Ullerød kirkemagasin - Nr. 1 - 2021

kirkebladet.nu

dinkirke TEMA

I kirken er den lille stor og den svage stærk Kirken skal være dér, hvor samfundet ikke slår til

Diakoni handler om næstekærlighed. Og for kirken spiller næstekærlighed en vigtig rolle.

Ullerød Sogns kirkemagasin om tro og liv |Juli 2021|

FÆLLESSKAB & NÆRVÆR

3 6

#dinkirke |

1

#leder

Fællesskab & nærvær Kirkemagasinet har denne gang som overordnet TEMA: »Fællesskab og nærvær«. Men vi kalder det også for »Diakoni« i kirken.

Diakoni er det, der handler om næstekærlighed. Og for kirken spiller næstekærlighed en vigtig rolle. Men det gør den bestemt også i det bredere samfund.

Torben Ebbesen, redaktør

tid, hvor mennesker blev tvunget til at være mere alene.

Kristendommes kerne er, at Gud sendte sin søn Jesus for at vise sin kærlighed til os. Vores opgave som kristne er at række kærligheden videre til vores medmennesker.

I dette kirkemagasin fokuserer vi på begrebet diakoni.

Det gør vi dels gennem interview med tre »fyrtårne« inden for diakoni. Nemlig forstanderinde, Søster Merete Et eksempel på det er følgende: En af de store aviser i Pelle Poulsen som bor i vores sogn. På sit arbejde er hun England har omtalt den store indsats de britiske kirker med i ledelsen af Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. har gjort under pandemien: Her har man i mange år uddannet diakonisser, kirke- kulDet lød sådan her: turmedarbejdere, uddannet sygeplejerske, drevet plejehjem, hospice, børnehuse, hjemmepleje, En af regeringens ministre, Michael Cove, roaflastningspladser og meget andet. Ja, alt ste det bidrag, kirkerne har ydet i kampen ...tro inspirerer det som indbefatter begrebet diakoni elmod Covid 19. dem hver eneste ler næstekærlighed. »Kirkerne har været der for os alle - Den Vi interviewer også Diakonissestifteldag til at gøre har begravet vore døde, den har trøstet sens præst Jan Nilsson, som fortæller de efterladte, den har bespist de fattige mere for dem om diakoniens historiske rødder. Han bor og den har bedt for nationen. Og nu er også i vores sogn. omkring dem. kirken fast besluttet på, at spille en kritisk, vigtig og central rolle i bedre at bygge op og Og endelig interviewer vi også diakonikonsugøre os i stand til at komme over denne pandemi lent Thyge Enevoldsen, som er ansat i Helsingør og være en stærkere og mere samlet nation.

Stift til netop at inspirere kirker og menigheder til at udøve diakoni i lokalområdet.

Jeg ved, at der er millioner af mennesker i dette land, hvis

tro inspirerer dem hver eneste dag til at gøre mere for dem omkring dem.« Det er meget flotte ord om kirkens indsats. Jeg er ikke sikker på, at vi i de danske kirker har gjort helt så meget, da der ikke er tradition for at kirker i Danmark deler mad ud til de fattige på daglig basis som i England.

Men meget af det andet har vi gjort. Og vi vil gerne blive endnu bedre til at være nærværende i menneskers liv, når livet giver mere modstand i hverdagen end vi lige kan klare alene. Men også når vi har lyst til at grine, glædes og have det sjovt sammen. Det ligger i kristendommens dna at elske vores næste ligeså højt som os selv. Hvordan vi så gør det, er bl.a. det, de forskellige artikler fokuserer på.

Det sidste år har givet os inspiration i Ullerød kirke til at fokusere mere på næstekærlighed, diakoni og fællesskab, da vi har set nødvendigheden af at være nærværende i en

2 | #dinkirke

Vi skriver også om, hvad nogle af vores beboere i sognet forventer af kirken, og hvilke nye tilbud de synes kunne være interessante, når det handler om at række ud og opdyrke fællesskab og nærvær fremover.

Vi inviterer til et inspirationsmødei kirken den 15. september, hvor vi fejrer fællesskabet og inspirerer hinanden.

På sidste side bringer vi en andagt omkring diakoni fra Mette Møbjerg Madsen, generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer i Valby. De er den samlende organisation for en del af den indsats, der gøres i folkekirkerne på det inspirerende, uddannede og praktiske plan indenfor diakonien. Halvdelen af alle danske folkekirker er medlemmer og får hjælp og inspiration fra De samvirkende menighedsplejer.

God læselyst!

#interview

I kirken er den lille stor & den svage stærk

Svend Løbner, freelancejournalist

Kirkehistorien startede i en stald for 2000 år siden og vendte op og ned på menneskers magtstrukturer, fortæller Jan Nilsson fra Ullerød, der selv tjener som præst ved Diakonissestiftelsen.

- Alle har den samme menneskelige værdighed. Og hvis man tager det alvorligt – og det er det, kirken skal gøre – så har man en forpligtelse til at drage omsorg for mennesker, uanset hvem de er.

- Vi tager ansvar som kirke for det sociale liv i vores lokalområde og venter ikke bare på, at folk kommer ind til os!

Hvert enkelt menneske indeholder mere, end vi kan se og forstå hos hinanden, tilføjer han.

Så klart udtrykker præst Jan Nilsson kirkens såkaldte diako- Det betyder, at der er mere at sige om den kriminelle, end ni. Han bor i Ullerød og er samtidig tilknyttet Emmausat han er kriminel. Der er mere at sige om personen med kirken ved Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. demens, end at vedkommende er dement. VedDiakoni beskriver han som at hjælpe mennekommende er først og fremmest en person. sker i nød uanset, hvem de er, og hvilken Ethvert livssituation, de er i: - Ethvert menneske har ubetinget værdi. Det kan ikke gradbøjes. Det er lige meget, hvilken baggrund man har, og hvilken livssituation, man er i. Om man er middelklasse eller hjemløs. Om man er kriminel, narkoman eller prostitueret.

menneske har ubetinget værdi.

Det kan ikke gradbøjes.

DEN LILLE ER STOR, OG DEN SVAGE STÆRK

Vi møder Jan Nilsson i Emmauskirken på Frederiksberg, der lige er blevet restaureret og fremstår indbydende i lyse farver. Men selv om rammerne er nok så flotte, er det de indre værdier, der er vigtigst. Værdier, der ofte er modsat menneskets ego, fortæller han: - Kristendommen vender tingene på hovedet i forhold til det, vi er vant til at tænke med magt og hvem, der er den store.

