kirkebladet.nu
Kirkeblad Juni - august
2018
85 · 26. årgang
GIERSLEV, ØRSLEV og SOLBJERG SOGNE ET PAR ORD FRA PRÆSTEN ...
Vester Løve Kirke
Gierslev Kirke
Godt 2400 kirker ligger spredt rundt om i Danmark. Mange af dem er bygget i det 12. århundrede som nu både Gierslev, Ørslev og Solbjerg kirker. Andre i det 20. århundrede som vores fine lille Vester Løve kirke, der blev indviet i 1913. Der er selvfølgelig også kirker fra nyere tid, som oftest fra 80’erne. Og de bærer, hvis I spørger mig, ofte præg af at være arkitektoniske eksperimenter, hvor nogle minder mere om brandstationer og bunkere end om kirker. Dog enkelte perler findes der iblandt. Men hvorom alting er, så har mange moderne kirker en fælles mangel. Det vil jeg i hvert fald forsvare. Der er ingen kirkegård omkring dem. De gamle kirker på landet ligger midt på kirkegården, så vi må gå gennem
de dødes have, som kirkegården også så poetisk kaldes, for at nå frem til kirken, - de levendes hus, Guds hus. Det er der noget smukt og meningsfyldt ved. Det skaber en bevidstliggørelse og klangbund for at træde ind i de levendes fællesskab, hvor vi lytter til det kristne budskab om tro, håb og kærlighed; Hvor vi sidder vendt mod øst skuende i retning af paradis, lysets rige. Men derudover er kirkegården jo også et smukt og stille sted at færdes i sig selv. Et sted, hvor man kan lade tankerne fare, også selvom det kan være trist. Det kan ikke undgå at røre noget ved en at færdes på kirkegården. Nogle gange foranlediger det en sørgmodig stemning, andre gange stemmer det sindet til eftertænksom(fortsættes næste side)
Solbjerg Kirke
Ørslev Kirke
(fortsat fra forsiden)
hed eller giver en rolig følelse af livets rytme, hvor slægter nu engang må følge slægters gang. Sommetider kan det også kalde på smilet. Her tænker jeg på, at gravsten af og til bærer inskriptioner, der måske var tænkt anderledes, end man umiddelbart læser og forstår dem. På kirkegården i Ønslev-Eskildstrup
pastorat kan man således finde en gravsten over et tidligere præstepar i pastoratet. Udover deres navne, fødsels- og dødsdato kan man læse følgende: Hun var retsindig og god imod alle. Han var et menneske. Og andetsteds på kirkegården: Her hviler Ane Hansdatter - hun døde ubelejligt midt under høhøsten. Eller på Gl. Haderslev kirkegård, hvor man finder en sten over Karen Laugesen, der døde i 1842 i tidlig alder og efterlod en sørgende ægtefælle med 4 uopdragne børn. Ja, det er ikke sådan. Og man må sige, at vores gamle landsbykirkegårde bærer mange fortællinger med sig. Der er dog ingen tvivl om, at de er under pres i vores tid. Det er de, dels fordi landområderne befolkningsmæssigt stadig går tilbage,
dels fordi flere og flere ikke længere ønsker et gravsted i traditionel forstand og derfor vælger enten at blive begravet på en fællesgrav eller få deres aske spredt over havet, hvilket prins Henrik jo i øvrigt er et godt eksempel på. Det kan og må man selvfølgelig mene om, hvad man vil, men jeg sætter nu pris på vores kirkegårde som små åndehuller, hvor døde og levende kan mødes, hvor der i en fortravlet og individualiseret tidsalder er tid til eftertanke og til at mindes dem, der er gået forud og på mange måder har formet os og den verden, vi kender. Kirkegårdene er ganske vist for de døde. Men bestemt også for de levende.
