Ide Politik December 2015 – nr. 4
KD - mere end økonomi og vækst
KristenDemokraterne KristenDemokratern e
Ide Politik
2
INDHOLD
Det skal være nemmere at få finansieret en bolig vest for Valby Bakke
Kirken SKAL blande sig siDe 4
Flygtninge – vor tids prügelknabe siDe 6
Skifergas – en garanti for miljøkatastrofe siDe 12
Klar til kommunalvalg 2017 siDe 14
Frihed til at leve og tage ansvar kære læser
Danmark er et fantastisk land. Her er frihed under ansvar til at leve sit borgerlige liv, som man vil. Men friheden trues, når livet underlægges økonomiske mål.
Ide Politik Udgives af KristenDemokraterne Udkommer fire gange årligt i 2500 ekspl. ISSN: 2246-4743
REDAKTION: Egon Jakobsen (ansvarshavende) Tlf. 22 53 23 29 – egonja@dlgmail.dk Bent Hansen – Tlf. 23 46 72 21 KRISTENDEMOKRATERNE: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstfmd.: Fridtjof Stidsen LANDSKONTOR: Skindergade 24,1 th, 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 – Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK Næste blad udkommer sidst i februar. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 15. januar 2016.
Der er f.eks. intet frit valg til at bo i byen eller på landet, når det er umuligt at få finansieret sin bolig vest for Valby Bakke. Der er intet frit valg for de forældre, der ønsker at bruge mere tid med børnene, mens de er små, når politikerne kun har øjnene stift rettet mod udbuddet af arbejdskraft. Der er intet fri valg for det forældrepar, der får at vide, at de venter et barn med DOWNS syndrom og får malet et skrækscenarie af fremtiden. Men ingen forældre kan forudse fremtiden for deres barn. KD vil være en styrke for de forældre, hvis børn giver ekstra psykiske eller fysiske udfordringer. KristenDemokraterne vil kort sagt give borgerne friheden tilbage til at leve deres liv og tage ansvar derfor. Vi indsamler derfor vælgererklæringer med det mål, at vi er opstillingsberettiget d. 1. november 2016. Det er nødvendigt, hvis mennesket igen skal være centrum for dansk politik. ■
Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne
Ide Politik
3
Skru ned for væksten - invester i børnene Stig Grenov
og kvinder, der bor alene med børnene. Det er en dårlig vittighed at bede dem om at skrue ned for forbrug og arbejdstid! KristenDemokraternes mål er derfor at give borgerne frihed til at indrette arbejdslivet efter familiens behov.
KristenDemokraternes landsformand Danske børnefamilier bør skrue ned for karrieren, mens børnene er små, og i stedet gå på deltid eller tage et sabbatår. Vi har for længe troet, at vi på én gang kunne realisere os selv, dyrke karrieren, og opfostre børn uden omkostninger. I dag betaler vi prisen, når antallet af elever med sociale og læringsmæssige vanskeligheder vokser. Teenagere føler sig mere ensomme og usikre, samtidig med at de presses til at præstere og levere på karakterer og udseende. Problemerne starter med små børns manglende tilknytning, tryghed og opmærksomhed fra forældrene.
ikke staten en krone, hvis hjemmegående småbørnsforældre fik 85% af det offentliges udgifter til en institutionsplads. Det vil ikke koste samfundet en krone, hvis familier kunne tegne en arbejdsløshedsforsikring, der dækker 20 timer om ugen i stedet for et fuldtidsjob, der ødelægger hjemmet. Det koster ikke en krone, hvis skilsmissefamilier kunne arbejde mere i de uger, hvor de ikke havde børnene og mindre, når de var hjemme. Det koster ikke samfundet en krone at lave en forsikring, der betaler 85% af lønnen, mens man passer sit syge barn hjemme. Men selv hvis det koster skatteindtægter og arbejdskraft, må vi betale den pris frem for at berige os på børnenes bekostning. Den regning bliver langt større.
Udgifter til institutioner, ekstraundervisning og psykologrådgivning til børn med manglende sprog og følelsesmæssig stimulering kunne reduceres kraftigt, hvis vi skabte en bedre balance mellem arbejdsog familieliv.
Det koster
gruppe danskere er det dog svært at afsætte mere tid til de små. En almindelig dansk husholdning kræver to indtægter. Og kravet om mere arbejde på skæve tidspunkter gør det svært at få familielivet til at hænge sammen. Ifølge Danmarks Statistik er der 185.000 mænd
for en stor
mener, at hverken rød eller blå side af folketinget har forstået, at vi lever for livet, ikke for pengene. Skiftende regeringer taler om længere arbejdstid som løsning på velfærdsproblemet. Sandheden er, at det øgede arbejde er en del af problemet – ikke løsningen. De børn, der skal drive samfundet videre om 20 år, har behov for forældrene i dag. Det kan hverken børnehaver, skoler eller en au pair-pige erstatte. ■
kristenDeMokraterne
Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !
Ko r n magasinet
esker om menn
og tro
LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE
aaRD Se nøRg
T: PoRTRæ
lI
SagenS keRne:
Aktiv livshjælp
r sogn e og Kølkæ
Kirkeblade
Juni Juli August 20XX
koRneT: lIge På
- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!
Magasiner
Tema:
Den goDe DøD?
