. RIPEN S
OCESI DI
NR. 4 . 8. ÅRGANG
SIG
D E C E M B E R 2 0 1 1 · J A N U A R · F E B RU A R · 2 0 1 2
UM . ILL
4
Ribe Stiftsnyt S SI
Af Biskop Elisabeth Dons Christensen
Intet menneske er en ø - vi lever af fastlandet
“
Citatet er af den engelske digter John Donne, og det er fra dengang, da Gutenbergs bogtrykkerkunst, fjerpennen og den månedlige postvogns ankomst ud over det danske kongerige var sidste nye, moderne kommunikationsmidler. Nærmere betegnet fra 1600tallet.
Al respekt for alle de præster og menighedsråd, der prøver at møde vore nuværende og kommende medlemmer og kirkegængere på denne måde.
Men det gælder stadig, at ”intet menneske er en ø”. Vi lever af at have fast grund under fødderne og tilknytVi lever af at være Og det er jo ren nostalning til et fastland, til stede med gisk fortid. Vi lever ikke der er større end os hinanden mere i en tid, hvor det er selv. Vi lever af at attråværdigt at give sig være til stede med tid til det lange håndskrevne brev om hinanden, se hinanden ind i øjnene, stort og småt. Vi må som kirke, akku- holde hinanden i hænderne, sidde i rat som dette nummer af Stiftsnyt så samme stue og tale med hinanden, tydeligt viser, være med, der hvor det spise sammen, tale sammen i øjenhøjsner, hvor unge og snart også gamle de – og ikke mindst synge sammen. mødes i en virtuel virkelighed på de- Vi ved det allesammen. Barnet skal res fælles fora, hvad enten det nu er have nærkontakt. Barnet skal vugges i på blogs, twitter eller facebook, og varme menneskearme. Barnet skal tahvor man vælger at google lige præcis les til og tales med for at få et sprog. den viden, som passer til ens humør, Og selv om vi er blevet voksne, er vi interesser og lyster. stadig på sæt og vis børn, der lever af 2
medmenneskeligt nærvær og kontakt. Det er simpelthen en almenmenneskelig erfaring. Her hos os viser det sig også ved vores gudstjenesteforståelse. Vi er kristne ikke kun med hjertet eller med hjernen, men også med fødderne, fordi vi med dem kan gå ind i et andet rum, hvor vi kan være fælles med andre mennesker om at høre noget, vi ikke kan sige os selv – og bagefter gå ud i verden og gøre bare lidt af det, vi har hørt. Sammen. Men, indvender du, min kloge læser, igen: Vi er nødt til at møde mennesker hvor de er, og de er ude i den virtuelle virkelighed og ikke i kirken kl. 10 søndag formiddag. Ja, selvfølgelig skal vi det. Og det er godt I gør det, men nærværet i gudstjenesten må aldrig glemmes, for det er her, vi for alvor næres.
Glemmer gudstjenesten, gør vi heller ikke i Ribe stift! Lige nu sætter vi gang i tanken om den gudstjenestefornyelse, som har været en del af arbejdet med visionerne i stiftet. Her er det ikke bare meningen, at der skal være et forum på hjemmesiden, hvor der via en tovholderpræst skal kunne opsamles nye ideer til anderledes og ”sære” gudstjenester, men det er også meningen, at der skal skabes et forum, hvor vi debatterer, hvor kirkens centrum er: Er det gudstjenestens rum, sognegården eller det virtuelle fællesskab? Hvordan gør vi gudstjenesten mere menighedsorienteret og menighedsopbyggende, så den ikke kun bliver præsten og de ansattes gudstjeneste? Og meget mere. Så hold lige øje med Ribe Stifts hjemmeside i fremtiden, men glem endelig ikke at sætte det ene ben foran det andet og gå hen i kirken. For jeg er personligt ikke i tvivl: Det er her, vi kan møde det faste land og den faste borg, han, som kommer og som vi også venter på – i den kommende adventstid, Gud selv. Glædelig advent. 3
Af Kirsten Sønderby, sognepræst i Bryndum-Vester Nebel
En Facebookbrugers bekendelser… Digitale fællesskaber har altid været en vigtig ingrediens i mit præsteliv. Som præst på landet sidder man jo en del alene med sig selv ved computeren, skrivende, tænkende og for mit vedkommende med en stor længsel efter kollegialt fællesskab og sparring. Og må jeg indrømme, konstant på jagt efter nye overspringshandlinger. Så kom Facebook ind i mit liv. Lad mig sige det med det samme, jeg er vild med Facebook. Jo, jo, jeg kan godt se at det kan have sine irriterende sider, folk som skriver om småting og kedeligheder F.eks. sådan synes nogen. Men jeg er så bare sådan indrettet at jeg synes det meste er interessant, vejret, min nabos hund Kvik, børnenes meritter, tidligere konfirmanders nye kærester og sådan. Og så er jeg begavet med nogle Facebook-venner, nogle af dem præster eller mennesker med tilknytning til det kirkelige miljø, hvis status-opdateringer jeg abonnerer ivrigt på. Mennesker som bruger deres Facebook til at gøre opmærksom på sager og emner, som står deres hjerte nær, eller som for4
tæller om oplevelser og hændelser, som gør indtryk. Folk, som med humor, vid og varme reflekterer over hverdagens små og store begivenheder, det politiske spil, eller en god bog. Jeg synes det er sjovt og spændende, jeg må konstatere at jeg lægger mærke
til og ofte eftersøger de emner som tages op. Når en Facebook-ven, jeg har interesse for, lægger et link til en artikel eller en blog op på sin profil, eller vedkommende inviterer til et arrangement, så tjekker jeg det lige. Er det noget for mig? Man kan gøre opmærksom på spændende artikler og blogs om emner, der optager en ved at lægge links ind. Måske mere omfattende og givende så har man mulighed for at starte en diskussion. Om søndagens prædiketekst eller den nye kirkeminister, f.eks. tage et emne op og bede om svar og refleksion af dem der kigger med. Grundlæggende er brugen af Facebook en mulighed – også for kirken – for at få folk i tale, for at fortælle om hvad der sker omkring kirkerne, for at involvere og inddrage andre end ”den nærmeste skare”. Og så er det ret sjovt. Synes i hvert fald undertegnede. Så herfra kan der ikke opfordres nok. Sæt Kirken på Facebook!
