Ă…rsberetning 2017
Strategi 2020
1. Profil og identitet 2. Politisk lobbyisme 3. Rekruttering og opkvalificering 4. Skoler og fagmiljø
Indhold
Indhold
2
Bestyrelsens beretning
3
Strategi 2020
8
Læreren - eleven - undervisningen
10
Beretning fra sekretariatet
14
»Nye« kristendomsmaterialer
16
Regnskab 2016 og budget 2017
18
Balance
19
Revisorpåtegning
20
Skoleoversigt
22
FKFs bestyrelse m.m.
26
Kort over de kristne friskoler
28
Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1. th. 8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 97352099 / 30302124 (HJH) Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Fotos: Anna-Marie Hansen og foreningens skoler
2
Danskerne har fundet et nyt ord for deres tro
Beretning fra bestyrelsen Af formand Thorkild Bjerregaard
Sådan lød en overskrift i Kristeligt Dagblad op til jul 2016. En opgørelse viser, at begrebet kulturkristen fylder stadig mere i danskernes bevidsthed. Tidligere blev kulturkristendom brugt som skældsord, men i dag er det et positivt udtryk for mange, og stadig flere danskere definerer sig selv som kulturkristne. Dette er muligvis én af forklaringerne på, at de kristne friskoler oplever en stigende søgning i disse år, for her kan forældre finde noget af det, de savner i et samfund, som nu kun pr. tradition hviler på kristne værdier. Den nye trend betyder imidlertid ikke, at folk kommer hyppigere i kirke, eller at de er konfessionelt interesserede, men at de er bevidste om, at de tilhører en kristen kulturarv, hævder Kristeligt Dagblad. De kristne friskoler ønsker imidlertid ikke at være kendt for kulturkristendom. Tværtimod ville skolerne opfatte det som en falliterklæring at få dette prædikat, for i en vis forstand betegner ordet den afkristning af Danmark, der på mange måder er sket. Oprindeligt var ordet »kulturkristen« netop møntet på dem, der ikke rigtig var en del af kirken, selvom de var medlemmer. I modsætning til dette stod de, som opfattede kristendommen som et dagligt, personligt liv med Jesus Kristus og et aktivt medlemskab af kirken.
MODERNE BETRAGTNINGER PÅ KULTURKRISTENDOM »At kulturkristendom nu er blevet in har at gøre med, at flere danskere er blevet bevidste om, at de netop tilhører en kristen kulturarv«, siger filosof Arno Victor Nielsen og fortsætter: »Det har også noget at gøre med en oprustning mod Islams tilstedeværelse i Danmark. I disse år oplever vi megen fanatisk religion omkring os. Netop derfor er det blevet populært at være light kristen«. Hvor de kristne friskoler vil mene, at kristendommens største fare er, at den bliver til kultur og ikke andet, så ser Arno Victor Nielsen kulturkristendommen som et udtryk for kristendommens styrke og eksistensberettigelse, fordi den flyver ud og danner standarder for, hvordan vi lever sammen. Idéhistoriker og professor Hans-Jørgen Schanz går videre og siger, at danskernes stigende tilslutning til kulturkristendommen er et udtryk for, at flere og flere oplever, at moderniteten ikke giver svar på de afgørende spørgsmål om liv, fødsel, sorg og død. Der er moderniteten tavs.
3
»Folk har oplevet moderniteten som et praktisk arrangement, der gør livet mere behageligt og sikkert, men der er så mange ting, som mennesket kommer ud for, hvor moderniteten ikke kan besvare spørgsmålene. I dette har religionen en stor opgave«, siger Hans-Jørgen Schanz. »Det er for flere og flere tydeligt, at kristendommen har præget vores liv, vores selvforståelse, vores lovgivning og stort set det hele. Det kan man godt erkende, selvom man ikke er konfessionelt troende«.
KONFESSIONEL KRISTENDOM De 35 kristne friskoler, som er med i Foreningen af Kristne Friskoler er meget forskellige. Fælles for dem er imidlertid, at de bekender sig til en mere traditionel og konfessionel kristendom. Kendetegnende for skolerne er et ønske om et levende, dagligt kristent liv, hvor der er et levende forhold til kristendommen og ikke bare et kendskab til og viden om Gud, som er det, der oftest kendetegner kulturkristendommen. De kristne friskoler ønsker at praktisere en tro, hvor man tilbeder i »ånd og sandhed« for nu at bruge et bibelsk udtryk, men hvor der også er plads til både tro og tvivl. Lektor Hans Ravn Iversen mener, at det stigende antal danskere, der gerne vil betegne sig som kulturkristne er med til, at vi har en folkekirke i Danmark med en af de højeste medlemsprocenter i Europa. »Jo mere tydelig en kirke bliver, jo mindre bliver den. På grund af folkekirkens rummelighed kan de fleste, der er eksistentielt søgende, finde noget, de kan bruge i folkekirken. Andre kirker, der kører mere stilrent, med én form og én sandhed, har det sværere«, siger han. Til det er der to ting at sige set ud fra de kristne friskolers synsvinkel: 1. De kristne friskoler oplever i disse år en stigende elevtilgang på trods af skolernes tilslutning til den mere konfessionelle kristendom. 2. De kristne friskoler kunne måske få endnu større elevtilgang, hvis de gik over til en mere kultur kristen linje.
4
DE KRISTNE FRISKOLER ØNSKER AT BLIVE PÅ DET OPRINDELIGE GRUNDLAG For de kristne friskoler handler det ikke om at blive så store som muligt, men derimod om at stå for nogle klare værdier, som ikke bare blæser hid og did, alt efter hvad der nu tjener skolens vækst bedst muligt. Denne klarhed tiltrækker åbenbart i stigende grad forældre i Danmark som tilvælger de kristne friskoler som deres børns skole. Det drejer sig om forældre som måske tiltrækkes af kulturkristendommen, men som ikke kan nøjes med denne form for kristendom. Det handler ikke om islamforskrækkelse eller et ønske om en mere højreorienteret og ekskluderende kristendom. Derimod handler det om at være tro mod det, som de kristne friskoler altid har stået for, nemlig en levende tro på en Gud i Himlen. I skolernes dagligdag kommer det kristne blandt andet til udtryk ved morgensangen, hvor der traditionelt synges, holdes andagt og bedes fadervor. Vigtig er også ansættelsen af lærere og pædagoger, som selv praktiserer levende kristendom. Det er måske ikke nødvendigvis så meget det, der siges med ord om kristendom, der betyder mest på skolerne. Lige så vigtig er den måde vi i dagligdagen omgås og behandler hinanden. De kristne holdninger kommer også naturligt til udtryk i undervisningen, men i al skolearbejdet ønsker skolerne at være dybt professionelle, der lever op til alle krav, som myndigheder og ministerier stiller. Eksempelvis er det begrænset hvor meget kristent indhold, der kan være i fag som matematik eller idræt, mens der i andre fag, som fx dansk, kan opstå gode snakke om meningen med livet og døden ud fra et kristent synspunkt uden at nogen af den grund tvinges til at tro på en bestemt måde.
