8 8 . Å RG A NG
KIRKEN
NYKØBING FALSTER SOGN
Sommerkoncert i Hollands Gård
JUNI · JULI · AUGUST · 2016
SELV I EN SOMMERFERIETID KAN DET VÆRE HVERDAG Overalt i mit kære fædreland dufter det lysegrønt af græs – i grøft og mark og enge. Det er sommer – den danske af slagsen, hvor vi igennem hele den lange vinter har måttet væbne os med tålmodighed til at nyde solens stråler. Selv om sommeren nu kommer, kan det godt være, at vi nogle dage stadig skal væbne os med soltålmodighed … og paraply. Sommertiden betyder også for mange mennesker ferietid. En tid til at bryde rutinerne og hverdagen op. Så vidt sommertiden i den verdslige verden. I kirkeåret befinder vi os i sommer-efterårsperioden i Trinitatistiden. Trinitatis betyder treenighed på latin. Det er jo det formidable ved Gud, at Han har flere måder, hvorpå Han viser sig for os: Han er Faderen, Skaberen, Han er Jesus Kristus, Guds Søn, og Han er Helligånden, kraften. Trinitatistiden begynder søndagen efter pinse og varer til sidste søndag før advent. Der er derfor tale om den halvdel af kirkeåret, hvor der ikke er nogle højtider eller fester under opsejling. Derimod er det hverdag. Hverdag i kirkeåret, hvor vi i åndelig forstand hænger festtøjet på bøjle for at trække i noget mere almindeligt og hverdagsagtigt. Ikke et ondt ord om hverdagen, som de fleste mennesker holder rigtig meget af. Vi kender den ud og ind, og ingen af os holder til at feste hele tiden.
2
I trinitatistiden vil man som kirkegænger opleve, at teksterne, der møder én, får de store højtiders budskab til at slå rod og vokse. Søndagenes gudstjenester tematiserer betydningen af Guds skabelse, af Jesu liv, død og opstandelse og af Helligåndens nærvær for mennesker i dag. Kort sagt, så bliver der i trinitatistiden mulighed for at komme til at fordybe sig i, hvad kristendommen betyder i vores (helt almindelige) hverdag. I det liv, som leves, anno 2016. Det er præstens fornemste opgave at få de gamle tekster til at være så nærværende, at de engagerer mennesker af i dag, så evangeliet bliver vedkommende og nærværende – ja, så kristendommen bliver en naturlig og uundværlig del af hverdagen – også for et moderne menneske. For vi har brug for at få fortalt, at kærligheden, lyset og livet sejrer over ondskab, mørke og død. Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst. I øjeblikket dufter det lysegrønt af græs. Alting vokser og gror. Det er de lyse timers tid, hvor vi må samle forråd af sol, varme og lys, så vi har rigeligt, når den mørke tid kommer. For den kommer. Så er det godt at have noget at stå imod med i kraft af fyldte forråd af både håb, sol, æbler og afgrøde. Disse forråd skal vi bruge sommer(ferie) tiden til at fylde. I kirkeårets »hverdag« – i trinitatistiden – er der rig mulighed for dette. Rigtig god sommer! Jannie Edelberg Nielsen
SOGNENYT ANSÆTTELSE AF SOGNEPRÆST Pr. 1. maj 2016 er Bjørn Ohlendorff Krohn ansat som sognepræst i Nykøbing F. Sogn fortrinsvis med tjeneste ved Lindeskovkirken.
NY NÆSTFORMAND Menighedsrådet har efterkommet Lisbeth Rask Nielsens ønske om fritagelse for hvervet som næstformand for resten af funktionsperioden. Lise Steensbæk Nielsen er valgt som ny næstformand.
RETTELSE
Menighedsrådet ser frem til samarbejdet med Bjørn O. Krohn og ønsker ham held og lykke i det fremtidige virke som sognepræst i Nykøbing F. Sogn.
Konfirmation for Realskolen i år 2018 finder sted den 8. april 2018 og ikke som tidligere oplyst den 14. april. Vi beklager fejlen.
Menighedsrådet håber samtidig, at menigheden i Nykøbing F. Sogn vil tage vel imod ham og støtte op om ham.
Menighedsrådsmøderne vil i resten af valgperioden blive afholdt i Nordresalen, Stubbekøbingvej 105. Næste menighedsrådsmøde er tirsdag den 23. august kl. 17.00.
