Lomborg, Rom, Dybe og Ramme Kirkeblad - nr. 3 - 2024

Page 1

KIRKEBLADET

Juni | Juli | August | Nr. 3 · 2024
Dybe Rom Lomborg Ramme
kirkebladet.nu

Glem ikke din HVILEPLADS!

Af sognepræst

Vi er på den tid af året, hvor mange nok glæder sig til at få sommerferie. Ikke fordi vi er kede af vores arbejde.

Men fordi ferie bringer en kærkommen pause fra alt det, vi skal til daglig. Det er tid til at koble fra, komme lidt ned i tempo, få ladet batterierne op og suget noget ny energi i sig.

I ferien er der intet pres. Der er ingen forventninger, man skal leve op til. Der er næsten ingenting, man skal. Tiden står næsten stille. Det er dejligt afslappende. Det er en velsignelse, en gave til livet. En salig fred. Jo, ferien skal være så velkommen. Vi har brug for den.

Egentlig burde man tage lidt af denne feriestemning med sig tilbage til hverdagen igen. Det er nemlig et gode at kunne sænke farten en gang imellem. Give sig selv lov til at være nærværende lige dér, hvor man er. Se mennesker omkring sig og få øjnene op for alt det vidunderlige, man omgiver sig med. Give sig selv en tid til eftertanke

Vi må ikke glemme, at Skaberen hvilede på den 7. dag og gav os lov til at gøre det samme. I det 3. bud bliver vi mindet om at komme den hviledag i hu, som Gud har givet os. Og hos profeten Jeremias fortælles om dem, der strejfede omkring og glemte deres hvíleplads. (Jer 50,6).

Altså der appelleres til vores hukommelse: KOM I HU! GLEM IKKE! Måske fordi vi desværre alt for nemt lader os opsluge af arbejdets nødvendighed og alt det andet, man løber efter. Uden den regelmæssige hvile bliver vi anspændte, nærtagende og rastløse. Det ender med at man efterhånden ikke kan finde hvile nogen steder. Man bliver til sidst modløs og opgivende. Ganske vist er det sundt at arbejde og holde sig i gang. Men det er usundt, hvis det sker uden den regelmæssige hvile for krop og sind. Man hører desværre om alt for mange stresssygemeldinger i vore dage. Det er symptomatisk i en tid, hvor det nærmest forventes at vi er »på« hele tiden

Det er godt at planlægge sine ferier i god tid, så man har noget at se frem til. Måske bør vi i det hele ta-

KIRKELIG VEJVISER

Sognepræst

Henning Bjerg Mikkelsen

Lomborgvej 108, Lomborg

7620 Lemvig

Tlf. 97 88 90 11

hbmi@km.dk

Præstesekretær

Britta Sunesen

blsu@km.dk

(Træffes i præstegården hver fredag)

get også sørge for nøje at planlægge den ugentlige fridag. Heldigvis har vores samfund givet os ret til mindst én fridag i ugen. Vi skal blot sørge for at planlægge og bruge den rigtigt, så vi kommer ned i tempo. Falder fridagen på en søndag, så kan kirken faktiske være et oplagt sted at søge hen. Sæt dig på kirkebænken og lad hvilen sænke sig over dig. Der er gudstjenester hver søndag i flere af vores kirker. Kig med på bagsiden af kirkebladet eller tjek hjemmesiden.

Kirken er et fantastisk sted, når man gerne vil sænke farten. Ved gudstjenesten møder Gud os, og så sker der noget. Vi får lejlighed til at tænke de store tanker, reflektere over vores liv. Her skal du slet ikke præstere, men blot lade hvilen komme til dig. Hos Gud kan du finde ro. Hos ham kan du hente hjælp og trøst. Her kan du få nogle pejlemærker til, hvordan det gode liv skal leves. Gudstjenesten er et åndehul. Et optankningssted. Et eftertankens rum. Prøv det!

Med ønsket om lys og varm sommer.

Lomborg Kirke Graver og kirketjener

Peder Lund Jensen

Tlf. 51 95 52 78

Rom Kirke Graver og kirketjener

Charlotte Sunesen Tlf. 21 42 95 52

2
ORDET
Henning Bjerg Mikkelsen

KIRKEKLUB

Opstart efter sommerferien: Onsdag den 21. August

Går du i 3., 4. eller 5. klasse?

Måske kirkeklubben kan være noget for dig?

Det foregår i præstegården hver onsdag fra kl. 14.15-16.00.

Hver gang vil der være lidt at spise. Der vil blive zoomet ind på en bibelfortælling Og så skal vi lave forskellige aktiviteter.

