Af Christian Dalgaard Thomsen, sognepræst
Høsttiden er over os og der er travlhed på markerne og gårdene for at få høsten i hus. Om en lille måneds tid, skal vi fejre høstgudstjenester i vores kirker, hvor vi takker Gud for gaverne som han giver os. Men hvorfor takker vi Gud for høsten, det er jo landmandens hårde slid, som har fået kornet i lade? Sådan kan man måske spørge til de fleste områder, hvor vi arbejder for føden, hvorfor skal vi takke Gud, for det arbejde vi selv gør? Jeg tror grundlæggende det handler om, hvilket gudsbillede vi har. Hvis Gud er en tilbagetrukket Gud som
2
Alle gode gaver lader os klare os selv, så er det måske relevant at spørge, hvad vi skal takke for. Men hvis det modsatte er tilfældet, og Gud er nærværende og handlende i vores tilværelse, så er taknemligheden på sin plads. Der er flere gode høstsalmer i salmebogen, men »Vi pløjed og vi så’de«, sætter på en fin måde ord på, hvorfor vi skal rette vores tak til Gud.
Hvorfor takker vi Gud for høsten, det er jo landmandens hårde slid, som har fået kornet i lade?
Hvis man læser salmen igennem, vil man opdage at det er kun de tre første linjer der handler om, hvad vi kan gøre, vi kan pløje vi kan så og så kan vi bede. Vi skal gøre vores del af arbejdet og så lægge det over til Gud. Resten af salmen beskriver, hvordan Gud handler ind i vores tilværelse. Det er Gud som opretholder sit skaberværk og det er alene ham som har sørget for regn og sol, tø og frost. Dette understreges også af det så kendte omkvæd: Alle gode gaver de kommer oven ned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!