UNDERRETNINGER I slutningen af januar 2017 opstod der pludselig i DR (Danmarks Radio) en debat om de muslimske friskoler, som også hurtigt kom til at berøre de kristne friskoler. En undersøgelse viste, at de muslimske skoler sender klart færrest underretninger til kommunerne om bekymrende forhold omkring konkrete elever, men fordi de kristne friskoler også sender færre underretninger til kommunerne end andre grundskoler, blev de pludselig også mistænkeliggjort. I gennemsnit sender grundskoler i Danmark 1 underretning pr. 34 elever pr. år. På de kristne friskoler ligger tallet på 1 for hver 77 elever. For de muslimske skoler var tallet 1 for hver 358 elever. DR mente, at skolerne forsøger at holde på »kunderne i butikken« ved ikke at underrette. Intet er mere forkert. De kristne friskoler ønsker at være professionelle og altid varetage børnenes tarv bedst muligt. Det handler ikke om økonomi og skolestørrelse. Den mere præcise forklaring på divergensen på antal underretninger har FKF ikke i øjeblikket. Der er sikkert flere forklaringer, men de kristne friskoler vil ikke løbe fra deres ansvar. Vi ønsker derimod åbenhed og gennemskuelighed, og der er grund til at være stolt af og være åbne omkring det gode arbejde, som udføres på de kristne friskoler. Skolernes erfaring er da også, at netop godt arbejde og klare og gennemskuelige holdninger giver kunder i butikken.
kunne ske, blev der i 2016 gennemført en lovstramning omkring tilsynet med de frie grundskoler.
TILSYN
Flere medier forsøgte at få de kristne friskoler slået i hartkorn med de muslimske friskoler som parallelsamfund, som lever ude af trit med det danske samfund. Det lykkedes ikke, og uden i øvrigt at tage stilling til de muslimske friskolers gøren og laden, var der ikke noget at komme efter, og de kristne friskoler er meget optaget af at leve op til den danske lovgivning, herunder friskoleloven. At bekende sig som en troende kristen er trods alt tilladt i Danmark, og fordi mennesker ikke opfører sig som flertallet, behøver det ikke være udtryk for lyssky motiver.
I vinteren 2016 sendte TV2 fire dokumentarudsendelser med titlen »Moskeerne bag sløret«. Udsendelserne var med til at afdække kritisable forhold i muslimske kredse i Danmark om blandt andet kvindesyn og afstraffelse af børn. Hvis man ellers kan tro på medierne var nogle af de skildrede forhold ikke i orden. Udsendelserne var med til at sætte yderligere fokus på tilsynet med de frie grundskoler, specielt de muslimske friskoler. Der var ikke umiddelbart konkrete tilfælde, hvor det daværende tilsyn havde svigtet, men af frygt for at det
De nye stramninger omkring tilsynet betyder bl.a. at eleverne skal undervises i »demokratisk dannelse«. Det er lidt uklart, hvad det er, men de kristne friskoler har ingen betænkeligheder ved at have fokus på demokrati. Derudover handler de nye stramninger mest om valgbarhed og procedure omkring valg af tilsynsførende og særlige bestemmelser i forbindelse med et skærpet tilsyn på en skole. Overordnet lever de kristne friskoler med stramningerne, men bemærker dog, at det er bekymrende med politikernes stigende behov
5
for at kontrollere og stramme mere og mere gennem lovgivning. På langt sigt kan den slags kvæle de stolte friskoletraditioner i Danmark, hvor mindretal også gives plads og støttes. FKF har været glad for at være med i drøftelserne i ministeriet omkring den nye tilsynslov. På de kristne friskoler har tilsynet i 2016 ikke givet anledning til særlige udfordringer eller konkrete kritisable forhold. Det almindelige tilsyn, som udføres af forældre i deres daglige kontakt med skolerne, opleves meget effektivt. Forældre vil naturligt altid det bedste for deres barn, og de finder sig generelt ikke i dårlig undervisning og mistrivsel.
FKF - FORTSAT EN SELVSTÆNDIG SKOLEFORENING På de frie grundskolers område har der traditionelt været flere forskellige skoleforeninger, som repræsenterer de forskellige typer friskoler og privatskoler. Dette er ved at være en saga blot, da de forskellige skoleforeninger det sidste par år har slået sig sammen og meldt sig ind i de to store skoleforeninger: Danmarks Private Skoler eller Dansk Friskoleforening. I 2016 meldte de
Private Gymnasier og Studenterkurser sig således ind i Danmarks Private Skoler. Uden for de to store foreninger står nu kun de tyske mindretalsskoler med i alt ca. 1.200 elever og FKF med i alt ca. 7.500 elever. Til sammenligning er der 62.000 elever i Danmarks Private Skoler og 48.000 elever i Dansk Friskoleforening. FKF’s holdning er, at de kristne friskolers sag bedst varetages ved, at FKF bevarer sin selvstændighed som skoleforening. Skoleforeningerne har stadig mange fælles interesser i arbejdet med at skabe de bedst mulige vilkår for friskolerne, og FKF har stor glæde af samarbejdet med de øvrige skoleforeninger. Udviklingen med fusioner mellem de øvrige skoleforeninger har givet anledning til, at FKF i 2016 har haft et særligt fokus på foreningens egne visioner og prioriteringer i det fremtidige arbejde. I de sidste 7-8 år har FKF fungeret i sin nuværende form, og tiden er inde til et serviceeftersyn. Da FKF samtidig har besluttet ikke for nuværende at gennemføre flere store FKF-dage, er der desuden økonomi til nye tiltag. Dette visionsarbejde er stadig i gang, og det munder ud i en strategiplan, som præsenteres her i årsberetningen og på foreningens generalforsamling den 11. marts 2017 i Nyborg. Mercuri Urval har i 2016 været med til at se hele FKF’s virke igennem med friske øjne. På baggrund af deres analyse besluttede FKF at ansætte endnu en person på sekretariatet i Hedensted. Det blev Torben Mathiesen, som skal have en særlig kontakt til skolerne med fokus på de værdier, som FKF står for. FKF vil gerne udfordre de kristne friskoler til at få de kristne værdier endnu mere i spil i skoledagligdagen. I en tid hvor de traditionelle dannelsesfag forsvinder mere og mere fra læreruddannelsen og skoleverdenen, og hvor fokus flyttes mere over på nytteværdi og konkurrencestat, vil FKF gerne gå en anden vej og pege på den mere traditionelle kristne dannelsesforståelse.
6
VUGGESTUER OG BØRNEHAVER I de senere år er der opstået flere vuggestuer og børnehaver i forbindelse med de kristne friskoler. Samtidig er der opstået selvstændige, private kristne vuggestuer og børnehaver i forbindelse med kristne friskoler, som ikke er under friskoleloven. Den første type institutioner hører naturligt under FKF, da de er en del af den lokale kristne friskole. Dette tilhørsforhold til FKF har den anden type derimod ikke, men flere af disse institutioner har givet udtryk for, at de gerne vil købe ydelser, fx kurser hos FKF. Udfordringen med hvordan FKF bedst kan hjælpe vuggestuer og børnehaver, der måtte ønske det, vil blive behandlet på FKF’s generalforsamling i marts 2017.
