Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 4 - 2018

Page 1

kirkebladet.nu

ALS LEV · JA N DE R U P · B I L LUM SO G N E

KIRKEBLADET S U PPLER I NG SVALG s i d e 4 M EN IG H ED SM Ø D ER s i d e 7 KO NC ERT M ED ZELO s i d e 9

NR. 4 · VINTER 2018-2019


på d e n 2 . s i d e

Juleglæde

ADVENTS HÅB OG JULEGLÆDE Advent tænder lys i vore sind Nordboerne lever i mørket i den lange vintertid. Derfor længes vi vældigt efter lyset med krop og sind. Med adventstiden omgiver vi os med lys for at skabe varme og hygge og for at fordrive mørket. Selv om vi ikke synger meget resten af året, synger store og små med på julesalmerne. Med adventssalmerne synger vi om håbet til Kristus, der kommer som lyset i verden. Advent tænder også psykologisk lys i vore sind. Synlige kristne tegn og symboler er stort set forsvundet fra det offentlige rum og fra vore hjem. Med undtagelse af adventskransens lys, stjernen i toppen af juletræet, engle og julesalmesang. Det er trods alt tegn på åndeligt liv i Danmark, som måske nok er gemt, men ikke glemt. Julens billeder og julens salmer viser hen til Gud og peger på det, som er større end os selv. Juleglædens tegn Hjemme hos mig finder juleglæden mig hvert år på ny, når jeg finder mine julekrybber frem. For mig ligger der en følelse af andagt og stille glæde i at se juleevangeliet tage form og skikkelse i min stue med julekrybbens figurer. Det åbner også ind til en barnlig begejstring. Julepyntning er noget, vi plejer at gøre sammen hjemme hos os. Børn og voksne og voksne børn er fælles om at klæde hjemmet på til jul. Der er kontakt til minder, som rummer barndom-

Min »amerikanske« julekrybbe

2

mens lyse lykkefølelse og forventningens rene glæde. Julepyntningens glæde Amerikanske psykoterapeuter og forskere har undersøgt julepyntningens virkning på os. De konkluderer, at juleudsmykning gør os mere glade. I en artikel i det engelske net-medie Independent refereres indsigterne. Der peges på, at julepyntning kalder på nostalgiske følelser og genskaber forbindelsen til barndommen. (Fra ordbogen: Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Det bruges om at længes efter noget tabt, forsvundet eller bare gamle dage.) En engelsk forsker hævder, at nostalgiske juleminder hjælper til at bekræfte vores identitet, både som mennesker i en familiesammenhæng og som folk i en kulturel sammenhæng. Julepynten bringer os i sammenhæng med de kære, vi har kendt og mistet og plejede at fejre jul med. Den kendte julepynt hjælper os til at mindes vore døde med glæde. Desuden ser julepyntede hjem mere hyggelige og indbydende ud. Julepyntning gør os mere sociale og mere tilbøjelige til at åbne vore hjem for andre. Til julepynt-hadernes ærgrelse lyder rådet fra eksperterne: pynt op til jul tidligt for at få mest muligt ud af disse gode virkninger, så glæden kan vare længe. Kristen juledekoration Advent og juletid er den tid på året, hvor danskernes


Ikon fra Kreta kristendom får lov at blive synlig. Juledekoration med kristent indhold bekræfter vores kristne identitet. Jeg fryder mig over at se kristen juleudsmykning. Men for at tænde mig skal det være ting af kvalitet og lødighed, lavet med ærlighed og kærlighed. Hjemme hos os har vi en voksende samling af julekrybber i mange forskellige udgaver. De fleste er hjembragt fra udlandet, for det er svært at købe den slags i Danmark. Nogle af dem er hjemmelavede. I de senere år har mine julekrybber fået fint selskab af græske ikoner. Ikoner er skabt som åndelige billeder til andagt og meditation. De er som vinduer ind til det guddommelige og evige. Min samling af julekrybber tager jeg først frem til jul. De hjælper mig med at finde juleglæden og være i juleevangeliet på en sanselig måde. Men Maria-ikonen står fremme hele året. Med sine motiver af Maria og Jesus er den en hyldest til kærligheden, der lod sig føde i Guds søn på jord som verdens lys med magt til at bryde mørke, ondskab og død. Ikonen husker mig på kristendommens åndelige skat. Håbet er truet Af de tre kristne dyder tro, håb og kærlighed, er kærlighed for vist den største; men håbet er måske det vigtigste lige nu. For håbet er truet i tiden. Forventningen til fremtiden har lidt et knæk. Man skal ikke skrabe ret meget i danskerens overflade, før man når ned til et lag af dyb pessimisme. Krisebilleder og undergangsscenarier frembæres af medierne uden stop. De indoptages i vore sind og gør os ængstelige. Vi har så meget som nogensinde brug for de kraftige modbilleder, som netop kristendommen rummer. I en kriseramt kultur og i en åndløs tid savner vi den åndelige livsorientering

