Sdr. Feldings Efterskole 2022-2023

e l o k s r e t f E Sdr. Feldings

2022-2023

Velkommen til årsskriftet 2023 Sat her i forvirringstiden Ungdom, galskab, kraft og ild Tusindvis af søde drømme Li’så mange fare vild Men det er dog muligheden Meget mere end sikkerheden Altid er en slægt på vej Og nu spørger den efter dig.

Første vers af Jens Rosendals poetiske hyldest til ungdommen. Digtet er i sin helhed en af de smukkeste og mest præcise beskrivelser af vanskelighederne ved at være et ungt menneske. Forvirringstiden er jo netop en hovedoverskrift for ungdomstiden.

Forvirring er jo hvad et hvert ungt menneske oplever og må erfare, det er, så at sige, et livsvilkår med galskab, kraft og ild, men også med søde drømme. Muligheden for at fare vild er nærliggende, men netop mulighed er vigtigere end sikkerhed, når en ny slægt er på vej, og den enkelte bliver udfordret af livets mange små og store spørgsmål: - Skal man stræbe efter materialistiske mål?

- Skal man være bange for undergang?

- Hvor finder man det der varer ved og har værdi, men

2

ikke kan købes for penge?

Svarene må erfares personligt.

Jens Rosendal insisterer på, at spørgsmålene kan og skal besvares, men der skal erfaring til og svarene ligger ikke altid lige for. De må erfares personligt, og Rosendal giver os en ledetråd med på vejen.

Svarene ligger gemt i det underfulde, i dybet, i historien, i forholdet mellem ånd og natur, ja i selve skabelsesunderet.

Dér springer kærligheden. Den alene kan få mennesket til at rejse sig og næsten i trods synge med på morgensangen. Måske opdager man da – ganske overraskende – muligheden for i morgensangen at hente styrke til dagens og livets mangeartede krav.

I dette årsskrift kan I ved selvsyn se, mærke, føle og læse jer til hvordan vores skønne unge mennesker udforsker, forsøger sig og undersøger deres liv og deres muligheder.

God læselyst.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul!

Styrke til det store elevfæl es kab Selvom Corona efterhånden er lang tid siden, får den stadig skyld for meget og fra Dansk Ungdoms Fællesråd siges det, at der allerede var en udvikling i gang inden da – nemlig at ikke kun elever, men unge generelt ikke længere har de samme forudsætninger eller overskud til at deltage i store fællesskaber, fordi ungdommen bruger mere og mere isoleret tid foran skærmen. Dette i kombination med en øget præstationspres for 6 ud af 10 unge påvirker selvværdet og giver mistrivsel og gør det svært for de unge at finde sig til rette i det store fællesskab. Heldigvis fortæller undersøgelsen, at 65% af de adspurgte har et godt liv, mens 8% desværre udtrykker, at de slet ikke har et godt liv.

På SFE er det mit meget klare indtryk, at langt de fleste elever er faldet meget godt til og hvis temperaturen skulle måles i forbindelse med deres engagement til Efterskolernes Dag – ja, så vil jeg i al beskeden vurdere, at eleverne har et endog meget godt liv. Sikken en glæde, omfavnelse og smil der blev vist og det store fællesskab var i den grad i centrum og det kunne vore gæster slet ikke undgå at mærke og bemærke og den umiddelbare glæde ved fællesskabet er også væsentlig for den enkelte elev at få med i bagagen og lader omgivelserne smitte med det – og trods mobiltid, fast sengetid og andre husregler, som i nuet kan virke generende, omklamrende og gammeldags, tør jeg godt garantere, at belønningen kommer senere, når denne del af dannelsesrejsen falder på plads for jer.

Jeg er også meget overbevist om, at SFE-elever er garanter for at øge forudsætningerne for og overskuddet til de store fællesskaber og vise alle statistikker, at et efterskoleophold kan være med til at booste og bidrage til det gode og glade ungdomsliv.

På SFE udgør bestyrelse og suppleanter 7 personer.

Heraf er der nu 3 forældre til nuværende elever. Det har vi aldrig oplevet før og jeg tænker bare, at det er helt fantastisk, at der er så stor en forældrerepræsentation, der har lyst til og interesse i at drive og udvikle en fed efterskole i den rette positive retning. Det gør mig glad og stolt. Måske elevforældre-interessen kan smitte og flere kunne være interesseret i at tage del i opgaverne. Vi snakker af og til i bestyrelsen om, at tiden rykker tættere på, at tidligere elever måske snart begynder at banke på til bestyrelsen eller vi begynder at prikke til dem.

Som noget nyt, 3 dage før skolestart, var bestyrelse/ suppleanter og personalet samlet til hyggeligt samvær og en omgang god mad fra vores fremragende køkken. Det var nogle hyggelige timer og vi er ret sikre på, at der er blevet skabt en ny tradition. Årsskiftet er også en glimrende anledning til at fremhæve det meget gode samarbejde med ledelsen og anerkende det yderst værdifulde og store stykke arbejde, som hele medarbejderstaben yder hver især for at tingene må lykkes til alle elevers bedste. Det er jeg stolt over at være en del af – en del af noget større.

De bedste hilsner til alle.

På bestyrelsens vegne Jan Andersen Formand

3

Translokationstale den 24. juni 2023

Jeg lever i mit helt eget eventyr, Hvor intet er umulig, alt ka’ lade sig gøre Hvor mirakler findes og helten aldrig dør,

’Og tiden står stille hver gang jeg er her, yeah Så jeg blir’ ved at vende tilbage.

De sir’ drøm, som skulle du leve for evigt, Og lev, som skulle du dø i dag Og jeg vil rejse jorden rundt, finde skatten baby, Men jeg lover, skibet sejler ikke i nat, baby Det sejler kun når vinden blæser Men alting fryser, hver gang jeg rør hendes læber Og ure tikker mens mit hjerte slår, --Lad være, at tælle hver time, men sørg for at hver time tæller Kære elever Hvert år har det været mit privilegie at præsentere, afslutte og hylde det afgående elevhold. Og hvert år når jeg sidder med billeder, tekster og andre minder foran mig og prøver at skrive mig ind til det, der er karakteristisk for året, bliver jeg varm og godt tilpas inden i.

Indrømmet skal det være, ikke uden kamp og modvind, ikke uden en tåre eller to indimellem, men heller ikke uden humor, latter, koncentration, fokus og en masse gåpåmod.

Der er noget fuldstændig fascinerende og uimodståeligt ved at være sammen med jer, og den ungdom i ejer og besidder. Den energi og den understrøm er fornemmelsen af at være udødelige, at livet som ligger foran jer er uendeligt.

Forstået på den måde, som teksten angiver »De siger drøm, som skulle du leve for evigt og lev som skulle du dø i morgen«.

Lev dit liv, mens du har det. Lev det i stilhed og storm.

Se fuglene letter mod vinden. I modvind ta’r livet sin form.

4

Linjerne siger noget om jer og jeres efterskoleophold.

Der er opdrift i modvinden, derfor letter fugle helst i modvinden. Så når vi har talt om svære og vanskelige ting. Når vi ind imellem har været på kollisionskurs med hinanden, så er det en del af den dannelsesrejse I har været på og fortsat er.

Kan mine vinger bære i modvind? – ja kære elever I er alle klar til at lette.

Naturligvis – fristes man til at sige – er efterskolelivet fyldt med en masse gode oplevelser.

Men disse oplevelser er ikke en selvfølge og de bliver kun gode fordi de er indlejret i en større sammenhæng, delt med de andre på efterskolen.

Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns, siger den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard. Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat, som lige præcis handler om, at man er nødt til at leve livet lige her og nu, – mens det sker. Livet skal ikke følge en særlig plan. Man kan have en plan for sin skolegang eller karriere, som man gerne vil følge, men livet skaber sine egne øjeblikke. Øjeblikke som vi, – gud ske lov, ikke har kontrol over. Øjeblikke som kan være så fyldt med betydning, at vi først bagefter ser, hvor vigtig, netop det specielle øjeblik var.

Man kan ikke planlægge de vigtige ting, som kan forandre et liv, hvis livet vil det anderledes, men man kan være klar til åbent at tage imod. At være mentalt og åndeligt til stede, når det sker.

En fugl har et vingefang, når det skal fange vindens opdrift. Mennesket har et åndefang, når det skal fange livets mangfoldighed.

Når man er på efterskole, så lever man livet forlæns med masser af forskellige indtryk og oplevelser, som får en umiddelbar bearbejdning, men måske ikke en dybere eftertanke. Først bagefter forstår man, at efterskoleop-

holdet ikke kun er gode oplevelser, men i virkeligheden også dannelse og eftertanke. Først bagefter eller baglæns forstår vi en dybere sammenhæng. Baglæns forstår vi at modvinden danner os og styrker os Men jeg er ikke bekymret for jer, – holdet 22/23, – I skal nok få styr på det.

Hver og en af jer, er et lille mirakel fra det sekund I blev født. Det mirakel fødes ind i en helt speciel fortælling, en fortælling som I med årene skal finde jer tilrette I og fortælle videre til jeres børn.

På mange måder, er et efterskoleår, som en fortælling eller en bog man åbner. Man starter med at læse.

Efterhånden som fortællingen udvikler sig, lærer man personerne at kende og man lader sig rive med af hver enkelt persons historie.

Man følger dem i de vanskeligheder og udfordringer, som de kommer igennem, – når kæresten går, for at finde en anden, – når man forelsker sig i to på én gang, – når bogstaverne eller tallene slår knuder, – når far og mor ikke vil det man selv vil.

Og man glædes sammen med dem, når noget lykkes, når begejstringen ingen ende vil tage og man kommer til at holde af dem – alle. Så meget, at det kan være svært at slippe dem igen. Når man sætter bogen på plads i reolen ved man, at de mennesker man kom til at elske og holde af, altid er hos en. Deroppe i reolen Og minderne bliver levende så snart man åbner bogen.

Bogen som afsluttes i dag, er historien om jer. Om det fælles i skabte med hinanden og det fælles i skabte med

os. Alting til det fælles bedste – et fantastisk udtryk – det fælles bedste. Det er også den måde vi skaber samfund på.

Hvis hver enkelt af jer tænker tilbage på de første dage af skoleåret. Prøv at erindre den spænding og nervøsitet I alle havde, og hvor kejtede og anderledes man følte sig i forhold til de andre. Se så på hinanden i dag.

Der er sket meget i løbet af et år. I er vokset, I er modnet og I har leveret varen til en værdig afslutning. Flotte, flotte resultater ved prøverne, og lad mig i den forbindelse erindre jer om, hvordan jeres år startede.

En tydelig og klar forståelse af hinanden og det fællesskab vi har levet i.

Og nu – nu er der en udlængsel i jeres øjne. Vi skal videre og nok er der udfordringer der ude, men i modvinden bliver livet til.

Tak forældre, fordi I havde så stor tillid til os, at i ville sende jeres børn til Sdr. Felding. Tak for opbakning, breve og positive tilkendegivelser, som varmer og styrker os i vores egen fornemmelse af, at være på vej i den rigtige retning. Men også tak for bemærkninger om mangler og justeringer – de er lige så vigtige for os, når vi skal arbejde os hen mod en endnu bedre skole.

Tak til samtlige medarbejdere for en fantastisk indsats i løbet af året Hermed vil jeg gerne afslutte skoleåret 22/23.

5

På efterskole langt fra storbyen

Vi befinder os ude på landet! Sådan rigtig ude på landet..

25 kilometer fra Herning og 19 kilometer fra Skjern ligger vores efterskole, – midt på en mark, – kunne man næsten fristes til at sige.

Med denne lokation føler vi næsten ind imellem at Sdr. Feldings Efterskole udgør »et minisamfund i samfundet«.

På skolen, hvor vi voksne udgør »forældrenes forlængede arm« i mange henseender, bliver vi i løbet af et skoleår både opdragere, mentorer, holdningsdannere, sparringspartnere og elevernes nærmeste voksne.

Dette er et faktum man som forældre, der afleverer sit barn på efterskolen, er nødt til at forholde sig til og handle ud fra. Man kan selvsagt ikke være der og kysse tåren på kinden væk og trøste hver gang livet er svært. Dertil er man ofte for langt væk.

6

Af Sanne Lyby

Da er man nødt til at stole på og have tillid til, at i den efterskoleboble, hvori man har efterladt sit mest værdifulde for en stund, vil der være både trøst, kærlighed og nærvær at hente, – udover opdrag og dannelse.

Elevholdet 22-23 spændte geografisk bredt, nemlig elever fra Nordjylland til Sønderjylland og fra Esbjerg til Bornholm over Sjælland. Så for nogle var følelsen af at være langt væk hjemmefra, eller virkelig langt ude på landet, – både stor og helt forståelig.

Med hele 3 årgange på skolen er aldersspredningen på vores skole ligeledes relativt stor, nemlig mellem 13 og 18 år.

Alle har haft en skolegang, som på forskellig vis, har været præget af faglige udfordring og for rigtig mange har det været rigtig svært at gå i skole.

Når man på denne måde er ramt på sine faglige udfordringer, har det for langt de fleste, stor indflydelse på den personlige selvforståelse og udvikling og de sociale sammenhænge har ofte været udfordret i skolegangen.

Alle elever kommer her med en positiv ordblindetest og er således i den henseende i samme båd.

Alene denne kendsgerning, får mange til at sænke skuldrene og føle sig lidt mere, som en del af en sammenhæng. »Her er vi alle lige«, så at sige, – i hvert fald i faglig sammenhæng.

Men så er lighederne heller ikke større.

Ordblinde er præcis lige så forskellige, som de er mange. Dermed er deres tilgang og deres mod på det faglige arbejde således lige så mangfoldige, som de er i antal.

For nogle skal brugen af it-værktøjer til at læres, imens det for andre er den største selvfølgelighed at bruge disse.

At bruge it-hjælpemidler i den faglige undervisning er et absolut must her på skolen. Det slipper man ikke uden om. Det er nemlig her, man skal finde den hjælp, som skal sikre én i at nå de mål man drømmer om i faglig henseende.

Sdr. Feldings Efterskole vil gerne danne vores unge til livsduelige og socialt bevidste samfundsborgere. De skal lære at se sig selv som en del af en større sammenhæng.

De skal lære at begå sig i livet udenfor efterskolen…imens de er på efterskolen!

Som nævnt kommer de alle med vidt forskellig »bagage« i deres personlige rygsæk. Nogle kommer frit og frejdigt og rejser til og fra efterskolen i tog og busser uden at kny, imens andre er skrækslagne ved tanken om, at transport kan foregå på anden vis en på bagsædet af forældrenes bil. »Der er så dejligt derude på landet«! Sådan starter et kendt eventyr af vores berømte danske digter og forfatter H.C. Andersen, nemlig »Den grimme ælling«.

Og vi er ingenlunde uenige. Vi synes faktisk vi har rigtig meget at tilbyde vores elever med denne geografiske placering af vores skole.

Hvad er det så denne lokation kan tilbyde netop vores elever? Hvad betyder det for vores elever at vi ikke ligger midt i en storby?

Når eleverne en tidlig forårsmorgen kl. 6.45 går morgentur, er det til lyden af fuglefløjt. Når hovedet trænger til ro, er »Gul rute« gennem skovstykket en ideel mulighed.

Når man trænger til en dukkert, ligger Dalgaskanalen lige for enden af boldbanen, hvor eleverne samles og plasker i vand i de lange lyse sensommeraftner. Her forstyrres naboerne (næsten ) ikke af højtalerens musik, når der laves gymnastik eller spilles flag-fodbold på græsplænen.

I vores »minisamfund« kommer vi tæt på hinanden og går man i Dagli’Brugsen, møder man helt sikkert nogle man kender og det er trygt og godt at bevæge sig rundt i området omkring skolen.

Det er på alle måder et trygt og dejligt sted I afleverer jeres børn, når I vælger Sdr. Feldings Efterskole. Det kan godt være det er bøvlet at komme hertil ind i mellem, – især når man kommer med bus eller tog langvejs fra, men også den øvelse modnes de unge ved.