“
Grundlæggende er brugen af Facebook en mulighed – også for kirken – for at få folk i tale, for at fortælle om hvad der sker omkring kirkerne, for at involvere og inddrage andre end ”den nærmeste skare”. Og så er det ret sjovt.
5
Af Lillian Wiese, kommunikationsansvarlig i Kvaglund Kirke
Kirken på Facebook I Danmark bruger over 2,5 mill. danskere i gennemsnit 40 minutter på Facebook dagligt. For at nå mennesker med det kristne budskab har vi i Kvaglund Sogn valgt at bruge Facebook aktivt. Dels fordi kommunikationen foregår løbende, dels fordi vi her møder vores mange målgrupper, børn og unge, familier, men også i stigende omfang de ældre. Vi får bl.a. mulighed for at skabe og vedligeholde kontak-
6
ter, vise billeder og linke til filmsekvenser. Vi har foreløbigt oprettet tre grupper på Facebook. Den største hedder Kvaglund Kirke. I denne gruppe fortæller vi om ting af generel interesse. Derudover har vi to grupper, der specifikt henvender sig til hhv konfirmanderne og vores gospelkor. En åben kirke, der tager tidens trends
og strømninger til sig for at nå mennesker med det kristne budskab, opleves som imødekommende. Men vi oplever også afstandtagen til Facebooks implicitte krav om altid at være på og udlevere sig selv. Facebook har med sin store udbredelse potentiale til at blive et vigtigt strategisk kommunikationsværktøj, også for kirken.
RIBE STIFTSNYTS REDAKTION Elisabeth Dons Christensen - ansvarshavende Orla Duedahl Solvej Paabøl Andersen Charlotte Locht Birgitte Hausted Kirsten Moesgaard
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Skads Provsti
Sædden Caspar Gregers Jensen vikarierer i perioden 1. oktober 31. december 2011 under sognepræstens studieorlov. Bryndum – Vester Nebel Thue Raakjær Jensen vikarierer i perioden 1. oktober 31. december 2011 under sognepræstens studieorlov.
Grene Provsti
Grindsted Sognepræst Ole Christensen er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af december måned 2011.
Varde Provsti
Henne-Lønne Sognepræst Bjarne Bach Sandal er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af januar måned 2012.
7
SPIDSEN
Af sognepræst Uffe Vestergaard Pedersen, Vester Vedsted
Kirken ud af cyberspace Et af tidens store og populære sociale medier er Facebook på nettet. Mennesker mødes, finder venner, som det kaldes. Man eksponerer sig selv og sine gøremål, for dermed at give andre et indtryk af, hvor fantastisk et liv, man lever. Man viser sit ansigt – som Narcissus, der spejler sig i skovsøen. Et egoismens udstillingskatalog. Nu forlyder det, at også Folkekirken skal gøre sig til på Facebook. Det kan anskues fra flere forskellige vinkler. Mange kirkesogne har i forvejen blade og hjemmesider, der informerer om gudstjenestetider og lignende. Det kan selvfølgelig også gøres på Facebook.
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
Men derudover skal man holde nallerne fra fadet, såfremt man tænker i retning af gudstjeneste. Kirke hører til i det fysiske rum, ikke i cyberspace, hvor ingen ved, hvad der er op eller ned. Vi har vore smukke kirkebygninger rundt om i landet, der holdes gudstjenester på hospitaler eller plejehjem, hvor ordet ligeledes helliger rummet – men altid det fysiske rum. For vi er som mennesker fysiske væsener, bestående af både støv og ånd. Man kan ikke, som man gør det i cyberspace, skille den ene del fra. En gudstjeneste fordrer tilstedeværelse af både støv og ånd, hvor der
kan lyttes til Guds ord. Gudstjenesten skaber fællesskab. På Facebook er det ikke muligt at lytte, ikke muligt at være til stede, ikke muligt at være i et fællesskab. Ordene bruges måske nok, men der er tale om falsk varebetegnelse. Det elektroniske univers er uhåndgribeligt. Det findes i virkeligheden slet ikke – kun for den, der gerne vil spejle sit ansigt.
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.
Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk
Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck
Ansvarshavende redaktion: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk
Ribe Stiftsnyt