisk. Esterhøj-stenen blev slæbt 2,5 kilometer hen og 89 meter op ved hjælp af menneske- og hestekræfter. Arbejdet var frivilligt, foregik om aftenen og varede 11 dage. Omkring 500 mennesker var med til at flytte stenen, som derved fik en dobbelt erindringsbetydning for alle de medvirkende. En ny genforeningssten? Der er kun én genforeningssten i Varde kommune. Den står på godset Nørholm, men er uden almen adgang. Det er et lidt fattigt resultat sammenlignet med resten af landet. Men det er jo endnu ikke for
sent at råde bod på! Jeg vil gerne foreslå, at Genforeningsjubilæet 2020 bliver mindet med en sten i Alslev, sat både for 100 året og som et fællesskabsprojekt, hvor mange går sammen om at give en hånd. Stenen kunne f.eks. stå i forhaven ved præstegården. Genforeningsfesten blev aflyst lige som alt andet under Corona-pandemien. Men p.g.a af Covid19-krisen kender vi nu alle glæden ved genforening. Genåbningen af landets grænse efter Corona-nedlukningen skete netop d. 15. juni 2020 på datoen for den historiske genforening. En nyrejst sten her hos os i genforeningsåret kunne stå som et dobbeltmonument, der samtidig mindes historien og nutiden og hylder noget af det bedste danske nemlig foreningsånden og fællesskabsglæden: Det særlige år 2020 fortjener at blive mindet for den historie vi alle var med til at skrive, da vi blev adskilt af Corona-pandemien, erfarede længslen efter genforening, holdt ud gennem hårde tider og oplevede glæden ved endelig at kunne mødes igen. Hvis du støtter ideen om en genforeningssten 2020 og vil være med til at skubbe sagen i gang, kan du henvende dig til Anne Mette Gundesen på mobil 23 32 62 33 eller til Kaj Brix fra Alslev menighedsråd, mobil 29 45 59 75. Anne Mette Gundesen
SOGNEFORMIDDAG I JANDERUP Fredag d. 5. februar kl. 9.30-11.30 i Konfirmandstuen
Om kunsten at gøre det usynlige synligt og male troen. Emmaus-motivet gennem 1000 år. Anne Mette Gundesen byder på en oplevelsesrig tur gennem 1000 års verdenskunst. Igennem hele kirkens historie har Lukasevangeliets medrivende fortælling om to disciples møde med den opstandne Jesus på vejen til Emmaus været et yndlingsmotiv for kunstnere. I foredraget viser Anne Mette, hvordan motivet er gengivet i billedkunsten på forbavsende forskellige måder. Samtidig er billederne et kulturhistorisk spejl og fortæller om deres egen tid.
Lukasevangeliet navngiver den ene Emmausdiscipel som Kleofas. Nogle bibelforskere navngiver den anden som Kleofas hustru, Maria, som denne moderne ikon viser det.
3
årsberetning 2020
Årsbere tning
ÅRSBERETNING 2020 FRA DE TRE MENIGHEDSRÅD ■ ALSLEV En valgperiode er ovre … 4 år og vi har ikke kedet os. Der har været opture og nedture, men de fleste er her endnu, så det må have være besværet værd. Vi er af den holdning, at vi uden modgang ikke ville kunne definere medgang, så vores fokus er på de ting, der trods besværet er lykkes. »Livet er som et spejl, vi får det bedste resultat, når vi smiler«, og vi smiler i Alslev menighedsråd. Vi kigger tilbage på et år, hvor præstegården endnu engang har fyldt meget, men nu er der kommet en afslutning. Vi siger ikke, at vi er enige i beslutningen, der er truffet (LANGT FRA), og vi har bestemt kæmpet for et andet resultat. Men nu må vi kigge fremad. Der er kommet en renoveringstilladelse, og den skal i udbud, så BYGGERI KOM AN!!!!. »When nothing goes right … go left« … Så det gør vi, for vi glæder os meget til, at præsten atter flytter til Alslev!
Corona, det lyder næsten som en eksotisk dans, men det er en følgesvend, som spænder ben for mangt og meget. Ikke bare for os, men i hele Danmark og verden. Kapellet er kørt i stilling med byggetilladelser, tilladelser fra fredningsnævn, provsti m.m., men Corona har sat projektet på pause, ligesom vi skulle til at i gang. Stien op til kirken var også på planen sidste år, men arkitekt, økonomi og tilladelser har spillet et puds. Nu er projektet, endnu engang tegnet, stenen er valgt, og projektet skydes (forhåbentligt) i gang, men også her er vi spændte på Corona-situationen. Kort opremsning af 2020: Kirkedøren er udskiftet, diget er repareret, salg af jord endelig tinglyst, nye maskiner til personalet; en gruppe frivilliges oprydning i præstegårdshaven gav plads til kunst om kristendom. Projekter der alle er blevet til noget. Sidstnævnte var en stor succes med mange besøgende, bl.a skoleklasser fra Alslev skole, hvilket vi
Alslev menighedsråd fungerer med 2-årige valgperioder. Hele det gamle råd tager en tørn til. På billedet ses fra venstre: formand Johan Evensen, graver Yvonne Bro Pedersen, kontaktperson Karin Mortensen, kirkeværge Kaj Brix; kasserer Søren Hjort og Kurt Søgaard. Lene Langsig Hansen, sekretær og forfatter til årsberetningen, er ikke med på billedet.
