kirkebladet.nu
ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E
KIRKEBLADET
PR ÆST I ÆLD R EPLEJ EN s i d e 2 ÅRS B ER ETN I NG ER
side 4
75 ÅRS KO N FI R MAN D J U B I LÆUM s i d e 12
NR. 4 · VINTER 2021-2022
på d e n 2 . s i d e
Ældreplejen PRÆST I ÆLDREPLEJEN – HVORFOR NU DET?
Som en del nok ved, er min stilling som sognepræst i Alslev, Janderup og Billum begrænset til 50%. Stillingen blev for snart fire år siden oprettet som hjælp til præstearbejdet i pastoratet, fordi pastoratet også stiller provsten for Varde provsti, og provstens arbejde får mere og mere administrativ tyngde. Der var med andre ord brug for mere præstebistand. Mine andre 50% har siden 2012 ligget i Grindsted pastorat. Nu sker der imidlertid en ændring. Jeg har sagt farvel til Grindsted og er fra den 1. november ansat i en helt ny stilling. Denne stilling består af fortsat 50% sognepræst i Alslev, Janderup og Billum. De andre 50% udgøres af et helt nyt og banebrydende initiativ i et samarbejde mellem Varde Provsti og Varde Kommune som præst i ældreplejen. Men hvorfor nu det? Er det nu nødvendigt? Sognepræsten som sjælesørger Nej, egentlig burde det ikke være nødvendigt. Fra gammel tid har det altid været sognepræstens opgave at se til de syge og gamle i sognet. At tage på husbesøg, at være et kendt ansigt på plejehjemmet både for beboerne og de ansatte, at øve sjælesorg når det er ønsket, at blive tilkaldt til døende, at holde hjemmealtergang. Alt dette gør sognepræsten stadigvæk. Men vilkårene for det er ændret. Vi ved fra vore egne sogne, at de små plejehjem bliver nedlagt. Det er længe siden, at der var noget der hed det lokale Alderdomshjem eller De Gamles Hjem, hvor de gamle kunne bo, også inden de blev plejekrævende. Nu er det blevet til store og centrale plejehjem, som virkelig er det, som ordet tilsiger, nemlig et sted hvor man får pleje, fordi man ikke længere på nogen måde kan klare sig selv. Man bliver i eget hjem længst muligt og først, når det er uundgåeligt, får man en plads på et plejehjem. Måske er der langt hjem, for man får tilbudt plads der hvor der netop er plads, og det er langtfra sikkert at det er det plejehjem, der er nærmest. Sognepræsten derhjemme får ikke automatisk besked om, hvor et »sognebarn« er blevet af, og på det nye sted er man sjældent orienteret om, hvilken
2
sognepræst det egentlig er, som dette menneske er vant til og tryg ved. De udlagte Hertil kommer, at der er mange syge og plejekrævende, der er udlagte i eget hjem – udlagt i modsætning til at være indlagt på et sygehus. På sygehuset har man sygehuspræsten, som både indlagte, pårørende og ansatte kan gøre brug af til samtaler osv. For de udlagte yder det kommunale system en uundværlig fysisk omsorg og pleje, men her kan der også være brug for åndelig omsorg. Denne er det måske lidt vanskeligere og mere tidskrævende at tage vare på end at skifte en forbinding eller give noget smertestillende. Mange kommer måske ikke selv på den tanke at kalde på sognepræsten. Måske ved man slet ikke, at det er en mulighed, og at sognepræsten gerne både vil og kan tage de vanskelige samtaler om emner, der ofte melder sig ved livets afslutning. Ideen ved den nye stilling er at være som en slags sygehuspræst for dem, der ikke er på sygehuset. Kendskab og tillid Der skal opbygges et godt og stærkt kendskab og tillidsforhold til de ansatte i plejesektoren, så det måske bliver mere oplagt at henvise til præsten der, hvor præsten kan gøre gavn. Her skal ældreplejepræsten i høj grad være bindeled til sognepræsten, for der er ikke tale om at overtage sognepræstens opgaver – hverken i hjemmene eller f.eks. med hensyn til plejehjemsgudstjenester. Samtidig er det også tanken, at ældreplejepræsten, ligesom sygehuspræsten, skal stå til rådighed for de ansatte til samtaler om ting, som de gerne vil drøfte – helt uden journaler og notater og med fuldstændig tavshedspligt. Det bliver spændende at komme i gang og opbygge noget nyt – og lidt nervepirrende, når man så at sige asfalterer, mens man kører. I første omgang er der planlagt en forsøgsperiode på tre år med tilknytning til Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter og Møllegården i Outrup, der begge har meldt sig som deltagere i forsøget. Det er meningen, at om-
rådet skal udvides, efterhånden som behovet bliver tydeligere. De bløde værdier Varde Kommune er gået meget positivt ind i dette samarbejde. Man har et udtalt ønske om at opprioritere de bløde værdier i ældreplejen. Her er det ofte et begreb som værdighed, der kommer på tale. Hvordan behandler vi vore gamle med værdighed? Hvordan kan vi gøre vores til, at netop dette menneske bliver set og forstået som et helt unikt menneske med en helt egen personlighed og livshistorie? Hvordan gør vi, så varme hænder ikke bliver kolde pga. travlhed? Hvad er et menneske værd? Kristendommens svar på det er helt klar. Ethvert menneske er uendelig meget værd. Det er kristendommens påstand, at den dybt demente, der intet kan, er lige så meget værd, som den unge, smarte og succesrige, som jo også bliver gammel engang – i bedste fald. Det grå guld eller ældrebyrden
Men til det hørte jeg sidst noget i radioen, som jeg har tænkt meget på siden. Der var en, der netop fortalte om det at måtte give slip. Kræfterne blev færre; den ungdommelige skønhed forsvandt. Når man så sig selv i spejlet, så man kun det grå hår, den slappe hud og rynkerne. Men så måtte man gøre Dalgas’ ord til sine egne: »Hvad udad tabes, skal indad vindes«. Godt nok var de ord sagt i en helt anden sammenhæng, nemlig nationalt efter tabet af Sønderjylland om opdyrkning af den jyske hede. Men talemåden kan også bruges her. Udadtil tabes måske nok skønhed, kræfter og fysiske færdigheder. Men indadtil vokser livserfaringen og visdommen, der hører til det at have oplevet meget og gjort sig mange tanker. Derfor er et ældre menneske godt at gæste. For det er gråt guld og ikke en byrde. Og ikke mindst derfor glæder jeg mig til at komme i gang med mit nye arbejde. Bodil Raakjær Jensen
© NATIONALMUSEET
Man betragter ofte livet som en bue. Det går opad fra barn over ung til voksen, hvor man står på sit livs højde med både evner og ansvar. Men snart
går det nedad igen. Lidt efter lidt må man give slip på mange ting i og omkring en. Det kræver en hel del sjælsstyrke at forlige sig med det. Man kan nemt komme til at se sig selv som en byrde, der har brug for mere og mere hjælp. Måske føler man sig helt tilovers.
