kirkebladet.nu
KIRKE BLAD Blad nr. 53 september · oktober · november 2018
LÆNGSEL
www.dianalundkirker.dk Facebook: Dianalundkirker
TERSLØSE | SKELLEBJERG | NILØSE | FILADELFIA
KIRKEKONTOR Tersløse - Skellebjerg - Niløse
ADRESSER
MENIGHEDSRÅDSFORMAND for Tersløse, Skellebjerg og Niløse menighedsråd Helmer Breindahl, Vestervang 12, 4293 Dianalund, tlf. 60 77 30 79.
KIRKEVÆRGER for Tersløse, Skellebjerg og Niløse:
Bygninger: Flemming Nielsen, Skellebjergvej 8, Dianalund, tlf. 20 49 93 14. Kirkegårde: Elisabeth Sparre Aagerup, Bygaden 3, Dianalund, tlf. 24 23 19 52.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Menighedsrådsmøder er offentlige
Tersløse - Skellebjerg - Niløse menighedsråd holder normalt menighedsrådsmøde den 3. tirsdag i måneden kl. 19.00. Referat af møder kan ses på www.dianalundkirker.dk
AKTIVITETER 29. august
kl. 18.30 Pilgrimsvandring
2. september kl. 10.30 Høstgudstjeneste i Tersløse 4. september kl. 10.00 Tirsdagscafe 16. september kl. 10.30 Høstgudstjeneste Skellebjerg med morgenmad kl. 9.30 23. september kl. 14.00 Mostgudstjeneste 26 september kl. 19.00 Hvad ska’ vi bruge kirken til? Møde i sognegården. 2. oktober
kl. 10.00 Tirsdagscafe
3. oktober
kl. 18.30 Jazz hos præsten
10. oktober
kl. 19.30 Sogneaften v. Helle Skaarup
11. oktober
kl. 17.30 Agapegudstjeneste Skellebjerg
1. november Spil dansk dagen 6. november kl. 10.00 Tirsdagscafe 8. november kl. 17.30 Agapegudstjeneste Skellebjerg
Kordegn Torben Petersen Regnskabsfører Birthe Hamann Holbergsvej 82, 4293 Dianalund Tlf. 58 26 41 44 · topet@km.dk Mandag - onsdag kl. 10-12, torsdag kl. 15-17. Fredag lukket. Sognepræst Bo Breuning Depner Tlf. 58 26 41 21 Holbergsvej 82, 4293 Dianalund bbd@km.dk Træffes ikke mandag Sognepræst Judith Kobbeltvedt Madsen Tlf. 58 26 00 02 – 30 13 48 04 jkm@km.dk Kongstedvej 8A, 4293 Dianalund Træffes ikke mandag Graverkontorer: Tersløse: 58 26 54 27 Niløse: 58 26 04 27 Skellebjerg: 58 26 31 63 Alle 3 telefoner er åbne kl. 8-9 Kirke- og kulturmedarbejder Annette Olsen – Tlf. 23 62 39 72 sognemedhj.ao@gmail.com Træffes på tlf. tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.00-13.00. Organist Gunner Nielsen Tlf. 58 26 58 65 Organist Lea Schmidt Daescu Holbergsvej 129, 4293 Dianalund Tlf. 32 59 65 76. Tersløse kirkes børne- og ungdomskor.
14.november kl. 19.30 Sogneaften v. Keld Nicolaisen 18. november kl. 9.00 Pilgrimsvandring Forsidebilledet: »Sangsvaner« af maleren Johannes Larsen, en af de fynske malere, 1867-1961. Næste nummer udkommer sidst i november. Sidste frist for indlevering af stof er 8. oktober til av.stidsen@gmail.com
2|
Find os på Facebook: Dianalundkirker
TEMA: LÆNGSEL Temaet for dette kirkeblad er længsel. Bladet er blevet til i en af de varmeste og tørreste somre i mands minde. For os, der elsker sydens varme, føles det skønt, men alligevel så sniger der sig en ukendt sommer-længsel ind, nemlig længslen efter vand, for Danmark tørster. Årets høst er minimeret, hvilket vil påvirke den kommende høsttid, hvor vi skal fejre »alle gode gaver«. Efteråret er ellers generelt en tid til længsel. Dagene bliver mørkere, vådere, kortere og jeg er sikkert på, vi hurtigt kommer til at længes tilbage til de gyldne og lune sommeraftner, hvor humøret var i top, hvor vi havde tid til ro, nærvær og sjov med børn og børnebørn (oldebørn til de heldige) og for mit vedkommende gensyn med mine forældre, der bor i Hong Kong. En anden ting, der præger efterårets længsler, støder vi på i en anden af vores vigtige dage i kirken, allehelgensdag. Ved allehelgen mindes vi dem, vi har mistet, og som vi længes efter at have i vores arme igen. Vi længes tilbage efter de dage og timer, der var, lige fra en elsket bedsteforældre, en forælder, et barn, en livsledsager, en ven. Længslen strækker sine arme bagud efter tider, der var, men samtidig strækker armene sig mod fremtiden, hvor vi håber, vi skal ses igen. Det