kirkebladet.nu
Kirkebladet ØSTSALLING PASTORAT
Nr. 31
Vinter 2022/23
December - Marts
Salmestafetten Jeg har fået en opfordring til at fortælle om en salme, som jeg holder meget af. Først lidt om min baggrund: Da jeg for 68 år siden blev skoleelev i tredje klasse i en lille landsbyskole på Mols, var jeg så heldig at få en lærer, som kom til at betyde meget for mig. Han var enelærer på skolen og underviste to årganges elever i alle fag. Han lagde stor vægt på, at vi fik et godt kendskab til den danske salme- og sangskat. Melodierne blev øvet grundigt, indtil de sad fast, og jeg har aldrig glemt dem siden. I sangtimerne spillede han på sin violin, og vi sang et væld af salmer og danske sange, som har fulgt mig lige siden. Det var her, kimen blev lagt til min store sangglæde og min beundring for gode tekster. Som et led i undervisningen skulle vi også lære salmevers udenad. Jeg husker, at mange af mine skolekammerater frygtede at det blev deres tur til at rejse sig fra skolebænken og fremsige et salmevers. Jeg havde let ved at huske og forstå tekster, og jeg blev hurtigt fortrolig med sproget, når salmerne blev gennemgået. Jeg kan ikke forklare, hvorfor det påvirkede mig så stærkt den gang, men i dag forstår jeg, at det var en stor gave, som blev givet mig. I hele mit liv har salmer og sange været den ballast, som kunne balancere min »livsbåd« når den kom ud i uroligt vejr og vat tæt på at kæntre…
Jeg vælger nu en af de gode gamle kærnesalmer skrevet i 1891 af Jakob Knudsen, som også har beriget os med en meget smuk og ofte sunget aftensalme »Tunge, mørke natteskyer«. 1. Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens lyset lander på verdens kyst! Salmen begynder med en opfordring - med ordet se. Straks er jeg inde i den stemning, som opstår, når jeg ser de små bølger på vandet, som morgenbrisen har skabt, glitrer som guld i det skarpe sollys. Det er som om naturen jubler, og den dybe stilhed skærper alle sanser og maner til eftertanke. 2. Jeg vil ånde luften i fulde drag, synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham, at morgnen mig end er sød, at mig dagen fryder, trods synd og død. Disse linjer gør mig glad og taknemmelig, fordi jeg får lov til at opleve endnu en dag. På trods af de fejl jeg begik i går, og dem jeg kommer til at gøre i morgen, har jeg lov til at fryde mig over hver levet dag, og lyst til at synge Gud en sang for den lyse dag. 3. Takke ham, som gav mig, når sol står op, selv at føle morgen i sjæl og krop, at al mørkhed svinder og sjæleve, blot jeg trygt vil sige: din vilje ske! Hvem kender ikke den følelse, efter en lang og travl arbejdsdag, at gå træt i seng, og derefter vågne op til en solopgang med ny energi og nyt livsmod.
2
4. O, at jeg tør favne dig, skære dag, kalde dig med navne, min sjæls behag, alle gode navne, som bedst jeg ved: Moder, søster, elskte: min kærlighed!
6. Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav, lad mig ikkun stævne imod min grav: Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn.
5. Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind, ret som om det ånded af lyset ud – o du milde Fader, min skaber, Gud!
7. Se, da stiger solen af hav på ny, alle dødens skygger for evig fly; o for sejersjubel, for salig lyst: Lyset stander stille på livets kyst!
I det følgende vers udtrykker Jakob Knudsen et afklaret forhold til døden. Som et Guds barn frygter han ikke livets afslutning men ser frem til en ny begyndelse.
