Ugilt, Lendum & Hørmested - Nr. 1 - 2018

Page 1

KIRKEBLADET KIRKEBLADET

for Ugilt, Lendum og Hørmested Sogne

• Præstens side • Nyt storpastorat • Konfirmation • Pilgrimsvandring 2. Pinsedag • Sogneudflugt til Skagen • Kirkelig Vejviser

Nr. 1 • 2018 • 1. årgang • April • Maj • Juni


Præstens side Den første dag i marts… Prædiken fra opstartsgudstjenesten den 1. marts 2018

Den første dag i marts betyder officielt forår i kalenderen. Men det slår ikke helt igennem i år, for sjældent har det da været så koldt, som det er i de her dage. Vi må beholde vinterfrakkerne på lidt endnu, men pyt med det, lyset har godt fat, og vi ved, at foråret er på vej, lige så langsomt – og sommeren, ja den kan kun blive bedre end sidste år. ”Den første dag i marts” er også en sætning mange af os forbinder med Kaj Munks lille salme om den blå anemone, som vi lige har sunget i den version som Kaj Munk fik trykt i 300 eksemplarer og sendt med familiens julehilsen i julen 1943, ganske få uger før han blev skudt af Gestapo d. 5. januar 1944. Mange har forestillet sig, at Kaj Munk har taget sin morgenrunde i Vedersø præstegårdshave den 1. marts 1943 og pludselig opdaget små anemoneskud fra de planter, han havde medbragt fra Lolland året før og gravet ned i haven og nok tænkt, at de kunne få svært ved at gro i Vestjyllands sandede jord, når man betænkte den gode muldjord, de kom fra på Lolland. Og nu var de der alligevel, som et lille håbstegn i en truende og mørk tid. Måske for han ind til skrivepulten og griflede den lille salme ned og gik så opmuntret og fortrøstningsfuld til dagens opgaver. Det er der nu intet som helst belæg for, skriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, der er en af dem i Danmark, der ved mest om Kaj Munk. Der er ingen dagbøger eller andre notater, der fortæller noget om hvornår, og hvorfor salmen er skrevet, og det er jo også lige meget, for den er en af perlerne i den danske sang-

2

skat, som vi finder frem på den her tid af året, og som holder os fast på, at vi er en del af noget større. Vi hører til hos vor fælles skaber, der er så stor, at han kan få anemoner fra Lolland til at gro i sandet i Vedersø. I det hele taget kan han få ting til at gro på de mærkeligste steder, hvad kan han så ikke gøre med os. Det var så oplagt at synge ”Den blå anemone” i dag – den første dag i marts - 2018, hvor en ny begyndelse også får sin officielle markering. Vi holder gudstjeneste, fordi vi ønsker, tror og håber at noget nyt skal til at gro. Vi holder gudstjeneste for at markere et nyt samarbejde mellem vores fem sogne, der allerede er godt i gang. Ikke at vi har det store overblik endnu, men vi tager det stille og roligt, og vi har mærket viljen til og respekten for, at et samarbejde kan give mening, fordi vi tror, at samarbejdet på den lange bane kan styrke både vores kristentro, Folkekirke og vores nærområde. Vi har set fordelene ved at kunne hjælpe hinanden, og nu vil vi bare lade det gro lige så stille og stærkt, som de lollandske anemoner i den vestjyske sandjord. Og sådan kan vi tro, fordi tolv disciple for længe, længe siden fulgte med Jesus op på et bjerg, og tog den opgave på sig han gav dem, at gå ud i verden og gøre alle folkeslag til hans disciple ved at døbe dem og lære dem dét, de selv havde lært af ham. Nemlig respekt for andre mennesker, hjælpsomhed, mildhed, tålmodighed, overbærenhed men frem for alt troen på, at det liv Gud skænker os, det bærer han selv med på. De samme to bud bærer vi videre i den tid og den kirke, der er vores: Vi skal døbe og lære! Dét vil vi holde os for øje, og der vil vi begynde, og så tro og håbe at vi kan så frøene til et bredt, mang-