3
årsberetning 2021
Årsbere tning
ÅRSBERETNING 202 1 FRA DE TRE MENIGHEDSRÅD ■ JANDERUP Det nye menighedsråd tiltrådte, hvor Corona-regler medførte aflysning af mange af de traditionelle før-julearrangementer. Musikgudstjenesten 20. dec. blev dog afholdt og streamet med flot violin- og orgelmusik, og blev eneste mulighed for at se julestjernen i korbuen, for om aftenen d. 23. dec. anbefalede ministeriet at alle gudstjenester fra 24. dec. til 10. jan. blev aflyst i hele landet. De propfyldte kirker måtte erstattes af at samles max 10 pers. hjemme foran TV. Så julen 2020 vil blive husket, også i kirkehistorien! I det nye år blev først ½ times gudstjeneste tilladt, og en del kirker fortsatte med at lægge gudstjeneste op på hjemmeside/YouTube/Facebook, hvor vi i påsken kunne høre påskesalmer af vores kirkesanger og organist. Flot initiativ, som mange satte pris på i en tid med utryghed i forbindelse med fremmøde. Tiden førte til refleksion over, hvor heldige vi er, at der i Danmark frit kan forkyndes i ord og toner, – noget vi ser som en selvfølge, og nok undervurderer betydningen af.
4
I 2021 har der i perioder med afstandskrav bl.a. været pålagt at fællessang skulle erstattes af solosang, og ændret altergang. Arealkrav med afspærrede kirkebænke har desværre også medført begrænsning af deltagere ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelser/bisættelser. Helt frem til 14. august har der været diverse restriktioner, og stor tak til vores engagerede personale, som har klaret det på bedste vis. Godt at vi pt er fri for begrænsninger.
årsberetning 2021 militæret i den store Brave Lion øvelse. Desuden er der installeret nyt varmestyringssystem i kirken, da det gamle trængte til udskiftning. I efteråret valgte menighedsrådet at sælge kirkens engjord i Hyllerslev og det lille stykke fredskov i Hallumvad. Jordstykket fra kirken ned til åen beholdes.
Lise Hindsholm havde studieorlov fra 1. marts – 1. juni, og Jørgen Hanssen var i perioden en værdsat vikar. Provsten i Tønder tog sig af provsti-opgaverne. Men dejligt, da Lise var tilbage i vor midte. Også i år har meget været aflyst, men efter sommerferien er dåbsjubilæum, sogneformiddage og Efterårsmødet med Henrik Dam Kristensen afholdt og Julekoret øver på livet løs til årets adventsmusik-gudstjenester. Kirken har fået nyt blytag på sydsiden, og vi håber det denne gang holder i mindst 100 år. Taget blev sidst skiftet i 1981, men var allerede utæt, da samlingerne ikke var lavet ordentlig. Kig op på det flotte tag, og find pladen med årstal og firma, som en af pladerne traditionelt er præget med. Det der pynter allermest til glæde for mange, er at kirken herefter er blevet kalket, og tårnet igen er hvidt. Tårnet blev (måske fordi det er så flot!) brugt af
■ BILLUM Kirkeåret begyndte som altid med 1. søndag i advent. Men det var også det eneste, der var som sædvanligt. Vi måtte aflyse det populære adventsarrangement med julekoret p.g.a Coronavirussen. Juleaftensgudstjenesten var henlagt til Billumhallen for at vi kunne leve op til kravene om afstand og sikkerhed og alligevel få plads til alle dem, der gerne ville i kirke. Billum-hallen valgte at aflyse aftalen Men det kunne være det samme, for d. 23. dec. kl. 22.30 aflyste Kirkeministeriet og biskoppen både jul og nytår i kirken. Nedlukningen varede ved langt ind i januar, så det planlagte Menighedsmøde blev også aflyst. Da gudstjenesterne endelig kom i gang i igen, var det med store begrænsninger. Det var værst med begrænsninger til begravelserne. Det gjorde ondt. Men stor ros til personalet, som tog alle udfordringerne i stiv arm og fik det bedste ud af omstændighederne.
I 2019-2020 blev der lavet en udviklingsplan for kirkegården, og det kan efterhånden tydelig ses, at arbejdet med den har givet mere luft på kirkegården. Arbejdet er sat i værk, da der ikke er behov for så mange gravsteder mere. Omlægningen medfører, at der på sigt mest bliver østvendte gravsteder. Der er nu flere partier med græs, hække er fjernet, nye plantet og ikke mindst er flere tomme gravsteder og områder beplantet med blomster og buske – hver årstid sin fryd. Flot arbejde som udføres fortsat, sideløbende med det daglige vedligehold. MANGE TAK til hele personalet for at løfte i flok gennem ihærdig og ukuelig indsats, og til menighedsrådet for vores samarbejde med at løse opgaverne, med sved på pande og smil på læbe. Birgit Christensen, menighedsrådsformand Menighedsmøde Menighedsmødet holdes i Janderup søndag 6. februar kl. 10.30 efter gudstjenesten med frokost i Kirkehuset.
