kirkebladet.nu
ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E
KIRKEBLADET S O G N E FO R M I D DAG E
side 5
B O RG E R M Ø D E I ALS LEV s i d e 6 SÅ SYN G DA , DANMAR K s i d e 7
NR. 3 · EFTERÅR 2021
på d e n 2 . s i d e
Resonans
LIVET SKAL LEVES I RESONANS I foråret havde jeg tre måneder fri fra mit arbejde for at studere. En stor del af mit læsestof var teologi, men jeg læste også andet. Bl.a. en ny bog af en tysk sociolog, der hedder Hartmut Rosa. Bogen hedder Resonans (udkommet på dansk i 2021 på forlaget Eksistensen), og den analyserer hele menneskets livsverden for at finde ud af, hvad der gør, at vi har et godt liv. Hartmut Rosa er kritisk over for den sociologi, der kun interesserer sig for den materielle side af livet. Vist er det vigtigt at fordele de materielle goder retfærdigt. Det materielle kan skaffe dig livskvalitet indtil en vis grænse – for hvis du går sulten i seng hver aften, mangler du bestemt en livskvalitet, som penge vil kunne give dig. Men når det materielle er så nogenlunde på plads, bliver vi ikke lykkeligere af at få mere. Alligevel går vi tit rundt og tror, at det handler om at få mere. Eje mere, tjene mere, købe nyt. To kunstnere Hartmut Rosa kalder denne optagethed af det materielle for ressource-fiksering. Han kan godt lide at fortælle om sin teori ved hjælp af små historier. En af historierne handler om Gustav og Vincent, to begavede unge kunstnere, der deltager i en malerkonkurrence. På to uger skal de male et billede over et selvvalgt emne og derpå indlevere det til en dommerkomité. Gustav tager opgaven meget alvorligt. Han ved, hvad man skal bruge til at male, og hvordan et billedes kvalitet lader sig forbedre: Først sørger han for et stabilt staffeli og den rigtige belysning. Så leder han efter et godt lærred. Da han har fundet det, bestræber han sig på at udvide sit arsenal af pensler – han behøver stadig nogle til de helt fine linjer og til de grove strøg. Endnu mangler han de rigtige farver – de klare og de dæmpede og de matte og de blanke og nogle, hvormed han kan tilpasse alle nuancerne. Endelig har han alt, hvad han behøver. Nok engang repeterer han kort de vigtigste maleteknikker, som han tænker sig at anvende, og begiver sig så på jagt efter det rigtige emne. Hvad overbeviser ham? Hvad begejstrer ham? Hvad rammer tidens nerve og er alligevel ikke plat? Da han endelig begynder at male, går solen allerede ned den sidste dag før fristens udløb. Vincents historie er kortere: Han river et papir af sin tegneblok, henter sin kasse med vandfarver, spidser blyanterne, lægger sin yndlings-CD på og
2
begynder at male: Uden til en begyndelse at have klare forestillinger om, hvad han maler, opstår efterhånden en verden af farver og former, der forekommer ham at hænge sammen. Hvem kan mon have vundet konkurrencen? Kunsten at leve Pointen med historien er klar: Gustav er ressourcefikseret. Han ved, hvilke komponenter der fremmer skabelsen af varig kunst: emner, teknikker, farver, lærred osv. Men det at have ressourcer skaber ikke i sig selv noget godt billede eller nogen kunst. Tværtimod: Gustavs ensidige fokus på forbedringen af sit materielle udstyr forhindrer ligefrem, at det lykkes ham at skabe et kunstværk. Vincent derimod bekymrer sig ikke om sin ressourcesituation. Han drives af trangen til at udtrykke sig, han skaffer sig sikkert først de egnede redskaber og ressourcer, når den kreative proces forlanger det. Det garanterer ikke, at han laver stor kunst. Han skal også have talent og inspiration. Men hans chancer for at skabe et kunstværk er helt sikkert større end Gustavs. Hartmut Rosa mener, at vores vestlige civilisation har lagt sig fast på en linje, der ligner Gustavs. Sådan som Gustav går til opgaven med sin kunst, går vi til opgaven med vores liv. At få et godt liv drejer sig for os om at sikre ressourcerne: sundhed, penge, fællesskab, uddannelse, anerkendelse. Jagten på alt dette fylder livet. Men det gode spørgsmål er: hvornår lever vi så? Eller hvornår maler vi, for nu at blive i fortællingens billede. Har vi så travlt med at skaffe ressourcer, at vi glemmer at leve? Vi skal være mere optaget af, hvad et godt liv er, mener Hartmut Rosa. Det er et spørgsmål, vi har overladt helt til den enkelte – og det er en fejl. Det skal være en fælles interesse for os, hvad det gode liv består i. At være i genklang Resonans er Hartmut Rosas ord for det, der giver livet kvalitet. Resonans betyder genlyd eller genklang. Vi kender det fra f.eks. en guitar, hvor selve guitarkassen giver genklang af de svingninger, som strengene sættes i. Genklangen er den særlige guitar-tone. Overført til mennesker er resonans en oplevelse af at være i forbindelse med noget uden for sig selv – ’svinge’ med det. Resonans forekommer i næsten