Præstens side foldigt og dynamisk kirkeliv i Ugilt, Lendum, Hørmested, Mosbjerg og Tolne langt ud i fremtiden. I ferien i sidste uge kom jeg til at snakke med mine børn fra Århus om ord, som det var gået op for dem, er specielle i Vendsyssel. Er man f.eks. ”Waj”, så er man syg på en ganske bestemt måde. Ikke sådan at det berettiger til sygemelding og passive dage under dynen, højst et par panodiler og en dyb indånding, men ingen medynk. Da jeg i sidste uge opdagede, at jeg havde lavet fejl i kirkebladets gudstjenesteliste, der var sendt til trykkeriet, tænkte jeg: ”såån nå pangel” – det bliver ”nå jøjl” at få det rettet rundt omkring. Nu er I advaret. I andre egne af landet har dialekterne helt sikkert også deres egne nuancer, som vi ikke fanger. Men når vi ”døwer med både jøjl og pangel”, så betyder det jo i virkeligheden, at det ik´ er så wajt”. Så betyder det på rigsdansk, at det trods alt er er en overkommelig opgave. Det kræver lidt omtanke og lidt arbejde, men så kan vi også sige, at ”det tjyer”. Sådan tror jeg, at det bliver i det nye pastorat, der bliver sikkert både ”jøjl og pangel”, men hvis vi slipper med det, er det faktisk ”slet intj så wajt” ” – ”det skal nok kom te å

tjyer”. I skal nok regne med at præsten her kommer til ” å jøøjl´ noe mæ´e” i begyndelsen, men lige så stille får vi fodfæste og samhørighed, som Kaj Munks omplantede anemoner i Vedersø præstegårdsgave. Hen ad vejen lærer vi hinanden at kende og finder ud af, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst.

Foråret så sagte kommer, så sagte ja, men kommer…

Sådan hedder Kaj Munks erindringsbog, som han udgav i 1942. En både munter og stilfærdig fortælling om hans opvækst og liv. Også en fortælling om modløshed og håbløshed, men først og fremmest en fortælling båret af troen på Gud. Hvis vores nye samarbejde bæres af en fælles tro på Gud, kan det ikke gå galt. Det er muligt, at vi render ind i både ”jøjl og pangel”, men så må vi jo hjælpe hinanden med at komme ud af det igen. Vi må minde hinanden om, at nu er det os, der bliver sendt, som disciplene blev sendt af Jesus til at døbe og lære på en enkel, troværdig og vedkommende måde, her på den egn hvor vi bor og lever lige nu. Og med tiden må vi ligesom Kaj Munk konstatere: Du lille Anemone, hvor er vor Skaber stor! Amen. Af Lise Munk Petersen

3


Nyt storpastorat UGILT - TOLNE - MOSBJERG - LENDUM OG HØRMESTED SOGNE SMELTER SAMMEN i STORPASTORAT DEN 1. MARTS 2018

2018 - nyt kalenderår - nyt kapitel for vores 5 gamle sogne og fire menighedsråd med deres gamle kirker, med stolte traditioner i trofaste menigheder, ja, et godt kirkeliv. Et nyt stort pastorat har taget sin begyndelse, der blev markeret med en fælles gudstjeneste i Lendum Kirke. Det er et godt fundament, der skal bygges videre på, derfor håber vi, at menighederne i de fem sogne tager godt i mod det nye tiltag. Det er stadig de gode, kendte medarbejdere, vi ser på kirkegårdene og i kirkerne i Tolne, Mosbjerg, Lendum, Hørmested, så det er kun Ugilt, som byder både præst, organist og kirkesanger velkommen, men her bliver også et kapitel lukket og et nyt lukkes op, da Ole Andersen har besluttet at stoppe efter mange år i Lendum - Hørmested Sogne pr. 1. juni. Inden han stopper helt, vil han være medarrangør af en fælles sogneudflugt, der går til Skagen d. 3. juni (se nærmere i bladet). Vi takker ham for hans indsats i kirkerne og ønsker ham og hans hustru alt godt fremover. De første sten blev lagt i efteråret 2017, hvor det blev os bekendt, at vi skulle søge en ny præst til embedet, eftersom Lone Kirkelund ønskede at trække sig tilbage til privatlivet. Ugilt sogn havde været uden præst et godt stykke tid trods opslag, derfor blev de fire menighedsråd taget med på råd, om det kunne lade sig gøre at danne et stort pastorat med to præster til at dække de fem sogne. Arbejdsmøder, offentligt møde i Ugilt, annoncering i dagspresse m.v.