Den fælles udendørs pinsegudstjeneste Anden pinsedag skulle i 2021 holdes i Kjelst, men blev i sidste øjeblik henlagt til Billum kirke p.g.a regnvejr. Det blev en dejlig gudstjeneste alligevel. Det var helt rart, at en ændring i planerne ikke skyldtes Corona, men noget så udramatisk og almindeligt som vejret. ➝
5
årsberetning 2021 For andet år i træk blev konfirmationen udsat fra foråret til sensommeren. Stor var glæden over omsider at kunne gennemføre gudstjenesten og festen uden begrænsninger midt i august. I september blev jagtgudstjenesten afholdt med musikalsk bidrag fra Billumblæserne samt julekoret. Endnu en dejlig oplevelse! Det er en fornøjelse at kirkegården er så velholdt. Menighedsrådet har besluttet at lade Billum kirke være belyst i mørket fra midt i oktober til midt i februar. Det ved vi glæder mange mennesker – både besøgende på kirkegården og folk, der passerer forbi og kan se vores smukke kirke på lang afstand. Det går egentlig godt i Billum. Der er vækst og udstykning på vej til flere boliger. Folk vil gerne bosætte sig i sognet, der kan tilbyde både Friskole, daglig indkøb og et godt fællesskab. På det højeste punkt i sognet ligger Billum kirke, som den har gjort gennem 800 år og minder om, at trods alt det foranderlige er vi forankrede i tid og tradition. Vi hører til både på jorden og i himlen. Menighedsrådet lover at arbejde for kirkens liv og vækst, men kirkeliv afhænger af at sognets mennesker stadig vil kirken og fællesskabet i den. Det vil vi i Billum. Så kom endelig til gudstjenester og aktiviteter, så vi sammen kan bære traditioner og liv videre i ny vækst. Irene Kjær
Kalle og Anette hjælpes ad om grandækningen.
Menighedsmøde Billum menighedsråd holder det årlige menighedsmøde søndag d. 23. januar kl. 10.30. Efter gudstjenesten bydes på frokost i Kirkehuset. Vi håber på en god samtale om, hvad vi gerne vil med vores kirke. Menighedsrådet
■ ALSLEV Endnu et år er gået og hvilket et af slagsen. Der skal ikke tærskes langhalm på Corona, men vi kan ikke komme udenom, at det har været en stor udfordring med afstandskrav, forsamlingsforbud mm. Men vi ser frem mod nye tider og glædes over, at vi er på vej tilbage til normalen (hvad det så end er). »Vi accepterer det, der er. Giver slip på det, der var. Og har tillid til det, der kommer.« Alslev Menighedsråd er klar på 2022 og har mod på de opgaver, året kommer til at byde os. I november 2020 havde vi valg til menighedsrådet. Der var ikke kampvalg, men som noget nyt, har vi søgt og fået godkendt, at man kan vælges for 2 år ad gangen. Vi håber, at det vil få flere til at overveje menighedsrådsarbejdet, så nye kræfter kommer på banen til valget i 2022. Vi havde et fint valg og er fuldtallige med 6 menighedsrådsmedlemmer men dog kun én suppleant.
6
årsberetning 2021 2021 skulle blive året, hvor der endelig kom gennembrud i vores præstegårdssag, og vores små hjerter glædes ved, at den endelig er jævnet med jorden og nye rammer for vores præstefamilie kan skabes. »Når verden siger: GIV OP, hvisker håbet: PRØV ÉN GANG TIL«, og for vores vedkommende har håbet heldigvis været vedholdende, så ny præstegård: »Here we come!« Et nyrenoveret kapel med nyt toilet til vores besøgende er færdigt, og kirken står nykalket. En ny kirkesti er undervejs, så ovenpå storm og uvejr lysner det i horisonten for vores projekter. Husk at sige tak! At sige tak er et kraftfuldt redskab, men mange bruger det alt for sjældent og misser dermed en mulig-
hed for at udvikle deres medarbejdere. Derfor skal der lyde en særlig tak til alle kirkens ansatte for en god indsats i 2021. Tak for venligheden, smilene og for at skabe en god stemning i og omkring Alslev Kirke. Menighedsmøde Menighedsrådet indbyder til det årlige menighedsmøde efter gudstjenesten søndag d. 9. januar kl. 10.30. Der er frokost i konfirmandstuen. Menighedsrådet fortæller om planer og projekter og status for præstegårdsbyggeriet. Vi vil gerne lægge op til en samtale om kirkeliv i Alslev. Vi håber mange har lyst til at være med. Alslev menighedsråd
Nu kun med svampe i græsplænen
Præstegården – et hul i jorden
De gamle mure faldt omsider i 2021 – vi er klar til en ny begyndelse i 2022
7
AKTIVITETSKALENDER december 2021 februar 2022
ALSLEV
N OV E M B E R Søndag 28.
1. s. i advent
14.00 AMG Adventsmusik, gløgg og æbleskiver
JANDERUP 10.30 LH
BILLUM 16.30 AMG Familiegudstjeneste
DECEMBER Torsdag 2.
Adventsmusikgudstjeneste
Lørdag 4.
Dåbslørdag
9.30 BRJ
Søndag 5.
2. s. i advent
10.30 BRJ
Onsdag 8.
Adventsmusik
Søndag 12.
3. s. i advent
9.00 AMG
Tirsdag 14.
Julekrybbe
17.00 AMG Julekrybbeandagt
Søndag 19.
4. s. i advent
16.00 LH Musik
Torsdag 23.
Lillejuleaften
16.00 LH Konfirmandstuen
Fredag 24.
Juleaften
Lørdag 25.
Juledag
Søndag 26.