Grafik
? e DøD goD en :D ma
Te
- Kollu nd for Rind
Online
nR. 2 -20 10 ·
DET
KIRKEBLA
gRaTIS
magasin
FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U
Foto/tekst
Ide Politik
4
Kirken SKAL blande sig Folkekirken har både pligt og ansvar, når de kristne værdier sættes under pres. Det mener Viborgs nye biskop, Henrik Stubkjær Kristian Melgaard Journalist
- Når politikerne begynder at gradbøje begrebet »din næste«. - Når partierne konkurrerer om, hvem der kan være mest barsk overfor flygtninge. - Når politikerne mener, at kirken ikke skal blande sig i samfundsdebatten. Så er det netop der, den danske folkekirke SKAL blande sig. IdéPolitik har sat Viborgs nye biskop, Henrik Stubkjær, stævne i den gamle bis pegård midt i domkirkebyen for at høre, om folkekirken må eller skal blande sig i den politiske debat. Henrik Stubkjær er ikke i tvivl. - Ja, vi har en pligt til at blande os, når det
Henrik Stubkjær åbner gerne døren for alle, der har hjælp behov
verdslige samfund skubber til samfundets grundlag, som er vore kristne værdier. Vi skal ikke blande os i partipolitik eller flygtningekvoter, men kirken skal holde politikerne og os alle fast på vores ansvar og på håbet midt i det håbløse.
Men den påvirker mig heller ikke. Vi har som præster en pligt til at udtale os på menneskets vegne – på kristendommens vegne, og så må det koste nogle slag over næsen. Henrik Stubkjær refererer også til den tale, som biskop Marianne Christiansen holdt ved Folketingets åbning 6. oktober. - Det var en flot tale, og en modig tale, hvor hun taler om kærligheden til det enkelte menneske og om retten og pligten til at åbne munden, også når man skal tale flertallet midt imod.
Mennesket først - Vi må holde op med at tale om flygtningene som masser og horder og i stedet begynde at se på det enkelte menneske, som skal mødes med respekt og værdighed. Al snak om ragnarok er kun med til at øge frygten, fortsætter han med Hjælp i nærområderne Vi må holde henvisning til de bemærkop med at tale »Vi skal hjælpe i nærområninger, Andreas Kamm, gederne«, lyder det igen og neralsekretær i Dansk Flygt- om flygtningene igen. Som generalsekretær i som masser ningehjælp, kom med tidliFolkekirkens Nødhjælp fra gere i år. 2005 til 2014, kender Henog horder. - Situationen med de tusinrik Stubkjær om nogen til der, der flygter fra nød og elendighed til dette problem, og han siger: Danmark, kan synes uoverskuelig, men i Presset overstiger kapaciteten. Millioner stedet for at lukke os inde bag grænser af flygtninge befinder sig i nærområderne, og politi, skal vi åbne os mod de mennesom er ved at gå i knæ i forsøget på at sker, der kommer til os for at få hjælp. skaffe mad og husly til de mange børn, For midt i nøden bringer vi også håbet. voksne og ældre. Tænk bare på hvordan Jesus brød alle Allerede for over et år siden var forholgrænser. Han omgikkes alle de »forkerte« dene i Libanon kaotiske. Over en million mennesker, men han bragte håb til dem, syrere er flygtet over grænsen ind i Libader intet håb havde. non, som er et land med omkring fire Lignelsen om Den barmhjertige Samarimillioner indbyggere. Mange af flygtnintan er god at tage ved lære af, og den har gene er kristne og kurdere eller andre stadig gyldighed den dag i dag, mener minoriteter, som var de første ofre i Henrik Stubkjær. borgerkrigen. Kritik hver gang - Du får kritik stort set hver gang du udtaler dig om flygtningeforhold – senest da du sendte en opfordring ud til stiftets præster om at tale om flygtninge? - Sådan er det. Det er de samme syvotte kritikere, der dukker op, hver gang jeg eller andre blander os i samfundsdebatten. Det undrer mig faktisk, for de fleste kritikere er jo også teologer – de kender deres bibel og de kender deres Luther. Derfor kan jeg ikke forstå kritikken.
Midt i nøden bringer vi også håbet Der er nærområder, som for længst er fyldte – ja overfyldte i ekstrem grad. Derfor bevæger flygtningene sig nu imod Europa i et desperat håb om at finde sikkerhed og livsmuligheder her for sig selv og deres børn. I de seneste måneder har vi set flygtningene krydse grænsen til Danmark. Vi har
Ide Politik
5
- Midt i nøden bringer vi også håbet, siger Henrik Stubkjær, den 44. bisp i Viborg
FOTO: KRISTIAN MELGAARD
set dem vandre på vore veje, angste og udmattede – kæmpende for at nå dertil, hvor de tror, de vil blive hjulpet. Og nu må hjælpen også intensiveres her hos os.
Folkekirken har store ressourcer i de mange frivillige, der er engageret i kirker landet over, og de ressourcer skal synliggøres. I kirkerne findes der allerede mange lokale tilbud, som hjælper flygtninge Kirken kan hjælpe med at få en god start på tilværelsen i - Hvad kan den danske folkekirke gøre? Danmark. - Vi kan først og fremmest være åbne – Mange sogne har lokale tilbud som ekbyde flygtningene velkomsempelvis uddeling af tøj men i vore hjem og i vort og møbler, sprogundervissamfund – og så skal vi bruge ning, sociale tilbud som alle de kræfter, vi har, fastslår fællesspisning, sport, underHenrik Stubkjær. visning, mande- og kvinde- Vi har ikke været i denne klubber. Og vi må gøre os Der er et situation før, og der er et pospilbare i samarbejdet med potentiale i tentiale i kirken, vi ikke har offentlige myndigheder og kirken, vi ikke aktiveret endnu, men kirken organisationer, som sidder har aktiveret er i høj grad klar til det, fortmed ansvaret i dag, vurdesætter han. rer Viborgs biskop. ■ endnu
Blå Bog Henrik Stubkjær – 54 år 2014: Biskop over Viborg Stift som nr. 44 i rækken. 2005-2014: Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. 1996-2005: Forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus. 1993-96: Sognepræst ved Møllevangskirken i Aarhus og studenterpræst. 1990: Cand.theol. fra Aarhus Universitet Privat er Henrik Stubkjær gift med Karen, og sammen har de fire drenge
Ide Politik
6
Flygtninge - vor tids prügelknabe Egon Jakobsen KristenDemokraternes politiske næstformand
i en lind strøm ind over landgangen fra hver eneste færge i Rødby i løbet af september. Strømmen af flygtninge blev ved og ved og ved. Mere end 14.000 blev det til. Og de åbnede danskernes øjne for et problem og en situation, som vi i vores ende af verden har svært ved at sætte os ind i. Så der er grund til at glæde sig over, at både politikere, politi og ikke mindst befolkningen for en gangs skyld satte menneskelighed over system og regler. Lad det være sagt med det samme: KristenDemokraterne mener ikke, at Danmark kan løse alverdens flygtningeproblemer. Vi kan ikke huse dem alle. Men vi er nødt til at tage os af dem, der banker på vores dør. Asyl og husly er imidlertid forbeholdt dem, som virkelig er flygtet for livet.