Så samtidig med at den faglige og sociale læring finder sted, er det vores håb, at vores elever finder værdi og ikke mindst tryghed i at være tæt på natur og store vidder med plads til leg, fysisk udfoldelse og oplevelse af årstidernes skiften.

Velkommen til Sdr. Felding.

7

Atog vbestæreyrelforælse dre Af Lisbeth og Brian Tang Thomsen Vi har til sommer været forældre til to børn på Sdr. Feldings Efterskole i 4 år. Det er den bedste investering vi har gjort for vores børn, for hold da op, hvor er de vokset af det – ikke mindst fagligt!

De oplevede succes og forståelse på en måde, som de aldrig har oplevet før, i forhold til deres ordblindhed.

Derfor sagde vi »Ja-tak« til en plads i bestyrelsen. Vi vil gerne være med til at gøre opmærksom på, at der findes en skole her, som gør en stor forskel for unge mennesker med faglige udfordringer.

Det er på en af de måder vi som forældre kan bidrage og give noget tilbage til skolen.

Vi brænder for at hjælpe alle de unge mennesker med at føle succes, en oplevelse af at de faktisk har en plads og er noget værd.

Ved at gå ind i bestyrelsesarbejdet har man fingeren på pulsen. Du kan være med til at forme og udvikle skolen på alle mulige måder. Du kan hjælpe til både med det praktiske, men også med diskussioner om skolens værdier og den slags.

Det er spændende at se, hvordan skolen kører i det daglige, hvilket man får et godt indblik i, ved at sidde i bestyrelsen.

Så kære tidligere, nuværende og kommende forældre.

Kom blot frit frem – eller overvej, om du/I mon kunne have noget at bidrage med i fremtidens bestyrelse på Sdr. Feldings Efterskole.

8

Fokus på t r i v s el – Me & We

Af Cecilie Jensen

I takt med at der er mere og mere snak om, at unge mennesker i Danmark er i dårligere og dårligere trivsel, har vi som efterskole kigget på, hvordan vi kan have ekstra fokus på trivsel – både for den enkelte og for fællesskabet.

Efterskoleforeningen havde i 2021 introduceret kursusforløbet »Me & We« til udvalgte efterskoler, hvor netop »trivsel« var omdrejningspunktet. Dette var der kommet et omfattende og særdeles brugbart materiale ud af, som nu skulle præsenteres for yderligere et antal efterskoler, som undervejs i det kommende skoleår 22/23 skulle teste det på egne skoler.

Så det var med store forventninger, at en flok efterskolelærere drog af sted mod Strib tilbage i marts 2022.

Det hele blev inddraget i skoleåret 22/23 og bestod af øvelser, oplæg og små videoklip. Langt det meste har fungeret virkeligt godt, og det er rigtigt dejligt at have fået et fælles sprog for mange af disse udfordringer. Der er dog også en del af øvelserne, som vi har måttet tage ind og gøre lidt anderledes i forhold til vores elevgruppe og deres læse/stave-vanskeligheder. Øvelserne spænder vidt fra en opstart, hvor det handler om at lære hinanden at kende – over den lidt svære periode, hvor det hele er lidt hårdt – til fokus på afslapning og ens brug af mobiltelefon, samt rigtigt meget om fællesskab og kammeratskab.

En del af øvelserne var noget, som nogle af lærerne kendte til og praktiserede i forvejen, men at have fået dem ind samlet og med et fælles fokus er virkeligt rart.

Vi tror på, at vores unge mennesker vokser og står stærkere efter et år krydret med disse øvelser.

Et nyt værdigrundlag

Sdr. Feldings Efterskole fik ved efterskolens generalforsamling den 29. april 2023 et nyt værdigrundlag.

Bestyrelsen havde igennem længere tid drøftet om det gamle værdigrundlag var tidssvarende og om det sprogligt levede op til de krav om tydelighed og enkelthed, som bestyrelsen efterspurgte.

Tilsvarende havde medarbejdergruppen også ved flere lejligheder efterspurgt et mere præcist værdigrundlag at arbejde under og derfor fandt bestyrelsen og ledelsen det betimeligt at nedsætte et lille udvalg til at udarbejde et forslag til nyt værdigrundlag.

Et lille udvalg blev nedsat og efter et par måneder barslede man med et forslag.

Forslaget blev dels fremlagt på et medarbejderrådsmøde og dels i bestyrelsen og herefter fremlagt til godkendelse ved skolens generalforsamling. Her blev det som sagt godkendt og vedtaget. Det er nu at se på skolens hjemmeside, hvor man kan se den fulde ordlyd.

Tre nye begreber og præciseringer har fundet indpas i værdigrundlaget, dels er det nu beskrevet at skolen bekender sig til det Grundtvig/Kold´ske tankesæt både hvad angår det pædagogisk arbejdsfelt og ikke mindst hvad angår det menneskesyn, som efterskolen herefter træder ind i.

Dybest set har efterskolen lige fra dens start i 2006 i realiteten arbejdet ud fra de principper og har i høj grad set sig, som en del af den tradition, som de fleste efterskoler i Danmark er født af, nemlig det Grundtvig – Kold´ske.

I forlængelse af denne tradition har bestyrelsen og ledelsen ønsket, at åndsfrihed bliver italesat særskilt som et overordnet begreb og hvorunder demokratisk dannelse indordner sig. Åndsfrihed er i disse år blevet et fuldstæn-

dig centralt begreb, fordi det i sit væsen fastholder os i respekten for andres frihed til at tænke, tro og tale. I disse urolige år, hvor alting defineres i sort og hvidt, er åndsfrihed et begreb, som kan tumle mangfoldighed.

Endelig er der naturligvis blevet plads til, at bæredygtighed får sin egen position i værdigrundlaget. Menneskets forvaltning af jorden skal ændre sig. Det ved vi alle og det skal vi som efterskole naturligvis forholde os til.

Der skal undervises, gøres erfaringer og der skal ses og sanses, når vi arbejder med bæredygtighed. Værdien er en ydmyg og ansvarlig tilgang til vores på engang nye og gamle jord.

Efterskolen kan være stolt af det nye værdigrundlag.

Her er linjerne lagt for de næste mange års arbejde for vores ordblinde elever.

9

At skabe en lil e bid af en fælles historie På SFE lægger vi stor vægt på det faglige udbytte af undervisningen og opholdet på efterskolen i det hele taget.

Der er mange faktorer, som spiller ind på udbyttet af læring, ikke mindst oplevelsen af at høre til i et fællesskab og føle sig værdifuld for andre.

Der er mange veje til at nå denne følelse og en af dem, er at skabe fælles oplevelser og dermed fælles historie.

Mange oplever først for alvor følelse af fælles historie, når efterskoleåret er slut, – altså når de ser tilbage på historien. Men undervejs, er det vores opgave at sætte rammerne og skabe fundamentet for de gode, sjove, spændende, fællesskabs-skabende aktiviteter.

En af disse oplevelser i starten af skoleåret 22/23 var »Farveløbet«.

Her fik eleverne og deres kontaktlærere i kontaktgrupperne til opgave at skabe et tema i en bestemt farve til den efterfølgende dyst grupperne imellem og den efterfølgende »Farvefest« i Balladen. Det var utrolig festligt at se, hvordan et farvetema, kunne

10

sætte gang i fantasien og forestillingsevnen hos de enkelte grupper. Hvilken farve knytter sit til hvilket tema, hvilken sportsgren, hvilket land, hvilken årstid, hvilken modegenre???

Alle grupper gik til opgaven med stor kreativitet og engagement og det var et sandt festfyrværkeri af farver, da Balladen stod færdig med langborde og deltagere i alle regnbuens farver.

Her blev skabt en lille bitte bid af den fælles historie.

Hvad kan jeg gøre for at gavne eller glæde andre?

Det er et spørgsmål, som i en tid, hvor vi måske mere har tendens til at kigge indad og ikke udad, nok var værd at fundere lidt over. Og den opgave synes jeg, at vi som efterskole har pligt til at lade være en del af den dannelse, vi skal give vores unge med på vejen.

I en årrække har vi som led i denne opgave, deltaget ved årets »Stafet for livet« i Herning i slutningen af august, – altså kort efter skoleårets opstart.

Det var igen i år vores oplevelse, at eleverne hurtigt fangede, at her var noget vigtigt på spil.

Her kunne man for alvor tale om, at den personlige indsats, har en umiddelbar gavnlig virkning for andre mennesker: »Alle de omgange jeg bevæger mig rundt på banen på stadion, bliver til kontanter direkte i den kasse, som betaler for kræftforskning og støtte til kræftramte og deres familier«.

Det er enkelt og det er indlysende, at det må man yde en indsats for. Og det gjorde vo-

res elever. Endnu engang slog de alle rekorder fra tidligere år og bidrog med så mange omgange at det næsten svarede til at hver elev havde gået en Marathon, – og slog dermed alle tidligere års rekorder.

I dagene op til arrangementet var der travlhed på skolen med at fremstille pynt til vore skyboks på stadion, ligesom der blev fremstillet muleposer og andet merchandise til salg mhp at samle penge til det gode formål.

Forældre bidrog med kage og andet lækkert, som især i den kølige nattetime, faldt i god jord. Men ellers var vejret med os og lysten til at støtte den gode sag stor.

11

Børn og unges tri v sel Temaet er velkendt. Vi hører det næsten dagligt, hvordan børn og unge i Danmark mistrives.

Ikke mindst under Corona-pandemien, blev det italesat, hvorledes børn og unge manglede deres sociale relationer og muligheder for at bevæge sig frit iblandt hinanden.

På efterskolen mærkede vi tydeligt, at eleverne efterfølgende var mærkede af den lange isolation. Flere havde hjemve, flere magtede ikke det sociale liv, som uværgeligt udspiller sig på enhver efterskole, – og flere end ellers gav op, hvis ikke forældrene bukkede under for børnenes hjemvé, inden de selv gjorde. Heldigvis synes Coronafølgerne nu at være lagt bag os og situationen synes at være tilbage til normale tilstande.

Men de unge mistrives angiveligt og det må vi naturligvis som efterskole – og bopæl for de unge over et år eller to – tage alvorligt og være med til at tage hånd om.

Men hvad kan vi? Hvor langt kan vi gå i vores bestræbelser på at hjælpe og støtte en elev i mistrivsel? Hvordan har vi indtil nu grebet det an?

Først og fremmest skal det slås fast: Vi er en skole, – ikke et behandlingssted.

Dernæst tænker jeg, det er vigtigt at få en fælles forståelse for: Hvad vil det sige at mistrives?

Det som mange kalder for mistrivsel, er måske bare en helt normal del af det at være menneske?

Skal man tro på de toneangivende psykoterapeuter og psykologer, så hører triste tanker, følelsen af uformå-

12

en, usikkerhed og manglende svar på spørgsmål som: »Hvem er jeg?« , »Er jeg god nok?«, »Hvad skal jeg med det liv jeg har fået?« ingenlunde sygelige, – det er ganske normalt. Og da især i teenagealderen.

En anden med indgående kendskab til unges tilstand og trivsel, forstander for Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, har skrevet en artikel i bladet »Efterskolen« med titlen: »Stop med at sygeliggøre de unge«. Han mener vi griber det helt forkert an, når vi stiller færre krav, i forsøget på at skåne den unge i såkaldt mistrivsel. Han mener at man herved blot støtter dem i alt det de synes de ikke kan. Vi reducerer i deres skema, vi fritager dem fra det ene og det andet, og vi snakker i timevis om alt det som er svært.

Netop det sidste – igen og igen at tale om problemerne, får ifølge psykoterapeut Pia Callesen ikke problemerne til at gå væk.

Begge beskriver de, hvor vigtigt det er at lytte og give den unge tid til at italesætte det som tynger, men i et begrænset tidsrum, hvorefter det er tid at øve sig på at vende opmærksomheden udad og ikke indad. Vi skal så at sige ikke »dyrke« problemerne, men kortvarigt italesætte med bestemte intervaller for derefter at lukke ned.

Rasmus Meyer beskriver det så enkelt med ordene: »Der er en tid til for følelser og en tid for fag. Klasselokalet eller skolen skal ikke være et terapirum, – det skal være et rum for livsoplysning, som handler om at lære, hvordan jeg forvalter det liv, jeg er blevet givet«.

Der nævnes mange årsager til de unges såkaldte mis­ trivsel og jeg skal ikke her begynde at udrede mulige årsager, men blot tilkendegive, at efterskolen efter min mening, er et helt oplagt sted at søge hen, hvis ungdomslivet er lidt svært. Her er mange hjerter som banker for samme sag og hvis man vil, så er det om noget sted her, man kan få flyttet sit fokus og få løftet blikket op og ud i verden og den fremtid som venter.

Får vi elever på efterskolen, som har behov for særlig indsats, – og det har vi hvert eneste år, – så har vi mulighed for at støtte og hjælpe.

Og både hjem og kommune er ofte en del af en målrettet indsats, som i høj grad gennemføres efter ovennævnte principper, – nemlig frem for alt i troen på og tilliden til, at den unge kan meget mere end de selv – og nogle gange forældrene – tror.

Af Sanne Lyby

Skybrud over Sdr. Fel d i n g

D. 26. august 2022 åbnede himlens sluser sig over Sdr. Feldings Efterskole.

Det er ikke hver dag vi kommer i pressen, men det gjorde vi denne dag, hvor vi ganske vist havde bemærket de mørke skyer, som samlede sig. Men da regnen satte ind, fik vi alle en oplevelse, som vi nok ikke helt havde forventet.

Aldrig havde vi tidligere oplevet regnen vælte ned på denne måde. Skolen er placeret lidt lavt i forhold til naboens mark, så pludselig skyllede vandet ind af døre og sprækker i skolens køkken og kølerum, så her måtte lærere og elever i gang med koste og spande, i forsøget på at få styr på de vandmasser, som stod os om anklerne.

Fra bygningerne væltede gedigne vandfald ned fra hustagene, imens der hurtigt dannede sig søer på fodboldbanerne og de omkringliggende grønne arealer.

Det var både lidt skræmmende og men også lidt facinerende, når naturen sådan »viser tænder« – og hvad gør en flok livsglade efterskoleelever i en sådan situation? Ja, de iklæder sig badetøj og går ombord i vandmasserne.

Brusebad under tagrenderne og glidebaner på græsplænen…og nogle medbragte sågar hårshampo og fik vasket hår i regnen.

Og TV2 midtvest var på pletten og rapporterede fra stedet og vi blev således dagens lokalhistoriske indslag.

13

VM i ishockey for kvinder­ På SFE gør vi en del ud af at følge med i, hvad der rører sig af kulturelle og sportslige begivenheder i og omkring Sdr. Felding og opland.

Vi følger gerne Herning Blue Fox og siger sjældent nejtak, når vi får tilbud om at overvære en spændende ishockeykamp, – eller når FC Midtjylland inviterer ind til fodboldkamp på MC-arena i Herning eller Skjern Håndbold inviterer til kamp.

I sensommeren 2022 lagde Jyske Bank Boxen i Herning is til verdensmesterskaberne i ishockey for kvinder, og den oplevelse synes vi ik­ ke, vi ville gå glip af. Så vi fyldte busserne med glade efterskoleelever, som forinden havde lavet bannere og skilte, så de kunne heppe på deres respektive favorithold til den finalekamp mellem USA og Canada, som vi bl.a. skulle se denne eftermiddag.

Og hvilken oplevelse!

Det blev en virkelig sjov og spændende eftermiddag og aften. Og de elever som forinden ikke havde haft den helt store fidus til ishockey, måtte bøje sig og indrømme, at det her var faktisk mega fedt. Og spillerne fra hhv USA og Canada kvitterede med at bukke, takke og dele lidt ud af deres pucks til nogle af vores elever.

14

Eft- et ehelrskolt centerkøkkenet alt omdrejningspunkt!

