. RIPEN S
SIG
OCESI DI
10
Ribe Stiftsnyt S SI
JUNI · JULI · AUGUST · 2013
UM . ILL
NR. 10 . 9. ÅRGANG
Nye gudstjenesteformer
Af Biskop Elisabeth Dons Christensen
Hvor 2 eller 3 eller 300 er forsamlede i Jesu Kristi navn
Svarene er mangfoldige. Men de er altid knyttet til det der skete påskedag og pinsedag. De to disciple slog som bekendt følge med en fremmed. Han kunne udlægge og forklare alt det, der var sket, men først da de sad ved aftensmåltidet og den fremmede brød brødet og velsignede det, genkendte de ham: Det var den korsfæstede og opstandne frelser, der var hos dem igen (Lukas kap.24). Så ét er sikkert: I gudstje2
nesten kan vi møde Kristus og få forklaret og forkyndt noget af alt det med Gud og os, som vi ikke forstår. Nogle lægger mere vægt på, at det er
“
Hvad er en gudstjeneste egentlig for noget? Det har mennesker ofte spurgt mig om. Og så kan man sagtens forvikle sig ind i en hel masse teologiske forklaringer og overvejelser, for selvfølgelig har man diskuteret det på kryds og tværs i kirken helt siden de to første disciple fortumlede, fortabte og forskrækkede over alt det, kvinderne ude ved Jesu grav havde oplevet påskemorgen, vandrede til Emmaus senere samme dag.
Så ét er sikkert: I gudstjenesten kan vi møde Kristus og få forklaret og forkyndt noget af alt det med Gud og os, som vi ikke forstår.
Gud, der bøjer sig mod jorden og tjener os, akkurat som Guds søn bøjede sig og gik i døden for os. Andre lægger vægt på, at det er os, der tjener Gud med lovsang og tak, for Guds store gerninger. Og derfor bøjer vi os også, folder vore hænder og lægger os på knæ ved alterskranken. Atter andre definerer gudstjenesten som en »Guds Riges dykkerklokke«,
som momentvis sænkes ned over menighedens hoveder, akkurat som det hedder i flere af de Grundtvigs salmer, der direkte sigter på gudstjenesten, bl. a.: »Jeg ved et lille Himmerig« og »Midt i blandt os er Guds rige«. Så er der de, der mere ser gudstjenesten som et drama. En kamp mellem liv og død, lys og mørke. Og midt i den kamp kan vi som en slags Kristi stridsmænd følge ham op ad kirkegulvet og fra prædikestol, ved døbefont og alterbord få at vide, at Gud ved sin søn har vundet kampen mod død og mørke for os. En gang for alle. Men alle i vores evangelisk-lutherske kirke er enige om, at gudstjenesten deltager man i. Den overværer man ikke. Det er pinsedagerfaringen, der er medtænkt her, for Helligåndens ildtunger ramte som bekendt hver enkelt discipels tunge. Derfor må vi alle hver især og sammen lovsynge, bede og bekende. Om vi så er to eller tre el-
Biskop Elisabeth Dons Christensen
Gudstjenesten er alfa og omega for kirken ler 300 til stede. Men uanset, hvordan vi definerer og ser på gudstjenesten, så kan vi der modtage tilgivelse for det, vi gjorde, som vi ikke skulle have gjort eller for det, vi ikke gjorde, som vi skulle have gjort. Så jo, gudstjenesten er alfa og omega for kirken. Uanset om vi helt enige om definitionen af, hvad en »rigtig« gudstjeneste er. Men hvordan får vi formidlet, at gudstjenesten er stedet, hvor vi møder Gud ind i en moderne og fortravlet tid? Hvordan får vi revitaliseret gudstjenesten? Hvordan får vi mennesker til at føle sig hjemme i den, som deltagere? Hvad er kernedelene i gudstjenesten? Og hvad kan man med sindsro ændre på? Det er nøglespørgsmål. Derfor har vi i Ribe Stift nedsat et gudstjenestefornyelsesudvalg. Udvalgets mål er i dialog med stiftets menighedsråd og ansatte at blive både videns- og inspirationsbank for gudstjenestelivet i Ribe Stift. Jeg kan derfor også kun opfordre til, at de menighedsråd, der har lyst og overskud til at være medtænkere i dette arbejde selv opretter et gudstjenesteudvalg, så gudstjenestelivet får al den fokus, det fortjener. 3
Af Henrik Skov-Pedersen, sognepræst i Vejen-Læborg
Søndagsgudstjenesten - selv en diamant kan miste glans En diamant er dyrebar. Men uden slibninger blot en kedelig sten. Det er de mange slebne facetter, der gør diamanten smuk. Men selv en sleben diamant suger fedt og snavs til sig. Derfor skal den til stadighed renses. Gør man ikke det, så kan selv en diamant miste både glans og appel. Som en diamant er gudstjenesten igennem generationer blevet slebet til. Den er dyrebar og fyldt med facetter, hvor lyset fra Gud brydes. Men også gudstjenesten kan blive støvet og miste skønhed, hvis vi ikke fortsat sliber og renser. Gudstjenesten under forandring Ved siden af søndagsgudstjenesten blomstrer nye gudstjenesteformer frem i dag. Og flere og flere steder arbejdes der også med fornyelse i forhold til søndagsgudstjenesten. Det handler ikke så meget om markante ændringer af gudstjenestens ritual 4