4

har fundet sted, vi er dog ikke helt i mål endnu. KIRKEBLADET er også et nyt kapitel, hvor en ny arbejdsgruppe er valgt til at udforme et nyt med alle fem sognes indlæg, aktiviteter, gudstjenestelister osv. I menighedsrådene vil vi fremover have mulighed for bedre at koordinere vores kirke- og kulturliv, der stadig er højt prioriteret, så ikke alle arrangementer falder sammen på samme dato, og måske kan vi også få lidt mere råd til større arrangementer ved at gå sammen. Konfirmanderne lider ingen nød. De undervises og forkæles af Lise Munk Petersen i Tolne-Mosbjerg, Lendums unge har god støtte i Hanne Jørgensen og Ugilt/ Hørmesteds konfirmander nyder godt af Lisa Bremers omsorg og støtte. De er godt funderet til den store dag. De ved, hvad de siger ja til. Kim Larsens* kvad: ” De kom flyvende med storken”, passer så godt på de skønne, unge mennesker med deres uskyldige usikkerhed i en ”selvsikker”, frimodighed, hvor de skal ind til en voksenverden, der stiller krav til dem, og de til den. De skal have hård hud på sjælen og mod på livet, men med deres dåbsløfte går de ind til det med - troen på - håbet om og kærligheden til livet, hinanden og verden omkring dem. I Hørmested har vi i menighedsrådet haft fornøjelsen af at deltage aktivt i konfirmandforberedelsen, og det har været rigtig givende. Det er ikke kun konfirmanderne, der glæder sig til den store dag, det gør vi bestemt også, og det gør alle menighedsråd helt sikkert. Det er noget af det, der kendetegner kirkelivet i de små landsogne.


2018 bliver et spændende år! I dette kirkeblad indgår Ugilt Sogn sammen med Lendum - Hørmested Sogne. På hjemmesiden vil Ugilt også indgå, indtil en ny fælles bliver sat op. Vi glæder os til fremtidigt samarbejde på alle leder og kanter. Det kan kun gå godt, når vi er positive. Lad os nyde forårets komme med sol, blomsterspirer og fuglenes livgivende sang:

’’

Nu vågner alle Guds fugle små, de flyve fra reden og sjunger, de priser Vor Herre så godt, de formå, de takker for livet og lyset med fløjtende tunger.

’’

Af Bodil Kjær, Hørmested Menighedsråd

S

ognehøjskolen

i Sindal Sognegård, Nørregade 48, 9870 Sindal

Fælles Sognedag Søndag den 26. august kl. 14.00 i Sindal Bykirke og Sognegård. Sognehøjskolen indleder sin sæson med gudstjeneste i Sindal Bykirke. Prædikant er biskop emeritus Steen Skovsgaard. Efterfølgende kaffebord og foredrag i Sindal Sognegård v/Steen Skovsgaard.

2018 bliver et spændende år:

Omstrukturering, sammenlægning, et nyt 5-sogne pastorat, en ny præst skal findes og ansættes… jo, det lover til at blive spændende. Indtil der er fundet en ny præst og kollega til Lise, er jeg konstitueret i det nye pastorat. Mit navn er Lisa Bremer - og ja, det bliver ikke nemt med Lise og Lisa som præster, for nu skal man huske stavemåden! Jeg er vikarpræst med bopæl ved Fjerritslev, mor til fire, kunstner, retræteleder og tysker. Jeg har været præst i Tyskland i 10 år, inden vi i 2008 flyttede til Danmark. Hvorfor det? Jamen, det er bare så skønt her: havet, naturen, den store vide himmel og de dejlige mennesker, som jeg efterhånden har mødt her i landet, og som jeg glæder mig til at møde flere af i det nye 5-sogne pastorat. Som vikar er jeg på den ene side nysgerrig og åben for alt det, der allerede foregår i sognene hos jer, som jeg kan være en del af. På den anden side vil jeg selvfølgelig også gerne selv bidrage med det, jeg har kompetencer til og brænder for. Jeg er uddannet som retræteleder og arbejder gerne og meget med den spirituelle side af kirkelivet, dvs. med åndelig dannelse og åndelig vejledning, retræter, pilgrimsvandring, meditation, stilhed og bøn. Mon ikke noget af det kan bruges og gavne de enkelte mennesker i Tolne-Mosbjerg-Lendum-HørmestedUgilt pastorat? Kærlig hilsen Lisa Bremer