Af Malene Ebbesen

Vores mål er nået, når eleverne tør noget mere end det de gjorde til at starte med. Opstarten er altid lidt hård, når eleverne bliver præsenteret for retter, der smager anderledes end de er vant til hjemmefra og nogle af retterne har de måske aldrig hørt om. Det gør en kok glad, helt ind i hjertet, når eleverne fortæller, hvordan de får mod på at smage på tingene! Også ting de ALDRIG havde smagt på derhjemme. Når de fortæller, at deres forældre værdsætter deres valg af efterskole, også på grund af de grænser, vi skubber til i køkkenet.

Det er så vigtigt for os, at eleverne oplever hvordan madens verden kan gøre noget godt for deres krop, deres humør og deres fællesskab. Om ikke andet, så kan de da være fælles om ikke at kunne lide lever

At lære at gøre rent!

Af Helle Kristensen og Benthe Linding

»Område rengøring, – betyder det, at vi skal gøre skolen ren hver dag??« »Tja, det syntes vi faktisk at I skal, for på den måde får I også ejerskab over skolen!« »Jamen jamen….. vi gør jo også vores værelser rent!« »Ja det er rigtig nok, I gør hvad I kan for at ordne jeres værelser pænt til hverdagene, og så fredag morgen, når vi har været rundt og vække jer, med den gladeste »godmorgen« remse, så skal hele værelset gøres rent«. »Og ja, ganske rigtig, der skal også støvsuges under sengen«. »Jamen der ligger mit vasketøj« – siger en elev. »Okay« – er svaret. »Så finder vi en løsning, indtil du har ønsket dig en vasketøjskurv«. »Altså hjemme hos os, er det min mor der gør rent«! »Ja det kan godt være, men nu er din mor jo ikke elev på vores skole, og kan derfor ikke lige hjælpe dig nu, men når du kommer hjem næste gang, så kan du jo hjælpe din mor«.

Altså her på SFE lærer eleverne alt, lige fra rengøring af toilettet, til vinduesvask og samle affald, samle blade, ja størstedelen lærer også at vaske deres tøj nede i vores rummelige vaskekælder. Vi er grundige, når vi tjekker om et værelse eller et område skal godkendes, men eleverne er ikke i tvivl om, at vi holder utrolig meget af dem.

Hvad sker der, hvis man ikke får sit værelse godkendt?

Ja p.t. får man et »X«, og når man har samlet 3 af dem, så belønner vi med en gå tur, ud til den skønneste Svanholm sø, – en dejlig lang gåtur.

Er der noget vi som rengøringsansvarlige også kan lide, så er det alle de gode snakke vi har med eleverne.

Vi bliver brugt, hvis nogle trænger til et knus, en skulder at græde ved, eller hvis der lige skal øves til mundtlig eksamen og vi er rundhåndet med vores »Haribo-

pædagogik«, – vi løber aldrig tør for slikkepinde!

En vigtig remse eleverne høre os sige er: »Det er altid nemmere at holde rent, end at gøre rent.«

15

Vi er flere end I tror...…

Af Sanne Lyby

Man kunne fristes til at tro, at der kommer flere og flere ordblinde børn til end tidligere. Hvorvidt dette er faktuelt eller vi blot er blevet mere opmærksomme eller dygtigere til at teste børn i skolerne er uvist. Men en kendsgerning er det, at mere end 1 ud af 10 børn er ordblinde. I 2021 var 11% af 9. årgang, som forlod den danske folkeskole ordblinde.

Ordblindhed (dysleksi) er medfødt og er den type læsestave-vanskeligheder, hvor man finder de største udfordringer. Ordblindhed skyldes medfødte vanskeligheder ved at koble bogstaver med sproglyde. Ordblindhed har altså ikke noget at gøre med hverken dårlig begavelse, hjerneskade, udviklingsfejl eller dårligt syn / hørelse.

Undervisning af ordblinde i landets skoler, må naturligvis have opmærksomhed rettet på det faktum, at så mange elever slås med denne udfordring.

Vi oplever ganske ofte fortvivlede forældre, hvis børn på mange måder er blevet overset/forsømt i den daglige undervisning i en almindelig skoleklasse. Man kan dårligt laste lærerne, som på landets folkeskoler ikke just har

16

optimale vilkår, for at løfte denne særlige opgave. Med skoleklasser på op til 26 elever – og derudover muligvis utilstrækkelig uddannelse og viden om den form for hjælp og kendskab til hjælpemidler, som ordblinde elever har brug for – ja, da er det næsten dømt til at gå galt.

Efterskoler særligt for ordblinde har dermed en helt oplagt berettigelse.

Når vi får eleverne allerede i 8. årgang har eleverne 2-3 år til at få løftet deres faglige niveau, så de med afgangsbeviset i hånden, kan rejse ud i deres videre uddannelsesliv på lige vilkår med ikke-ordblinde. Én gang om året mødes vi til gymnastikstævne med 5 andre ordblindeefterskoler fra Jylland, som alle har gymnastik som en fællesnævner udover, at alle vores elever er ordblinde.

Når vi oplever, hvordan vores elever så at sige »sænker skuldrene« og paraderne, når de første dag træder ind på efterskolen og erfarer, at »her har alle de samme faglige udfordringer som mig«, – så sker det samme til disse stævner, hvor vores elever står sammen, som repræsentanter fra netop deres skole, men med blikket rettet mod 5-600 andre ligestillede.

Det kan godt være skolerne konkurrerer på det gymnastikmæssige plan, men fælles for alle er: vi er alle ordblinde og vi er flere end du tror!

Men hvorfor??

Af Camilla og Mads

Enbranddagogmedlivredni bål,ng Også i skoleåret 22/23 havde vi besøg af gode undervisere fra Herning Beredskabstjeneste, som på bedste vis uddannede vores elever til at yde førstehjælp på forskellig vis.

Som altid vækker det nogen morskab, når »rollespillene« finder sted, – når kammeraten skal spille skadet eller bevidstløs, eller man skal skynde sig at afgrænse skaden, genoplive en dukke med stød, hjertemassage og kunstigt åndedræt eller fjerne et fremmedlegeme fra luftvejene, – men alvoren indfinder sig som regel undervejs.

Også denne dag blev der »genoplivet« mange dukker og slukket mange ildebrande, således at vi nu alle bevæger os omkring i tryg forvisning om, at samtlige elever vil være i stand til at bidrage, hvis nødsituationen skulle opstå – på skolen eller ude i samfundet.

Som efterskolelærer anno 2023 mø­der man elever, der alle er skolet i at blive målt, vejet og vurderet. De er en del af post-pisa-chokket, der ramte Danmark i 00’erne: her mente landets politikere at finde ud af, at danske unge slet ikke var på omgangshøjde når det handlede om skolefærdigheder såsom dansk, sprog og matematik. Resultatet blev stadig flere og flere test og krav, retningslinjer og mål. Og alt dette afspejler sig i vores unge mennesker i dag.

Blandt andet af den grund er det så vigtigt – og svært – at have et fag som demokrati og dannelse. Her er der ikke nogen statsstyrede fællesmål. Her er der ikke nogen test. Her er der ikke ét rigtigt svar. Her er der ingen karakterer. Vi tager på en rejse sammen, fra august til juli.

Målet kender vi aldrig rigtig, og det kan ændre sig mange gange undervejs. Og hvordan vi når til må­let, ved vi heller aldrig rigtigt. Vi lægger planer og vi har drømme, men der findes utrolig mange veje til målet, og hver år er forskellig fra hinanden.

Det er svært at forholde sig til sådan et fag, når man er formet og skolet til at finde de rigtige svar og score de gode karakterer. Men lige præcis derfor er demokrati og dannelse så vigtig!

Her skal eleverne forholde sig til spørgsmål som »Kan man melde sig ud af samfundet?« »Bør organdonation være et til- eller fravalg?« »Hvad har formet dig til den du er?« Her øver vi os i at tænke, filosofere, diskutere, overveje og summe. Det kan ikke gøres forkert – men det gøres helt sikkert forskelligt fra elev til elev og fra årgang til årgang.

Et fast indslag i faget er pilgrimsvandringer. Også dette er en svær disciplin, for vi går jo bare for at gå! Ofte hører vi på turen: »Hvor skal vi hen?« »Hvornår er vi der?« »Jamen hvorfor???« Det er vanskeligt at gå en ukendt rute i skovene omkring Viborg, i lærerstyret, langsomt tempo – og så bare for at gå!! Men før eller siden så indfinder roen sig (som regel). Og så er der noget næsten magisk over, at stå i en frostklar skov med 28 teenagere og tre ruller chokoladekiks.

17

En sang for livet

I de frie skoler har fællessang altid haft stor betydning.

Her har man igennem langt mere end et århundred kendt til – og følt – værdien ved at synge sammen.

I 1894 udkom den første højskolesangbog og i 2020 udkom den i sin 19. udgave med i alt 601 nye og gamle sange og salmer.

Hvis jeg nu nævner de 5 mest populære danske sange ifølge »danskesange.dk«: - »Danmark nu blunder den lyse nat« - »De smukke unge mennesker« - »Jeg ved en lærkerede« - »Kald det kærlighed« - »Roselil og hendes moder« …så tænker jeg alle læsere helt automatisk har melodierne inde i hovedet.

Det er alle sange fra højskolesangbogen og efterskolesangbogen, – og alle nogen vi kan synge med på. Vi skal bare finde det rette forum at gøre det i.

Og det er måske her vi har udfordringen, – husker vi at finde det forum? Eller går det lige så stille i glemmebogen?

I hvert fald så oplever vi, at vores elever er uvante med at synge, når de starter på skolen, og den usikkerhed dette medfører, gør dem forlegne, usikre og generte overfor deres egen sangstemme.

Og hvad gør en usikker teenager? – de fjoller eller forsøger at gøre sig usynlig. Og så kan man altså ikke synge.

Jeg husker følelsen af at samles i aulaen på min folkeskole hver morgen kl. 8 til morgensang. Alle elever fra alle årgange og deres lærere var fælles om denne start på dagen. Det gav en særlig følelse af samhørighed og jeg er overbevist om, at det var en sund start på skoledagen.

Dette er desværre for længst afskaffet de fleste stede.

Nuvel, det findes måske stadig på en skole hist og her, fordi man er så heldig, at have en skoleleder, som stadig ser værdien heri.

18

Af Sanne Lyby Jeg blev i hvert fald opmuntret og glad helt ind i hjertet, da jeg for nylig havde fornøjelsen af at følge mit barnebarn i skole (0. årgang), fordi der netop denne morgen var morgensang. Og min glæde var ikke mindre, da jeg erfarede at vi skulle synge – »Morgenstund har guld i mund«.

Prøv lige at »smage« på de ord! »Morgenstund har guld i mund« er et gammelt ordsprog helt tilbage fra 1100-tallet, hvor guldet illustrerer solopgangens gyldne stråler og glæden ved livet. Man ser solen stå op med sit orangerøde skin, når man synger det. Man mærker dagen tage sin begyndelse med ord om at være »genfødt ved nattehvile«. Man finder håb for dagen i ønsket om, at selv om vi er små, dog må skinne som himmellys, – små himmellys.

Vi forsømmer noget meget værdifuldt og vigtigt, hvis vi ikke lærer vores børn og unge mennesker disse salmer og sangene fra den danske sangskat.

I skoleåret 22/23 havde vi 2 gange ugentligt besøg af Bodil, som er en dygtig pianist. Med hendes hjælp fik vi sat gang i sangen og forsøget på at bibringe vores elever lidt af glæden ved at synge. Nuvel, »Øde ø« er indiskutabelt stadig den foretrukne sang blandt eleverne, men også andre kan få sangen til at runge, som f.eks. »Giv os lyset tilbage« og »Café måneskin«.

Sidst men ikke mindst, så er det for længst dokumenteret, at det er sundt at synge.

Det er fysisk sundt: Når du synger, bruger du dine lunger og åndedrætsmuskler, hvilket forbedrer lungekapaciteten og åndedrætsteknikken.

Det er mentalt sundt: Sang medvirker til at frigive endorfiner, som er kroppens smertestillende hormoner, som sam­ tidig forbedrer dit humør og reducerer stress. Desuden kan sang medvirke til at undertrykke negative følelser og lindre angst. Vi kender det når vi synger for et bekymret barn, som herved falder til ro. Og det samme sker i den der synger.

Det er socialt skabende: At synge i grupper kan styrke bånd og samhørighed mellem mennesker, hvilket igen er sundt for den mentale tilstand.

Det styrker kreativiteten: Når man synger får du mulighed for at udtrykke dig kreativt, hvilket igen øger din mentale formåen og kreative evne.

Heldigvis så det ud til at danskerne fandt fidusen i at synge under Corona-krisen, hvor Philip Faber fik startet en ganske betydelig bevægelse. Og afkastet var til at tage og føle på.

Folk fra alle egne blev simpelthen løftet ud af deres Coronaensomhed og isolation, når hele Danmark sang sammen.

Så syng da Danmark, lad hjertet tale…

Se mig, se mig!

Af Camilla Boesen

I min vindueskarm står der den fineste plante: en Pink Paletblad. Jeg har fået den af en sød kollega, og den har stået i min stue i to år nu. Jeg går forbi den, hver gang jeg har været i min vaskekælder - på den måde gør den mit huslige arbejde meget smukkere.

En Paletblad er – for de der ikke er så plantekyndige – en både sart og robust plante. Man kan sætte dens grene i vand, og så danner den rødder med garanti!

Til gengæld så reagerer den pludseligt og dramatisk på ikke at blive set: hvis jeg har haft travlt på arbejdet, været ude at rejse eller andet, og ikke har holdt øje med den og dens behov, bliver den helt slatten og lægger sig ned. Går jeg omkring den hver dag, og ser den hver dag, så trives den i bedste velgående – vokser og strutter!

For tre dage siden var jeg til et foredrag om børn og unges trivsel.

Her var det en central pointe, at for at unge mennesker kan trives og lære, vokse og udvikle sig, så skal de ses af deres voksne: både forældre og alle andre voksne omkring dem. Og der sad jeg på fjerde række og nikkede genkendende til alle foredragsholderens punchlines og konklusioner.

Det er en af mine fornemmeste opgaver som efterskolelærer at se mine elever: se deres forskelligheder og deres forskellige behov. Se hvordan de hver især er formet af de forskellige forhold, som de er vokset op i. Se hvordan de hver især har forskellige behov, forskellige udfordringer og forskellige evner. Se hvordan de hver især kan blomstre, hvis vi ser dem og møder dem med alt dette in mente. Nogle elever har brug for at sidde stille sammen over perleplader og hækling. Nogle har brug for lange samtaler i sofaen eller bilen. Andre har bare brug for en morgenkrammer på Torvet. Men fælles for dem alle er, at de har brug for at blive set som dem, de er, med den bagage de har med sig og de kvaliteter de alle gemmer på.

Ellers ender de som min smukke, dramatiske Paletblad, der klasker ud i min vindueskarm på de dage, hvor jeg ikke ser den (men som dog hurtigt rejser sig op igen, når jeg giver den et øjebliks kærlighed og opmærksomhed).

19

Aftenaktiviteter på efterskolen Når skoledagen slutter kl. 16.30 på SFE, er det tid for vores elever at slappe af og puste ud efter en lang dag med mange faglige krav og fysisk aktivitet.

Man skulle tro, at de fleste faldt halvt bevidstløst om i deres seng på værelserne, – og det er der sikkert også nogle som gør. Men rigtig mange suser afsted på cyklen ned i det lokale træningscenter, hvor de styrker krop og muskler i fællesskab. Andre samles på Torvet eller på værelser med deres roomies og nørkler med strikketøj, spiller brætspil eller ser film. Årstiden og vejret er selvsagt meget bestemmende for, hvad der optager eleverne efter skoletid. Er vejret lunt og dejligt, trækker kanalen og mange nyder en dukkert i det tvivlsomt klare – men dog rene – vand. I efterår og vinter kryber eleverne ofte i skjul og hygger inden døre.

I skoleåret 22/23 havde vi tirsdag aftner drengegymnastik i hallen. Så var det tid til pigesysler, pigehygge og pizza hjemme på skolen.