alle områder af livet – i venskaber, familieliv, arbejde, håndværk, politik. Særligt spændende er det, som Hartmut Rosa kalder ’de lodrette resonansakser’. Her opstår resonansen i forhold til noget, der på en måde omfatter hele ens tilværelse. Man oplever at stå over for noget, der er meget større end en selv, og har sit eget ’væsen’. Man kan ikke beherske det, man må være ydmyg over for det. Men man oplever også, at det ’svarer’ én. Man er i kontakt med noget, der rummer retningen for og meningen med ens liv. Hartmut Rosa bestemmer religionen, naturen, kunsten og historien som de områder, hvor man kan opleve denne særlige ’lodrette resonans’. Resonansoplevelsen er en umiddelbar og intensiv oplevelse. Vi kan ikke beslutte os for, at nu vil vi opleve resonans. Den kommer og den går af sig selv. Og bagefter er vi ’tilbage i dagligdagen’, hvor vi planlægger, køber ind, rydder op, passer vores arbejde – gør alt det, vi selv styrer og har kontrol over. Fremmedgørelse Hvis vi ikke selv kan bestemme, hvornår resonansen optræder, hvad kan vi så gøre? Jo, vi kan forsøge at indrette samfundet sådan, at det ikke forhindrer vores oplevelse af resonans. Men sam fundet er et Gustav-samfund: det vil hele tiden have os til at tænke på, hvordan vi sikrer os, hvordan vi får kontrol, hvordan vi kan beherske alting omkring os. Forøgelsestvangen præger vores samfund: Alt skal hele tiden gå hurtigere, være i vækst, fornyes med større og større hastighed. Selv bliver vi presset til at være i konkurrence med hinanden for bare at beholde vores position på arbejdsmarkedet. Tid bliver en konstant mangelvare i denne logik. Netop tidsaspektet er en særlig omstændighed ved resonansoplevelser. Resonans er også oplevelsen af, at tiden udvider sig, at nuet omfatter både fortid og fremtid. Men vi opdrages til, at vi ikke må hvile i nuet, for vi skal hele tiden videre, præstere mere og mere. Derved skubber vi chancerne for resonansoplevelser fra os og åbner i stedet døren for følelsen af fremmedgjorthed. Fremmedgjort er man, når man ikke oplever, at man er i genklang med noget omkring en. Verden ’forstummer’, man føler sig afvist af den, ingen relationer til andre er rigtig ægte eller givende. Man bliver alene i universet. Masser af moderne kunst og litteratur har beskrevet denne fremmedgørelse. Tænk på en forfatter som Camus – eller den danske Henrik Pontoppidan og hans roman ’Lykke-Per’. Religion som modsvar Der er ikke nogen enkle svar på de problemstillinger, Hartmut Rosa fremhæver. Det er ikke nogen
nem sag at ændre hele logikken i det moderne samfund. Men omvendt findes der stadig ’lommer’ af resonans i vores samfund, som vi måske skal dyrke lidt mere. Naturen er vi blevet bedre til at bruge her under corona-nedlukningen. Familiers fællesskab er blevet styrket af mere hjemmearbejde og mere tid med hinanden. Og så rummer kirken med sin tradition og sine ritualer en modpol til den fornyelsestvang, der hersker i resten af samfundet. Kirken lader sig ikke dynamisere, og det er en meget vigtig kvalitet ved den. Det moderne har udviklet sine egne ’ordener’ som f.eks. en økonomisk orden, der hersker globalt. Men der findes ingen moderne religiøs orden, der har udbredt sig globalt – og det er for Hartmut Rosa at se et tegn på, at netop religion i sine rette udgaver (han fraregner her al religiøs ekstremisme og terrorisme) er et modsvar mod fremmedgørelsen i det moderne. Lise Hindsholm
DØBTE 2. maj, Janderup kirke Milas Struckmann Pedersen, Janderup (Maja Struckmann Pedersen og Casper Struckmann Pedersen) 16. maj, Alslev kirke Frida Lucia Lauridsen, Alslev (Emilie Frederikke Olesen og Kris Lauridsen) 20. juni, Billum Kirke Emil Thing, Vrøgum (Stine Hansen og Steffan Thing) 3. juli, Janderup kirke Josefine Boesgaard Mechlenburg, Janderup (Anita Boesgaard Grove Hansen og Steffan Mechlenburg) 18. juli, Alslev kirke Sigrid Cornelia Booth van Harten, Alslev Cindy Michelle Booth van Harten og Albert van Harten 18. juli, Alslev kirke Regitze Haargaard Dalgaard, Alslev (Maria-Louise Haargaard Dalgaard og Kristian Dalgaard) 31. juli, Janderup kirke Emma Gotthardsen With, Janderup (Samantha Gotthardsen og Lasse With) 1. august, Billum kirke Aksel Fogh, Billum (Cathrine Holm og Helge Fogh)
3
AKTIVITETSKALENDER september november 2021
ALSLEV
A U G U ST Søndag 29.