og det etiske kompas, som kristentroen giver os. Hvordan kan vi så fremhæve håbet? Min græske ikon viser en urgammel åndelig vej, der tænder håbet for mig. Ikonen viser jul og påske for samme blik med billeder af både Kristi fødsel og af hans offerdød på korset. Men også opstandelsen og overvindelsen af død og ondskab er vist. I den kristne tradition findes en dyb realisme og oplevelse af forgængeligheden, som vi møder i påsken. Men på grund af påsken er der et budskab om håb, der går gennem døden og katastroferne. Kristus overvinder mørket og døden, som det lys verden ikke kan få bugt med. Håbet lever, fordi Gud har lovet at være med os, hvad end der sker. Adventstiden bebuder håb Det er på ny adventstid, hvor kirken vender forventningen og håbet frem mod Herren som kommer. Kristne har heldigvis altid noget at have håbet i. Kristentro er blevet sunget ind i danskerne med gode salmer og fællessang lige siden reformationstiden. Vi voksne har et stort ansvar for at gøre, hvad vi kan for at blive ved med at synge kristendom og håb ind i vores børn med julesalmer og samvær. Vi har en skat af gode gamle kristne traditioner at give videre til vores børn og børnebørn. Det er værdifulde åndelige gaver i en åndløs tid, og især når de blive indpakket i god tid, fællesskab og nærvær. Lad os klæde vore hjem i julens glædesdragt med kristne billeder og symboler. Kan man ikke finde noget ordentligt julepynt i butikkerne, må man lave det selv. – Eller opfordre kirkerne til at løfte opgaven. Og lad os tage hinanden i hånden, store og små i kærlig krans, og synge sammen af hjertens lyst. Håbet lyser nemlig, når vi synger om det. God adventsforventning og glædelig julefest! Anne Mette Gundesen

»Ho bugt« julekrybbe – drivtømmer, glas og lys

3


årsberetning 2018

Årsbere tning

ÅRSBERETNING 2018 FRA DE TRE MENIGHEDSRÅD ■ ALSLEV Så rundede vi endnu et år, og det nye menighedsråd er ikke så nyt mere. 2018 har på mange måder været et udfordrende år. Vi er pressede på mange måder. Vi er amputeret til 4 medlemmer i rådet, da Nels Peter Bøhm, af personlige årsager, har valgt at fratræde rådet. Han vil blive savnet. Ikke mindst hans arbejdsomhed, engagement og direkte facon. Derfor søger vi biskoppen om et suppleringsvalg, og her har vi brug for jeres hjælp. Vi står i den situation, at vi risikerer, at de vil nedlægge Alslev Menighedsråd, hvis ikke vi finder et nyt medlemog to suppleanter. Intet menighedsråd = udsigt til ingen præstegård og præst bosiddende i Alslev.

Alslev menighedsråd: Johan Evensen, Lene Langsig Hansen, Søren Gundesen, graver Yvonne Bro Pedersen. Karin Mortensen mangler, Anne Mette Gundesen tager billedet. Lad os starte med ligtornen i vores arbejde: Præstegården. Det kunne være fedt, hvis vi i årsberetningen kunne bringe gode nyheder, men det er den samme surdej. Vi er ikke kommet videre på trods af utallige møder, rapporter og udmærket konsulentarbejde, der viser, at bygningerne ikke er værd at restaurere. Vi knokler på og forsøger ikke at miste modet. Man kan undre sig, og det er lidt svært ikke at opgive og blive mavesur, men som Sokrates engang sagde: »Vi kan nemt tilgive et barn der er bange for mørket. Livets virkelige tragedie er, når mænd (og kvinder) er bange for lyset«. Ellers går det vel godt i Alslev Sogn. Mange børn = mange dåb = en besøgt kirke. Vi har også i år på, grund af de mange tilmeldte, udvidet babysalmesang i Alslev. Børnefamilierne støtter flot op omkring vores spaghettigudstjenester… Så tak for det! Projekt kirkegårdsfornyelse satte også i 2018 for al-

4

vor gang i udviklingsplanerne, så vi kan blive ved med at have en flot og »oppe i tiden« kirkegård. Tegningerne ligger nu klar og sammen med dem også et næsten godkendt kirkesti-projekt og dige reparation, som forventes igangsat i 2019. Økonomien er god! 2017 blev afleveret med et pænt overskud, så det kan vi godt være tilfredse med. Udsigten til et flot regnskab igen i år er i sigte, så vi rygklapper hinanden lidt og fortæller, at vi gør det nu meget godt. Som et led i økonomien er kirkens jord blevet sat til salg. Vi har vurderet, at vi vil være bedre tjent med at sælge landbrugsjorden, så vi slipper for at administrere udlejningen og på den måde få penge til gode kirkeprojekter. Vi har blandt andet et stort projekt i forbindelse med kapellet, som skal renoveres med en tilbygning og nyt toilet, hvor vi lige netop har fået godkendelser og tilladelse fra Provstiet. 2018 blev også året, hvor konfirmandbygningen fik ny rygning, og Søren Gundesen og Niels Peter Bøhm sørgede for en »sminkning« af vinduer og dør, så det hele ser fint ud, og rammerne er sat for diverse arrangementer. Flaget vajer igen i vinden, når kirken byder velkommen… Det kunne være rart, hvis der bag flaget var lys og liv i præstegården. Alslev menighedsråd