kristne håb er længselsfuldt, ja man kan sige, at håbet på en måde bor i længslen. For længslen er ikke en håbløs størrelse, den er nemlig ikke kun savn, men netop håb. Det håb som Jesus prædikede og levede for os. Vi længes efter mangt og meget, nogle ting er helt fysiske, som længslen efter vand på en varm sommerdag. Men længslen balancerer tit på et knivsblad, for den kan nemt tippe over mod havesyge og begær efter mere og mere. Den kan også gå den anden vej, så vi lander i noget fuldstændig verdensfjernt, hvor vi glemmer at leve i den verden, vi er sat i og den næste, vi står overfor. Længslen kender de fleste af os til i den ene eller anden form. Den er smuk og ren med sin
fordybelse håb og eftertænksomhed. Denne længsel er helt central i den kristne mystik og er blevet praktiseret, dyrket og ikke mindst skrevet en masse om. Hovedtanken er, at mennesket er skabt med en iboende længsel, vi søger, leder og havner alle mulige steder, men den virkelige længsel stilles kun i mødet med Gud. Kirkefaderen Augustin (354-430) siger det helt enkelt: For du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig.« »Vort hjerte er uroligt«, hed det, altså ikke som noget for Augustin specielt, men som noget, der gælder alle mennesker! Vi bærer alle på en uro, en længsel eller higen efter noget bedre. Ja, Augustin ville sige, at den, der aldrig har kendt til en sådan længsel, slet ikke er noget rigtigt menneske. For det er netop kendetegnet på, at vi er mennesker, at vi i vor udlændighed her på jorden ikke kan slå os til ro. Den engelske biskop Anselm af Canterbury (10331109) arbejder videre med denne længsel og har formuleret en smuk bøn, som er værd at tage med os ind i efteråret, hvor vi ofte står på livets knivsblad og balancerer. Du kærlighedens Gud! Giv mig at længes efter dig af hele mit hjerte. Og når jeg længes, da lad mig søge dig og finde dig. Og når jeg finder dig, da lad mig elske dig og vende ryggen til alt ondt, som du har frelst mig fra for Jesu Kristi skyld.
JKM |3
TEMA: LÆNGSEL
At være menneske er at længes Hvad betyder ordet længsel? Længsel er en grundfølelse, som vi alle kender til. At længes kan sammenlignes med at savne, at drages mod, at have en stor sult eller en tørst efter noget andet og større. Hvad er det egentlig, vi længes efter? Vores dybeste længsel er en længsel efter fællesskab. Fællesskab med Gud og med andre mennesker. »Som Hjorten tørster efter kildevand, sådan længes min Sjæl efter dig, o Gud.« Salme 42 Den tørstende hjort er et stærkt billede på denne almenmenneskelige grundtørst efter det dybe fællesskab, hvor vi bliver favnet, mødt og forstået fuldt ud. Vi kan være tilbøjelige til at dulme vores længsel med stimulanser, kortvarige fornøjelser og adspredelser f.eks. på skærme. Selv efter oplevelsesmættede ferierejser med smagfulde måltider og rigeligt at drikke, kan vi stadig mærke tørst og opleve en indre tomhed og længsel. Salmedigteren Jens Rosendal skriver: De dybeste lag i mit hjerte er længsel, umålelig stor - - -
4|
Længslen ligger dybt begravet i vore hjerter og er en længsel efter lykke, sandhed og fuldkommenhed. De dybeste lag i mit hjerte har set et forklarelsens land, hvor alt var et fuldkomment billed, og lykken var evig og sand, - - Min Gud, som jeg kalder den mester - - som spænder de strenge i hjertet, der aldrig vil klinge ud, som synger og smerter og kalder og længes mod Herren, min Gud! Længslen kommer fra Gud. Han har spændt de strenge i hjertet, der aldrig vil klinge ud. Hvis vi vover at træde ud af vor selviske ørken, kan vores dybeste længsel mødes med Guds skaberkraft. Det kan hjælpe os ud af tomhedens ørken og vende vores uro til glæde. Så mød mig en skabelsens morgen her midt i mit goldeste land, og knus mig i selviskheds ørken, skab du så, som Skaberen kan. At uro kan vendes til glæde - - Marianne Dalsgaard
TEMA: LÆNGSEL Hvad betyder længsel for dig?