13 .s. e. trin.
10.30 AMG
JANDERUP
BILLUM
9.00 AMG
SEPTEMBER Onsdag 1. Søndag 5. Fredag 10. Søndag 12. Torsdag 16.
Fællessang 14. s. e .trin. Sogneformiddag 15. s. e. trin.
Søndag 19. Søndag 26. Torsdag 30.
16. s. e. trin. 17. s. e. trin. Jagtgudstjeneste
19.00 Yndlingssange 9.00 LH 9.30 BRJ Grænseliv 9.00 AMG 17.00 AMG Børnegudstjeneste 9.00 BRJ 10.30 AMG Høst
10.30 AMG Høst
10.30 BRJ Høst 9.00 AMG Kirkekaffe 19.00 AMG
O K TO B E R Søndag 3. Fredag 8.
18. s. e. trin. Sogneformiddag
10.30 AMG
9.00 AMG
Søndag 10.
19. s. e. trin.
9.00 BRJ
Søndag 17. Søndag 24. Mandag 25
20. s. e. trin. 21. s. e. trin. Efterårsmøde
Lørdag 30. Søndag 31.
Dåbslørdag 22. s. e. trin.
10.00 AMG 10.30 AMG BUSK
Torsdag 4.
Fællessang
Alslev Forsamlingshus 18.00 Yndlingssange & spisning
Fredag 5.
Sogneformiddag
Søndag 7. Søndag 14. Tirsdag 16.
Alle helgens dag 24. s. e. trin Filmaften
19.00 AMG 10.30 LH 19.00 AMG Film og vin i konfirmandstuen
Søndag 21. Søndag 28.
Sidste s. i kirkeår 1. s. i advent
9.00 BRJ Kirkekaffe 14.00 LH Adventsmusik 10.30 LH
9.30 Om alt blive ældre i en moderne verden (Jørgen Hanssen) 10.30 BRJ Minier medvirker 9.00 BRJ 10.30 LH Janderup Skole 19.00 Dam Kristensen
10.30 BRJ 9.00 LH Kirkekaffe
9.00 AMG BUSK
N OV E M B E R
9.30 AMG Om at gøre troen synlig 16.00 AMG
14.00 AMG 9.00 LH Kirkekaffe
10.30 BRJ 16.00 AMG Børnejul
Vil du køre med? Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.
AMG = Anne Mette Gundesen • BRJ = Bodil Raakjær Jensen • LH = Lise Hindsholm
4
det sker BØRNEGUDSTJENESTE
Børn der fylder 4 i år bliver indbudt til at fejre dåbsjubilæum i deres kirke ved en børnegudstjeneste, som er for alle børn. Bagefter leger vi og får noget mundgodt. Alslev kirke, tors. d. 16/9 kl. 16.30 Spaghettigudstjeneste. Af hensyn til traktement er der tilmelding hos Anne Mette senest 2 dage før, mobil 23 32 61 33.
JAGTGUDSTJENESTE
Tors. 30/9 kl. 19 i Billum kirke fejres den traditionsrige jagtgudstjeneste med jagthornmusik. Julekoret deltager også med et par sange.
BUSK-GUDSTJENESTE
Søndag 31/10 kl. 9 i Billum og kl. 10.30 i Alslev er der BUSK-gudstjeneste. Det er for børn. Det er samtidig Konfirmandvelkomst gudstjeneste.