SUPPLERINGSVALG

Vi mangler to medlemmer af menighedsrådet i Alslev, hvorfor vi holder valg søndag d. 6/1 kl. 11.30. (De valgte sidder indtil næste ordinære valg om 2 år). Der serveres lækkert smørrebrød - tilmelding ikke nødvendig. Ved samme lejlighed holdes efter gudstjenesten 10.30-11.30 det årlige menighedsmøde i Alslev konfirmandstue. Kom og bak op om et vigtigt lokalt arbejde! Venlig hilsen Alslev menighedsråd


Fremstilling af ju­ledekoration til kirkegårdene. Til venstre Yvonne og Mona i Alslev, og til højre Heidi i Billum.

■ BILLUM Kirkeåret er gået med stor kirkelig aktivitet. Når man kigger i kirkebladene for Alslev-Janderup-Billum sogne for vinter-forår-sommer-efterår, bliver man slået af forundring over hvor mange tilbud, der er fra kirkernes side til sognenes beboere. Heraf kan vi se, hvor stort et arbejde alle personalegrupper yder. Hertil kan lægges, at kirkegårdene altid ser utroligt flotte ud. Det er nemt at være menighedsråd med sådan en dygtig personalegruppe. Er vores kirke kommet ud til sognets beboere? Ja, i hvert fald når man ser Billum Husholdningsforenings sæson program 2018/2019 med Sangaften i Billum Forsamlingshus – »Påskekoret medvirker under ledelse af vores organist Connie Rønne Jørgensen«, så må man da sige, at sognet har taget kirken til sig. Ny varmestyring til kirken Vi arbejder på at få en ny varmestyring til kirken. Varmestyringen blev ramt af et lynnedslag for et par år siden. Vi fik styringen repareret, men det trænger til en udskiftning. Varmestyringen er placeret i kirkehuset.

jekt med ønskerne skal sendes til Ribe Stift, der videresender til Nationalmuseet. Alterbillederne af »Jesus som den gode hyrde« er restaureret, men Ribe Stift har ønsket, at de blev besigtiget på en konsulentrunde, idet vi stadig ikke har tilladelse til at beholde billederne i altertavlen. Vi afventer et forhåbentligt positivt svar. Kirkegården Kirkegården blev også uofficielt besigtiget under konsulentrunden af kirkegårdskonsulent Mette Faurskov og Biskop Elof Westergaard, der udtalte, at vi har en utrolig smuk og harmonisk kirkegård. Heri er menighedsrådet meget enig. Ja, kirken den er et gammelt hus, men vi prøver, så godt som vi kan, at vedligeholde de smukke gamle bygninger, hvor der finder så mange aktiviteter sted. Irene Kjær, formand

Børn i »Betlehem« i Janderup Kirke

Blytaget Blytaget er igen blevet repareret for utætheder, og inddækningen ved sakristiets gavl er fornyet. Våbenhus og alterbilleder Der har igen været konsulentrunde, hvor ovennævnte to projekter var på dagsorden. Våbenhuset, fordi det ikke fungerer optimalt med den ikke isolerede loftsløsning, da der kan opstå kondensdryp fra blytaget. Menighedsrådet har ønsket at opsætte isolering og loftsbrædder mellem eller under spærrerne. Et pro-

5


årsberetning 2018 ■ JANDERUP Sidste år på denne tid annoncerede vi efterårsmødet med Samuel Rachlin, et kæmpe tilløbsstykke, som med 130 tilhørere sprængte samtlige rammer på Janderup Skole. Vi måtte sætte ekstra stole frem og dække til kaffe på gangen. Kagestykkerne blev vist også skåret lidt mindre. Det blev en aften, hvor Samuel Rachlin øste af sin enorme viden om Rusland og russiske forhold, med relation til hans nyetse bog »Bag den kolde krigs tåger«. I år har vi allerede afholdt efterårsmødet i september for at kunne tilgodese Bertel Haarders kalender. I lyset af sidste års deltagerantal havde vi henlagt arrangementet til Eventyrgården. Selvom salen ikke blev fyldt til bristepunktet, havde vi en fin aften med Bertels tanker om Kultur og Kamp, og en lille smule om kærlighed. Årets arrangementer har sædvanen tro været godt modtaget og velbesøgt af menigheden, jeg vil her fremhæve nogle af årets arrangmenter: • Julekorets deltagelse i Advents arrangement, sammen med børn fra Janderup Skole, er jo en tradition, som i år blev udvidet, eller forlænget om man vil, til et Påskekor, som så kunne aflevere endnu en koncert i sognene. Tak til Connie for den store indsats.

