![](https://assets.isu.pub/document-structure/241120084639-56d105ada0ef0f771534d13af9ef239e/v1/b5f1f5759ef9a12350d15cfbe6b42dbf.jpeg)
December 2024 - Januar - Februar 2025 De hellige tre konger
![](https://assets.isu.pub/document-structure/241120084639-56d105ada0ef0f771534d13af9ef239e/v1/2d2af571eccec9a6180982f6b566fec4.jpeg)
Julegudstjenester
Den bedste måde at sikre sig, at netshopping, Black Friday, kassekaos fra Zalando og et miskmask af ønskelister og misligholdte relationer ikke får kvalt julens kerne og bragt os væk fra skønheden og varmen er at gå til gudstjenester i adventstiden og julen.
Juleaften er der gudstjeneste i Vellerup
Kirke kl. 14.00 og i Ferslev Kirke kl. 15.30. Juledag kan man for en times tid forlade hjemmets landskaber af åbnede gaver og gå i kirke i Ferslev med hjertet åbent for Guds gave til al skabningen: Jesusbarnet i krybben. Ingen stress. Eller man kan prøve en lidt anden oplevelse, nemlig:
Sene stunder
i Vellerup Kirke 5. december kl. 20.3021.00. Der kan være så meget plads i en halv time til at mærke, at man er et menneske, at man tilhører Gud, at der findes lys i mørket og håb i svære tider. En sen stund, hvor vi kryber ind i krybberummet, og i selskab med usynlige engleholder os nær det, som er kærligt og godt.
Familiegudstjeneste
Søndag 15. december kl. 10.30 i Ferslev
Kirke med Lucia og luseboller
Julen uden børnene er lidt en svækket jul. Det er jo børnenes fest, som onkel Anders siger det. Vi vil derfor holde familiegudstjeneste den tredje søndag i advent i Ferslev Kirke, hvor der vil være luciaoptog, sange og stemning. Efter gudstjenesten, så går vi ned i Birksøhuset, og så er der luseboller, varm kakao og livlig julestemning. Alle er velkomne.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/241120084639-56d105ada0ef0f771534d13af9ef239e/v1/a07c34a6315099696e124034e5e867c7.jpeg)
VEJVISER
Sognepræst Mikkel Højholt
I perioden 12. august til 11. november:
Sognepræst Mie Jeppesen Højholt
Tlf. 47 52 90 29 mail mjho@km.dk
Mandag er fridag
Menighedsrådsformand
Karen Brogaard Jensen
Anemonevej 12, 4050 Skibby
Tlf. 47 52 85 92 karen12@tdcadsl.dk
Kirkeværge
Jens Brogaard-Jensen
Tlf. 47 52 99 18 jensbjensen@privat.dk
Graver Carina Jacobsen
Tlf. 22 43 14 37. Fri mandag.
www.ferslevkirke.dk
![](https://assets.isu.pub/document-structure/241120084639-56d105ada0ef0f771534d13af9ef239e/v1/0a1e99f61033373b892ced55cb880dbf.jpeg)
Følg Ferslev og Vellerup kirker på facebook
Julesangaften
Torsdag 12. december i Vellerup Kirke kl. 19.00-20.00
Det er en gammel tradition, at vi mødes i Vellerup kirke og synger julesalmer. Der vil være oplæg fra præst, organist og kirkesanger, der introducerer deres yndlingsjulesalme, og derefter må man bare gerne af et velflettet julehjerte komme med ønsker til, hvilke julesalmer, som vi skal synge.
Familieeftermiddage
Vi mødes hver måned til familieeftermiddag i Ferslev Kirkle: Kl. 16.00 begynder vi med kreaværksted i Birksøhuset, Mejerivej 1, og derefter går vi til Ferslev Kirke til familiegudstjneste kl. 17.00, hvor der vil være sange, fagtelege, musik, dans og fortælling med gode pointer, der ikke tager al tålmodigheden hos børnene. Derefter går vi over i Birksøhuset igen og spiser sammen. Der er ingen tilmelding og det er gratis.
Datoer: 16. januar og 13. februar.
Rytmik for de mindste
i Ferslev Kirke hver mandag kl.10.00, hvor kirkesanger Rikke vil sørge for nærvær med babyerne med musik og sang og bevægelse. Efter dette er der mulighed for at forfriske sig lidt og tale sammen i Birksøhuset.
Seniorklub i Ferslev
Hver anden tirsdag kl. 13.00-15.00 i præstegården
De strikker og strikker til SOS Børnebyerne og Kirkens Korshær. Kom og vær med og gør dagen hyggeligere, udvid måske bekendtskabskredsen og gør en forskel.
Menighedsrådsmøder kl. 19.00
Det nye menighedsråd har i skrivende stund ikke konstitueret sig, og har derfor ikke aftalt nye mødedatoer.
Fastelavn i Ferslev Kirke
Søndag 2. marts kl.10.30
Forrygende, fantastisk og tøndedaskende god formiddag i Ferslev. Først gudstjeneste og så går vi over i Birksøhuset til en tætpakket tønde, der for katten jo bare skal slås i stykker. Der vil være noget godt at spise og slukke tørsten med, og tøndefyld, der skal deles og præmier, der skal uddeles. På med kostumet: Nu er det fastelavn!!
![](https://assets.isu.pub/document-structure/241120084639-56d105ada0ef0f771534d13af9ef239e/v1/356ce2fbf328ea0bd85c8f1c7b33c301.jpeg)
Fredagscafé
Ferslevs fornemmeste fredagscafé sidste fredag i måneden på nær i juni, juli og december. Vi mødes kl. 14.00 og får lidt kaffe/te og kage og kan snakke lidt, hvorefter der er foredrag, der kan udvide vores horisonter. Vi slutter med en sang kl. 16.00. Datoer: 31. januar og 28. februar.
Kirkebilen
henter og bringer gratis i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i sognene.
Kontakt Frederikssund Mini-handibusser, tlf. 47 38 99 03, senest kl. 12.00 tre hverdage før.