Givskud-Gadbjerg Sogne - Nr. 1 - 2020

Page 1

G i VS K U D & G A D B J E R G

KIRKEBLAD

APR · JULI 2020

kirkebladet.nu

1

Festlig fastelavn LÆS MERE SIDE 6

www.sogn.dk/givskud · www.sogn.dk/gadbjerg


2

PRÆSTENS SIDER

GIV DET VIDERE En mælkebøtte begynder i det små med, at et lillebitte frø falder ned fra himlen og slår rod i jorden, og så vokser der en plante frem med blomster og blade. Sådan begyndte kristendommen også med, at et frø faldt ned fra himlen og blev til kød og blod i maven på en pige, der hed Maria. Jul er, at det guddommelige i Jesu skikkelse slog rod i vores verden og blev synlig som én af os. Den Jesus, som blev født i julen, viste i påsken for alvor, hvilket stof han var gjort af. Når det bliver nat, lukker alle mælkebøtter sig sammen og bliver grå i stedet for gule. Sådan var det i verden langfredag, da Guds søn døde på korset. Kristendommen så ud til at skulle forsvinde, før end den endnu var begyndt. Men som morgensolen i maj hver dag får lukkede mælkebøtter til at åbne sig gule mod lyset, sådan var langfredag ikke det sidste, der var at sige om Guds søn. Påskemorgen stod Jesus op fra de døde. Og sådan er kristendom troen på, at Gud er stærkere end døden.

50 dage efter Påske, er det Pinse. Pinse er en højtid, som er svær at forklare for minikonfirmander og konfirmander. Det er en højtid, som handler om ånd - om Helligånd. Og hvordan forklarer man lige det? Det bliver lidt luftigt og svævende med forklaringerne om, at Helligånden satte sig som ildtunger på apostlenes hoveder og fik alle til at tale i tunger. Måske kan man forklare det sådan: Pinse er vidensdeling. Pinse er, at man rækker det, som var værdifuldt for en selv, videre. Pinse er arv og spredning. Det hjertet er fuldt af, løber munden over med. Bevægelsen er os ikke så fremmed igen: Den fodboldglade far taler gerne om fodbold og køber fodboldstøvler til knægten, førend knægten kan gå. Musikelskeren fylder huset eller lejligheden med musik, og synger godnatsange.


3

Nogle bor med bøger fra gulv til loft. »Følg mig«, siger forældrene, og læser om Emil, Pippi, Peddersen og Findus, og hvad de nu alle sammen hedder. Og uanset om man så er til sport, musik eller litteratur, ja, så har man den her indre tilskyndelse til at give det videre. Sådan burde det muligvis også være med det religiøse. Det som giver mening for mig, det som trøster mig, det som giver mit liv håb, mening og retning, det burde man måske også give videre. Som forældre og som bedsteforældre har man pligt til at pakke børnenes værktøjskasse, så de kan møde livet med de fornødne værktøjer.

Pinse er, at man rækker det, som var værdifuldt for en selv, videre.

Herunder også de kristne/religiøse. Men: En blufærdighed og en usikkerhed har sneget sig ind på det moderne menneske. Pinse er ikke, at vi tager os sammen og får opdraget de unge i den kristne tro.

Pinse er, at vi ikke kan lade være. Pinse er, at kristendommens mælkebøtte er blevet hvid og fuld af frø. Pinse er et mægtigt pust, der spreder disse kristendomsfrø ud over alverden.

Arven fra Jesus bliver til Ånd, som ved Ord, apostle og varme hænder bæres ud i verden. Dét, der før var bundet til den ene mælkebøtte, bliver til bevægelse. Til nyt liv. Til ny glæde. Sognepræst Henriette Hauritz Jørgensen

KORMEDLEMMER SØGES 16 JUNI

Kormedlemmer søges til genforeningskoncerten, som afholdes kl. 19.00 - 21.00 i Gadbjerg kirke med efterfølgende kaffe og kage i sognehuset. Alle er velkomne.