Hermed giver jeg salmestafetten videre til Steen Værge Asger Johansen En glad kirkegænger
I hele mit liv har salmer og sange været den ballast, som kunne balancere min »livsbåd« når den kom ud i uroligt vejr og var tæt på at kæntre…
3
Hvorfor får vi flæskesteg og rødvin til jul? Hinduerne må ikke spise oksekød. Jøderne må ikke spise svinekød, og muslimerne må hverken drikke vin eller spise svinekød. Hvorfor må vi kristne så spise det hele? Det må vi, fordi Jesus har givet os lov. Jesus lærer os, at »det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent. For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen. Dermed erklærede han al slags mad for ren.« (Markusevangeliet 7,18-19) Flæskestegen, oksestegen og rødvinen er Guds gode gaver til os, som vi kan nyde med tak til Gud uden dårlig samvittighed. Det, der interesserer Gud, er ikke, hvad vi spiser; men hvad vi gør, for efter tilladelsen til at lukke alt ned i maven, advarer Jesus os mod det, vi lukker ud af hjertet:
Jesus lærer os at: »Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.« (Markusevangeliet 7,20-23). Hvorfor faster vi heller ikke på bestemte tider af året? Det gør vi ikke, fordi Jesus satte os fri fra rituelle fasteperioder (Lukasevangeliet 5,33-39). Jesus kunne også have citeret profeten Esajas, der meddelte fra Gud, at Gud ikke finder glæde ved »at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske« (Esajas 58,5). Er en kristen jul så kun at æde og drikke? Nej den er meget mere. Den er først og fremmest at rense sit hjerte, bekæmpe uretten og dele sin mad med de trængende! Efter Guds ubehag ved sultne mennesker, kommer det Gud finder behag i: »Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.« (Esajas 58,5) PS. Alt godt kan misbruges, derfor er bibelen også fuld af advarsler mod æderi og drikfældighed. Faste er heller ikke forkert, hvis den frivilligt bruges som forberedelse til en stor afgørelse eller en åndelig opgave. Jesus fastede selv. Jens Bisgaard
4
Advent i pastoratet 1. adventssøndag 27. november kl. 10.30 i Grinderslev og kl. 16.00 i Jebjerg kirke Musikgudstjenester, hvor Den lille Trio og korsangere medvirker Adventskoncert med Skive Musikskoles kor 6. december kl. 19.00 i Grinderslev kirke De 40 sangere under ledelse af Olésia Ollinykova med afholdte nyere og ældre musik til jul og advent. »Kom i julestemning med Skive Musikskoles kor, som glæder sig til at synge kirkerummet op med et skønt og afvekslende repertoire, fra en juleklassiker som »I´m dreaming of a white Christmas« over Händels »Halleluja«-kor til den nyere »Hvad er det, der gør jul til noget særligt«. Og der bliver mulighed for at synge med på et par julesalmer undervejs«.
3. adventssøndag 11. december kl. 17.00 Musikgudstjeneste i Grønning kirke. Steffen Schmith på fløjte og Wojtek medvirker. Herefter byder menighedsrådet på gløgg og æbleskiver i forsamlingshuset. Juletoner med hjemmeværnsorkestret 12. december - kl. 19.00 i Jebjerg kirke Se s. 6 Lucia i Thise 13. december kl. 17.00 i Thise kirke Børn og unge fra Thise friskole danner Lucia-optog ved en kort gudstjeneste med adventstidens salmer og ord. Bagefter er der let og familievenlig bespisning.
Sorgmesse i Durup Tirsdag den 13. december kl. 17.00 i Durup Kirke
Skive Musikskolekor
Sorgmessen er henvendt til alle, der er brug for en andagt rettet mod et tab. Uanset om man ens tab netop er sket eller det er længere tid siden, så kan det være godt at have et sted at gå hen med sin smerte, et sted at mindes, erkende, genfinde livsmod og mening. Under sorgmessen vil der være mulighed for lystænding. Efter sorgmessen serveres suppe. Der kræves ikke tilmelding. Spørgsmål kan rettes til sognepræst Christian Kjær Bjerre på tlf 3030 8831.
5
Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors Traditionen tro sammensætter Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors hvert år et julekoncertprogram som egner sig til kirkekoncerter. Således også i 2022, hvor koncerten bl. a. kan opleves i Jebjerg Kirke mandag den 12. december kl. 19.00. Kombinationen af kirkerum, julesang og messingklang er et godt grundlag for en god og stemningsfuld koncertoplevelse. I Musikkorpset glæder vi os til at give en god og stemningsskabende julekoncert til glæde for forhåbentlig mange tilhørere.
6
Kvindestemmer, kvinderoller og kvindehistorier i den tidlige kristendom Torsdag den 26. januar kl. 19.00 i Breum Præstegård ved Marianne Aagaard Skovmand d Skovmand Marianne Aagaar
Kristendommen har på linje med andre religioner haft og har stadig betydning for, hvordan vi opfatter henholdsvis det at være kvinde og det at være mand. Og for at kvinden i mange tilfælde betragtes som det svage og underlegne køn, der stadig i store dele af verden ikke har retten til at bestemme over eget liv.