Torsdag blev rollerne byttet om, og drengene fik lov at styre slagets gang derhjemme.

Eleverne vil gerne underholdes, imens vi fra skolens side gerne vil

20

puste til deres egne kreative idérigdom.

Det er ikke nødvendigvis skolens opgave at »underholde« og aktivere de unge mennesker.

Vi bifalder når nogen dumper ind på lærerværelset eller under aftensmaden rækker hånden op og spørger: »Hey, hvem er med på en rundboldturnering i aften«.

Når eleverne således tager ejerskab af aktiviteterne, bliver det meget sjovere for alle parter.

Dermed ikke sagt, at vi ikke indimellem styrer slagets gang om aftenen.

En af de store succeser var da aftenvagterne gennemførte en udgave af: »Caroline og monopolet«. Mange sjove spørgsmål og store dilemmaer fra eleverne var til debat denne aften, hvor monopolet godt styret af Caroline, gav svar på stort og småt.

Derudover er aftnerne også øremærket til en stillestund efter aftensmaden, hvor dagens mange indtryk og eventuelle lektier kan klares i 45 minutters ro.

Og så er det godt at huske, det er når man keder sig, at hjernen bliver mest kreativ. Så man må gerne kede sig for en stund.

Digital versus analog Af Sanne Lyby

Jeg tror roligt man kan hævde, at digital undervisning er helt afgørende for ordblinde elever, med alle de hjælpeprogrammer, som gør undervisning og læring så meget lettere for alle.

Den tryghed der ligger i at vide, at der er hjælp at hente i stort set alle fag i den digitale verdens programmer og muligheder, er afgørende for vores elever.

Men giver det så overhovedet nogen mening at overveje analog indsats?

Har det nogen som helst værdi, at sikre, at eleverne indimellem skal arbejde analogt?

Hvorfor er det vigtigt at et barn også lærer at betjene en gammeldags blyant eller kuglepen, når de skal skrive?

Den taktile sans, er den sans der giver os fornemmelsen af hvad der berører kroppen og sender signaler til hjernen herom, – lige fra en pen holdt i hånden, til regnens dryp på kroppen, samt fornemmelsen for hvad der berører én, om rum og hvor man er i rummet.

At tegne og skrive i hånden, stimulerer barnets taktile sans og medvirker herved til udvikling og stimulering af barnets finmotorik.

Forskning har vist at det at skrive i hånden er vigtigt, idet børn gennem at »føle bogstaverne og ordene«, imens de skriver, kan opbygge forbindelsen mellem håndskrift og sprogforståelse.

Taktil dannelse gennem håndskrift kan være særligt vigtigt for ordblinde børn.

Vores elever har alle brug for særlig indsats og støtte i fagene. Selvom dette typisk vil foregå digitalt, skal vi være opmærksomme

på denne viden om vigtigheden af stimulering af den taktile sans.

Den taktile dannelse gennem håndskrift kan hjælpe dem med at forstå bogstaverne form, struktur og hvordan de kombineres for at danne ord.

Følelsen af bogstaver og ord gennem håndskrift kan styrke deres kinæstetiske hukommelse, – altså evnen til at huske bevægelser og fysiske handlinger, – og dermed hjælpe dem med at genkende og huske bogstaver og ord bedre.

Vi må dog også erkende, at når man som en efterskole for ordblinde med årgange i overbygningen, som skal gennemgå og gennemføre et pensum, der lægger op til afgangsprøver, er de skriftlige fremstillinger ofte så omfattende, at det for de fleste af vores elever vil være en meget stor udfordring, hvis alt for meget skulle foregå eller afleveres analogt.

Derfor må vi nok indse og godkende, at den digitale indsats, vil være toneangivende. Men vi skal bestræbe os på at finde alternativer og muligheder for analog træning.

Et linjefag som billedkunst vil i nogen henseende kompensere for dette, idet eleverne her har mulighed for at træne denne del af taktilsansen og dermed deres finmotorik og forståelse for – og oplevelse af – former og figurer.

21

Miniprojekt 8. kl.

Af Lonnie Olsen

I nogle år har 8. klasse om efteråret haft en erhvervsuge, hvor man har besøgt lokale virksomheder og lært om forskellige jobs. I år havde årgangens lærere besluttet, at der i stedet skulle arbejdes med et mini-projekt, som forberedelse på »den rigtige« projektopgave i 9. klasse.

Lærerne havde på forhånd bestemt at det fælles emne, som alle skulle arbejde med, skulle handle om FN’s verdensmål omkring bæredygtighed. For at snævre emnet yderligere ind, var det besluttet, at problemløsningen skulle handle om hvordan man kunne gøre efterskolen mere bæredygtig.

Eleverne blev delt ind i grupper, og fandt sammen på forskellige udfordringer eller problemer i emnet, som de kunne tænke sig at tage op. Og så begyndte det store arbejde; eleverne knoklede med at finde information, udspørge skolens personale og udtænke spændende ideer til at gribe emnet an. Hver enkelt gruppe gik meget forskelligt til værks og kom frem med både innovative og kreative ideer til hvordan skolen kunne fungere mere bæredygtigt.

Som afslutning på ugen var forældre og personale inviteret ind til at se og høre om elevernes produkter og spændende ideer. At således præsentere sit arbejde for både lærerne, som arbejdede med i projektet og en masse gæster var en stor udfordring, som blev løst på den flotteste vis.

22

Årsskrift - IBO Af »Elev 10. klasse«

Det er så svært at være frustreret! Det er så svært når jeg ikke helt forstå hvad målet er – hvad er det jeg skal nå frem til og hvordan vil de have mig derhen!

Undervejs i et IBO-forløb er der mange stop, der er mange situationer, hvor vi ikke lige kan nå videre og hvor en del af opgaven er at stå stille.

Det er mega grænseoverskridende, at jeg skal ringe til en virksomhed og tro, at jeg ved mere end dem. At jeg skal overbevise dem om, at jeg kan løse et problem for dem. Måske endda et problem de slet ikke vidste de havde.

Vores forløb sluttede med en fremlæggelse af vores ide. Det var på en måde slet ikke så svært at præsentere det, for jeg havde jo selv været med til det hele. Jeg havde selv gjort det store forarbejde med verdensmålene.

Jeg havde selv kontaktet virksomheden og forklaret hvad IBO går ud på og vi stod ved virksomheden selv og voksede med opgaven! Vores produkt nåede vi aldrig helt i mål med, men det gjorde ikke så meget – vores ide var nemlig god og vi gjorde det så godt vi kunne! Og ingen havde heldigvis forventet mere

Makerspace

Af Ole Nørbjerg

Lokalet summer når man træder ind. Der er altid en maskine i gang!

Som ny ved man ikke helt, hvad det her lokale egentlig rummer – det er tydeligt at man kan meget, men for den uindviede er der ikke rigtig noget at gå i gang med.

En elev sidder fordybet i computerskærmen, en anden sidder og skruer på en dims. Her kan nogen alt og andre kan ingenting!

Henover en linjefagsperiode åbner der sig et univers af ideer og muligheder. Her er det kun fantasien der sætter grænser og med den rigtige vejledning, kan der produceres uanede produkter.

Der er rum til fordybelse og detaljer, der er plads til leg og innovation og det hele er baseret på elevernes egne ideer og arbejdsindsats.

Faktisk taler produkterne deres eget sprog og igennem året er der produceret både fidget-toys, lavet t-shirtprint til kæresten med søde tryk, medaljer til store vindere og indgraverede fotos i laserskæreren.

Vigtigst af alt, så lærte eleverne et univers at kende, som de tog med hjem og fortsat arbejder med derhjemme.

Trædesign

Sidste år fik jeg lov til at overtage linjefaget: »Trædesign« på SFE. Træværkstedet ligger ne­de i byen i en nedlagt vinduesfabrik. Der er blevet indrettet et rigtig fint værksted med fine forhold, gode maskiner og

lækre materialer, både nyt og genbrugstræ.

Det er en stor glæde at have lin­ jefaget »Trædesign«. Det er et frirum for elever med interesse for træarbejde.

Der er stor forskel på faglige kompetencer, men glæden ved træarbejde skaber fællesskabet.

Nogle laver en masse små projekter, andre bygger havebænke og planteborde.

En ting som vores elever også er fælles om, er at hade sandpapir. Det er en evig kamp som sløjdlærer.

Jeg tænker, at grunden skal findes i samfundsudviklingen, hvor vi er meget produktorienterede, og så falder processen og ønsket om flot finish noget i baggrunden.

Så når eleven mener, at opgaven er løst, så er det noget af en straf, at jeg kræver slibning og efterbehandling.

Der er megen forhandling mellem mig og eleverne, men det er faktisk også ret hyggeligt.

Af Tina Kold

23

Spring som linjefag Rytme

Af Marie Houbak

Linjefaget rytme var igen i år på skemaet både før og efter jul.

Som altid blev der knoklet, både af dem der har lavet meget gymnastik før, men bestemt også af dem, hvor det var helt nyt. Og for første gang var der også et par modige drenge, der hørte efter, når vi stod og sagde, at rytme ikke kun er for piger – men for alle, der kan lide at bevæge sig. Eleverne knoklede både med elementer til opvisningen, men også med fysisk træning, yoga, hip hop og andre udfordrende bevægelsesmønstre.

Tak for mange gode timer i hallen, det var en fornøjelse.

24

Af Mads Tryk

Her på Sdr. Feldings Efterskole bruger vi gymnastikken som et redskab til at skabe fællesskab for hele elevflokken. Når man vælger springlinje som linjefag, er man med til at dyrke gymnastikken og det fællesskab, det giver, når man træner sammen.

På linjefaget spring har vi plads til elever på alle niveauer, både nye som erfarne gymnaster. Vi arbejder især med grundelementerne fra springgymnastikken. Vi arbejder med spring på airtrack, stortrampolin og trampet. Vi arbejder med springenes faser og hvordan et spring er bygget op, for til sidst at kunne udføre springet selv. På den måde er vi med til at forme eleverne og sørge for at de udvikler sig. Tekniktræning er dermed en stor del af træningen, især i starten af skoleåret. Senere på året arbejder vi hen imod opvisningsprogrammet. I opvisningsprogrammet vil spring være en af de centrale elementer i forbindelse med opvisningerne. Året var også præget af nye indtryk, da skolen ansatte en ny lærer, der sammen med den eksisterende springlærer skulle varetage undervisningen. Dette har givet på nye udfordringer og gode oplevelser, da man skulle komme godt ind på de nye elever og danne relationer der, men også forsøge at komme ind på anden års elever, der selvfølgelig allerede havde en relation til den eksisterende lærer og derfor skulle »acceptere« den nye lærer. Dog blev dette ikke til en stor udfordring, men noget der selvfølgelig havde en effekt på året.

Spring timen starter altid med opvarmning. I opvarmningen vil eleverne opleve flere forskellige former for opvarmning. I opvarmning er der fokus på at styrke elevernes fysisk. Der vil også blive arbejdet med motorik og balance.

Vi havde også sidste år en linjefagsdag, der blev brugt til netop at højne disse færdigheder, hvor vi arbejde og trænede med spring fokuseret i længere tid end vi plejede, hvilket også gav guleroden om en god omgang mindfulness, massage og afslappelse sidst på dagen.

MTB

Af Simon Rindom

Hvad får 15 unge mennesker til at vælge at drøne rundt på en mountainbike i en mudret skovbund på en regnvåd og iskold efterårsdag?

Hvad får man ud af at sno sig gennem en skov på smalle stier eller op ad bakker og gennem vandløb?

Hvordan har man det, når man har tonset og svedt og brugt hver en muskel i kroppen for at holde balancen på ujævnt terræn og vender hjem med mudder i hele hovedet?

Disse svar er ganske enkle at svare på: Fordi det er mega fedt!

Mountainbikere elsker friheden i naturen og i det soci­a­le fællesskab det skaber at have disse oplevelser sammen. Det handler om dem fysiske udfordring og de tekniske færdigheder. Det er det, vi præsterer i kontakt med naturen og de landskaber der er omkring os, både lokalt og når vi er på tur. Mountainbike er langt fra kun god motion. Det er eventyr, selvudtryk og en måde at stresse af på. Det er en sjov og alternativ aktivitet, der appellerer til vores elever og giver dem mulighed for at udforske, udfordre sig selv og dele oplevelser med deres elevkammerater.

Derfor er MTB et populært linjefag på SFE som i skoleåret 22-23 var et populært valg og som er kommet for at blive.

Adventure Af Simon Rindom

Umiddelbart kunne man godt få den opfattelse, at linjefag mest handler om fysisk aktivitet og underholdning. Men bag ethvert linjefag ligger mange timers forberedelse og planlægning, for at sikre eleverne det optimale udbytte. Ikke bare fysisk, men i høj grad også mentalt og socialt.

I linjefaget Adventure skal mine elever igennem mange udfordringer, men et element er vigtigere end alt andet: - Her er ingen alene fordi her er vores fælles indsats bærende!

Igennem de aktiviteter som de elever som valgte dette linjefag i skoleåret 2223 blev præsenteret for, ville jeg udfordre dem og teste deres grænser. Og jeg ville lade dem se, hvad hårdt arbejde kunne føre til.

Når mine elever okser afsted i regnvejr, slud og kolde efterårsdage, er det fordi de synes det er sjovt. Det er sjovt at være sammen om det hele, det er sjovt at heppe på hinanden – og det er sjovt når vi alle når over målstregen.

Der er blevet grinet med hinanden, der er blevet skubbet på hinanden og der er blevet samarbejdet – og DET ER ADVENTURE!

25

Desi g n et grundl a g Sundhed og mot i o n for kreativitet 22/23 Af Tina Kold

Måske kender du »Petit Knit«?

– en ung medicinstuderende, som valgte strik over medicin.

Den unge mor til 5 lever nu af at udvikle strikopskrifter, som varierer i sværhedsgrad. Fra helt begynder til meget dygtig strikker. Derfor har hun også lavet et mønster, som passer til vores elever. Og sidste år var det Sophie scarf, som skabte mode.

Mit bud er, at der var 20 elever, som fik strikket et lille tørklæde.

Og ikke alle fra design linjefaget. Men rundt om på værelserne, til samlinger, når der var aftenhygge osv. valgte flere at sidde og strikke.

Det kan noget når vores elever finder ro i at være kreative. Det kreative kan give vores hjerne en pause og et flow som vores sind har godt af.

Rigtig mange af de ansatte laver håndarbejde på skolen. Mette, Laila, Sanne, Liselotte, Marie og Tina strikker, Katrine og Line hækler, mens Lonnie og Camilla broderer.

Vi tror også på, at det motiverer flere af vores elever til at kaste sig ud i det kreative.

Så min opfordring er, at I skal sende jeres unge mennesker hjem til mormor eller farmor på strikkekursus.

For de unge hjerner har brug for en skærmpause, hvorfor så ikke strikke et Sophie scarf mens hjernen hviler?

26

Af Katrine Berthelsen

Linjefaget Sundhed og motion kom i januar 2023 på skoleskemaet som et nyt linjefag på SFE. Det er et fag, som ønsker at kombinere teori og praksis indenfor sundhedsfeltet samt at undersøge og prøve forskellige sundhedstrends af. I skoleåret 22/23 var der 15 seje elever, som var nysgerrige på dette og valgte faget, som de tog rigtig godt imod. I løbet af vinteren og foråret var eleverne igennem et hav af motionsformer og arbejdede med sundhed ud fra forskellige vinkler.

De var til svinetræning, som er en udendørs træningsform, der skal være svine hårdt og hvor man gerne må blive svinet til.

De var ude at mærke det kolde gys til vinterbadning. De var i svømmehallen og svømme baner. De var til massagekursus med Karla Andersen, som er uddannet massør og akupunktør. De prøvede kræfter af i køkkenet med at lave sunde(re) snacks og sunde(re) pandekager.

De kom helt ned i gear med yogasessions, meditation og hjemmelavet wellness, og de mærkede adrenalinen pumpe rundt til intervaltræning og tung styrketræning.