• I juni prøvede vi nyt med kirkegårdsvandring, hvor lokale kræfter fortalte historier i relation til udvalgte gravsteder. Under det efterfølgende kaffebord blev historierne ikke mindre interssante. Der har helt bestemt levet mange specielle eller betydningsfulde mennesker i Janderup sogn gennem tiden. Tak til Inger Baun, Gregers Grau og Thomas Knudsen • I forbindelse med Folk og Kultur gennemføres en musikgudstjeneste, hvor menighedsrådet efterfølgende står som arrangør af et middagsarrangement i Eventyrgården. Tidligere på året kunne vi sige goddag til en gammel kending, i og med at Bodil Raakjær Jensen er tiltrådt som præst i de tre sogne i en 50% stilling. Hermed kan Lise Hindsholm yderligere aflastes for at varetage opgaverne i Varde Provsti. Som et nyt tiltag, der breder sig i mange sogne, bliver der strikket dåbsklude af flittige frivillige hænder. De anvendes ved dåben og gives familien med hjem som minde. I den tunge ende, så må vi informere, som de fleste sikkert har læst i den lokale presse, at vi kom med i sommerens indbrudsbølge i kirkerne. Heldigvis er alle effekterne genfundet og gerningsmanden

Menighedsrådenes studietur til bl.a. Christiansfeld

6


årsberetning 2018 pågrebet. Dog har to pengeskabe lidt så meget overlast, at vi har måttet investere i nye tidsvarende. Vores kirkegård vil i den nærmeste tid være mål for en detaljeret gennemgang af en landskabsarkitekt. Formålet er få lavet en langsigtet udviklingsplan, som tager højde for den demografiske udvikling og ændrede tendenser for begravelser og bisættelser. Alle sogne i Varde Provsti får tilbudt denne mulighed igennem Anette i færd med arbejdet fælles puljemidler. Resultatet vil på Janderup kirkegård vi kende til næste år, således at vi kan orientere nærmere herom til den tid. Som noget nyt har kirkegårdspersonalet overtaget pasningen af Præsteog i trygge hænder med Bjarnes Busser. gårdshaven. Alt det ovenstående kunne ikke gennemføres uden vores engagerede personale, som får skabt noget I september foretog menighedsrådene og personaindhold i arrangementerne og sørger for, at vores le for Janderup og Billum den årlige studietur, i år bygninger og områder tager sig pænt ud. til bl.a. Christiansfeld og Haderslev Domkirke. Som altid en hyggelig dag med et stramt program

Kurt Petersen, Menighedsrådsformand

MENIGHEDSMØDER I 2019

Hvert år holder menighedsrådene et møde for alle interesserede i sognet. Rådet fortæller om årets gang, og om de projekter og planer man har for kirkelivet i det kommende år.

Alslev: søndag 6. januar efter gudstjenesten kl. 10.30, i konfirmandstuen. Herunder også suppleringsvalg til menighedsrådet. Kom og bak op. Se mere s. 4

Desuden er de ansatte med og fortæller om deres arbejde.

Janderup: søndag 13. januar kl. 10.30 efter gudstjenesten, i Kirkehuset i Janderup.

Alle er velkomne til at komme og være med og bidrage med synspunkter og gode ideer til kirkelivet.

Billum: søndag 3. februar efter gudstjenesten kl. 10.30, i Kirkehuset i Billum.

Der holdes menighedsmøder følgende datoer:

Ved hvert møde bydes på en dejlig frokost. Det koster ingenting. Ingen tilmelding.

Kom og gør din indflydelse gældende

7


AKTIVITETSKALENDER november 2018 marts 2019

N OV E M B E R Søndag 18. 25. s. e. trinitatis Søndag 25. Sidste s. i kirkeår Mandag 26. DECEMBER Søndag 2. 1. s. i advent Onsdag 5. Torsdag 6. Søndag 9. Onsdag 12. Torsdag 13.

ALSLEV 9.00 BRJ 19.00 ZELO Koncert m. mandskor 10.30 LH

BILLUM

9.00 LH Minikonf. medv. 10.30 LH 10.30 BRJ

9.00 LH

16.30 AMG Familie-julegudstj.

19.00 AMG Adventsmusik 19.00 AMG Adventsmusik 9.00 BRJ 10.30 BRJ 19.00 BRJ Adventsmusik

2. s. i advent

Søndag 16. Søndag 23. Mandag 24. Tirsdag 25. Onsdag 26. Søndag 30. JAN UAR Tirsdag 1. Søndag 6.

3. s. i advent 4. s. i advent Juleaften Juledag 2. juledag Julesøndag

Søndag 13.

1. s. e. h3k.

Søndag 20. Søndag 27. FEBRUAR Søndag 3.