5


Ugilt - Konfirmation

K

onfirmation

i Ugilt Kirke Lørdag den 5. maj 2018 kl. 10.30

6

Mads Nielsen Kastrup, Brogårdsvej 2, 9830 Tårs

Leander Friberg Nielsen, Ugiltvej 942, 9800 Hjørring

Maria Dam Hjortshøj, Ugiltvej 464, 9870 Sindal

Emma Bech Espersen, Bredgade 149, 9830 Tårs

Camilla Schneider, Hegnet 11, 9800 Hjørring

Niels Stagsted Nielsen, Hegnet 1, 9800 Hjørring


P

åskemorgen Den 1. april kl. 5.30 i Ugilt Kirke.

Der er en speciel stemning lige den dag, når dæmringen begynder at lyse, når solen kommer op, når lyset sejrer over mørket, når livet fejrer sin sejr over døden. Denne stemning vil vi være med til påskemorgen. Vi begynder mens det er helt mørkt udenfor, og også inde i kirken er der intet lys. Vi synger nogle sange, som er nemme at lære udenad og hører om Jesu opstandelse fra de døde. Så kommer levende lys ind i kirken og breder sig fra alteret ud til alle, der er mødt op denne tidlige morgen. Gudstjenesten er også med nadver og varer lidt mere end 1 times tid, så vi kan opleve solopgangen udenfor – på vej til præstegården. For efter gudstjenesten ca. kl. 7.00 vil menighedsrådet gerne byde velkommen i konfirmandstuen til fælles morgenmad. Vi sørger for rundstykker, men vil bede om, at alle, der vil være med til denne påskemad også har lidt med til spisning (kaffe, te, marmelade, honning, smør, ost....), som skal stilles på et fælles bord. Alle – også fra andre sogne – er meget velkommen til denne særlige påskemorgen!

Ugilt - Det sker... Ønskekoncert Onsdag den 4. april kl. 19.00 i Ugilt Kirke Kom og ønsk en sang/salme fra Højskolesangbogen akkompagneret af Jens Nielsens Trio (Jens Nielsen: klaver, Jørgen Hvejsel Vest: bas/saxofon og Michael Harbo Derlev: trommer) Mon ikke også de selv har et par forslag undervejs. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe i pausen. Kom frisk og syng sammen med andre. Der kan frit vælges fra Højskolesangbogen.

Vel mødt i Ugilt Kirke

Friluftsgudstjeneste Fredag den 4. maj kl. 19.00 i Kirkelunden, Ugilt Vi markerer Danmarks befrielsesdag i ord og toner. KFUM Spejdernes Brassband samt spejderne i Lørslev medvirker. Lad os hylde friheden og fællesskabet i en tid med undertrykkelse og terror i verden, og lad os være taknemmelige for vi kan samles omkring kirken. Menighedsrådet er vært ved et glas vin og kransekage. Medbring en stol hvis muligt. og et tæppe - det kan være koldt. I tilfælde af dårligt vejr vil arrangementet foregå i Præstegården. Vel mødt til en stemningsfuld aften. Ugilt Menighedsråd og Personale