4
årsberetning 2020 er glade for nu, hvor præstegården står øde hen. Derudover har vi ansat ny gravermedhjælper, Gitte Lambertsen, da Tommy Sørensen valgte at stoppe. Tirsdag den 15. september 2020 var der valg til alle landets menighedsråd, og lad os bare sige, at fremmødet til vores valgmøde ikke var prangende. Vi var medlemmerne fra menighedsrådet og fire eksterne besøgende. Vi kan ikke prale af kampvalg og kårede vindere, men alle rådets nuværende medlemmer fortsætter. Derudover var vi heldige at få Karsten Kragh med på holdet som stedfortræder. Vi mangler stadig en enkelt stedfortræder, så hvis nogen i læsende stund skulle have lyst, så kontakt endelig en af rådets medlemmer. Afslutningsvis som Søren Kierkegaard siger: »når man bliver ved at gå, så går det nok«, så vi har traveskoene på i Alslev menighedsråd.
■ JANDERUP Året 2020 er af velkendte årsager aldrig blevet det år vi regnede med. Et år præget af aflysninger, udsættelser og indskrænkninger. Derfor lad mig starte med at rose og takke vores personale for at have tacklet de nye situationer fortrinligt. Det har betydet en række nye arbejdsgange og formentlig nogle svære samtaler med brugere af kirken, når begrænsninger til netop deres kirkelige handling har skullet forklares og i sidste ende gennemføres. Begrænsninger, som ikke altid synes logisk, men som har været og stadig er en af de mange små tiltag, som i sidste ende skal begrænse virusspredning.
Den nye kirkedør inspiceres af Kaj og Søren.
2020 er et valgår i Folkekirken, også valget og valgets forberedelser blev ramt af Corona-regler. Valgformen for dette valg var ny, og derfor var der lagt an til ekstra informationsmøde, som blev gennemført med forsinkelse. Men selve opstillings og valgforsamlingen kunne afholdes som planlagt den 15. september. Og her kommer så nok den store positive fortælling for 2020: vi har fået samlet et nyt og stærkt hold til at repræsentere menighedsrådet i den kommende periode.
Kirkelige handlinger har som sagt kunnet gennemføres med begrænsninger, men en lang række af vores årligt tilbagevendende aktiviteter har vi måttet aflyse, sommerkoncert, Åens dag, sogneformiddage og senest det store efterårsmøde med Henrik Dam Kristensen.
Det er ingen hemmelighed at i et lille samfund som Janderup, så konkurrerer menighedsrådet om ildsjælene med alle andre foreninger og bestyrelser i sognet. Vi havde 3 sæder ud af seks som skulle genbesættes, men i princippet er alle på valg. Efter noget benarbejde, hvor vi har fået meget positiv tilkendegivelse, havde vi tilsagn fra nogle kandidater. De tre nyvalgte er Marianne Gammelgaard Jensen, Jes Kristensen og Trine Haven Olesen. Tre blev genvalgt: John Lund Andersen, Eva Hykkelbjerg Pedersen og Birgit Christensen. Desuden valgtes 4 stedfortrædere: Peder Chr. Thomsen, Inga Mathiesen, Holger Thomsen og Poul Thomsen. Det nye menighedsråd tiltræder ved kirkeårets begyndelse 1. søndag i advent.
De 3 menighedsråd har gennemført årets studietur, men denne gang lokalt og i egne biler, med besøg på Myrthuegård, Ho Kirke, hos Agnethe Brinch i Blåvand og Enghavegård i Kjelst. Igen en rigtig god dag på tværs af alle pastoratets rådsmedlemmer.
Efter 8 år i menighedsrådet og den seneste periode i formandsstolen, bliver dette min sidste formandsberetning, eftersom jeg drager videre. Det gode ved den slags tillidshverv er, at man kommer til at møde en masse mennesker, hvis veje ellers aldrig ville have krydset. Det har været i sognet, i det fælles
De tålmodige, eller måske snarere utålmodige, konfirmander fik deres konfirmation i starten af september. Omstændighederne vil være en ekstra grund til at huske denne dag resten af livet.
5
årsberetning 2020 pastorat og i hele provstiet. Man kan, – dog ikke i enhver valgperiode, få lov til at vælge biskoppen og komme til indsættelse sammen med dronningen. 2020 er heldigvis ikke et repræsentativt år for kirkens og menighedsrådenes arbejde, men ændringer pga Corona vil desværre nok fortsætte i 2021. I de forløbne år har en fælles overskrift været øget samarbejde, eksempelvis fælles pastorat og fælles personale, ikke kun i kirken og på kirkegården, men også
i »baglandet« med personalekonsulent og skoletjeneste. Jeg tænker og håber at dette spor vil fortsætte med flere understøttende funktioner, således at menighedsrådene kan koncentrere sig mere om sognet, og mindre om økonomi og mursten. Til slut skal lyde en stor tak til menighedsrådskollegerne for det fine samarbejde. Vi giver trygt stafetten videre til det nye råd. Kurt Petersen, menighedsrådsformand
Det gamle menighedsråd: Kurt Petersen, Astrid Nørgaard Ditlevsen, Birgit Christensen, John Sejr Hansen og John Lund Andersen, Eva Hykkelberg.