Går vi tilbage til dengang det hele begyndte i kirkens tidlige historie tegner der sig imidlertid et billede af, at kvinder havDE SKJULTE de langt større betydning for tilblivelsen af kristendommen, LEDEneRiEden end man hidtil har ment. Det gælder Jesu tolv disciple, tolv Om kvinder mænd, som traditionen tilskriver det, men der var snarere tale m do en tidlige krist om en større gruppe, hvor begge køn var repræsenteret. Og så bør Maria Magdalene, der jo fik et evangelium opkaldt efter sig, betragtes som en slags chefdiscipel på linje med disciplen Peter. Og Jesu mor Maria blev i den tidlige kristendom æret som præst og med en autoritet, der langt overgik mændenes. Den flittige brevskriver Paulus er nok især berømt for at have udtalt de berømte eller berygtede ord om, at kvinder skal tie i forsamlinger. Men måske har han aldrig sagt sådan, og det fremgår med al tydelighed af hans breve, at han arbejdede godt sammen med kvinder. GYLDENDAL
Marianne Aagaard Skovmand, sognepræst phd og forfatter, der i efteråret 2021 udgav bogen De skjulte ledere. Om kvinderne i den tidlige kristendom, fortæller i foredraget ud fra den nyeste forskning om kvindernes rolle og betydning i den tidlige kristendom. Der kan være plads til samtale bagefter for de, der har lyst, vel mødt! Marianne Aagaard Skovmand
7
Gudstjenester & aktiviteter DECEMBER
JANUAR
To
1. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
Sø
1. Nytårsdag 14.30 Jebjerg Kirke v. JB 16.00 Grinderslev Kirke v. JB
Sø
4. 2. s. i. advent 10.30 Lyby Kirke v. TIM
To
Ti
6. Sognecafé Breum Præstegård 14.00-17.00
5. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
To
5. Helligtrekongersaften Musik- og fortællegudstjeneste 19.00 Lyby Kirke v. TIM
Sø
8. 1. s. e. Helligtrekonger 10.30 Grønning Kirke v. TIM
Ti
6. Adventskoncert med Skive Musikskoles kor 19.00 Grinderslev Kirke
To
8. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
Sø
8
11. Musikgudstjeneste 17.00 Grønning Kirke v. JB Med gløgg og æbleskiver efterfølgende
On
12. Juletoner med Hjemmeværnsorkestret 19.00 Jebjerg Kirke
Ti
13. Lucia 17.00 Thise Kirke v. JB Spisning efterfølgende
To
15. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
To
12. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
Sø
15. 2. s. e. Helligtrekonger 10.30 Thise Kirke v. TIM Samtale om gudstjenesten efter
Ti
17. Sognecafé Breum Præstegård 14.00-17.00
Ti
17. Gudstjeneste på Breumgård 14.30 Breumgård v. JB
Ti
17. Sangaften i Jebjerg 19.00 Jebjerg konfirmandstue
Sø
18. 4. s. i. advent 10.30 Jebjerg Kirke v. TIM
On
18. Samtaler der tæller 19.00 Breum Præstegård v. TIM
Ti
20. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter v. TIM
To
Ti
20. Gudstjeneste på Breumgård 14.30 Breumgård v. JB
19. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
Sø
Ti
20. Sognecafé Breum Præstegård 14.00-17.00
22. 3. s. e. Helligtrekonger 10.30 Jebjerg Kirke v. JB
Ti
Lø
24. Juleaften 13.30 Jebjerg Kirke v. TIM 13.30 Grønning Kirke v. JB 14.45 Lyby Kirke v. TIM 14.45 Grinderslev Kirke v. JB 16.00 Jebjerg Kirke v. TIM 16.00 Thise kirke v. JB
24. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter v. TIM
To
26. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
To
26. Foredrag m. Marianne Aagaard Skovmand Kvindestemmer, kvinderoller og kvindehistorier i den tidlige kristendom. 19.00 Breum Præstegård
Sø
29. 4. s. e. Helligtrekonger 10.30 Lyby Kirke v. JB
Ti
31. Sognecafé Breum Præstegård 14.00-17.00
Sø
25. 1. Juledag 10.30 Grinderslev Kirke v. TIM
Ma
26. 2. Juledag Jebjerg Kirke v. JB
Lø
31. Nytårsaftensdag 09.00 Sundsøre Strand v. TIM
TIM = Toni Irgens-Møller JB = Jens Bisgaard
FEBRUAR To
2. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
Sø
MARTS To
2. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
5. Septuagesima - Kyndelmisse 10.30 Grinderslev Kirke v. TIM
Sø
5. 2. s. i. Fasten 10.30 Grinderslev Kirke v. TIM
Ti
7. Aftensang Kyndelmisse 19.00 Grønning Kirke v. TIM
On
8. Aftensang 18.00 Lyby Kirke v. JB
To
9. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
To
9. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
Sø
12. Seksagesima 10.30 Thise Kirke v. TIM
Sø
12. 3. s. i. Fasten 10.30 Thise Kirke v. JB
Ti
14. Sognecafé Breum Præstegård 14.00-17.00
Sø
12. Koncert med Yeseta Ensemble 16.00 Grinderslev Kirke
Ti
14. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter v. TIM
Ti
14. Sognecafé Breum Præstegård 14.00-17.00
To
16. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
Ti
14. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter v. TIM
Lø
18. Tanker og Toner Fest og Fastetid 16.00 Grinderslev Kirke m. Organisterne Anne Lisbeth Olsen og Wojtek Sciborowski
To
16. Syng Søndagens Salmer 16.15-17.00 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
To
16. Sangaften i Jebjerg 19.00 Jebjerg konfirmandstue
Sø
19. Midfaste 10.30 Grønning Kirke v. TIM Samtale om gudstjenesten efter
On
22. Foredrag med Jens Bisgaard Den gang Grundtvig var missionsk og Vilhelm Beck var grundtvigsk 19.00 Jebjerg Konfirmandstue
Sø
19. Fastelavn 10.30 Jebjerg Kirke v. JB Samtale om gudstjenesten efter 14.00 Grønning Kirke v. JB Med efterfølgende tøndeslagning
Ti
21. Gudstjeneste på Breumgård 14.30 Breumgård v. JB
Ti
21. Samtaler der tæller 19.00 Breum Præstegård v. TIM
To
23. Syng Søndagens Salmer 17.00-17.45 m. Organist Wojtek Sciborowski - Se s. 12 for mere information
To
23. Sangaften i Breum 19.00 Breum Præstegård
Sø
26. 1. s. i. Fasten 10.30 Lyby Kirke v. JB
Ti
28. Sognecafé Breum Præstegård 14.00-17.00
Samtale om Gudstjenesten Hvorfor gør vi som vi gør i gudstjenesterne? Hvornår står vi op og hvorfor? Kan vi ikke gøre det på en anden måde? Hvorfor vender og drejer præsten sig? Forstod du præstens prædiken? Er du enig? Sådanne spørgsmål, og hvad du ellers kunne tænke dig at tale om, vender vi efter gudstjenesten en gang imellem. Vi bruger måske 2030 min. og drikker en kop kaffe eller te imens.
De fem kirker i Østsalling Pastorat har kirkekaffe efter alle gudstjenester.
9
Udflugt med Østsalling Pastorat 2022 En flot søndag i september tag vi på bustur med menighedsråd og ansatte i Østsalling Pastorat. En tradition, der går tilbage til pastoratets tilblivelse, ja, vel egentlig længere fordi Grønning, Grinderslev og Thise igennem mange år havde fælles præst. Turen arrangeres og ledes på skift, og i år var det os fra Thise, der bestemte målet og måden: En tur til »Kongernes Jelling« med Breumbussen. Ca. 30 deltog, og turen blev indledt med en morgengudstjeneste kl. 9 i Thise Kirke. Og den stod Toni med sædvanlig sikkerhed for. En kort kop kaffe og så afsted med smurte rundstykker og endnu mere kaffe. Egentlig kan jeg godt li lidt kaos (ud af det skabes kosmos), og her dukkede det, der kunne blive lidt kaosagtigt op med det sammen: bestilte sandwich til frokost var ikke ankommet til Thise Købmand, og er der noget vi danskere ikke bryder os om, så er det udsigten til at blive sultne! Men som så ofte før, så blev adskillige bekymringsscenarier aldrig til noget. Og det kan vi lære af! Mod Jelling ad den gamle hovedvej 13. Og der er et pitstop, som rigtig mange kender: Hampen Sø lidt nord for Nr. Snede. Hvor i øvrigt vores nyansatte vikarpræst Jens Bisgaard stødte til. Og ham er vi også glade for. Kaffen og rundstykkerne gled ned, mens enkelte fik dyppet tæerne i det klare Hampensøvand.