Vi synger sange for blandet kor. Repertoiret er bl.a.; Jeg vil værge mit land, Den tapre landsoldat, Jeg ser de bøgelyse øer, Det lyder som et eventyr m.m. Vi starter med prøverne: Tirsdag den 21. april kl. 17.00 - 18.15 i sognehuset i Gadbjerg. Vel mødt


4

MENIGHEDSRÅDET

VALG TIL

Givskud-Gadbjerg Menighedsråd Der skal være valg til menighedsrådet i 2020. Der skal vælges 4 medlemmer i Gadbjerg sogn og 4 medlemmer i Givskud sogn. Medlemmerne vælges for en 2-årig periode. Valget afholdes i 2 omgange. Tirsdag d. 12. maj 2020: Afholdes der orienteringsmøde om valget. Dette afholdes sammen med det årlige orienteringsmøde, hvor der orienteres om seneste regnskab og kommende års budget og planer. Tirsdag d. 15. september 2020: Afholdes der valgforsamling og opstilling. Her gives der igen en orientering om menighedsrådets arbejde, og derefter opstilles en kandidatliste.

Der kan evt. senere udløses afstemningsvalg, hvis der indgives yderligere kandidatlister. Vi håber, at I vil bakke op omkring menighedsrådets arbejde, og tage del i valget til det nye menighedsråd.

KONFIRMATION 2021? Tilmelding til konfirmationsforberedelse i skoleåret 2020/21: Jeg opfordrer til, at man benytter sig af den digitale tilmeldingsmulighed på: www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding På den måde vil jeg hurtigt kunne få et overblik over hvem, der skal konfirmeres næste år. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig konfirmationsforberedelse for næste skoleår. Jeg vil stadig tage ud på skolerne med brev til de kommende konfirmander - i år allerede før sommerferien og der vil blive lavet konfirmandindskrivning i Givskud og Gadbjerg i løbet af august. Sognepræst Henriette Hauritz Jørgensen


DET SKER

AFSLUTNING for minikonfirmanderne 05

Vi mødes til en festlig gudstjeneste kl. 10.30 i Givskud Kirke, hvor minikonfirmanderne deltager. En dejlig optakt til de kommende påskedage.

APR

Efter gudstjenesten Palmesøndag er der mulighed for at følge med ned i Konfirmandstuen, hvor der vil være lidt mad. Vi serverer »bibel-buffet« og børnene får diplom for at have gået til minikonfirmand.

Sogneaften

FULDMAGT TIL LIV 21 APR

Hvad vil det sige at være kristen i en moderne virkelighed? Kan kristendommen overhovedet formuleres på nudansk? Og hvad længes mennesker efter i dag - hvis de endnu længes efter noget?

Iben Krogsdal fortæller om det moderne menneskeliv ud fra en række af sine salmer. Hun vil tale om livets sorger og glæder, magt og afmagt – og om, hvordan kristendommen stadig kan være en kilde til liv og forandring for mennesker i dag. Også selv om mange slet ikke længere opfatter sig selv som troende. Undervejs i foredraget synges en række nye salmer, og der vil blive tid til diskussion. Det sker kl. 19.00 i konfirmandstuen i Givskud. Arrangementet er gratis.

5


6

FASTELAVN

FESTLIG fastelavn Det var en fantastisk festlig dag, hvor kirken var fuld af glade dåbsgæster og udklædte børn. Børnekoret sang både alene og sammen med minikonfirmanderne. Alle var glade, hvilket billederne også tydeligt viser. Selv præsten var »klædt« ud i den kattekongekrone jeg havde vundet i Gadbjerg for bedste udklædning - som præst…

Koncert med HERNING KIRKES DRENGEKOR Herning Kirkes Drengekor er stiftet i 1949 og er et af landets ældste drenge- mandskor. Koret består af omkring 50 drenge og mænd, som næsten alle har sunget i koret MAJ siden de i 3. klasse blev optaget i korets forskole. For mange af de unge sangere er årene i drengekoret begyndelsen på et professionelt musikerliv som enten sanger, instrumentalist eller underviser.

19

Nu er der en fantastisk mulighed for at høre dem i Gadbjerg Kirke, hvor de giver koncert kl. 19.30. Billetter kan købes til 100 kr. pr. stk. ved henvendelse til Annette Sinkjær på 25667861 eller aesinkjaer@gmail.com


DET SKER

GUDSTJENESTE I RIBE Sammen med Randbøl-Nørup menighedsråd har Givskud-Gadbjerg menighedsråd arrangeret en tur til Ribe for at deltage i åbningsgudstjenesten kl. 15.00 for Folkemødet i Ribe, som finder sted fra den 21.-24. maj.