ALLE HELGENS SØNDAG
Søndag d. 7. nov. er der gudstjeneste i Billum kl. 14, i Janderup kl. 16 og i Alslev kl. 19. Vi mindes vore døde og dem, der er begravet her i årets løb ved en gudstjeneste med særlig musik og plads til lystænding og stille eftertanke. Navnene læses op. De pårørende får en skriftlig invitation.
BABYSALMESANG
Der er tilbud om sang for de mindste og deres forældre 4 onsdage i september startende med onsdag d. 8/9 kl. 10 i Alslev. Alle er velkomne – uanset hvor man bor. Spørg gerne din mødregruppe om I skal deltage. Tilmelding sendes til Linette linettehardt@hotmail.com
SOGNEFORMIDDAGE I Corona-året 2020 blev det meste udsat til bedre tider. Det håber vi er nu! Vi glæder os til at genoptage Sogneformiddagene og høre de aflyste foredrag i Janderup konfirmandstue fredage kl. 9.30-11.30. Vi begynder med kaffe og rundstykker, 20 kr. GRÆNSELANDSLIV – SELVOPLEVET Fre. d. 10/9 I 101-året for Genforeningen skal vi høre for tællinger om lidenskabelig grænsekamp, om begyndende forsoning, om pragmatisme og samarbejde. Der fortælles om nationale skel, der går midt igennem familier, om mindretalsliv og om et hverdagsliv med grænsen »i baghaven«. Der må være en grænse – eller må der det? ved Bodil Raakjær Jensen. AT BLIVE ÆLDRE I EN MODERNE VERDEN Fre. d. 8/10 byder på gensyn med Jørgen Hanssen, der var vores vikarpræst i Lises orlov i foråret. Med glimt i øjet fortæller han om oplevelser og op- og nedture ved at begå sig i computeralderen, når man har en gammel dåbsattest. OM KUNSTEN AT GØRE DET USYNLIGE SYNLIGT OG MALE TROEN Fre. d. 5/11 Følg med Anne Mette Gundesen på en oplevelsesrig tur gennem 1000 års verdenskunst. Igennem hele kirkens historie har Lukasevangeliets fortælling om to disciples møde med den opstandne Jesus på vejen til Emmaus været et yndlingsmotiv for kunstnere. Anne Mette viser med eksempler hvordan motivet er bearbejdet af billedkunstnere på mange forskellige måder, der fanger »troens øjeblik«. Billederne er samtidig et kulturhistorisk spejl af tro og tænkning i kunstnernes egen samtid. Lukasevangeliet navngiver den ene Emmaus-discipel Kleofas. Denne ikon fra nutiden viser den anden som Kleofas hustru, Maria, som et glimt af vores dages ligestillingsdebat.
5
»FRA VORBASSE TIL CHRISTIANSBORG«
Efterårsmødet mandag d. 25. okt. i Janderup får fint besøg af Folketingets formand Henrik Dam Kristensen. Han beklæder den højeste stilling i Danmark næst efter dronningen og står i spidsen for Folketingets arbejde. Folkeligt er Henrik Dam kendt som »postbuddet fra Vorbasse«, af kollegaer på Borgen respekteres han for ordentlighed og jysk driftssikkerhed. På mødet fortæller han om sin vej til Christiansborg og om hverdagen som MF og minister, krydret med anekdoter. Der er lagt op til et spændende møde med en levende politiker – og med mulighed for debat af problemstillinger, som optager mange af os. Alle er velkomne på Janderup skole. Pris for foredrag og kaffe 100 kr.
SANG OG MUSIK I KIRKERNE
I en tid med Corona-restriktioner har det ikke været muligt at invitere børn og voksne i kirke til sang og musik aktiviteter. Til september prøver vi igen – med afspritning og afstand. Dagplejerne i Alslev, Billum og Janderup får tilbud om 3 formiddage med sang og musik i deres lokale kirke. Linette og Connie sammensætter et program med sange og salmer og glæder sig til igen at synge sammen med store og små i kirkerne. Dagplejerne får direkte besked om datoerne.
KOR I SOGNENE
Efter sommerferien starter korene op igen. Nye og gamle sangere er velkomne i Alslev kirkes børnekor (korleder: Linette) og Billum børnekor (korleder: Connie). Datoer for korstart meddeles gennem skolerne.