Med ønsket om en god sommertid, sender jeg de bedste hilsner Andreas Norbjerg
Menighedspleje Vi vil gerne etablere en menighedspleje her i pastoratet, - en menighedspleje, der kan yde en hjælpende hånd, hvis det kniber med budgettet til jul, konfirmation eller andre tider. Det kunne f.eks. være i form af uddeling af en julekurv efter ansøgning. Dog skal menighedsplejen have noget at gøre godt med, og i den forbindelse vil vi samle ind ved
forskellige lejligheder. Vi vil bl.a. holde en auktion ved høstgudstjenesten, hvor overskuddet går til etablering af menighedsplejen. Vores nystartede hyggeklub har lovet at sørge for fine håndværkssager, der i den forbindelse kan bortauktioneres til det gode formål, ligesom alle er meget velkomne til at donere, hvad de måtte have lyst til.
Hyggeklub Strikkeriet er nu godt i gang i Gierslev Sognegård. Der strikkes smukke dåbsklude, hagesmække, sokker, babyhuer og små håndklæder. Kreativiteten blomstrer... Desværre er vi ikke så mange endnu. Der er plads til mange flere... Ingen tilmelding eller mødepligt - bare mød op. Har du vanske- ligt ved fremmøde, kan vi arrangere transport eller samkørsel med en af os andre. Vi mødes igen efter sommerferien onsdag d. 1/8, d. 15/8 og d. 29/8 fra kl. 14.30 - 17.00 i Gierslev sognegård.
ARRANGEMENTER I DEN KOMMENDE TID… Konfirmandindskrivningsaften TIRSDAG DEN 12. JUNI KL. 19 I GIERSLEV SOGNEGÅRD Nej - man skal ikke have en særlig højde, hverken for at blive konfirmeret eller indskrevet til den forberedende undervisning. Man skal bare gå i 6. klasse på nuværende tidspunkt og have lyst til at lære mere om kristendommen. (Man kan i øvrigt godt følge undervisningen, selvom man er usikker på, om vil konfirmeres til foråret). I løbet af aftenen vil jeg præsentere programmet for konfirmationsforberedelsen, ligesom jeg gerne svarer på de spørgsmål, som en konfirmation i familien kan afføde.
Foredrag om godset Svanholm TIRSDAG DEN 5. JUNI KL. 19 I GIERSLEV SOGNEGÅRD Kom til et spændende foredrag med billeder og historier om Svanholm Gods, der i 40 år er blevet drevet som et økologisk storkollektiv. I foredraget får vi indsigt i, hvordan landbruget dyrkes, fælleskøkkenet drives, hvordan det hele hænger sammen med fællesmøder, fælles økonomi og børneliv. Vi skal også høre lidt af historien om det gamle Svanholm Gods, der har eksisteret siden 1200-tallet. Alle er hjertelig velkomne.
Aftengudstjeneste ONSDAG DEN 13. JUNI KL. 19 I ØRSLEV KIRKE Kom til en hyggelig aftengudstjeneste, hvor salmevalget er til diskussion! Send gerne en mail eller ring til sognepræst Andreas Norbjerg, senest torsdag d. 7. juni, og ønsk med din yndlingssalme. Om den er fra 1400-tallet eller slutningen af 90’erne, om den er på 16 eller 3 vers - vi er klar og glæder os!
Det er vigtigt, at mindst 1 forælder/værge følger med, da indskrivningen ellers ikke er gyldig. Den kommende konfirmand skal i øvrigt huske sin dåbs- eller navneattest. Er der spørgsmål inden indskrivningsmødet, så kontakt sognepræst Andreas Norbjerg.
Skt. Hans aften LØRDAG DEN 23. JUNI I ØRSLEV PRÆSTEGÅRDSHAVE FRA KL. 18.00-21.30 Sædvanen tro har vi pyntet op og gjort klar efter alle kunstens regler, - så kom endelig og vær med til en lokal, børnevenlig og meget hyggelig fejring af Hans, dvs. Johannes Døberen, der efter sigende har fødselsdag denne dato.