De koM
flygtningepolitik har altid stået på to ben, og det gør den stadig. Derfor står KD også for det langsigtede og forebyggende arbejde i de såkaldte nærområder, hvor u-landsbistand
kristenDeMokraternes
Uforglemmelige oplevelser
Kontakt 7592 2022 eller fxr@felixrejser.dk
og udviklingshjælp er grundlaget for en bedre levestandard. Ufatteligt mange mennesker lever i de fattigste områder af verden. Deres hverdag er domineret af sult, sygdom og undertrykkelse. At leve under sådanne vilkår fører til en frustration og desperation, som giver grobund for uro, oprør og borgerkrig. Og vi ser uhyggeligt mange eksempler på, at rabiate grupper puster til ilden og misbruger disse ulykkelige menneskers situation til at fremme deres egne ekstreme og voldelige idéer.
Vi må tage ansvar for flygtninge
Mens Dette skrives,
har regeringen fremlagt et finanslovsforslag, hvor udviklingsbistanden beskæres med 2,3 milliarder. Det er halsløs gerning. Vi skal tværtimod »hjælpe i nærområderne« ved i tide at investere i hjælp til selvhjælp. Skolegang, uddannelse, sundhedsvæsen og infrastruktur højner levestandarden og er med til at skabe tilfredshed, stabilitet og ordnede forhold. KD vil udvise rettidig omhu ved at øge u-landsbistanden, så den igen kommer op på mindst 1% af BNP. Det er for sent at ville hjælpe i »nærområdet«, når først mennesker er på flugt for borgerkrigen og de ekstremt voldelige overgreb på anderledes troende. Forfølgelsen stopper nemlig ikke ved landets grænse. Ingen andre muslimske lande er interesseret i at huse disse flygtninge, så hvor skal de søge hen om ikke til Europa?
De skal retUr. Danmark skal ikke have så mange flygtninge, lød kommentarerne, da flygtningene pludselig strømmede ind over landgangen i Rødby Færge. Men da størstedelen af flygtningene så ønskede at komme videre til Sverige, lød det forarget: De er slet ikke flygtninge, det er bare en flok velfærds-migranter. Reaktionen er inkonsekvent. Hvis vi ikke ønsker dem indenfor, hvorfor så brokke
sig over, at de vil rejse videre? Meget tyder på, at flygtningene opfattes som roden til alt ondt. De er tæt på at blive vor tid prügelknabe. Men det er umenneskeligt og uciviliseret at afreagere vore egne frustrationer på mennesker, der flygter i et desperat forsøg på at bevare livet og finde en fremtid i fred og sikkerhed for dem selv og deres børn. for provokerende. Men den tanke er nærliggende, at vor tids kolossale flygtningestrømme i virkeligheden er et forsinket produkt af europæiske landes kolonisering af den tredje verden. Hvis det er tilfældet, står vi med en tungtvejende grund til ikke at afvise dem. Ikke desto mindre skal vi først og fremmest tage imod dem, fordi de er i en livstruende situation og har et akut behov for hjælp. Men vi mister også vores egen menneskelige værdighed, hvis vi lader dem sejle – og dø – i deres egen sø. ■
Måske er Det
Ide Politik
7
Inspirerende at være til landsmøde Bjarne H. Kirkegaard Kommunalbestyrelsesmedlem på Bornholm
til daglig arbejder for KD i kommunalbestyrelsen og i Videnskabsetisk Komité i Region Hovedstaden, arbejder jeg alene, sammen med min bestyrelse. Derfor er det bare så sejt at komme til Landsmøde og se baglandet folde sig ud og komme til orde. Jeg oplevede det også i år superdejligt at møde nye og gamle KD’ere, engagerede og med gå-på-mod. Formanden, Stig Grenov, slår godt igennem. Men heldigvis er der rigtig mange andre engagerede, som har noget at skulle have sagt på Landsmødet.
når jeg
missede Marianne og jeg KD’s Landsmøde på grund af en Israels-tur. Derfor var vi ekstra glade for at være med i år. Også fordi vi var en pæn delegation fra Bornholm. Og jeg var særdeles tilfreds med at møde gamle KD’ere, som jeg har mødt for år tilbage, og som nu igen har mod på at være med og give
siDste år
Der var stort engagement på landsmødet
den en skalle for KristenDemokraterne. Mit ønske er så blot, at alle, som siger og skriver, at de brænder for KD, også viser det i praksis og går foran med at samle vælgererklæringer. Nu, hvor vi er hjemme igen. begyndte som altid med festlig indmarch. Landsformanden aflagde beretning, og der var debat. Jeg kunne heller ikke dy mig – var nødt til at give Stig Grenov et skulderklap. For han gør det godt. Og det tør jeg påstå, for jeg har prøvet landsformandsposten i tre år. Nu er Stig Grenov allerede valgt til sit fjerde år. Som tiden da går! Efter andre beretninger holdt biskop Steen Skovsgaard et spændende indlæg om religion og politik, radikalisering og meget mere. Her var også tid til debat og refleksion.