Interviews med to forske llige aldersgrupp er om længsel
Jeg tror, at de fleste unge, der vokser op som mig i en normal familie i et af verdens rigeste lande, længes efter ting, der ikke umiddelbart behøves. For eksempel kan man godt som nyudklækket student længes efter at komme ud og opleve verden, men det er ikke et behov – det er derimod et ekstra 'gode', vi har mulighed for at få, netop fordi vores behov allerede er dækket. Jeg tror, der går mange rundt i verden på min alder og længes efter ting som at forsørge sin familie eller noget så basalt som en uddannelse. Det er jeg taknemmelig for, nærmest er banaliteter for os. Måske er længsel netop også det, der skal give vores liv i Danmark mening, eftersom alle disse basale behov som mad på bordet, uddannelse, osv. for mange unge netop er opfyldt.
Hvad længes du efter? Jeg blev student fra gymnasiet i juni og efter 13-14 år i et uddannelsessystem, hvor alt rimelig meget kører på skinner inden for nogle sikre rammer, tror jeg, jeg længes efter at komme ud og opleve, hvad det rent faktisk vil sige, at være en del af et arbejdsmarked. Nu har jeg lært om algebra, Holberg, Platon osv. de sidste mange år, og jeg har kunnet mærke, at jeg det sidste stykke tid har længtes efter at komme ud og lave noget helt konkret med den viden, jeg har tilegnet mig i bagagen. Desuden længes jeg efter at prøve at stå på egne ben og opleve, at jeg faktisk er i stand til at bo uden mine forældre i en lejlighed med alt, der hører sig til (indkøb, madlavning, rengøring osv.). Der er meget frihed og mange muligheder, når man er færdig med gymnasiet, så jeg tror, det handler om at finde et godt fodfæste, før man kan begynde at tilstræbe sin længsel. Benjamin
Bryllupssamtale med Margrethe For et kommende brudepar er længsel et nøgleord. De håber og ser frem til ikke mindst tryghed, men også plads til drømme for sig selv og hinanden. Begge er i 20’erne og ikke mange i den alder vælger at blive gift og endda gøre det i en kirke. Men det ønsker de bl.a. fordi tradition for dem er en god ting. Traditioner er vigtige for sammenholdet, at holde noget ved lige – sammenhængskraft. Og Kærlighedens højsang i 1. Korintherbrev kapitel 13 skal være en hjælp for dem i hverdagen: den er en slags huskeliste eller opskrift. Kan bruges til at få sagt undskyld, hvis man lige husker, hvad der står om kærligheden i det kapitel! Og en gang i mellem er der brug for at sige undskyld, for »man er jo kun et menneske«! Det er vigtigt at huske at kærligheden er større end os selv! |5
AKTIVITETSKALENDER TERSLØSE · SKELLEBJERG · NILØSE PILGRIMSVANDRINGER Aftentur den 29. august. Vi mødes kl. 18.30 i Filadelfias kirke og slutter med andagt i Niløse kirke. Vandringens tema er: At bære frugt! Årets sidste vandring er den 18. november, hvor vi mødes kl. 9.00 til gudstjeneste i Bromme kirke. Derefter skal vi gå en smuk tur på ca. 14 km. Dagens tema vil være inspiration fra den hellige Birgitta fra Vadstena. Husk madpakke. Vandringen slutter ved Bromme kirke igen. Spørgsmål og aftaler angående kørsel: Maja Lis: 30 34 79 33, Annette: 23 62 39 72 eller Lene: 27 81 26 94. Pax et bonum-fred og alt godt!
Den hellige Birgitta som pilgrim med stav og taske. Kalkmaleri i Undløse kirke.
SEPTEMBER
HØSTGUDSTJENESTE I TERSLØSE Høstgudstjenesten i Tersløse bliver i år den 2. september kl. 10.30. Her bliver kirken smukt dekoreret med årstidens og høstens smukke farver og Guds gaver, og der bliver som altid mulighed for Høstoffer! I år skal vi have markedsdag efter Gudstjenesten! Der bliver boder, salg af egen høst, bagekonkurrence, kunsthåndværk, gøgl m.m. Hold godt øje med opslag! Der kommer meget mere information senere.