■ BILLUM Kirkeåret begyndte den 1. søndag i advent, og torsdag den 5. december havde vi den årlige adventsgudstjeneste, hvor Julekoret og Børnekoret fra Billum Friskole sang de dejligste julesange. Bagefter var vi i forsamlingshuset til fælles sang, kaffebord med bl.a. lækker æblekage lavet af Tove. Skøn aften! Nytårsdag optrådte Julekoret igen til Nytårsgudstjeneste, traditionen tro efterfulgt af livlig snakken over et glas portvin og kransekage.
Kalle, Connie og Linette.
6
Den 2. februar 2020 afholdt vi et rimeligt velbesøgt menighedsmøde, hvor menighedsråd og personale fortalte om aktiviteter, budgetter med videre.
årsberetning 2020 I marts måned kom der et nyt ord på alles læber »CORONA VIRUS« eller COVID-19. Det har vendt op og ned på alt og alle. Som følge heraf blev Billum kirke lukket i en periode og gudstjenester aflyst, og konfirmationer, dåb og bryllupper blev udskudt til senere. Det samme gjorde babysalmesang, musikalsk legestue, musik med dagplejere samt minikonfirmandundervisningen. Da der igen blev åbnet i kirkerne var det med begrænset antal deltagere – min. 4 kvm. pr. person – 2 meters afstand. Dette gjorde, at vi på forhånd valgte at aflyse Jagtgudstjenesten, selvom der var 25 års Jubilæum i år. Hvordan det vil gå med de resterende aktiviteter i kirken vil tiden vise.
Det nye menighedsråd
Ny varmestyring til kirken Sidste efterår blev der udført ny varmestyring til kirken. Et nyt elkabel blev gravet ned i gangstien mellem Kirkehuset og kirken. Vi tror at det nye system vil give mere regelmæssig varme i kirken. Kalkning af kirken I dette efterår blev kirken kalket overalt udvendigt, så nu står den flot hvid som et vartegn for sognet. Menighedsrådsvalg Den 9. juni havde vi et såkaldt orienteringsmøde, som optakt til det egentlige menighedsrådsvalg 2020. Orienteringsmødet svarede i store træk til menighedsmødet som blev afholdt i februar 2020. Selve menighedsrådsvalget, der blev afholdt den 15. september 2020, resulterede i et nyt fuldtalligt menighedsråd på 5 medlemmer, der nu består af: • Irene Kjær • Per Vinther Knudsen • Jytte Nielsen • Paul Sloth-Petersen • Ruth Kristensen.
Det gamle menighedsråd bestod af Irene Kjær, Per Vinther Knudsen, Jytte Nielsen, Tove Sørensen og Agnethe Brink Christensen. Tove og Agnethe har valgt at stoppe. Vi vil komme til at savne dem! Tak til dem begge for det store arbejde de har udført og deres altid varme smil og gode humør. Suppleanter er Karina Kjær og Mogens Maa gaard Kirkegården Kirkegården har i hele Corona-tiden fungeret som den plejer under graver Karl Åge og gravermedhjælper Ankers kyndige hænder. For det øvrige personales vedkommende har det været vanskeligere med alle aflysningerne, men de har alligevel prøvet at få noget konstruktivt arrangeret. En stor tak til alle!
Vi byder velkommen til de 2 nye medlemmer!
Irene Kjær Menighedsrådsformand
MENIGHEDSMØDER I 2020
Menighedsrådet inviterer til frokost efter gudstjenesten og fortæller om arbejdet ved kirken, planer og projekter. Alle er velkomne til at bidrage med synspunkter og gode ideer til kirkelivet: Alslev: søndag 17/1 kl. 10.30
Janderup: søndag 24/1 kl. 10.30
Billum: søndag 31/1 kl. 10.30
7
AKTIVITETSKALENDER november 2020 februar 2021
ALSLEV
N OV E M B E R Søndag 29.
JANDERUP
BILLUM
1. s. i advent
10.30 AMG
9.00 AMG
15.00 AMG Familiegudstj.
Søndag 6.
2. s. i advent
9.00 LH
10.30 LH
Søndag 13.
3. s. i advent
9.00 AMG
Søndag 20.
4. s. i advent
16.00 LH Musikgudstj.
Onsdag 23.
Lillejuleaften (juleaftensgudstj.)
13.00 BRJ
14.30 BRJ
16.00 BRJ
Torsdag 24.
Juleaften
13.00, 14.30 & 16.00 AMG
13.00 og 15.00 LH
14.00 og 16.00 LH
Fredag 25.
Juledag
10.00 AMG
11.30 AMG
Lørdag 26.
Anden juledag
Søndag 27.
Julesøndag
DECEMBER 10.30 AMG
10.30 AMG Der henvises til Varde Kirke
JAN UAR Fredag 1.
Nytårsdag
14.30 AMG Musikgudstj.
Søndag 3.
Helligtrekonger
Søndag 10.
1. s. e.h3k.
Søndag 17.
2. s. e.h3k.
10.30 AMG Menighedsmøde
Søndag 24.
Sidste s. e. h3k.