lanDsMØDets prograM
dance. De unge mennesker finder jo på så meget! Det var varmt, men sjovt og hyggeligt. i år kUnne vi vælge mellem tre workshops. Marianne havde valgt at være med hos Stig Grenov: »Styrk kernefamilien – Danmarks største kulturbærende institution«. Jeg havde valgt Isabella Arendt Laursens: »Kristendemokrati gør op med konkurrencestaten«. Marianne fortæller, at Stig Grenov gjorde det godt. Det tror vi også, at Peter Øhrstrøm gjorde i den tredje workshop med emnet: »Dilemmaer i brudfladen mellem politik og etik«. Og jeg oplevede, at i Isabellas workshop blev der brugt »langtidsgødning« i KD-arbejdet, som trækker perspektiver ud i fremtiden. Jeg vil kalde det grundlæggende undervisning og gruppearbejde i, hvad KD bygger politik på.
har jeg godt og vel brugt den plads, jeg fik tildelt. Så resten må I høre ved Folkemødet på Bornholm i juni 2016. Husk altid at have vælgererklæringer på lommen! ■
og nU
holdt festtalen. Og efter en lækker middag med musikalsk indslag var festaftenens overraskelse, at vi alle fik tilbud om at være med ved line-
ingriD WreDstrØM
Ide Politik
8
K R I S T E N D E M O K R AT E R N E S
Ændringer i Hovedbestyrelsen Efter Landsmødet 2015 er det tid til at gøre status over ændringerne i Hovedbestyrelsen. Nye medlemmer af Hovedbestyrelsen Birgit Jakobsen Britta Eckardt Jakup Flovin Jacobsen Marianne Karlsmose Kim Grenov Knud Hauge Laurids Madsen De har forladt Hovedbestyrelsen Bent Hansen Anne-Mie Andersen Johannes W. Jakobsen Henri Nissen Jørn Bork Jensen Jihmmy Bach-Friis Simon Overby Kristensen
Stig Grenov Hørsholm landsformand stig@kd.dk Tlf. 50 70 66 54
Egon Jakobsen Næstved politisk næstformand egon@kd.dk Tlf. 22 53 23 29
Fridtjof Stidsen Hedensted organisatorisk næstfmd. fstidsen@gmail.com Tlf. 22 81 78 10
Bjørn Suadicani Odense bsuadicani@gmail.dk Tlf. 27 57 27 48
Britta Eckardt Hjørring britta-eckardt@mail.dk Tlf. 42 18 17 44
Elise Bjørnholt Århus elises@post.com
Patrik Näsfors Aalborg patrik@nasfors.net Tlf. 60 66 39 39
Niels Møller Jessen Vojens elmegaard2@gmail.com Tlf. 74 51 92 91
Peter Øhrstrøm Aalborg poe@id.aau.dk Tlf. 98 29 70 61
Hans Bjerregaard Christiansen Sjællands storkreds hans.bjerregaard@youmail.dk Tlf. 59 18 57 70
Anders Friis Knudsen Fyns storkreds friis6091@gmail.com Tlf. 65 92 52 47
Knud Hauge Sydjyllands storkreds khauge@live.dk Tlf. 75 84 35 83
Til de nye siger vi hjerteligt velkommen til samarbejde, politiske diskussioner og ikke mindst kampen for at komme i Folketinget igen. En stor tak for indsatsen til jer, som af forskellige grunde forlader HB. Vi håber at se jer i andre KD-sammenhænge. Stig Grenov Landsformand
Ide Politik
9
H OV E D B E S T Y R E L S E 2 015 - 2 016
Børge Nørgaard Sønderborg hovedkasserer brn@bnisolering.dk Tlf. 40 20 15 29
Michael Jensen Svendborg international sekretær gdr-michael@jensen.mail.dk Tlf. 62 54 11 66
Isabella Arendt Laursen København isabella@kdup.dk Tlf. 60 83 30 67
Anne Grete Larsen Esbjerg anne.grete.larsen@ gmail.com Tlf. 75 15 68 99
Birgit Jakobsen Hedensted birgit.jakobsen@ hedensted.dk Tlf. 61 76 56 64
Henning ØstergaardChristensen Nykøbing F uhoc1949@gmail.com Tlf. 61 27 30 21
Jakup Flovin Jacobsen Jammerbugt jakub@mekanic.dk Tlf. 24 49 14 67
Jens Ole Madsen Assens jom1@mail.dk Tlf. 40 14 27 37
Jens Ove Kjeldsen Herning byrjok@gmail.com Tlf. 97 11 87 85
Marianne Karlsmose Ringkøbing marianne@kd.dk
Leif Thyssen Ringkøbing-Skjern leif.thyssen@mail.dk Tlf. 23 37 18 64
Inge Marie Jensen Esbjerg ingemjensen54@ gmail.com Tlf. 75 12 90 21
Simone Pi Christensen Københavns storkreds simonepi_c@yahoo.dk Tlf. 26 76 20 96
Kim Grenov Kbhs. Omegns storkreds kim.grenov@gmail.com Tlf. 20 77 11 53
Niels Chresten Andersen Bornholms storkreds nca.bornholm@gmail.com Tlf. 56 95 82 05
Laurids Madsen Østjyllands storkreds l.madse@dlgmail.dk Tlf. 20 34 85 73
Karlo Brondbjerg Vestjyllands storkreds kd@karlo.dk Tlf. 40 10 50 29
Henning Feldtmose Nordjyllands storkreds h.feldtmose@gmail.com Tlf. 98 48 08 29
Jacob Rabjerg Kdup-repræsentant jacob@kdup.dk Tlf. 30 68 88 42
KristenDemokraterne KristenDemokratern e
Ide Politik
10
Der er brug for KristenDemokraterne opmærksomt fra de delegerede på KD’s Landsmøde, da landsformand Stig Grenov i sin beretning gjorde op med regeringens udspil om Danmark som et kristent land. Der Blev lYttet
»Vi har jo fået en regering, der under stor bevågenhed fra medierne har slået fast, at ’Danmark et er kristent land’. Tak for det,« sagde Stig Grenov. »Men et sådant udsagn forpligter. Regeringsgrundlaget er spækket med mål for arbejde, skattetryk, økonomiske betragtninger og vækstmuligheder. Men er politik ikke mere end vækst og økonomi? Lavere skat og større vækst kan man få i Kina, men det gør ikke landet kristent.« KD’s landsformand eksempel efter eksempel på, at regeringens politik ikke matcher statsministerens udsagn om det kristne land. For eksempel hænger det ikke sammen, når flygtninge skal klare sig for en integrationsydelse, der kun levner ca. 500 kr. om måneden til mad, tøj og transport, efter at huslejen er betalt. HvorDerpå gav
dan skal de så kunne betale 10.000 kr. for danskkursus niveau 2 og 3, spurgte han.