KOBLINGSPROCENT OG FRIHED De mørke skyer, der hang over friskolernes økonomi i 2016, er blevet lysere. Koblingsprocenten er med finansloven for 2017 tilbage på sporet på 75%, som også var niveauet frem til 2010. I de mellemliggende år har koblingsprocenten været vigende, og i en periode har den været helt nede på 71%. At økonomien er tilbage på et mere acceptabelt niveau, gør det alt andet lige lettere at drive en fri grundskole. Det er en positiv udvikling. Der har været røster fremme om at hæve koblingsprocenten helt op til 90-100%. Det er imidlertid ikke en udvikling, FKF går ind for. Ved et større tilskud vil staten sandsynligvis også vil kræve større indflydelse på skolerne. Friheden kan dermed sættes over styr. Grundlæggende mener FKF, at skolerne skal have størst mulig frihed. Det gælder også omkring tildeling af tilskud. I stedet for, at skolerne skal søge diverse puljer om specielle tilskud til forskellige opgaver, så foretrækker FKF, at tilskuddet fordeles med det almindelige elevtilskud uden yderligere omfordelinger. Det sparer skolerne for administration og bekymringer om ansøgningsfrister, og i sidste ende giver det ikke den store forskel i den enkelte skoles samlede tilskud. I særligt
økonomisk belastende situationer er det stadig vigtigt med en »forsikringsordning« for skolerne. Det gælder fx omkring langtidssygemeldinger og særligt tunge specialundervisningselever, som kan trække bunden ud af en skoles økonomi. FKF går ind for enkelhed og gennemskuelighed uden alt for mange puljer, der kan være i et styringsredskab fra statens side.
TAK Også i 2016 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og de tyske skoler (DSSV). Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegerne i de øvrige skoleforeninger. Tak for imødekommenhed og hjælpsomhed. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet, m.m. I FKF’s bestyrelse har 2016 også været et godt arbejdsår. Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder, blandt andet havde vi igen en tur til Christiansborg i januar 2017 med aftalte møder med forskellige politikere. Tak for et godt år i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab. Tak til FKF’s daglige ansatte Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen og Hans Jørgen Hansen. Tak for jeres store engagement for den kristne friskolesag. Tak til skolerne for samarbejdet i 2016, hvor vi fortsat er 35 skoler i FKF. Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar 2017. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.
7
Strategi FKF
1
20 20
PROFIL OG IDENTITET a. Inspiration til ansættelsesprocessen i. Skriftlig vejledning ii. Kurser for ledelse og bestyrelse b. Inspiration til andagter i. Inspirationskatalog ii. Evt. samarbejde med KPI om udvikling af materialer a la Katekismus c. Inspiration til åndelig og demokratisk dannelse i. Facilitere en løbende samtale/dialog ii. Tages op på skoleledermøder efter dialogmøderne i januar 2017
2
POLITISK LOBBYISME a. Systematisk kontakt til uddannelsesordførere på Christiansborg i. Møder med ordførere efter nyvalg af disse ii. Følge ordførerne på de sociale medier og deltage i debatten b. Interessentanalyse – netværk i. Grafisk fremstilling ii. Prioritering af netværk c. Mediestrategi i. Sætte dagsorden i debatten ii. Pressehåndtering
8
3
REKRUTTERING OG OPKVALIFICERING a. Uddannelse af ledere i. Kursus for nye ledere ii. Servicering af ledernetværk b. Motivere kristne unge til at læse til lærer i. Besøg på kristne højskoler/bibelskoler ii. Deltage på diverse events iii. Materialer til uddeling/formidling c. Opkvalificering af bestyrelserne i. Besøg ved bestyrelsesmøder ii. Kurser for nye bestyrelsesmedlemmer iii. Opdatering af materiale for nye bestyrelsesmedlemmer
4
SKOLER OG FAGMILJØ a. Kortlægge behov for faglige netværk i. Opbygge database med lærernes e-mailadresser ii. Survey omkring behov for netværk/kurser b. Formidle best practice mellem skolerne i. Opsamling af best practice (generelt) ii. Opbygning af database/platform med inspiration iii. Inspirationsmøder med lærere og pædagoger c. Evaluere kristendomsfaget på skolerne i. Opfølgning på Forenklede Fælles Mål og alternative læseplaner ii. Evt. udarbejdelse af revideret alternativ læseplan d. Børnehaver og vuggestuer i. Servicering og inspiration 9
Læren - eleven - undervisningen Af konsulent i FKF Torben Mathiesen
For en kristen skole er det helt afgørende, at Bibelens budskab formidles videre til børnene. At der gives mulighed for oplæring i den kristne tro. Dette sker på en særlig måde ved morgensamlinger og i kristendomsundervisningen. Samtidig skulle den kristne tro også gerne afspejle sig i dét, der i øvrigt sker i undervisningen og i den generelle kultur på skolen. Når det gælder det kristne budskabs indhold, så er Bibelen den naturlige kilde, vi øser af. Men kan Bibelen også bruges, når det gælder at lære noget om den kultur, eller den form, som den kristne oplæring foregår i?
KRISTEN OPLÆRING I BIBELEN Ligesom der ikke kan udledes én bestemt pædagogik ud af den kristne tro, så kan man heller ikke bruge Bibelen som en pædagogisk håndbog, der giver svar på, hvordan rammerne omkring den kristne oplæring skal være til alle tider.
Alligevel kan det være nyttigt at være bevidst om, hvordan oplæringen i troen egentlig praktiseres i Bibelen. Kirkehistorien viser, at evangeliet har et indhold, der kan tilpasses alle kulturer. Dette betyder imidlertid ikke, at den kontekst - eller den form - som evangeliet oprindeligt er blevet til i, er ligegyldig. Tværtimod kan denne kontekst på flere måder være med til at kaste lys ind over, hvordan vi også i dag bør tænke om den kristne oplæring.
RABBIER OG DISCIPLE Det er særligt Det Nye Testamentes (NT) tid, der er interessant i denne sammenhæng. Hvordan så oplæringen i troen egentlig ud på Jesu tid? Her er begreberne »rabbi« og »discipel« helt centrale. Det var nemlig ikke bare en tilfældig mand, som fiskere og andet godtfolk fra Galilæa begyndte at følge. Jesus blev i sin samtid regnet som en rabbi, altså en »lærer«. Farisæeren Nikodemus, der selv var »lærer i Israel«, sagde det fx således: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud…« (Joh 3,2). Der var i kulturen forbundet en stor status med det at være lærer, og det er med til at forklare, hvorfor Peter, Jakob, Johannes og de andre disciple - trods deres hjemlige forpligtelser - vælger at tage den ret dramatiske beslutning at forlade deres arbejde for i stedet at begynde at følge Jesus. Men hvem kunne egentlig betegnes som »lærere i Israel?«.
LÆRERNE I GT OG NT På Det Gamle Testamentes (GT) tid var »lærerjobbet« primært forbeholdt præsterne. Imidlertid skete der noget nyt i forbindelse med Israels hjemkomst fra eksilet i Babylon.