Anden juledag
19.00 AMG Adventsmusik 9.00 BRJ 19.00 AMG Adventsmusik
14.00 & 15.30 AMG
10.30 AMG
14.00 LH
15.30 LH
10.00 AMG
11.30
10.30 BRJ
9.00 BRJ
JAN UAR Lørdag 1.
Nytårsdag
14.30 AMG Nytårsgudstjeneste med julekor
Søndag 2.
Helligtrekonger
9.00 BRJ
Søndag 9.
1. s. e. H3k
10.30 AMG Menighedsmøde
Søndag 16.
2. s. e. H3k
Søndag 23.
3. s. e. H3k
9.00 AMG
Søndag 30.
4. s. e. H3k
10.30 BRJ
10.30 BRJ 9.00 AMG 10.30 LH
9.00 LH 10.30 AMG
9.00 BRJ
FEBRUAR Søndag 6.
Sidste s. e. H3k
10.30 AMG Menighedsmøde
Søndag 13.
Septuagesima
9.00 AMG
Søndag 20.
Seksagesima
10.30 LH
9.00 AMG 10.30 AMG
9.00 LH
AMG = Anne Mette Gundesen • BRJ = Bodil Raakjær Jensen • LH = Lise Hindsholm
8
det sker JULEMUSIK I JANDERUP KIRKE ADVENTSMUSIK MED JULEKORET Det er en stor glæde, at julekoret igen kan synge ved de tradtionsrige adventsmusik gudstjenester i vore 3 kirker. Søndag d. 28. dec., 1. s. i advent, i Alslev kirke kl. 14.00. Der er gløgg og æbleskiver i våbenhuset efter gudstjenesten.
4. søndag i advent, d. 19 dec. kl. 16 er der festlig adventsgudstjeneste i Janderup kirke med særlig musik. Operasanger Thomas Krogh oplader sin smukke baryton-stemme og synger udvalgte sange, solo, og sammen med kirkesanger Linette. Thomas Krogh er konservatorieuddannet og har stor koncerterfaring. Han underviser både ved de jyske musikkonservatorier og på Løgumkloster Kirkemusikskole.
Torsdag d. 2. dec. kl. 19 i Billum kirke. Derefter kaffebord og mere sang i Forsamlingshuset. Onsdag d. 8. dec. kl. 19.00 i Janderup kirke. Bagefter hygge og sang efter Højskolesangbogen på Eventyrgården. Thomas Krogh
JULE-FAMILIEGUDSTJENESTE OG FÆLLESSPISNING Søndag d. 28. nov., 1 s. i advent kl. 16.30 i Billum kirke. Børnegudstjenesten er for alle. Derefter er der fællesspisning i Billum Forsamlingshus med julemand og juletræ. Pris 120 kr/ 60 for børn. Tilmelding på SMS 26 24 85 66 eller lonemartinbillum@ gmail.com, først til mølle og senest 25/11.
SÆRLIGE JULEGUDSTJENESTER Lillejuleaften d. 23. december kl. 16 i Janderup konfirmandstue med nadver. (LH) Nytårsdag d. 1. januar 2022 kl. 14.30 i Billum kirke. Julekoret synger, og vi ønsker hinanden »Godt Nytår« med et glas. (AMG)
Tirsdag d. 14. dec. kl. 17 i Alslev kirke. Julekrybbe-gudstjeneste. 0.-kl. opfører julefortællingen og pigekoret synger. Bagefter fællesspisning med flæskesteg og risalamande i Alslev forsamlingshus (120 kr., børn 50 kr.). Tilmelding til mad senest 10/12 SMS på 60 55 40 07.
9
det sker SOGNEFORMIDDAGE Fredag d. 4. februar kl. 9.30 i Janderup konfirmandstue Hov Vægter! Klokken er slagen… Selvom det er 100 år siden vægtersangen forstummede giver disse ord stadig mening på land og i by. Vægterne var i gamle dage på den ene side dem, der sikrede samfundets værdier og samtidig var de repræsentanter for nogle af samfundets laveste klasser. Hans Gundesen De var helt nødvendige for samfundets overlevelse og alligevel var de ilde set og blev ofte latterliggjort. Hvem var de, disse mænd i mørket (og måske en enkelt kvinde)? Og hvorfor er det lige den tradition man mange steder vælger at genoplive for turismens skyld. Sker der noget med os selv, når vi den dag i dag ser og hører en vægter? I 1987 blev det Europæiske Natte- og Tårnvægter Laug oprettet ved et møde i Ebeltoft. Hans Gundesen, dengang vægter i Ebeltoft var med fra starten. I dag dækker Lauget det meste af Nordeuropa, fra Alperne i syd til Tromsø i nord. Hans er i dag bosiddende i Varde og i ny og næ går han en runde i Vardes gamle gader – de klæder hinanden, gaderne og vægteren. Hans Gundesen fortæller om vægternes historie og sit eget liv med morgenstjerne og lygte. Et sjovt og alvorligt stykke samfundshistorie, hvor anekdoterne står i kø for at blive fortalt.
Fredag d. 4. marts kl. 9.30 i Janderup konfirmandstue Mød det levende ord, når sognepræst i Bramming, Elise Balslev, genfortæller Selma Lagerlöf berømte roman, »Jerusalem«. Det er fortællingen om nogle svenske bønders opbrud fra deres trygge rammer, hvor de havde levet slægt efter slægt. Påvirket af en vækkelsesprædikants forblændende billedtale rejste de til Jerusalem for at følge drømmen om Guds rige på Jorden. Hvordan finder man sig til rette, når man er brudt op og har lagt alt bag sig og mærker skuffelsen over det, man møder? Hvordan kan man leve med de nederlag, som livet giver, og finde identitet i Elise Balslev nye ståsteder? Kom med til Janderup og Jerusalem i selskab med store fortællere, både Selma og Elise. Foredragene koster kun 20 kr. for kaffen og rundstykker.