HØSTGUDSTJENESTE I SKELLEBJERG I Skellebjerg begynder vi, traditionen tro, Høstgudstjenesten med morgenmad 16. september fra kl. 9.30 (Gudstjeneste kl. 10.30). Kirken bliver pyntet op med farver, frugter og grønt fra årstiden, og vi takker Gud for alle de gode gaver. Vi samler naturligvis også ind til Høstoffer! Vel mødt alle til en morgen fyldt med gaver fra oven! Aktivitetskalenderen fortsætter på side 8-9 6|
BØRNE-/UNGESIDE
KONFIRMANDER Nogle har måske hørt en fugl eller naboen synge om, at konfirmationsundervisningen i fremtiden bliver i 8. klasse. Fuglen har sunget rigtigt, men det er først til foråret 2022, at første hold 8. klasses elever fra Holbergskolen bliver konfirmeret. Det betyder, at vi ikke har undervisning i 2020-2021, men først fra september 2021. De elever, der går i 7. klasse i 2020-2021, skal således vente til året efter (8. klasse) med undervisning fra september 2021 til forår 2022, hvor de bliver konfirmeret. De, der går til undervisning andre steder i 2020-2021, kan stadig konfirmeres hos os i 2021. Det bliver sandsynligvis St. Bededag eller under en gudstjeneste. Fra 2022 vil der være to store konfirmationsdage i Tersløse kirke: St. Bededag og Kristi Himmelfartsdag, fordelt efter hvilken dag I vælger. Alt efter hvor mange, der vælger samme dag, vil der være flere konfirmationer på dagen fx kl. 9.30 og 11.30. Konfirmation i Niløse vil være lørdagen efter St. bededag kl. 10.30 og Skellebjerg kl. 10.30 fredagen efter Kr. Himmelfartsdag. Indskrivning til undervisning vil typisk være juni måned op til sommerferien, inden de begynder undervisningen i efteråret. Mere børne-/ungestof på side 10
|7
AKTIVITETSKALENDER MOSTGUDSTJENESTE I PRÆSTEGÅRDSHAVEN Søndag d. 23. september kl. 14.00 holder vi mostgudstjeneste i Niløse præstegårdshave. Vi begynder med en andagt i haven, med særlig tak for årets æblehøst. Herefter skal vi moste nogle af årets æbler og smage de gyldne dråber. Medbring jeres egne æbler og flasker til mosten. Undervejs vil der være bål, hygge, æblekage i mængder og lidt sjov til børnene. Vi ses!
Jazz hos præsten Den 3. oktober kl. 18.30 er der Jazz i Præsteboligen i Tersløse. Vi skal hygge og høre musik med »Husorkestret«. Det bliver traditionel jazz, som stille leder os til New Orleans og andre eksotiske steder over Mont Martre til København i 60-erne. Vi skal også spise lidt, drikke noget vin og have kaffe og kage. Det koster 50 kr. at være med.
8 | Tersløse · Skjellebjerg · Niløse
SEPTEMBER TIRSDAGSCAFÉ Tirsdag d. 4. september kl. 10.00-11.30 i Tersløse Sognegård Velkommen til at synge et program sammensat af sangønsker med bl.a. sensommer- og efterårssange fra Højskolesangbogen. »Præstens 5 minutter« er ved sognepræst Bo Breuning Depner og ved klaveret organist Lea Schmidt Daescu. Vi kan glæde os til et varieret program fra vores dejlige sangskat. Formiddagskaffen er klar og koster 20 kr. og kirkebilen kan benyttes. Se bag på Kirkebladet. Hvad ska’ vi bruge kirken til? Hvornår lukker Niløse Kirke i forbindelse med restaurering? Onsdag d. 26. september kl. 19.00 i Tersløse Sognegård Man kunne kalde det kirkens årlige generalforsamling. Eller man kunne kalde det »De gode idéers holdeplads«. Eller man kunne kalde det de bataften om mulighederne i vores lokale kirke. Kært barn har mange navne. Men onsdag 26. september i Sognegården er menighedsrådet vært ved en kop kaffe. Vi håber at snakken er livlig om alt det, der er mulighed for i vore kirker og vores sognegård.
OKTOBER TIRSDAGSCAFÉ Tirsdag d. 2. oktober kl. 10.0011.30 i Tersløse Sognegård Vi får besøg af Anette Stephansen, Sorø, som har emnet: » Hav – strande og kyster«. Anette vil belyse emnet med sange fra Højskolesangbogen, som vi kan glæde os til at synge med på, og Lea Schmidt Daescu spiller til de skønne melodier. Formiddagskaffen koster 20 kr., og kirkebilen kan benyttes. Kom og deltag i en hyggelig formiddag.
OKTOBER
SOGNEAFTEN Onsdag d. 10. oktober kl. 19.30 i Tersløse Sognegård Helle Skaarup: Altid Allerede Elsket – set Helle Skaarup fra sidelinjen. Denne titel er udgangspunktet for Helle Skaarups fortælling om sit liv med multikunstneren Peter Bastian. Helle er forstander på Løgumkloster Refugium og har været gift med Peter Bastian de sidste 7 år af hans liv. »Vi fik 7 år sammen, og jeg vil gerne dele ud af alle de gaver, som jeg fik gennem mit møde og ægteskab med Peter«, siger Helle Skaarup. Bevidstheden som ressource og samarbejdspartner har været et omdrejningspunkt, og undervejs i fortællingen kommer vi omkring meget mellem jord og himmel. Stikord: høresansen, sjæle-om-sorg, naturens milde gaver, sproget, nærvær, skabende fællesskaber, at stå i det åbne, tro, livet og døden.