Det er det allerstørste ved kristendommen og det, vi lærer fra Jesus. Den svage og den lille er lige så stor og måske den allerstørste i kristendommen, hvor vi er vant til, at det er omvendt.

>

Jan Nilsson ved sansegudstjeneste. Foto: Thomas Wittrup.

#kolofon Kirkemagasinet #dinkirke udgives af: Ullerød sogns menighedsråd Redaktion: Anja Radmer, Dorthe Rovsing, Mette Saaby Nielsen, Tine Matthews & Torben Ebbesen Hjemmeside: ullerodkirke.dk | Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Forsidefoto: Friluftsgudstjeneste ved Ullerød Kirke

#dinkirke |

3

MUNKEVÆSEN BLEV EN MODBEVÆGELSE TIL KIRKEMAGT Men kirken har jo op gennem historien stået frem med pomp og pragt…

Sansegudstjeneste. Foto: Thomas Wittrup.

Jan Nilsson giver et eksempel: - Jesus fødtes selv som et lille forsvarsløst barn i en stald, men blev alligevel kaldt kongesøn. Det er her, kristendommens historie starter, og så er tonen ligesom slået an.

Kristendommen vender tingene på hovedet i forhold til det, vi er vant til.

- Jesus siger, at den største iblandt jer er den, der tjener. Kristendommen vender magt- og værdiforholdene på hovedet og siger, at vi har en forpligtelse til at tage særligt vare på de svage. Det, som ikke synes af noget, som ikke har magt, glimmer eller ser ud af noget, er lige så værdifuldt som alt andet. Det kommer ind med kristendommen som noget helt nyt. Det havde man ellers ikke set før i verdenshistorien.

Og den bevægelse satte noget i gang blandt de allerførste disciple og kristne: - Helt tilbage i oldkirken praktiserede de første kristne diakoni, da de sagde: Vi skal ikke bare prædike, nej, vi skal også hjælpe dem konkret, der er sultne. Det er dér, vi hører om diakoni første gang; når der er nogen, der ikke får mad nok at spise. Folk må ikke gå sultne i seng. Det udspringer direkte af kristendommens forkyndelse.

Jan Nilsson foran alteret i Emmauskirken.

4 | #dinkirke

- Ja, men der er en kerne, der har bevaret diakonien op igennem hele kirkens 2000-årige historie. Samtidig må man også være ærlig og sige, at kirken igen og igen har fejlet og rent ud sagt har gået mere op i sin egen pomp og pragt end at hjælpe mennesker i nød.

- Den del af historien skal ikke skrives ud.

Den skal vi tage ved lære af og sige: Der har kirken fejlet, for Kristi forbillede var jo lige præcis det modsatte. Det var jo at tjene den svage og den mindste.

Jan Nilsson fortæller videre om den modbevægelse, man kan finde hele vejen op igennem kirkens historie.

- I middelalderen, har vi perioder, hvor kirken i meget høj grad var en magtkirke. Den havde endda sin egen hær og gik i krig, hvor man tænker: »Det er jo helt forkert«. Samtidig opstod i 1200-tallet en modbevægelse med franciskanermunkene. De kaldte sig fattigmunke. Man ville tilbage til kernen og sige: »Det handler ikke om rigdom og magt – og slet ikke militærmagt. Det handler om at hjælpe de fattige.« Munkene sagde: »Vi vier vores liv og vil selv leve i fattigdom, for at give alt og hjælpe de fattige.«

>

NATURLIGT FOR KIRKEN AT HJÆLPE MENNESKER I NØD Hvor kommer sundhedsarbejdet ind i billedet?

kendte hinanden i forvejen. Vi kan se, hvor hurtigt de egentlig fik noget med hinanden at gøre.

- Derudover inviterer vi ind til præstationsfrie fællesskaber i kirken. Vi har kor for psykisk sårbare, hvor man ikke mødes om ens sygdom eller diagnose. Man mødes om noget, man kan være fælles om – i dette tilfælde sang.

- Før Reformationen i 1500-tallet sad kirken stort set på alt, hvad vi i dag vil kalde for omsorgsarbejde. Klostrene havde KIRKEN ER ET NATURhospitaler og fattighjælp af forskellig art. Med Reformationen bliver en del af det arbejde flyttet over til staLIGT SAMLINGSten, altså kongen. Som tiden er gået i århundrePUNKT derne efter, blev mere og mere af det, som før ... andre var et naturligt virke i at hjælpe mennesker Hvad kan den lokale kirke gøre for at skai nød, når de var syge og fattige, trukket ud menneskers be fællesskaber i samfundet? af kirken. Også uddannelse blev trukket ud fysiske nød vækaf kirken og gjort til statens opgave.

- Kirken er sand kirke, når den bliver del ker en åndelig af sit lokalområde. Den skal ikke bare være - Det slog rigtigt igennem i 1900-tallet, for de faste kirkegængere. Som folkekirke har udfordring ... hvor vi får velfærdsstaten, som vi skal være kirken en naturlig berøring med mange menglade for. Det er et privilegie. Men kirken havde nesker.

Den bliver og kan blive et naturligt samikke så mange opgaver tilbage, selv om man stadig lingspunkt, der skaber fællesskaber i lokalområdet. Præholder begravelser, dåb og gudstjenester. Det interessante cis som munkebevægelserne og til dels kirken som helhed er dog, at der siden 1990’erne er sket en bevægelse tilbage, har gjort det op gennem historien hvor kirkerne i højere grad har taget deres diakonale ansvar på sig igen og siger: »Selvom vi lever i en velfærdsstat, er - Derudover kan kirken udføre sit diakonale arbejde i samder nogle mennesker, der bliver tabt på gulvet. De er vores arbejde med alle mulige andre. For man har faktisk samme opgave som kirke!«. Det sker parallelt med, at staten og det sag om at hjælpe og skabe fællesskaber for mennesker og offentlige ikke har råd til at løse alle problemer. være inkluderende. Vi har forskellige fagligheder og kvalifikationer, men sagen er den samme. Vi står sammen med alle andre gode kræfter i lokalområdet for at være noget for »HVIS MIN NÆSTE mennesker, både åndeligt, fysisk og socialt, som er i lokalSULTER, ER DET MIT området, slutter Jan Nilsson.