Kl. 18 er fællesgrillen klar, og man er meget velkommen til at medbringe sin egen (grill)mad. Der vil også være grillpølser samt en sodavand til alle, - øl kan købes for 5 kr. pr. flaske. Først på aftenen vil der være aktiviteter for børn og mulighed for, at de kan bage snobrød på mindre bål. Lidt senere bliver årets båltale holdt, og omkring kl. 19.45 tænder vi det store bål. Vi skal selvfølgelig også synge et par højskolesange. Årets båltaler er Sven-Åge Westphalen, der bl.a. er formand for Løve beboerråd. Alle er hjertelig velkomne uanset hvor man bor!
Pilgrimsvandring til Skellebjerg TIRSDAG DEN 26. JUNI KL. 16.30 MED START VED RUDS VEDBY KIRKE Kom med på en vandring i den lyse sommer, hvor vi vil gå ad naturskøn rute fra Ruds Vedby til Skellebjerg kirke. Vel fremme vil vi holde en kort andagt i kirken og afslutningsvis spise en sandwich. Af hensyn til maden bedes man tilmelde sig turen hos sognepræst Andreas Norbjerg senest torsdag d. 21. juni. Der kan arrangeres samkørsel tilbage, og alle er hjertelig velkomne.
Årets høstgudstjeneste med kirkeskibsindvielse SØNDAG DEN 9. SEPTEMBER KL. 10.30 I ØRSLEV KIRKE Der er ganske vist længe til, men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu. Mere information følger i det næste kirkeblad, men vi kan allerede nu løfte sløret for, at Ørslev kirke denne dag får sit helt eget kirkeskib, og efter gudstjenesten holder vi et vaskeægte høstbal i idrætssalen på Ørslev skole. Her vil der være fællesspisning og levende folkemusik foruden høstauktion til fordel for menighedsplejen. Det bliver med garanti alletiders!
TILLYKKE TIL DE DØBTE
TILLYKKE TIL DE VIEDE
Nicolas Vicktor Bremholm døbt d. 24. februar i Vester Løve kirke.
Mie Sofie og Jimmie Julius Augustesen viet d. 3. marts i Solbjerg kirke.
Aya Knattrup døbt d. 3. marts i Vester Løve kirke. Lau Brix Rye Frederiksen døbt d. 3. marts i Solbjerg kirke. Hollie Augustesen døbt d. 3. marts i Solbjerg kirke. Mathilde Aunskjær Rasmussen døbt d. 29. april i Vester Løve kirke.
Annette Egebæk Kaae og Henrik Schiøtt Hansen viet d. 7. april 2018 i Vester Løve kirke. Dorthe og Henrik Johannes Højgaard Hessner viet d. 28. april i Gierslev kirke.
SCAN QR KODEN MED DIN SMARTPHONE Husk, at du altid kan følge med i, hvad der sker og er sket her i sognene på vores hjemmeside: www.1234kirker.dk Pastoratet har i øvrigt sin egen side på facebook, - søg under Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne, og bliv venner med os.