barnet betaler ved ikke at få en tryg opvækst, kan slet ikke gøres op i penge.
er også en øm plet. Vi vil gerne vil have et giftfrit miljø, når bare det ikke koster for meget. For eksempel ligger der ved Harboøre en årtier gammel miljøbombe kaldet Høfde 42. Det vil koste omkring 200 millioner at rydde op, men endnu har ingen regering fundet det nødvendigt at bruge penge på at gøre det – måske fordi Harboøre ligger så langt fra København. Men Stig Grenov gjorde opmærksom på, at vi skal givet landet videre til de kommende generationer i en forsvarlig stand.
antallet af fattige
MiljØet
illegale HjeMlØse får heller ikke den store bevågenhed. For eksempel kan en illegal gravid indvandrer ikke få lægehjælp ved fødslen. Barnets helbred sættes på spil for at minimere statens udgifter.
Hver tiende barn i Danmark har forældre med alkoholrelaterede problemer. Det koster milliarder for staten, men den pris,
og hjemløse er stigende – også blandt unge. Derfor er det en gåde, at socialministeren vælger at kassere fattigdomsgrænsen som politisk redskab. Mængden af økonomisk svage bliver fremover sværere at få øje på. Og eftersom ministeren ikke er kommet med et alternativ til fattigdomsgrænsen, kunne man få den grimme tanke, at det også var hensigten at skjule problemet, mente Stig Grenov og fortsatte lidt endnu med listen af eksempler. ”Danmark er et kristent land”. Det udsagn i regeringsgrundlaget fremkalder utvetydigt KristenDemokraternes respekt. »Men,« fortsatte landsformanden. »Få dage før KD’s Landsmøde bebudede regeringen på et pressemøde, at nu skulle forældre holde op med alt det deltid og i stedet tjene flere penge til velfærdsstaten. Børn bliver betragtet som nødvendige
Ide Politik
»Mr. KD« går fra borde
Årets KD’er: Britta Eckardt Bent Hansen Tidl. organisatorisk næstformand
Stafetten går videre Han har været med, siden partiets begyndelse i 1970. Og han har om nogen været med til at opbygge KD’s organisation. Men nu ønsker Bent Hansen at give stafetten videre. Det er næsten som at sige farvel til »Mr. KD«, for Bent har gjort et formidabelt arbejde for KD. Tak for dit engagement og din vedholdende indsats for det parti og den politik, som vi er fælles om at videreføre. Og lykke til med din – formodentlig – mindre travle fremtid. Hjertelig hilsen Stig Grenov
onder, hvis eneste berettigelse er at indgå i arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Og mens vi venter på det, skal de ikke løbe i vejen for far og mor. Derfor placerer vi dem i heldagsskoler og døgnåbne institutioner.« »Så er Danmark et kristent land?« spurgte Stig Grenov i slutningen af sin beretning. Og fortsatte: »Svaret er nej. Blandt andet fordi det er lige så umuligt at have et kristent land som at have en kristen carport eller kaffemaskine. Men Kristen-
11
Det er blevet tradition på Landsmødet at uddele et diplom og en buket blomster til et medlem, som har gjort sig særlig positiv bemærket i forbindelse med KristenDemokraternes arbejde. Mange kunne fortjene prisen, men der er hvert år kun én pris at uddele. Den blev i år tildelt Britta Eckardt fra Tårs i Nordjylland. Britta er et af de medlemmer, som er kommet tilbage efter at have været udmeldt en kort periode fra 2008 til 2014. Hun har ellers været medlem siden 1985. Hun fik prisen, fordi hun efter sin genindmeldelse straks gik i gang med arbejdet. Britta Eckardt er med i Kommunebestyrelsen i Hjørring KD, og hun var Folketingskandidat i Brønderslev-kredsen ved valget i 2015. Hun er også medlem af bestyrelsen for Region Nordjylland. Som person har Britta et smittende humør. Hun har været til stor inspiration for KD i Hjørring Kommune og i det hele taget i Nordjylland. Ved Landsmødet blev hun valgt til Hovedbestyrelsen med et flot stemmetal.