7


Gudstjenester April - Maj - Juni Tolne

Mosbjerg

Lendum

25. marts

Palmesøndag

Ingen

14.00 LMPE, kaffe

10.30 FH

29. marts

Skærtorsdag

Ingen

Ingen

Ingen

30. marts

Langfredag

10.30 LMPE

Ingen

9.00 LMPE

1. april

Påskedag

Ingen

10.30 LMPE

9.00 LMPE

2. april

2. påskedag

9.00 LB

Ingen

Ingen

8. april

1. s. efter påske

Ingen

9.00 LB

10.30 LB

15. april

2. s. efter påske

10.30 LMPE, kaffe

Ingen

Ingen

18. april, onsdag

Kirkekoncert

Ingen

19.30

Ingen

22. april

3. s. efter påske

Ingen

10.30 AK, Kaffe

9.00 LMPE

27. april

St. Bededag

10.30 LMPE

Ingen

10.30 LB

29. april

4. s. e. påske

Ingen

9.00 LB

9.00 HVJ**

4. maj, fredag

Friluftsgudstjeneste

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

5. maj, lørdag 6. maj

5. s. e. påske

10.30 LMPE**

9.00 LMPE**

Ingen

10. maj

Kr. Himmelfart

Ingen

10.30 LMPE, kaffe

Ingen

13. maj

6. s. e. påske

Ingen

Ingen

10.30 LB

20. maj

Pinsedag

11.00 LMPE***

Ingen

10.30 LB

21. maj

2. pinsedag

Ingen

10.30 LMPE

Ingen

27. maj

Trinitatis

10.30 LMPE, kaffe

Ingen

Ingen

3. juni

1. s. e. trinitatis

Ingen

9.00 LB

Ingen

10. juni

2. s. e. trinitatis

9.00 LMPE

Ingen

Ingen

17. juni

3. s. e. trinitatis

Ingen

10.30 LB, kaffe

Ingen

24. juni

4. s. e. trinitatis

10.30 LB, kaffe

Ingen

10.30 LMPE


Hørmested

Ugilt

Ingen

9.00 LMPE*

19.00 LMPE

16.30 LMPE

Ingen

Ingen

10.30 LB

5.30 LB

Ingen

10.30 LB

Ingen

Ingen

9.00 LMPE

Ingen

Ingen

Ingen

10.30 LMPE

Ingen

Ingen

9.00 LB

Ingen

10.30 LB

Ingen

19.00 LB****

Ingen

10.30 LB**

10.00 LB**

Ingen

9.00 LMPE

Ingen

Ingen

9.00 LB

6.00 LB

Ingen

Ingen

10.30 LB

10.30 LB

9.00 LMPE

Ingen

10.30 LB

Ingen

10.30 LMPE

9.00 LB

Ingen

9.00 LMPE

Ingen

LMPE - Lise Munk Petersen LB - Lisa Bremer FH - Flemming Høgh HVJ - Hanne V. Jørgensen AK - Arne Kronborg * Morgenmad i kirken efter gudstjenesten ** Konfirmation *** Tolne Skov **** Kirkelunden i Ugilt Brug kirkernes hjemmeside: www.ugiltkirke.dk www.lendumkirke.dk www.hørmestedkirke.dk www.tolnekirke.dk www.mosbjergkirke.dk

Sidste frist for indlevering af stof til næste udgave af ”Kirkebladet” er den 7. maj 2018 til: Provstikontoret, Nørregade 48, 9870 Sindal, att. Elisabet M. Carlsen, e-mail: emca@km.dk


Lendum - Konfirmation

K

onfirmation

i Lendum Kirke søndag den 29. april 2018 kl. 9.00            

10

Mathilde Leving Nielsen, Enghavevej 227, Lendum Laurits Jensen, Skolebakken 1, Lendum Emma Byrdal Rahder, Skærumvej 23, Lendum Andreas Jensen, Skærumvej 28, Lendum Helene Jensen, Sønderbakvej 86, Lendum Astrid Flensted Vejen, Rammelhøjvej 104, Lendum Jonathan Byrdal Pedersen, Møllegade 6, Lendum Josefine Kjøller Neve Christensen, Tårsvej 6, Lendum Malou Sarah Thomsen, Lendumvej 698, Lendum Kristoffer Rafn Birkbak, Stenhøjvej 454, Stenhøj Juliane Jensen, Nørregade 3B, 2., 9870 Sindal Lærke Svejgaard Jakobsen, Glimsholtvej 240, 9870 Sindal


Lendum - Det sker...

Sogneudflugt til Skagen Søndag den 3. juni 2018 Turen går i år til Skagen, hvor vi holder traditionen i hævd og starter fra Lendum kl. 7.45 og Hørmested kl. 8.00. Kaffe og rundstykker indtages i Skagen Sognehus. Herefter deltager vi i gudstjenesten i Skagen Kirke. Middag på Skagen Egnsmuseum og rundvisning. Skagen rundtur efter middagen, hvorefter turen går mod Hørmested Menighedshus via en naturskøn rute. Eftermiddagskaffen med lagkage vil så markere et festligt punkt på et liv som kirkesanger med et pænt og velment: Tak for din indsats - Ole. Tilmelding til turen sker efter princippet: ”Først til mølle…” Ole Andersen: tlf. 98 93 46 50 Susanne Christensen: tlf. 24 66 51 47 Bodil Kjær: tlf. 40 73 46 75

B

abysalmesang

i Lendum Kirke

Det er hammer, hammer fedt ja, virkelig et hit BABYSALMESANG Kom, vær med en gang! Afsted med barnevogn forældre her i sogn. Kirken er nu åben her for jer!