Formålet med alt dette var, at eleverne forhåbentligt fik udvidet deres horisont på hvad sundhed egentlig er for noget, og fik en øget forståelse for sammenhængen mellem motion, sundhed og velvære.

Filmskabere på SFE Af Mette Impgaard

I skoleåret 22/23 blev linjefaget Film og medie skudt i gang. Det var første elevhold, der fik lov til at prøve linjefaget af, og det bød på en masse sjove og kreative processer. For nogle af eleverne var det første gang, de kastede sig ud i filmkunstens verden og for andre, var det noget, de havde prøvet mange gange før, både i fritiden og i tidligere skolegang.

Film og medie er et meget praktisk linjefag og eleverne blev kastet ud i diverse filmøvelser.

Der kom bl.a. meget finurlige film ud af en aktivitet, hvor eleverne i grupper skulle trække et sted på skolen og en stemning, hvormed de skulle præsentere stedet.

Bålpladsen blev portrætteret hyggelig, spisesalen faldefærdig og torvet ligegyldig.

På vores linjefagsdag midt i september fik eleverne for første gang mulighed for at kaste sig ud i en længere produktion. Eleverne fik selv lov til at brainstorme idéer til deres film, og det resulterede i nogle mere alvorlige emner, der havde betydning for eleverne.

Det blev til temaer som gruppepres, madspild og pandemien, som filmene skulle bygges på.

Hele dagen fik de lov til at skabe deres kortfilm, og det blev til nogle fine film med noget på hjertet.

Det betyder meget, at der i forbindelse med filmproduktion, er mulighed for fordybelse og koncentration. Det kan være en udmattende omgang at filme og være på hele dagen, når man skal gå fra idé til praksis.

Men de klarede det og fik i sidste ende skabt de fineste film, samtidig med, at de fik et bedre indblik i, hvad det egentligt kræver at lave en kortfilm.

I en kort periode i efteråret 2022 var eleverne hjemme og skulle modtage online undervisning. Det betød, at deres lærer måtte til at tænke kreativt.

For hvordan pokker skal eleverne, der er alene hjemme, skabe film. Men der kom en lys idé. De skulle lave

en filmisk præsentation af deres dage derhjemme med dækbilleder, voiceover og hverdagens gøremål.

Tro det eller ej, dette kom der de fineste små film ud af.

Eleverne gik meget op i opgaven og fik simpelthen lavet de fine portrætter af deres hjemmedage. De var ærlige, sjove og fyldt med detaljer.

Film og medie er et linjefag, der kun lige er begyndt og årgang 22/23 var skønne til at få igangsat det. Både de og jeg lærte meget af det halve år i filmkunstens tegn, og der er flere af deres film, jeg husker meget tydeligt.

Når eleverne er indstillet på at skabe, kan det minsandten blive til små mindeværdige mesterværker.

27

28

29

Kærlige hænder og varme hjerter - kom frit frem Af Sanne Lyby

På SFE besluttede vi for mange år siden, at SOSU-linjefaget er en vigtig del af paletten af linjefag. Dette skete i forsøget på at honorere samfundets stigende behov for mennesker og arbejdskraft, som helt ind i hjertet ønsker at drage omsorg for andre, – hvad enten det er børn eller voksne, - unge eller gamle.

Når vi på en efterskole som vores prioriterer dette linjefag skyldes det, at netop det segment af unge vi arbejder med, for manges vedkommende vælger denne uddannelsesvej via landets SOSU-skoler.

Desværre var – og er – oplevelsen, at lidt for mange faldt fra deres uddannelsesvej undervejs, – overraskede over kravene og de opgaver de blev stillet overfor. Dette ville vi gerne gøre et forsøg på at ændre.

Min hypotese er, at god og grundig viden, forventningsafstemning og selvindsigt inden man optages på skolerne, kan være den bedste vej for at undgå frafald fra så vigtig en uddannelse, som den man kan erhverve sig på en SOSU-skole.

30

Linjefaget SOSU retter sig altså især til dem, som gerne vil afklares, om det er den vej de skal, når de afslutter efterskoleforløbet. Linjefaget er for 9. og 10. årgang.

Der er ingen krav om eksamen, men man kan vælge at gå til prøve ved årets afslutning.

Undervejs i forløbet lægges mange undervisningstimer ude af huset, idet vi har samarbejde med både plejehjem, bo-steder, hospital og SOSUskoler.

Gæstelærere og besøg af borgere med varierende behov og baggrund var også i 22/23 en del af undervisningen.

Selvom faget påkalder sig en vis alvor, må undervisningen gerne være sjov indimellem. Så indholdet varierer meget og kan byde på alt fra at pode, dyrke og inspicere bakterieflora, dissekere svinehjerter for at kortlægge hjertets anatomi, udregne energi indtag og forbrænding, interviewe bedste- eller oldeforældre og udarbejde livshistorier, simulere handicappet vs. hjælper o.m.a.

Det kan være svært at nå alt på et semester, så der må indimellem prioriteres.

På baggrund af den megen debat i medierne omkring de tvivlsomme forhold på nogle af landets plejehjem, var dette et varmt tema i skoleåret 22/23 på SOSU-linjen, i lighed med forholdene på landets vuggestuer og bosteder.

Vi besøgte bl.a. friplejehjemmet Højbo i Arnborg, som medvirker til at give eleverne et godt indblik i, hvilke værdier man her sætter højt i arbejdet med beboerne her.

I foråret havde vi besøg af borgere fra bostedet »By-

toften« i Herning, – hvor eleverne var værter for vores 5 handicappede gæster og deres hjælpere.

Hovedparten af undervisningslektionerne går dog med at debattere emner som: - Hvordan er vi gode, hjælpsomme og empatiske mennesker?

- Hvad er livskvalitet vs. livsstil?

- Hvordan kommunikerer vi med hinanden?

- Hvordan lærer man at afkode andre mennesker og deres behov?

- Hvem er jeg – og hvad er mine værdier?

Hvis der er noget, som har særlige betydning i disse år, så er det diskussionen om, hvordan vi danner vores unge mennesker til at udvise empati og forståelse og aflæse hinandens reaktioner, når størstedelen af kommunikationen imellem dem foregår via en skærm.

Hvis man skal ud og arbejde som omsorgsperson, er det helt afgørende, at man tør give slip på sig selv for en stund, i bestræbelserne på for alvor at sætte sig i et medmenneskes sted – og kunne være oprigtigt til stede – nærværende og lyttende!

I SOSU-linjefaget handler det netop ikke om at præstere eller yde noget særligt. Her betyder det ikke noget om du kan hoppe højst, springe længst eller løbe stærkest.

Her handler det om at »tænke med hjertet og føle med maven«, hvad du kan gøre for et andet menneske i den situation det står i lige nu.

Også i år valgte flere af eleverne denne uddannelsesvej efter deres år på SFE, og jeg glæder mig usigeligt til at følge dem og håber de finder oprigtig glæde og stolthed over det fag de valgte. De er vigtigere end de aner.

Glyptoteket 8. kl.

Af Lonnie Olsen

I forbindelse med skolens fælles juletur til København var 8. klasse på Glyptoteket.

Her tog eleverne del i et undervisningsoplæg om at tale med kroppen – gennemgået via Glyptotekets smukke marmorskulpturer.

Omviseren havde særligt fokus på tre skulpturer, som hver især viste noget om menneskers forhold til hinanden, og eleverne gik til opgaverne med skøn energi.

Eleverne var ligeledes meget optagede af skulpturernes konstruktion og af det store arbejde, kunstnerne havde lagt i hver enkelt figur.

De af eleverne som havde billedkunst som prøvefag på skolen fotograferede og tegnede skulpturerne, så de kunne arbejde videre med dem hjemme på skolen.

Da forløbet med skulpturerne var slut gik eleverne rundt og så forskellige udstillinger – her vakte særligt den egyptiske udstilling i kælderen stor interesse.

31

8. klasse - valgfagsprøve for første gang

I foråret og sommeren 2023 skulle den nye valgfagsprøve for 8. klasse stå sin prøve. For eleverne i de foregående år havde prøven været aflyst pga Covid19, og det var således den første officielle gang skolen havde disse prøver. På SFE kan eleverne i 8. klasse vælge enten billedkunst eller madkundskab.

I Billedkunst arbejder eleverne igennem året med forskellige temaer og lærer at arbejde med forskellige teknikker og materialer.

I faget kalder man disse for udtryksformer. Billedkunstprøven går i gang når eleverne i april trækker et fælles emne og enten individuelt eller i grupper en udtryksform, de skal arbejde med igennem 10 lektioner.

I år var emnet FÆLLESSKAB og udtryksformerne eleverne trak var tegning, skulptur, tryk og digitale billeder.

Efter fælles brainstorm omkring hvad man kunne lave inden for de forskellige udtryksformer, gik eleverne i gang med deres egne produktioner.

Inden prøvedagen havde hver enkelt elev sat deres årsudstilling, som består af deres produktioner gennem året, op og øvet hvad de hver især ville fortælle om både deres eksamensprojekt og udstillingen.

På prøvedagen kommer en censor udefra, og vi var så heldige at vores censor i sin tid havde været med til at formulere hvordan prøven skulle forløbe og hvad den skulle indeholde.

32

Af Lonnie og Liselotte

Elevernes værker og udstillinger var virkeligt fine, og alle havde en god oplevelse med at gå til eksamen for første gang.

I madkundskab består den nye prøveform af de fire kompetenceområder: Mad og sundhed, fødevarebevidsthed, måltider og madkultur og madlavning.

Eleverne trak et tema, hvor de selv skulle finde opskrifter, lave indkøbsseddel og lave en plan for fremgangsmåden.

Ved selve prøven havde de to timer til at forberede det, de havde planlagt. Temaerne dette år var bl.a., mad fra fremmede lande, sund kontra usund menu, bedsteforældre kommer på besøg, retter med kylling.

Det var med oprejst pande og stor gåpåmod eleverne tog denne opgave op. Samtidig med udarbejdelsen af et tema måltid, skulle eleverne også redegøre for teori i deres eksamen. Og heldig for dem, har skolen to super dygtige kokke i køkkenet, der var mere end villige til at komme med mange gode input de kunne tage med, til deres fremlæggelse.

Både eleverne og deres lærere nød denne form for eksamen, og især da de skal have deres karakter.

En morgen i november. . Folketingsvalg på SFE

Af Lonnie Olsen

På en mørk, kold og fugtig november morgen bevæger en flok efterskoleelever sig ud på deres sædvanlige morgentur.

Turen er nu blevet kortere end i sommermånederne, men snakken går lystigt i de små grupper imens man ser frem til morgenmaden, eller morgenbadet tilbage på skolen.

Imens morgensolen titter frem over markerne, henter eleverne i 8.A computere og finder deres klasse. De nervøse blikke, der fyldte morgenerne i august, er nu erstattet af genkendelse og smil, imens man finder sin plads i det lokale man kalder sit. I dag er der dansk i første time, og eleverne ved at de hver time starter med at læse på NOTA – det har taget lidt tid at være ok med at Lonnie siger »at læse« når man skal lytte til sin bog, men nu er rutinen ved at være på plads.

Imens regnen trommer mod skråvinduerne, arbejder 8.A sig igennem et gammelt digt. Digtet har en særlig rytme og 8.A diskuterer, hvorfor nogle digte føles som om man bæres frem. Digtet beskriver en følelse, der – sådan en november morgen i et klasseværelse – kan være svær at huske; lettelse, frihed og forårshåb.

Imens morgenregnen stilner af og det klarer op mod øst lytter elever til digtet, som det synges af DR Pigekoret.

Eleverne trisser, ukarakteristisk stille, til pause nedenunder, og finder en ven…. og en lun ostebolle fra køkkenet.

Første strofe af »En lærke letted’« En lærke letted’, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang.

De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred´ i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit.

I december 2022 var der valg til Folketinget og på SFE fulgte vi med på sidelinjen og lavede vores egen lille valgproces.

I samfundsfag og i Demokrati & Dannelse havde man naturligvis arbejdet med relevante emner forinden, men ellers er det jo ikke fordi politik fylder helt vildt meget i hovederne hos

vores elever i deres hverdag. Det kan være svært at forstå, hvordan lille mig kan have nogen som helst indflydelse på, hvordan landets politiske styre skal forme sig. Hvordan kan jeg få indflydelse på, hvor­ dan skolernes undervisning skal tage sig ud de næste 20 år? Eller hvordan bemandingen på landets børnehaver skal se ud? Eller hvordan skattepengene skal bruges?

Men i taget i betragtning, at en pæn del af vores elever får stemmeret »lige om lidt«, må vi nødvendigvis forsøge at få dem til at indse, at det er vigtigt at forholde sig til og have en mening om.

Så vi forberedte og berettede om de forskellige partier og deres programmer. Der blev lavet stemmeurne og vi gennemførte et valg.

Og resultatet: ja, det adskilte sig en del fra det resultat, som blev det der for nuværende styrer vores lille Danmark.

33

Jul - jul - jul

Af Sanne Lyby

Ude i det virkelige liv – altså uden for SFE – starter det allerede i oktober. Julen, altså.

Enkelte kommer listende fra weekend med en lille række julelys på ledning eller en bøtte med julesmåkager i starten af november, men ellers har vi normalt tålmodighed til at vente.

Men når det så går løs, så giver vi også JULEN fuld skrald på SFE. Ikke alle elever har et lige begejstret forhold til julen som andre. 120 elever kan ikke alle have samme forkærlighed til juletraditioner, og netop derfor gælder det for os som skole, at give plads til alle slags.

Vi kan jo af gode grunde ikke vide, hvad man har med sig i bagagen hjemmefra, når det gælder en følsom tid som julen. Ikke alle familier kan samles, som børnene måske inderst inde ville ønske, – og dermed er der grobund for mange svære følelser og dem skal vi varsomt håndtere undervejs i denne måned, – december.

Visse traditioner ligger fast og oplevelsen er at selv de, som i forvejen har dømt sig selv ude som aktivt deltagende, alligevel bliver grebet af stemningen og lader sig rive med.

Ham som havde blacklistet alt med jul, blev pludselig den der med julestjerner i øjnene fik lavet skolens længste guirlande. Og pigerne som synes juleklippedag var noget »fis«, kreerede de fineste vinduespynt vi længe havde set. Pludselig får juletraditioner en anden »lyd«, når det foregår i fællesskab og man glemmer sig selv lidt og lader sig begejstre for en stund.

Den sidste torsdag i november var dagen for vores traditionsrige juleklippedag.

Hele formiddagen blev der klippet og klistret og bundet fine kranse

34

og pyntet op over hele skolen. Særligt »Balladen« skulle stå funklende juleklar til aftenens julefrokost.

I køkkenet var der travlhed med at forberede alt det lækre, som skulle serveres om aftenen.

Med æbleskiver til formiddagsmad og risengrød til frokost, var der lagt en god solid bund til eftermiddagens jule-skøjteløb på isstadion i Herning.

Højt humør og røde, kolde næser tegnede billedet, da 120 glade elever susede rundt på isen og sluttede af med en bid af den kommende gymnastikopvisning på skøjter … inden turen gik hjemad til den ventede julefrokost.

Krybbespillet med Caroline i rollen som Jomfru Maria efterlod ikke et øje tørt. Det var på alle måder smukt gennemført af alle aktører, så man derved sikrede sig at ingen elever gik på juleferie uden at forstå, hvad hele julens historie bygger på. OG ganske som alle andre år, hvor julekrybbespillet er blevet gennemført på SFE, nedkom Jomfru Maria alias Caroline senere det følgende år med et smukt drengebarn.

Mange andre traditioner fylder december måned og alle gennemføres de med enkelte variationer.

F.eks. havde vi i år den smukkeste Luciabrud vi længe har set, nemlig selveste Asbjørn. Det var et syn for guder, da Asbjørn en meget tidlig morgen d. 13. decem-

ber sejlede igennem mørket med lys på hovedet og med en hale af smukke terner (læs: lærere) efter sig, – alle syngende »Santa Lucia« mere eller mindre i takt. Sådan skulle det gøres!

