Givskud-Gadbjerg Sogne - Nr. 3 - 2021

Page 1

G i VS K U D & G A D B J E R G

KIRKEBLAD

DEC · MAR 2022

kirkebladet.nu

3

Lyset i mørket LÆS MERE SIDE 2

Endelig fuld gang i kirkelige aktiviteter LÆS MERE SIDE 3

Lidt nyt om børnekoret LÆS MERE SIDE 4

Maleri i Gadbjerg Kirke LÆS MERE SIDE 10

www.sogn.dk/givskud · www.sogn.dk/gadbjerg


2

PRÆSTENS SIDE

LYSET I MØRKET Af Henriette H. Jørgensen

Jeg sidder og skriver dette stykke en smuk og solrig oktoberdag og prøver at tænke frem til december måned.

Når I læser dette, så er det blevet december måned, og det er mørkt som natten en stor del af dagen. Man længes efter de lyse nætter!

Når vi når på den anden side af efterårsferien, begynder vi for alvor at kunne mærke, at vi er på vej til jul. Så er julekalendere, juleøl og julemad på plads i adskillelige supermarkeder ud over det ganske, danske land.

Heldigvis kan vi tænde masser af varme og levende lys i december og hele vinteren igennem. Lyset bryder mørket, lyset er stærkere end mørket og varmer os helt ind i sjælen i en kold tid.

Sådan er det hvert år, men alligevel bliver man overrasket over, hvor tidligt butikkerne er ude.

Man fejrede solhverv, at solen og lyset var ved at vende tilbage i en ellers kold, mørk og barsk tid.

Det er synd, for som voksen bliver man træt af jul alt for tidligt.

Jesus Kristus er et lys, der aldrig brænder ud...

I kender den engelske julesang: »12 days of christmas...« Den handler om tiden fra julenat til Helligtrekonger den 6. januar. Det er ikke 2. juledag, men det er Helligtrekonger, der er den sidste dag i julen. Julen varer længe - for længe - når julevarer findes i butikkerne midt i oktober. Men hvad gør man ved det? Her i huset bliver der ikke for alvor pyntet noget som helst før 1. søndag i advent og juletræet får som regel også lov til at stå til Helligtrekonger. Men den enkelte af os må jo selv finde ud af, hvad man hver især gør. Vi lever heldigvis i et frit land.

I før-kristen tid fejrede man også »jul«.

Som kristne tror vi på, at Jesus Kristus er vores levende og brændende lys.

Som kristne fejrer vi til jul, at Jesus Kristus kommer til os fra Gud for som lyset at bryde vores mørke, varme vores hjerter og fylde os med livsglæde - også når julen er sorgens og sygdommens tid. Jesus Kristus er et lys, der aldrig brænder ud, et lys, der lyser for os og oplyser os til alle tider og alle steder. Jesus Kristus er det lys, der ser selv det allersvageste livsmod og den stærkeste livsglæde. Jesus Kristus er lyset, der kan få os til at brænde for livet og for hinanden. Med ønsket om meget lys i en mørk tid! Glædelig jul, godt nytår og god vinter.


MENIGHEDSRÅD 3

ENDELIG FULD GANG I KIRKELIGE AKTIVITETER Efter en meget underlig og svær start for det nye menighedsråd, der tiltrådte arbejdet første søndag i advent, den 29. november 2020, er det nu endeligt blevet muligt at mødes fysisk og vende tilbage til hverdagen uden restriktioner. Det er en glæde vi igen må holde gudstjenester, fylde kirkerne og synge. Der har den 4. og 5. september været holdt 4 konfirmationsgudstjenester i Gadbjerg og Givskud med fyldte kirker og glade konfirmander. Søndag den 29. august var gudstjenesten afløst af en pilgrimsvandring på ca. 9 km. fra Givskud Kirke til Gadbjerg Kirke. Ved starten i Givskud Kirke læste Henriette fra dagens tekst og vi sang et par salmer, der var forplejning med frugt og vand undervejs og igen et par ord og salmer i Gadbjerg Kirke. Til slut blev der serveret en sandwich og drikkevarer. En rigtig dejlig tur med 18 deltagere i alle aldre, fra 2 til 82 år, og super vandrevejr. Som noget nyt blev der torsdag den 9. september kl. 17.00 holdt en musikgudstjeneste i Gadbjerg Kirke, arrangeret af Henriette, organist og kirkesanger. En rigtig dejlig oplevelse med flot musik, fællessang samt solosang af Jette. For alle ca. 50 deltagere var der efterfølgende grillpølser og drikkevarer udenfor Sognehuset, i den skønneste, lune aften med fuld aftensol.

