2 minute read
Bibelfortælling for de små
Bibelfortælling 13 for de små - og de store, som måske kan læse højt (fortsat fra sidste kirkeblad)
Kære alle I - som er de lidt mindre sognebørn - og jeres far og mor, eller hvem der nu læser for jer! Nu er vi tilbage igen!
I skal ikke snydes for jeres historie her i kirkebladet, bare fordi hele verden har været vendt på hovedet i over to måneder.
Kan I huske, hvor vi var kommet til? Jo! Det er rigtigt, vi var kommet dertil, hvor Jakob - den snydetamp - kom tilbage for at slå sig ned i sit gamle land. Han sluttede fred med sin bror Esau, som han havde snydt så slemt.
Nu var det Jakob, der havde magten. Han havde endda fået et nyt navn af Gud. Nu hed han Israel og hele landet skulle kaldes Israel efter ham.
I husker også, at Jakob fik 12 sønner sammen med sine to koner, Lea og Rakel. Disse 12 sønner bliver nu stamfædre - en slags klanledere - for hele det israelitiske folk.
Det er ligesom med vores land, Danmark. Det har fået navn efter en konge, som hed Dan. Her i Danmark er vi også flere forskellige "stammer". For eksempel, vendelboer, thyboer, himmerlændinge, molboer, østjyder, sønderjyder, fynboer, langelændere, sjællændere, lollikker, falstringer, ...... og selvfølgelig os vestjyder, som er den bedste af alle Danmarks stammer.
Nu var det sådan, at der var én af sønnerne, som Jakob syntes bedst om. Det var den yngste. Han hed Josef. Det er ikke godt, hvis en forælder kan li´ et af sine børn mere end de andre. Det kommer der ikke noget godt ud af. Det gjorde der heller ikke for Jakob og hans andre sønner.
Jakob forkælede Josef frem for de andre. Han fik det fineste tøj, alt hvad han pegede på, og han kunne bare gøre, som han ville. Han skulle ikke arbejde som de andre. Jakob var øm over han. Der måtte ikke ske ham noget.
Josef kunne ikke skjule, at han godt vidste, at han var noget helt særligt. Han blev en rigtig blærerøv. Det blev hans brødre meget trætte af. De var både misundelige, vrede og kede af det, fordi de følte sig overset af deres far.
Så en dag, da de 11 brødre var ude på græsgangene og vogtede dyrene, kom Josef for at besøge dem.
Nogle af brødrene besluttede, at nu kunne det være nok. De ville slå ham ihjel. Men de enedes dog om at tage ham til fange og i stedet for sælge ham til slavemarkedet i Egypten. De solgte ham til nogle købmænd, som kom forbi med deres karavane.
De havde taget Josefs fine frakke, flænset den i stykker og smurt den ind i dyreblod. Så ville de lyve for deres far Jakob, når de kom hjem til aften, og sige at Josef var blevet overfaldet og ædt af et vildt dyr... ”vi fandt hans fine tøj sådan her!” ... Hvad skete der så? (fortsættes i næste kirkeblad)