MUSIKALSK LEGESTUE
for lidt større børn og deres forældre 8 torsdage kl. 16.30-17.00 tilbyder vi musikalske aktiviteter for børn (0-6 år) og deres forældre/bedsteforældre i Alslev kirke. Tag gerne store/små søskende med. Vi starter torsdag d. 26/8 kl. 16.30. Kontakt gerne Linette linettehardt@hotmail.com og sig hvor mange I kommer. Alle er velkomne. Deltagelse er gratis.
6
BORGERMØDE I ALSLEV: STATUS FOR PRÆSTEGÅRDEN
Hvad sker der med præstegården? Hvad er status? Det fortæller Menighedsrådet om d. 25. august kl. 19 på et Borgermøde i Alslev Forsamlingshus. Er du interesseret, så mød op. Alslev, Janderup og Billum menighedsråd Bevaringsværdigt murværk? Vorherre bevares...
FILM OG VIN I ALSLEV
Tirs. d. 16/11 kl. 19. Vi ser årets vinder af Gabriel-prisen for bedste nordiske film med noget på sinde inden for en kirkelig ramme. Bagefter samtaler vi om filmen over et glas vin. Det koster kun drikkevarer.
FÆLLESSANG-AFTENER
Længes du efter fællessang og samvær? Er du nysgerrig efter, hvad den nye højskolesangbog rummer? Så kom til fællessang. Vi synger de gode gamle og de nye gode. Foreslå dine yndlingssange. Connie organist spiller og Anne Mette præst synger for. Onsdag, den 1/9 kl. 19.00 i Billum Kirke. Torsdag den 4/11 kl. 18.00 i Alslev Forsamlingshus – fællesspisning og fællessang, hvor forsamlingshuset serverer god mad. Tilmelding og pris for spisning annonceres på Facebook.
JULEKOR 2021
Onsdag d. 22. september kl. 19.00-20.30 i Billum kirke er der opstart for Julekor 2021. Her kan alle være med. Der er ingen optagelsesprøve og tilbuddet er gratis. Vi vil igen i år synge nye og gamle julesange og salmer. Sidste år tog vi hul på Händels flotte Halleluja-kor, som vi skal arbejde videre med i år. Kom og syng med. Sidste år gennemførte vi Julekor 2020 med Corona-restriktionerne. Vi afsluttede med 2 huskoncerter for indbudt publikum. I år håber vi, at vi kan synge til 3 adventsmusik-gudstjenester i begyndelsen af december, hvor alle der har lyst til at høre Julekoret kan komme og være med til en festlig optakt til jul. Korleder er organist Connie Rønne Jørgensen 24 96 32 59, som kan kontaktes for yderligere information.
Så syng da
SÅ SYNG DA, DANMARK Fællessang og samhørighed Danskerne er et syngende folk. Den danske sangskat er ganske enestående. Især gennem de sidste 200 år er sangskatten blevet opbygget og fællessangtraditionen blevet udviklet. Når krisen har kradset, har danskerne sunget mod, håb og samhørighed frem med fællessang. Fænomenet alsang kendes især fra 1864, Genforeningen i 1920 og fra Anden Verdenskrig. I 1940 samledes mange 100-tusindevis af danskere til Alsang stævner landet rundt for at styrke sammenholdet og identiteten og samtidig protestere mod den tyske besættelse. Den danske sangskat rummer vores værdier og minder og udtrykker, hvad det er at være dansk. I 2020 fik fællessang ny aktualitet og værdi under Coronakrisen. For at passe på hinanden måtte danskerne blive hjemme og holde afstand. I stedet samledes vi omkring tv-skærmen og sang fællessang på DR med Philip Faber og de kendte, der sang for. 1,3 millioner seere sang troligt med på fællessang hver for sig. Fællessangen står stadig stærkt. Sang og lykkerus Men fællessang på skærmen manglede noget. Det viste sig, at den ikke – som ellers vanligt med sang – udløste lykkehormonet oxytocin. Det gør sang og især fællessang ellers, hvilket er en fantastisk bivirkning, der nærmest kan medføre god afhængighed af at synge. Virkningen fremkommer ved at åndedrættet under sang bliver dybere, langsommere og rytmisk; gennem fællessang opnås en samstemning af de syngendes hjerteslag, hvilket netop styrker samfølelsen. Denne samfølelse og lette lykkerus ved fællessang blev menigheden altså også berøvet under den sørgelige sangløse tid i kirkerne gennem Corona-vinteren og foråret 2021. Fællessangens krise Det står fast at fællessang skaber samhørighed, og omvendt styrker samhørighed også fællessangen. Der synges imidlertid for lidt af for mange i dag. Fællessangens krise er en følge af de folkelige fællesskabers krise. Individualisme, traditionstab og fremmedgørelse betyder, at fællessang trues og forsvinder. Folkeskolens prioritering af målbare kvalifikationer fremfor kunst, kultur og musik er i dag medvirkende til at berøve børnene sangglæden fra de er små. Sangglæden får heldigvis tag i mange unge på Efterskole og Højskole. Fællessangens krise kan mærkes ind i kirken. Folk siger, at de ikke kan synge med, enten fordi salmerne er ukendte eller melodien ligger for højt. Eller de angiver at sang bare ikke er noget for dem. Men