10
Da Ezra vendte tilbage til Jerusalem for at reformere det åndelige liv blandt de hjemvendte judæere, medbragte han blandt andet en gruppe levitter (Ezra 7,1520), som senere fik til opgave at være med til at udlægge Bibelen for Israels folk (Neh 8,5-8). Selvom det fortsat var præstestammen, der fik denne opgave betroet, så var det et afgørende nybrud, at nogle »skriftkloge« nu begyndte at udlægge Guds ord for almindelige mennesker. Efter hjemkomsten fra Babylon skete der en rivende udvikling med jødedommen. Først og fremmest opstod der frem mod det første århundrede en række forskellige grupperinger inden for det jødiske folk, og når man læser i NT, får man hurtigt en fornemmelse af, at de skriftkloge primært kom fra gruppen af farisæere. Disse skriftkloge blev efterhånden betegnet som rabbier, altså lærere.
OPLÆRINGEN AF BØRN Ser man på børnene, så begyndte oplæringen blandt de troende meget tidligt. Allerede ved 5-års alderen gik drenge i synagogeskolen for at lære hebraisk og lære Torah´en (de fem Mosebøger) udenad. Ved bar mitzvah-alderen (13 år) ville en ung, troende jøde være godt inde i hele Tanach (GT). De særligt lovende ville blive opfordret til at fortsætte deres uddannelse og tilbringe det meste af deres tid sammen med en rabbi.
I MESTERLÆRE En rabbi i det første århundrede ville kun vælge nogle få, meget lovende, unge mænd. Var man én af disse, måtte man til gengæld overgive sig selv totalt til rabbiens autoritet i alle spørgsmål angående fortolkningen af de bibelske skrifter.
11
Det handlede altså ikke kun om at være hos rabbien, det handlede i lige så høj grad om at blive som rabbien. Eller sagt på en anden måde: Disciplen »koblede sig op« på rabbien og begyndte at slette fra sin egen indre harddisk for i stedet at overføre indholdet fra rabbiens harddisk.
Og heldigvis kan evangeliet også forkyndes stærkt og nærværende ind i vores antropocentriske kultur. Samtidig ville det være en katastrofe, hvis vi på de kristne friskoler ikke gør vores ypperste for, at den kristne oplæring præges af en tidssvarende og relevant pædagogik, der retter sig mod det moderne barn.
Det er denne tradition, man kan spore i Jesu ord, når han siger: »En discipel står ikke over sin mester; men enhver der er udlært, skal være som sin mester« (Luk 6,40).
HVAD KAN VI LÆRE AF NT´S PRAKSIS?
PÆDAGOGIK I NT - OG I 2017 Synet på autoriteter, udenadslære og hvad man helt generelt skal bruge sin barndom på, har forandret sig radikalt siden Bibelens tid. Derfor ville der også lyde et ramaskrig, hvis man forsøgte at overføre NT´s praksis til en moderne, kristen skolepraksis anno 2017. Det er ikke uden grund, at også kristne friskoler må forholde sig til begreber som fx »eleven i centrum«, »eksplorativ undervisning« eller »cooperative learning«.
12
Men der er nogle ting i den tradition, som evangeliet oprindeligt blev formidlet i, det kan være sundt at lade sig udfordre af i dag. For det første er der noget omkring lærerens status, der bør overvejes i vores kultur, hvor der er sket et stort autoritetstab. Hvis den kristne oplæring skal have gode vilkår må der (gen)etableres en respekt for de lærere, der står i denne opgave. Dette kræver på den ene side, at skole og forældre bakker op om lærerens autoritet, og på den anden side, at læreren - i stil med de jødiske rabbier - selv bærer sit kristne DNA på en måde, så han/hun vinder børnenes respekt.
For det andet kan oplæringen ikke begynde for tidligt. På NT´s tid begyndte man at formidle de bibelske fortællinger, mens børnene var helt små. Det skal vi heller ikke være bange for på de kristne friskoler - og i de børnehaver, der måtte være tilknyttet en kristen friskole. For det tredje er der måske noget omkring mesterlæreprincippet, vi kan genopdage. Uden nødvendigvis at købe hele tankegangen med »kopiering fra rabbiens til disciplens harddisk«, så er det en vigtig kristen tanke, at oplæring i den kristne tro ikke kun handler om at høre om Jesus, men også at gøre som ham. Og i dette er de voksne, der omgiver barnet, ikke først og fremmest formidlere, men forbilleder, der ligesom håndværksmestre tager børn »i lære«.
Mission = Kommunikation VI TÆNKER MED OMKRING DET, DU HAR PÅ HJERTET! KOMMUNIKATION ER EN HJERTESAG!
FA L K EVEJ 4 6 9 2 0 VI D EB Æ K T E L E F O N 97 17 1 1 2 2 MAI L @ K I R K EB L A D ET. N U
Rådgivning i sager om
Ansættelsesforhold Byggeri/entrepriseret Kontakt Advokat (H) Lars Gregersen Mail: lgr@delacour.dk Tel: 8732 7407
Mobil: 4034 2256
www.delacour.dk
13
Hvad skulle vi så?
Beretning fra sekretariatet
Af sekretariatsleder Hans Jørgen Hansen
Nu keder vi os aldrig her på FKF´s sekretariat, men da det stod klart, at vi ikke skulle arrangere FKF-dag i januar 2017 opstod der alligevel et tomrum. Hvad skulle vi så? Bestyrelsens beslutning om at få nye øjne til at se på vores virksomhed, kom derfor som god anledning til at nytænke de opgaver, som vi løser i det daglige og de opgaver som vi mere langsigtet sætter i gang. Lidt i den omvendte rækkefølge lavede Mercuri Urval først en gennemgribende analyse, hvor vi fandt ind til kerneopgaven: Hvorfor er vi her? Hvad laver bestyrelsen egentlig? Dernæst satte vi fokus på, hvilke opgaver skolerne gerne ser løst fra foreningen. Det førte til en stillingsbeskrivelse og en proces med ansættelse af en person, der kunne hjælpe med at løse disse opgaver. Da det var på plads, stod der stadig nogle ubesvarede spørgsmål tilbage: Hvad er de vigtigste opgaver for FKF i de kommende år? Sammen med Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder på MF, gik vi ind i en proces, hvor resultatet blev den strategi som ses på s. 8-9. Normalt ville rækkefølgen have været at man først lavede strategien, men sådan blev det nu. Det var vigtigt for os, at det var en realistisk strategi med en forholdsvis kort tidshorisont, så den kan konkretiseres og vi kan handle på den. Strategien vil løbende blive evalueret og justeret i bestyrelsen og på den årlige generalforsamling.
FORENKLEDE FÆLLES MÅL ELLER »UDEN MÅL OG MED!« Det store debatemne på årets lederkurser har været hvordan vi forholder os til Forenklede Fælles Mål (FFM) og de krav som stilles til folkeskolerne i disse år. Vi forsøger at balancere mellem kurser, hvor skolerne bliver klædt på til at »levere en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis foregår i folkeskolen« og
14
kurser, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, hvad der sker, hvis vi bare ukritisk følger FFM. Konklusionen er blevet, at en stor del af skolerne har fremsat ønske om en revideret alternativ plan for kristendomsundervisningen, hvor vi på et bibelsk grundlag - og ikke et historisk-kritisk/kulturkristent grundlag - laver en læreplan, der lever op til FFM. Dermed er også defineret en af de nye opgaver, som Torben Mathiesen kommer til at arbejde med fremadrettet. Og i det hele taget har det sat fokus på den status, som kristendomsfaget har - eller ikke har (?) - på de kristne friskoler.