9.00 AMG
Søndag 31
Septuagesima
9.00 LH
Fredag 5.
Sogneformiddag
9.30 AMG Konfirmandstuen: Emmaus-motivet i 1000 år
Søndag 7.
Seksagesima
10.30 BRJ
Søndag 14.
Fastelavn
10.30 AMG Børnegudstj.
Søndag 21.
1.s.i fasten
9.00 LH
10.30 LH 9.00 BRJ
10.30 BRJ 9.00 AMG
10.30 AMG Menighedsmøde 10.30 LH Menighedsmøde
FEBRUAR
9.00 BRJ 14.00 AMG Børnegudstj. 10.30 LH
9.00 LH
Vil du køre med? Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.
AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm • BRJ = Bodil Raakjær Jensen
8
det sker AFLYSNINGER OG ÆNDRINGER Rør blot ikke ved min gamle jul… Sådan hedder det i en gammel julesang. Men julen 2020 vil gå over i historien som den jul, hvor alt ikke kunne være som vanligt. Corona-situationen har berørt alle de populære og hyggelige traditioner i julemåneden, som plejer at samle mange mennesker. Det er trist med alle aflysningerne, som betyder at julen 2020 bliver uden adventsmusikgudstjenester med kor, julekrybbespil med de yngste klasser, fællesspisning i Forsamlingshuset og juleafslutninger i kirken for småbørn og skolebørn. Flere julegudstjenester Heldigvis kan man stadig komme i sin kirke og høre juleevangelium og synge julesalmer. Det bliver blot med færre kirkegængere ad gangen, men til gengæld med et udbud af flere og lidt kortere julegudstjenester i løbet af både d. 23. og 24. dec. En julegudstjeneste skal være en tryg og god oplevelse for alle, både kirkegængere og kirkepersonale. Derfor vil man i år skulle vente uden for kirken, til man bliver anvist en plads i kirken. Kom derfor i god tid og hav godt med tøj på. Hvis der bliver kø enten uden for kirken eller inde i kirkerummet, er det vigtigt at holde god afstand. Vi opfordrer til at bære mundbind, indtil alle er på plads. Vi håber, at I vil tage det med godt humør og vise hinanden og personalet hensyn. Corona-reglerne sætter en ufravigelig grænse for, hvor mange personer hver kirke max. må rumme. Når vi synger – og hvad er julegudstjenesten uden julesalmerne? – kræves ekstra
Ladas violinspil kan nydes 20. dec.
Se sids te kirkens nyt på hjemm eside og Facebo ok
I år må vi desværre undvære det store julekor i kirken og savne den dejlige korsang. Desto mere glæder vi os til bedre tider uden Corona og til at kunne forsamles frit igen til både korsang og fællessang. afstand mellem deltagerne. Bor man i samme husstand, eller omgås man tæt til dagligt, må man sidde sammen som man plejer. Men til andre personer/familier skal der være ca. 2 m som sikkerhedsafstand. Følg altid personalets anvisninger. Der kan komme nye retningslinjer i den kommende tid. Derfor er det vigtigt, at man holder sig orienteret på kirkernes hjemmeside eller facebookside. Her vil vi orientere om julens gudstjenester og de særlige vilkår, der gælder for dem. Uheldigvis kan disse vilkår betyde, at nogle kan blive bedt om at vente til den næste gudstjeneste. Men julen varer længe og strækker sig over 5 juledage, der ligger som perler på en snor. Vi opfordrer julekirkegængere til i år at sprede kirkegangen over d. 23.24.-25.-26.-27. december og tage hele julen i brug.
SÆRLIGE GUDSTJENESTER Familiegudstjeneste i Billum første søndag i advent, 28. nov. kl. 15. Konfirmanderne har hjulpet med at lave en stor julekrybbe. Vi ser det syn, der synges om i »Et barn er født i Betlehem« og forbereder os på at tage imod julens glæde. Søndag 20. dec., 4. s. i advent, kl. 16 er der Julemusikgudstjeneste i Janderup (LH) Lada Fedorova deltager i gudstjenesten med sit skønne violinspil og bringer os i stemning med julens musik.
9
det sker
PROGRAM FOR JULEN I KIRKERNE Lillejuleaften 23. dec. I år er der julegudstjeneste i alle 3 kirker Lillejuleaften, i Alslev kl. 13 & Janderup kl. 14.30 & Billum kl. 16, ved Bodil Raakjær Jensen. Juleaften 24. dec. Alslev kl. 13 & kl. 14.30 & kl. 16.00 (AMG) Janderup kl. 13 & kl. 15 (LH) Billum kl. 14 & kl. 16 (LH) Juledag 25. dec. Janderup kl. 10.00 & Billum kl. 11.30 (AMG) Anden juledag 26. dec. Alslev kl. 10.30 (AMG) Julesøndag 27.dec. Ingen gudstjeneste i pastoratet, – der henvises til Varde Nytårsdag 1. januar Billum kirke kl. 14.30 (AMG) Musikgudstjeneste
VIL DU VÆRE MED TIL AT LÆSE DET NYE TESTAMENTE? En lille udholdende læsekreds har i 2020 fulgt hinanden på vej i at læse hele Biblen. Det er noget af en maraton-præstation, og derfor kaldes læseplanen for Bibelmaraton. Det er en stor læseoplevelse at opdage alt, hvad Biblen rummer af fortællinger om og fortolkninger af menneskers veje med Gud. Gruppen har været glad for at dele oplevelser og perspektiver med hinanden af det vi har læst. I det nye år tager gruppen fat på at læse Det nye Testamente. Læsegruppen er åben for nye deltagere, der vil gøre denne sidste særlige etape af Bibelmaratonen med. Det nye Testamente rummer fortællingerne om Jesus i de 4 evangelier og skildrer kirkens grundlæggelse i Apostlenes gerninger. I apostlenes breve til menighederne skrives om den teologi og forståelse af Kristus som verdens frelser, der er kristentroens og kirkens fundament.