10
20 minutter senere holdt vi i Jelling. Ved et lille madpakkehus vest for det flotte museum, og ud kom de sødeste piger med en lille madpakke til hver af os. Hvordan gik det nu til? Ja, jeg begriber det ikke, men mobiltelefoner og et godt arbejdende menighedsråd havde åbenbart været i gang under busturen. Og så ikke mere snak om mad! Jelling er min gamle seminarieby, og her kan man så lige få syn for sagn, når man snakker om sanering. Her hvor vi bor, kan det godt ta lidt tid at få enkelte gamle bygninger væk, men når det drejer sig om danefæ, så kan en hel midtby blive jævnet med jorden. Og sådan har Jelling ændret sig så meget, at den for mig næppe var genkendelig. Selv navnet: Jelling Seminarium var ændret til det tidstypiske:
UCL Jelling, Erhvervsakademi og Professionshøjskole! Så mundret kan det gøres. Men som fremvisningsmuseum virker det. Vi fik en guidet, spændende rundvisning omkring Jellinghøjene, kirken og de fantastiske Jellingsten, og til sidst kunne vi på egen hånd gå ind i den funktionelle digitaliserede museumsbygning og blive bombarderet med fakta og fortællinger på skærme og vægge.
chaufføren så selv bestemme ruten hjem, for en dag fyldt med oplevelser kan godt gøre hovederne lidt trætte: »Al den traven verden rundt har gjort æ bien lidt trætte«. Et par sange, og så ro til at følge landskabet via motorvejen over Herning med ankomst til Thise kl. 18. Knud Gert Andersen
Èn dag var slet ikke nok! Men vi måtte nøjes. Og efter et par timer var det igen i bussen. Og nu ku
11
Musik og koncerter i pastoratet
Tanker og Toner
med temaet Fest og Fastetid! Lørdag den 18. februar kl. 16.00 i Grinderslev kirke Begge organister medvirker, og denne gang vil Toni Irgens-Møller bringe ordene frem. MEN når Tanker og Toner næste gang vil løbe af stablen, så vil vi række udover medarbejdergruppen, for tankerne i dette koncept er ikke kun forbeholdt de ansatte.
Koncert i Grinderslev kirke med Yeseta Ensemble Søndag den 12. marts kl.16.00 Kontratenoren Stephen George Yeseta er kendt for sin helt unikke stemme og sit store musikalske nærvær. Han danner ensemble med Freja Arendt, der til daglig spiller obo i Det Kongelige Kapel og organist Amalie Hersnack Kaad, der er ansat ved Grundtvigs kirke i København. De har sammensat et program til fastetiden og påsken, orgelkoraler af J.S.Bach sættes overfor Vaughan Williams sange til tekster af den store engelske digter, forfatter og maler William Blake, illustrerende fastetidens alvor i Vaughan Williams´ udpræget engelske tonesprog. Der er nutidig musik af den estiske komponist Arvo Pärt og den norske komponist Henning Sommerro, med satser over norske folketoner. Og så kan vi høre eksempler på den gregorianske sang, som i flere århundreder lød i Grinderslev kirke. Alle er velkomne – fri entré.