Tankevækkende var det også, at langt de fleste skoleledere ikke så problemer i at følge FFM i alle de andre fag inklusiv sexual-, sundheds- og familiekundskab. Skolerne ser ikke et behov for at formulere sig anderledes end FFM, men vælger at bruge deres frihed til selv at fortolke og indholdsdefinere de mål, der er beskrevet.
IMAM-LOVE OG STRAMNINGER PÅ TILSYN Bedst som vi var ved at få styr på vores holdning til FFM, kom så hen over efteråret de omtalte stramninger på tilsynet med de kristne friskoler. Vi har som skoler valgt ikke at gå ind i de lovændringer, der vedrører forkyndere og kirker, men alene at se på stramningerne på tilsynet i forhold til de frie skoler. Thorkild og Hans Jørgen har været inviteret til en række møder i ministeriet, hvor vi først drøftede lovgivningen og afgav høringssvar m.m. Og efterfølgende drøftede konsekvenserne af disse stramninger på et møde med ministeriet her i januar. Som det fremgår af bestyrelsens beretning, så ser vi ikke de store farer ved at skolerne nu skal undervise eleverne i »demokratisk dannelse« (hvad det så ellers er?). Vi ser heller ikke stramningerne på tilsynet som meget andet end et irritationsmoment, når skolerne nu skal skifte tilsynsførende lidt oftere og som en øget revisorregning, når det skal dokumenteres hvor mange gaver over 20.000 kr. en skole modtager. Det, der deriomd bekymrer os, er politikernes manglende forståelse for, at demokratiets vigtigste opgave er at værne om mindretal - og ikke tryne dem med trusler om fratagelse af statstilskud mm. De nærmere regler fremgår af vores hjemmeside og vi vil løbende fortælle om, hvor langt ministeriet nu er kommet med at effektuere de nye bestemmelser.
HVAD SKER DER I 2017? En del skoler har allerede haft besøg af Torben og har dermed mærket, at nu er der kommet nye ressourcer og en ny vinkel på sparringen og udviklingen af de til-
bud FKF har. Når han har besøgt alle skoler og vi sammen med bestyrelsen har samlet op på indtrykkene, så vil vi komme med et bud på, hvilke aktiviteter, der kan forventes frem over her fra sekretariatet. Hans Jørgen kommer til at bruge mere tid på den politiske sparring med formanden og de andre skoleforeninger - samtidig med at han fortsat tager sig af de konflikter ude på skolerne, der kræver sparring og måske juridisk vurdering. Arbejdsmarkedsrelaterede opgaver som overenskomster, finanslovsforhandlinger m.m. vil også fortsat fylde en del. Jette er fortsat ankerpunktet, når det gælder serviceringen af skolernes administration. Hun får lidt flere timer på kontoret, da vi har set at børnehaver og vuggestuer og deres relation til kommuner, fagforeninger m.m. efterhånden fylder en del. Det er nyt for os at sidde tre ved frokostbordet - og det sker da heller ikke så tit, da Torben eller Hans Jørgen ofte er ude af huset, men vi nyder alligevel at være flere om opgaverne. Tak for alle gode samtaler, debatter og med- og modspil fra jer.
15
»At være kristen« støves af
Der er fra skolerne efterspørgsel på de materialer, som Kristent Pædagogisk Forlag har udgivet gennem årene. Lige nu er FKF i færd med at renovere og genudgive to af disse materialer. Det drejer sig om »At være kristen« og »Gud og afguderne«. »At være kristen« henvender sig til overbygningen, mens »Gud og afguderne« henvender sig til mellemtrinet. I første omgang bliver »At være kristen« færdig her i foråret og »Gud og afguderne« senere på året. Som sådan laves materialer ikke om. Der er tale om en grundig renovering. Det ses tydeligst på billederne, som gøres nutidige og aktuelle. Ligeledes er eksemplerne gjort nutidige.
I materialet er en række cases blevet nyskrevet med unge og voksne, som eleverne har mulighed for at møde, og måske endda kender. Der er f.eks. interviews med Arvid Asmussen, Jim Frogner, Louise Bager Due og Tobias Ingemansen om tro og kristenliv. Endelig fortæller nogle flygtninge om det at komme til Danmark og opleve friheden til at blive døbt. Afsnittet om at tjene handler ikke kun om at tage til Afrika, men også at være volontør på et dansk soldaterhjem. Meningen med materialet, er at gøre undervisningen nutidig, levende og nærværende for eleverne i overbygningen. Materialet udsendes i løbet af foråret. Det kan bestilles på FKF sekretariatet via webshoppen på: www.kristne-friskoler.dk Gud møder os i lov
sangen
Arvid sætter sig med en opslået Bibel og en guitar for at tale med Gud. Sidder lige så stille og begynd slå et par toner an, er at mens han tænker. Den ene akkord tager den næste, og på et tidspunkt er noget nyt blevet til - en iørefaldende lovsang med tekst og musik af Arvid Asmussen. Bagefte r pudser han den nye lovsang af, og måske spiller han den til en gudstje neste i kirken eller til en koncert et sted. Med tre udgivne albums og et fuldtidsjob som lovsangsleder lever og ånder han for lovsangsmusikken. »Lovsang viser, at Gud ikke er en fjern - han er nærværende. Derfor handler mine tekster også om kristen til hverdag. Meget forskelligt inspirer at være er mig fra mit eget liv, men det vigtigste er den inspirat ion, Biblen giver mig. Især fra Salmernes bog i Det gamle Testamente. Nogle numre er skrevet under en prædiken, fx »Vi vil give dig det bedste - det værste vi har«. Jo, Gud er med i nuet - ikke i en fjern tidsboble«.
Sang og musik er
G I S K P Æ D A G O
F O R L A G
At være kristen
gaver
Lovsang er ikke en stilart men et miks af alt mulig musik. Således har mennes ker til alle tider og alle steder på jorden brugt sangen til at prise, takke og tilbede Gud. Til at klage til ham. Råbe om hjælp. Når vi synger, hæfter vi os typisk ved forskell igt i sangen: »Sangen er Guds gave til os. Dels taler Gud til mig, dels kan jeg med sangen sige noget til Gud. Jeg har brug for at snakke med Gud og lytte til ham. Lovsangen er bøn for mig. Derfor kommer mange lovsange også fra stille af mine stunder med Gud«, fortæller Arvid.