Tirsdag den 21. september var der sogneaften i Gadbjerg Sognehus med Hanne Faldborgs foredrag »Den 3. alder - gør den til livets bedste«. En aften hvor de 30 fremmødte fik et humoristisk foredrag og tips til: At der findes ingen alder, hvor det er for sent at udforske nye sider og træffe nye valg. Man må forstå, at man ikke går i stå fordi man bliver gammel, men man bliver gammel, hvis man går i stå. En fin aften. Ved siden af ovennævnte arrangementer, er der fuld gang i dagligdagen med opstart af konfirmander, børnekor samt gudstjenester og vedligeholdelse af kirkegårdene og bygninger. Senest har der også været en meget smuk pyntning af begge kirker til høstgudstjenester. Hanne Sørensen


4

DET SKER

LIDT NYT OM BØRNEKORET JEG SYNGER I BØRNEKORET FORDI: • Kan godt lide at synge. • Ville gerne prøve noget nyt. • Vi får noget dejligt brød og grønt før vi skal synge. • Ville gerne gøre noget sammen med mine venner. • Ville gerne prøve det og synes det er rigtig sjovt. AT SYNGE I KIRKEN ER: • Fedt. • Sjovt. • Lidt svært at stå foran sine forældre og skulle synge. Ordene kommer fra børn fra vores herlige børnekor, som i år har 23 børn samlet torsdag eftermiddag i Gadbjerg sognehus fra kl 14.30 - 16.00, når de er flest. Børnene fra Givskud skole bliver hentet og kørt til Gadbjerg, så forældrene kun skal hente dem.

Her starter de med lidt mad, snakken går derefter på kryds og tværs, da de lige får 5 min til at blive klar til at synge. Nogle løber ude, andre får travlt med at finde sange i mapperne, som de er vilde med, så de kan vise Eva de sange, de gerne vil synge. Så starter Eva - vores skønne korleder - med at varme deres stemmer op med sjove bevægelser og lyde. Børnene er med på det og stemmer i, det hele blandes med latter og glade smil. Så er alle klar og de synger på livet løs. Annette Sinkjær


DET SKER

ADVENTSGUDSTJENESTE Det er efterhånden en tradition, at vi mødes til adventsgudstjeneste i Gadbjerg kirke 2. søndag i advent kl. 14.00 og bagefter drikker kaffe sammen i sognehuset. DEC I kirken vil vi synge mange af vores kendte adventssalmer. Børnekoret medvirker ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten er der kaffebord og afslutning for efterårets minikonfirmander i Sognehuset.

05

Menighedsrådet håber, at mange har lyst til at være med.

JULEKONCERT med lejlighedskoret 19 DEC

Kom og syng julen ind sammen med os kl. 19.00 i Givskud Kirke. Der er gratis entré.

Der vil komme opslag på Facebook og i Givskud og Gadbjerg med de sidste detaljer. Givskud-Gadbjerg Menighedsråd

5


6

DET SKER

JULE- & NYTÅRSKONCERT MED SIMONE 29 DEC

I 2004 smeltede den dengang 12 årige Simone alles hjerter, da hun vandt tv-talent showet »Scenen er din« med Disney-sangen »Vindens farver«.