21 MAJ

Vi kører i bus til Ribe og samler op ved Givskud Kirke, Gadbjerg Sognehus, Nørup Kirke og Randbøl Kirke. Vi samler op ved Givskud Kirke kl. 12.00 og ved Gadbjerg Sognehus kl. 12.10. Derefter kører vi til Nørup, hvor vi samler op kl. 12.20 og videre til Randbøl, hvor vi samler op kl. 12.30. Så går turen til Ribe. Undervejs gør vi holdt og får en kop kaffe et sted. Vi regner med at køre fra Ribe ca. kl. 16.45. Selve busturen er gratis, men der er en betaling på 50 kr. til kaffen, som betales i bussen. Der vil komme nærmere information om betaling og tilmelding på et senere tidspunkt på opslag i Givskud og Gadbjerg.

Arr. Randbøl-Nørup Menighedsråd og Givskud-Gadbjerg Menighedsråd

SANGEN genforener 2020 16 JUNI

Foredragskoncert med Lejlighedskoret Givskud/ Gadbjerg i Gadbjerg Kirke kl. 19.00. Korleder og pianist Alfred Claus Nissen-Wærnskjold. Historiker og lærer Jacob de Neergaard.

Kom i national romantisk stemning og syng med på gamle danske sange. Sange som er grundstoffet i den danske sangskat og vores kulturhistoriske DNA. Hør en spændende beretning i billeder og lyd fortalt af Jacob de Neergaard og Lejlighedskoret Givskud/Gadbjerg. Fri entre. Efter koncerten er der kaffe og kage i Sognehuset.

7


8

KONFIRMATION

KONFIRMATION 2020 Den 3. maj kl. 10.00 konfirmeres følgende i Givskud Kirke: • Anders Gjelstrup Madsen, Hovvejen 8, 7323 Give • Jeppe Barslund Bæk Nielsen, Hovvejen 6, 7323 Give • Malthe Emil Panduro Andersen, Østervang 1, 7323 Give • Daniel Michael Lynnerup, Præstevejen 18, 7323 Give • Mike Ray Jensen, Anlægsstien 14, 7323 Give • Lærke Emborg, Østerhovedvej 51, 7323 Give • Signe Bødskov Lauritsen, Hvejselvej 8, 7323 Give • Eline Bødskov Lauritsen, Hvejselvej 8, 7323 Give • Malou Reinholt, Søndergårdvej 17, 7323 Give • Kristine Tving Bruun, Engmarksvej 2, 7323 Give • Rebekka Moll Grøngaard, Præstevejen 12, 7323 Give • Philippha Robyn Dawn Nygaard Kristensen, Vejlevej 122, 7323 Give Den 10. maj kl. 10.00 konfirmeres følgende i Gadbjerg Kirke: • Mathilde Norup Madsen, Refshaven 85, 7321 Gadbjerg • Simone Aagaard Thomsen, Bredsten Landevej 22, 7321 Gadbjerg • Hannah Lisa Dahl, Tøsby Mosevej 3, 7321 Gadbjerg • Isaac Skov Kjærgaard, Førstballevej 48, 7321 Gadbjerg • Tobias Thornvig Pedersen, Tjørneparken 20, 7321 Gadbjerg • Viktor Bæk Blom Mikkelsen, Refshaven 36, 7321 Gadbjerg • Aske Have Dohn, Sejersmosevej 1, 7321 Gadbjerg • Thomas Skov Kristensen, Klausholmvej 8, 7321 Gadbjerg • Jonas Elsborg Frederiksen, Engvej 33, 7321 Gadbjerg

KOMMENDE konfirmationsdatoer 2021: Givskud 2. maj | Gadbjerg 9. maj 2022: Givskud 1. maj | Gadbjerg 8. maj 2023: Givskud 7. maj | Gadbjerg 14. maj Der er konfirmation i Givskud 1. søndag i maj og i Gadbjerg 2. søndag i maj.