Menighedsrådet
MENIGHEDSRÅDSMØDER
PRÆSENTATION AF NY SOGNEPRÆST Mit navn er Bjørn Krohn. Jeg er 40 år gammel. For knap to år siden flyttede min familie og jeg til Nykøbing. På daværende tidspunkt havde jeg været præst på Vestmøn og Bogø i knap 9 år. Noget nyt skulle ske, men jeg vidste ikke, hvad der ventede mig i fremtiden. Nykøbing var lidt en tilfældighed, kunne man sige. Min kone, Anna, fik job på Sct. Joseph Søstrenes Skole, og vores to piger Victoria, der nu er 13, og Kristine, nu 10, kunne få plads på skolen. Da jeg blev tilbudt et job som lærer på Stubbekøbing Efterskole, valgte vi at springe ud i det og sige Gud i vold. I vores tid i Nykøbing er vores familie kommet i Lindeskovkirken, og har været utroligt glade for at være en del af menigheden. Det er derfor en stor glæde for mig nu at skulle være præst for menigheden. Jeg glæder mig til at knytte flere bånd til de mange mennesker, der kommer i Lindeskovkirken, og de mange andre nykøbingensere, jeg
kommer til at møde som præst. Jeg tænker, at det ikke er en tilfældighed, at vi landede her, og går med spænding ind ad den dør, der er blevet åbnet for mig. Jeg ser frem til at arbejde sammen med kirkens dygtige præster og personale og til at møde alle dem, der bruger vores sogns kirker. Bjørn Krohn glæder sig til sit nye virke ved Lindeskovkirken
3
LUTHER OG REFORMATIONEN EN REJSE I LUTHERS FODSPOR 5.-9. SEPT. Nykøbing F. Sogn inviterer alle der er nysgerrige efter Luther og Reformationen med på en bustur til Erfurt, Wittenberg og Wartburg i det tidligere DDR. Rejsen er for alle uanset, hvor man bor. Vi skal bo på Det Evangeliske Augustinerkloster, hvor værelserne er enkle, men med eget bad og toilet. Det var her, at Martin Luther var ung munk i årene 1505-1507. Vi skal besøge den kendte borg Wartburg, hvor Luther holdt sig skjult i 1521 efter rigsdagen i Worms, og endelig ser vi også Wittenberg, hvor Luther underviste og slog sine teser op på Slotskirkedøren i 1517. Som optakt til reformationsåret 2017 har byerne været igennem en omfattende restaurering, så der venter os mange spændende oplevelser. Pris per person: Kr. 4.895,- (tillæg for enkeltværelse). Rejseledere på turen: Studenterpræst Dorte Hedegaard og sognepræst John Andersen. Turen tilrettelægges i samarbejde med Unitas Rejser. Henvendelse om brochure og tilmelding til kordegn Ragna Lollike på tlf. 20 45 11 04, mail: rl@km.dk.
John Andersen og Dorte Hedegaard
HVORFOR ET REFORMATIONSJUBILÆUM I 2017? I 1517 slog Martin Luther 95 teser op på Slotskirkedøren i Wittenberg. Teserne, og det at de blev slået op på kirkedøren, var datidens form for avis- og facebookdebat og udgangspunkt for en kritisk holdning til pavekirkens magt i samfundet. Egentlig var det ikke Luthers hensigt, at skabe den store uro, som teserne afstedkom. Men fordi trykkepressen var blevet opfundet af Johann Gutenberg nogle år forinden, så blev teserne hurtigt spredt og satte næring til den kritik, som længe havde ulmet mod pavemagten. Fyrster og konger så teserne, som en anledning til at få flyttet magten fra Rom til fyrsterne selv. I 500-året for teseopslaget vil folkekirken, skoler, gymnasier, biblioteker sætte fokus på, hvad der kom ud af Reformationen, og hvordan den kom til at ændre det danske samfund, kirke, identitet og bevidsthed. 4
I Nykøbing F. er folkekirken i samarbejde med en række lokale kulturinstitutioner i gang med at planlægge aktiviteter, som skal skærpe bevidstheden for, hvad det er for et samfund, vi er medborgere i, og hvordan vi selv er med til at påvirke demokratiet. I lighed med andre lokalområder sætter vi gang i bordsamtaler. Her er det meningen, at vi skal debattere emner, som optager os i disse år. Temaerne er uendelige, men det kan bla. være ’alder’, ’religion’, ’affald’, ’skole og dannelse’, ’familie og opdragelse’, ’køn og kønsroller’ m.m. Dorte Hedegaard Links til hjemmesider om Reformationsjubilæet og samtalesaloner: • www.luther2017.dk • www.samtalesaloner.dk • www.bordsamtaler.dk – her finder du også en reformationsordbog
LUTHER OG REFORMATIONEN LUTHERØL OG REFORMATIONEN ! I Nykøbing F. har menighedsrådet allerede taget hul på fejringen af reformationsjubilæet ved at tage initiativ tilfremstilling af en Lutherøl. Lutherøllen er skabt i samarbejde med David Jensin fra Møns Bryghus og Marius Mortensen, Nykøbing F., hvor Lutherøllen kan købes. Luther var på ingen måde en livsfornægter og i hans hjem i Wittenberg blev der ofte holdt måltider, hvor der også blev diskuteret forskellige kirkelige og politiske emner tværs hen over bordet. Disse samtaler udgav Luther senere i en skriftsamling der hedder »bordtaler«.