10
Første gang tirsdag 12. januar kl. 19 i Alslev konfirmandstue, hvor læseplan og mødegange aftales. Henvendelse til Anne Mette Gundesen, tlf. 23 32 61 33.
vi mindes vore afdøde ALSLEV 7. nov. 2019
BILLUM Jytte Margrethe Kristensen, 82 år, begravet i Alslev
4. feb. 2020
Freddy Christiansen, 66 år, Billum, begravet i Janderup
13. nov. 2019 Hardy Biltoft Iversen, 61 år, begravet i Alslev
12. sept. 2020 Lisbeth Sørup, 86 år, begravet i Billum
21. dec. 2019 Karen Gade Demediuk, 96 år, Grindsted, begravet i Alslev
5. okt. 2020 Benta Signe Marie Lauridsen, 78, begravet i Billum
21. jan. 2020 Henning John Petersen, 77 år, Alslev, begravet i Lunde 11. feb. 2020 Inger Johanne Jensen, 77 år, Alslev, begravet i Janderup 2. juli 2020 Jørn Dyrvig, 74 år, Varde, begravet i Alslev 4. sept. 2020 Bent Svendlund, 62 år, Alslev, begravet i Janderup 31. aug. 2020 Hanne Jensen, 56 år, Alslev, begravet i Alslev 20. sept. 2020 Bertel Marinus Christensen, 67 år, begravet i Alslev
JANDERUP 30. okt. 2019 Johan Hvid Sørensen, Esbjerg, 61 år, begravet i Janderup 11. dec. 2019
Kristian Rotvig, 90 år, begravet i Janderup
19. dec. 2019 Karen Birgit Madsen, 87 år, begravet i Janderup 13. jan. 2020 Marie Ullerup, 99 år, begravet i Janderup 14. marts 2020 A sta Elisabeth Cecilie Haahr Hansen, 86 år, Janderup, begravet i Mosevrå 15. juni 2020
Edith Jørgensen, 80 år, begravet i Janderup
5. sept. 2020 Sonja Elvira Nielsen, 77 år, begravet i Janderup
SJÆLESORG Bønner og gode skriftsteder kan hjælpe med at bringe trøst og fred til et såret hjerte. En samling findes bag i Salmebogens tekstdel. Her er både en »Bønnebog« med mange gode bønner og et afsnit med stærke »Bibelord til opmuntring og trøst«. Det er sjælesorg på skrift. Men samtale med en anden lyttende om tro, håb og kærlighed og det hjertet bærer på, er den bedste form for sjælesorg. Husk, at sognepræsterne altid gerne er til rådighed for en sjælesørgerisk samtale i fortrolighed. Holger Lissner har formuleret den fine sjælesørgeriske bøn nr. 33 i Salmebogen med overskriften »Ved et dødsleje« Gud, du ved, hvad der fylder os, Du kender vor sorg og vor afmagt. Kom til os med din styrke og hjælp. Giv os din fred, så vi lægger vores døde og os selv i dine stærke hænder. Tak for det gode, vi har fået gennem ham/hende. Lad os bære det med os som en rigdom, som en gave af din kærlighed, som en strøm af varme og godhed, der skal gives videre til andre. Gør os åbne for dit ords trøst, og forvis os om, at hverken liv eller død kan skille os fra dig. Amen
ÆRET VÆRE DE DØDES MINDE!