12
Den gang Grundtvig var missionsk og Vilhelm Beck var grundtvigsk Onsdag den 22. marts kl. 19.00 i Jebjerg konfirmandstue Et muntert historisk tilbageblik ved sognepræst Jens Bisgaard. Historien er normalt ikke så firkantet, som de, der vandt historien, fik skrevet ind i historiebøgerne. Historikerne skelner normalt mellem tre forskellige Grundtvigere. Den missionske Grundtvig, Den grundtvigske Grundtvig og Den folkelige Grundtvig. Så hvis man ikke har styr på, hvornår i Grundtvigs liv, man befinder sig, misforstår man let Grundtvig. Når vi synger »Velkommen i den grønne skov«, fordømmer vi demokratiet som styreform og hylder enevælden, for da Grundtvig skrev den vise, sad han ikke i den Grundlovgivende forsamling; men bekæmpede demokratiet som en udansk styreform, bla. gennem viser som »Velkommen i den grønne skov«. Indre Missions første formand Vilhelm Beck var heller ikke så sort, som han er blevet i diverse romaner ol. Beck kæmpede fx på flere områder for kvindernes ligestilling. Da kvinderne i 1903 for første gang i danmarkshistorien fik stemmeret, var Beck en af de ivrige fortalere med stor gennemslagskraft. Og da først kvinderne i 1903 med Becks hjælp havde fået stemmeret til menighedsrådene, fik de få år efter stemmeret til sognerådene og til sidst til rigsdagsvalgene. Det var også Beck, der pressede igennem, at kvinder fik ret til at prædike i missionshuse og kirker på linje med mænd, at lade dem blive præster, bedømte han dog, var politisk umuligt den gang. Det var også Beck, der anbefalede unge præster at gifte sig med viljestærke kvinder, der kunne irettesætte dem, hvis de blev dovne eller skrev dårlige prædikener.
Syng søndagens salmer Den ugentlig salmesangsstund torsdag eftermiddage, hvor den kommende søndags salmer gennemgås og synges igennem, så man er klar til den ugentlige søndags gudstjeneste. Hver torsdag kl. 17.00. Husk at lokationen afhænger af hvor søndagens gudstjeneste afholdes. • Jebjerg konfirmandstue hvis den efterfølgende gudstjeneste er i Jebjerg eller Lyby Kirke. • Breum præstegård hvis den efterfølgende gudstjeneste er i Grinderslev eller Grønning Kirke. • Thise forsamlingshus hvis den efterfølgende gudstjeneste er i Thise Kirke. Hvis der er tvivl, så send en sms til Wojtek på 28 36 92 21.
13
Siden sidst DØBTE
VIELSER
Grønning
Lyby
• Nicolai Leo Andersen
Lyby • Emil Kops Bjerregaard • Lea Rahn Knudsen
(Juni-oktober)
• Sofie Allentoft Clemmensen og Henrik Krogdal Allentoft
Jebjerg
Jebjerg
• Annemette Bak Bak og Casper Bak Bak • Rikke Jakobsen og Torben Christensen
• Marie Riis Knudsen
Grinderslev
Grinderslev
• Helene Marie Færk og Kristian Færk • Katherine Diarch Hvingel og Nikolaj Dirach Eskildsen
• • • • •
Anton Pedersen Carl Christoph Mathiesen Carl Gudiksen Nedergaard Kasper Foged Kristensen Lykke Maria Nguyen Madsen
BEGRAVEDE/BISATTE Grønning • Jørgen Nielsen
Thise • Inger Linde Sørensen • Rigmor Petersen • Bente Flanz
Lyby • Inger Margrethe Nielsen • Benny Daugaard Sørensen Træer fældes ved Jebjerg kirke den 13 oktober. Foto: Solveig
Jebjerg • Rudolf Kristensen • Jens Laursen • Elise Jensen
Grinderslev • • • • • •
Kursus i granlægning den 24 oktober ved Jebjerg Kirke. Foto: Solveig
14
Erik Christensen Sofie Stisen Mads Kristian Iversen Kristiansen Eigil Gert Jensen Marianne Rosenvinge Jensen Kaj Riis
ORGANISTER Organist Anne-Lisbeth Olsen | Tlf. 97 59 73 10 / 28 96 13 60 | Mail: Trilom@gmail.com Organist Wojtek Sciborowski | Tlf. 25 36 92 21 | Mail: roslev2512@gmail.com KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER Erik Støvring Preussler | Tlf. 28 60 50 82 | Mail: ersp@km.dk GRINDERSLEV KIRKE - Kirken er åben alle hverdage kl. 8.00 - 16.00 (8.30 - 15.30 i vinterhalvåret) Graver Dorte Dammark | Tlf. 27 13 09 80 | Mail: dortedammark@gmail.com Menighedsråd: Formand Jørgen Holøv | Tlf. 40 10 66 20 | Mail: Jho@fiberpost.dk Kirkeværge Poul Jensen | Tlf. 40 18 56 62 | Mail: poulj57@gmail.com
REDAKTION:
SOGNEPRÆSTER Toni Irgens-Møller · Kirkegade 2, Jebjerg · 7870 Roslev | Træffetid: 9.00-17.00 Tlf. 97 57 40 50 / 21 48 36 74 | Mail: toej@km.dk Jens Bisgaard | Tlf. 30 27 96 29 | Mail: jbi@km.dk | Mail: vivaldisvej@icloud.dk Mandag er fast fridag for begge præster. Telefonsvarer angiver vagthavende præst.