››HVORFOR SYNGER VI ALLE DE SALMER I KIRKEN?‹‹ Konfirmanderne synes indimellem at det er lidt hårdt at synge alle de salmer, som der synges i en højmesse. Og hvorfor synger vi 6-7 salmer i løbet af en højmesse? Hvis vi er til en fodboldkamp i Parken, er der vist ingen tvivl om, hvad sangen gør ved os? Sangen forener og skaber fællesskab imellem mennesker, som ofte ikke kender hinanden, men vi er sammen om et fælles formål som er fodboldkampen. På samme måde skaber salmerne i kirken også fællesskab. Man kan høre når ens sidemand synger og det gør ikke noget, at tonen ikke altid rammer helt perfekt. For det vigtige er, at vi synger sammen. Samtidig synger vi også nogle salmer, som ens bedsteforældre har sunget, og dermed er salmerne med til at knytte bånd bagud i historien og til de gamle slægter. Martin Luther var i den grad fortaler for sang og salmer. Han mente, at musik og sang ophæver det
negative der kan være i et sind og istedet fylder det med glæde. Luther mente, at når sangen rører hjertet, opstår der en direkte forbindelse mellem Gud og mennesker, og at hverken helgener, Jomfru Maria, paver eller præster skulle være mellemmænd. Ifølge Luther skulle menigheden ikke bare være tilhørere og tilskuere, men også deltagere. Når man synger, så bliver man aktivt draget ind i gudstjenesten, og fællessangen markerer forbindelsen med Gud og mennesker. For Luther var det også vigtigt, at folk forstod, hvad der blev sunget og derfor skulle både gudstjenesten og salmer foregå på modersmålet og ikke på latin. Luther skrev mange salmer som vi stadig bruger, og der digtes og komponeres stadig mange nye salmer – for både sprog og mennesker udvikler sig. Dorte Hedegaard 5
GUDSTJENESTER GUDSTJENESTER PÅ PLEJECENTRENE Østerbrocentret (Oasen): 6/6, 5/7, 2/8 (John Andersen) Alle dage kl. 13.30 ved Bjørn Krohn Sømarken: 22/6, 27/7, 31/8 Alle dage kl. 14.15 ved Jannie Edelberg Nielsen Bakkehuset: 15/6, 20/7 (John Andersen), 17/8, Alle dage kl. 13.30 ved Lill Arendt Hemmingsen
LØRDAGSDÅB Sognets præster vil på skift i kirkerne varetage en kort dåbsgudstjeneste den 1. lørdag i måneden: 4. juni kl. 10.30 i Klosterkirken ved John Andersen
SOMMERKONCERT OG GADEGUDSTJENESTE I HOLLANDS GÅRD Igen i år synger og spiller elever fra musiklinien fra MultiCenterSyd ved Vandtårnet. Torsdag den 23. juni kl. 15.00 spilles der både hård rock og blød pop, og musikken afbrydes af små fortælle indslag ved studenterpræst Dorte Hedegaard. Som tilskuer er man velkommen til at købe en kop kaffe med kage, som kan nydes ved de små caféborde. I tilfælde af regn rykkes der indenfor i Vandtårnet. Dorte Hedegaard
2. juli kl. 10.30 i Lindeskovkirken ved Michael Fagerlund 6. august kl. 10.30 i Nordre Kirke ved Dorte Hedegaard 3. september kl. 10.30 i Klosterkirken ved Jannie Edelberg Nielsen Såfremt der ikke tilmeldes dåb, bliver dåbsgudstjenesten aflyst.
SYGEHUSGUDSTJENESTER Sygehuspræsten har gudstjenester på Nykøbing F. Sygehus med pianist og sangere, og alle er meget velkomne til at deltage i gudstjenesterne. Gudstjenesterne finder sted: • Tirsdag den 7. juni kl. 15.00 på afd. 140 • Tirsdag den 14. juni kl. 15.00 på afd. 240 • Tirsdag den 16. august kl. 15.00 på afd. 140 • Tirsdag den 30. august kl. 15.00 på afd. 240 Alle dage ved sygehuspræst Birthe Gunhild Friis
6
DET SKER I SOGNET MAJ
AUGUST
Onsdag d. 25. kl. 17.00 Menighedsrådsmøde i Nordresalen
Tirsdag d. 9. kl. 19.30 Barokbureauet – Koncert i Klosterkirken
Søndag d. 29. kl. 15.00 Korkoncert – Lindeskovkirken
Onsdag d. 10. kl. 19.00 Steve Cameron & The Gospel Calvary – Koncert i Klosterkirken
Tirsdag d. 31. kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste i Lindeskovkirken
JUNI Onsdag d. 1. kl. 14.00 Strikkecafé i Nordresalen Fredag d. 3. kl. 18.00 Kultur Åben Kirke i Lindeskovkirken Søndag d. 5. kl. 19.00 Sommerkoncert i Klosterkirken Tirsdag d. 7. Tur i det blå med sangaftenernes glade temmer – se mere side 11 Onsdag d. 8. kl 13.00 Landemode i Maribo Tirsdag d. 21. kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste ved Skt. Hans i Lindeskovkirken Tirsdag d. 21. kl. 19.30 Max Regner Jubilæumskoncert II i Klosterkirken
Riv ud o
gg
em
Tirsdag d. 16. kl. 19.30 Max Regner Jubilæumskoncert IV – Koncert i Klosterkirken Tirsdag d. 23. kl. 08.45 Sanser, sutter og salmesang i Nordre Kirke Tirsdag d. 23. kl. 17.00 Menighedsrådsmøde i Nordresalen Tirsdag d. 23. kl. 19.30 Fire Horn og en vandslange – Koncert i Klosterkirken Søndag d. 28. kl. 13.00 Koncert med »Pasta Party« i Lindeskovkirken Tirsdag d. 30. kl. 10.00 Babysalmesang i Klosterkirken Onsdag d. 31. kl. 09.45 Sanser, sutter og salmesang i Lindeskovkirken
SEPTEMBER
Torsdag d. 23. kl. 15.00 Koncert og gudstjeneste i Hollands Gård
Tirsdag d. 6. kl. 10.00 Babysalmesang i Klosterkirken
Tirsdag d. 28. kl. 19.30 Undertoner – Koncert i Klosterkirken
Tirsdag d. 6. kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste i Lindeskovkirken Onsdag d. 7. kl. 19.30 Orgelaften i Lindeskovkirken
JULI Søndag d. 3. kl. 14.00 Friluftsgudstjeneste i Nordre Bådelaug Tirsdag d. 5. kl. 19.30 Max Reger Jubilæumskoncert III i Klosterkirken Fredag d. 29. kl. 12.30 Loppemarked ved Klosterkirken 7
!