NOVEMBER
NOVEMBER TIRSDAGSCAFÉ Tirsdag d. 6. november kl. 10.0011.30 i Tersløse Sognegård Denne gang tager vi »Verden rundt med sang« med Ove Pedersen, Dianalund, som rejseleder, der fletter turen sammen med sine begrundelser for valget af disse sange. Tag med på en spændende rejse! Kaffen er klar, og prisen er 20 kr. Husk, at kirkebilen kan benyttes. SOGNEAFTEN Onsdag d. 14. november kl. 19.30 i Tersløse Sognegård Keld Nicolaisen: Om Brødremenigheden og Christiansfeld. Keld Nicolaisen, der har haft sin barndom i Christiansfeld, og som er døbt og konfirmeret i Brødremenigheden, vil fortælle om denne særlige frimenighed med samme bekendelsesgrundlag som den danske folkekirke. Derudover om byen Christiansfeld, der i 2015 blev optaget på UNESCO’s verdenskulturarvliste. Keld Nicolaisen er tidl. vicedirektør i ATP-koncernen.
SPIL DANSK DAGEN TORSDAG D. 1. NOVEMBER SPIL DANSK UGEN (uge 44) er en festuge for det danske musikliv med alt, hvad sig dertil hører, og hvor der spilles dansk musik overalt i landet – både af professionelle og amatørmusikere. Her i pastoratet fejrer vi den torsdag d. 1. november, og der er gratis adgang hele dagen. Kl. 8.30 Morgensang i Niløse kirke. Efterfølgende morgenkaffe i våbenhuset. Kl. 17.00 Skellebjerg kirke – »Stjernestunder«. Fyraftenskoncert med Tersløse kirkes børne- og ungdomskor. Kl. 19.30 Tersløse kirke. Musik af mulden – danske folkesange i nye arrangementer for kor. Vokalensemblet Dekorum og violinist og folkemusiker Clara Tesch. Clara Tesch er en alsidig violinist med baggrund i klassisk musik og med en stor kærlighed til og passion for folkemusik. De seneste 7 år har hun fordybet sig i nordisk folkemusik, hovedsageligt dansk og svensk, men også grene af den keltiske tradition som irsk, engelsk og fransk-canadisk. Vokalensemblet Dekorum består af 12 unge, talentfulde og rutinerede ensemblesangere. Ved koncerten i Tersløse kan man høre et korarrangement lavet af et af korets medlemmer, Regitze Tetzlaff, som er opvokset her i pastoratet. Vokalensemblet Dekorum ønsker at skabe rammer for kreative tværkunstneriske samarbejder og støtte op om, og lader sig inspirere af den unge danske musikkultur og fremtidens musikere, komponister og arrangører.
Dekorum
Tersløse · Skjellebjerg · Niløse | 9
BØRNE-/UNGESIDE
VOV–VOV i Musikalsk legestue TERSLØSE SOGNEGÅRD FREDAGE KL. 10.00-11.30 VOV! Vi er startet op efter sommerferien i august og forsætter hver fredag i september, oktober og november. MEN VOV VOV: Vi holder efterårsferie i ugerne 41 og 42 Vi kan meget andet end at være hunde. Vi er med på de fleste dyr. Vi kan også være mejetærskere og høste alle markerne, blæse og suse som et efterår. Allerhelst vil vi være os selv og udfolde os med musik og bevægelse. Efter musikleg med musikkaj er der tid til medbragt frokost og til Inger Maries og Hannes vand, saft, kaffe og te. Der er også tid til fri leg og bleskift. Inge (29 60 36 47) og Musikkaj (musikkaj@gmail.com og tlf. 29 60 35 47). Vi glæder os til at se dig med far, mor, bedsteforældre eller dagplejemor.
Sodavandsdiskotek Fredag den 28. september og fredag den 26. oktober DFUS er klar med alle slikbøtterne, lysshow og masser af musik. Du er velkommen i sognegården. 10 |
FILADELFIA KIRKE OG FILADELFIA UDDANNELSE LITTERATURKLUB
Torsdag den 6. september mødes vi kl. 17-18.30 på Kolonivej 19. Vi læser på forhånd H.C. Andersens eventyr »Nissen hos spækhøkeren«, og så mødes vi og taler om indholdet. Vi får en sandwich undervejs, og prisen er 10 kr. Vi mødes igen torsdag den 4. oktober og torsdag den 1. november samme tid og sted. Vi beslutter i september, hvilke eventyr vi vil læse de to gange. Alle er hjerteligt velkomne! Men giv lige besked til Margrethe på tlf. 60 65 99 34.
ALLE HELGEN
Søndag den 4. november er der gudstjeneste kl. 19, og vi mindes dem, vi har mistet i det forgangne år. Vi læser deres navne op og tænder et lys for
dem. Organist Les Daescu medvirker, og vi slutter med en kop kaffe og te i kirken.