Margrethe Kristoffersen, Erik Støvring Preussler og præsterne
ØSTSALLING PASTORAT
Graver Dorte Dammark | Tlf. 27 13 09 80 | Mail: dortedammark@gmail.com Kirketjener Kirsten Skytte | Tlf. 97 58 41 88 / 23 36 36 68 | Mail: kirstenskytte@dlgpost.dk Menighedsråd: Formand Jens Christensen | Tlf. 21 76 82 87 | Mail: jens@bjornsholm.dk Kirkeværge Fritz Skytte | Tlf. 97 58 41 88 / 23 29 53 03 | Mail: kirstenskytte@dlg.dk THISE KIRKE - Kirken er åben hele døgnet Graver Jørgen Skovbo Jørgensen | Tlf. 24 67 82 80 | Mail: skovbothise@gmail.com Menighedsråd: Formand Knud Gert Andersen | Tlf. 30 11 99 46 | Mail: Knudga43@gmail.com Kirkeværge Lars Prier Andreasen | Tlf. 23 11 12 02 | Mail: prierandreasen@mail.dk JEBJERG KIRKE - Kirken er åben kl. 8.00 - 16.00 Graver Margit Kjær | Tlf. 30 66 98 94 | Mail: graverkontorjebjerg@mail.dk Menighedsråd, fælles med Lyby Sogn: Formand Erik Vestergaard Kristensen | Tlf. 28 59 36 88 | Mail: erikv@kristensen.mail.dk Kirkeværge Knud Erik Stengaard | Tlf. 21 46 14 60 | Mail: mail@stengaardaps.dk Jebejrg Konfirmandstue | Kirkegade 2 · Jebjerg · 7870 Roslev LYBY KIRKE - Kirken er åben kl. 8.00 - 16.00
Layout & tryk: Kirkebladet.nu | Videbæk Bogtrykkeri A·S
GRØNNING KIRKE - Kirken er åben kl. 9.00 - 17.00
DEADLINE: Idéer, indlæg og forslag modtages gerne, senest 26. januar 2023
Breum Præstegård | Aakjærsvej 2 · Breum · 7870 Roslev
Graver Margit Kjær | Tlf. 30 66 98 94 | Mail: graverkontorjebjerg@mail.dk Menighedsråd, fælles med Jebjerg Sogn: Se Jebjerg Kirke
Fælles hjemmeside: oestsallingpasorat.dk
15
ID-nr.: 46879
178
FÆLLES HJEMMESIDE OESTSALLINGPASTORAT.DK Her finder du oplysninger om det kirkelige liv i sognene og kalender med gudstjenester og aktiviteter.
FACEBOOK Gå ind og følg vores facebookside »Østsalling Pastorat« og klik gerne »Synes godt om«. Her vil altid blive bragt nyheder og meddelelser.
SORGGRUPPER I SALLING For nærmere information kontakt: Margrethe Kristoffersen tlf. 26312428 Se evt. hjemmeside
SOGNECAFÉ Sognecafeen er åben og vi håber, at man igen bakker op om cafeen. Cafeen er for alle, på tværs af alder og vi holder åbent ml. kl. 14 og 17. Man kan komme og gå, som man har lyst. Vi begynder med eftermiddagskaffe - (som kan fås i hele åbningstiden) og så er der højtlæsning, fortælling, håndarbejde - hvis man har lyst, spil og snak. Som tidligere år kan man blive hentet ved at henvende sig til Lene Musgaard på tlf. 276240 23 senest dagen før. Se datoerne i oversigten for Gudstjeneste & Aktiviteter