ÅNDELIGE PROBLEM«

Jan Nilsson er præst med ansvar for menneskers åndelige velbefindende. Hvorfor er han så interesseret i menneskers fysiske velvære? Det er fordi, han ser det åndelige og fysiske som to sider af samme sag, fortæller han.

- Kristentroen er for mig inspirationen og motivationen til at gå ud og gøre noget konkret, der hjælper mennesker i nød – også deres fysiske nød, fortæller han og uddyber: - Hvis jeg er sulten, er det et fysisk problem. Hvis min næste sulter, er det mit åndelige problem. Så andre menneskers fysiske nød vækker en åndelig udfordring, hvis ellers man tager kristendommen og næstekærligheden alvorligt.

Jan Nilsson er især optaget af at skabe fællesskaber, hvor mennesker kan trives og udvikle sig: - En væsentlig del af diakoni er at skabe rammer for sunde fællesskaber, hvor mennesker føler sig velkomne og kan vokse. Vi prøver at gøre det helt bevidst her på Diakonissestiftelsen. For et par år siden byggede vi nogle seniorboliger i haven. Der er flyttet en masse mennesker ind, som ikke

Fakta DIAKONIHISTORIEN Fra den kristne kirkes begyndelse er det medmenneskelige omsorgsarbejde øvet over for syge, fattige, hjemløse, sultne og forældreløse børn.

Diakonien fandt også sted i særlige huse, hvor de fattige blev bespist, samt i herberger, hospitaler, børnehjem og fattighuse.

Klostrene blev centre for den diakonale omsorg indtil Reformationen i 1500-årene, hvor der opstod nye samarbejdsformer imellem bystyrer og menigheder om fattigforsorgen.

Kilde: Danmarkshistorien.dk

#dinkirke |

5

#interview Af Svend Løbner, freelancejournalist

Diakonisse:

»Kirken skal være dér, hvor samfundet ikke slår til« Søster Merete Pelle Poulsen fra Ullerød er forstanderinde på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.

Hun mener, at der er brug for kirkens omsorgsarbejde i velfærdssamfundet.

Kirken skal være både samlingssted og social tjeneste i sognet, mener søster Merete Pelle Poulsen, der har hjemme i Ullerød Sogn og samtidig er forstanderinde ved Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.

- Kirken er et naturligt samlingssted for alle mennesker, der bor i sognet. Men det er også vigtigt, at kirken er ude i sognet, siger hun og pointerer:

KRISTEN HUMANISME Søster Merete Pelle Poulsen kommer hurtigt ind på begrebet »diakoni«, der er hele fundamentet for hendes arbejde:

Diakoni betyder ... at man stiller sig til rådighed for et andet menneske ... og slår følgeskab med vedkommende.

- Man skal passe på, at man ikke lukker sig om sig selv, men tænker på, at vi også har en forpligtelse som kirke til at være i samfundet. Kirken er et sted, hvor man finder inspiration, energi og bliver undervist som kristent menneske. Og det sætter noget i gang, som gør at man engagerer sig socialt i samfundet.

- Diakoni kommer af græsk og betyder tjeneste. Hvis man går et spadestik dybere, så betyder det, at man stiller sig til rådighed for et andet menneske – et udsat menneske måske – og slår følgeskab med vedkommende. Man kan oversætte det som humanisme, men diakonien udspringer af evangeliet om Jesus Kristus, forklarer hun.

Mange års erfaring i omsorgsarbejde har lært hende, at påvirkningen går begge veje:

- Når vi møder et andet menneske i øjenhøjde, får det også genklang hos os selv. Vi vokser jo også selv. Vi er jo ikke eksperter nogen af os, men vi lærer hele tiden noget i mødet med andre mennesker. Også de, der har brug for vores hjælp.

>

6 | #dinkirke

HJÆLP FRA VUGGE TIL GRAV Diakonissestiftelsen på Frederiksberg blev stiftet i 1863 og har i dag tilbud til mennesker »fra vugge til grav«, som søster Merete Pelle Poulsen beskriver det:

plejerskeuddannelse. Diakoni handler om mere end almindelig godgørenhed: Det skal være en professionel hjælp til mennesker i forskellige livssituationer. Vi skal hele tiden blive ved med at dygtiggøre os og være på vej med nye initiativer.

I dag har Diakonissestiftelsen Danmarks ældste og mindste - Det begyndte med lokal hjemmepleje og senere hospitalsygeplejerskeuddannelse med den største søgning. sarbejde drevet af diakonisser på initiativ af Dronning Loui- Da vi sidste år skulle optage nye sygeplejerskestuderende, se. I dag er arbejdet udvidet til mange forskellige aktiviteter var der 1641 ansøgere til 40 pladser, husker søster inden for omsorg og uddannelse. Vi har børneinstituMerete Pelle Poulsen. tioner i samarbejde med Frederiksberg Kommune, vi har hjemmepleje, plejehjem, hoEr der stadig brug for jer i dag? Vi har jo spice og psykiatri, hvor vi arbejder med et velfærdssamfund med sygehuse, bofællesskaber. Derudover tilbyder vi ældrepleje osv.

Vi skal hele social- og sundhedsuddannelser samt - Der er mindst lige så meget brug tiden blive ved med professionsbacheloruddannelserne for os som tidligere. Det er rigtigt, til sygeplejerske og i Kristendom, at dygtiggøre os at staten har overtaget meget, men Kultur og Kommunikation. vi når mere og mere ud over forog være på vej med Diakonissestiftelsen har cirka 7-800 tovskanten til resten af samfundet. studerende undervejs hele tiden, opnye initiativer.

Det er glædeligt, at det samme gør lyser hun og tilføjer: sig gældende i sognekirkerne, hvor de - Vi ønsker, at Diakonissestiftelsen skal såkaldte menighedsplejer hjælper manvære et sted, hvor man kan vokse og udvikge mennesker i lokalsamfundet. le sig som hele mennesker. Vi er i dag meget opmærksomme på opbygningen af nye fællesskaber.

- Diakonissestiftelsen bygger på det kristne menneskesyn.

Inspirationen til diakoni udspringer fra evangeliet, som sætter os i stand til at handle, forklarer søster Merete Pelle Poulsen.

FRA HJEMMEPLEJE TIL HOSPITALSARBEJDE

DEN GODE PLEJE OG DET GODE ÆLDRELIV Hvor er der størst behov for medmenneskelig omsorg i dag?