2. s. e. h3k 3. s. e. h3k

Nytårsdag Helligtrekonger

17.00 AMG Familie-julegudstj. 9.00 AMG 14.00 & 15.30 AMG 10.00 AMG

16.00 AMG Julekor 10.30 AMG Menighedsmøde

9.00 AMG 10.30 LH Menighedsmøde

9.00 BRJ 10.30 AMG

9.00 LH 10.30 AMG

9.00 AMG 10.30 AMG Menighedsmøde

9.30 BRJ Sogneformiddag, sydslesviske feriebørn 10.30 LH 9.00 AMG 15.00 BRJ Hverdagsgt. 9.00 BRJ Kirkekaffe

12.00 AMG

9.00 LH 10.30 BRJ

9.00 AMG

Seksagesima Fastelavn

15.30 LH 11.30 AMG

10.30 BRJ

4. s. e. h3k

Sidste s. e. h3k Septuagesima

10.30 AMG 16.00 LH Konf.stuen 14.00 LH

10.30 LH

Fredag 8. Søndag 10. Søndag 17. Tirsdag 19. Søndag 24. M ARTS Søndag 3.

JANDERUP

10.30 BRJ 14.00 AMG

AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm • BRJ = Bodil Raakjær Jensen

8

Vil du køre med? Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.


det sker KONCERT MED MANDSKORET ZELO I ALSLEV Mandag d. 26. november kl. 19.00 synges adventstiden ind i Alslev kirke med besøg af mandskoret Zelo fra Varde. Koret ledes af Kjeld Æbelø og

består af 25 medlemmer, hvoraf flere har været med i mere end 25 år. ZELO synger advent- og juleinspirerede sange. Fri adgang.

Der er gratis adgang til koncerten med Zelo

SÅ ER DET ADVENTSTID Julen synges igen i år ind i vore kirker med Julekor og børnekor. Morten Schmidt er pianist, Poul S. Rasmussen spiller tværfløjte og organist Connie Rønne Jørgensen er korleder. Kom og vær med til at lytte til julens glade budskab i ord og toner – og selv synge med på julens salmer. Onsdag d. 5. december kl. 19.00: Advents­ mu­sik­­gudstjeneste i Alslev kirke. Julekor og Alslev kirkes børnekor medvirker. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i våbenhuset

Torsdag d. 6. december kl. 19.00: Adventsmusikgudstjeneste i Janderup Kirke. Julekor og børnekor fra 3.klasse på Janderup skole medvirker. Efter gudstjenesten er menighedsrådet værter ved julehygge på Eventyrgården. Onsdag d. 12. december kl. 19.00: Adventsmusikgudstjeneste i Billum Kirke. Julekor og børnekor fra Billum Friskole medvirker. Efter gudstjenesten er der juleknas og hygge i Billum For­ samlingshus. Menighedsrådet er værter.

Kom og syng med på julens salmer

9


det sker JUL I BILLUM

Den traditionsrige julegudstjeneste i Billum kirke for hele familien er første søndag i advent, 2. december kl. 16.30. Oplev en god julefortælling i kirken og sang og musik til at bringe os i adventsstemning. Alle er velkomne. Bagefter inviterer Billum Forsamlingshus til julehygge med fællesspisning. Lykkes det også i år for børnene at vække julemanden? Har han den store sæk med? Har børnehaven pyntet juletræet flot? Er julemaden lige så god som sidste år? Kom med og find ud af det! Tilmelding til spisning (100 kr./50 kr. for børn) på hr.aagaardnielsen@gmail.com eller SMS 52 50 40 91 senest 27. november.

LILLEJULEAFTEN I KONFIRMANDSTUEN

4. søndag i advent falder på d. 23. december. Traditionen tro holder Lise Hindsholm julegudstjeneste med nadver i Janderup kl. 16. Det bliver den eneste søndagsgudstjeneste i pastoratet. Det foregår i konfirmandstuen i præstegården, og der vil være prædiken og julesalmer som ved juleaftensgudstjenesterne i kir­kerne. Gudstjenesten er for alle, der sætter pris på ro og andagt til julestemningen og gode adgangsforhold for gangbesværede.

NYTÅRSGUDSTJENESTE

FAMILIEJULEGUDSTJENESTE I ALSLEV

Torsdag d. 13. december kl. 17.00 er der familiegudstjeneste i Alslev. 0. klasse opfører julekrybbespil. Julestemningen bliver slået an. Alle er velkomne. Efter gudstjenesten inviterer Alslev Forsamlingshus på fællesspisning og hygge. Menuen er flæskesteg og risalamande Pris 100 kr. for voksen og 40 kr. for børn under 12 år. Tilmelding til Rikke Vestergaard senest 10. december på 60 55 40 07.

10

1. januar kl. 16.00 synger vi det nye år ind med nytårsgudstjeneste i Billum (AMG). Julekoret medvirker endnu engang med julens sange. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden »godt nytår« med et glas og et stykke kransekage.


det sker HVERDAGSGUDSTJENESTE

Efter nytår fortsætter hverdagsgudstjenesterne i konfirmandstuen med læsning af søndagens tekster, nadver, og efter gudstjenesten kaffe og samtale om, hvad teksterne siger os. Der er hverdagsgudstjeneste tirsdag den 22. januar (LH) og tirsdag 19. februar (BRJ) kl. 15. Alle er velkomne, uanset om man kommer fra Alslev, Janderup eller Billum.

