3 minute read
Alle gode gaver
Af Christian Dalgaard Thomsen, sognepræst
Høsttiden er over os og der er travlhed på markerne og gårdene for at få høsten i hus. Om en lille måneds tid, skal vi fejre høstgudstjenester i vores kirker, hvor vi takker Gud for gaverne som han giver os. Men hvorfor takker vi Gud for høsten, det er jo landmandens hårde slid, som har fået kornet i lade? Sådan kan man måske spørge til de fleste områder, hvor vi arbejder for føden, hvorfor skal vi takke Gud, for det arbejde vi selv gør? Jeg tror grundlæggende det handler om, hvilket gudsbillede vi har. Hvis Gud er en tilbagetrukket Gud som Hvis man læser salmen igennem, vil man opdage at det er kun de tre første linjer der handler om, hvad vi kan gøre, vi kan pløje vi kan så og så kan vi bede. Vi skal gøre vores del af arbejdet og så lægge det over til Gud. Resten af salmen beskriver, hvordan Gud handler ind i vores tilværelse. Det er Gud som opretholder sit skaberværk og det er alene ham som har sørget for regn og sol, tø og frost. Dette understreges også af det så kendte omkvæd:
lader os klare os selv, så er det måske relevant at spørge, hvad vi skal takke for. Men hvis det modsatte er tilfældet, og Gud er nærværende og handlende i vores tilværelse, så er taknemligheden på sin plads. Der er flere gode høstsalmer i salmebogen, men »Vi pløjed og vi så’de«, sætter på en fin måde ord på, hvorfor vi skal rette vores tak til Gud.
Alle gode gaver de kommer oven ned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!
Jeg tror det er vigtigt at vi retter vores tak og bøn til Gud, for alt det vi har i vores hverdag. Alt vi har er nemlig Guds gode gaver, som vi også skal give tilbage til ham i form af omsorg og kærlighed til vores medmennesker. I Bibelen giver Guds folk det første og bedste af høsten eller det førstefødte dyr, til Gud som takkeoffer. Det gjorde de for at markere, at Gud er høstens Herre og uden ham var der ikke høst og brød på bordet. I dag ofrer vi ikke selvom vi stadig har et alter i kirken. Men vi markerer på en anden måde vores taknemmelighed ved høstgudstjenesten, hvor der er tradition for, at børnene går offergang med frugt og grønt som de placerer på altret. Der er en grund til at det er det første og bedste man skulle give og ikke først tage det man selv havde brug for, og Gud så kan få resterne. Når vi tænker på Gud først, hjælper det os til at leve i afhængighed og tillid til ham. Det hjælper os til gavmildhed overfor andre og ydmyghed overfor det som Gud har givet os. Vi skal også »gå høstoffer« i vores hverdag. Det gør vi når vi giver ud af vores til andre, som har mere brug for det. Jeg tror der er en rigdom gemt i at give, en rigdom som langt overgår jordisk gods og guld. Jesus gav alt for os. Han gav afkald på sin plads ved Guds side, for at skænke os sit liv. Gud gav sin førstefødte for os, derfor skal vi også give det først og bedste til Gud. Når alt er fra Gud, er alt en gave. Vi skal forvalte den gave på den bedst mulige måde til Guds ære og til gavn for vores næste.