men derimod om nærvær i gudstjenesten. Medejerskab Det er en grundlæggende evangelisk-luthersk tanke, at gudstjenesten er menighedens – ikke præstens! Luther betonede menighedens delagtighed i gudstjenesten, hvilket bl.a. kom til udtryk i at salmesangen skulle være menighedssang. En af måderne, der i dag arbejdes med nærvær i gudstjenesten er gennem en videreudvikling af tanken om menighedens medejerskab. De svenske brødre Martin og Fredrik Modéus er som biskop og præst gået denne vej. Én af deres grundtanker er, at give gudstjenesten tilbage til menigheden. Gennem større delagtighed i såvel planlægning af gudstjenesten som aktivt involvering. Og der er mange muligheder. Lige fra den enkle model med f.eks. et blom-
sterlaug til den forkromede løsning med gudstjenesteværter, prædikengrupper, lægmandslæsere osv. Medejerskab er ikke de vises sten, men én måde at arbejde med nærvær i gudstjenesten. Et arbejde som må ske ud fra et oprigtigt ønske om at rumme mennesker i al vores forskellighed. Uanset om man ønsker delagtighed eller ej. Fleksibilitet Luther var selv yderst tilbageholdende med at give faste anvisninger på én gudstjenesteform. Han skrev selv om gudstjenesten i Wittenberg. Men hørte gerne om andre, der havde andre måder at fejre gudstjeneste på. Og folkekirkens gudstjenesteordning er da også åben for variationer. Og at arbejde med variationer – og måske også en øget forskellighed – kan være en måde, hvorpå vi lokalt kan arbejde med nærvær. Det er vel tænke-
ligt, at lyset fra Gud kan brydes forskelligt i søndagsgudstjenestens diamant. Levende nærvær Gudstjenesten må aldrig blive til teater. Gudstjenesten er ikke præstens stand-up-show og kirkegængere ikke tilskuere. Gudstjeneste er fælles nærvær. Gudstjenesten er den levende nærværende menigheds møde med en levende Gud. Og ligesom salmesangen dør, når man tror, at det er de andre eller koret, der klarer sangen – sådan dør liturgien og ritualet af at blive oplæst fra en bog. Når salmesang bliver fællessang og når liturgi får krop og nærvær, da kan vi opleve at fedtet på diamanten forsvinder,
skønheden kommer frem og lyset fra Gud brydes på ny.
et enkelt, billedrigt, forståeligt og nutidigt sprog?
Nutidig tradition Der er ingen tvivl om, at hverdagens sprog er vokset fra kirkens sprog. Det vil være trist om kirkens sprog blev lige så fladt og popsmart, som det kan opleves i dagligdagen. Gudstjenesten må også i sproget gerne have diamantens skønhed – så vi også på den måde fornemmer, at vi kommer ind i et stort rum. De, der er kendt med kirkens tradition, hører i kirkens traditionelle sprog denne skønhed. Mens andre fremmedgøres af det. Men er det ikke muligt åbne for kirkens sprog og få glans og måske nye facetter i diamanten ved også at tale i
Søndagsgudstjenesten – en slebet diamant! I generationer er Guds lys blevet brudt i alle retninger og farver søndagsgudstjenestens diamant. Vi skal ikke skabe lyset! Men vi skal rense – og nogle gange måske også slibe en ny facet! Diamanten er for kostbar til at vi lader være! (Under »Udvalg for gudstjenestefornyelse« på Ribe Stifts hjemmeside kan der læses mere om gudstjenesten og gudstjenestefornyelse – også om kirkemusikkens afgørende betydning for den gudstjenestelige diamant!)
Som en diamant er gudstjenesten igennem generationer blevet slebet til. Foto: Christian Roar Pedersen
5
Af Hasse N. Jørgensen, provst i Malt
Gudstjenestefornyelse Biskoppen nedsatte i slutningen af 2011 et udvalg, der skal se nærmere på gudstjenestefornyelse i Ribe Stift. Dette tiltag kom i forlængelse af stiftets vision. Som tovholder blev udpeget provst Hasse N. Jørgensen, Askov. Udvalgets medlemmer er: Sognepræst Kirsten K. Sønderby, Bryndum, sognepræst Arne Mårup, Hjerting, sognepræst Steen Frøjk Søvndal, Grindsted, sognepræst Henrik Skov Pedersen, Vejen, organist Janne Roager, MaltFolding, og menighedsrådsmedlemmer Marie Christensen, Bryndum og Kamma Nielsen, Grindsted.