PÅSKEKOR 2019

Sidste års tilbud om påskekor for alle sangglade blev en succes. Derfor tilbyder menighedsrådene Påskekor 2019 med organist Connie Rønne Jørgensen som korleder. Der er korstart onsdag d. 30. januar kl. 19.0020.30 i Billum Kirke. Herefter øves der hver onsdag aften kl. 19.00-20.30 indtil påske. Koret slutter af med et par gudstjenester omkring påske. Yderligere oplysninger fås hos Connie Rønne Jørgensen 24 96 32 59.

sogneformiddage »MUTTERSALENE MED ET PAPSKILT OM HALSEN« Fredag den 8. februar kl. 9.30-11.30 i konfirmandstuen i Janderup: Erindringer fra Sydslesvigske Børns Ferierejser gennem 100 år ved sognepræst Bodil Raakjær Jensen Bodil fortæller: »I 1919 er det 100 år den blev ferierejserne en fast sommersiden, at de allerførste sydslesvigske tradition i vores familie, selvom opholbørn kom på ferieophold i Danmark. dene i Danmark med tiden fik andre Min mormor var ved et lykketræf med, formål. Selv blev jeg sendt afsted som da hjuldamperen Ægir lagde fra kaj i 6-årig på det, der vel først og fremmest Flensborg for at bringe de forhutlede var en kulturel og sproglig dannelsesog udsultede efterkrigsbørn til Danrejse. Men hvordan var det lige at blive mark. Som voksen skrev hun om sine sendt ud i det ukendte som 6-årig? Det oplevelser, der i hende havde frembragt og meget mere skal denne formiddags et sindelagsskifte fra tysk til dansk. Sifortælling handle om.« Bodil Raakjær

»EN KISTE FOR MEGET« – OG ANDRE BØGER Sogneformiddag fredag den 15. marts kl. 9.30 i Janderup konfirmandstue Vi får besøg af Georg Græsholt, der vil fortælle om sit forfatterskab. Hans seneste bog »En kiste for meget« udkommer 22. november 2018. Kom og vær med til en litterær formiddag og få indblik i en forfatters måde at tænke og skrive på. Vi starter med fællessang og formiddagskaffe.

11


mest for børn MUSIKALSK LEGESTUE I Alslev er vi klar med musikalsk legestue torsdag den 21. februar kl. 16.30 i kirken. Vi glæder os til at synge, spille og danse med børn og forældre. Programmet er tilrettelagt for børn fra ca. 1-6 år, men alle i familien er velkommen til at deltage. Connie, vores organist sidder ved klaveret og Linette, kirke- og kulturmedarbejder synger for. Velkommen til en herlig musikalsk stund, der varer en god halv time, otte torsdage i alt. Arrangementet er gratis, og man møder bare op. Det er

BABYSALMESANG

I første halvår 2019 tilbyder vi igen babysalmesang for babyer og deres forældre. Første gang torsdag den 17. januar kl. 10.00 i Alslev kirke, fire torsdage i alt. I maj tilbyder vi det også fire torsdage, nemlig i uge 18-21 i Alslev kirke

selvfølgelig sjovest, hvis man kan komme hver gang, for så lærer man sangene.

MINIKONFIRMANDER

I skoleåret 2018/19 tilbyder vi minikonfirmandundervisning på 3. årgang på alle tre skoler. I skrivende stund, efteråret 18, er Janderup elever således godt i gang med undervisningen I Alslev og Billum ligger undervisningen i første halvdel af 2019. Invitation bliver sendt ud på skolerne. Bodil fortæller minikonfirmander om dåben i Janderup kirke

Tak til efterårsholdet for sangen og hyggeligt samvær.

DØBTE 19. august, Alslev Kirke

7. oktober, Alslev kirke

(Winnie Madsen og Dennis Holm Berg)

(Kirstine Marie Gregersen og Claus Thomsen Hansen)

Emilie Berg Madsen, Alslev 15. september, Billum Kirke

Kate Bjørnskov Poulsen, Billum 16. september, Alslev kirke

Tessa Sommer Korneliussen, Alslev (Gitte Sommer Hansen og Mads Klit Korneliussen)

21. oktober, Alslev kirke

Simon Fog Kjeldsen, Alslev 21. oktober 2018, Alslev Kirke

Sebastian Yeoman Brinck, Alslev (Louise og Morten Yeoman Brinck)

23. september, Alslev kirke

28. oktober, Janderup kirke

(Marie Boesen Nielsen og Jesper Andersen Bak)

(Helena Dejrup Holden og Daniel Oldenborg Mammen)