Den traditionsrige Volleyball-turnering fandt sted i ugen op til juleferien og blev i år vundet af de uforlignelige elever de 10.A. Til december måned hører også vores juleteatertur med eleverne.

Til vores glæde og fornøjelse spillede de igen i år Charles Dickens »Et juleeventyr« på Nørrebros teater, så d. 16. december gik turen til København.

Meget tidligt om morgenen drog busserne med søvnige elever afsted mod hovedstaden, mod forskellige destinationer for de 3. årgange.

8. årgang med kurs mod Glyptoteket, hvor de skulle suge til sig af viden og indtryk til brug ved de kommende billedkunstprøver.

9. årgang med kurs mod arbejdermuseet og tur på Slotsholmen, imens 10. årgang tog turen til Fristaden Chri­

stiania, hvor formiddagen bød på rundvisning og præsentation af stedets historie.

Eftermiddagen var afsat til lidt tid til julehygge og lidt shopping på Strøget på egen hånd og indtagelse af aftensmad i grupper inden alle samledes og gik mod Nørrebro Teater.

Forestillingen var som altid et hit og vakte stor begejstring hos både elever og lærere.

Busturen hjem bar præg af trætte elever – der var stille.

Vel ankommet hjemme i Sdr. Felding, trakterede køkkenet med lækker flæskestegssandwich, inden eleverne trissede i seng.

Inden vi sendte alle hjem til hver deres fejring af julen, med de traditioner som er deres, kunne eleverne spændte og stolte vise årets første gymnastikopvisning for forældre og lærere.

Det var en meget dejlig oplevelse og lovede godt for det kommende forårs opvisninger.

Og så var det tid til at sige glædelig jul – og sende alle hjem på velfortjent juleferie.

35

Skitur 22/23

Efter flere måneders ventetid, en lang vinter og tre dage med terminsprøve,r blev det endelig tid til årets skitur! Spændte, begejstrede og klar på eventyr satte elever og lærere sig i bussen og drog i samlet flok mod Kreischberg.

Et fantastisk skønt område i alperne med god plads til alle vores mange nybegyndere på ski og snowboard, men også god udfordring til de mere rutinerede skiløbere.

På begynderbakkerne blev der kæmpet, svedt og nogle måtte også fælde en enkelt tåre. Selv en lille sejr blev fejret med store smil og eleverne klarede sig flot igennem den første hårde dag på ski! Her vandt de mange sejre – lærte først at glide rundt på skiene, senere at bremse og dreje og til slut kom de stolte med liften mod toppen.

Begynderområdet i Kreischberg ligger oppe i terrænet, hvilket betyder at alle ofte møder hinanden. I løbet af dagen kom de øvede skiløbere forbi og heppede på de elever der stadig forsøgte at mestre skiløbets kunst. At se de øvede skiløbere gav kun mere blod på tanden til selv at blive bedre.

Henover de næste dage udviklede elevernes ski og snowboardevner sig og efterhånden blev børnebakken tom for elever. De fik fart på og fandt vej til både Dinopark, zoo-park og Geisterpark. Hver dag var en ny udfordring, for sneen dalede let om natten og gav anledning til god off-piste leg og udfordringer.

For virkelig at udfordre eleverne, var de sid-

36

Af Line Isaksen ste par dage i Kreischberg præget af tåge og sne. Det tog eleverne med oprejst pande og konfronterede dagen med gåpåmod og kampgejst. Uanset skulle bakkerne besejres og de fleste af områdets lifter blev derfor en del af elevernes legeplads. Alle var med om aftenen til aftensamling. Her blev delt historier om dagens fightere, dagens styrt og dagens kommentarer.

I Kreischberg er der 42 km piste. Som rutineret skiløber er pisterne kørt igennem på et par dage og efter lidt tilretning fra en skiinstruktør, blev skolens bedste skiløbere sendt på tur til Lachtal. Med snekæder på bussen ankom 12 elever til Lachtal i sne, storm og frost. Både lærer og elever fik sig en oplevelse, da de skulle finde vej på nye pister, med nye lifter og et personale der kun talte lokal dialekt. En fighterånd af en anden verden blev fremvist og alle elever kom stolte og meget trætte retur til hotellet om aftenen!

Det er helt umuligt at komme igennem sådan en skitur uden styrt – især med så meget sne i off-pisten og en tung tåge på pisterne. Her meldes der om historier med elever der misteede overblikket over pisterne og endte på hovedet i snebunker, om et par dinosaurer der blev bekæmpet og et par stykker der forsøgte at vælte træer uden succes.

Det allerbedste var, at følge alle elevernes sejre. At give dem krammere når det blev svært og en high-five når de overvandt udfordringerne og blev gode til både ski og snowboard. De stolte smil når eleverne fortalte, hvor langt de var nået

HIP HIP HURRA! selvom de var ved at give op undervejs. At høre deres glade stemmer når de fortalte hvorfor alle kampene på bakkerne gav selvtillid og kan overføres til de udfordringer eleverne møder i hverdagen. Det er historierne og grinene som eleverne fortæller hinanden, når de griner af deres egne fejl og når fællesskabet viser sig på tværs af hele skolen.

De viser omsorg og omtanke for hinanden, hvis en falder på bjerget, når de hjælper hinanden ned ad bakken og når de slæber udstyr og madpakker rundt for hinanden.

Efter 5 gode skidage, kan vi konstatere at årgang 22/23 leverede skiløb på højt niveau. At lige netop denne årgang viste et helt unikt fællesskab og en meget særlig vilje til at lære skiløbet og kæmpe sig igennem de udfordringer, der hører med. Det var en flok stolte og trætte elever vi satte af på skolen – klar til forlænget weekend!

Vi gør altid noget særligt ud af elevernes fødselsdage, når de er på skolen. Der bliver hejst flag, sunget fødselsdagssang og køkkenet bager en fødselsdagskage til dagens fødselar. Af og til har mor og/eller far sendt pakke, som bliver uddelt til frokost og derudover er der med garanti næsten altid hygge på værelset, når én har fødselsdag. Med 120 elever på skolen, kan vi nå at synge og fejre mange gange på et år, men det er altid super hyggeligt, selv om fødselaren ikke altid synes det er så fedt, at være centrum for alles opmærksomhed i spisesalen. Men inderst inde tror jeg alligevel de synes der er lidt sjovt.

Men hvad så med alle de, som har fødselsdag i weekends eller skoleferier? De skal jo også fejres! For at alle bliver tilgodeset, har køkkenet opfundet »Den store fælles fødselsdagsfest«. Det er festen, hvor alle deltager og vi alle går amok i gamle og nye lege og konkurrencer.

I år fandt festen sted på en dejlig solskinsdag ude på plænen, hvor eleverne i opdelte grupper dystede på følgende dicipliner, kyndigt og fuldstændig retfærdigt styret af Anders og Malene: Limbo – Ballondans – Appelsindans – Finde vingummi i en skål med mel – Stoleleg – Tovtrækning. Og så blev der trakteret med kæmpe flødeskumslagkage og sodavand… Hvem der vandt var ikke så vigtigt som det, at alle havde haft den festligste »børnefødselsdag« de længe havde haft.

37

Seksualundervisning Af Sanne Lyby

På SFE gennemfører vi fortsat seksualundervisning på alle 3 årgange. Ikke fordi vi skal, – for ifølge undervisningsministeriet er vi kun forpligtede t.o.m. 8. årgang.

Men fordi vi mener det er vigtigt.

På landets gymnasier gjorde eleverne for et par år siden opmærksom på, at dette var en stor fejl og mangel.

De unge følte sig svigtet og manglede fokus og svar på mange spørgsmål, som fylder hos de unge, som er på vej ind i – eller som er aktive i – seksuelle relationer eller sammenhænge.

I de seneste år er der sket store ændringer i takt med at den digitale verden åbner op for stadig flere muligheder for adgang til de områder, som tidligere hørte privatlivet til, – medmindre man formastede sig til at gå i kiosken og leje film eller købe blade, som viste mere end det man kunne tænke sig til i de små hjem og vores fantasi.

I dag er der nærmest ingen begrænsninger. Film, snap­ chat, videoer som sendes og ikke mindst den frigjorte reklame – og modeverden, lader intet tilbage at skjule.

Al denne eksponering af det seksuelle univers, kan for nogle unge være svært at forholde sig til, imens andre tager den lystigt til sig, i forventning om, at det er sådan det er for alle og altid.

Men hvordan påvirker det vores unge? Hvordan kan vi støtte dem i – og sikre – at de får et sundt og naturligt forhold til deres egen seksualitet og lærer at passe godt på sig selv og hinanden?

En af vejene vi ser er dialog, undervisning og åbenhed.

Det er denne del vi på SFE tilbyder vores elever.

Som på så mange andre områder, er de utrolig forskellige også når det gælder behovet og lysten til at komme på banen i denne sammenhæng. Nogle elever er allerede erfarne og frimodige, imens temaerne for andre er helt nye og ukendte.

Men fælles for alle er, at myterne ofte er mange og viden er en mangel på mange områder – og for mange.

Seksualundervisning i overbygningen er utrolig vigtig af flere grunde: 1. Det bidrager via information til en viden om krop og seksuel sundhed, hvilket er afgørende for at forstå og tage vare på egen fysiske og mentale sundhed.

2. Forebyggelse af uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme, viden om prævention, – og dialoger som sikrer den nødvendige viden om forebyggelse af overgreb gennem dialog om menneskesyn, samt kendskab til den relativt nye samtykkelovgivning.

38

3. Social og følelsesmæssig intelligens.

Hermed menes fremme af empati, respekt for andre, forståelse for forskellige seksuelle orienteringer og identiteter.

4.

Reducere tabuer og stigma, som der stadig findes mange af, når man snakker seksualitet og seksuel udfoldelse, – og herigennem fremme åbenhed og sund dialog.

Til skolens seksualundervisning hører udover besøg på museet »KØN« i Århus, også et tema om forebyggelse af seksuelle krænkelser, ikke kun imellem de unge på skolen, men på skolen i det hele taget.

Efterskoleforeningen oprettede i starten af skoleåret: »Projekt 6-dialoger«, som havde til formål at kortlægge problemets omfang på landets efterskoler. Hertil søgte man skoler, som i samarbejde med foreningen Sex & Samfund ville indgå i et samarbejde med i alt 6 efterskoler til udarbejdelse af undervisningsmaterialer, til forebyggelse af seksuelle krænkelser på landets efterskoler. Vi meldte os på banen og fik herigennem et større fokus på, hvordan vi som efterskole, dels kunne medvirke til at forebygge seksuelle krænkelser og dels fik indsigt i, hvordan andre skoler greb det an, – hvilket jo altid er lærerigt.

Vi har gennem en årrække gennemført seksualundervisning for 9. og 10. årgang i efteråret, imens 8. årgang har gennemført undervisningen i uge 6.

Og hver eneste gang slutter vi temaet af med en tydelig fornemmelse af, at en hel del blev en hel del klogere på sig selv og hinanden.

En ældgammel tradition

Julen varer lige til påske siges der, men indimellem er jo fasten, – og dermed fastelavn!

Den holder vi på SFE godt fast i, godt hjulpet af elevrådet, som de seneste år har varetaget den opgave at arrangere og gennemføre fastelavnsfesten for skolens elever og ansatte.

Og det gør de bare rigtig godt, – og i år var inden undtagelse.

Med en flot pyntet Ballade og fantasifulde udklædninger havde vi en forrygende eftermiddag, hvor alle var »børn igen« og gav den gas ved tøndeslagning og andre små konkurrencer inden køkkenet trakterede med burgere og fastelavnsboller.

Tak til elevrådet for et fint arrangement.

39

Af Marie Houbak »I skal nok blive glade for at lave gymnastik på et tidspunkt«. »Når vi kommer til foråret, så giver det virkelig mening for jer«. »I skal lige skrue hovedet på i dag, så vi kan nå det, vi har planlagt«. »I kommer til at savne at lave gymnastik, når I stopper til sommer«.

Sætninger, vi har sagt utallige gange til gymnastikundervisningen i løbet af skoleåret. Sætninger, som eleverne har svært ved at forholde sig til, når de står i september måned og stadig er helt nye i gymnastikken og ikke rigtig ved endnu, hvad vi egentlig skal med det. Sætninger, som giver mening for de fleste på et tidspunkt.

Når et nyt skoleår starter, så starter vi også op med fællesgymnastik for alle elever, og det er en udfordring for nogen og en glæde for andre. Eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger – nogle har lavet masser af gymnastik, nogle tror, de skal have idræt og nogle er allerede fra starten bekymrede for at skulle vise det frem.

Og så er der dem, der er allermest trætte af, at de skal have strømperne af og gå rundt på halgulvet i bare tæer.

Men vi tager år efter år udfordringen op, fordi vi tror på, at gymnastikken kan give elevholdet – hele elevholdet – utroligt mange gode oplevelser og styrke både elevernes selvværd og læring. Også andre steder end i hallen. De første gange vi står med hele flokken samlet i hallen, er de

40

fleste nervøse og ude af deres comfort zone. De kigger rundt på hinanden, og bekymrer sig mere om, om de ser fjollede ud mens de laver øvelserne, end om de laver det rigtigt.

Efterhånden flytter deres fokus sig hen på at lære serierne, kunne huske sine pladser og »gør jeg det nu rigtigt?«. Til sidst er fokus på fællesskabet, på at levere i samlet flok, på at få sat hele programmet sammen og give den gas sammen. Eleverne lærer i gymnastikken, at de er en vigtig del af fællesskabet, at de ikke kan undværes, men også at fællesskabet kommer, når man løfter i flok – ikke enkeltvis.

Det er altid svært at forklare følelsen af at stå på et opvisningsgulv med publikum foran sig. Derfor er det også blevet en prioritet, at elevholdet skal lave den første »forvisning« lige inden juleferien. For først når de har prøvet at stå foran forældre og personale, så ved de, hvad det er vi arbejder hen imod. Og så begynder det at give mening. Desuden er det sundt at lære, at vi ikke behøver at vente med at vise noget frem, til det er helt færdigt. Vi må gerne dele processen, vi må gerne vise noget, der ikke er helt færdigt endnu. Det behøver ikke være perfekt, før vi deler det med andre. Det var det bestemt heller ikke, da lærerne hoppede i opvisningstøjet til galla og lavede en »opvarmning« på ægte SFE-manér. Det gav mange gode grin i hele flokken.

Gymnastik på SFE er fedt, sjovt, hårdt, udfordrende, spændende, nyt, givende, lærerigt og meget, meget mere.

Det er efterskoleånd og fællesskab. Det er svært at forklare, men lur mig om ikke, der er rigtig mange af eleverne fra årgang 22/23, der virkelig savner det. Også selvom de ikke troede på os, da vi sagde det i september måned.

At være ude og opvise har været som en rutsjebanetur, der har været gode og dårlige stunder.

Skrevet af Louise Else Knudsen, elev 22/23 Usikkerheden Jeg kan huske første gang jeg skulle opvise, og er du vild, hvor jeg var bange. Bange for at lave fejl, bange for at gå i stå midt i det hele og stivne som en sten, som man har set i film, nogle gør. Første gang vi skulle opvise, var vi også de første der skulle på gulvet, der var andre efter os.

Man ville jo ikke ødelægge det for nogen, for over halvdelen havde øvet det i deres fritid.

En gruppe af pigerne skulle altid stress-tisse, som om man fx. skulle op til en prøve eller fremlægge/holde foredrag. Man vil jo ikke skulle tisse midt i det hele, når man er ude på gulvet.

Cirkusheste Vi skulle altid varme op som det første, nogle gange er det så hyggeligt, fx. kan man stå med ens venner. Der er da også nogle gange, hvor man bare ikke gider noget.