BØRN OG MUSIK Sensommer og efterår med børn i kirken! Det har været skønt at opleve igen. I Janderup har vi haft minikonfirmander, der afsluttede med at dramatisere Jesu liv i kirken. Børnekorene synger på Billum friskole hver torsdag kl. 14.00-15.00 og på Alslev skole hver onsdag kl. 14.20-15.20. Babysalmesang og musikalsk legestue for både dagplejere i de tre sogne og for familier i Alslev er blevet afholdt, og vi glæder os til at tilbyde det igen til foråret.
Næste babysalmesangshold bliver 4 tirsdage i 2022, nemlig 1/2, 8/2 – 22/2, 1/3 kl. 10.00 i Alslev kirke. Det bliver også offentliggjort på kirkens facebookside samt på hjemmesiden. Tilmelding til linettehardt@hotmail.com
PÅSKEKOR 2022
Ons. d. 27. jan kl. 19-20.30 i Billum kirke er der tilbud om Påskekor, der synger hver onsdag indtil påske.
10
vi mindes vore afdøde ALSLEV
JANDERUP
13. nov. 2020 Niels Christian Nielsen, Alslev, 61 år
22. dec. 2020 Henning Madsen, Janderup, 75 år
13. dec. 2020 Kirsten Petrea Hansen, Varde, 60 år
30. dec. 2020 Elna Pallesen, Janderup, 90 år
3. feb. 2021 Henning Algreen Andersen, Alslev, 61 år 20. feb. 2021 Ella Dinnsen, Alslev, 88 år 4. marts 2021 Ella Eline Andersen, Alslev, 81 år 27. marts 2021 Bente Fredsø Hansen, Alslev, 84 år 26. april 2021 Hans Marius Højhus Hansen, Alslev, 87 år 1. maj 2021 Ove Andreas Dinnsen, Alslev, 90 år
16. jan. 2021 Jens Ludvigsen, Janderup, 73 år 10. marts 2021 Hans Poulsen Pedersen, Janderup, 88 år 1 1. marts 2021 Martha Nielsen, Janderup, 97 år 9. maj 2021 Else Pedersen, Janderup, 85 år 25. juni 2021 Jens Anthon Pedersen, Janderup, 86 år 30. juli 2021 Gunnar Finderup Kock, Varde, 91 år 4. okt. 2021 Elva Irene Andersen, Janderup, 81 år
27. juli 2021 Ole Bruun, Alslev, 61 år 29. juli 2021 Ellen Kristine Christensen, Alslev, 78 år 8. okt. 2021 Kjeld Carlsen, Alslev, 77 år
5. jan. 2021 Klaus Vilhelm Mikkelsen, Guldager, 60 år
BILLUM 10. nov. 2020 Ester Marie Albertsen, Billum, 90 år 13. dec. 2020 Knud Åge Sørensen, Billum, 89 år 1. jan. 2021 Verner Christiansen, Janderup, 64 år 23. feb. 2021 Jutta Jensen, Billum, 83 år 6. aug. 2021 Else Marie Krog, Billum, 91 år 14. aug. 2021 Anna Kristine Larsen, Janderup, 91 år 19. okt. 2021 Ingrid Rath, Billum, 90 år 22. okt. 2021 Margit Marie Møller, Billum, 90 år
ÆRET VÆRE DE DØDES MINDE!
11
Konf irmation
75 ÅRS KONFIRMATIONSJUBILÆUM Den 6. oktober 1946 var der konfirmation i Billum Kirke. Ti konfirmander blev konfirmeret, fem fra Billum fem fra Janderup. På billedet her ses de ni – den tiende var ikke med på billedet. Han hed Svend Henning Christensen og var fra Kærup. Han var handicappet af leddegigt og sad i kørestol. Derfor var han blevet undervist derhjemme. Men han var med i kirken ved konfirmationen. Ved gudstjenesten i Billum Kirke den 3. oktober i år fejrede vi konfirmandernes 75 års jubilæum. Tre af dem var til stede: Inger Bøgh Baun (f. Ulriksen), Petra Simonsen (f. Krog) og Gunde Thue Gundesen. Endnu to konfirmander havde Inger været i kontakt med: Henny og Karen Marie. De kunne desværre ikke være med ved jubilæet. Gunde kunne dele oplevelsen med sin datter, Anne Mette, der var præst ved gudstjenesten. Det syntes de begge var noget særligt.