VELKOMMEN til Babysalmesang FREDAG KL. 10.00 I LENDUM KIRKE:  23. marts  13. april Tilmelding og flere oplysninger hos: Karin Oehlenschlæger, tlf. 21355831

Fredagscafé

i Lendum Præstegård, konfirmandstuen Den første fredag hver måned fra kl. 9.30 med hygge, samvær og et lille emne på programmet. Alle er hjerteligt velkomne. For nærmere oplysninger, kontakt Karin Oehlenschlæger på tlf. 21355831.

11


Hørmested - Konfirmation

K

onfirmation

i Hørmested Kirke Søndag den 6. maj 2018 kl. 10.00

12

Mathilde Ida Ydegaard, Lærkevej 4, Hørmested

Rasmus Simonsen, Lærkevej 9, Hørmested

Marcus Arenfelt Christensen, Ulstedboparken 8, 9870 Sindal

Mikkel Nikolai Andersen, Glimsholtvej 650, 9870 Sindal

Isabella Elisa Grandt Kristensen, Frederikshavnsvej 734, 9870 Sindal

Sofie Haugaard Købsted, Tolnevej 313 B, 9870 Sindal

Josefine Grøntved Lauritsen, Aalborggårdvej 54, 9750 Østervrå (skal konfirmeres i Torslev kirke lørdag den 28. april)


Hørmested - Det sker...

Skærtorsdag Torsdag den 29. marts kl. 19.00 i Hørmested Kirke Skærtorsdagsgudstjeneste med et integreret lille måltid.

Slægtsforskning v/Dina Christiansen torsdag den 19. april kl. 19.30 i Hørmested Menighedshus Dina vil fortælle mange sjove og spændende ting om dette emne med Bibeltekst som udgangspunkt.

13


Meddelelser Besøgstjenesten i Tårs og Ugilt

Har du lyst at blive besøgsven eller høre om ordningen, eller selv få besøg af en besøgsven, er du meget velkommen til at kontakte en af os. Vi mangler besøgsvenner, så har du tid og overskud, og sprede glæde hos et andet menneske og hos dig selv, er det måske noget for dig. Formand for besøgstjeneste og kontaktperson for Tårs Menighedsråd: Edith Vaihøj, Egely 9, 9830 Tårs, tlf. 53601422, mail: edithvaihoej@gmail.dk Kontaktperson for Ugilt Menighedsråd: Heidi Hunderup, Lille Ugiltvej 6, 9800 Hjørring tlf. 30575412, mail: heidi_h@post.tele.dk

Menighedsrådsmøder for Ugilt, Lendum og Hørmested Alle møder er offentlige. Kommende mødetidspunkter vil blive offentliggjort senere på: www.ugiltkirke.dk www.lendumkirke.dk ww.hørmestedkirke.dk På hjemmesiden kan du også læse referater fra alle menighedsrådsmøder.

Øvrige arrangementer vil blive annonceret i lokalavisen!

Hvad gør man ved:  Fødsel  Navngivning  Dåb  Vielse  Dødsfald  Navneændring  Udstedelse af attester Henvendelse til: Provstikontoret, Nørregade 48, 9870 Sindal, tlf. 98 93 90 08 Læs mere og anmeld elektronisk på www.borger.dk

14


Kirkelig vejviser

Sognepræst for Ugilt, Lendum, Hørmested, Tolne og Mosbjerg Lise Munk Petersen Kirkevej 129, Tolne 9870 Sindal Tlf. 98 93 03 23 Mail: lmpe@km.dk Mandag fri Kst. Sognepræst: Lisa Bremer Ugilt Præstegård, Ugiltvej 529 9800 Hjørring Tlf.: 35 12 27 09 Mail: lib@km.dk Mandag fri Kirkesanger ved alle kirker Ole Andersen, tlf. 98 93 46 50

Lendum Menighedsråd Formand: Leif Christensen, tlf. 29 44 68 57 Mail: leif236@outlook.dk

Hørmested Menighedsråd Formand/kontaktperson: Bodil Kjær, tlf. 40 73 46 75 Mail: klarupdal@gmail.com