MUSIK I KLOSTERKIRKEN Det er med glæde vi kan præsentere sommerens koncerter i Klosterkirken. Der er koncerter for alle smagsløg fra fransk kormusik via hardcore orgelværker af romantikeren og 100-årsjubilaren Max Reger til svingende gospel. Indimellem er der tilsat barokke instrumenter og en familiekoncert med fire herlige hornister. Der er gratis adgang til de fleste koncerter. Denne skønne musik kan nydes i et af vort områdes absolut bedste rum til musikoplevelser. På gensyn!
SØNDAG 5. JUNI KL. 1 9.00
TIRSDAG 28. JUNI KL. 1 9.30
Klosterkirkernes Kormøde – sommerkoncerten Under overskriften Klosterkirkernes Kormøde mødtes vort eget Klosterkirkens Kor med Horsens Klosterkirkes Kor for to år siden. Det blev så stor en succes, at vi mødes igen i år og holder en koncert både i Horsens og her i Nykøbing F. På programmet er et værk af den franske komponist Louis Viernes Messe Solennelle, et værk hvor vi ud over de to kor har begge Klosterkirkens to orgler i brug. Desuden skal vi synge værker af amerikaneren James MacMillan og af vores egen Bjørn Hjelmborg. Gratis adgang.
Undertoner – Julie Tandrup Kock, cello og Joel González, kontrabas Undertoner er en duo-konstellation af den sjældne slags. Ensemblet består af cellisten Julie Tandrup Kock og kontrabassisten Joel González og blev dannet i 2012 med det formål at indvie publikum i den forunderlige verden af de dybeste strygeinstrumenter. Her får celloen lov til at udfolde sig som det bærende melodiinstrument, mens bassen lægger bunden. Resultatet er et anderledes, dybt og varmt klangbillede. Vi skal høre musik fra duoens repertoire, der spænder over de originale værker skrevet for besætningen, såsom Rossini, Haydn, Pleyel, Schnittke og Xenakis til nye arrangementer af folkemelodier fra forskellige verdenshjørner med særligt fokus på nordisk/keltisk og latinamerikansk folkemusik. Gratis adgang.
TIRSDAG 21. JUNI KL. 1 9.30
8
Max Reger Jubilæumskoncert II – Hanne Kuhlmann, orgel Under overskriften »Max Reger – den yngre og den ældre« spiller Hanne Kuhlmann fra Københavns Domkirke aftenens koncert. De to værker af Max Reger viser den aktive og produktive unge komponist, der i pædagogisk øjemed skriver de Seks Trioer. Seks elegante kompositioner med ynde, humor og vitalitet. Blot 15 år senere er Max Reger i sit sidste leveår og skriver Fantasi og Fuga i d-mol, som på mange måde opsummerer hans kunst. Harmonikken er grænsesøgende og dog helt rolig, de stormfulde virkemidler er disciplinerede, men udtrykket er intakt: overvældende og gribende musik. Gratis adgang.
TIRSDAG 5. JULI KL. 19.30 Max Reger Jubilæumskoncert III – Jan Ole Vanggaard, orgel Max Reger formår om nogen at udnytte orglets mange mulige klangfarver helt fra de sarte og lyriske til de voldsomme og kraftige. Det skal vi bl.a. høre i Max Regers fantasi over salmen: Wie schön leucht uns der Morgenstern, der på dansk hedder Af højheden oprunden er. En salme, der normalt synges i kirken fra advent til nytår. Max Regers helt store forbillede var Johann Sebastian Bach, som også er på aftenens program med Præludium og Fuga i a-mol. Gratis adgang.
af Jan Ole Vanggaard
TIRSDAG 9. AUGUST KL. 1 9.30
TIRSDAG 16. AUGUST KL. 1 9.30
Barokbureauet – To musikere – og en vifte af instrumenter! Lene Langballe, zink- og blokfløjter og Anne Kirstine Mathiesen, orgel og cembalo Lene Langballe fortæller om koncerten i Klosterkirken: »Musikken er varieret og afvekslende, og der skiftes virtuost mellem sonateformer og dansesatser, ligesom der jongleres med en række forskellige instrumenter, der hver har sin helt særlige klangfarve. Den engelske musik fra det 17.årh er fuld af uendelig smukke melodier med variationer og indbyder til masser af improvisation. Samtidigt er det malende musik, der er fuld af stemningsbilleder, man kan næsten føle den engelske tåge, blæsten i højlandet og det livlige leben i Londons gader...« Gratis adgang.