Mia Maia Sirich Andersen Bak, Alslev

12

Zoey Marie Hansen Gregersen, Varde

Victor Dejrup Mammen, Kærup


vi mindes vore afdøde VI MINDES VORE KÆRE AFDØDE . . . MEN IKKE HELT SOM VI PLEJER I vinternummeret af kirkebladet har vi haft tradition for at bringe navne på de mennesker, vi har mistet i årets løb, som er bisat eller begravet på kirkegården i Alslev, Janderup og Billum. Men på grund af den nye persondataforordning, der trådte i kraft i maj 2018, kan traditionen ikke umiddelbart fortsætte. Det har ikke været os muligt at kontakte alle pårørende til årets afdøde for at få lov til skriftligt at offentliggøre deres navne. Da vi ikke vil bringe en ufuldstændig liste, kan man derfor i år desværre ikke finde listen over afdøde i kirkebladet. I stedet citeres her fra et digt af en anden folkekær nylig afdød, nemlig Benny Andersen, som en hyldest til vore dødes minde:

NOGET AT LEVE OP TIL Jeg tæller ikke ligefrem mine døde noterer mig bare, at tallet stiger støt men hvad er døde tal mod sprældøde venner Jeg har ikke noget imod de døde nogle af mine bedste venner er døde det påfaldende er blot deres usvækkede livskraft modsat adskillige nulevende som er mere døde end levende jeg kender flere uafdøde som keder mig til døde mens de rigtige døde de professionelle har det med at gå igen på uventede tidspunkter blander sig i alt sætter skub i en kedelig samtale får syrener til at blomstre midt om vinteren

kalder latter frem under en tandudtrækning kalder vrede frem under en blodfattig TV-reklame får en til at læse en bog igen som man ellers har svoret aldrig at ville læse mere minder en om at Limfjorden er til at man har oplevet ufattelige nordlys at regn kan smage forskelligt… Jeg frygter ikke de døde jeg frygter mere de levende som godt kan tage livsmodet fra mig men de døde gir mig oplevelser for livet åh hvad var livet uden jer mine utrættelige vejledere i hvor levende livet kan være. Benny Andersen, fra digtsamlingen »Denne kommen og gåen‹ 1993.

13


ki rkestafetten

Døb t og gift

DØBT OG GIFT PÅ SAMME DAG Jeg er på besøg hos Kate Bjørnskov Poulsen i Billum. Hun har haft blomsterbutikken i byen og bor sammen med sin mand Poul Erik lige over for Billum kro. Forretningen er desværre lukket for nogle år siden, men butiksvinduerne står stadig smukt udsmykkede og giver et levende udtryk til bybilledet. For det var ikke med Kates gode vilje, at hun måtte stoppe som aktiv blomsterhandler. Men følgerne af ikke mindre end to slemme trafikuheld og en skadet ryg tvang hende til at tage den hårde beslutning. Nu sidder vi og snakker sammen i den hyggelige lejlighed over butikken. Anledningen er, at Kate for nylig har taget to store glædelige beslutninger i sit liv. Den 15. september 2018 blev Kate og Poul Erik viet i Billum kirke. Og samme dag, som Kate stod brud, havde hun også valgt til at blive døbt. Blomsterpigens dåbsgave Kate bærer et smukt nyt halssmykke med to små vedhæng: et kors som er udsmykket med små margueritter og en enlig lidt større margueritte-blomst i samme stil. Smykkerne er dåbsgaven fra Kates gode veninder, Karen og Lis. De to var vidner ved hendes dåb. Ved barnedåb har man faddere og gudforældre, hvis opgave det er at støtte barnet og

Kates store øjeblik, da hun som brud modtog dåben.

14

hjælpe forældrene med dåbsbarnets kristne opdragelse. Ved voksendåb er der to dåbsvidner, som med afsæt i deres egen dåb og kristne livsholdning støtter og hjælper den døbte til at udfolde et kristent liv. Kate fortæller, hvor glad hun er for dåbsgaven. Korset og blomsten vil altid minde hende om den største dag i hendes liv. Det varmer hende også at tænke på, at veninderne - uden at have aftalt det i forvejen begge valgte disse smykker for at hylde blomsterpigens dåb. Det føles så helt igennem rigtigt - som om Gud også var med i gavevalget, siger Kate. Der manglede noget Hvordan gik det nu til, at Kate nåede frem til at ville døbes ved sin vielse? Under vielsessamtalen med præsten fortalte Kate, at hun ikke var døbt, fordi hun var opvokset i trossamfundet Jehovas Vidner. Det var ikke en hindring for kirkebrylluppet. Man kan nemlig godt blive gift i Folkekirken og få en kirkelig velsignelse, bare den ene part er døbt og medlem af kirken. Da Kate blev teenager og tog valg om sin egen tilværelse og trosliv, brød hun af fra forældrenes vej og forlod Jehovas Vidner. Der er en paragraf i undervisningsloven, som tillader fritagelse fra Folkesko-


Poul Erik er langturschauffør, derfor dannede to store lastbiler espalier for parret.