USS
Han underviser også unge i at skrive lovsang e. Det er vigtigt for ham at fortælle dem, at man kan udtrykke mange af sine tanker gennem musikken. Både når livet er gigantisk og når det er ubærligt: »Når en lovsang ofte gentages, er det som at tygge drøv på ordene. Smage på dem. Ofte har vi ikke brug for mange ord. Og i lovsangen kan vi tage de vigtigste ord til os. Ind i vores liv netop den dag«.
liv. Han flygtede.
til Gud med Vi kan komme te og alt det værs alt det bedste imod os vi har. Han tager er. - helt som vi Arvid Asmussen
T K R I S T E N
Troen og livet
i begynder han at komme Mens han venter på asyl, nye o, hvor han nyder det Nørrelandskirken i Holstebr dåbsunderlære dansk og går til fællesskab, prøver at i Iran. kristen, er han ikke døbt visning. Selvom han er husker han 2016 marts 31. den Det er for farligt, så tydeligt:
hvide skjorter på, vi knælede »Vi havde alle sammen e var blev døbt, og danskern ned ved døbefonten, os, hvor vi holdt kirken en fest for dåbsvidner. Bagefter r Arash med glade øjne. havde lavet mad«, fortælle døbt. Ja, jeg drømt om at blive har barn, var jeg »Siden siden. jeg fandt Gud for længe længtes efter det, for at og i kirken har vi fx lært, Det er fantastisk at tro, er fred, kristne. At her så også vi kan være stolte som . lettelse« en t, er frihed og helt afslappe
1
10
16
ve døbt
Drømmen om at bli ki Sadeghi kommer til Danmar Den unge iraner Arash maresig i bagagen har han 2015 og søger asyl. Med ederne fra Teheran, hvor myndigh ridtsagtige oplevelser andre med mødes måtte Han . holdt alle i et jerngreb han men det var farligt, for kristne i hemmelighed, blev for »ingenting«, venner blev arresteret flere gange for sit så til sidst frygtede Arash fængslet og en dræbt,
18
3B
ARVID ASM
EN • Lovsangs leder, sang skriver og mus • Leder af iker lovsa • Ansat i Aarh ngsskolen Kantoriet us Valgmen • Udgivet ighed siden »Hører du 2009 min sang?« og »Nye Salm (2010) er Fra Dagl igstu og »Vers for vægtere« (201 en« (2013) 6).
Dåben kan ikke købes
dsn, der er præst ved Nørrelan Carsten Ørum Jørgense , er på kirkens dåbshold kirken i Holstebro, undervis underer folk på venteliste. Han hvortil der hele tiden forbindelse så tolkes via en Skype viser på engelsk, som på lyder på farsi, og fadervor til farsi. Lovsangene er flere sprog.
Først skal dåben i en automat. »Man kan ikke trække rs undervisning og gudsman igennem seks månede indeholder. hvad kristendommen tjenester for at lære, at os er det desuden vigtigt, hos her gerne For asylansø at blive hvad de risikerer ved de i den grad er klar over, re fra konsekvens at konverte døbt. Det er ikke uden de gere, der er kristne, når islam. Vi har også asylansø net Overord døbt. bare ikke blevet kommer hertil. De er tipå den sårbare livssitua er vi meget opmærksomme når de det gør et stort indtryk, on, de befinder sig i, og det er at kunne sige trosbeudtrykker, hvilken lettelse kendelsen højt i frihed«.
At tro er at o
pleve
Jim Pfrogne r: Gud kan v i stole på. Han dækker dig, hvor du er svag.
Jim Pfrogner ville arbejde i den amerik ningstjenest anske efterret e FBI, men bl ev kristen forkyn Inden havde der i Danmar han som ung k. st ore problem far hjemme er med sin i Baltimore, U SA . Voldsomme bande-bekend slåskampe, tskaber, skud episoder og mange fester alt for og piger. Som 16-årig sagd Gud: »Gud, hv e Jim til is du er til, hv ordan kan du fair og retfæ være rdig, når jeg lever det her Pludselig kunn liv?«. e han mærke en varme bred sig i hele krop e pen. Han er ikke i tvivl om Gud gav ham , at et knus og se nere sendte rundt samm ham en med et ba nd for at spill synge i Syda e og merika.
Hvem er Da
nmark?
Lige inden ba ndet skulle re jse, havde Jim en mærkelig drøm: Jeg sa d på en stol i et hvidt rum he lt alene. På de n ene væg st der DANMA od RK med stor e røde bogsta Jeg blev forv ve r. irret - hvorfo r vil Gud have mig dertil og hvor er det? Mens Jim rejs rundt i Sydam er erika og spill er i fængsler børnehaver, , skoler og kirk er, undersøger han ting om Danmark: »Je g fandt fred Guds evne ti i l at styre mit liv. Jeg fandt ud af, hvad an dre mennesk ers kærlighed betyder, når hvert eneste måltid bliver givet en på tu ren rundt, hv or vi arbejdede som friv illige. Det ænd rede mit fokus. Det æ ndrede mig« . I 2005 komm er Jim til Aal borg som forkynder i fire måneder. »Je g havde en stor frygt for at ta le i offentlige forsamlinger, men nu fork ynder jeg for masser af m nesker. Gud enved, hvad vi er gode til, og hv og til hvad, vi or bedst kan br uges. Sådan også være fo kan det r dig. Gud gå r med os. Han Nu«. er her. Jim blev i Dan mark og er i dag gift med Maria, som ha danske n har to børn med. Han fo spiller i band rkynder stad - og lader Gud ig, lede sig. Prøv er i hvert fald .
14
17
Regnskab 2016 og budget 2017
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
Budget 2016
2015
Budget 2017
2.192.145
2.192.145
2.119.575
2.218.000
Kursusaktivitet, køb af materialer m.v.
-82.122
50.000
171.293
-75.000
Andre indtægter
714.426
491.000
600.265
454.000
2.824.449
2.733.145
2.891.133
2.597.000
894
100.000
16.693
50.000
0
0
270.120
0
Litteratur og tidsskrifter
13.440
20.000
15.308
20.000
Projekter/bøger/IT m.v.
114.219
175.000
36.266
185.000
78.895
110.000
83.347
110.000
546.796
475.000
408.859
490.000
Personaleomkostninger
1.336.006
1.348.500
1.276.553
1.978.000
Omkostninger i alt
2.090.250
2.228.500
2.107.146
2.833.000
Resultat før renter
734.199
504.645
783.987
-236.000
15.384
15.000
15.096
13.000
749.583
519.645
799.083
-223.000
665.574
449.645
536.349
-298.000
0
0
184.114
0
84.009
70.000
78.620
75.000
749.583
519.645
799.083
-223.000
Kontingenter, skoler
Indtægter Køb af eksterne ydelser Medlemssager
Mødevirksomhed Administration
Renteindtægter Årets resultat
2016
Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Henlæggelse til pædagogisk udvikling Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat
18
Balance
Balance 31. december 2016
2015
0
0
20.428
19.833
20.428
19.833
55.327
145.073
160.000
200.000
77.865
56.851
293.192
401.924
3.061.937
2.510.757
3.061.937
2.510.757
3.355.129
2.912.681
Aktiver
3.375.557
2.932.514
Fri egenkapital primo
1.200.000
663.651
585.655
0
665.574
536.349
2.451.229
1.200.000
620.291
526.224
0
585.655
3.071.520
2.311.879
170.000
160.000
58.927
48.536
75.110
412.099
304.037
620.635
3.375.557
2.932.514
Kontorinventar Deposita Anlægsaktiver Tilgodehavender Udlån Skolepuljen Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Bankindestående Likvide midler Omsætningsaktiver
Overført af årets resultat Fri egenkapital Henlæggelse, Skolepuljen Henlæggelse til projekter Egenkapital i alt Feriepengeforpligtelse Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP Skyldige omkomstninger i øvrigt Gældsforpligtelser Passiver
PA S S I V E R
Overført henlæggelser
AKTIVER
2016
19
Revisorpåtegning
Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen af Kristne Friskoler for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit »Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet«. Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2016 og 2017 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse
20
med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere foreningens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: •
Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici
samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsent- lig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigel- ser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
•
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med rele- vans for revisionen for at kunne udforme revisions- handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
•
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
•
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregn- skabet på grundlag af regnskabsprincippet om fort- sat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fort- sætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsent- lig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften.