EFTERÅRSFERIE
Margrethe har efterårsferie i uge 45.
JULEKONCERT
I år har vi fornøjelsen af at få besøg af Storebæltskoret, som giver en flot koncert i Filadelfias kirke tirsdag den 4. december kl. 19. Koncerten er gratis. Alle er hjerteligt velkomne!
ORLOV
Sognepræst i Ruds Vedby, Marianne Agerholm, har orlov i september, oktober og november. Vikarpræst er Carina Gosmer Andersen, som vi glæder os til at samarbejde med.
UDFLUGT Søndag den 16. september tager vi på udflugt til Landbomuseet ved Birkendegård lige uden for Kalundborg. Museet er blevet stort gennem årene og har fået spændende ting forærende. Vi får kaffe og rabarberkage og kan gå rundt på egen hånd og se på de mange ting fra den gang »farfar var ung«. Det koster 50,- for både entre og kaffe. Over for museet ligger Galleri Birkendehus, hvor Marie Duedal Nielsen udstiller egne akvareller. Der er gratis adgang. Efter høstgudstjenesten kl. 10.30 går vi over i kirkens dagligstue og får en kop kaffe og spiser egen medbragte madpakke inden vi kører i privatbiler ca. kl. 13 til museet. Vi kører tilbage til Dianalund sidst på eftermiddagen. I må meget gerne lige kontakte Lene Elbirk 27 81 26 94 eller Margrethe Brodthagen 60 65 99 34 og melde jer til.
FILADELFIA UDDANNELSE Vi tilbyder samtaler for grupper eller enkeltpersoner både inden for arbejde, ledelse og konflikter samt inden for sorg, krise og eksistens. Rekvirer materiale og yderligere oplysninger: Filadelfia Uddannelse 4293 Dianalund Tlf. 58 27 12 55 diakoni@filadelfia.dk www.diakoni.dk
FILADELFIA Hospitalsog hospicepræst Margrethe Brodthagen Kolonivej 19, 1. Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf. 60 65 99 34 E-mail: mbrg@filadelfia.dk mekb@km.dk Træffes ikke mandag Organist Ulla Hansen · 31 96 79 77 Fmd. for det kirkelige råd og leder af trilletjenesten Lene Elbirk Pedersen Brandstrupvej 40, 4293 Dianalund Tlf. 27 81 26 94 lepn@dlgtele.dk Leder af kordegnetjenesten Kai Erik Tofft Pernillesvej 4, 4293 Dianalund Tlf. 58 26 54 10 Mobil: 21 97 48 24 Filadelfia | 11
SÆRLIGE GUDSTJENESTER Fællesgudstjeneste for Dianalund i Filadelfias kirke 21. oktober kl. 10.30 Nytårsaftensdag tog vi hul på en ny tradition, med fællesgudstjeneste for hele Dianalund, hvor alle tre præster deltog. Vi havde en rigtig dejlig formiddag sammen, så vi
besluttede, at det måtte vi gøre noget oftere, så derfor holder vi endnu en festlig formiddag sammen d. 21. oktober kl. 10.30, sidste dag i efterårsferien. Vel mødt!
Allehelgen Søndag d. 4. november er det allehelgenssøndag, hvor vi mindes dem vi har mistet. Vi holder andagt/gudstjeneste i alle vore kirker, og her vil navnene blive læst på dem, vi har mistet i årets løb. Der vil undervejs være smuk musik og tid til refleksion og lystænding. Begge præster medvirker til alle tre gudstjenester. Alle er velkomne. Hvis familien ikke ønsker afdødes navn læst, bedes I kontakte kordegn Torben Petersen. Gudstjenester: Skellebjerg 10.30; Niløse 14.00; Tersløse 17.00
Agapegudstjeneste Agape-hvad for noget? Ja ordet her er det ikke alle, der kender. Men Agape betyder kærlighed på græsk. Det oldgræske sprog har mange ord og nuancer, og kærligheden er ingen undtagelse. Den kærlighed, vi taler om her (Agape), ligger i tråd med næstekærligheden. Agape kærligheden er nemlig ikke kun én særlig udvalgt, men er bredere ment, akkurat som næstekærligheden er det. Da de første menigheder opstod, fejrede man gudstjeneste om søndagen akkurat som i dag. Men dagen var delt op i to dele. Den første var om morgenen, hvor man samledes om Guds ord med sang, bøn, tungetale og profeti. Anden del var om aftenen, hvor man spiste sammen og også 12 | Tersløse · Skjellebjerg · Niløse
delte nadvermåltidet som vi kender det. Her mødtes alle de kristne, høj som lav, rig og fattig, mænd, kvinder og børn. Og man deltes om det, der var, så ingen skulle gå sultne på Herrens dag, kærlighedens dag, og hermed var agape- måltidet en realitet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i dette måltid til en ny månedlig spisegudstjeneste. Den endelige form er ikke på plads, men vi håber at udvikle den sammen med jer, i den kommende tid. I første omgang vil det være to gange efterår og forår, hvor vi mødes om torsdagen 17.30 omkring en gudstjeneste for hele familien, efterfulgt af et let aftensmåltid som suppe eller sandwich.