Efterkrigstiden Under kirkekaffen fortalte Inger, Petra og Gunde lidt om tiden dengang. Det var lige efter krigen, og der var knaphed på alt. Man skulle have rationeringsmærker for at købe helt almindelige fødevarer som rugbrød, smør og sukker. Konfirmandernes mødre byttede rationeringsmærker, så der kunne skaffes det, der skulle til for at bespise gæsterne. Tøj og stof var en mangelvare. Inger kan huske, at hendes mor havde forbindelser i Brørup og Kolding. Herfra kom stoffet til andendagstøjet: en grøn kjole og en brun frakke, og så en grøn hat til. Stoffet til konfirmationskjolen var købt i Vareindkøbsforeningen i Varde (RAV-huset). Kjolen var lang og hvid med små hvide prikker. Den blev senere gjort kort, så hun kunne bruge den på højskolen. Her skulle man være i hvide kjoler, når man optrådte med sanglege. Petra blev konfirmeret i sin storesøster Elses konfirmationskjole. Bagefter blev den farvet blå, og da Petra var vokset fra den, gik den i arv til lillesøster Rithe. Gunde kan ikke huske noget om sit tøj. Til gengæld kan han huske noget andet fra konfirmationen: ’Jeg fik lov at køre bilen hjem. Det var en Ford V8, en fornem bil! Dengang var der kun tre biler i hele sognet. Jeg havde tit prøvet at køre den, så det kunne jeg sagtens’. Undervisningen Konfirmationsundervisningen foregik i præstegården i Janderup – ikke i konfirmandstuen, men inde i præstens private stuer, som regel i havestuen. Præstens egen datter var med på holdet. Men det var nu ikke derfor, konfirmanderne var inde i privaten – snarere fordi de var så få. I øvrigt var hun meget tavs i undervisningen, hun sagde aldrig noget. ’Men vi var alle sammen meget stille – vi turde ikke svare på noget. Selv om vi godt kendte svaret, vi
12
havde jo gået i søndagsskole, mange af os. Men dengang var der ikke sådan en frimodighed i forholdet til voksne, som der er nu’. Petra fulgtes med de to andre piger fra Billum, når de skulle til Janderup. Gunde cyklede – og sommetider helt fra Vejers. Det var om sommeren, de gik til præst, og familien boede i Vejers en del af sommeren. ’Dengang regnede man det ikke for noget at cykle f.eks. fra Vejers til Janderup’ – det er han og Petra enige om. I øvrigt kan han huske, at pigerne var meget skrappe ved de tre drenge, der var på holdet. ’Ja, det var vi nødt til at være,’ siger Petra med et smil. ’Vi mente, at han var forkælet. Engang tog han en vandpistol med i skole, og degnen lod ham have den. Han morede sig med at skyde med vand efter os piger. Så skulle han have nogle tæsk. Vi forfulgte ham hele vejen over til mejeriet, men så slap han fra os’. Konfirmationen Ved konfirmationen skulle konfirmanderne overhøres af præsten i kirken. Det var Luthers lille katekismus, vigtige skriftsteder fra bibelen og salmevers, de skulle kunne udenad. Den, der var bedst til at svare, var Svend, der sad i kørestol. Han vidste det hele. Inger kan huske, at salmen ’Han som på jorden bejler’ (DDS nr. 479) blev sunget ved gudstjenesten. Under det sidste vers skulle konfirmanderne rejse sig og træde ud på kirkegulvet. Salmen handler om Gud, der rækker os sin hånd. Hånden fører os til paradiset, den lukker bibelen op for os og viser os de trøsterige ord dér. Den vinker os op fra graven, og den kroner os med de kroner, vi skal bære i evigheden. Det sidste vers lyder sådan: Halleluja for hånden, som Herren os har rakt! Halleluja for Ånden, som livet os har bragt! Halleluja for ærens krans, for hvilen efter vånden, for glæden i sin glans! Inger kan også huske, at præsten ved konfirmationen sagde noget om døden. Han fremhævede nogle ord fra bibelen, som var fulde af trøst og kunne være sådan nogle lyspunkter, når man blev angst for døden. Inger kan huske det, fordi hendes egen mor tog det op i sin tale til Inger ved festen bagefter. Festen Petra kan huske festen: der var fuldt af mennesker i huset, og soveværelset var ryddet, for at alle kunne sidde ned. Gæsterne kunne ikke sådan rejse tilbage samme aften dengang, det var jo kun de færreste, der havde biler. Så de blev indlogeret rundt om i husets værelser, og Petra og hendes søstre kunne ikke sove i deres eget værelse. Da Petra var kommet i seng, var hun grædefærdig, fordi det hele pludselig var overstået. Hun havde ikke engang haft tid til at
snakke med sin mor på noget tidspunkt af dagen. Inger kan huske, at hendes kusiner var med til festen. De var ældre end hende, de var i lange flotte kjoler. Når de skulle besøge toilettet, skulle de gå over gården, og der var gennemtræk ved døren – så stod de lange skørter lige ud i luften. Petra havde en fætter, der var soldat i Oksbøl dengang. Han var med ved festen, og han var så flot i sin soldateruniform, husker Petra. ’Det var noget helt særligt at have ham med, syntes jeg. Og så kunne han sætte liv i selskabet!’ Efter selve konfirmationen var der konfirmationsgilder – eftergilder. Der var bl.a. ét i mejeriet. Her smagte Petra sin første og eneste cigaret. ’Den smagte modbydeligt!’ Besættelse og befrielse Unge mennesker nu om dage har haft en hård tid pga. den nedlukning og frygt, som coronaen førte med sig. Besættelsestiden mindede om coronatiden. Restriktionerne dengang var anderledes, men påvirkede tilværelsen mindst lige så meget som coronarestriktionerne. Oveni var der frygten for besættelsesmagten og for, hvordan krigen skulle udvikle sig. Inger kan huske, at hun hver morgen på vej til skole skulle gå forbi en tysk vagt ved jernbanen i Hyllerslev. Tyskerne frygtede sabotageaktioner mod jernbanen. Hos Gundes nabo havde de mange tyskere indkvarteret. Efterhånden som krigen skred frem, blev der mangel på tyske soldater. Så boede der folk fra de områder, Tyskland havde besat – folk fra Alsace eller Østeuropa, som var blevet trukket i tysk uniform. Dem var man lidt mere tryg ved. De ville ofte gerne høre nyt om krigen fra de allieredes nyhedskanaler. Men man skulle passe på med at være for åbenmundet i deres selskab, for man vidste aldrig, om de ville bringe en i vanskeligheder. I efteråret 1946 var der gået godt et år siden befri-