11
ki rkestafetten
25 å r
... I MEDGANG OG MODGANG 25 ÅR MED FOLKEKIRKEN Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen kan med 11 måneders mellemrum fejre 25 års præstejubilæum. I denne artikel samtaler de om begyndelsen på det hele, oplevelser på »rejsen« og hjemkomsten. Hvad husker du fra din ordination? Bodil: Jeg fik i efteråret 1994 af provsten i Sydslesvig tilbudt en stilling som vikar for den danske præst i Husum og Hatsted på den sydslesvigske vestkyst. Jeg manglede på det tidspunkt halvanden af de afsluttende store opgaver, så jeg fik travlt. Vi fik ansat en unge pige i huset, og jeg blev installeret ved en computer i husets fjerneste hjørne. Og så blev jeg færdig til ordinationen den 8. februar 1995. Fra selve ordinationen husker jeg ikke så meget – mest vores tre små søde børn, der sad på første række. Jeg blev ordineret i Helligåndskirken i Flensborg. Det var i sig selv meget rørende, for det er den kirke, hvor mine forældre er gift og jeg selv er døbt. Efter ordinationen var der kaffebord for alle, der var med. Det er nok en meget typisk ting for Sydslesvig. Anne Mette: Min ordination var i Ribe domkirke 10. januar 1996 under biskop Niels Holm. For mig var der en hjem-følelse i, at det var i Ribe domkirke det skete. For den har alle dage været min slægts domkirke. Et portræt af min mange gange tipoldefar på min mors side hænger i det nordlige galleri. Han hed Peder Jensen Kragelund og blev bisp i Ribe i 1650. Men ellers har der ikke været præster i min familie. Jeg blev kaldet til sognepræsteembedet i Agerskov i Sønderjylland. Det var på alle måder et nybrud i det gamle sogn at få en ny-ordineret, kvindelig præst med en lille 1-årig datter på armen. Til ordinationen mødte menigheden talstærkt op i 2 busser fra Agerskov. Det var et dejligt rygstød at mærke sådan en opbakning. Hvordan var din første tid som præst? Bodil: Jeg fik en meget blid start på præstegerningen. Menigheden var overkommelig og dejlig, og jeg kendte rigtig mange på forhånd. Der var heller ikke så mange kirkelige handlinger. Jeg havde ikke en eneste begravelse i løbet af dette halvår. Konfirmanderne husker jeg som skrækkelige. Det var en samling store lømler, der erklærede sig som satani-
12
ster og krydsede fingrene bag ryggen, når de skulle sige trosbekendelsen. Det vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle stille op med. Der må dog også have været piger på holdet. Jeg skulle i hvert fald døbe en af dem – og hendes fire små søskende – og hendes tre små fætre. Det var otte på en gang, og det var min første dåb. Så jeg fik da øvet mig med det samme, kan man sige. For at komme på dåbsbesøg måtte jeg gå igennem en Knejpe. Familien boede i et baghus. Faderen sad i en hullet undertrøje og drak øl. Han talte ikke et ord dansk, så det var jo godt, at jeg talte tysk. Anne Mette: Jeg var meget grøn og uerfaren som cand.theol. efter de 14 dages præstepraktik, som man nøjedes med for 25 år siden. Kradse tunger yndede at sige om de nyuddannede, at de glimrede ved at være 12 timer foran konfirmanderne i salmekundskab. Men man må nok sige, at jeg blev hasteuddannet i embedet. I løbet af min første uge var der 6 dødsfald i sognet. Jeg var så træt, da jeg nåede til gudstjenesten søndagen efter indsættelsen, at klappen gik ned for mig under velsignelsen. Ordene var væk. Det var skrækkeligt. Til gengæld har jeg aldrig glemt dem siden. Agerskov var et spændende og udfordrende sted at komme til som præst. Hele det kirkelige landskab var repræsenteret i sognet med 2500 indbyggere, lige fra en grundtvigsk frimenighed til 3 konkurrerende missionshuse; der var store samfund af KFUM&K, IM, LM og et utal af bibelkredse og ydremissionskredse. De var ikke alle lige vilde med en kvindelig præst, som det grundtvigske flertal i menighedsrådet havde trumfet igennem. Jeg husker at jeg fik ro i sindet ved at tænke på, at ikke engang Vorherre selv kunne stille alle tilfredse. De kirkelige fraktioner i sognet havde dengang kant mod hinanden, hvilket bl.a. var mærkbart i menighedsrådet. Jeg fik med tiden lært at forstå de forskellige kirkelige kulturer – og også dem der stod udenfor. Som outsideren, der repræsenterede det fælles, kunne jeg begå mig iblandt dem som alles præst. Til gengæld forblev vi som præstefamilien de fremmede og blev aldrig rigtig lukket med helt ind. Men det siger måske mere om et præstevilkår end om sønderjyderne og om os. De 17 år i Søn-
Anne Mette Gundesen og Bodil Raakjær Jensen