25 års jubilæum
Afsked
1. september 1993 blev Ole Høgh-Olsen ansat som kirkesanger i Skellebjerg Kirke. Ole har siden trofast og samvittighedsfuldt passet sit job – også i andre af pastoratets kirker samt i Degneparken. Menighedsrådet vil gerne ønske Ole tillykke med jubilæet og takke for indsatsen for fællessangen i vore kirker.
Annette Falkensten Olsen har i en lang årrække været det faste holdepunkt som sognemedhjælper i Tersløse, Skellebjerg og Niløse med børn og unge. Senere er titlen – som overalt i landet – blevet erstattet af Kirke- og Kulturmedarbejder. Nu har Annette besluttet at stoppe. I løbet af årene har Annette involveret sig i rigtig meget med børn og unge. Vi nævner i flæng: konfirmander og minikonfirmander, kirkeklub, sodavandsdiskotek, menighedsplejen, den levende julekalender og pilgrimsvandringer. Rigtig mange gudstjenester i børnehøjde har Annette også været medansvarlig for. Menighedsrådet vil gerne bringe Annette en stor tak for hendes engagerede indsats. Der vil være en afskedsreception i Tersløse Kirke og Sognegård i forbindelse med BUSK-gudstjenesten 28. oktober.
Der vil være en jubilæumsreception for Ole i forbindelse med gudstjenesten i Tersløse søndag den 28. oktober. Helmer Breindahl
Helmer Breindahl
Kontaktperson: Birthe Hansen, tlf. 58 26 42 97
SEPTEMBER SEPTEMBERMØDE Tirsdag den 4. september kl. 18.00 i Jyderup Missionshus Tale v. Niels Jørn Fogh, Herlev. Tilmelding inden 10. august. IM’S FØDSELSDAG Tirsdag den 11. september kl. 19.30 i Tersløse Sognegård Tale v. regionsleder Kurt Kristensen, Brøndby Strand. Kaffebord. MØDE Tirsdag 25. september kl. 19.30 i Tersløse Sognegård Tale v. Stella Skov fra Åbne Døre. Kaffebord.
OKTOBER FÆLLESMØDE Tirsdag 9. oktober kl. 19.30 i Tersløse Sognegård Tale v. lærer Jens Sundgaard, Dianalund. Kaffebord. MØDE Tirsdag 23. oktober kl. 19.30 i Tersløse Sognegård Tale v. storbysekretær Henrik Boje Jensen, Skovlunde. Kaffebord.
TELEFONANDAGT tlf. 70 30 01 50 Ny 2 minutters andagt hver dag
NOVEMBER MØDE Tirsdag den 13. november kl. 19.30 i Tersløse Sognegård Tale v. fritidsforkynder Harry Dalgaard, Dianalund. (Generalforsamling). Kaffebord. FADERVOR I FORTID, NUTID OG FREMTID Tirsdag 27. november kl. 19.30 i Tersløse Sognegård v. Maja og Arne Bechmann, Strøby. Powerpoint, bibelquiz, oplæsning af novellen 'Tempelsønnen'. Kaffebord.
| 13
MENIGHEDSPLEJEN
Middag på tværs – Version 2.0 Dianalund Menighedspleje fortsætter traditionen – med en lille ændring, idet deltagerne selv tager mad med svarende til deres egen familie, hvorefter det hele kommer på en fælles buffet. Unge og gamle, hvide og røde,
sorte og brune, kristne og muslimer, jøder og buddhister, ateister – alle er velkomne til hyggeligt samvær og spisefællesskab et par timer fra kl. 18 til 20. Har du transportproblemer – så ring til en af os. Se indbydelsen herunder.
Invitation Middag på tværs – version 2.0 Vi vil gerne fortsætte traditionen med fællesspisning i Sognegården i Tersløse. Fremover laver vi lidt om på det. Alle tager mad med, der passer til deres egen familie. Så sætter vi det hele frem på buffeten, så vi alle kan smage hinandens mad. Du tager bare det mad med, du kan lide at lave og spise. Så kan vi andre sikkert også lide det. Vi sørger for vand og saft og kaffe! Kærlig hilsen Jens Jørgen, Anders, Gry, Tina m.fl.