Næstformand/kasserer: Keld Moesgaard, tlf. 21 43 78 81

Kirkeværge: Peter Hartmann Kristensen, tlf. 22 25 03 75

Kirkeværge: Susanne Christensen, tlf. 24 66 51 47 Kontaktperson: Jørgen Toft Jensen, tlf. 40 28 64 14 Sekretær: Grethe Nielsen, tlf. 22 81 01 30 Margith Carlsen, tlf. 98 47 34 67

Ugilt Menighedsråd Formand: Ib Christiansen, tlf. 98 96 32 78 Mail: bjergevej69@mail.tele.dk

Lendum Kirkegård Graverkontoret Søndergade 12 tlf. 98 47 32 42 Mail: lendumkirke@gmail.com Graver Ernst Oehlenschlæger tlf. 20 45 61 08

Næstformand og sekretær: Heidi Hunderup, tlf. 30 57 54 12, Mail: heidi_h@post.tele.dk

Ugilt Kirkegård Kirkegårdskontor Tirsdag - fredag kl. 9.00-9.30 Tlf. 98 93 30 56 Mail: ugiltkirke@outlook.dk Graver Susanne Nikolajsen Tlf. 29 79 30 56

Kasserer: Lenette Undall-Behrend Kristensen, tlf. 21 86 66 75 Lene Frandsen

Suppleant: Irene Thomsen

Organist ved alle kirker Andreas Müller, tlf. 25 77 48 80 Kirsten Gaardbo, tlf. 20 71 90 84 Mail: okgaardbo@outlook.dk

Hørmested Kirkegård Graverkontoret Hammerholtvej 12 tlf. 98 93 42 25 Mail: hormestedkirke@gmail.com Graver Karsten Andersen tlf. 40 18 02 38

Næstformand/sekretær: Inge Lise Leerskov, tlf. 21 69 24 52

www.ugiltkirke.dk www.lendumkirke.dk www.hørmestedkirke.dk www.tolnekirke.dk www.mosbjergkirke.dk

Kirkeværge: Niels Regnar Sørensen, tlf. 98 47 31 76 Mail: oesterskoven@mail.dk Ekstern kasserer: Pia Skov, tlf. 98 96 38 38, Mail: pia@skelagerregnskabsservice.dk Intern kasserer: Helga Knudsen, tlf. 98 93 30 01 Mail: molskovgaard-privat@mail.dk Kontaktperson: Helga Knudsen, tlf. 98 93 30 01, Mail: molskovgaard-privat@mail.dk Menigt medlem: Britta Jonny Rump, tlf. 21 73 57 30 Mail: rump@nordfiber.dk

15


Pilgrimsvandring 2. Pinsedag den 21. maj kl. 10.30 i Ugilt Kirke. Helligånden sætter i bevægelse! Det kan på smuk vis markeres ved at tage på en lille pilgrimstur i pinse, hvor vi fejrer Helligåndens virke i kirken og det enkelte menneske. Traditionen tro holder Ugilt Sogn pilgrimsvandring 2. pinsedag, den 21. maj. Kl. 10.30 begynder dagen med en enkel gudstjeneste i Ugilt kirke, som fortsætter ved at gå en tur på ca. 3-4 km på gangbare veje. Pilgrimsvandringen er præget af både hyggeligt samvær og stilhed, bøn i bevægelse, læsninger og salmesang. Når man går tur sammen med andre kan man gå med megen snak og samtale, så man glemmer, at man går og hvor man går – denne måde at gå på har sin værdi i hygge, afslappethed og nogen gange intensive samtaler. Ved en pilgrimsvandring ligger fokus mere på opmærksomheden på det man oplever undervejs. Opmærksomheden på naturen jeg går igennem, opmærksomheden på mig selv, som går, som bevæger sig, trækker vejret… og opmærksomheden på Gud i sit skaberværk – både ude i naturen, i dyrene jeg møder, i de medvandrende mennesker og inde i mig selv fx i de følelser og tanker, der opstår. Og når denne opmærksomhed ikke kun ligger i hjernen, men også i hjertet, glider den over i medfølelse, taknemmelighed og bøn. Sådan kan en pilgrimsvandring i sig selv blive til en dyb og meningsfuld gudstjeneste. Efter vandringen er menighedsrådet i Ugilt vært ved en let frokost! Store som små, ung som gammel, erfarne pilgrimme og nysgerrige nybegyndere - alle er hjertelig velkommen!

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.