Max Reger Jubilæumskoncert IV – Flemming Dreisig, orgel Det bliver Flemming Dreisig, der slutter kavalkaden af Reger-koncerter af. Og her er vi i gode hænder: Flemming Dreisig er en af vores mest roste danske orgelsolister. Han har været domorganist i Maribo og i København, været professor ved konservatoriet i København og spillet utallige koncerter i ind og udland. Reger-værket denne aften er Introduktion, variationer og fuga i fis-mol. Dertil spiller Flemming Dreisig Johan Sebastian Bachs Præludium og Fuga i E-dur og 3 koralforspil af Johannes Brahms. Gratis adgang.
ONSDAG 10. AUGUST KL. 1 9.00 Steve Cameron & The Gospel Calvary Denne aften er der svingende og livsbekræftende amerikansk gospel med Steve Cameron. Han arbejder dedikeret på at give publikum en fantastisk koncertoplevelse og videregive gospelmusikkens budskab om håb og glæde. Steve Camaron, der er søn af gospelsangerinden Etta Cameron, har formået at videreføre en stærk og passioneret tradition for gospel på sin egen måde. Han formår at give publikum en hjertevarm og energifuld oplevelse. Steve Cameron har de sidste 25 år været kordirigent for fem gospelkor, desuden var han en del af Etta Camerons kor Voices Joy. Der vil være billetsalg fra Turistinformationen, Færgestræde 1A, Nykøbing F. – fra den 11. maj. Billetterne koster kr. 120,00 + kr. 10 til billetadministration – i alt kr. 130,00. Arrangør: Nykøbing Falster Turistforening i samarbejde med Nykøbing F. Sogns menighedsråd
TIRSDAG 23. AUGUST KL. 1 9.30 Fire horn og en vandslange – Festlig koncert for hele familien! Aftenens musikere er alle konservatorieuddannede musikere. Alle fire har en veneration for hornet, og aftenens familiekoncert vil i en blanding af seriøs, munter og festlig musik præsentere valdhornet og dets verden. Alle kender hornets klang fra film, klassisk musik eller fra en jagt i skoven, men de færreste kender dette forunderlige instrument, hvor højre hånd er inde i klangstykket. Koncerten vil afveksle mellem musik og små muntre historier fra musikkens verden, og der vil være mulighed for børn og barnlige sjæle at prøve at spille. Gratis adgang.
9
= Spaghettigudstjeneste 10
DAG MAJ
KIRKEÅRET
KLOSTERKIRKEN
31.
LINDESKOVKIRKEN
NORDRE KIRKE
17.30 JENN + EC
JUNI 5.
2. s. e. trinitatis
10.00 JOAN
10.00 BJOK
10.00 MFA
12.
3. s. e. trinitatis
10.00 JOAN
10.00 BJOK
10.00 LIAH
19.
4. s. e. trinitatis
10.00 JENN
10.00 BJOK
10.00 BF
21.
17.30 JENN + EC
23.
26.
15.00 DHE Gadegudstjeneste – Hollands Gård
18.00 BJOK Sankt Hans 10.00 LIAH
5. s. e. trinitatis
10.00 MFA
3.
6. s. e. trinitatis
10.00 DH
10.00 MFA
14.00 LIAH Friluftsgudstjeneste Nordre Bådelaug
10.
7. s. e. trinitatis
10.00 MFA
10.00 BJOK
19.00 MFA
17.
8. s. e. trinitatis
10.00 JOAN
10.00 BJOK
10.00 LIAH
24.
9. s. e. trinitatis
10.00 JENN
9.00 JENN
10.00 BF
31.
10. s. e. trinitatis
10.00 JOAN
10.00 DHE
9.00 JOAN
JULI
AUGUST 7.
11. s. e. trinitatis
10.00 JENN
10.00 JOAN
10.00 DHE
14.
12. s. e. trinitatis
10.00 BF
10.00 BJOK
10.00 LIAH
21.
13. s. e. trinitatis
10.00 JOAN
10.00 BJOK
19.00 LIAH
28.
14. s. e. trinitatis
10.00 JOAN
10.00 BJOK
10.00 LIAH
10.00 JENN
10.00 BJOK
10.00 BF
SEPTEMBER 4. 6.
15. s. e. trinitatis
17.30 JENN + EC
BF = Birthe Friis · BJOK = Bjørn Krohn DHE = Dorte Hedegaard · JOAN = John Andersen JENN = Jannie Edelberg Nielsen · LIAH = Lill Arendt Hemmingsen · MFA = Michael Fagerlund
For gangbesværede kan kirketaxa bestilles på tlf. 70 25 25 25 senest dagen før.
GUDSTJENESTER
NORDRE KIRKE SOMMERUDFLUGT Tirsdag den 7. juni drager sangaftenernes glade stemmer på tur ud i det blå. Vi synger, spiser og skal se en masse. Hvor turen går hen er indtil dagen en hemmelighed. Sidste år besøgte vi Præstø, Fanefjord og Svinø. Hvis du vil høre mere kontaktes sognepræst Lill Arendt Hemmingsen.