Menighedsplejens sommerferie Vi har været i Helsingør med 25 herlige mennesker, der har fået en fantastisk ferie! Hilsen Annette og Elvi
14 |
Torsdag d. 30. august – lille sal Torsdag d. 20. september – lille sal Onsdag d. 24, oktober – store sal Onsdag d. 21. november – store sal Alle dage kl. 18.00. Har du spørgsmål – kontakt Jens Jørgen 52 40 47 87 – eller Anders 23 82 44 95. Dianalund Menighedspleje
GUDSTJENESTE / ANDAGT DATO
DAG
6/9
Torsdag
13/9
Torsdag
20/9
Torsdag
27/9
Torsdag
4/10
Torsdag
11/10
Torsdag
18/10
Torsdag
25/10
Torsdag
1/11
Torsdag
8/11
Torsdag
15/11
Onsdag
22/11
Torsdag
29/11
Torsdag
DEGNEPARKEN
BLOMSTERGÅRDEN
13.30 Høst JKM
Besøg vores hjemmeside
www.dianalundkirker.dk 10.30 JKM
10.15 BBD (A) 10.30 BBD
LØRDAGSDÅB Lørdagsdåb: 1. september kl. 11.00 i Niløse
10.15 JKM 10.30 BBD 10.15 BBD (A) 10.30 JKM 10.15 JKM 10.30 BBD 10.15 BBD (A)
KIRKEBLADSREDAKTION Marianne Dalsgaard Bo Depner Judith Kobbeltvedt Madsen Margrethe Brodthagen Lene Elbirk Annelise Stidsen Helmer Breindahl
10.30 JKM 10.15 JKM
Vi hjælper udsatte og nødstedte mennesker i Danmark. Vi tømmer dødsboer, vi afhentner møbler, køkkenting og nips. Alle brugbare effekter modtages med tak og afhentes gratis. Kontakt os tirsdag og onsdag 9-14 eller i åbningstiden torsdag 13-17, lørdag 10-13. Tlf. 58 28 64 46, mail:moebelgenbrug@ kirkenskorshaer.dk Møbelgenbrug: Industri Vest 21, Dianalund GENBRUG Kirkens Korshærs lysproduktion ligger på Bakkevej 13 i Dianalund. Vi har åbent for salg i vores butik tirsdag-onsdag-torsdag kl. 9-12. Tlf. 58 24 52 45.
FORKORTELSER:
KIRKEBIL TIL DEGNEPARKEN:
(A) - Altergang
Nygaards Turist & Minibusser, Tlf. 57 83 35 57 Bestilling af kirkebil kan foretages mandag - fredag mellem kl. 9.00 og 15.00. Det koster 10 kr. at benytte kirkebil. Betales hos chaufføren.
| 15
SMP Magasinpost ID-nr.: 46879
112
GUDSTJENESTER Dato
Kirkeårets navne/farve
TERSLØSE
SKELLEBJERG
NILØSE
2/9
14. s. e. trin.
10.30 BBD (K) Høst
9/9
15. s. e. trin.
10.30 JKM (K)
16/9
16. s. e. trin.
23/9
17. s. e. trin.
10.30 JKM
30/9
18. s. e. trin.
9.00 BBD
7/10
19. s. e. trin.
10.30 JKM (K)
11/10
Torsdag
14/10
20. s. e. trin.
21/10
21. s. e. trin.
Fælles gudstjeneste i Filadelfia 10.30 BBD, JKM, MB Kaffe
28/10
22. s. e. trin.
14.00 JKM Busk
4/11
Allehelgen
17.00 B+J (K)
8/11
Torsdag
11/11
24. s. e. trin.
18/11
25. s. e. trin.
10.30 JKM (K)
25/11
Sidste s. i kirkeåret
9.00 BBD
9.00 BBD (K) 9.00 JKM
FILADELFIA 10.30 CGA 10.30 MB
10.30 BBD (K) Høst
9.00
10.30 MB Høstgudstjeneste, kaffe, udflugt
14.00 JKM (K) Most
10.30 MB
10.30 BBD
10.30 MB 9.00 JKM Rundstykke og kaffe 8.30
10.30 CGA
10.30 BBD (K)
10.30 MB
17.30 Agapegudstjeneste (se aktivitetskalender)
10.30 B+J (K)
10.30 JKM (K)
10.30 MB
14.00 B+J (K)
19.00 MB Allehelgen, kaffe
10.30 BBD (K)
9.00 CGA
17.30 Agapegudstjeneste (se aktivitetskalender)
BBD = Bo Breuning Depner CG = Carina Gosmer Andersen
9.00 JKM Rundstykke og kaffe 8.30
10.30 MB
10.30 BBD (K)
9.00 CGA
JKM = Judith Kobbeltvedt Madsen MB = Margrethe Brodthagen
KIRKEBIL Kører når der står (K). Bestilling af kirkebil kan foretages mandag-fredag kl. 9.00-15.00 på tlf. 57 83 35 57. SKAL bestilles sidste hverdag inden kørslen.