derjylland var en værdifuld læretid i livets skole; jeg har stor respekt for og taknemmelighed mod de gamle hæderlige grundtvigianere og de rummelige missionsfolk, som tog deres unge uerfarne præst under vingerne og fik mig lært at flyve. Hvad har præget dit arbejde gennem årene? Bodil: Min udlandserfaring lå jo lige i begyndelsen af mit arbejdsliv. Og faktisk var det ikke engang udland for mig, for det var det, jeg selv kom fra som født og opvokset i Sydslesvig. Efter dette første vikariat havde jeg mange andre korte og lange vikariater i Sønderjylland, indtil jeg i otte år havde en fast halvtidsstilling i Toftlund. At være vikarpræst er en spændende ting. Man skal være klar til at omstille sig, og man skal være god til at samarbejde. Det gælder om, ikke at gøre det umuligt for stedets præst at vende tilbage. Man får også rigtig mange erfaringer med, hvordan det er, når samarbejdet ikke fungerer et sted. Jeg tror, at jeg nåede at prædike i ca. halvtreds forskellige kirker, før jeg i 2007 blev sognepræst i Alslev, og vi for første gang flyttede ind i min præstegård. Men det blev jo heller ikke så længe. Min præstetid er nok præget af, at jeg ikke bor i mine sogne. Jeg kan tage på arbejde, og så kan jeg tage hjem igen. Man vokser nok ikke helt så meget sammen med sin menighed, men det betyder ikke, at man ikke kan blive en slags familiepræst for nogen. Og arbejdet og alle tankerne tager man jo også med sig hjem. Anne Mette: I Agerskov ankom Hans og jeg som
ung børnefamilie og skulle finde på plads i en kirke præget af gammel kirkelighed. Jeg kom til en kolossal stor kirkegang. Til høstgudstjeneste spillede Agerskov basunkor, – et gammelt kirkeligt messingblæserband, som Hans snart blev leder af, mens menigheden gik offergang og lagde 10.000-12.000 kr. i kurvene på alteret til sognets menighedsarbejde. Som præstepar introducerede vi børnearbejde og børnegudstjenester i Agerskov med vores egen voksende familie som spydspids. Man måtte tage nogle knubs som »first-mover« – også fra præstekollegaers side, der rystede på hovedet og nedgjorde det som aktivisme. Men jeg har aldrig rystet på hånden i overbevisning om, at kirkens fremtid grundes i godt og favnende børnearbejde. Det var givende at have gode missionsfolk med søndagsskoleerfaring og en stor frivillighedskultur at spille sammen med. Bl.a fik vi en børnekirke i gang som fast tilbud under gudstjenesten. Nu er børnearbejde som babysalmesang og mini-konfirmander blevet en selvfølgelighed og en succes i Folkekirken. Det større samarbejde mellem præster, menigheder og frivillige er en af de bedste sider jeg har set vokse frem gennem de sidste 25 år i Folkekirken. Det absolut mest lærerige og formende i mit præsteliv var de to år fra 2006-08, hvor jeg fik orlov til at være dansk præst i Californien for »The Danish Evangelical Lutheran Church in Southern California«. Når man rejser ud til det ukendte, lærer man både sig selv og det gamle at kende på en ny måde. I Amerika forstod jeg, at luthersk tradition er bedst,
13
ki rkestafetten fordi den stærkest fremhæver evangeliet om nåden og friheden. Jeg erfarede også længslen efter danske salmer og fællesang. Lige som jeg nu igen oplever tabet af fællesangen som noget af det tristeste under Corona-restriktionerne. Og så blev jeg præget af den dybere spiritualitet, der strømmer i amerikansk kirkeliv. I USA er det meget mere selvfølgeligt at samtale om tro og kunne bede sammen. Jeg kom tilbage til dansk kirkeliv med overbevisningen om, at en kirke der glemmer åndelighed, kommer til at lide af åndenød. Hjemme igen gik jeg i gang med at videreuddanne mig inden for kristen spiritualitet og åndelig vejledning, fordi jeg tror på, at Folkekirken har brug for det lige som jeg ved, at jeg selv har. 25 år i medgang og modgang? Bodil: Ja, det har nu da langt mest været medgang. Jeg har undgået de store konflikter – ja, jeg kan ikke engang huske nogle små, tror jeg. Selvfølgelig er der dele af arbejdet, der er sjovere end andet. Det er ikke sjovt at begrave børn, selvom det giver dyb mening, hvis man kan være til nogen som helst hjælp i den situation. Jeg har altid været taknemlig for den kæmpestore tillid, man bliver vist som præst. Man dukker op til en begravelsessamtale, og bliver straks indviet i en hel livshistorie, også den mindre flatterende del af den. »Men det skal du ikke sige noget om,« bliver der så sagt. Og hvor findes der mange forskellige livsvilkår! I det hele taget er præstegerningen så fyldt med alle mulige oplevelser og arbejdsområder. Til gengæld skal man så også kunne rigtig mange ting, og man kan jo ikke alting lige godt. Modgang har nok især været de her sidste måneder, hvor covid-19 har gjort det svært for os alle. De skiftende regler og forbud er meget svære at finde ud af – ikke mindst når det er åbent for tolkning, hvad man må og ikke må. Det koster utrolig meget energi at skulle være kirke på den betingelse. Når det man allerhelst vil er at åbne op for alle. Anne Mette: Det er på mange måder et rammende billede, at forholdet mellem sognepræst og menighed er som et ægteskab. Gennem mange år på samme sted vokser man sammen om en fælles historie og en fælles identitet. Derfor føles det også som utroskab og forræderi, når præsten i stort hemmelighedskræmmeri søger andet embede et nyt sted. Men præst og menighed kan også vokse fra hinanden. Jeg tænker at Folkekirkens modgang er kædet sammen med folkets modgang. Jeg kan
14