SORGGRUPPER Tiden efter man har mistet kan føles svær at bære. I en mindre gruppe kan man tale med andre om savnet og tomheden samt give sig tid til at arbejde med sorgen. I Nykøbing F. Sogn kontaktes sognepræst Lill Arendt Hemmingsen for en indledende samtale. Deltagelse er gratis, og der forventes indbyrdes fortrolighed om indholdet fra gruppens samtaler. Kontakt Lill Arendt Hemmingsen på 51 80 00 83 eller liah@km.dk
VINGER I 201 7 MED BØLGESKVULP Søndag den 3. juli holdes gudstjenesten i det fri ved Nordre Bådelaug (for enden af Strandboulevarden og Pandebjergvej). Gudstjenesten begynder kl. 14.00 med sognepræst Lill Arendt Hemmingsen. Medbring gerne en stol og kaffekurven, så kan man blive siddende og nyde det forhåbentlig gode vejr.
Mølledagen på Ejegod Mølle bruges i år på reparationer og vedligehold. Derfor er der ikke møllegudstjeneste i år. Vi glæder os til at mødes under møllens vinger i 2017!
11
LINDESKOVKIRKEN KULTUR ÅBEN KIRKE Kommer du fra Syrien? Somalia? Danmark? Eritres? Kina? Palæstina? Pakistan? Congo? Afghanistan? – ja, hvor som helst…… Kultur ÅBEN Kirke fredag den 3. juni kl. 18.00-20.45 i Lindeskovkirken. Nysgerrig efter flere oplysninger? – Se på sognets hjemmeside: www.nykfsogn.dk
Torsdagscafe i Lindeskovkirken holder sommerferie – vi er tilbage igen torsdag den 18. august 2016.
BØRNE-LOVSANGSKONCERT Søndag den 28. august kl. 13.00 er der i Lindeskovkirken en cirka 40 minutter lang børne-lovsangs-koncert med det 4 mand store rytmiske band »Pasta Party« fra København. »Pasta Party« består af Simon Bartholdy (ukulele og sang), Margit Bartholdy (fagter), David »Stoew« Christiansen (bas) og Søren Ehlers (trommer). Koncerten med »Pasta Party« henvender sig særligt til børnefamilier, som på sjov måde får indlært nogle børne-lovsange med fagter. På Facebook kan man se mere om børne-lovsangs-bandet »Pasta Party«, der udgav CD i 2015. Per Nedergaard Hansen
HAR DU BRUG FOR AT TALE MED EN PRÆST PÅ SYGEHUSET? Når du ligger på sygehuset, er pårørende til en patient, eller har mistet en af dine kære, kan du få brug for at tale med nogen om det, der kan være rigtigt svært at tale om! Det kan være sider af livet, som man ikke kan ændre eller vælge fra, som skrøbelighed, sygdom, lidelse og død. Når sygdom eller krise rammer, og livet ikke er, som det plejer at være, mister man kontrol og kan behøve at overveje sit liv, søge mening, give udtryk for sin sorg, vrede og magtesløshed, og stille spørgsmål. Det kan måske være svært for dig at tale med dine allernærmeste, da de er lige så berørte og sårbare, som du selv er. Men du kan bruge præsten! Hun/han har en lang uddannelse i samtaler om krise og sorg, i sjælesorg og åndelig og eksistentiel omsorg. Det kan være samtaler om liv, død og livet efter døden, eller vrede, fortvivlelse, håb og mening, 12
eller tro og Gud. Du kan tale med en præst, uanset om du føler dig troende eller ej! Du kan selvfølgelig altid bruge din egen sognepræst. Du kan få hjælp af personalet på sygehuset til at finde frem til din egen præst. Men du kan også tale med sygehuspræsten på Nykøbing F. Sygehus Birthe Gunhild Friis som træffes telefonisk mandag til torsdag mellem kl. 8.30-9.30 på telefon 29 47 06 33. Præster ved ikke, hvem der er indlagt på sygehuset, så det er vigtigt selv at kontakte præsten, hvis du har brug for en samtale. Birthe Gunhild Friis
GENBRUG OG LOPPER GODT FRA START ! Kirkens Genbrug, der er placeret lige overfor Klosterkirken, (St. Kirkestræde 15), er kommet rigtig godt fra start. Det kunne butiksbestyrelsen bekræfte på et nyligt afholdt årsmøde. Omsætningen i de første tre måneder( 4. kvt. 2015) nåede op på kr. 139.000. Et meget flot resultat og ros til de mange frivillige hjælpere, men også til den daglige butiksledelse for en stor indsats. En særlig tak til alle, som slutter op omkring Kirkens Genbrug med såvel bidrag og ikke mindst de mange kunder, der har benyttet butikken og dermed støttet det, som butikken er sat i verden for – indsamling til glæde for menighedsplejen her i sognet og til menighedsplejens arbejde generelt. Jens Gleie Damgaard, formand for Kirkens Genbrug
LO PP ER MO DTAG ES
Kun mindre effekter – porcelæn, bestik køkkenredskaber, duge, nips, bøger, legetøj, el-artikler, tasker, hatte, billeder, fritidsgenstande, smykker o. lign. Hvis du har samlet nogle af disse effekter og gerne vil forære dem til et godt formål, så vil vi gerne modtage dem til vores loppemarked. Ring til Ragna Lollike, tlf. 20 45 11 04 for en aftale om, hvordan og hvornår det kan hentes eller afleveres hos os.