•
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struk- tur og indhold af årsregnskabet, herunder note- oplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Udtalelse om ledelsesberetningen Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Rønne, den 6. februar 2017 Rønne Revision I/S Statsautoriseret Revisionsvirksomhed CVR nr. 74 71 78 10
Tonny Kofoed registreret revisor FSR - danske revisorer
Dan Andersen registreret revisor FSR - danske revisorer
21
Skoleoversigt
22
Elevtal pr. 5/9 2016
525 007
Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 · akf@agerskovkristnefriskole.dk · www.agerskovkristnefriskole.dk · Skoleleder: Hans Ulrik Munk Viceskoleleder: Poul-Kristian Skovgaard Madsen - Formand: Preben Hagedorn Lorentzen
222
213 008
Alme Skole · Almevej 51 · 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 · almeskole.213008@almeskole.dk · www.almeskole.dk Skoleleder: Peter Skov Thomsen · Viceskoleleder: Niels Hørlück · Formand: Lise Bernhard
220
315 013
Andreasskolen · Blomsterhaven 1-5 · 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 · jannepedersen@andreasskolen.dk · www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen · Viceskoleleder: Kent Fuglsang · Formand: Kathrine Serner Børnehaven Blomsterhaven · Leder: Gitte Lund · 36 børn
253
651 005
Aulum Kristne Friskole · Østergade 11 · 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 · aulum.friskole@skolekom.dk · www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Henrik Thisgaard Olesen · Viceskoleleder: Bo Sørensen · Formand: Svend Pedersen
150
259 021
Billesborgskolen · Billesborgvej 59A · 4600 Køge Tlf. 5663 0780 · billesborgskolen@billesborgskolen.dk · www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis · Souschef: Regitze Risum · Formand: Inger Chercka
215
527 009
Brændstrup Kristne Friskole · Ramsherred 13 · Brændstrup · 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 · bkf@c.dk · www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas · Souschef: Elisabet Lund · Formand: Sander van de Belt
128
613 008
Bøgballe Friskole · Fælledvej 24 · Bøgballe · 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 · post@boegballefriskole.dk · www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard · Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen · Formand: Christina Reichstein Møller
252
400 034
Davidskolen · Østergade 13 · 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 · kontor@davidskolen.dk · www.davidskolen.dk Skoleleder: Lene Due Maden · Viceskoleleder: Finn Andersen · Formand: Niels Kjøller
192
661 016
Den kristne Friskole i Holstebro · Valdemar Poulsens Vej 16 · 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 · kontor@denkristnefriskole.dk · www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen · Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen Afd. Leder: Birgitte Bøgelund Pedersen · Formand: Morten Nielsen
167 013
Esajasskolen · Kirkegade 14-18 · 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 . kontoret@esajasskolen.dk · www.esajasskolen.dk · Skoleleder: Dan Crillesen Viceskoleleder: Mette Vithus Andersen · Afdelingsleder: Lene Holst Simonsen · Formand: Søren Toft
240
851 068
Filipskolen Aalborg · Sohngårdsholmvej 53 · 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 · Filipskolen@filipskolen.dk · www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten · Viceskoleleder: Vibeke Hartvig Gjørlev · Formand: Anders Kruse
228
101 091
Hovedstadens Privatskoler · Filipskolen · Amager Strandvej 124 A · 2300 København S Tlf. 3255 4711 · post@filipskolen-kbh.dk · www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Mark Lindberg-Christensen · Viceskoleleder: Birgitte Steffensen · Formand: Peter Holm
202
557 007
Friskolen i Bramming · Gabelsvej 12 c, 6740 Bramming Tlf. 7517 2449 · info@friskolen.dk · www.friskolen.dk Skoleleder: Anna Lise Lunde Petersen · Souschef: Susanne Hegaard Madsen · Formand: Birgit Storm
126
417
Elevtal pr. 5/9 2016
539 014
Friskolen Bylderup Bov · Burkal Skolevej 48B · 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 · post@bylderup-friskole.dk · www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus · Formand: Ivan Petersen
64
187 005
Gideonskolen · Strandesplanaden 101 · 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 · mail@gideonskolen.dk · www.gideonskolen.dk Skoleleder: Henrik Due Jensen · Souschef: Else Lange · Formand: Martin Sonne
175
515 018
Haderslev Kristne Friskole · Louisevej 7 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 · kontor@haderslevkristnefriskole.dk · www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Mirjam Fibiger Olesen · Viceskoleleder: Steffen Koldtoft Engedal · Formand: Benny Jensen
208
751 080
Jakobskolen · Næringen 100 · 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 · kontor@jakobskolen-aarhus.dk · www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen · Viceskoleleder: Jens Peter Vrist · Formand: Jakob Morthorst-Jensen
230
147 033
Hovedstadens Privatskoler · Jakobskolen · J.M. Thieles Vej 3A · 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 · jakobskolen@jakobskolen.dk · www.jakobskolen.dk Skoleleder: Lykke Larsen · Souschef: Jesper Markman · Formand: Peter Holm
153
219 011
Johannesskolen · Ansgarvej 10 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 · kontor@johsskolen.dk · www.johsskolen.dk Skoleleder: Thomas Pedersen · Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg · Formand: Christian Rom Christensen
454
705 006
Klippen · Den Kristne Friskole · Hjortgårdsvej 47 · Voel · 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 · klippen@klippen.dk · www.klippen.dk Skoleleder: Karsten Gottenborg · Viceskoleleder: Stig Rasmussen · Formand: Kristian Jensen
211
461 053
Kratholmskolen · Byghøjvej 27-33 · 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 · kontoret@kratholmskolen.dk · www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Bent Skovdal Møller · Viceskoleleder: Tine Szilas · Formand: Heidi Munk Kratholmskolens Børnehave · Leder: Tue Kongsvold · 19 børn
220
665 023
Lemvig kristne Friskole · Industrivej 25 · 7620 Lemvig Tlf. 2989 9099 · info@lemvigkristnefriskole.dk · www.lemvigkristnefriskole.dk Skoleleder: Tina Bjerre Christensen · Formand: Randi Aillaud
42
787 035
Lerpytter Friskole & Børnehave · Lerpyttervej 25 · 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 · info@lerpytter.dk · www.lerpytter.dk Skoleleder: Brian Immersen · Formand: Kim Torp Lerpytter Børnehave · Leder: Brian Immersen · 12 børn
57
631 029
Lukas-Skolen · Grundet Bygade 17 · 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 · kontoret@lukas-skolen.dk · www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen · Viceskoleleder: Jakob Fischer-Nielsen · Formand: Peder Enevoldsen