elsen. Det var en tid fuld af håb og optimisme, fortæller Petra. Selv om der var vareknaphed og rationering, var der også fremgang inden for landbruget og mange andre områder i samfundet. ’På højskolen fortalte de os om livet, der var ligesom en cirkel. Nu var vi nederst på cirklen, ved klokken syv, og nu ville alting gå opad og fremad de næste mange år. Det var en dejlig tid.’ Dengang og nu Er der noget, de kan give videre til nutidens konfirmander? En god indgang til livet? Inger nævner det at have tillid til Gud – bede morgenbøn og aftenbøn, bede Fader vor. Det har været en god støtte for hende. ’Og så skal de glæde sig over, at vi bor i et land, hvor vi frit kan tro på, hvad vi vil. Der er så mange steder i verden, hvor det har store omkostninger, hvis man er kristen’. Petra hæfter sig ved de trygge rammer, der var dengang. ’I KFUM & K var der en ungdomskultur, hvor man vidste, at man var tryg. Seksualundervisning var der godt nok ikke meget af. Men vi vidste, hvad vi måtte, og hvad vi skulle passe på’. ’Men alligevel kunne der jo ske noget for os alle sammen – vi er jo alle sammen mennesker,’ svarer Inger. Gunde er ikke helt sikker på, at det var så tryg en tid. ’Jeg blev opdraget inde hos naboen. De havde tre drenge, der var ældre end mig. De udsatte mig for lidt af hvert. F.eks. konkurrerede de om, hvor langt de kunne kaste mig fra hestevognen ud på marken. De prøvede også at få mig til at tage fat om fortøjningssnoren til en engelsk spærreballon, der kom drivende , og havde hægtet sig fast i højspændingsledningerne. Heldigvis var jeg for bange af mig, jeg turde ikke. Hvis jeg havde taget fat om den, havde jeg ikke været her i dag. Efter alt det, jeg oplevede sammen med dem, er der ikke noget, der kan chokere mig.’ Lise Hindsholm Konfirmanderne fra efteråret 1946. Forreste række fra venstre: Anna Margrethe Svejgård, Kildegårdvej 27a (Billum Mejeri), Billum; pastor Søren Alfred Pedersen; Karen Marie Pedersen, Vesterled 45 (præsteboligen), Janderup. Bageste række fra venstre: Ingrid Poulsen, Tarphagevej 71, Billum; Helge Sørup, Vesterhavsvej 46, Billum; Petra Krog, Holmevej 15, Billum; Gunde Thue Gundesen, Kærgårdvej 14, Kjelst; Gunner Thomsen, Hallumvadvej 81, Hyllerslev; Inger Bøgh Ulriksen, Adelengvej 33, Hyllerslev; Henny Aninna Christensen, Møllestien 9 (Møllen), Janderup.
13
ki rkestafetten
At rejse er at leve AT REJSE ER AT LEVE
Samtale med Lorens Jessen, september 2021 Af Anne Mette Wind Gundesen
Møder, der præger Anne Mette Gundesen: I mit voksenliv har jeg ofte glædet mig over mængden af danske sange jeg kender. De blev sunget ind i mig i børneskoleårene på Billum skole og grundlagde min sangglæde. I 1971 kom en ny ung lærer til Billum skole. Det var Lorens Jessen. Min klasse fik Lærer Jessen i faget orientering, der var en sammenlægning af geografi, biologi og historie og senere også i dansk. Jeg husker at Jessen gav os blik for naturen og sang os gennem året, landet og historien med årstidssangene og fædrelandssangene. Mødet med mennesker præger livets kurs. Lærer Jessen prægede mig med gode minder. I dag er Lorens Jessen 83 år gammel. De sidste 21 år har han boet i Varde. Det er 33 år siden han forlod skolen midt i livet i 1988for at begynde på et helt nyt livsafsnit: at gennemrejse det europæiske kontinent på cykel. Det blev hans livs eventyr. Det ærgrer Lorens, at fysikken ikke er til at rejse ud længere. Men så må man rejse ind via erindringen og genbesøge stederne og huske møderne med mennesker, der minder om hvor fantastisk livet er. Den rejse gør vi sammen en efterårsformiddag i Lorens’ lille loftslejlighed på Svaneparken. Mit liv Lorens fortæller om sit liv: Jeg kom til verden i Kliplev i 1938 som eneste barn på et lille husmandssted med 1 hest, 2 køer, nogle grise og en flok høns. Skolegangen var 7 år i Kliplev skole og et år på Vejstrup ungdomsskole. Far døde mens jeg var på Ungdomsskolen. Derefter arbejdede jeg i 10 år med landbrug og kom på Landbrugsskole. Højdepunkter var et arbejdsophold på gårde i Norge og i Schweiz. Men jeg erkendte, at landbruget var uden fremtidsudsigt for mig. Der var jo ikke for mig en gård at overtage og ikke økonomi til det. Desuden jeg var meget mere til sprog end til gødningsplaner, tal og regnskaber. Så jeg valgte at skifte spor og blev optaget på Jelling Seminarium. Forud gik en skoleperiode med præliminæreksamen. Vi, der kom fra landbruget uden ret meget skolegang, blev kaldt for »plov-præpper«. Med lærereksamen i hus i 1971 søgte jeg efter en
14
lille skole, hvor jeg kunne undervise i dansk og naturfag. Det blev Billum skole. Skoleleder Kræn tog mig på en køretur for at vise mig sognet og dets mennesker. Vi kørte ad Kjelstvej, og fra toppen af bakken åbnede sig pludselig synet ud over Ho brugt. Det syn gjorde mig glad. Året efter var jeg heldig, at det blev min egen udsigt, da jeg købte hus på Ho bugt vej. Der var flinke folk i nabolaget, som stadig er mine gode venner. Min mor døde i 1982. Jeg er jo kun mig selv, så der var ikke nogen at spørge om lov til at realisere min drøm om at rejse. Jeg sagde min lærerstilling op på Billum skole efter 17 år. Skoleleder Carl Vendler syntes nu, at jeg skulle begynde med et års orlov og så se hvad der skete. Det var betænksomt af ham. Men jeg vendte ikke tilbage til lærerarbejdet. Den store rejse Mit livs eventyr var begyndt: en cykelrejse ned gennem Europas lande mod vest til Gibraltar og tilbage igen gennem de samme lande mod øst. Rejsen varede et år fra juli ’88 til juli ’89. Det var en fantastisk oplevelse. Man oplever intenst, når man rejser alene med tid til at indsuge indtryk. Folk har spurgt mig: hvor lang tid tager det at cykle fra Billum til Europas ende? Men det kan jeg jo ikke svare på, for undervejs var der ophold af kor-