I 2005 udkom hendes debutalbum »Vindens farver« med egne fortolkninger af Disney-sange. Albummet indbragte Simone en tripel platinplade, som var det tredjebedst sælgende album i Danmark dette år. Samme år udkom hendes julealbum »On a Night Like This« med Simones favorit julesange. I 2006 udgav hun albummet »Dreams Do Come True« og i 2008 udkom albummet »Devoted to You«. Samlet set, har Simone solgt over 300.000 cd’er. Simone har i sit voksenliv deltaget i det Danske Melodi Grandprix tre gange med hhv. »How Will I Know« i 2010, »Stay Awake« i 2013 og i 2016 med sangen »Heart Shaped Hole«. Alle tre gange opnåede Simone en flot tredjeplads. Allerede som teenager fik Simone mulighed for at stå på flere scener i Danmark med store, både nationale og internationale talenter og stjerner. Simone er 100% ægte, hendes musiksmag er bred og hendes repertoire indeholder alt fra gamle croonerhits, gospel, musicals samt store filmklassikere og jazz. Simone synger primært på dansk og engelsk, men også italienske, franske samt tyrkiske sange har fundet plads i hendes store repertoire, så Simone er svær at sætte i bås, når det gælder genre. Ved koncerten i Givskud Kirke kl. 19.30, akkompagneres Simone af pianisten Christian Kruse, og hun medbringer sangark til alle, så også vi kan synge med på de dejlige sange. Der er gratis adgang til koncerten, men for at sikre, at alle får en plads, skal tilmelding ske til Annette Sinkjær på telefon 2566 7861 senest den 20. december 2021


DET SKER

KYNDELMISSEGUDSTJENESTE 30 JAN

Velkommen til kyndelmissegudstjeneste i Givskud Kirke kl. 14.00. Efter gudstjenesten inviterer Givskud-Gadbjerg Menighedsråd sammen med sognepræsten, Henriette, til hyggeligt samvær i Konfirmandstuen. Vi serverer pandekager, da det er en gammel skik at spise pandekager til Kyndelmisse. Børnekoret medvirker ved gudstjenesten.

NØRKLEGUDSTJENESTE - for nørklere og alle andre Vi afprøver nye gudstjenesteformer og denne nørklegudstjeneste er et forsøg på at nå andre end dem, der går i kirke om søndagen. FEB Tag dit strikketøj, hækletøj, sytøj, papirklip… eller ingenting med i kirke og lad dig fordybe i dagens tema og de skønne salmer.

22

Velkommen i Gadbjerg Kirke kl. 19.00.

7


8

DET SKER

FASTELAVN i Gadbjerg 27 FEB

I år skal jeg for første gang holde fastelavnsgudstjeneste med Gadbjerg Idrætsforening. Det kommer til at foregå i Gadbjerg-Hallen kl. 10.00. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning som sædvanligt.

Der er præmie for bedste udklædning og der kåres selvfølgelig også kattekonger og -dronninger. Der kommer opslag i byen og på Facebook med nærmere information, når vi nærmer os fastelavn.

FASTELAVN i Givskud 27 FEB

Vi begynder med gudstjeneste kl. 14.00. Derefter slår vi katten af tønden, og der bliver kåret kattekonger og -dronninger. Der vil være præmier til de 2 bedst udklædte børn.

Der kan købes kaffe/sodavand og hjemmebagte fastelavnsboller. Voksne i alle aldre er velkomne til at slutte op og være med til en festlig dag. Der kommer opslag i byen og på Facebook når vi nærmer os fastelavn.


DET SKER

BRAGR FORÅRSKONCERT 22 MAR

BRAGR er lyden af Skandinavien! Brusende, bevægende, brillant underholdning, der begejstrer tilhørerne. Bandet udgav ny plade, »Live at Engelsholm Castle« i januar 2020! Perry Stenbäck blev kåret som årets musiker/artist v. DMA Folk 2009 & 2019!