294
101 178
Lygten Skole · Københavns Kristne Friskole · Drejervej 11,2. · 2400 København NV Tlf. 3531 0300 · kontor@lygtenskole.dk · www.lygtenskole.dk Skoleleder: Malene Funch Sørensen · Viceskoleleder: Julie Gjesing · Formand: Martin Tangstad
130
621 025
Lykkegårdskolen · Lykkegårdsvej 75 · 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 · lykkegaardskolen.621025@skolekom.dk · www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Niels Albinus · Viceskoleleder: Simon Marker Pedersen · Formand: Daniel Kristensen
193
23
Skoleoversigt
561 036
Markusskolen · Stenhuggervej 26 · 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 · kontor@markusskolen.dk · www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild · Viceskoleleder: Thomas Beck · Formand: Mona Schmidt Markusskolens Børnehave · Leder: Betina Skovsgaard · 42 børn
262
657 027
Midtjyllands kristne Friskole · Brændgårdvej 4 · 7400 Herning · Tlf. 9712 3677 · mkf@mkf.dk · www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard · Souschef: Allan Trelborg Afdelingsledere: Maria Bentin Vindum og Steen Tang Andersen · Formand: Ulrich Kronborg Børnehave · Leder: Steen Tang Andersen · 42 børn
499
400 024
Peterskolen · Almegårdsvej 3 A · 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 · kontor@peterskolen.dk · www.peterskolen.dk Skoleleder: Kjeld Olesen · Souschef: Charlotte Nielsen · Formand: Lars Lund
187
731 027
Randers Kristne Friskole · Moseskellet 2-8 · 8920 Randers NV Tlf 8642 0360 · kontor@randers-kristne-friskole.dk · www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Kirstine Ipsen · Viceskoleleder: Rabekah Christesen · Formand: Bo Bergen Ågren Børnehaven Moseskellet · Leder: Carsten Vesterager · 27 børn Vuggestuen Moseskellet · Leder: Carsten Vesterager · 16 børn
204
669 010
Skjern Kristne Friskole · Fasanvej 18 · 6900 Skjern · Tlf. 9735 1360 · skf@skrif.dk · www.skrif.dk Skoleleder: Allan Haahr Hansen · Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen · Afdelingsleder: Svend Erik Tarp · Formand: Dorte Leergaard
384
761 012
Tange Kristne Friskole · Husbondvej 39 · Tange · 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 · tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk · www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Jens Kristian Lund Jensen · Formand: Flemming Hedegaard Børnehaven Tangelopperne · Leder: Maibritt Birk Christensen · 21 børn
77
151 021
Thomasskolen · Dyregårdsvej 9-11 · 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 · adm@thomasskolen.dk · www.thomasskolen.dk Skoleleder: Christian Bruun · Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen · Formand: Peter Rønberg
261
681 009
Videbæk kristne Friskole · Ternevej 1 · 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 · kontor@vkfri.dk · www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis · Viceskoleleder: Henriette Hedegaard Lauridsen · Formand: Jens Kristian Lynderup
281
280 392
Ølgod Kristne Friskole · Lindbjergvej 35 · 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 · kontor@okrif.dk · www.okrif.dk Skoleleder: Jette Klemmensen · Formand: Hans Klausen
90
35 skoler
7521
i alt
24
Elevtal pr. 5/9 2016
HUSK vores webshop
kristne-friskoler.dk/webshop
RØNNE REVISION
- Touchskærme til klasseværelset Alle de rigtige features og en ideel balance mellem det praktiske og præsentationen
Imponerende 4K
Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af Frie Grundskoler.
Ingen kalibrering
Rønne Revision har skoler i hele landet.
Plug’n’Play
Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk
www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne
Touchskærme fra 65”-98”
10 punkts touch
Priser fra kun 14.785,- eller Leasing fra kun 297,- pr. mdr. Priserne er ekskl. moms og levering.
For yderligere information: salg@avd.dk | tlf.: 96130000 | ADisplay.dk annonce.indd 1
08-02-2017 11:26:14
25
Foreningen af Kristne Friskolers bestyrelse
Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk
Næstformand Skoleleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 59 A 4600 Køge Tlf. skolen: 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk
Skoleleder Malene Funch Sørensen Lygten Skole Drejervej 11, 2. 2400 København NV Tlf. skolen 2483 2458 malene.funch@lygtenskole.dk
pr. 1. januar 2017
Skoleleder Henning Høgild Markusskolen Stenhuggervej 26 6710 Esbjerg V Tlf. skolen: 7515 4400 kontor@markusskolen.dk
Viceskoleleder Jens Peter Vrist Jakobskolen Næringen 100 8240 Risskov Tlf. skolen 5115 5472 jp@jakobskolen-aarhus.dk
Sekretariat • Bytorvet 7, 1.th. • 8722 Hedensted • Tlf. 9735 2099 • fkf@kristne-friskoler.dk • www.kristne-friskoler.dk Bank: 8131-6580372668
Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124
26
Konsulent Torben Mathiesen tkm@kristne-friskoler.dk Mobil: 2966 7912
Forretningsfører Jette Vibe Filbert jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099
Andre adresser Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fordelingssekretariatet.dk Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1301 København K Tlf. 3392 8000 E-mail: modst@modst.dk www.modst.dk Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5547 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk Frie Skolers Ledere Snaregade 10 1205 København K Tlf. 3032 6389 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk
Krifa Klokhøjen 4 8200 Århus N Tlf. 7227 7227 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk Revisor Rønne Revision St. Torvegade 12 3700 Rønne Tlf. 5695 0595 Advokat DELACOUR Lars Gregersen Åboulevarden 13 8000 Århus C Tlf. 8732 7407 E-mail: lgr@delacour.dk
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk
27
PETERSKOLEN i Rønne
DAVIDSKOLEN i Aakirkeby
LERPYTTER FRISKOLE i Thisted
FILIPSKOLEN i Aalborg
LEMVIG KRISTNE FRISKOLE
RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE
DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro
KLIPPEN i Silkeborg
AULUM KRISTNE FRISKOLE
ALME SKOLE
MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning
VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE
JOHANNESSKOLEN i Hillerød BØGBALLE FRISKOLE
SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE
FRISKOLEN i Bramming MARKUSSKOLEN i Esbjerg
JAKOBSKOLEN i Århus
LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk
SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle
LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding
THOMASSKOLEN ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN
FILIPSKOLEN
JAKOBSKOLEN
BILLESBORGSKOLEN i Køge KRATHOLMSSKOLEN i Odense
BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE
HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE
AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE
FRISKOLEN - BYLDERUP BOV
Foreningen af Kristne Friskoler 2016 28