- Det er vigtigt, at vi er dér, hvor samfundet ikke slår til. Vi skal møde menneskene i alle aldre. Vi skal levere en god ældrepleje, men vi skal også være dygtige til at tage os af

>

Søster Merete Pelle Poulsen tager os med tilbage til Diakonissestiftelsens begyndelse for over 150 år siden: - Vores historie går tilbage til 1860’erne, hvor man sendte diakonisserne ud i landet. Diakonisserne var tilknyttet stiftelsen og blev uddannet her. Efter endt uddannelse blev mange af dem sendt ud i landet for at arbejde i menighedsplejer, på hospitaler og på plejehjem.

- Det hele startede efter koleraepidemien i midten af 1800-tallet, hvor Dronning Louise tog initiativ til Diakonissestiftelsen efter tysk forbillede: At uddanne diakonisser til hospitalsarbejde på stiftelsen eller som udsendte til omsorgsarbejde i udlandet, f.eks. i lokale menighedsplejer.

LILLE, MEN POPULÆR SUNDHEDSUDDANNELSE Hvad var konkret diakonissernes opgave?

- Det var ledelse. De fleste blev uddannet til og udsendt som ledere af sygehuse og sygeplejeskoler, da det kom til senere.

Fra 1913 har vi herfra lavet Danmarks første tre-årige syge-

Merete Pelle Poulsen og Jan Nilsson ved Diakonissestiftelsens bygning. #dinkirke #dinkirke |

7

Søster Merete Pelle Poulsen håber, at synet på medmennesket som uvurderligt og uudgrundeligt på samme tid, smitter af på de elever, der studerer på Diakonissestiftelsen: - Jeg håber, de i den enkelte plejeafdeling eller hjemmepleje er med til at fremføre, hvad der er den gode pleje og det gode ældreliv. Vi forsøger at lære vores studerende, at »se« det menneske, de har med at gøre. Vi kan jo ikke møde et menneske uden, at »du har fat i et stykke af dit medmenneskes lykke«, som vi synger i en højskolesang.

- Ingen er i tvivl om, hvor vi hver især står, og samtidig skal ingen være i tvivl om, at de hører til i huset. Vi har mange unge af meget forskellig observans – jeg vil ikke sige livssyn, for det deler vi. Vi er her for at lære noget om, hvordan man tager sig af mennesker i nød.

Vi forsøger at lære vores studerende, at »se« det menneske, de har med at gøre ...

SAMME LIVSSYN TRODS FORSKELLIG OBSERVANS Det kristne menneskesyn smitter også af på, hvordan Diakonissestiftelsen forholder sig til elever og medarbejdere med en anden tro end den kristne.

Giver det konflikter med så stor diversitet?

- Hvis vi går 25 år tilbage, så kunne jeg opleve nogle, der ikke ville gå herind i kirkerummet. Sådan er det slet ikke mere. Jeg synes, at der er en større nysgerrighed over for det eksistentielle og det åndelige, både fra dem, der kommer fra en kristen tradition og dem, der kommer med en anden tro. Der er også en nysgerrighed i klasselokalerne, hvor vi ikke deler hinanden op i »dem og os«. Vores værdigrundlag – som alle medarbejdere har været med til at formulere – er ordentlighed, medmenneskelighed, faglighed, synergi og nytænkning. Helt i tråd med Dronning Louises vision, da hun igangsatte Diakonissestiftelsen.

DIAKONISSESTIFTELSEN: • 420 ansatte og 250 frivillige

Fakta

børnene. Det er så vigtigt, at de får et godt børneliv, for at blive styrket til det videre forløb i livet.

• 2 plejehjem, hjemmepleje, 47 seniorboliger, ca. 40 ældre- boliger, og ca. 70 studieboliger.

• 2 integrerede børneinstitutioner, 1 psykiatrisk bofællesskab, 1 hospice og udgående hospiceteam.

• Uddannelsescenter med professionsbachelor i hhv. sygepleje, kristendom, kultur og kom- munikation, samt grund- og hovedforløb inden for grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

• Indvielsesfællesskab med ca. 70 diakoner, diakonisser og elever.

• Emmauskirken.

• Danmarks eneste alterbrødsbageri.

Kilde: www.diakonissen.dk

8 | #dinkirke

#interview

Hvordan definerer du diakoni?

Af Torben Ebbesen

Thyge er tidligere sognepræst ved Grønnevang kirke i Hillerød, men blev sidste år ansat som diakonikonsulent på 50% kvote. Samtidig arbejder Thyge som socialarbejder ved Hillerød kommune 25% og som Kirke Care konsulent 25%. Hele arbejds-paletten er centeret omkring diakoni. Thyge bor i dag i Skævinge.

Hvordan definerer du diakoni?

- Grundlæggende er diakoni udtryk for kristentro i praksis. Diakoni har fire fokusområder: 1) Næstekærlighed i praksis.

2) Rummeligt fællesskab/nærvær.

3) Værn om skaberværket.

4) Kamp for retfærdighed.

for de ressourcestærke og udadvendte. Og at vi også med vores skrøbelighed, svaghed og usikkerhed kan være med til at gøre en positiv forskel for andre mennesker. Vi kender det jo godt, at der hvor mennesker tør være sammen med os i deres svaghed, der føler vi også at der er plads til os. Åbenhed og rummelighed også når vi er skrøbelige - er vigtig.

Det er vigtigt at vi har blik for, at vi har brug for hinanden

Hvilke ting er vigtige i kirkerne i dag, mht. diakoni i vores eget stift og lokalområde?

- Det er vigtigt at vi har blik for, at vi har brug for hinanden både i kirken og i sognet. Og at diakoni ikke kun er noget

- Og det er vigtigt, at vi som kirke og menighed ser os som en del af fællesskabet i lokalområdet. Det er vigtigt at vi samarbejder med andre foreninger, klubber, organisationer, boligforeninger, kommunen osv. om at gøre det sted vi bor til et bedre fællesskab med mere omsorg og tryghed.

- Vi må ikke kun tænke, at diakoni er noget vi gør og at folk skal komme hen til os, så vi kan være gode ved dem. Det handler mere om, hvordan vi sammen med de andre grupper i området kan gøre noget, der gør området bedre, mere tillidsfuldt, omsorgsfuldt, retfærdigt og trygt.

- Vi må bringe hinanden i spil.

Kan den kristne forkyndelse ikke forsvinde i det?

- Det er der den skal stå sin prøve, blive til praksis og liv. Det skal ikke bare være noget vi gør, men noget som er og lever.