Kontaktoplysninger Sognepræst Andreas Norbjerg Ørslev præstegård Ørslev Hovedgade 2 4200 Slagelse Tlf. 58 26 70 50 Mail: andno@km.dk Træffes bedst på hverdage, undtagen mandag, som er fridag. Graver Graverfunktionen varetages i hele pastoratet af Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning, der kan kontaktes på tlf. 59 51 27 85 eller e-mail: kontor@kalundborgkirkegaard.dk
Sct. Olai Kirkegårdsforvaltning har egen hjemmeside: www.kalundborgkirkegaard.dk
Organist Birger Andersen, tlf. 20 63 48 11 Kirkesanger i Vester Løve Susanne V. Lund, tlf. 28 71 08 02 Kirkesanger i Gierslev Marianne Andersen, tlf. 61 28 25 12 Kirkesanger i Solbjerg Susanne V. Lund, tlf. 28 71 08 02 Kirkesanger i Ørslev Annette Kaae, tlf. 29 89 96 93 Menighedsrådsformand Lena Elisabeth Schiøtt, e-mail: lschiott@email.dk
Kirkeværge Ørslev kirke Tina Maj-Britt Jensen, tlf. 58 26 72 94 Kirkeværge Solbjerg kirke Lise Wichmann-Hansen, tlf. 51 74 10 33 Kirkeværge Gierslev kirke: Henning Nielsen, tlf. 20 29 74 21 Kirkeværge Vester Løve kirke Rasmus V. Pedersen, tlf. 20 21 92 24 Fælles hjemmeside for kirkerne: www.1234kirker.dk
124
KALENDER for Gierslev, Ørslev og Solbjerg sogne Gudstjenester
Arrangementer Ørslev kirke kl. 10.30
JUNI
Søndag d. 3/6, 1. s. e. trin.
Vester Løve kirke kl. 10.30
Søndag d. 10/6, 2. s. e. trin.
Solbjerg kirke kl. 9* *Mogens Hagen
Foredrag om godset Svanholm Tirsdag d. 5. juni kl. 19 i Gierslev sognegård.
Onsdag d. 13/6:
Ørslev kirke kl. 19
Søndag d. 17/6, 3. s. e. trin.
Gierslev kirke kl. 10.30
Søndag d. 24/6, 4. s. e. trin.
Ørslev kirke kl. 10.30
Søndag d. 27/5, Trinitatis søndag JUNI
JULI Søndag d. 1/7, 5. s. e. trin.
Vester Løve kirke kl. 10.30
Søndag d. 8/7, 6. s. e. trin. Vi henviser til højmesse i Tissø pastorat - se dagspressen. Søndag d. 15/7, 7. s. e. trin.
Gierslev kirke kl. 9* *Mogens Hagen
Søndag d. 22/7, 8. s. e. trin. Vi henviser til højmesse i Tissø pastorat - se dagspressen. Søndag d. 29/7, 9. s. e. trin.
Solbjerg kirke kl. 10.30
AUGUST Søndag d. 5/8, 10. s. e. trin.
Gierslev kirke kl. 10.30
Søndag d. 12/8, 11. s. e. trin.
Ørslev kirke kl. 10.30
Søndag d. 19/8, 12. s. e. trin.
Vester Løve kirke kl. 10.30
Søndag d. 26/8, 13. s. e. trin.
Solbjerg kirke kl. 10.30
Konfirmandindskrivnings- aften Tirsdag d. 12. juni kl. 19 i Gierslev sognegård. Fejring af Skt. Hans Lørdag d. 23. juni i Ørslev præstegårdshave fra kl. 18-21.30. Pilgrimsvandring Tirsdag d. 26. juni kl. 19 med start i Ruds Vedby kirke. AUGUST Hyggeklubben mødes Onsdag d. 1. august Onsdag d. 15.august Onsdag d. 29. august Alle gange er fra kl. 14.30 til 17 i Gierslev sognegård.
SEPTEMBER Søndag d. 2/9, 14. s. e. trin.
Gierslev kirke kl. 9* *Mogens Hagen
søndag d. 9/9, 15. s. e. trin. Ørslev kl. 10.30* *Høstgudstjeneste
KIRKEBIL
Det er ikke længere muligt at bestille taxa via kirken til arrangementer og gudstjenester i pastoratet. Dette skyldes, at Franks Taxi, som vi før benyttede er blevet opkøbt af Egons, der ”kun” kører turistfart. Vi henviser til Flextrafik i stedet. Sognepræsten hjælper gerne med vejledning i at bestille en flextur.
Alle gudstjenester er ved sognepræst Andreas Norbjerg, medmindre andet er nævnt. Gudstjenestelisten er udarbejdet af menighedsrådet. Der tages forbehold for ændringer.
Videbæk Bogtrykker A·S
MAJ