LOPPEMARKED Fredag den 29. juli holdes det traditionelle loppemarked på Kirkepladsen foran Klosterkirken. Der er tombola, salg af kaffe, te og kager i cafeen og et stort udvalg af ting og sager. Det er her, man kan gøre gode fund og samtidig støtte menighedsplejen. Vi takker for den støtte sognets beboere yder, både gennem handel på dagen og for de mange lopper mm. der gives til markedet. Boderne vil være åbne fra kl. 12.30-16.00. Vi håber på god opbakning, da de indsamlede midler bliver brugt til fordel for menighedsplejens virke bl.a. ved at hjælpe trængte familier på sommerferie, udflugt for ældre og julehjælp til enlige forsørgere. På menighedsplejens vegne Lill Arendt Hemmingsen
13
BØRN OG FAMILIE SPAGHETTIGUDSTJENESTER I NGEN REGLER UDEN UNDTAGELSER . . . Sædvanligvis er der spaghettigudstjeneste den 1. tirsdag i måneden kl. 17.30 i Lindeskovkirken – dog – ingen regler uden undtagelser. Der er nemlig spaghettigudstjeneste den sidste tirsdag i maj (den 31. maj). Bemærk, at der således ikke er spaghettigudstjeneste den første tirsdag i juni. Hver gudstjeneste har et tema, som udfoldes ved hjælp af sang, bevægelse og fortælling. Spaghettigudstjenester er dog ingenting uden alle de glade børn og voksne, der deltager. Kirke er nemlig ikke bare de mursten, der kan ses, men især fællesskabet af de mennesker, der samler sig i kirkebygningen. Efter gudstjenesten, der varer en halv time, serveres den faste menu: Pasta og kødsovs. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Spaghettigudstjeneste ved Skt. Hans: Det er blevet en tradition, at vi ved Skt. Hans ændrer de ellers så faste rammer og den faste menu ved spaghettigudstjenesterne i Lindeskovkirken. Vi håber, at vejret igen i år tillader, at vi kan afslutte gudstjenesten udendørs, tænde bål og synge Midsommervisen. Menuen er denne dag pølser med brød, og så afsluttes der med den lækre dessert: Ristede skumfiduser med Mariekiks! Vi ses forhåbentlig tirsdag den 21. juni kl. 17.30.
BABYSALMESANG Babysalmesang er for forældre/bedsteforældre og deres baby (0-ca. 12 mdr) og foregår i Klosterkirken i forløb både forår og efterår. Babysalmesang forestås af sognemedhjælper Erik Christophersen og sognepræst Jannie Edelberg Nielsen. I sommerperioden holder vi pause. Efterårets babysalmesangsforløb begynder tirsdag den 30. august. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Folder med nærmere beskrivelse kan hentes på sognets hjemmeside. 14
Så skal der ristes skumfiduser! Efter sommerferien er der igen spaghettigudstjeneste tirsdag den 6. september kl. 17.30. Vi ønsker alle – store som små – en rigtig dejlig sommer! Erik Christophersen og Jannie Edelberg Nielsen
SANSER, SUTTER & SALMESANG I både Nordre Kirke og Lindeskovkirken er der på udvalgte tirsdage og onsdage »Sanser, sutter & salmesang« for de 1-3 årige ved sognepræst Jannie Edelberg Nielsen og organist Per Nedergaard Hansen. Efter sommerferien er der Sanser, sutter & salmesang tirsdag den 23. august kl. 9.45 i Nordre Kirke og onsdag den 31. august kl. 9.45 i Lindeskovkirken.