- Jesus talte om at de kristne skal være salt. Altså noget, der fremhæver »smagen«. Men salt skal ikke holde sig for sig selv. Det skal blandes i. Og bliver saltet væk i den operation er det nogle gange usynligt, men det virker alligevel.

- Vi må kaste os ud i det fællesskab. Og der opdager vi, at der er Gud allerede. Det er en god læring.

- Gud virker blandt mennesker og venter på at vi rejser os fra vores stol. Selvom han også godt vil have os tilbage i kirken ind imellem for at få tilgivelse, fællesskab og høre ordet.

Hvis du kommer ud i sognene Thyge, hvad spørger sognene så om? Hvad kan de gøre? Hvad siger du?

- Begynd med fællesskab og tillid. Snak med de mennesker som er en del af byen og boligområdet. Og spørg ind til, hvad de synes er vigtigt. Og spørg dem om der er noget vi

> #dinkirke |

9

kan hjælpe med. Hvilke behov er der? Er der nogen behov, der trænger til at blive dækket?

Er der nogen blinde pletter i dag?

Thyge: Ja, især hvis vi ikke ved det. Så er det tid til at snakke med dem der bor i sognet for at finde ud af, hvor de blinde pletter er, for de er der.

Hvis man skal aktivere frivillige, hvordan gør vi så?

Man kan godt føle sig kørt ud på et sidespor som kirke, fordi vi bor i et land, hvor velfærdssamfundet tager sig af det meste er det ikke rigtigt?

- Det kan man ikke længere, når man kender lidt til den sociale virkelighed. Velfærdssamfundet kan ikke dække de mest elementære behov.

VelfærdsDet er for overvældende. Det ved enhver.

Omsorg, nærvær, lydhørhed og fællessamfundet kan skab kan kommunen ikke klare profesikke dække de sionelt. Det tror kommunen heller ikke på længere. Det er det det menneskelige mest elementære fællesskab kan.

- Det gør vi ved at spørge dem. Ved at behov ... snakke med folk og lade dem vide, at vi Vi som kirker må være åbne overhar brug for hinanden. Og der hvor vi får itafor samarbejdet med kommunen, bolesat, at vi har brug for hinanden og at vi ikke ligsociale områder, osv. Vi må spørge: kan vi behøver være perfekte, der bliver det mere trygt og på nogen måder være med til at løfte noget her? nærliggende at blive frivillig. Og også at blive en del af arbejdsfællesskabet i kirken. Også uden nødvendigvis at have - En vigtig bog jeg læser for tiden hedder: »Mission with« styr på alt det der med tro og kristendom. Ja, også uden at en bog af Poul Keeple. Den handler om at »være sammen på have kommet i kirken tidligere. Men igennem det arbejde får en mission« »med folk i lokalområdet« for at sprede godvi mere livsmod, tro og fællesskab. hed, omsorg og nærvær. I modsætning til at missionere for nogen.

Er der et øget samarbejde mellem kommune, diakonale institutioner, foreninger osv. i det lokale samfund?

- Helt klart. Der er et meget bedre samarbejde mellem alle aktører i samfundet i de senere år for at gøre samfundet et bedre sted at være for alle. Her spiller kirkerne en helt legitim rolle – også set med kommunens øjne.

- Det at tænke på kommunen, lokalsamfundet, foreningslivet og de boligsociale områder, når vi gerne vil være med til at gøre vores område til et bedre sted at være, er vitalt.

Ingen af os kan gøre ret meget alene, men sammen kan vi gøre så meget mere.

- Det er netværket der skal bære det.

- Jeg tager rundt i de forskellige provstier og snakker med provsterne om, hvad de allerede gør på det diakonale plan, og hvad de måske kan tage fat på. Det meste diakonale arbejde, der foretages, sker jo på kirkens matrikel. Der vil jeg gerne ændre fokus til at kikke udenfor kirken. Det er noget af det jeg arbejder på. Nogle sogne har dog afsat midler til en medarbejderandel som er tovholder på dette arbejde. Det er fremsynet. Det giver en ny årvågenhed.

10 | #dinkirke

fællesskaber i vores sogn

Friluftsgudstjeneste med skuespil af minikonfirmander.

Konfirmandernes ikoner med bibelord.

Klar til konfirmation.

Babysalmesang.

Børnekoret synger til friluftsgudstjeneste.

Juletræsfest for hele sognet.

Glæden var tydelig da konfirmanderne endelig måtte møde op til undervisning i kirken igen!

#dinkirke |

11

fællesskaber i vores sogn

Hvis du har lyst til at synge er børnekoret måske noget for dig?

Minikonfirmander laver spas.

Har du lyst til at synge i Ullerød gospelkor, kan du henvende dig til Lone Krüger tlf. 2044 5590.

12 | #dinkirke

Cafehøjskolemøde med foredrag.

#indblik

Anja Radmer:

Min vej ind i menighedsrådet Anja Radmer er med i menighedsrådet. Hun fortæller om hendes vej ind i kirken.

Jeg hedder Anja og er 49 år gammel. Jeg har boet i sognet sammen med min mand og vores 4 børn i 24 år.

Alle vores børn er døbt i Ullerød Kirke.

Jeg begyndte at bruge kirken mere, da jeg meldte os til »Babysalmesang« og »De små synger« med vores to yngste børn.

Nu er der hos mig opstået en lyst til og tid til at tage større del i fællesskabet i Ullerød Kirke. I den forbindelse har jeg tænkt en del over, og talt med andre om, at det ville være rart med aktiviteter, der passer til unge og bestemt også for alle andre, som har tid og lyst til at gav mig tage del i aktiviteter i kirken.

Det et mere nært og afslappet forhold til kirken ...

I samme periode gik vores to ældste børn til minikonfirmand og konfirmationsforberedelse, så vi havde i en periode flere relationer til kirken, hvilket var en rigtig god oplevelse. Det gav mig et mere nært og afslappet forhold til kirken, hvilket var trygt og godt for mig, som ikke er opvokset med tradition for at gå i kirke.

Men hvad skal sådanne aktiviteter være?

Måske sidder der flere og har samme følelse.

Nogle har måske lyst til at være med til at starte en læsegruppe, spille brætspil, spise sammen eller samle en gruppe, der har lyst til at gå ture sammen.

Så min opfordring er: Kom og lad os inspirere hinanden og prøve, om vi i fællesskab kan starte nogle nye aktiviteter op.

velkommen til inspirationsmøde Kom til inspirationsmøde onsdag den 15. september kl. 19.00 - 21.00 i Ullerød Kirke.