Lederne i kirkeklubben er:

Henning B. Mikkelsen (sognepræst) Jane Pasgaard

Hver onsdag kl. 14.15-16.00

Menighedsrådsfmd.

Grete Bækgaard Thomsen

Højrisvej 1, Rom

7620 Lemvig

Tlf. 21 44 76 53

Ramme Kirke

Graver og kirketjener

Arne Y. Andersen

Tlf. 40 11 87 15

rammekirke@gmail.com

KORT NYT

KIRKEBLADET

Udgives af menighedsrådene. Redaktion: Henning B. Mikkelsen (ansv.); Grete Bækgaard Thomsen og Hanne Koustrup. Stof til næste kirkeblad indleveres skriftligt til præstegården senest: tirsdag den 9. juli

KIRKEBIL

Har du brug for transport til kirkelige arrangerementer i sognet, så ring dagen før til: I lige uger til Citytaxi 97 82 14 15. I ulige uger til Harboøre Taxi 97 83 41 50. Ordningen kan benyttes for 20 kr. tur/retur.

FERIE OG FRIHED

Sognepræsten træffes ikke den 22.-29. juli samt 5.-19. august.

Der henvises i perioden til Heidi Røn, Vandborg på tlf. 20 18 39 86 eller Simon Bakbo, Bækmarksbro på tlf. 51 35 27 33.

Dybe Kirke

Graver og kirketjener

Anette Andersen

Tlf. 25 55 09 52

dybekirke@gmail.com

3
DET SKER

Sommerkoncert med NORDIC TUNES

Dybe Kirke – torsdag den 20. juni kl. 19.30

Nordic Tunes er en musikalsk konstellation, der i egne og ofte lettere jazz-prægede arrangementer dyrker det nordiske tonesprog, hvilket ikke mindst betyder materiale fra den seneste udgave

af Højskolesangbogen, men også med lejlighedsvise afstikkere til andre kendte såvel som mindre kendte sange og viser fra blandt andet det svenske repertoire.

Sanger i trioen er den dramaturgiuddannede Sofie Klausen. Ved klaveret sidder Søren Bech, der også er organist. Kontrabassen betjenes af Peter Friis, der ligesom resten af trioen er aktiv i mange andre musikalske sammenhænge.

4
DET SKER

Saxofon & guitar MYGIND OG JENSEN

Dybe Kirke – torsdag den 8. august kl. 19.30

Denne duo bestående af Jacob Mygind og

Henning Jensen henter bl.a. repertoire fra den amerikanske country blues fingerpicking tradition. Mygind og Jensen supplerer med egne numre, fremført med både finesse, spontanitet samt et kolossalt musikalsk overskud.

Jakob Myginds eminente spil på saxofon har indbragt ham flere priser, deriblandt

Nordjysk Jazzmusiker i 2004 og Global World Music Award i 2008.

Henning Jensen har kælenavnet Mr. Finger og spiller på guitar, 5 strenget banjo og dobro. Henning Jensen er med i The Muleskinners samt The Swingin’ Hot Dogs og har desuden medvirket på flere plader med sin enestående fingerpicking, både på guitar og banjo.

5 DET SKER

Gudstjeneste i præstegårdshaven

Søndag den 1. september kl. 10.30.

Ved denne gudstjeneste vil vi tage godt imod et nyt hold konfirmander. De vil her modtage en bibel som en hilsen og en gave fra menigheden. Efter gudstjenesten vil der være en let forfriskning.

I tilfælde af regn henlægges gudstjenesten til Lomborg Kirke.

Sang og Samvær i Alparken

Den sidste tirsdag i hver måned vil der være fællessang, fortælling, musikalsk indslag og naturligvis kaffebord. Det ledes af sognepræsten i samarbejde med organisten.

Alle, som har tid og lyst, er hjertelig velkommen til at møde op i Alparken i Ramme.

Der er således Sang og samvær på følgende dage:

Tirsdag den 25. juni kl. 14.30 og tirsdag den 27. august kl. 14.30

6
DET SKER

Vandregudstjenester

En vandregudstjeneste er hos os en gudstjeneste, som begynder i kirken, hvorefter gudstjenesterummet flyttes udenfor.

Vi vandrer ad en fastlagt rute på ca. 2-3 km og bevæger os gennem gudstjenestens led. Under vandringen oplever vi læsninger fra bibelen, andagt, fællessalmer, bøn og velsignelse. Der afsluttes med kaffe/the og kage i det fri.