det kan der forhåbentlig gøres noget ved. Jo mere man synger, desto mere trænes »sangermusklerne«, og derved bliver det lettere at synge højere. Unge mennesker siger, at skal de synge med, så skal det skal være sjovt at synge. Jeg mærker på konfirmanderne, at de salmer de kan lide og især dem de har lært udenad, synger de med større glæde og frimodighed. Og jeg hører fra garvede kirkegængere, at de efterspørger genkendelighed i salmevalget. Så jeg tror på, at svaret på bedre fællessang i kirken ligger i at styrke sangglæden og genkendeligheden – ikke ved at sænke alsidigheden i salmevalg og undlade fornyelse eller ved generelt at skrue tonehøjden ned. Snarere tror jeg på, at tærsklen skal sænkes for at kunne synge med. Det kan godt lade sig gøre at skrue op for inkluderende greb, der fremmer oplevelsen af sangglæde. Det kunne f.eks ske i kirken ved at give rum for lidt sangindføring forud for bedeslagene eller ved i gudstjenestens løb at indøve en ny – eller gammel – salme som optakt til at den synges, og helst lade det foregå i en munter atmosfære. Fra kirkens side prioriteres det højt at tilbyde masser af muligheder for sang og musik til alle aldre. Se bare de mange tilbud i aktivitetslisten, der nu heldigvis på ny lader sig gøre efter Corona. Der synges altså med mange stemmer i kirken. Indbydelse til fællessang Når nu fællessangens gode kvaliteter er så velbekendte, er der alt at vinde ved at stå sammen om at styrke den danske sang ved at synge mere. Vi trænger alle til at få rusten banket af Corona-stemmerne og blive rystet sammen på ny i samklang. Det vil vi gøre ved fællessang arrangementer i vores sogne i efteråret og vinteren. Første fællessang arrangement er onsdag 1. sept kl. 19 i Billum kirke, hvor det handler om yndlingssalmer. Torsdag d. 4. nov kl. 18 synges fællessang i Alslev Forsamlingshus i forbindelse med fællesspisning. Hvilke salmer vil du gerne synge i kirken? Yndlingssalmer handler om smag og behag. Du indbydes til at få medindflydelse på hvad vi skal synge til gudstjenesten. Skriv dine yndlingssalmer på en seddel og kast den i krukken i kirkens våbenhus og få dit forslag med på nummertavlen til gudstjenesten. Salmekrukken står fremme i august og september måned. Yndlingssalmeforslag vil indgå i salmevalget i kirken i efteråret. Anne Mette Gundesen
7
ID-nr.: 46879
114
KONTAKT Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Hyldehaven 8, 6800 Varde tlf. 75 26 90 38 · 23 32 61 33 amwg@km.dk Træffes i sognene efter aftale
Et Folkemøde i Ribe 14. - 17. oktober 2021
FOLKEMØDE OM GRÆNSEN Torsdag 14. oktober til søndag 15. oktober i Ribe Det blev udsat i 2020 som fejring af Genforeningens 100 års jubilæum. Men nu sker det i dagene op til efterårsferien! Folkemødet i Ribe vil fylde byen med aktivitet og musik. Fire dage med slesvigsk folkekøkken, sangarrangementer, teater, debatter og foredrag. Se det spændende program på hjemmesiden www.folkemodeiribe.dk. Nogle arrangementer kræver tilmelding. Det er noget for enhver!
Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen · tlf. 24 82 67 78 linettehardt@hotmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup) Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 · janderupkirke@gmail.com Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum) Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00. Redaktion: Anne Mette Gundesen, Bodil Raakjær Jensen og Agnete Brinch Christensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: Fredag 8. oktober.
Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk
Udbringes uge 47 Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri A/S tlf. 97 17 11 22