Kom til en hyggelig aften i din kirke og hør om, hvad Ullerød Kirke har af aktiviteter og tilbud til dig.

Kom også gerne hvis du har ønsker og ideer, eller hvis du har lyst til at være frivillig og hjælpe med aktiviteter.

Vi byder på en kop kaffe og et stykke kage.

På gensyn den 15. september kl. 19.00.

#dinkirke |

13

#voxpop

Hvad kunne I tænke jer, at Ullerød kirke tilbød af aktiviteter & fællesskaber?

Filmklub kunne være sjovt for os unge og også gerne flere pastagudstjenester, for de er hyggelige. Det er vildt hyggeligt med friluftsaktiviteter, f.eks. bålaften med skumfiduser, snobrød, og musik på anlægget. Det er meget mere tiltrækkende at være aktivt sammen om noget.

Det er dog vigtigst, at der er god tid til at spise, snakke og hygge sig sammen, for det er fint at kunne være sammen med vennerne i kirken.

Filmaften kunne være godt.

Det kunne også være hyggeligt at hænge lidt ud efter gudstjenesten og måske spille bordtennis.

Bålaften kunne også være meget hyggeligt. Gerne både for venner og familie. Man kunne jo blande det lidt med bålaften og historiefortælling ved præsten. En hel gudstjeneste kan nemlig være lidt lang, og derfor vil det være godt, hvis det var lidt mere frit, så man også kunne stille spørgsmål til bibelhistorien og præsten.

Musikaften kunne godt være godt, hvis der var et band.

Camille og Camilla (konfirmander)

Mark Emil og Oliver (konfirmander)

Det vil være godt, hvis man kan spise sammen og måske spille brætspil.

Det kunne også være fedt med en syngsammen-aften, hvor programmet passer til os - danske sange som vi kender - som Kim Larsen, Shu-bi-dua og Rasmus Seebach eller Annika Aakjær.

Bålaften som familiearrangement kunne være sjovt.

Også gerne udflugter kun for de unge, hvor man kan være aktiv som for eksempel på en kanotur.

Tobias (konfirmand)

Emilie (konfirmand)

Morgenmad efter en gudstjeneste kunne være rigtig godt.

Asbjørn (konfirmand)

14 | #dinkirke

Fællesskab/klub for børn og unge i 5.-9. klasse.

Indholdet kunne være forskellige konkurrencer (sport og/eller brætspil, quizzer) samt fællesspisning.

Det kunne være hyggeligt at komme og spille sammen med andre - gerne jazz.

Freia, 32 år

Rigtig godt forløb med »De små synger«. Det kunne være dejligt, hvis der var et lignende forløb med »Børne-yoga« eller rytmik for børn i førskolealderen og evt. indskolingsalderen.

Det ville være godt, hvis der var familiearrangementer / fællesskab med sang og rytmik, hvor alle i familien kunne være med. Gerne med fællesspisning.

Spirekor for børn i indskolingen 0.-2-klasse kunne være en god idé. Der er langt op til byen (musikskolen) for de mindste skolebørn.

De ville selv kunne gå herover til kirken.

Bo, 52 år

Britt, 37 år

Pernille, 40 år

Jeg kunne godt tænke mig, at der var en sorggruppe i Ullerød Kirke. Så kunne det være muligt at mødes med andre, der har mistet. Jeg kunne også godt tænke mig en gruppe for mennesker, der af forskellige årsager føler, at livet er svært.

Susanne, 53 år Det vil være rigtig godt med rytmik for de større børn på 4-6 år.

Sophie, 36 år Pastagudstjeneste for mindre børn.

Også gerne noget hvor børnene deltager med udklædning, og man opfører fortællinger som f.eks.

Babeltårnet - noget hvor de små er aktive og inddrages i fortællingen og skal tale om, hvad der foregår og relatere det til deres hverdag.

Udendørsgudstjenester vil også være godt.

F.eks. kunne det være høstgudstjeneste med snobrød, skumfiduser, hænge ting på træer eller komme med frugter mv.

Inge,73 år

#dinkirke |

15

#indblik

FÆLLESSKAB OG SAMHØRIGHED

Mette Saaby Nielsen

Det kristne budskab forkynder, at alle mennesker er skabt af Gud, og at vi er skabt til fællesskab og samhørighed med andre mennesker. Ja faktisk findes meningen med livet i forholdet til vores medmennesker.

fælles om at tro på Gud. Til gudstjenesterne i Ullerød Kirke lyder der altid en bestemt hilsen som afslutning på præstens prædiken og kirkebøn. Hilsenen kommer fra Det Nye Testamente, hvor apostlen Paulus slutter et brev til menigheden i Korinth af med ordene: »Vor herre Jesu Kristi Nåde og Guds kærlighed og Vi er som Helligåndens fællesskab være med jer mennesker ganske alle!« Til gudstjenesten er ordet »jer« skifenkelt ikke skabt tet ud med »os«, så Helligåndens fællesskab bliver et gensidigt ønske mellem alle til at stå alene tilstedeværende.

De fleste har nok erfaret, at fællesskab og social kontakt er afgørende for, om man har det godt, og at samhørighed med andre mennesker ligefrem er livsnødvendigt.

Nogle trives bedst i store fællesskaber og med fart over feltet, mens andre har brug for i livet små fællesskaber og tid til ro og fordybelse.

Og så er der en del af befolkningen, som af forskellige årsager har svært ved at være sammen med andre mennesker eller tage del i et fællesskab. Men uanset hvilke behov, ønsker, ressourcer og udfordringer man har ift. socialt samvær og fællesskab, så har alle mennesker et iboende behov for samhørighed med andre. Vi er som mennesker ganske enkelt ikke skabt til at stå alene i livet eller at leve isoleret fra omverdenen. Derfor tillægges fællesskab mellem mennesker en helt særlig betydning i kirken, og en af kirkens fornemste opgaver er at skabe rammerne for, at relationer kan blive dannet, og at fællesskaber kan opstå.

DET ÅNDELIGE FÆLLESSKAB Udgangspunktet for kirkens syn på menneskelige fællesskaber er det åndelige fællesskab, der opstår, når mennesker er

16 | #dinkirke

...

Det kan måske være lidt svært at forstå, hvad dette fællesskab præcist går ud på, da ordet Helligånd for de fleste mennesker nok er et lidt luftigt og ukonkret ord. En hjælp kan være at tænke på det som et fællesskab om at høre Guds ord og et fælles ønske om at udbrede budskabet om Jesus i verden, så Bibelens ord kan bære frugt og blive til velsignelse for mennesker. Men samtidig er det også et fællesskab om at omsætte Guds ord til konkret handling i hverdagen, så mennesker på tværs af alder, sociale lag, livshistorier m.m., oplever sig mødt med kærlighed, ligeværd, omsorg og respekt. På den måde bliver Helligåndens fællesskab afsæt for de menneskelige fællesskaber, der opstår, når mennesker mødes gennem samtaler, aktiviteter og arrangementer i kirken, og når kirken er til stede ude i lokalsamfundet.

>

DE MENNESKELIGE FÆLLESSKABER

Læser man Paulus’ illustration i lyset af, hvad han skriver andre steder i Det Nye Testamente, fx i hans brev til menigheden i Efesos, så ligger der også i illustrationen, at fælNår Paulus beskrev det kristne fællesskab for melesskaber bør bygge på kærlighed. Ikke nødvennigheden i Korinth, brugte han kroppen som ildigvis kærlighed som en følelse, men kærlighed lustration. Han beskrev Jesus som hovedet, ... ordet i betydningen næstekærlighed, som mere menigheden som legemet, og menneskene Helligånd er for drejer sig om en måde at møde og anskue som lemmer på legemet. Det betyder, at mennesker på, end det drejer sig om en der er noget levende og dynamisk over det de fleste mennesker følelse. kristne fællesskab. Det er mangfoldigt, og nok et lidt luftigt I det ideelle næstekærlige fællesskab møhvert enkelt menneske har en vigtig funktider man hinanden med åbenhed, imødeog ukonkret on. Legemet fungerer kun godt, når det har kommenhed, respekt og anerkendelse. Man alle lemmer i behold, og når alle lemmer bliver ord ... engagerer sig i hinanden, man bygger hinanden respekteret og tillagt værdi, selv om de er vidt forop, man værdsætter hinanden og yder støtte, hjælp skellige i udseende, funktion og styrke. Paulus beskriog omsorg, så alle får mulighed for at vokse som mennesker. ver det således for Korintherne: Dog er det vigtigt at huske på, at vi alle kun er mennesker, »Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var og at mennesker ind imellem begår fejl eller går skævt af det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har hinanden trods vore gode intentioner. Derfor kan næstekærnu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som lige fællesskaber, ligesom alle andre former for fællesskaber, han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev også løbe ind i udfordringer, kontroverser, uindfriede forder så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét ventninger, brydninger m.v. Hvis det sker, er der ofte ikke legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for andet at gøre end at gå tilbage til udgangspunktet og mindig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« de hinanden om, at netop forskelligheden gør fællesskabet Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de stærkt, og at forskelligheden derfor ikke må få lov at blive svageste, netop de er nødvendige«. (1. Korintherbrev, kap. ødelæggende for fællesskabet.

12, vers 17-22).

Paulus’ illustration drejer sig først og fremmest om livet i et menighedsfællesskab. Men illustrationen kan også være et godt spejl at holde op foran vores øvrige fællesskaber, idet han med sin illustration beskriver helt grundlæggende betingelser for det gode fællesskab. Et fællesskab hvor man er gensidigt afhængige af hinanden, og hvor den enkelte tillægges en så afgørende værdi for fællesskabet, at han eller hun er uundværlig. Fællesskabet ville ikke være det samme eller fungere lige så godt, hvis der manglede et af lemmerne.

Det være sig en bestemt person, eller en bestemt personlighedstype eller en, der har nogle bestemte kompetencer, som der er brug for i fællesskabet.

FÆLLESSKABER GÅR BEGGE VEJE I det næstekærlige fællesskab er man i ordets bogstaveligste forstand fælles om at skabe fællesskabet. Det vil sige, at det er et fælles ansvar, at fællesskaber overhovedet opstår, og at de udvikles og vedligeholdes.

At ansvaret er fælles, betyder også, at det er gensidigt. Hvis man befinder sig udenfor et fællesskab, som man gerne vil være en del af, er man derfor nødt til at gøre sig selv tilgængelig og tilbyde sig med de evner, talenter og ressourcer, man nu engang har. På samme måde er de enkelte fællesskaber nødt til at gøre sig tilgængelige ved at invitere folk indenfor og byde dem velkomne i fællesskabet med åbenhed og imødekommenhed. Sagt på en anden måde kan det kun lade sig gøre at blive en del af et fællesskab, hvis man selv er opsøgende og vover at nærme sig andre mennesker.

Tilsvarende kan fællesskaberne kun bestå, hvis de er opsøgende og vover at være åbne for den mangfoldighed af mennesker, der er i det omgivende samfund.

ALLE KAN BIDRAGE Måske tænker du, at det lyder som en stor opgave at træde ind i et fællesskab, og at det kan virke lidt som, da J.F. Kennedy sagde de berømte ord »spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land«. Men i virkeligheden handler det om, at vi alle har noget, vi er gode

>

#dinkirke |

17

til, og når vi hver især bidrager med bare en lille smule, så for at tage fat på din ide sammen med dig. Det kan også vokser det i mødet med andres bidrag, og på den måde være, at du bare har fået en rigtig god ide, som du gerne vil bliver fællesskabernes kraft større end summen af de enkelgive videre, eller måske har du spørgsmål til de aktiviteter te bidrag hver for sig. Derfor er der også plads til, at man og fællesskaber, der allerede tilbydes i kirken. kan have en periode i livet, hvor man ikke rigtig føler, at man Vi vil rigtig gerne mødes med dig og fortælle mere om har mere brænde at lægge på fællesskabets bål, og kirkens tilbud og tage imod dine ønsker, ideer og hvor man bare har brug for at varme sig ved bå... det er et spørgsmål. Derfor inviterer vi dig og alle andre lets flammer og få fornyede kræfter til at klare i lokalområdet til at komme til vores fælles fælles ansvar, livet. Og det pudsige er, at selv når man føler, inspirationsaften om aktiviteter og fællesat man ikke bidrager, så gør man det ofte at fællesskaber skaber i kirken onsdag den 15. septemalligevel. Måske sendte man et smil til en, ber kl. 19.00-21.00. Du kan se mere om overhovedet opstår, der havde brug for det, eller måske sagde på side 13 i magasinet man hej til en, der følte sig lidt overset, eller og at de udvikles oginspirationsaftenen på kirkens hjemmeside. måske spiste man et stykke kage, som en og vedligeanden havde brugt tid og energi på at bage.