Søndag den 16. juni kl. 14.00

– i Lomborg kirke

Vi begynder i kirken og vil herfra vandre ad en rute ned gennem Lomborg skov. Der sluttes i præstegårdshaven

Søndag den 25. august kl. 14.00

– i Dybe kirke

Vi begynder i kirken og vandrer herfra ad en rute omkring Dybe kirke. Der sluttes på boldbanen ved Dybe Kirke

Høst- og friluftsgudstjeneste i Dybe

På boldbanen v. Dybe Kirke søndag den 8. september kl. 10.30

Under åben himmel fejrer vi høstgudstjeneste, hvor vi takker for årets høst. Vi skal bl.a. synge de gode, gamle høst- og efterårssalmer. Der vil også være mulighed for at give en pengegave til kirkelige og humanitære formål. Efter gudstjenesten serverer spejderne bålstegte kyllinger til medbragt tilbehør. Husk at medbringe service samt drikkevarer til eget forbrug.

DET SKER
DET SKER 8

MENIGHEDSRÅD

Valgforsamling

Tirsdag den 17. september kl. 19.00 – ved sognelokalet ved Lomborg præstegård

Valgforsamlingen er menighedsrådets generalforsamling, hvor der vælges medlemmer af menighedsrådet for den kommende 4-årige periode.

Menighedsrådet har ansvar for:

• Kirkelivet – De små synger med de grå, kirkekoncerter, børneklub, samarbejde med andre i sognene og andre menighedsråd og andet

• Kulturarven – kirkebygninger, kirkegården og arealer

• Personaleledelse

• Kirkens økonomi

På mødet bliver der redegjort for Menighedsrådets opgaver, og der lægges op til valg af 3 kandidater fra Dybe Sogn, 3 kandidater fra Ramme Sogn og 5 kandidater fra Lomborg-Rom Sogn. Kom og vær med, bak om menighedsrådets arbejde og gør din indflydelse gældende.

Grete Bækgaard Thomsen formand for valgbestyrelsen

Minikonfirmander

Har du et barn, som skal i 3. klasse efter sommerferien? Vi tilbyder minikonfirmand-undervisning 10 onsdage i efteråret 2025, hvor børnene får et kendskab til kirke og kristendom.

Sognepræsten vil besøge 3. klasse ved skoleårets start og her fortælle børnene om det. De vi så få en indbydelse med hjem, og vi håber at I forældre vil tage godt imod den og tilmelde barnet til forløbet. Undervisningen vil foregå på onsdage i tidsrummet 14.15-15.45. Forventet opstart onsdag den 11. september.

Konfirmationsdatoer

2025-2027

Har du et barn, der skal konfirmeres i 2025-2027, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

2025: Lomborg og Ramme kirker:

Lørdag den 10. maj kl. 9.00 & 11.00

2026: Lomborg og Ramme kirker:

Lørdag den 9. maj kl 9.00 & 11.00

2027: Lomborg og Ramme kirker:

Lørdag den 8. maj kl. 9.00 & 11.00

Ønskes konfirmation i Rom kirke og Dybe kirke, kan det aftales særskilt og i god tid med sognepræsten.

Frivillighedskoordinator i Lemvig provsti

Søren Christensen er den nye frivillighedskoordinator i foreningen »Kirkernes Sociale Arbejde i Lemvig Kommune«. Hen over de næste 4 år, skal han sammen med de frivillige kræfter og aktører rundt i kommunen hjælpe med at styrke det sociale arbejde, også kaldt diakoni, i Lemvig provsti.

Det sker som led i et nyt spændende projekt, som Menighedsplejen i Danmark og Viborg Stift har igangsat sammen. Projektet har til formål at støtte de nuværende sociale tilbud, provstierne er med til at arrangere, samt at afprøve nye idéer og aktiviteter. Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet projektet med 14,5 millioner kroner. Det er nogle af disse midler der er brugt til at etablere en provstimenighedspleje i Lemvig kommune.

Søren Christensen er tiltrådt den 1. maj og har kontor i Lomborg præstegård.

9
DET SKER
NYT FRA PRÆST &

Møder

Juni · Juli · August

Bibelgruppe

Ca. en gang hver måned mødes en lille flok på 1015 mennesker til en samtale om kristendom og tro. Vi mødes under hyggelige og private former på skift i hinandens hjem.

Bibelgruppen er åben for alle.

Har du lyst til at være med, da kontakt sognepræsten på tlf. 97 88 90 11.

Der er bibelgruppe følgende aftener kl. 19.30:

Onsdag den 12. juni hos Birthe og Erik Mogensen, Glarbjergvej 35, Lomborg

Torsdag den 22. august hos Margot Skuldbøl, Stamphøjvej 57, Dybe

Menighedsrådsmøder

Menighedsrådet afholder møde på følgende dage:

Tirsdag den 20. august kl. 19.00 i sognelokalet

Møderne er offentlige.

Referat fra møderne kan ses på hjemmesiden 1-2 dage efter mødets afholdelse.