Demokraterne vil kæmpe for et kristent samfund, fordi det er mere end vækst og økonomi.« samfund, hvor etikken tilsiger, at man ikke beriger sig på sit medmenneskes bekostning. Et samfund, hvor alle har ret til at tro, tænke og tale uden at blive diskrimineret. Et samfund, der aktivt styrker det kristne livs- og menneskesyn igennem skole, foreninger, arbejds- og skattelovgivning. Et samfund, der prioriterer dyrevelfærd – uden at tillægge dyr
Det er et
Britta Eckardt er sygeplejerske på Hospice »Vendsyssel« i Frederikshavn. Og i kraft af sin faglige uddannelse er det naturligt nok specielt politikken inden for palliativ behandling, de etiske spørgsmål i forbindelse med liv og død og genteknologi, der har hendes særlige interesse. Hun er meget opmærksom på, hvordan vi behandler mennesker, som er alvorligt syge, og som har brug for en værdig behandling i deres sidste tid.
Tillykke til Britta Eckardt
menneskelige egenskaber. Et samfund, der værner om den jord, vi har fået overdraget. Et samfund, der ikke stiltiende lader den fattige betale for, at de rige kan få mere. »Et kristent samfund adskiller religion og politik, men er sig bevidst om hvilke værdier, der skal være grundlæggende for al lovgivning. Kan vi løfte den opgave,« spurgte KD’s landsformand Stig Grenov til sidst. Og han gav selv svaret: »Ja, vi kan!« ej
Ide Politik
12
Skifergas - en garanti for miljøkatastrofe Karlo Brondbjerg miljø- og energipolitisk ordfører, Herning
om vores natur og om det gode drikkevand. Derfor siger KD nej til boring efter skifergas i Danmark. Der findes store mængder af naturgas, som er bundet i skifferlag (forstenet ler og mudder) 3-4 km nede i undergrunden i hele den nordlige halvdel af Danmark. Men skifferlagene indeholder også radioaktive tungmetaller, svovlforbindelser og bakteriekulturer, som virker ødelæggende på både miljø og drikkevand, hvis de kommer op til jordoverfladen. Og desværre er det umuligt at hente naturgassen op, uden de uønskede skadelige stoffer følger med op til jordoverfladen. vi skal værne
er meget porøse og kan derfor indeholde store mængder gas. Man laver en »L« boring (se illustration), hvor man borer 4 km lodret ned og derefter 2 km vandret direkte ind i skifer laget. I den vandrette del af boringen provokerer man undergrunden med sprængladninger eller højt vandtryk for at lave revner, så gassen kan slippe fri fra skifferlagene
KD i RingkøbingSkjern Kommune afholder GENERALFORSAMLING mandag den 14. marts 2016 kl. 19.30. Stedet vil senere blive oplyst på hjemmesiden. Dagsorden ifølge vedtægterne. Evt. henvendelse til Grethe Holm, tlf. 21 23 71 86.
skiferlaget. Men det er umuligt at kontrollere, hvor revnerne går hen. Og det hænder desværre, at der åbnes en direkte forbindelse til grundvandet, som derefter forurenes. Mange af undergrundens bakterier er giftige for miljøet, og de angriber boreudstyret, så man er nødt til at bekæmpe dem med store mængder kemikalier. Omkring en femtedel af disse kemikalier vender utilsigtet tilbage og angriber i stedet miljøet ved jordoverfladen. skifergas garanterer Danmarkshistoriens største menneskeskabte miljøkatastrofe, for borehullerne laver åbne sår i jordskorpen, som vil være der i tusinder af år fremover. Amerikanske universiteter har bevist, at allerede få år efter en boring, siver giftstofferne op fra undergrunden. De ødelægger landbrugsjorden og virker dræbende på alt levenjagten på
de. Flere steder i verden nægter mejerierne at købe konsummælk fra de skifergas-ramte landmænd, fordi mælken er giftig for mennesker. Vi har indtil videre kun set toppen af isbjerget, for der findes ingen teknologi, der kan lukke hullerne permanent. Der hvor gassen er, lever der mikroorganismer, som æder beton og stål. Nedbrydningen af tætningerne kan kun dæmpes midlertidigt ved regelmæssig at tilføre bakteriedræbende kemikalier. har påvist, at når undergrunden provokeres til at frigive gassen, rammes området af mindst ti gange så mange jordskælv, fordi undergrunden er ustabil. Vi må ikke forvandle dele af Danmark til en stor kemikalielosseplads, hvor kommende generationer skal købe flaskevand og frygte jordskælv. Tungmetallerne nedbrydes ikke, men går ind i naturens kredsløb, og havner over tid i dit spisekammer. ■ forskerne
Ide Politik
Valget er dit - muligheden er der Tage Sørensen Partisekretær
været valg. Ja, den nye regering trådte faktisk sammen til deres første regeringsår i begyndelsen af oktober. Virker demokratiet så? Det er i al fald det, vi lærer gennem tv, radio, presse, bøger etc. Siden grækerne introducerede demokratiet , er det blevet beskrevet som den mindst ringe styreform. Vi stemmer, selv om mange efterhånden har mistet troen på, at det, løfterne stiller i udsigt, også rent faktisk holder. Men det ændrer intet, om du stemmer rødt eller blåt. Du stemmer det samme, og du får det samme, har en kendt partileder udtalt. Der Har lige
Det Hele drejer sig om vækst og økonomi. Det enkelte menneske skal indrette sig, så nytteværdien for samfundet bliver størst mulig. Er det virkelig det, demokratiet går ud på? Mange har beskæftiget sig med det spørgsmål. Men vi, der læser Idé Politik og er med i den kristendemokratiske bevæ-
Har du skiftet adresse, telefonnummer eller e-mail? Får du ny adresse, nyt telefonnummer eller ny e-mailadresse, så giv os gerne besked: KristenDemokraterne Skindergade 24, 1. th., 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 (kl. 10-15) E-mail: kd@kd.dk
gelse, ved, at der er en tredje mulighed. For KristenDemokraterne er mere end vækst og økonomi. Det er nemt at kritisere og protestere. Men jeg tror, vi skal give politikerne tid til at lytte og tænke, i stedet for at afkræve dem svar på alt muligt. Måske skulle politikerne så også lære at holde mund en gang imellem, så værdidebatten kunne vokse op nedefra. Det gode demokrati er en ydmyg styreform, der har et ydmygt syn på borgerne og deres værdier. Det er en styreform, der giver den enkelte så stor personlig frihed, som det overhovedet er muligt indenfor rammerne af fællesskabet. Derfor skal vi huske at reagere, når nogen med overdreven nidkærhed ligefrem vil diktere og påtvinge os deres egne værdier. Demokrati er ikke kun et tilbud fra magthaverne. Det er også borgernes idéer omsat til politisk praksis. Demokrati er baseret på respekt og værdier. Med lidt omskrivning af en sang kunne vi skrive således: »Vi kæmper i verden for frihed og fred, når andre gi’r op, bliver vi viljefast ved«. Glædelig jul. Og husk nu de vælgererklæringer, så KD igen kan komme med, når meningsdannerne inviterer. ■
Nu kan alle se KKR/TV
Med denne lille sorte boks tilsluttet dit TV, så kan du se KKR/TV hele døgnet Hvordan gør jeg? - Du skal have internet - Du skal være seerklubmedlem - Hør mere om boksen på telefon/sms 35310057 på info@kkr-tv.dk og på www.kkr.dk
Boksen er GRATIS for alle seerklubmedlemmer.