Bandet spiller både traditionelle melodier og egne kompositioner. Musikken fremstår brusende og frisk, arrangementerne er spændende og overraskende. Musikerne fortæller indlevende om musikken og historierne giver tonerne endnu mere liv. Perry Stenbäcks nyckelharpa (nøgleharpe), skaber den følelsesmættede lyd, der er selve drivkraften i den tradition BRAGR nyfortolker. Christine Dueholms lette og swingende trommespil, iblandet eksotiske perkussion-lyde, giver på en gang musikken struktur og farve. Jesper Byllings lyriske båndløse bas leverer et samlende drive og melodiske, pumpende baslinier. Kristian Bisgaard supplerer lydbilledet med sit smagfulde og kreative klaverspil. De flerstemmige vokaler bruges primært instrumentalt og er en del af BRAGR’s karakteristiske lydbillede. BRAGR minder os om, hvem vi var og på mange måder stadig er. Det er lyden af Skandinavien – vores tone i livet. Den kan både give os et opløftende smil på læben og lidt fugt i øjenkrogen. Alle er velkomne til koncerten som begynder kl. 19.30. Der er gratis adgang til koncerten, men for at sikre, at alle får en plads, er der tilmelding til Leif Kramer på tlf. 2278 2411 senest den 15. marts 2022.

9


10 DET SKER

MALERI I GADBJERG KIRKE Familien Juul-Nyholm, efterkommere af tidligere sognepræst Olav Juul-Nyholm og hustru Eva Juul-Nyholm har foræret et maleri af Gadbjerg Kirke til sognet. Det hænger nu flot i våbenhuset i Gadbjerg Kirke. William Hansen, 1908-1991, har malet billedet af Gadbjerg Kirke. William Hansen var efterspurgt til bl.a. kirkeudsmykninger. Det er også ham, der har stået for glasmosaikken i Gadbjerg Kirkes vestgavl. William Hansen og Robert Dueholm Jessen boede en tid under 2. verdenskrig hos familien Juul-Nyholm i den gamle præstegård.

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER Der afholdes gudstjenester på Riis Friplejehjem den 2. tirsdag i måneden kl. 14.00 ved Henriette Hauritz Jørgensen. Der afholdes gudstjenester på Meta Mariehjemmet den sidste tirsdag i måneden kl. 11.00. Gudstjenesterne varetages på skift af Henriette Hauritz Jørgensen og sognepræsten i Nørup.

Præstens

FERIE

Sognepræsten har friweekend fra den 10.-12. december 2021 og fra den 12.-13. februar 2022. Desuden holder sognepræsten ferie fra den 3.-9. januar 2022, Sognepræst i Ringive-Langelund-Lindeballe, Jakob Legarth, afløser og kan træffes på tlf. 7573 8001 eller jale@km.dk

Deadline

Sidste frist for aflevering af materiale til næste kirkeblad er søndag den 13. februar 2022.

BLAD

Materiale sendes til hhjo@km.dk eller afleveres på Søndergårdvej 16, Givskud.


ADRESSER

SIDENSIDST DØBTE GIVSKUD KIRKE 15.08 Esther Marie Eleonora Jørgensen 12.09 Felix Holm Kristiansen GADBJERG KIRKE 27.06: Birk Aarup Petersen 28.08 Leo Gevorgian 28.08 William Balajan VIEDE GIVSKUD KIRKE

KONTAKT

kirkens ansatte

Sognepræst Henriette Hauritz Jørgensen Søndergårdvej 16 · Givskud · 7323 Give hhjo@km.dk Træffes i præsteboligen efter aftale eller på tlf. 7573 0010 på hverdage. Dog ikke mandag, som er den ugentlige fridag. Graver / kirketjener ved Givskud Kirke Anette Rahbek Hansen træffes på tlf. 7573 0215 / 2128 6756 givskudkirkegaard@gmail.com Graver / kirketjener ved Gadbjerg Kirke Martin Vestergaard Larsen tlf. 7587 6453 / 2041 6453 gadbjergkirkegaard@mail.tele.dk

28.08 Camilla Holst Møller Viborg og Daniel Holst Møller Viborg

Begge gravere har fri om mandagen. Graverne træffes på telefonen tirsdag-torsdag ml. 7-15, fredag ml. 7-12.