KONTAKTPERSONER

Missionshuset

Jørgen Agergaard

tlf. 60 49 46 30

KFUM-spejderne i Lomborg-Rom

Lisbeth Sloth

tlf. 97 88 95 85

Mødes i missionshuset tirsdag kl. 18.30-20.00

De grønne pigespejdere i Lomborg-Rom

Grethe Mikkelsen, tlf. 97 88 90 11

Mødes i missionshuset tirsdag kl. 18.30-20.00

SE HER
10

KIRKEBOGEN

Døde og begravede

Ramme sogn: Eigil Stræde – 88 år

Kirsten Møller – 91 år

Lyst til et besøg

Kender du én, som kunne have lyst til et besøg og en snak om stort og småt, eller ønsker du det selv. Jeg kommer gerne på besøg eller tager imod besøg på mit kontor. Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Lørdagsdåb

Dåb finder almindeligvis sted på søndage i forbindelse med gudstjenesten, hvor den der døbes præsenteres for og indtræder i menigheden. Det er dog blevet en mulighed at få sit barn døbt på lørdage. Menighedsrådet har besluttet at vi kun tilbyder dåbsgudstjeneste på lørdage i de kirker, hvor der også om søndagen (dagen efter) er gudstjeneste.

HJEMMESIDE www.lomborgromdyberammekirker.dk FACEBOOK www.facebook.com/dyberammelomborgrom

HVOR HENVENDER

MAN SIG - OG HVORNÅR?

Drejer det sig om en ny dåbsattest, fordi den gamle har »forputtet« sig? Eller vil man gerne have aftalt en kirkelig handling, f.eks. en vielse eller barnedåb? Eller er det navneændringer, der er på dagsordenen?

Så kan alle, der bor i Lomborg-Rom-Dybe-Ramme sogne, henvende sig i Lomborg præstegård, Lomborgvej 108, Lomborg. Præstesekretær Britta Sunesen træffes i præstegården efter aftale . Hun kan kontaktes på mail blsu@km.dk eller på tlf. 97 88 90 11.

Bemærk at mandag er præstens og den øvrige kirkebetjenings fridag, hvorfor kirkelige handlinger ikke finder sted den dag.

Man er også meget velkommen til at kigge ind på vores hjemmeside www. lomborgkirke.dk, hvor der ligger aktuelle informationer, bl.a. om hvordan man forholder sig, hvis man skal anmelde fødsel, vielse eller død: Eller hvis man ønsker at ændre navn. Klik på »kirkelig handlinger«!

KFUM-spejderne i Dybe/Ramme

Gruppeleder: Erik Jensen tlf. 97 88 95 60

Tropleder: Benny Mathiasen, tlf. 97 88 96 54.

Mødested: Spejderhuset: Stamphøjvej 49, Dybe.

Mødetid: Spejdere tirsdag kl. 19.00-21.00. Ulve tirsdag kl. 18.30-20.00.

Drejer det sig om et besøg, en samtale eller ønske om hjemmealtergang, kan man naturligvis både ringe og sende en mail sognepræsten.

11
FIND OS PÅ NETTET

Gudstjenester

Søndag d. 9. 2. s. e. trin. 10.30 9.00

Søndag d. 16. 3. s. e. trin. 14.00 (a) 10.30

Søndag d. 23.

Søndag d. 28. 9. s. e. trin.

Søndag d. 18. 12. s. e. trin. 9.00 Bitsch Nielsen 10.30 Bitsch Nielsen

Søndag d. 25. 13. s. e. trin. 10.30 14.00 (b)

Søndag d. 1. 14. s. e. trin. 10.30 (c)

Søndag d. 8. 15. s. e.

a) Vandregudstjeneste (se opslag i bladet)

b) Vandregudstjeneste (se opslaget i bladet)

c) Friluftsgudstjeneste med konfirmandvelkomst i præstegårdshaven

d) Høst- og friluftsgudstjeneste på boldbanen.

(d)

ID-nr.: 46879 139 DATO LOMBORG RAMME ROM DYBE
JUNI
9.00 10.30
Nielsen
4. s. e. trin. 10.30 9.00 Søndag d. 30. 5. s. e. trin.
JULI Søndag d. 7. 6. s. e. trin. 10.30 Bitsch
Søndag d. 14. 7. s. e. trin. 9.00 10.30 Søndag d. 21. 8. s. e. trin. 10.30 9.00
AUGUST
10.30 Bitsch Nielsen
s. e. trin. 10.30 9.00
10.30
Søndag d. 4. 10.
Søndag d. 11. 11. s. e. trin.
Nybo Rasmussen
SEP.
9.00 10.30
trin.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.