ADRESSER ADRESSER PRÆSTER
KLOSTERKIRKEN
Sygehuspræst Birthe Gunhild Friis Nr. Ørslev Bygade 12 Tlf. 29 47 06 33 - bf@km.dk Fredag fri
Kirketjener Jan Jørgensen Tlf. 54 86 18 25 / 24 61 49 88 jj@nykfsogn.dk
Studenterpræst Dorte Hedegaard Gl. Præstøvej 20, 4735 Mern Tlf. 61 55 27 30 - dhe@km.dk Mandag fri Sognepræst Jannie Edelberg Nielsen Vestensborg Allé 47 Tlf. 54 85 04 73 - jenn@km.dk Mandag fri Sognepræst John Andersen (kbf.) Klosterstræde 3 Tlf. 21 73 88 21 / 54 85 06 69 joan@km.dk Fredag fri Sognepræst Lill Arendt Hemmingsen Klosterstræde 3 Tlf. 51 80 00 83 - liah@km.dk Mandag fri Sognepræst Michael Fagerlund Klosterstræde 3 Tlf. 20 42 85 48 - mfa@km.dk Fredag fri Sognepræst Bjørn Krohn Folemarken 9 Tlf. 54 85 08 03 - bjok@km.dk Fredag fri
Organist Jan Ole Vanggaard Tlf. 61 22 17 73 jov@nykfsogn.dk
NORDRE KIRKE Kirketjener Henning Madsen Tlf. 43 58 34 16 / 23 23 83 67 hma@nykfsogn.dk Organist Asger Balling Tlf. 54 85 03 84 ab@nykfsogn.dk
Kordegnekontor Tlf. 43 58 34 01 nykoebingf.sogn@km.dk Tirsdag-fredag kl. 9-13 samt torsdag kl. 16-18 Administrationschef Lone Bang Christensen Tlf. 43 58 34 00 lbc@nykfsogn.dk Overgartner Mikkel Dalsby Tlf. 30 61 48 54 Kordegn Ragna Lollike Tlf. 43 58 34 01 / 20 45 11 04 rl@km.dk
LINDESKOVKIRKEN
Sognemedhjælper Erik Christophersen Tlf. 61 22 68 22 ec@nykfsogn.dk
Kirketjener Bettina Jepsen Tlf. 54 85 09 87 / 29 62 61 96 abj@nykfsogn.dk
Menighedsrådet Formand Palle Jacobsen Tlf. 25 13 12 35
Organist Per Nedergaard Hansen Tlf. 21 24 62 15 pnh@nykfsogn.dk
Menighedsplejen Lisbet Jensen Tlf. 61 99 51 02
KIRKEKONTORER Klosterstræde 3, 4800 Nykøbing F. Kirke- og kirkegårdskontor Tlf. 43 58 34 00 post@nykfsogn.dk Mandag-fredag kl. 9-13
www.nykfsogn.dk Oplag: 10.500 stk. Sats og tryk: Team Lynderup Tlf. 97 17 34 08
REDAKTION Hans Henrik Andersen, Jannie Edelberg Nielsen, Dorte Hedegaard og Birgitte Jansen. Sidste frist for indlevering af stof til septembernummeret er fredag den 17. juni. Sendes på mail som vedhæftede filer med artikler og billeder hver for sig til: bj@nykfsogn.dk
15
PÅ LANDSLEJR Sognepræst Lill Arendt Hemmingsen er af den lokale Nykøbing gruppe blevet inviteret med på FDF’s Landslejr 2016. Landslejren afholdes hvert femte år ved Silkeborgsøerne. Lill udtaler: »Jeg er spændt på, at skulle være en del af denne enorme lejr (der forventes 10.000 mennesker) og være præst i den ’Landsby’, hvor de unge, jeg allerede kender fra byen, vil bo. Det bliver dejligt, at opleve dem og alt man kan, når man er på lejr. Børn og unge får jo gennem FDF og andre spejderbevægelser en god portion forståelse for at kunne selv og være en del af et samfund. Jeg skal stå for andagter sammen med dem og i løbet af dagen have samtaler, der forhåbentlig kan binde oplevelserne sammen. Om aftenen synger præsterne for børnene, så de kan falde til ro efter alle de mange indtryk fra dagen«. Lill fortæller desuden, at Landslejr 2016 er delt op i landsbyer med borgmestre. Den ’Landsby’,
hvor hun skal fungere som præst og have sin dagligdag, er med FDF’ere fra hele Lolland og Falster og nogle få grupper fra Sjælland. Der bor ca. 250-300 i ’Landsbyen’. »Det bliver sjovt at sove i telt, det har jeg ikke gjort, siden jeg selv var spejder for en evighed siden«, griner Lill. »Paulus var teltmager, så det sætter også tankerne i gang om, hvorledes kirken altid er dér, hvor Ordet lyder«. Landslejr 2016 afholdes i juli.
WEG HES • KIRCH EN AM ROADS IDE CHURC
VEJKIRKER OG ANDRE ÅBNE KIRKER
Vejkirker
R OG ANDRE åbNE KIRKE
I Danmark er der over 2000 kirker. Nogle er næsten 1000 år gamle, andre er nye. Mange vejkirker er åbne for besøgende. Se mere på www.kirkefondet.dk 2016 og bliv inspireret til at besøge en vejkirke.
LANDEMODE
Lolland-Falsters Stift inv iterer alle interesserede til Landemode onsda g 8. juni 2016. Dagens program:
Gudstjeneste i Maribo Domkirke kl. 13.00. Prædikant er provst Mi chael Fagerlund, Falster Provsti. Landemode i Bangs Ha ve kl. 14.00. Landemodeberetning ved biskop Steen Skovsgaard og formand for stiftsrådet Bent Normann-Olsen. Foredrag ved Hein Heine ø E R NE sen »Kan stengæsten integreres i Don Juan og Do n Juan i stengæsten« samt uddeling af Den kir kelige Initiativpris. Pris for deltagelse kr. 12 0,- pr. person (inkl. kaffe/te og hjemm ebagt kage). Se mere om tilmelding og betaling på stiftets hjemmeside: ww VIDSTE DU AT . . . elm w.l esa fstift.dk nsk hentes på www.denda sal Melodier til salmer kan e nd fi r, du ligeledes søge på salme bogonline.dk – her kan højtider. else, bisættelse og til årets mer til dåb, bryllup, begrav NyHED: KIRKER
KlOSt
1