DØDE OG BEGRAVEDE

Menighedsrådsformand for Givskud-Gadbjerg Ingelise Oline Ibsen · Egelunden 3 · Givskud · 7323 Give · tlf. 2941 0156 · lise.lynge@mail.dk

GIVSKUD SOGN 21.06 Carl Emil Christensen 04.07 Elsa Lønborg Kristensen GADBJERG SOGN 17.08 Svend Erik Olesen 24.08 Else Hanne Hansen 12.09 Olga Kirstine Nygaard Pedersen 18.09 Gabe Wierda

Kirkeværge for Givskud og Gadbjerg kirker Claus Skovbjerg · Søndergårdvej 25 · Givskud 7323 Give · tlf. 2044 4536 · claus@skovbjergnet.dk PRAKTISKE OPLYSNINGER Fødsler: Registreres automatisk på baggrund af jordemoderens anmeldelse. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved senest 4 uger efter fødslen at udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www. borger.dk Navngivning og navneændring skal ske digitalt på www.borger.dk. Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Ønsker man barnet døbt, skal der rettes henvendelse til sognepræsten for aftale om dato for dåben. Vielse: Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Attesten må maks. være 4 måneder gammel ved vielsen. Tidspunkt for vielse aftales med sognepræsten. Dødsfald: Meddeles til sognepræsten. Tidspunkt for begravelse eller bisættelse aftales med sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet.

11


ID-nr.: 46879

GUDSTJENESTER DATO

KIRKEÅRET

GIVSKUD

GADBJERG

5. dec.

2. s. i advent

Ingen

14.00 1)

12. dec.

3. s. i advent

19. dec.

4. s. i advent

19.00

24. dec.

Juleaften

13.00 og 14.30

25. dec.

Juledag

26. dec. 29. dec.

9.00 JL 2)

Ingen 10.30 16.00

9.00

10.30

2. juledag

10.30

Ingen

Jule -& nytårskoncert

19.30 3)

1. januar

Nytårsdag

Ingen

16.30

2. januar

Helligtrekonger

10.30

Ingen

9. januar

1. s. e. h3k

Ingen

16. januar

2. s. e. h3k

9.00

23. januar

3. s. e. h3k

Ingen

30. januar

4. s. e. h3k

14.00

6. februar

Sidste s. e. h3k

9.00

13. februar

Septuagesima

Ingen

20. februar

Seksagesima

10.30

22. februar

Nørklegudstj.

27. februar

Fastelavn

9.00 JL 10.30 10.30 4)

Ingen 10.30 9.00 JL Ingen 19.00 5)

14.00 4)

10.00 6)

6. marts

1. s. i fasten

9.00

10.30

13. marts

2. s. i fasten

10.30

Ingen

20. marts

3. s. i fasten

9.00

10.30

22. marts

Forårskoncert

27. marts

Midfaste

10.30

Maria bebudelse

14.00 HWP)

3. april

19.30 7) 9.00 Ingen

1) Adventshygge og afslutning for minikonfirmander. Børnekoret deltager. Se omtale i bladet. 2) Julekoncert med Lejlighedskor i Givskud Kirke. Se omtale i bladet. 3) Jule- & nytårskoncert i Givskud Kirke. Se omtale i bladet. 4) Kyndelmissegudstjeneste. Børnekoret deltager. Se omtale i bladet. 5) Nørklegudstjeneste. Se omtale i bladet. 6) Fastelavn i Gadbjerg-Hallen og i Givskud Kirke. Se omtale i bladet. 7) Forårskoncert i Gadbjerg Kirke. Se omtale i bladet.

JL: Jakob Legarth, Ringive-Langelund-Lindeballe · HWPE: Heinrich W. Pedersen, Nørup

183


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.