Men der er desværre også styrketræning og så stiller man sig bagved – for det er hårdt! Lærerne sluttede altid af med at sige inden vi skulle ud på gulvet »Husk, at I er nogle fantastiske cirkus-heste«. Vi grinede altid af det, for vi var nogle cirkusheste. Når vi øvede, lavede vi ikke altid så meget. Men når der var publikum på, gav vi alt vores energi, endda den energi vi ikke vidste vi havde.

Det du har kæmpet for Jeg havde så­ dan en klump i halsen, som om jeg ikke kunne snakke, da jeg stod første gang på gulvet, og der var 10 sekunder til vi skulle opvise for over 100 mennesker. Flere rystede helt af nervøsitet, men lige da musikken startede, skete der et eller andet, for nervøsiteten var væk. Der var smil på folks ansigter, ikke det smil man laver når man øver, som er: er vi ikke snart færdige, jeg gider ikke mere.

Nej, det var et rigtig smil.

Når man står ude på gulvet og laver rytmisk gymnastik, kan jeg ikke lyve og sige at alle dine problemer er væk, for det er de ikke. Man er stadigvæk bange for at lave fejl og slå sig alvorligt, men det skete heldigvis ikke for mig.

Vi skulle løbe hen på vores plads, og jeg siger det er svært at finde sin plads på forskelligt gulv. Det er jo vigtig at være langt væk fra hinanden, så du ikke lige pludselig giver din sidemakker et slag i ansigtet, for det gør ondt.

Det ser sejt ud På et tidspunkt havde jeg slået mig, så jeg ikke kunne være med. Jeg blev ked af det, ligesom et hjerte der går i tusind stykker. Det var hårdt i starten ikke at være med, at se sine bedste venner give den gas ude på dansegulvet, og man kan ikke lave andet end at juble og klappe af dem. Og de gange jeg sagde at vores gymnastiktøj er grimt, så glemte jeg at se når alle havde det på som en flok, smilende og det kæmpe sammenhold.

Det bedste ved opvisning er det allersidste, hvor publikum rejser sig op, klapper og jubler. Der hvor du kan mærke sammenholdet, at du ikke er alene, men er sammen med ca 100 andre. Hvor problemerne er væk, men følelsen af stolthed er der og brænder af glæde.

41

Opvisninger Af Marie Houbak

Forår i luften betyder – for gymnastikmennesker – opvisninger! Vi startede årets opvisningssæson med et besøg på Bork Havn Efterskole. En dejlig aften, hvor eleverne viste hinanden deres opvisning, sang sammen, blev vist rundt og spiste aftensmad sammen. Nerverne var tydelige hos alle, men det blev starten på en fantastisk opvisningssæson.

Et forår hvor vi havde to bliveweekender, der var fyldt med opvisninger. Et forår hvor gymnastiklærerne mødte trætte på arbejde mandag morgen, men med armene helt oppe over hovedet. Et forår hvor eleverne viste sig som en omgang »cirkusheste«, der gang på gang toppræsterede, når det virkelig gjaldt.

For nogle var det helt nyt at være ude og lave opvisning, og det at komme i andre haller, med andre streger på gulvet og musikken placeret anderledes, kan være en udfordring. »Hvor er springsalen henne?« kan man typisk høre eleverne spørge hinanden,

42

og så handler det altså i virkeligheden om, at de lige skal orientere sig om, hvordan alting vender i forhold til »derhjemme«. Gymnastikopvisningerne gav fantastiske oplevelser for både elever og personale. Stoltheden lyste ud af øjnene på eleverne, når de fik publikum til at rejse sig og klappe energisk med.

Et særligt øjeblik var opvisningen i Grindsted sent lørdag aften, hvor hallen var ved at være halvtom for publikum. Eleverne var ved at være trætte, og nogle nok også lidt bekymrede for, om det ville blive en sløj omgang. Men det publikum der var, var 100% med og gav en fantastisk opbakning. Og da eleverne var færdige med deres egen opvisning, gik de direkte på tribunepladserne for at heppe på Mads og DGI Sydvest Afterrep, der skulle slutte dagen af. De var et forrygende publikum, og det var en fantastisk dag. Og det er et rigtig godt billede på vores opvisningssæson med årets elevhold. De gav lige så meget til alle mulige andre, som de selv fik. De bakkede op, og de gav den gas. De voksede, og de strålede af god energi.

»Hvad skal du lave i weekenden?« Se det behøver man jo aldrig spekulere på, når man går på efterskole.

Vores elever er nemlig altid velkommen til at blive på skolen i weekenden.

Her vil veloplagte vagtlærere have planerne lagt for en herlig weekend med kammeraterne, – altid med spændende temaer og plads til hygge, sjov og afslapning.

Et halvt år frem, kan man i weekendmappen se, hvad der skal ske de forskellige weekends i hhv efterår og forår.

Temaerne kan være alt fra LAN-party, Krea-weekend, brætspil-weekend, gymnastikweekend, Grand Prix-week­ end, MTB-weekend, mormor-mad-weekend, Den stor bagedyst-weekend, Haloween-weekend, juleshoppeturweekend til wellness-weekend. Kun fantasien sætter grænsen, hos de lærere, som er på vagt.

I den smukke forsommer, var der en weekend dømt bryllup på skolen. Alt var i brylluppets tegn. Der blev inviteret gæster. Alle fik roller, lige fra den fjollede onkel, den skøre tante, brudepiger, brudesvende, præst og kordegn og naturligvis det smukke brudepar, – som tilfældigvis i forvejen var kærester.

Brudekjolen blev tilpasset og buketten bundet, talerne og lejlighedssangene skrevet –

og yndige så de ud, da de strøg ned ad »kirkegulvet« sammen … og gæsterne klappede og kastede »ris«.

Det hele var smukt og sjovt og næsten så virkelighedsnært, at flere efterfølgende fik henvendelser fra folk, som havde set billeder på Facebook: »Jamen er hun ikke lidt ung til at blive gift« Men det hele var kun for sjov – og det var sjovt!

Og således ved man aldrig rigtig hvad der kan ske en weekend på efterskolen, – men det er altid fedt at være med!

43

En historisk tur til Berlin »Baby jeg’ din, hvem kan sove i Berlin?

Du’ min medicin, hvem kan sove i Berlin?« Af Mette Impgaard og Marie La Cour Houbak Så blev det forår på Sdr. Feldings Efterskole og både elever og lærere trængte til at komme lidt væk fra efterskoleboblen og nyde hinandens selskab, væk fra eksamensforberedelse, skoledage og morgenture. Derfor var det helt perfekt, at vi om morgenen torsdag d. 13. april hoppede i to busser og drog mod det tyske. For at være mere præcis den tyske hovedstad, Berlin.

Det kommer nok ikke bag på de fleste, at Berlin er hjem for mange historiske begivenheder, der har stor betydning for den verden, vores unge mennesker er en del af i dag. Det var derfor meget vigtigt for os, at eleverne fik et indblik i og forståelse for disse begivenheder og deres betydning for nutiden.

44

Eleverne var på turen delt op i årgange og kom derfor hjem med en del forskellige oplevelser i bagagen. Men noget de alle var fælles om, var en guidet bustur rundt i Berlin. Dette var den mest fantastiske oplevelse. Vi var så heldige at få to meget kompetente guider med i vores busser. De kunne fortælle små fine og spektakulære historier om Berlin. Vi var endda så heldige, at den ene af vores guider havde boet i Vestberlin inden og under murens fald. At høre hverdagshistorier fra en, der faktisk havde oplevet så store begivenheder, gjorde stort indtryk.

En anden oplevelse alle eleverne var så heldige at få, var en tur til koncentrationslejren Sachsenhausen. Vi steg på busserne igen og kørte 50 km ud for Berlin, hvor de tidligere lejre lå. Her kunne vi opleve kontroltårne, gaskamre, barakker med det, der engang havde været fangernes boliger og ikke mindst indgangspartiet med ordene »Arbeit Macht Frei.« Det var en spændende og for nogen en intens oplevelse. Det kommer pludselig tæt på, når man ser, at de voldsomme historier, man har hørt så mange, faktisk bygger på virkeligheden.

Men det var ikke kun alvor og 2. verdenskrig det hele.

Eleverne fik også lov til at opleve Berlin, der blev gået mange kilometer i løbet af vores dage i byen, og eleverne sammenlignede deres skridttællere dagligt for at finde ud

af, hvem der nu og­så havde gået længst. Så selvom der var lidt brok hist og her over de lange traveture, var der stadigvæk lidt prestige i at være den, der kunne kom­ me hjem og sige, at de altså hav­ de gået over 25.000 skridt.

Dertil var de forskellige årgange også inde at opleve Disgusting Food Museum, Deutsches Kinematek, Spymuseum, det Olympiske Stadion og et computerspilmuseum.

Der er ingen tvivl om, at en tur som denne gør noget godt for både elever og lærere. Ikke nok med at sammenholdet bliver styrket, og man får nogle gode oplevelser sammen, så er det en lærerig tur. Eleverne får en masse historisk fornemmelse, de bliver klogere på verden og de begivenheder, der gør, at verden ser ud, som

den gør nu. De får skubbet til nogle personlige grænser ved at opleve en storby og en kultur, der ikke er som den, de kender hjemme fra Danmark. For nogle, er det første gang, de er uden for landets grænser.

Det er meget tydeligt at mærke den udvikling og den selvstændighed, det giver eleverne at begå sig på egen hånd i en by, de ikke kender. At se dem hjælpe hinanden, støtte hinanden og løfte hinanden op, når de bliver presset, er helt fantastisk.

Lærerne fra SFE takker for en fantastisk tur med elevholdet 22/23. De gjorde det helt fantastisk, og der er ingen tvivl om, at det har været en oplevelse for livet.

45

Min forårstur med Sdr. Feldings Efterskole Af Victoria R. Skydt 8. klasse

Vores forårsturs destination var Berlin. Vi gik rundt i Berlin i de 3 forskellige årgange. Jeg gik i 8. klasse, den mindst af grupperne, både i antal og alder.

Turen til Berlin tog omkring 7 timer. Det var en god tur, hvor vi hyggede med slik og film.

Da vi ankom til Berlin, skulle vi alle have vores værelser.

Jeg kom til at bo sammen med nogle fantastiske og søde piger.

Efter vi så havde fået vores værelser, skulle vi have aftensmad. Her blev vi delt op i årgange, fik madpenge, og så var det bare ud i den store hvide verden.

Vi gik omkring 2 km væk fra vores hotel for at få mad.

Der var en stor gade, hvor der var en revne i midten af det hele, og udenom var der en masse boder og butikker med forskellig mad fra forskellige lande. Det var mega god mad, men da mig og min veninde ville købe mad, kunne de ikke engelsk, så vi fik hjælp af nogle søde fremmede tyskere. Efter vi havde spist, gik vi hjem igen, dog var nogle af os piger lige forbi en Mac på vejen.

Næste dag fik vi en rundtur i bus med en dame, som kom fra Danmark, men havde boet i Tyskland i meget lang tid. Det var rigtig hyggeligt, og vi lærte en masse om

46

de forskellige bygninger i Berlin og historien bag dem.

Efter turen gik vi rundt og så alle mulige ting fra universiteter og kirker, til de bjørne, der står næsten overalt rundt i Berlin. Vi fik selv lov til at vælge, hvad vi ville spise og hyggede os meget. Det regnede rimelig meget, så vores outfits bestod mest af regntøj, men vi hyggede os og havde det rigtig sjovt.

Den tredje dag med vandring rundt i Berlin skulle vi ud og se Sachsenhausen koncentrationslejr. Vi fik en guidet tur og fik en masse fascinerende ting at vide. Efter det gik vi lidt mere rundt for os selv.

Sidste rigtige dag i Berlin gik vi rundt og kiggede på kunst, Berlin muren og meget andet. Vi fik lov til at shoppe og hyggede os bare. Morgenen efter gik turen tilbage til Sdr Felding efterskole.

Det var en hyggelig, sjov, fantastisk og lærerig forårstur vi fik os i 2023.

Kont=hygget aktgruppet i d id

Skoleåret 22/23 var første år vi forsøgte os med stamhold, som også var kontaktgrupper.

Dette betød at de kammerater, som man til dag­ lig sad sammen med i al faglig undervisning, også var dem man delte kontaktgruppe med.

Dette havde den klare fordel, at man kendte hinanden godt og at de 2 kontaktlærere var dem, der kom tæt ind på livet af deres elever i undervisningen såvel som i kontaktgruppetiden.

Ca. 1 gang om måneden samles man til hygge og samvær i sin kontaktgruppe, hvor temaet kan være alt fra fysiske aktiviteter til rå-hygge omkring bål, kanotur, bowling eller snak over et givet tema. Sær-ligt her får Me & We-øvelser og samtaler særlig plads, for at styrke sammenhold og trivsel.

På denne måde er der aldrig langt til en fortrolig snak med en kontaktlærer eller en elevkammerat fra gruppen, fordi man kender hinanden, både når der er sjovt og når det er svært.

Madspildskonkurrence

Konkurrencer og anderledes uger kan noget, – det har vi efterhånden lært i køkkenet. Så i foråret tog vi en beslutning om at fokusere på mindre madspild og satte en konkurrence i gang i spisesalen. Hvem har mindst madspild på en uge. Eleverne blev informeret, og konkurrencen gik i gang. Der blev målt og vejet efter hvert middagsmåltid, og man må sige, at der gik konkurrence i det. For nogle dog mere end andre. Når man gerne vil vinde, gælder alle kneb, så der blev holdt øje med hinanden. Hvem spiste op, hvem efterlod mad. Salater blev sorteret, nogle spiste hinandens tomater, andre hinandens peber, for det her ville man vinde.

Da ugen var omme, og alt var regnet sammen, var der et par klare vindere, men også en helt klar taber. Vinderne blev 8.b og 10.b, med henholdsvis 122 gram, og 37 gram madspild på en uge. Dem med mest madspild på en uge var 9.d, og de var helt oppe og ramme 3,2 kg Præmien var et overdådigt morgenbord med alt fra pandekager til æg og pølser. Til stor glæde for vinderne, men endnu større skuffelse for taberne.

Om det var i den rette madspildsånd, kan så diskuteres, men vi fik sat fokus på tingene og sat tankerne i gang hos eleverne og det var det vigtigste mål med denne uge.

Af Malene Ebbesen

47

Grundlovsløb anno 2022 Grundlovsløbet er en tilbagevendende begivenhed, som er lige så gammel som skolens historie.

Vi har den holdning, at vi først og fremmest skal markere dagen, hvor Danmarks riges Grundlov blev indført, som et vidnesbyrd om de rettigheder og forhold, som er gældende som borger i Danmark. Dernæst står det jo frit for, hvordan det så skal markeres, – og her gøres det altså med et motionsløb for alle elever og en efterfølgende fejring af dagen og de små og store sejre løberne har hentet hjem.

Festlighederne starter med en regulær grundlovstale, som i år blev leveret af Peter.

Dernæst blev løbet skudt i gang, – og så var det ellers blot at vente og se, hvem der kom i mål som de første – og dermed mulige aftager af den 1. plads på løbets Top 10 for hhv piger og drenge, - som i årevis har tilhørt den legendariske Andi Kammersgaard fra årgang 12-13 i tiden 7:13. Folk løb så sveden sprøjtede, men dette til trods, formåede ingen at vælte de gamle rekordholdere ned fra tronen. Årets vindere blev: Drenge: Janick i tiden 7 minutter og 52 sekunder Piger: Louise i tiden 14 minutter og 28 sekunder Lærere: Katrine og Kenneth Efterfølgende kvitterede køkkenet med grillpølser, sodavand og is.

48

Grundlovstalen d. 5. juni 2023 v. Peter Hegaard Kære efterskoleelever Jeg vil gerne tage jer med på en rejse for at udforske betydningen af Grundlovsdag på en måde, der er nem at forstå. Så lad os begynde!

Grundlovsdag er en særlig dag i Danmark. Det er den dag, hvor vi fejrer vores grundlov, som er en vigtig aftale mellem os alle. Den blev vedtaget tilbage i 1849 og er siden blevet ændret flere gange. Grundloven fortæller os om vores rettigheder og friheder, som borgere i landet.