DET SKER

SANKT HANS aften i Givskud 23 JUNI

Vi mødes ved spejderhytten kl. 19.30, hvor vi samles om bålet med båltaler og sange. Kl. 20.00 vil bålet blive tændt. Spejderne sælger kaffe, kage, sodavand og øl. KFUM Spejderne & Givskud-Gadbjerg Menighedsråd

SOGNEUDFLUGT 2020 10

Efter i flere år at have kørt mod nord, syd eller vest, går turen denne gang lidt østover, nemlig til Middelfart. Her JUNI vil vi besøge CLAY Keramikmuseum Danmark, som blandt andet rummer Royal Copenhagen Samlingen og andet skøn keramik og porcelæn. Som sædvanligt, skal vi spise middag undervejs, besøge en kirke og drikke vores eftermiddagskaffe. De nærmere detaljer vil blive offentliggjort senere sammen med oplysninger om endelig tilmelding. Vi ved, at vi samler op ved Givskud Kirke kl. 8.30 og kører til Gadbjerg Sognehus. Kl. 8.45 er der kaffe og rundstykke til alle. Kl. 9.15 kører vi mod Middelfart. Vi forventer at være hjemme senest kl. 18.00. Prisen for turen er 250 kr.

9


10 DET SKER

LÆSEKREDSEN I GIVSKUD 30 APR

Kredsen mødes den sidste torsdag i måneden kl. 19.30 med undtagelse af december og juni-juli. Mødestedet har helt fra starten været konfirmandstuen på Søndergårdvej 16, og da vi på starttidspunktet skrev 2010 kan vi fejre 10 års jubilæum i år.

Læsestoffet har i løbet af disse år været cirka 65 titler af både ældre og nyere litteratur i forskellige genrer såsom romaner, erindringer, historiske bøger og digte, alt efter hvad deltagerne har ønsket. Der kan være ventetid på især de værker, der er meget oppe i tiden, da der er mange læsekredse ud over landet. Deltagerne skiftes til at holde et oplæg af helt valgfrit omfang til samtale om den aktuelle bog. Ligeledes skiftes vi til at medbringe brød til kaffen, der brygges i køkkenet, hvorimod oplægsholderen har førsteret til at vælge, hvilken sang eller salme, aftenen skal begynde og slutte med. I øjeblikket er vi 14 kvinder og en mand, som kan bevidne et forløb, der kan være både livligt, spændende, skarpt og berigende. KTC

Deadline

BLAD

Præstens

FERIE

Sidste frist for aflevering af materiale til kirkebladet er mandag den 25. maj 2020. Materiale sendes til hhjo@km.dk eller afleveres på Søndergårdvej 16, Givskud

Præsten holder ferie fra den 14. april til og med den 20. april. Jakob Legarth afløser og kan træffes på tlf. 75738001 og mail jale@km.dk Præsten holder sommerferie fra den 20. juli til og med den 9. august. Fra den 20. juli til den 2. august kan henvendelse ske til Christina Munk Storm i Randbøl-Nørup Pastorat, som kan træffes på tlf. 75883313 eller

mail cmr@km.dk. Fra den 3. august til den 9. august kan henvendelse ske til Jakob Legarth. Præsten holder fri den 19.-21. juni, hvor henvendelse kan ske til Christina Munk Storm i Randbøl.


ADRESSER

SIDENSIDST

DØBTE GIVSKUD KIRKE 23.02 Dirch Dahl Skovbjerg GADBJERG KIRKE 05.01 Isaac Skov Kjærgaard DØDE OG BEGRAVEDE GIVSKUD SOGN

08.11 Flemming Duedahl Knudsen 12.11 Joan Mariann Algreen Rasmussen 21.11 E. Johannes G. Vemmelund 13.12 Frida Utoft Pedersen 27.12 Ulla Engelke Englev Svendsen 06.02 Erna Sørensen 08.02 Henny Voldby 17.02 Ellen Jørgensen GADBJERG SOGN 24.11 Gerda Marie Nielsen 15.12 Karl Aage Edvardsen 17.12 Else Margrethe Nielsen 12.01 Anders Egstrøm Hansen 22.01 Thorkild Jørgensen