6
Udvalgets mål med arbejdet omkring gudstjenestefornyelse er formuleret som »Refleksion, inspiration og implikation«. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er hensigten med udvalget, at dette fungerer som en gruppe af smagsdommere eller retningsgivere for sognene i Ribe Stift. Udvalgets intention er således at skabe overblik over, hvad der rent foregår at tiltag omkring gudstjenesten. Denne viden kan efterfølgende udmønte sig som inspiration på mange områder og mange niveauer. Bl.a. kan man fore-
stille sig netbaserede »håndbøger« – via stiftets hjemmeside – til gensidig inspiration. Alle behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken og det varme vand. Det er en indsigt og erfaring som man kan dele. Og dermed også drøfte, videreudvikle og som nævnt reflektere over.
evangelisk-luthersk gudstjeneste. Linket vil i det hele taget fremover være det sted, hvor man kan orientere sig om udvalgets arbejde, læse artikler der bl.a. fortæller om erfaringer med f.eks. inspiration fra den svenske præst, Fredrik Modeus og meget andet. I skrivende stund (midten af april) har vi netop udsendt et spørgeskema til alle stiftets præster og organister. Vi håber, at man vil tage sig tid til at besvare dette og returnere det inden udgangen af maj. Det vil kunne give et spændende indblik i den bredde man forsøger sig med omkring liturgi, musik og salmer. Med alt hvad dette måtte indebære af forskellighed. Måske nogen arbejder med det visuelle i gudstjenesten, med kirkeårets farver, med rytmisk musik, med kor og andres medvirken.
Derfor kan man også finde en artikel på »vores link« om gudstjenestefornyelse på stiftets hjemmeside der diskuterer, hvad man egentlig forstår ved en
Det er i øvrigt tanken, at udvalget senere vil rette henvendelse til en række sogne med henblik på, at man fortæller om sine erfaringer med en artikel eller en video, der kan lægges ud på hjemmesiden. Til inspiration og refleksion!
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT
RIBE STIFTSNYTS REDAKTION
Ribe Domprovsti
Vilslev-Hunderup
Elisabeth Dons Christensen
Sognepræst Arendse Dyssel er meddelt afsked efter
- ansvarshavende
ansøgning med udgangen af juli måned 2013. Malt Provsti
Vejen-Læborg Pia Haaning Lorenzen er ansat i en stilling som sognepræst fra den 15. marts 2013.
Orla Duedahl Charlotte Locht Birgitte Hausted Karl Lund
Varde Provsti
Henne-Lønne Pernille Lydeking Svenningsen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. marts 2013.
Simon Talbo Linneberg Stubkjær Stiftskontorchef Elisabeth Aggerbeck
Hodde-Tistrup Thea Laukamp Nielsen er ansat som vikar i perioden 1. maj – 31. august 2013 under sognepræst Lars Bom Nielsen udstationering som feltpræst. Skjern Provsti
Tarm Sognepræst Svend Mikkelsen Nygaard er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af juni måned 2013.
Ringkøbing Provsti
Stadil og Vedersø Leise Christensen er ansat som ulønnet hjælpepræst fra den 1. marts 2013.
Grene Provsti
Randbøl Sognepræst Kristian Bøcker er ansat i Jelling Pastorat fra den 15. april 2013. Vorbasse-Skjoldbjerg Sognepræst Susanne Østbjerg har barselsorlov i perioden 24. juni – 10. november 2013. Orloven kan forlænges.
Tønder Provsti
Skærbæk Andreas Buur Melchiorsen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. maj 2013.
7
SPIDSEN
Af Vibeke Mose, kontaktperson for Tarm menighedsråd
Nye gudstjenesteformer Jeg holder lige en pause i MU-samtaler, ansættelseskontrakter og budgetlægning og siger tak for udfordringen til at udtrykke mine tanker omkring fornyelse af gudstjenesten. Højmessen er i sin klassiske form meget smuk. Personligt finder jeg en tryghed og ro i genkendeligheden af liturgi, tekst og musik, men må jo samtidig erkende at denne form ikke er særlig familievenlig. Og jeg kunne godt tænke mig at få yngre årgange ind i kirkerne. I Tarm Sogn har vi stor succes med salmesang for de mindste. Når vi målretter vores aktiviteter, ja, så er der stor søgning til kirken. Og hvis målet er at få inddraget et yngre
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
klientel i kirken i højmessen, ja så må vi nok tage den klassiske form op til revision. Målet kunne være en mere mangfoldig kirke og midlet kunne være gudstjenester af forskellig karakter. Jeg kommer ofte i Sofiemyr Kirke i udkanten af Oslo og finder stor inspiration i gudstjenesteformen. Kirken er fyldt. Både menighed i alle aldre og professionelle, er inddraget. Musikken veksler mellem klassiske og rytmiske toner. Der er ingen frygt for brug af moderne digitale hjælpemidler hverken visuelt eller lydmæssigt. En mangfoldig gudstjenesteform, som fungerer i
kraft af dygtige og professionelle medarbejdere. Et supplement til ovennævnte kunne være stille-gudstjenester i hverdagen. Man kunne også målrette endnu mere. I Hoven Kirke sluttede man eksempelvis jagtsæsonen af med en gudstjeneste, selvfølgelig med jagthornsblæsning som præ- og postludium – masser af mennesker i kirken!
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.
Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk
Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk
Ribe Stiftsnyt