tere eller længere varighed. Jeg arbejdede f.eks på en vingård i Frankrig, hvor de kunne bruge en arbejdsmand en tid. Overnatning var på Vandrehjem. Jeg traf så mange søde og spændende mennesker på rejse lige som jeg selv. Vendepunktet Lorens siger: jeg ønsker at fokusere på det positive. Derfor gider han egentlig ikke fortælle om den store krise på turen, som nær havde været enden på det hele. Lorens løb ind i et par moderne landevejsrøvere i et Folkevognsrugbrød. De to unge tyskere tilbød Lorens et lift til den spanske by Sevilla for at fejre nytår. Men i stedet bedrog de hans tillid, bedøvede ham, berøvede ham for alt af værdi og efterlod ham hjælpeløs i et krat. Lorens fortæller alligevel om dette mørke lavpunkt, fordi den hjælpsomhed han mødte til at rejse sig igen lyser des tydelige op. Vendepunkt kom med telefonopkaldet hjem til Andelskassen i Billum. Da Lorens havde fortalt om overfaldet og bad om at få sendt penge til at købe en togbillet hjem fra Sevilla, blev der stille lidt i den anden ende. Så sagde filialleder Christian Thomsen: »A tøvs nu du skal køv’ dig en ny cykel og fortsætte rejsen«. Med den opmuntring blev det sådan. Det har Lorens aldrig glemt Chr. Thomsen for. Lorens fortsatte cykelturen i diplomatfrakke. For den gamle svenske konsul i Sevilla tømte gavmildt sine gemmer og gav Lorens af sit tøj. Rejsen videre og hele vejen hjem ad en anden rute var lige så god. At rejse er at leve Vel hjemme igen kunne det for Lorens kun handle om at få arbejdet midler op ved forskellige jobs til at komme afsted igen. Europa – både mod vest og øst, mod syd og nord – blev cyklet godt igennem på utallige kortere og længere ture gennem 30 år. Lorens opdagede, at der er cykelstier langs alle de tyske floder. De udgør fremragende cykelruter, fordi man slipper for bakker og bjerge. Det tip giver han gerne videre. Ikke for det – Lorens har passeret både alper og slugter på sin cykel uden gear og med fuld oppakning. Især Norge, Schweiz og Irland har betaget ham dybt med deres skønhed. Den favre irske ø måtte besøges 3 gange. Men Island, Grønland, Scotland og England, Nordkap, USA, Afrika og Østen har også noget at byde på. – Foruden kultur-rejser og temature med guide og godt selskab på rejsen rundt til hovedstæder og seværdigheder alle tænkelige vegne, som Lorens også har gjort. »At rejse er at leve«, skrev H.C. Andersen ud fra egen erfaring. Lorens kunne ikke være mere enig om sit eget livs rejse-eventyr. At cykle er ikke bare billig transport og god motion, det er en udsøgt
fornøjelse som gør dagen rigere. Nu cykler Lorens Jessen hver eneste tirsdag på sin el-cykel sammen med Varde cykel-hold. De er ugens højdepunkt. Han er vist nær den eneste som ikke har sprunget over en eneste tur i hele Corona-tiden. Faktisk cykler Lorens meget bedre end han går. Han kommer igennem alle årstiderne på sine cykelture rundt i Vestjylland. Og så er der jo rig mulighed for at nynne på de gode årstidssange. Gruk af Piet Hein som Lorens Jessen holder af: At bryde af og rejse bort kan være svært og falde hårdt, men det er livets krav til dem, som holder af at komme hjem…
DØBTE 7. august, Alslev Kirke Anker Juul Smidt, Alslev (Mette Maria Nielsen og Morten Brink Smidt) 22. august, Alslev Kirke Frederik Askanius Nielsen, Alslev (Sabrina Askanius Raahauge Nielsen og Lasse Askanius Nielsen) 19. september, Alslev Kirke Sia Sofia Sirich Andersen Bak, Alslev (Marie Boesen Nielsen og Jesper Andersen Bak) 19. september, Janderup Kirke Alba Sahlmann Laygardt, Varde (Isabella og Morten Sahlmann Laygardt) 10. oktober, Alslev Kirke Lauge Riber Nissen, Alslev (Tinne Sand Riber og Sune Nissen) 10. oktober, Janderup Kirke Vilbert Lindholm Søndergård, Janderup (Mette og Claus Lindholm Søndergård) 24. oktober, Janderup Kirke Sarah Blom Østerberg, Janderup (Tove og Jacob Østerberg) 24. oktober, Janderup Kirke Lauge Burgaard Frederiksen, Janderup (Bibi og Søren Burgaard Frederiksen) 30. oktober, Alslev Kirke Nora Steen Falk Sonnichsen (Tina Falk Sonnichsen og Lasse Steen Brinch Sonnichsen) 30. oktober, Alslev Kirke Kristoffer Bloch Larsen, Tulsmark (Jannie Bloch og Thomas Vejrup Larsen)
15
ID-nr.: 46879
114
KONTAKT Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Hyldehaven 8, 6800 Varde tlf. 75 26 90 38 · 23 32 61 33 amwg@km.dk Træffes i sognene efter aftale Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører · tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk
JULEHILSEN Menighedsrådene og kirkens personale ønsker Kirkebladets læsere i Alslev, Janderup og Billum en glædelig jul og et velsignet nytår! Måtte 2022 blive et godt nyt år for verden og for alle i de 3 sogne. Håbet lever om at det blive året, hvor der igen kommer lys i vinduerne på den genrejste Alslev præstegård.
Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen · tlf. 24 82 67 78 linettehardt@hotmail.com Mandag er fridag for præster og personale. Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup) Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 Telefontid: Mandag til torsdag kl.12.30-14.00 og fredag kl. 11.30-13.00 · janderupkirke@gmail.com Graver Karl Åge Sloth Madsen (Billum) Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 51 20 36 74 billumkirke@gmail.com Træffes mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00. Redaktion: Anne Mette Gundesen, Bodil Raakjær Jensen og Agnete Brinch Christensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: Fredag 31. december.
Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk
Udbringes uge 7 Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S tlf. 97 17 11 22