13
Ide Politik
14
KLAR TIL
Kommunalvalg i 2017 Fridtjof Stidsen organisatorisk næstformand
Den 21. november 2017 har vi valg til regionsråd og kommunalbestyrelser (byråd). Her er det uhyre vigtig at vi er på banen i de fem regioner. Ligeledes rundt i kommunerne. En tydelig tendens fra folketingsvalget i juni var, at de bedste stemmetal fik vi, hvor vi er repræsenterede i det lokale byråd. Så udover at vi skal ind at præge regionsog kommunalpolitikken med KD-politik, ja så kan der også være en gevinst, når vi ser frem til næste folketingsvalg. Tidlig i gang – nu Jeg har ALDRIG hørt fra en bestyrelse at vi kom for tidlig i gang med forberedel-
serne. Jeg vil meget opfordre til at få sagen på dagsorden i regions- og kommunebestyrelser på jeres næste møde. Ligeledes i storkredsbestyrelserne. Støt op om kommunerne i jeres storkreds. Der skal allerede nu spørges kandidater. Måske er en oplagt kandidat ikke medlem af partiet. Så skal den sag også klares. Det er tid til at begynde på at gøre jeres kandidater kendte – og til at kandidaterne gør sig kendte. Det er tid til at gøre opmærksom på, at KD er på banen frem mod valgene i november 2017. Strategi mht. opstilling På et tidspunkt skal der afholdes et opstillingsmøde hvor medlemmerne placerer kandidaterne på listen. Overvej om
◆ Kreative visitkort www.skjern-serigrafi.dk ◆ Industri og special tryk
5
73
f. 9 Tl
◆ Tampon tryk er og streamers visitkort ◆ Selvklæbende tekst og logo og special ◆ tryk Hjerte og skjold til fest tryk ◆ Digital print og Roll Up bende tekst og logo g skjold til fest rint og Roll Up
00
18
Tlf. 405 702 83
Tlf. 9735 1800 Ægte vestjysk kvalitet til hele landet
www.skjern-serigrafi .dk www.skjern-serigrafi.dk f. Tl 35
97 00 18
Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk
www.sthg.dk
det hos jer kunne være godt at få spidskandidaten på plads tidligt i forløbet. Derved kan vedkommende gøre sig kendt som sådan. Ligeledes kan det give presseomtale flere gange. Alt afhænger selvfølgelig ikke af spidskandidaten, men det er typisk hende/ham, der bliver kontaktet af pressen, til vælgermøder osv. Forskellighed Vore kommuner er meget forskellige. Nogle steder er vi repræsenteret i byråd. Andre steder har vi en chance for at blive det. Og nogle steder må vi erkende, at chancerne er små. Men alle steder er det vigtig, vi er med. Der bliver lyttet til os. Og vi kan få indflydelse, om ikke andet så gennem et valgteknisk samarbejde med andre små partier. Ligeledes skabte enkelte kandidater ved sidste valg nogle steder stor respekt om KD’s politik ved at stille op. Flot.
Murer Tømrer Jord/Støbe Kloak
◆ Mærkater og streamers
Allerede nu skal vi forberede næste valg
ij@sthg.dk
Kommunalpolitisk udvalg Kommunalpolitisk Udvalg har udarbejdet en overordnet plan, som indeholder kurser for kandidater. Ligeledes vil vi udarbejde en praktisk tids- og huskeplan til hjælp ude i regioner og kommuner. Sidst, men ikke mindst, vil vi fra udvalget gerne komme ud med hjælp og inspiration så langt tid og kræfter rækker. Send ligeledes frimodigt bud efter vores partisekretær. Vore byrådsmedlemmer kan også spørges i denne sammenhæng. Et meget vigtigt budskab nu er AT KOMME I GANG. FÅ SAGEN PÅ DAGSORDENEN NU. ■
Ide Politik
15
Nyt fra KDup Jacob Rabjerg Organisatorisk næstformand KDup
ser vi lige nu i skrivende stund frem til KD’s landsmøde, hvor vi skal lave en café til festaftenen. Vi glæder os til at KDup’ere og KD’ere kan mødes til politisk debat, og så også noget socialt ansvar om aftenen. For uden at gøre os til mere end vi er, så er det jo ungdommen, som skal være med til at skabe fremtidens KD, så der også om 50 år er noget, der hedder KD.
