HILSEN FRA PRÆSTERNE
DET BLIVER IKKE HELT, SOM DET PLEJER Det er sikkert mange af os, der havde håbet på, at corona-pandemien ville være aftaget så meget hen over sommeren, at vi kunne vende tilbage til vores hverdag, som vi kender den. Sådan blev det ikke. Det var en overraskelse for mange, at kirken pludselig lukkede dørene til de fysiske kirkerum. Og selvom kirken er bygget af levende stene og ikke er betinget af fysiske rammer og bygninger, så har coronapandemien været en stor udfordring i forhold til den måde, vi mødes og samles på. Og det vil det fortsat være. Vi står over for et efterår, som er fyldt med gode ting. Baby salmesang, konfirmationsforberedelse, sorggrupper, minikonfirmander, korsang osv. Vi ser frem til at mødes til vores mange almindelige gudstjenester; højmesserne, plejehjemsgudstjenester, rytmiske gudstjenester, børnegudstjenester og spaghettigudstjenester. Men også vores mere særlige gudstjenester; Alle Helgen, adventsgudstjenesterne, julegudstjenesterne. Vi ser frem mod et efterår og en vinter, som er fyldt med gode ting. Men som ikke bliver, som det plejer. Fx plejer vi at have 1500 mennesker igennem kirkerne juleaften. Men i skrivende stund må vi kun samles 49 personer i Hodsager Kirke og 140 i Aulum Kirke. Det er én af mange udfordringer, vi forholder os til. I Aulum og Hodsager Kirker gør vi alt, hvad vi kan for at få tingene til at lykkes med de hensyn og begrænsninger, der følger med i denne tid. Vi forsøger at finde gode og alternative løsninger, som gør at vi kan være sammen og mødes om Ham, der er Alfa og Omega, og som fortsætter med at være, som Han plejer. Vi håber og tror på, at Gud har gode ting i vente for os. At Gud har en plan for sin menighed her i området. Og derfor glæder vi os fortsat over at være kirke sammen her hos os. Også selvom vi ikke kommer til at gøre det helt, som vi plejer. I Aulum og Hodsager Kirker forsøger vi at navigere så godt (fortsættes næste side)