Invitation til projektet

Page 1

Kære Skole 2014 er et jubilæumsår! For 200 år siden indførtes undervisningspligt for alle, og den danske folkeskole blev oprettet. Undervisningsformen har udviklet sig i løbet af de 200 år, og heldigvis er eleverne kommet meget mere på banen, hvad ansvar og læring angår. En god vision er, at alle børn skal have lyst til at lære, og at børn selv aktivt tager del i deres skolehverdag. Det er vigtigt, at eleverne kan se sig selv i de opgaver de bliver stillet i skolen, og at de dermed får et medansvar for egen læring. Med det ansvar følger lyst og ro til fordybelse. Tjørring Skole har fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler fået mulighed for at gennemføre et projekt som: • kan sætte fokus på det at have lyst til læring • har børnene som aktive medspillere • kan skabe et fælles produkt på tværs af skoler • kan sætte børnenes skoleliv i perspektiv • kan markere 200 års jubilæet for undervisningspligten

Deltagelse i dette projekt giver gode muligheder for, at man sammen med eleverne kan få tanker, ideer og holdninger frem omkring hele læringsbegrebet. Vi håber, at mange skoler i landet har mulighed for og lyst til at være med til at skabe et stort fællesprojekt på tværs af skoler, byer og landsdele. Deltagelse i projektet er gratis. Vi vil gerne opfordre jeres skole til at være med i projektet – det bliver spændende. Med venlig hilsen Tjørring Skole i samarbejde med VIA CFU (Center for Undervisningsmidler)

Hermed inviteres resten af landets skoler til at deltage i dette projekt. Jeres del af projektet: I arbejder enten i dansk eller billedkunst eller på tværs af fagene. Hver elev skal lave et billede af de ting, situationer, stemninger, personer eller andet, der giver dem lyst til at lære. De laver billederne digitalt eller scanner dem ind således, at de senere kan uploades til www.lysttillæring.dk Vores del af projektet: Alle billeder, fra alle elever, fra alle skoler samles til et stort fællesbillede. Elevbillederne kommer til at fungere som små mosaik-brikker/pixels. ”Mosaikken” samles og i fællesskab har eleverne skabt et billede, der danner et nyt billede, der viser børns holdninger til det, at have lyst til at lære. Kunstneren Anette Tjærby laver det store originalbillede, og det er dette billede, der vil danne grundlag for slutbilledet. Det store fælles slutbillede vil dels blive udgivet som et analogt billede, men vil også kunne ses på nettet, hvor det er muligt at zoome ind på det enkelte billede. Eleverne kan gå på billedjagt og finde deres eget billede. Der bliver lavet bannere af det fælles slutbillede, som bliver udstillet på de lokale centre for undervisningsmidler. Der bliver trykt plakater (A3 størrelse), som bliver sendt til alle de klasser der deltager.

Velkommen til Inspirationsmøde Torsdag d. 11. september 2014 kl. 13.30 – 15.00 VIA Center for Undervisningsmidler, A.I. Holmsvej 97, 7400 Herning - eller LIVE STREAMING samme dato og tidspunkt på www.lysttillæring.dk Åben for tilmelding til projektet indtil 12. september 2014 på www.viacfu.dk/cfu14509


Projekt i billedkunst og dansk

Lyst til Læring i 200 år

Kunstner Anette Tjærby

For yderligere oplysninger omkring projektet kontakt: Kirsten-Marie Kjær: Kirsten-Marie.Kjaer1@skolekom.dk Peter Bak-Jensen: PBAK@via.dk

VIA Center for Undervisningsmidler

Projektet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

Tjørring Skole i samarbejde med VIA CFU


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.