KONTAKT

kirkens ansatte

Sognepræst Henriette Hauritz Jørgensen, Søndergårdvej 16, Givskud, 7323 Give. Mail: hhjo@km.dk Træffes i præsteboligen efter aftale eller på tlf. 7573 0010 på hverdage. Dog ikke mandag, som er den ugentlige fridag. Graver / kirketjener ved Givskud Kirke Anette Rahbek Hansen træffes på tlf. 7573 0215 / 2128 6756. Mail: givskudkirkegaard@gmail.com Graver / kirketjener ved Gadbjerg Kirke Martin Vestergaard Larsen, tlf. 7587 6453 / 2041 6453. Mail: gadbjergkirkegaard@mail.tele.dk Begge gravere har fri om mandagen. Graverne træffes på telefonen tirsdag-torsdag ml. 7-15, fredag ml. 7-12. Menighedsrådsformand for Givskud-Gadbjerg Annette Kyllersbeck Sinkjær, Hærvejen 167, Givskud, 7323 Give. Tlf. 2566 7861. Mail: aesinkjaer@gmail.com Kirkeværge for Givskud og Gadbjerg kirker Ingelise Oline Ibsen, Egelunden 3, Givskud, 7323 Give. Tlf. 2941 0156 · Mail: lise.lynge@mail.dk PRAKTISKE OPLYSNINGER Fødsler: Registreres automatisk på baggrund af jordemoderens anmeldelse. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved senest 14 dage efter fødslen at udfylde en omsorgs- og ansvars­erklæring, som findes på www.borger.dk. Navngivning og navneændring skal ske digitalt på www.borger.dk. Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Ønsker man barnet døbt, skal der rettes henvendelse til sognepræsten, for aftale om dato for dåben. Vielse: Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Attesten må maks. være 4 måneder gammel ved vielsen. Tidspunkt for vielse aftales med sognepræsten. Dødsfald: Meddeles til sognepræsten. Tidspunkt for begravelse eller bisættelse aftales med sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet.

11


ID-nr.: 46879

GUDSTJENESTER DATO

KIRKEÅRET

GIVSKUD

5. april

Palmesøndag

10.30

GADBJERG

9. april

Skærtorsdag

Ingen

19.00 2)

10. april

Langfredag

10.30 3)

Ingen

12. april

Påskedag

9.00

10.30

13. april

2. Påskedag

10.30

Ingen

19. april

1. s. e. påske

Ingen

26. april

2. s. e. påske

10.30

Ingen

3. maj

3. s. e. påske

10.00 Konfirmation

Ingen

8. maj

St. Bededag

10.30

Ingen

10. maj

4. s. e. påske

Ingen

10.00 Konfirmation

17. maj

5. s. e. påske

Ingen

10.30 MB

21. maj

Kr. Himmelfart

24. maj

6. s. e. påske

10.30

Ingen

31. maj

Pinsedag

10.30

9.00

1. juni

2. Pinsedag

Ingen

10.30

7. juni

Trinitatis søndag

10.30

9.00 10.30

9.00

1)

9.00 JL

Der er ingen gudstjeneste i pastoratet 4)

14. juni

1. s. e. trin.

9.00

21. juni

2. s. e. trin.

Ingen

28. juni

3. s. e. trin.

10.30

Ingen

5. juli

4. s. e. trin.

Ingen

10.30

12. juli

5. s. e. trin.

10.30

Ingen

19. juli

6. s. e. trin.

Ingen

10.30

26. juli

7. s. e. trin.

2. august

8. s. e. trin.

9. august

9. s. e. trin.

9.00 JL Ingen 9.00 JL

9.00 CMS

Ingen 10.30 CMS Ingen

1) Afslutning for minikonfirmander. Se nærmere i bladet. 2) Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på en kop kaffe i Sognehuset 3) Liturgisk gudstjeneste, uden prædiken. 4) Vi tager til gudstjeneste i Ribe. Se nærmere i bladet. For dem, der ikke tager med til Ribe, er der bl.a. mulighed for gudstjeneste i Ringive-Langelund-Lindeballe Pastorat.

JL: Jakob Legarth, Ringive-Langelund-Lindeballe | MB: Maria Baungaard, Mørke | CMS: Christina Munk Storm

183


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.