1 minute read
Kunstnernes Ø: Sonia Brandes
I denne episode af ’Kunstnernes Ø’ er vi taget helt ud til den nordligste ende af Langeland for at besøge billedkunstner Sonia Brandes. Sonia fortæller om, hvordan hendes fascination af papirklip opstod som barn på Ærø. Hvorfor det nogle gange handler om at gøre tingene færdig så langsomt som muligt og om hendes afhængighed af de strenge og punkter, der holder et mønster sammen.
Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.
Advertisement
Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:
Passion for papiret
Sonia Brandes er papirkunstner/psaligraf og har gennem hele livet beskæftiget sig med papirklip. Hendes passion for papiret startede med de gækkebreve, som hun klippede i sin barndom på Ærø. Og siden har folkekunsten og særligt H.C. Andersen og Selma Lagerlöf fungeret som inspiration for hendes kunstneriske virke. Hun arbejder med mange forskellige formater, eksempelvis bøger, altertavler og større udsmykningsopgaver. Fælles for dem alle er, at de altid tager udgangspunkt i papirklip.
Biografi
Sonia Brandes (f. 1946) har siden 2017 været bosat på nordspidsen af Langeland. Hun har en lang række af udstillinger og udsmykningsopgaver bag sig i både ind- og udland. Som kunstner er hun autodidakt.
Mogens Sjøgård bor midt i den langelandske natur. Her fortæller han en besøgende om horisonten og forløbet i landskabet, som han elsker at male.
Mød kunstneren: