Lomborg, Rom, Dybe og Ramme kirkeblad - Nr. 1 - 2025

Page 1


KIRKEBLADET

Dybe Rom Lomborg Ramme

Lad os SYNGE JULEN IND

Englene sang julen ind for hyrderne på Betlehems marker. Man kan sige at det var sangen, der først viste vejen til Jesus. Sådan er det nok stadig! Vi elsker at synge med på julesalmerne, som på en dejlig måde minder os om, hvad julen handler om.

Vi har nok også hver vores favoritter blandt julesalmerne. Her får I et bud på nogle af de salmer, som jeg selv holder meget af synge til jul.

Glade jul, dejlige jul (DDS nr. 120), som er Ingemanns frie gendigtning af den oprindelige østrigske version, »Stille nacht«. Jeg kan godt ærgre mig over at vi ikke har den direkte oversættelse af »Stille nacht«, men Ingemanns version er også fin. Her bliver vi på en meget enkelt måde taget med ud på Betlehems marker i julenatten, hvor englene synger budskabet i en lovprisning til det barn, der blev født og som kom med både fred og glæde til os.

Det var ikke en nat som de andre (DDS nr. 98) er en nyere julesalme skrevet af den tidligere biskop i Helsingør, Johannes Johansen. Den er måske ikke så kendt endnu, men jeg holder meget af synge den, fordi den markerer det skelsættende i Jesu fødsel. Det var Gud selv, der nu ville vandre - for at finde på jorden sin skat. I den usleste mand eller kvinde - så han perlen så kostelig skinne, den gang Gud selv blev menneskets lys. En vidunderlig salme. Og så har den også en dejlig sangbar melodi, synes jeg.

Det siger noget om styrken i julens budskab.

... Det bringer en trøst, der gør hjerter glade.

Hjerte, løft din glædes vinger (DDS nr. 114) er måske ikke blandt de øverste på den folkelige hitliste over julesalmer, hvilket er ærgerligt. Den er skrevet af den tyske præst og salmedigter Paul Gerhardt, der i 1650’erne virkede midt en mørk tid med pest og krig i lan-

KIRKELIG VEJVISER

Sognepræst

Henning Bjerg Mikkelsen

Lomborgvej 108, Lomborg

7620 Lemvig

Tlf. 97 88 90 11

hbmi@km.dk

Præstesekretær

Britta Sunesen

blsu@km.dk

(Træffes i præstegården hver fredag)

Af sognepræst

Henning Bjerg Mikkelsen

det. Alligevel kan han synge om glæden: »I som tunge stier træde, / stands og hør: / Her er dør / til den sande glæde«. Det siger noget om styrken i julens budskab. Det lader sig ikke kue at tidernes elendighed. Det bringer en trøst, der gør hjerter glade.

En rose så jeg skyde (DDS nr. 117), der fortæller om rosen, der blomstrer ved vintertide. Normalt skyder rosen ved sommertid, men her bliver vi altså overrasket. Rosen, der skyder så sent på året, bliver et stærkt symbol på det håb, vi har. Guds kærlighed er i stand til uimodståeligt at sende sit hjertevarme lys ind i vores liv, som det er. For mig er det et kernebudskab ikke blot i julen, men i det hele taget i al kristendom.

Jeg kunne også nævne Hostrups »Julebuddet til dem, der bygge« (DDS nr. 129) og Luthers »Det kimer nu til julefest« (DDS nr. 94), som begge for mig er uundværlige til jul.

Med disse ord vil jeg ønske jer en glædelig og velsignet jul.

Lomborg Sogn Graver og kirketjener

Peder Lund Jensen

Tlf. 51 95 52 78

Rom Sogn Graver og kirketjener

Charlotte Sunesen Tlf. 21 42 95 52

KIRKEKLUB

Går du i 3., 4. eller 5. klasse?

Måske kirkeklubben kan være noget for dig?

Det foregår i præstegården hver onsdag fra kl. 14.15-16.00.

Hver gang vil der være lidt at spise. Der vil blive zoomet ind på en bibelfortælling Og så skal vi lave forskellige aktiviteter.

Lederne i kirkeklubben er:

Henning B. Mikkelsen (sognepræst)

Jane Pasgaard

Hver onsdag kl. 14.15-16.00

Menighedsrådsfmd.

Grete Bækgaard Thomsen

Højrisvej 1, Rom

7620 Lemvig

Tlf. 21 44 76 53

Ramme Sogn Graver og kirketjener

Arne Y. Andersen Tlf. 40 11 87 15 rammekirke@gmail.com

KORT NYT

KIRKEBLADET

Udgives af menighedsrådene. Redaktion: Henning B. Mikkelsen (ansv.); Grete Bækgaard Thomsen og Hanne Koustrup. Stof til næste kirkeblad indleveres skriftligt til præstegården senest: tirsdag den 13. januar 2025.

KIRKEBIL

Har du brug for transport til kirkelige arrangerementer i sognet, så ring dagen før til: I lige uger til Citytaxi 97 82 14 15. I ulige uger til Harboøre Taxi 97 83 41 50. Ordningen kan benyttes for 20 kr. tur/retur.

FERIE OG FRIHED

Sognepræsten træffes ikke den 6.8. december samt 6.-12. januar. Der henvises i perioden til Heidi Røn, Vandborg på tlf. 20 18 39 86 eller Simon Bakbo, Bækmarksbro på tlf. 51 35 27 33.

FORSIDEN

Fotografer: Grethe Mikkelsen og

Dybe Sogn Graver og kirketjener

Anette Andersen Tlf. 25 55 09 52 dybekirke@gmail.com

Jul i fællesskab JULEAFTEN

i

Lemvig Kirkehus

Vil du dele julens glæder med andre og har du lyst til at opleve en hyggelig »Jul i Fællesskab«, så er du velkommen til at holde juleaften i Lemvig Kirkehus d. 24. december 2024.

Der vil være julegudstjeneste kl. 15.30 i Lemvig Kirke (for dem, der ønsker det).

Man kan også vælge først at ankomme kl. 16.30, hvor julebordet står klar til traditionel julemiddag med and, risalamande, sang og senere dans om juletræet, samt en lille gave til alle, der deltager.

PROGRAM

14.30 Kaffe og velkomst.

15.30 Juleaftensgudstjeneste i Lemvig Kirke.

16.30 Musikalsk indsalg Traditionel julemiddag Fællessang og dans om juletræet, pakkespil, juleevangeliet og juleknas.

21.00 Farvel og tak for en dejlig juleaften.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Pris: voksne 150 kr. / børn under 15 år deltager gratis.

Juleaften i Kirkehuset er alkoholfri. Der er mulighed for at bestille kirketaxa.

Tilmelding: til kirkekontoret på tlf. 9782 0786 eller på mail lemvig.sogn@ km.dk gerne inden 15. december.

Flere informationer: Margit Agergaard tlf. 6175 0238.

Julekoncert

i Dybe kirke

Tirsdag den 3. december kl.19.30

Lemvig Kammerkor bringer klassisk kormusik til live her, hvor vi er omgivet af den kraftfulde natur, der møder mennesket ved Vesterhav og fjord, og som har inspireret kunstnere til alle tider.

Lemvig kammerkors dirigent Finn Nikolai Østergaard er konservatorieuddannet cellist og musikpædagog, og har arbejdet som musikskolelærer i over 40 år, primært som cellolærer, men også som orkesterdirigent, både for voksne og børn.

De små synger med de grå

Et generationsmøde i kirken

Det vil myldre med dejligt liv i Lomborg kirke, når de mindste børn fra området synger sammen med »de grå«, som har tid og lyst til at være med. Fællessang med fagter, rekvisitter, sanseaktiviteter og lidt dans ned ad kirkegulvet ledes af Tante Andante fra Lemvig. Efter ca 40 minutters samvær i kirken, er det tid til traktement og hygge i konfirmandstuen.

Alle er hjertelig velkomne torsdag den 5. december kl. 9.30 i Lomborg Kirke, som vil få et præg af advent og jul, idet der efterfølgende vil være æbleskiver m.m. i konfirmandstuen.

I det nye år mødes vi igen torsdag den 20. februar kl. 9.30.

Vi synger julen ind

Tirsdag den 10. december kl. 19.00 i Rom Kirke

Vesterhavskoret i Lemvig blev dannet i 2008 og består af mænd »i deres bedste alder«.

Koret vil denne aften synge julen ind sammen med os. Spejderne vil den aften gå Luciaoptog. Bagefter indbydes til julehygge i præstegården.

Juleaften i børnehøjde

Tirsdag den 24. december kl. 10.30 i Lomborg Kirke

Gudstjenesten vil blive holdt som en familiegudstjeneste, hvor vi synger de velkendte julesalmer og hvor det, der foregår sker i børnehøjde. Blandt andet vil der være et julespil, hvor børnene optræder. Vi håber at ung som gammel må gå fra denne gudstjeneste med julelys i øjnene og Guds fred i hjertet.

Sang og Samvær i

Alparken

Den sidste tirsdag i hver måned vil der være fællessang, fortælling, musikalsk indslag og naturligvis kaffebord. Det ledes af sognepræsten i samarbejde med organisten.

Alle, som har tid og lyst, er hjertelig velkommen til at møde op i Alparken i Ramme.

Der er således Sang og Samvær på følgende dage:

Tirsdag den 18. december kl. 14.30: Julesang og julehygge i Alparken.

Nytårskur i præstegården

Fredag den 10. januar kl. 18.00

Her vil vi ønske hinanden et godt nytår med god mad og hyggeligt samvær. Pris for deltagelsen er 200 kr. pr. person.

Tilmelding senest den 6. januar til sognepræsten på tlf. 97889011 eller mail hbmi@km.dk

Invitation til julefrokost

Alle, der har lyst, er velkomne til at deltage i gudstjenesten i Ramme Kirke 2. juledag kl. 10.30 og efterfølgende julefrokost i Dagcenter Syd i Alparken.

For at være sikker på at dække bord til det rigtige antal og have mad nok, er det nødvendigt med tilmelding senest den 21. december til Henning Bjerg Mikkelsen på tlf. 2826 5807 eller på mail hbmi@km.dk. Det koster 60 kr., som betales, når vi mødes.

Vi håber at blive en god flok, der kan synge, spise og hygge sammen.

Arr. Menighedsrådet for Lomborg-Rom & Dybe Ramme

Julefrokosten er en del af Kirkernes Sociale Arbejde i Lemvig Kommune

Aftensang i Rom Kirke

Denne vinter inviteres til aftensang i Rom Kirke den sidste onsdag i måneden. Aftensang vil vare ca. 30 min. og vil være en stemningsfuld stund i kirken, når mørket falder på. Der vil være aftensang følgende aftener:

Onsdag den 29. januar kl. 19.00

Onsdag den 26. februar kl. 19.00

Onsdag den 26. marts kl. 19.00

Alle er velkomne.

NÅR KIRKENrykker hjem og ud

»Kirkeåret i nye klæder« bringer gudstjenesterne tættere på dem, der ikke kan møde op

Det hele startede i Aabenraa hos Karina Jensens farmor. Hun har altid været en engageret kirkegænger. Hun nyder at deltage i sin lokale kirkes gudstjenester og de mange arrangementer, som kirken tilbyder. Men der opstår ofte en udfordring, når hun skal

vælge mellem f.eks. et familiearrangement og kirkens gudstjeneste - for hun vil gerne begge dele.

Det satte Karina sig for at ændre - og præster fra hele Danmark samt fra Sydslesvig, Calgary, Paris og Tórshavn deltager i projektet.

Sammen med præst Lone Marie Lundsgaard har hun skabt og samlet 62 podcastgudstjenester, én for hver søndag i kirkeåret. Og det er samlet i bogen »Kirkeåret i nye klæder«, hvor det med QR-koder er muligt at tilgå alle gudstjenester, og hvor hver præst deler billeder og indblik i sin præstegerning og sit sogn.

Et supplement, ikke en erstatning

Der er ikke noget digitalt, der kan erstatte det at gå i sin lokale kirke. Men det er et supplement til dem, der af den ene eller an-

den grund er forhindret eller udfordret i den fysiske kirkegang. Så med podcasten og bogen kan kirken nu komme lidt tættere på dem, der ikke kan komme til kirken.

Bogen er mere end blot en praktisk løsning for dem, der har svært ved at komme til kirke. Den tilbyder også et bredt indblik i kirkens mange forskellige lokalsamfund. De 62 præster i bogen kommer fra meget forskellige egne af Danmark og verden, og hver af dem deler deres tanker om deres præstegerning og den lokale kirke. Hvert kapitel ledsages af smukke billeder, der illustrerer både kirkerne og det kirkelige liv i de enkelte menigheder.

Bogen udkom den 1. november 2024 og er klar til brug fra 1. december 2024, når det nye kirkeår starter.

Fastelavnsfest i Ramme

Søndag den 2. marts kl. 14.00

Der indledes med en børnegudstjeneste i Ramme kirke, hvorefter vi går over i hallen til tøndeslagning, fastelavnsboller, saftevand og kaffe/the. I kirken er man meget velkommen til at komme udklædte. Det gælder både børn og voksne.

MENIGHEDSRÅD

Nyt menighedsråd i Lomborg-Rom & Dybe-Ramme

Der er nu gået et år, hvor Dybe-Ramme og Lomborg-Rom har haft fælles menighedsråd. Derfor var det også første gang, der skulle være valg til den fælles menighedsråd, der hedder Lomborg-Rom og Dybe-Ramme Menighedsråd.

Over hele landet blev der den 17. september holdt valgforsamling, hvor der blev valgt 1 af 3 kandidater fra Dybe Sogn, 2 af 3 samt en stedfortræder fra Ramme Sogn og 5 af 5 fra LomborgRom Sogn samt 2 stedfortrædere. Da menighedsrådet ikke var fuldtalligt, blev der holdt en ekstraordinær valgforsamling den 8. oktober, hvor der blev fundet yderligere en kandidat fra Ramme Sogn, men så ingen stedfortrædere. Menighedsrådet har konstitueret sig og ser således ud:

Lomborg-Rom: Grete Bækgaard Thomsen, formand for menighedsrådet og formand for valgbestyrelsen • Anna Marie Lund Andersen, kontaktperson • Karl Balleby, kirkeværge for Lomborg og Rom kirker • Conny L. Andersen • Bendt Toft Dissing

Dybe: Jette Bjerg

Ramme: Gerben Hoornenborg, næstformand og kirkeværge for Dybe og Ramme kirker • Hanne Koustrup, kasserer • Mona Døj Røn

Desuden: Henning Bjerg Mikkelsen, præst og født medlem af rådet • Peder Lund Jensen, medarbejderrepræsentant • Anette Andersen, medarbejderrepræsentant

Hvad sker der nu?

Det nye menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent, den 1. december 2024. Da der ikke er et fuldtalligt menighedsråd - der mangler to repræsentanter fra Dybe Sogn - holdes der suppleringsvalg med henblik på at finde yderligere 2 medlemmer fra Dybe Sogn. Det betyder, at der inviteres til følgende møder:

• Den 13. februar kl. 19.00 holder der menigheds- og orienteringsmøde i Sognelokalet ved Lomborg Præstegård

• Den 11. marts kl. 19.00 holdes der valgforsamling, hvor vi forhåbentligt bliver et fuldtalligt menighedsråd.

Det nye menighedsråd har drøftet en eventuel sammenlægning af Dybe og Ramme sogne til ét sogn i løbet af perioden. Der vil løbende være informationer i kirkebladet, på facebook og andre steder. Grete Bækgaard Thomsen

Lomborg

kirke

lukket fra januar til april

På grund af renoveringsarbejde vil Lomborg kirke være lukket for gudstjenester og kirkelige handlinger fra 6. januar og foreløbig frem til og med påske, dog med mulighed for at perioden kan forlænges helt frem til sommer. Gudstjenesterne samt de kirkelige handlinger flyttes derfor til Rom Kirke i hele perioden.

Renoveringen drejer sig om altertavle og alterbord, der som følge af borebilleangreb skal nedtages og bringes til konservator. Ligeså skal prædikestolen behandles.

Visitats!

Søndag den 9. marts kl. 10.30 i Ramme Kirke afholder biskoppen over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, bispevisitats i vore fire sogne.

Visitats betyder besøg og har helt siden Reformationen været en central del af biskoppens arbejde. Biskoppens (og provstens) opgave er at inspirere, opmuntre og vejlede præster og menighedsråd i deres arbejde.

Biskoppen vil holde en lille tale til menigheden fra korbuen, ligesom han varetager nadveren. Det er dog stadig sognepræsten, der får lov til at prædike.

Konfirmander

og minikonfirmander

Der er tilmeldt 10 unge mennesker til konfirmationsforberedelse med tanke på konfirmation lørdag den 10. maj 2025. Desuden var tilmeldt 7 børn til minikonfirmandundervisningen her i efteråret. De afsluttede med en kort gudstjeneste i Lomborg kirke den 20. november.

Kom med til babysalmesang i Hove Kirke

Det er for babyer i alderen 2 - 11 måneder og medfølgende voksen.

Babysalmesang bliver 10 tirsdage fra kl. 10.00 til ca. 11.30, første gang tirsdag den 21. januar. Der er afslutning palmesøndag, søndag den 13. april i Hove Kirke.

Babyer og voksne får her et helt særligt nærvær med hinanden gennem salmer og sange, ledsaget af sansestimuli og bevægelse. At synge sammen er nærvær og fællesskab - og styrker samhørigheden mellem barnet og den voksne. Det kræver ikke nogen særlig god sangstemme, for barnet elsker sin fars og mors stemme.

Programmet vil i en periode indeholde de samme salmer, oftest 1 vers fra hver, så børnene kan lære dem at kende og kan genkende dem. Salmerne skal vugges, danses og leges ind.

Tilmelding til organist Sussi Robinson, der også gerne giver yderligere informationer eller svarer på spørgsmål - mail: famrob@privat.dk / tlf. 2448 4739.

Møder

Bibelgruppe

Ca. en gang hver måned mødes en lille flok på 1015 mennesker til en samtale om kristendom og tro.

Vi mødes under hyggelige og private former på skift i hinandens hjem. Bibelgruppen er åben for alle.

Har du lyst til at være med, da kontakt sognepræsten på tlf. 97 88 90 11.

Der er bibelgruppe

flg. aftener kl. 19.30:

Mandag den 20. januar hos Gitte og Bent Dissing, Ringkøbingvej 129, Rom

Onsdag den 19. februar hos Birthe og Martin Christoffersen, Lomborgvej 46, Lomborg

Torsdag den 20. marts hos Jytte og Bent Rønn, Ringkøbingvej 131, Lomborg

Menighedsrådsmøder

Menighedsrådet afholder møde på følgende dage:

Tirsdag den 21. januar kl. 19.00 i sognelokalet, Lomborg Præstegård.

Tirsdag den 4. marts kl. 19.00 i sognelokalet, Lomborg Præstegård.

Møderne er offentlige. Referat fra møderne kan ses på hjemmesiden 1-2 dage efter mødets afholdelse.

Lemvigkredsens

Indre Mission

Indbyder til Bibelkursus i Møborg Missionshus lørdag den 18. januar kl. 10.00 - 14.00.

Underviser er Hans-Ole Bækgaard, Aarhus, som holder to bibelforedrag over emnet »At tro det er...«.

Pris for deltagelse: 100 kr. pr. person.

Tilmelding senest tirsdag den 14. januar til Henning Bjerg Mikkelsen, tlf. 28 26 58 07 eller mail: hbmi@km.dk

KONTAKTPERSONER

Lyst til et besøg

Kender du én, som kunne have lyst til et besøg og en snak om stort og småt, eller ønsker du det selv. Jeg kommer gerne på besøg eller tager imod besøg på mit kontor. Jeg har naturligvis tavshedspligt.