lens kristendomsundervisning, hvis man tilhører et andet trossamfund. Kates forældre gav hende lov til at følge timerne i kristendomskundskab. Men da det kom til konfirmationstiden, og alle de andre i klassen skulle konfirmeres, følte Kate sig udenfor. »Jeg følte mig snydt for at have et sted, hvor jeg hørte til, sagde Kate. Jeg manglede nogen at bede til. Siden konfirmationstiden har jeg tænkt over det som en tomhed og en mangel i mit liv. Men jeg manglede modet til at gøre noget ved det. Og også en god anledning«. Anledningen Midt i Kates voksenliv kom anledningen endelig med vielsessamtalen. Ønsket om at blive døbt foldede sig ud under snakken om liv og tro, håb og kærlighed og alt det, som betyder mest i tilværelsen. Det blev aftalt, at Kate skulle døbes i begyndelsen af højtideligheden før vielsen. Bryllupsgæsterne ville ikke få noget at vide om dåben på forhånd. De måtte tage det som en overraskelse og en oplevelse. Undtagelsen var Kates far, som traditionen tro skulle følge sin datter til alteret. Han skulle naturligvis vide, at han ikke alene fulgte sin datter til kirke for at overgive hende til sin ægtemand, men også til Kristus. Kate var dog ikke i tvivl om, at hun også i dette havde sin fars opbakning. Ligesom hun også havde Poul Eriks støtte. Det største øjeblik Hvordan oplevede du det, der skete i kirken? spurgte jeg Kate. »Jeg var naturligvis nervøs, som enhver brud er på

sin store dag. Man ved jo, at man er i fokus. Jeg havde glædet mig så meget til det hele i kirken. Men det oversteg alle forventninger. Dåben er det stærkeste minde fra kirken, helt unikt, meget stort. Under dåbsritualet glemte jeg alt om at være i fokus; i øjeblikket blev fokus noget andet, omgivelserne forsvandt, alt faldt på plads. Det var dybt meningsfuldt og meget rørende«. »Jeg synes egentlig det er rart at blive døbt som voksen, tilføjer Kate. For det er følgen af en velovervejet beslutning. Og man er meget bevidst om, at dåbshandlingen er en afgørende begivenhed«. Reaktioner Hvordan reagerede gæsterne? »De vil bestemt aldrig glemme dagen, siger Kate med et smil. Til bryllupsfesten i Skads Forsamlingshus snakkede alle meget om det. De var virkelig overraskede over dåben, men på den gode måde. Nogle spurgte, om dåben var noget, jeg skulle gøre for at blive viet i kirken. En sagde: er du godt klar over, at du nu kommer til at betale kirkeskat? Og jeg svarede: ja, og det gør jeg med glæde! Når jeg er sammen med veninderne, mine dåbsvidner, snakker vi om dåben. Det var meget rørende for dem at være med til. Et stort øjeblik, som det er dejligt at have sammen.« Kate siger til slut: »Jeg vil gerne begynde at gå i kirke. Det har jeg meget lyst til. Jeg er sikker på, at mine dåbsvidner gerne vil gå med mig«. Jeg takker for, at Kate stillede op til interviewet og delte minderne om sin stor dag. Anne Mette Gundesen

15


SMP Magasinpost ID-nr.: 46879

114 GLÆDELIG JUL

Menighedsråd, præster og ansatte ved Alslev, Janderup og Billum kirker ønsker alle kirkebladets læsere en glædelig jul og et velsignet nytår.

KONTAKT Sognepræst Anne Mette W. Gundesen Hyldehaven 8, 6800 Varde Tlf. 75 26 90 38 · 23 32 61 33 amwg@km.dk Træffes i sognene efter aftale Sognepræst Bodil Raakjær Jensen Kirkebogsfører Blåbjergvej 160, Kirkeby, 6854 Henne tlf. 40 28 86 43 · brj@km.dk Provst Lise Hindsholm Vesterled 45 · 6851 Janderup tlf. 75 25 82 07 · 21 43 93 92 · lhi@km.dk Organist Connie Rønne Jørgensen tlf. 24 96 32 59 · connieoghenning@stofanet.dk Kirke- og kulturmedarbejder Linette Hardt Hansen, tlf. 24 82 67 78 linettehardt@hotmail.com Graver Yvonne Bro Pedersen (Alslev) Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · alslevkirke@mail.dk Træffes dagligt kl. 8.30-14.30 Graver Anette Fynbo (Janderup/Billum) - kirkegården i Janderup: Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 20 45 89 16 - kirkegården i Billum: Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 20 45 89 16 janderupkirke@gmail.com Telefontid: Mandag til torsdag: 12.30-14.00 og fredag 11.30-13.00. Mandag er fridag for præster og personale. Redaktion: Anne Mette Gundesen, Bodil Raakjær Jensen og Agnete Brinch Christensen. Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Deadline for næste blad: 4. januar.

Følg Alslev, Janderup og Billum kirker på Facebook alslevkirke.dk – janderupkirke.dk billumkirke.dk

Uddeles uge 8 Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri A/S tlf. 97 17 11 22


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.