Bodil ved siden af sin mand Thue Raakjær Jensen ved ordinationen for 25 år siden. Pressefoto fra Flensborg Avis. godt blive bekymret for livet i kirken på landet under affolkningens og fremmedgørelsens vilkår. Der er opgaver nok at tage fat på for sognepræster og menigheder, men der bliver stadigt færre om arbejdet. Jeg prøver at fokusere på positive ting. På de gode dage med de dybe møder med åbenhed i trossamtaler, og i gudstjenester og undervisning hvor Helligåndens vingesus kan mærkes, kan jeg gribe mig selv i tanken: præstens job er så meningsfuldt, at det kunne bære lønnen i sig selv. Men sådan tror konfirmanderne jo så også, at det er. Er du kommet hjem? Bodil: En tysk digter og sanger siger, at »Hjem er ikke et sted, hjem er en følelse«. Og den følelse synes jeg nok, at jeg har. Det er noget med at kende sit ståsted og være tilpas med det. Jeg er nok blevet mere rummelig med alderen. Der er diskussioner, man simpelthen ikke vil spilde tid på. F.eks. om den og den højskolesang kan synges til begravelsen. For min skyld gerne, hvis ikke det strider imod kirkens budskab. Sådan ville jeg aldrig have sagt for bare 10 år siden. Men det er nok noget med, at tiden bliver mere og mere kostbar og ikke skal spildes på unødvendigt bøvl. Der er dog en ting, jeg altid har for øje. Rektor på Pastoralseminariet sagde dengang, at præsten ikke må stå i vejen for gudstjenesten. Det er nok blevet til en nøglesætning i mit præsteliv. Jeg forsøger ikke at stå i vejen for det egentlige. Hvis det sommetider lykkes mig at frem-
ki rkestafetten me det egentlige, er jeg glad. Men jeg har jo flere år tilbage at øve mig i… Anne Mette: Jeg er jo kommet hjem fra livets dannelsesrejse i en ret bogstavelig forstand, nemlig til den egn som jeg stammer fra, og endda som sognepræst i min slægts kirke i Billum. Her er jeg selv døbt og konfirmeret, og her har jeg også begravet nogle af mine nærmeste. På den måde er jeg også blevet familiepræst, som en præst nok altid bliver det for sin egen familie og omgangskreds. Det er i de sværeste situationer, når man skal holde en begravelsestale over en af sine kære, at man som præst finder ud af, om ens kristendom dur. Jo, jeg er kommet hjem, og jeg mærker hjemmebanens fordel; det er her jeg er bedst kendt med folk og natur, og her vil jeg gerne være. Man kunne også sige, at hjem er en fortælling om at være på rette sted, hjem er en fortælling om at høre til. Jeg er træt af at spilde tid på min evindelig »modgangsfortælling« om ikke at kunne få lov at bo og virke i præstegården og være sendt i eksil af skimmelsvamp. Den trælse fortælling har jeg måttet trækkes med næsten halvdelen af mit præsteliv. I Californien var det ikke skimmelsvamp, der sendte præsten ud af hus og hjem, dér var det termitter. Jeg håber at præstegården i Alslev snart må få lys i vinduerne på ny som tegn på at præstefamilien er hjemme. For den fortælling jeg gerne vil bruge alle
Anne Mette blev sognepræst i Alslev, Janderup og Billum i august 2012 som Bodils efterfølger og blev indsat i embedet af sin kollega, provst Lise Hindsholm. Følget er Anne Mettes præstevenner. kræfter på er evangeliet om håb og lys i en tid fuld af uro og mørke. Ensomhed, rodløshed og angst ødelægger unge; der er brug for at tale det kristne menneskesyn op om ethvert menneskes værdighed som Guds barn og om, at vi har hjemme i Gud. Klimakrisen og naturens sammenbrud kalder på kirkens stemme om respekt for Guds skaberværk. Der er nok at bruge kræfter på de næste mange præsteår i det meste meningsfulde arbejde der findes.
DØBTE 30. august, Alslev Kirke Charlie Steen Kristensen, Alslev (Anette Steen Kristensen og Michael Steen Sørensen)
4. oktober, Alslev Kirke Hanne Maj Lynggaard Jørgensen, Alslev (Anja Maj Lynggaard og Thomas Østergaard Jørgensen)
20. september, Billum Kirke Dagmar Thissenius Haunstrup Rathjen, Billum (Kira og Kasper Thissenius Haunstrup Rathjen)
18. oktober, Janderup Kirke Storm Kristian Aarup Andersen, Varde (Jeanet Damgaard Andersen og Lars Kristian Aarup Simonsen)
27. september, Janderup Kirke Ida Lamp, Janderup (Gitte og Michael Lamp) 27. september, Alslev Kirke Signe Nielsen, Alslev (Tina Nielsen) 4. oktober, Alslev Kirke William Berg Madsen, Alslev (Winnie Madsen og Dennis Holm Berg)
18. oktober, Alslev Kirke Oliver Bendixen, Esbjerg (Thilde Marie Gregersen og Michael Dalgaard Bendixen) 18. oktober, Billum Kirke Eline Ullerup Salling, Billum (Maria og Niels Ullerup Salling)
15
ID-nr.: 46879
114
KONTAKT Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Hyldehaven 8, 6800 Varde tlf. 75 26 90 38 · 23 32 61 33 amwg@km.dk Træffes i sognene efter aftale
JULEHILSEN
Menighedsrådene og kirkens personale ønsker Kirkebladets læsere i Alslev, Janderup og Billum en glædelig jul og et velsignet nytår! Måtte det nye år bringe godt nyt, med ny håbefuld begyndelse og fremgang uden det gamle, der tyngede. Måske bliver 2021 året med en ny begyndelse for Alslev præstegård? Det håber vi og beder for.
Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører Blåbjergvej 160, Kirkeby, 6854 Henne tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen · tlf. 24 82 67 78 linettehardt@hotmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup) Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 · janderupkirke@gmail.com Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum) Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00. Redaktion: Anne Mette Gundesen, Bodil Raakjær Jensen og Agnete Brinch Christensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: Mandag 11. januar.
Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk
Udbringes uge 8 Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri A/S tlf. 97 17 11 22