KIRKEBOGEN

Døde og begravede

Lomborg-Rom sogn:

Alfred Olesen - 89 år

Gerda Knudsen - 90 år

Ramme sogn:

Hilsen

Henning B. Mikkelsen, sognepræst

Jesper Sibbern - 66 år

Lørdags-dåb

Dåb finder almindeligvis sted på søndage i forbindelse med gudstjenesten, hvor den der døbes præsenteres for og indtræder i menigheden. Det er dog blevet en mulighed at få sit barn døbt på lørdage. Menighedsrådet har besluttet at vi kun tilbyder dåbsgudstjeneste på lørdage i de kirker, hvor der også om søndagen (dagen efter) er gudstjeneste.

FIND OS PÅ NETTET

HJEMMESIDE www.lomborgromdyberammekirker.dk FACEBOOK www.facebook.com/dyberammelomborgrom

KFUM-spejderne i Dybe/Ramme

Gruppeleder: Erik Jensen tlf. 97 88 95 60

Tropleder: Benny Mathiasen, tlf. 97 88 96 54.

Mødested: Spejderhuset: Stamphøjvej 49, Dybe.

Mødetid: Spejdere tirsdag kl. 19.00-21.00. Ulve tirsdag kl. 18.30-20.00.

HVOR HENVENDER

MAN SIG - OG HVORNÅR?

Drejer det sig om en ny dåbsattest, fordi den gamle har »forputtet« sig? Eller vil man gerne have aftalt en kirkelig handling, f.eks. en vielse eller barnedåb? Eller er det navneændringer, der er på dagsordenen?

Så kan alle, der bor i Lomborg-Rom-Dybe-Ramme sogne, henvende sig i Lomborg præstegård, Lomborgvej 108, Lomborg. Præstesekretær Britta Sunesen træffes i præstegården efter aftale. Hun kan kontaktes på mail blsu@km.dk eller på tlf. 97 88 90 11.

Bemærk at mandag er præstens og den øvrige kirkebetjenings fridag, hvorfor kirkelige handlinger ikke finder sted den dag.

Man er også meget velkommen til at kigge ind på vores hjemmeside www. lomborgkirke.dk, hvor der ligger aktuelle informationer, bl.a. om hvordan man forholder sig, hvis man skal anmelde fødsel, vielse eller død: Eller hvis man ønsker at ændre navn. Klik på »kirkelig handlinger«!

Drejer det sig om et besøg, en samtale eller ønske om hjemmealtergang, kan man naturligvis både ringe og sende en mail sognepræsten.

Gudstjenester

Søndag d. 8. 2. s. i advent 09.00 H. Toft Bro 10.30 H. Toft Bro

Søndag d. 15. 3. s. i advent 10.30 09.00

Søndag d. 22. 4. s. i advent 10.30 09.00

Tirsdag d. 24. Juleaften 10.30 (a) 14.15 15.30 13.00

Onsdag d. 25. Juledag 10.30

Torsdag d. 26. 2. juledag 10.30(b)

Søndag d. 29. Julesøndag 10.30 09.00

Onsdag d. 1. Nytårsdag 14.00

Søndag d. 5. Helligtrekonger 09.00 10.30

Søndag d. 12. 1. s. e. H3K 10.30 Erik Bitsch 09.00 Erik Bitsch

Søndag d. 19. 2. s. e. H3K 09.00 10.30

Søndag d. 26. 3. s. e. H3K 10.30 09.00

Søndag d. 2. 4. s. e. H3K 09.00 10.30

Søndag d. 9. S. s. e. H3K 09.00 Erik Bitsch 10.30 Erik Bitsch

Søndag d. 16. Septuagesima 10.30 09.00

Søndag d. 23. Seksagesima 10.30 09.00

Søndag d. 2. Fastelavn 14.00 (c) 10.30

Søndag d. 9. 1. s. i fasten 10.30 (d) 09.00

a) Familiegudstjeneste.

b) Julefrokost i Alparken bagefter (Se særskilt opslag).

c) Børnegudstjeneste. Fastelavnsfest i hallen bagefter.

d) Bispevisitats. Biskop Henrik Stubkjær deltager i gudstjenesten

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.