For ja, noget så enkelt som at spise et stykke holdes. kage sammen med andre kan være et bidrag, for hvem ville finde glæde ved at bage kage til fællesskabet, hvis ingen kom for at spise den? Så du kan frimodigt opsøge kirkens fællesskaber uanset, hvor du er i livet, og uanset hvor meget energi og overskud, du føler, at du kan byde ind med. Der er højt til loftet, og du kan komme præcis, som du er, i Ullerød Kirke.

VIL DU VÆRE MED? Hvis du har lyst til at være med i nogle af kirkens fællesskaber, så tag et kig på kirkens hjemmeside www.ullerodkirke. dk eller på planchen lige indenfor hovedindgangen til kirkebygningen. Måske finder du lige det, du søger, eller måske har du en ide til en ny aktivitet, som kan være grobund for et nyt fællesskab. Måske har du lyst til selv at realisere din ide, eller måske er der nogen i lokalområdet, der brænder

18 | #dinkirke

Kontakt

Sang om

diakoni Herre, giv mig dine øjne, så jeg ser, når andre har det svært.

Herre, giv mig dine øjne, så at jeg kan skimte smerte gennem smil.

Herre, giv mig dine ører, så jeg hører hjertets stille gråd. Herre, giv mig dine ører, så at jeg kan høre tavse råb om hjælp.

Herre, giv mig din mund, som siger ord, der glæder, ord til opmuntring, ord til trøst, ord som gi’r håb.

Herre, giv mig dine hænder, som mod alle altid er strakt ud.

Klapper en tynget skulder, tørrer bort en tåre, gi’r og ta’r imod.

Herre, giv mig af dit hjerte, så jeg lider med de lidende.

Glæder mig med de glade, så at jeg kan elske, elske li’som du.

Sognepræst Torben Ebbesen Frederiksværksgade 141 Kontortid: Tirsdag - fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri.

Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Sognepræst Lene Riis-Westergaard Kontor: Frederiksværksgade 143 Kontortid: Tirsdag-fredag kl. 11.00-12.00. Mandag fri.

Tlf. 50 74 20 72 · E-mail: lrw@km.dk Kirketjener Helle Kaspersen Tlf. 21 47 15 71 · E-mail: hk@km.dk Det Fælles Kirkekontor Frederiksværksgade 39B · 3400 Hillerød Åbent mandag-fredag kl. 9.00-12.30 og torsdag kl. 16.00-18.00 Tlf. 70 23 03 93 · E-mail: hpfk@km.dk Ledende graver Monica van der Zweip Tlf. 30 31 89 83 E-mail: mov@km.dk Menighedsrådsformand Verner Bech Tlf. 28 92 74 06 E-mail: verner.bech@post.tele.dk Organist Lars E. Linderod Tlf. 28 93 28 10 Kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Fosner Tlf. 51 97 77 75 · E-mail: chdf@km.dk Kirkeværge Karsten Hilde Tlf. 29 64 99 30 #dinkirke Redaktør Torben Ebbesen Tlf. 20 42 25 62 · E-mail: te@km.dk Deadline til næste nummer: torsdag den 1. juni 2022 Stof sendes til redaktøren.

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

#dinkirke |

19

ID-nr.: 46879

101

Diakoni bygger bro

mellem verden & gudstjeneste

Mette Møbjerg Madsen

I Folkekirken har man defineret kirkens opgave, som forkyndelge til, at vi ser hinanden som mennesker, og ikke bliver fremse, undervisning, diakoni og mission. Dette skal ikke ses som medgjort fra hinanden. Når vi ikke bor i samme kommune, fire adskilte opgaver, men som opgaver, der kan forenes til eller ikke naturligt omgås hinanden, så kan der hurtigt opstå fælles tjeneste, således at forkyndelse og diakoni kan gøres fordomme. Fordomme, der kan forhindre os i at se hinanden, i fællesskab ligesom undervisning og diakoni kan være en som mennesker. Mennesker, som vi risikerer at overse, elfælles tjeneste. I bladet »Sammen« fra 2019 skrev ler forbigå, hvis de ligger i grøften, som det skete i Steen Andreasen om et projekt i Viborg, hvor fortællingen om den Barmhjertige Samaritaner konfirmander blev undervist i diakoni gennem (Lukasevangeliet kap. 10).

Der opstod empati-træning. Her talte konfirmanderne en stærk Gudstjenesten er det sted, hvor vi sendes ud med forskellige mennesker, såsom hjemløse, i verden for at tjene næsten. Så lad derfor fællesskabsen misbruger og andre der var ramt af livet, gudstjenesten være det sted, som Frans af Asfor at vise de unge, at alle kan risikere at blifølelse for sisi skriver i sin bøn, hvor vi skaber forståelse ve udsatte. Det samme kunne man gøre til en og trøst, så vi kan gå ud i verden og bidrage til mange... gudstjeneste, hvor mennesker, der var ramt af at bringe kærlighed, hvor uret råder. livet kunne dele deres historie om livet og troen.

Jeg kan huske, da jeg læste teologi i Aarhus, at jeg indimellem var til højmesse i domkirken. Her mødte jeg en morgen Dronning Margrethe, der også skulle til gudstjeneste. Dronningen sad under gudstjenesten i sin egen bås, men da vi kom til nadveren, gik hun som alle andre frem mod pulpituret. Lige efter hende kom en hjemløs, der ikke så ud til at have været i bad i mange dage, og han knælede lige ved siden af Dronningen. Dronningen fortrak ikke en mine og rykkede sig ikke det mindste, og lige der fik gudstjenesten en ekstra dimension, og man kan næsten høre Lars Busk Sørensens salmevers: »Når vi knæler ung og gammel med Guds søn omkring hans bord.

Selviskhed er næsten komisk, her hvor sidste mand er først«.

En sådan seance kan man ikke iscenesætte, men man kan prøve at inddrage andre stemmer i gudstjenesten, der kan bidra-

Gør mig til redskab for din fred Herre, gør mig til redskab for din fred.

Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.

Lad mig bringe tilgivelse, hvor uret er begået.

Lad mig skabe enighed, hvor uenighed råder.

Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.

Lad mig bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.

Lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.

Ikke så meget at blive forstået som at forstå.

Ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give, at man får.

Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.

Det er ved at tilgive andre, at man får tilgivelse.

Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.

Frans af Assisi, 1182 - 1226