På Grundlovsdag kan vi tænke over, hvad det betyder at være en del af det danske fællesskab. Vi kan reflektere over vores rettigheder og friheder og tage ansvar for at værne om dem. Vi kan også vise taknemmelighed over vores demokratiske system, som giver os mulighed for at være med til at bestemme og påvirke vores samfund.

Så, kære efterskoleelever, på denne Grundlovsdag vil jeg opfordre jer til at tage et øjeblik til at sætte pris på vores grundlov, vores fællesskab og vores rettigheder. Lad os reflektere over vores værdier og ansvar som danske borgere. Lad os værne om vores demokrati og arbejde for et samfund, hvor alle kan trives.

Tak for jeres opmærksomhed, og jeg ønsker jer en glædelig Grundlovsdag!

Top 50 drenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tid: Andi Kammersgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:13 Anders Thy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:20 Rasmus Klitte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:20 Lasse Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:29 Daniel Koldby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:29 Andreas Strange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:29 Mike Bank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:30 Søren Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:30 Lui Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:34 Jesper Allerslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:37 Rasmus Kruse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:42 Laust Laustsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:43 Joachim Libergreen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:43 Lasse Kirkegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:48 Janick Max Hauge Pedersen . . . . . . . . . . . 7:52 Sofus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:53 Noah Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:54 Anders Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:54 Mikkel Tamberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:57 Christian Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:58 Viktor Filsø A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:59 Alex Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7:59 Marinus Beek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:03 Michael Uglebjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:04 Andreas Rahbek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:05 Joachim Schultz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:07 Jonas Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:07 Hans Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:10 Silas G . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:10 Lars Dralle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:13 Asger Dybvad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:13 Kenni Vilstrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:14 Søren Lauridsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:16 Theis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:16 Kasper (ko) Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:18 Mikkel Buus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:19 Mathias Lemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:20 Sune Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:21 Lasse Holk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:28 Tobias R . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:29 Julius . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:32 Gustav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:37 Mikkel Thomasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:39 Nick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:39 Nicolaj DS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:40 Mathias ST . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:40 Sebastian Bruhn Pedersen . . . . . . . . . . . . . 8:43 Christian Ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:45 Sebastian SH . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:51 Royyan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8:58

Årgang: 12/13 09/10 20/21 10/11 20/21 19/20 14/15 10/11 06/07 19/20 11/12 06/07 10/11 06/07 22/23 21/22 20/21 10/11 21/22 14/15 20/21 07/08 20/21 07/08 20/21 11/12 08/09 16/17 21/22 11/12 06/07 07/08 14/15 16/17 11/12 20/21 07/08 19/20 16/17 16/17 16/17 21/22 16/17 16/17 18/19 16/17 22/23 21/22 21/22 19/20

Top 50 piger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tid: Laura Thomsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9:29 Tenna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9:32 Rebekka Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9:42 Pernille Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9:45 Sigrid Beier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9:49 Tina Bolis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9:50 Malene Corfitsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9:52 Pernille Fromberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:01 Celina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:02 Mette Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:05 Rikke Kaastrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:10 Freja Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:12 Johanne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:21 Janni Weiergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:22 Mette CP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:25 Sissel B Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:33 Rikke Thomsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:44 Camilla Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:45 Mie Eskildsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:48 Linda Kjeldsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:50 Maria Linding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:50 Emma Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:55 Kamilla Vilsborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:55 Emma Wurts . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:00 Didde Grønne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:04 Mette Ilskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:05 Susanne Fromberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:07 Trine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:23 Olivia Thyme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:34 AC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:39 Rikke Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:40 Karoline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:40 Rebekka F . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11:55 Sille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12:17 Louise Skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12:26 Jane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12:30 Thilde Thomsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12:36 Janni O . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12:55 Line . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13:00 Signe Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13:13 Emilie SA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13:17 Emma Sejr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13:26 Thilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13:28 Rebekka Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13:30 Liv Hedehusene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13:47 Louise Else Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 14:28 Jennifer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14:30 Karen Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14:36 Nanna Remmer Andersen . . . . . . . . . . . . 14:39 Sophie Urbrand Klausen . . . . . . . . . . . . . . 14:39

Årgang: 15/16 10/11 14/15 17/18 20/21 07/08 07/08 08/09 13/14 11/12 18/19 12/13 15/16 07/08 15/16 07/08 11/12 11/12 09/10 14/15 15/16 14/15 14/15 13/14 13/14 07/08 13/14 14/15 20/21 21/22 16/17 21/22 16/17 16/17 20/21 16/17 20/21 16/17 16/17 20/21 21/22 20/21 16/17 20/21 18/19 22/23 19/20 18/19 22/23 22/23

49

Afgangsprøver...

Af Line Isaksen

Helt som forventet og ganske ud af det blå skete det igen! Årets afgangsprøver gik i gang og vi var både klar og helt overraskede og mega nervøse! Vi var klar til at se resultatet af det arbejde, både eleverne og lærerne havde knoklet med hele skoleåret. Overraskede over, at skoleåret pludselig snart var forbi og hverdagen igen helt forandret!

Det går pludselig op for eleverne, at prøverne nærmer sig, når der skal trækkes og vælges emner til de mundtlige prøver. Når det fordybende arbejde med tekster, film og billeder starter og en synopsis skal tage form.

Når elever træder ind i Balladen, sætter computeren op og Laila i sin mere officielle tone tilkendegiver »Nu starter årets skriftlige prøve i matematik«, er der en ro og en kon-

50

centration i luften, som er svær at beskrive, men eleverne ved, at det er nu det gælder! NU, de skal vise om deres hårde arbejde kan hive dem over målstregen og om de kan leve op til både forældrenes og deres egne forventninger!

Vi ved, at det ikke er alle eleverne, der knokler lige hårdt. Vi ved at det er svært at blive ved med at knokle med den samme tekst, det samme prøveoplæg og samtidig fokusere på, at der lige om lidt er en forløsning. Prøverne er forbi og eleverne sænker skuldrene, ånder lettede op! Nogle lærer at de skal knokle lidt hårdere næste gang, nogle afslutter med karakterer over det forventede, nogle med en følelse af, at det hele ikke var så slemt som frygtet. Uanset – så er vi alle stolte af jer! Stolte af det I præsterede, stolte af jeres mod og stolte af, at I kom igennem året med mange vundne kampe og store sejre!

Rekordeftermiddag

Som en del af afslutningsugen blev den ene eftermiddag brugt på at sætte diverse forskellige skøre og sjove rekorder. Skolen summede af både liv, sang, aktivitet og grin. Der blev prøvet kræfter med alt lige fra individuelle fysiske rekorder til »hvor mange elever kan der mon være inde i rummet ved computerskabene?«. På græsset og multibanen var der langdistancekast med æg, kast med frisbee og lavet vejrmøller og kolbøtter og meget andet. I balladen blev der blandt andet hoppet i sjippetov, ligget i planke og jongleret med bordtennisbat og -bolde til den store guldmedalje. På torvet var der gang i at pille appelsiner på tid, vende mariekiks flest gange i munden og så blev der sunget omkvædet fra »Kald det kærlighed« rigtig mange gange i træk… Der blev sat rigtig mange spændende og sjove rekorder, som tiden må vise, om de næste årgange kan slå. Her ses et par eksempler på rekorder.

• »Hulahopring om maven i længst tid« 1:00:50 timer – Smilla • »Flest vendinger af en mariekiks i munden« 207 vendinger – Sebastian Bruhn • »Flest elever i Norma« 25 elever • » Flest sjip på 1 minut« 124 sjip – Nanna Albjerg • »Flest jongleringer på bordtennisbat skiftevis på hver side« 173 jongleringer – Lauge • »Flest armbøjninger på 2 minutter« 56 stk – Frederik Duelund

51

Snup en »døgner«

Der var indiskutabelt en af de vildeste døgn på SFE da vi i afslutningsugen hold 16-timers challenge sammen med eleverne.

Hele dagen fra kl. 08 og 16 timer frem deltog eleverne i forskellige grupper i en ny aktivitet, som fordrede både højt humør og masser af energi.

Det var ikke tilladt at sove, – der var fuldt skrald på tempo og deltagelse hele vejen igennem – og de klarede det bare så flot!

Der blev blandt andet holdt børnefødselsdag, løbet vand-stafetløb, spillet beach party, løbet kanalfræs, øvet militærtræning, gået morgentur, leget stoleleg, danset ballondans, løbet kanoløb, opført dragshow, lavet bål og ristet skumfiduser og selvfølgelig løbet natterend.

Alt i alt en dejlig dag og aften med super seje – og til sidst – trætte elever.

52

Natløb

Afslutningen på et skoleår, skal være én man husker for evigt.

Derfor gør vi og også umage med at gennemføre en masse forskellige aktiviteter, som samler flokken og gør denne sidste uge særlig mindeværdig.

Udover galla, udflugter, uddeling af årbøger, den allersidste opvisning og den egentlige afslutningsceremoni, er det også en fast tilbagevendende begivenhed, at gennemføre et spektakulært natløb for eleverne. Det er helt frivilligt at deltage, men netop i år, havde vi det største antal deltagere nogensinde. Og vi kan konstatere efterfølgende, at de i den grad fik én på opleveren.

Arrangørerne havde virkelig lagt sig i selen, for at gøre løbet både sjovt, indholdsrigt og virkelig uhyggeligt.

Løbet blev sat i gang hen på aftenen. Ingen kendte ruten eller omfanget af den inden, – og havde dermed ingen kendskab til, hvornår de kunne putte sig under dynen denne nat. Og ej heller vidste de noget om, hvad der ventede dem i nattens mulm og mørke.

Forventningsfulde begav eleverne sig afsted ud på ruten, og som mørket faldt på, blev de mødt af et utal af udfordringer i form af fysisk krævende forhindringer, skrækindjagende lyde og ugenkendelige gespenster, som sprang ud fra krat og buske med motorsave og andre uhyggelige genstande.

Heldigvis var ingen alene og der blev passet godt på hinanden, så alle kom godt hjem til sidst, efter en herlig og lidt skræmmende nat.

Galla anno 2023 Af Line Isaksen

Gallafest 2023 var en sand aften af smil og glæde! Da jeg trådte ned på græsplanen, blev jeg mødt af den røde løber og folk der poserede og tog billeder i deres elegante gallaoutfits. Baren ved siden af løberen var det perfekte sted til en hyggelig snak og et godt grin. Køen var lang til de kolde drikkevarer og humøret var højt med forventningen om en storslået aften!

Venner, der lo og hyggede sig, dannede cirkler og alle delte øjeblikke af lykke og minder fra et eftersko-leår, der går på hæld. Lige her var det ikke svært at føle sig, som en del af noget stort og specielt.

Maden var en lækker smagsoplevelse og drikkevarerne holdt energien høj. Imens blev minder skabt og venskaber blev styrket. Også tapre unge mennesker greb mi­ krofonen og underholdt til selskabets store begejstring!

Som aftenens højdepunkt strøg lærerne på

dansegulvet og gav den fuld gas med en parodi på elevernes gymnastikopvisning. Her præsenterede de både stræberen, dem med skader, dem med rytme og dem der kæmpede alt, hvad de havde lært!

SFE Galla 2023 var me­re end blot en fest; det var også en markering af et afsluttet skoleår, der vil blive husket for evigt.

53

Når tiden er inde...

Det er lige før man kunne kalde denne lille historie: »En legende takker af«, for det er faktisk sådan det føltes, da Kirsten ved afslutningen af skoleåret 22/23 besluttede at takke af efter 17 fantastiske år. Kirsten er en af de sidste, som har været med i hele efterskolens historie, og var med da skolen modtog sit allerførste elevhold i sommeren 2006.

Kirsten Sørensen, vores allesammens lattermilde, hjertevarme og altid nærværende kollega, havde nu besluttet at hendes efterskoletid var slut og det var tid at rykke østover og starte en tilværelse i Silkeborg, bl.a. som kommende farmor.

Ydmyg og beskeden som Kirsten er, fandt hun det ikke let at skulle skrive om sig selv og sit efterskoleliv på Sdr. Feldings Efterskole, så derfor blev det til følgende samtale, som jeg her skal forsøge at referere uddrag fra.

Hvad fik dig til at vælge efterskolelivet?

Jeg kom fra folkeskolen og var på det tidspunkt godt og grundigt træt af at undervise i folkeskoleregi. Det var i den tid, hvor man fratog lærerne rigtig meget af deres bevægelsesfrihed og råderum ifht hvordan man ønskede at undervise og tilbringe tid med eleverne.

Jeg havde oprindeligt besluttet slet ikke at undervise mere, men tænkte at jeg kunne søge den opslåede stilling på SFE og bruge et års tid på det, imens jeg besluttede mig til, hvad jeg så skulle. Og det er nu 17 år siden.

At det tillige var en efterskole for ordblinde, var nok ikke helt tilfældigt, idet min egen søn er ordblind.

Dengang kendte man slet ikke til de muligheder for hjælp, som ordblinde børn i dag har adgang til. Og desuden var tilgangen til ordblinde børn en helt anden. De var ofte »stemplet« som smådumme.

54

En af de vigtigste opgaver vi har på efterskolen, er at give eleverne troen på dem selv og deres evner tilbage.

Herfra kan de vokse fagligt og personligt.

Hvad greb dig, ved at arbejde på en efterskole?

Her fandt jeg friheden og pladsen til at udfolde min undervisning, sådan som jeg i hjertet følte det var bedst for eleverne. Jeg oplevede, at det at være tæt på eleverne i det omfang, som er gældende for en efterskole, betyder at man får så meget værdifuldt med sig, hver dag man går på arbejde. Vi ser eleverne døgnet rundt, så man følger dem på godt og ondt.

Hvad har været din bedste eller største oplevelse?

Det kan jeg simpelthen ikke svare på, for der har været så mange store og dejlige oplevelser, at det er umuligt at fremhæve en enkelt.

Når man hvert år ved skoleårets afslutning mærker, hvordan holdet samler sig og alvoren rammer dem i visheden om, at nu er det ved at være tid at spredes for alle vinde, – og de selv mærker at det her år gav dem noget særligt at tage med ud i livet, så bevæges man og høster i den grad frugterne af årets – til tider hårde – arbejde med dem alle. Men hvis der er noget, som har bevæget mig særligt og som næsten kan give en klump i halsen, så er det at tænke tilbage på den gang, hvor en meget ordblind dreng, efter 2 år på efterskolen og efterfølgende HF, – som det første overhovedet, med sin nyerhvervede hue på hovedet, – kørte direkte ned til skolen og stolt viste mig sin nye hue. Eller en pige ringede til mig og fortalte, at nu havde hun vundet en stor essay-konkurrence.

Alle de små og store sejre vi på skolen i fællesskab har medvirket til at give eleverne med på vejen igennem de 17 år, de har skabt så meget glæde i mig og det bærer jeg med mig.

En afslutning

Et skoleår lakker mod enden min ven Fik vi nået det hele, før vi skilles igen?

Vi tro’de i starten at tiden var lang, men se hvor den fløj…med latter og sang.

Her står vi nu sammen og knap nok forstår, hvordan det ku’ gå så hurtigt, det år!

Nu skilles vor’s veje – pu ha det bli’r hårdt Den tid vi var her, føles alt alt for kort.

Fik vi samlet »de sten« på vor vej, som vi sku’?

Er der no’ed jeg skal huske, mens jeg er her endnu?

Nej, nu ska’ vi vid’re med tårer på kind, »Vi« blev til »os« – held & lykke – god vind!

En kæmpe tak til Kirsten for alt det du har bidraget med. Rundt om i alle hjørner af Danmark, sidder unge mennesker, hvis hjerter du har rørt og hvis faglighed du har løftet. Held og lykke fremover.

55

Videbæk Bogtrykkeri A/S · 97 17 11 22

Læs årsskriftet på nettet

Sdr. Feldingvej 32 · 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 89 00 · kontor@sfeefterskole.dk www.sfeefterskole.dk