i kDUp
også som organisatorisk næstformand være ærlig og erkende, at der ikke er sket lige så meget i KDup gennem det seneste stykke tid, som vi har kunnet ønske os, men det håber vi jeg skal Dog
Nu tænder vi det første lys... … for i december stråler lysene i adventskransen og i børnenes forventningsfulde øjne. Idé Politiks redaktion ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
på at kunne ændre fremadrettet. Men noget af det som er sket, vil jeg trække frem her. Vores landsformand Isabella Laursen har fået en politisk blog, hvor hun flere gange ugentligt kommer med sine politiske indspark til nogle aktuelle emner, eller hvad hun finder relevant. I skrivende stund er hun aktuel med et blogindlæg under overskriften: »Radikaliseringen fortsætter, hvis vi ikke kommer med konkret alternativ til Grimhøjmoskeen«. I dette indlæg skriver hun bl.a.: Radikaliseringen kan kun stoppes, hvis vi har en stærk kristen kultur i Danmark. Hvis vi står fast på vores rødder og vores kultur. Vi har brug for en kultur, hvor vi er i stand til at tale om de store ting. Hvor voksne, der bruger tid med unge, tør svare på de store spørgsmål.
LIVSHISTORIER
fra hele verden
158 sider
199,95
Det er netop det som KD og KDup skal være med til at sikre, at vi holder fast i vores kristne kulturarv. Det er det som vi alle kæmper for, og i KDup arbejder vi særligt for, at også unge skal engageres i denne bevægelse. Vi har brug for unge, som vil kæmpe for et Danmark med plads til hver enkel, et Danmark hvor mennesket sættes før systemet. saMtiDig skal vi skabe et samfund, hvor vi ikke glemmer vores værdier, for så er det først, at vi bryder sammen. Så kender du nogen, som skal være en del af denne kamp, så få dem meldt ind i KDup, det koster kun 100 kr. årligt!
Følg så også med i Isabellas blog på følgende hjemmeside: bit.ly/1M589y3 Følg også gerne KDup på facebook. ■
Det er aldrig for sent at hulmursisolere Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde • Lavere energiforbrug - lavere varmeregning. • Sundere bolig og bedre indeklima.
line grønbæk andersen & gitte knudsen
Medmennesker på menuen Livshistorier og opskrifter
Mød 20 medmennesker fra hele verden, som fortæller deres livshistorier; om opvæksten i hjemlandet, om hvorfor de har fundet vej til Danmark og om de udfordringer og glæder, de oplever her. Samtidig deler de gavmildt ud af opskrifter fra deres hjemland. Fokal · Forlagsgruppen Lohse lohse.dk · 75 93 44 55 · info@lohse.dk
• Forøgelse af husets salgsværdi. • Renere miljø, mindre CO2 udslip. Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk
Tømrer og Snedkerforretning
VISIONER
for KD i Københavns Omegn Sara Sejergaard Næstformand for KD i Københavns Omegns Storkreds
Fra Brøndby til Whiskybælte Københavns omegn dækker et stort område med tretten kommuner fra Brøndby på Vestegnen til Gentofte i det såkaldte whiskybælte. Tilsammen er der 362.000 vælgere! I KD er der tilsammen i dette område kun ca. tres medlemmer, hvoraf en lille (men vigtig!) del deltog aktivt i valgkampen. Som kristendemokrat kan man ind imellem se langt efter de andre partiers kandidater, der ankommer i kampagnebusser og har et helt team omkring sig. I et lille parti er der mange opgaver til få personer; der skal hænges plakater op, svares på rigtig mange spørgeskemaer og tests. Og med kun to aktive kandidater i Omegnen, havde vi travlt med at deltage i vælgermøder og politiske torvedage i diverse storcentre. Valgresultat På trods af de få ressourcer lykkedes det, også takket være Stigs indsats under val-
get, at få fremgang i alle valgkredse i omegnen. I Rødovrekredsen fordoblede vi vores stemmeantal, hvilket fortæller os, at det nytter noget at stå i en stand i tre dage i Rødovre Centrum og dele materiale ud og tage en politisk snak med de mange tvivlere, der ikke aner, hvor de skal sætte deres kryds. En meget positiv effekt af valget har også været, at vi har fået en del nye indmeldelser i partiet, hvilket er en kæmpe opmuntring, når man som kristendemokrat, efter endnu et valgnederlag, kort overvejer at opgive og kaste håndklædet i ringen. Potentiale og visioner Den lille indsats nyttede og bar frugt, og en del mennesker er ved at få øjnene op for vores politik, så nu skal vi løfte opgaven herfra. Min pointe med min beskrivelse af valget er, at hvis vi med så lidt ressourcer, kan få fremgang i samtlige kommuner, hvad kan vi så ikke opnå, hvis vi til næste valg har
fordoblet vores medlemstal og fundet aktive KD’ere i samtlige kommuner? Vi vil gerne have bygget organisationen op her i Københavns omegn og tiltrække aktive medlemmer, der vil kæmpe for sagen og har overskud til at bakke op om kommende valg. Vi tilstræber at kommunikere med vores medlemmer via nyhedsbreve ca. fire gange om året. Desuden har vi de sidste år haft succes med at holde Grundlovsdag i samarbejde med København og Nordsjælland, hvor der har været god tid til oplæg, politiske debatter og hyggeligt samvær. Næste store punkt på dagsordenen i vores bestyrelse er kommunalvalget. Det er en oplagt mulighed for at blive synlige og fortsætte det gode arbejde fra folketingsvalget, så vi skal ha’ valgt de kommuner ud, hvor der er størst potentiale og arbejde realistisk med de ressourcer vi har. Endelig vil vi i gang med det reelle politiske arbejde og har medlemmer i vores bestyrelse, der både brænder for miljø og socialpolitik. Der er nok at tage fat på!
Hvad kan vi ikke opnå, hvis vi til næste valg har fordoblet vores medlemstal?