Reflex 2 - Oktober 2011 by Web-Arting

MAGASIN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 2 · OKTOBER 2011

Med andre fra dagligt sprog Ɵl fagligt sprog

VIA CFU · CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Reflex 2-2011.indd 1

04/10/11 14.43

Indhold 2·2011

VIA CFU Center for Undervisningsmidler viacfu.dk Halmstadgade 2, 8200 Aarhus N Tlf.: 87 55 28 00 Fax: 87 55 28 01 cfu.aarhus@viauc.dk A.I. Holmsvej 97, 7400 Herning Tlf.: 87 55 27 00 Fax: 87 55 27 01 cfu.herning@viauc.dk Kastanievænget 5, 7800 Skive Tlf.: 87 55 27 55 Fax: 87 55 27 56 cfu.skive@viauc.dk

Med andre Fra dagligt sprog til fagligt sprog

CFU’s sider - hvad fagord er Interview med Anita Ågerup Jervelund

Fagsproget i læremidler Dorthe Carlsen

4 6

Genrepædagogik - adgang til skolens koder Ordforråd og Cooperative Learning

Lay-out: Lars Andersen Tryk: Datagraf, Auning Oplag: 21.000

Tosprogede elever kan gøre faglæreren til sproglærer Birgitte Bækgaard

At lære nye ord Benthe Fogh Jensen

Har du ord i hovedet 541-166 Svanemærket tryksag

Interview med Per Vers

Mundtlighed? - Den er der jo bare

12 14 16

Mads Thorkild Haugsted

Om faglig læsning og skrivning

Fagforfatteren ind i skolen

Claus Jacobsen

Tv om fagsprog - ﬁndes det? Christian Houmøller

Marianne Skovsted Pedersen

At lære ord med CL

Joan Hellquist Madsen & Lotte Svane

Dorthe Rasmussen

Redaktion Lotte Svane Strange Petersen (red.) Kaare Øster Peter Bak-Jensen Marianne Skovsted Pedersen Lennart Svensson (ansv.)

ISSN: 1601-8737

Tema:

SPOT på ord og fagsprog

26 28

Fagenes sider Dansk indskoling 30 Dansk mellemtrin 31 Dansk overbygning 32 Dansk som andetsprog 33 Fremmedsprog 34 Samfundsfag og historie 35 Naturfag 36 Matematik 37 Praktisk musiske fag 38

Den internationale vinkel

SPOT på materialer fra VIA CFU

Vend bladet Pigen uden ordforråd ville prøve det der ﬂadskærmsudspring 2

Pigen uden ordforråd er tegnet af Theis Vallø Madsen

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 2

04/10/11 14.43

Go’dav mand tavlesvamp Når vi taler om læring, kan betydningen af forståelsen af sprog næsten ikke overdrives. Har man nøglen, er det fint, men hvis ikke, er det en vanskelig kodelås at åbne. Dette nummer af reflex sætter fokus på skolens fagsprog – og præsenterer naturligvis også forårets mange spændende kurser - Danmark er for lille et sprogområde til egen ballet. Sådan er en tidligere politiker blevet (fejl-?)citeret for at sige. Måske er pointen morsom eller bare plat, men den rummer sprogets betydning som en afgørende kulturbærende faktor. Sproget er nøglen til kommunikation og forståelse, men også en nøgle til læring. Og der er ikke kun ét dansk sprog, men mange, lige fra dialekter, sociolekter til fx fagsprog.

Et enkelt, men nødvendigt fagsprog I dette nummer af reflex sætter vi fokus på skolens fagsprog. Hvert fag i skolen har sit eget sprog, og alle faglærere i skolen må derfor også opfatte sig som sproglærere, der foruden fagets indhold også er bevidst om at undervise i fagets sprog. Og det på en måde så fagets sprog ikke bliver unødigt kompliceret, men alligevel fastholder fagets kategorier. Behersker eleverne fagets sprog, kan de undgå mange ’Go’dav mand økseskaft-situationer’, hvor manglende læring skyldes, at den sproglige kode ikke er brudt. Når vi kigger op over folkeskolens mure, er et sprogligt tema, der jævnligt popper op, diskussionen om nødvendigheden af et dansk videnskabeligt sprog. Langt den meste forskning i dag dokumenteres på et fremmedsprog, herhjemme engelsk, men uden et videnskabeligt dansk, der kan rumme vidensudvikling, vil dansk blive et rudimentært sprog, er et af synspunkterne. I Kompetencerådets anbefalinger fra årtusindskiftet nævnes da også fire kernekompetencer for fremtidens borgere: Lærings-, forandrings-, menings- og relationskompetence. Alle fire kompetencer stiller krav om at kunne beherske forskellige sproglige koder. Når vi taler om læring, kan betydningen af forståelsen af sprog således næsten ikke overdrives. Vi håber med temaet om fagsprog at lægge op til debat om og refleksion over sproget i undervisningen – om dets vigtighed, dets finurligheder og om de nødvendige og unødvendige forskelle, der er på fagsprog og på dagligsprog.

Nye kurser og læremidler Men dette nummer af reflex rummer som altid meget andet end artikeltemaet. Vi præsenterer nye læremidler og vores nye kursustilbud, som vi håber, mange vil tage imod. Vend bladet en omgang, hvis det er der, du har lyst til at starte.. På VIA CFU modtager vi gerne kommentarer, ideer eller holdninger til både reflex og vores tilbud i øvrigt. - Husk også, at CFU nu er flyttet fra Skanderborg til Halmstadgade 2 i Aarhus, hvor vi håber at møde mange af jer. God læselyst

Lennart Svensson Centerchef

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 3

3 04/10/11 14.43

VIA CFU

i HERNING

- for dig og din undervisning • Udlån af læremidler • Vejledning og rådgivning om brug af læremidler • Praksisnære kurser • Fagteammøder - og masser af øvrig inspiration

i SKIVE

- og nu i Aarhus 22 år. CFU lå i Skanderborg i aler i Aarhus lok e ted ret Nu er vi i nyind

Vores afdeling i Skanderborg er hen over efterårsferien flyttet til Aarhus. I nogle uger har vi rodet og regeret, men personalet i informationssamlingen og i kursusafdelingen og de pædagogiske fagkonsulenter har efterhånden fået pakket flyttekasserne ud i de nye, lyse lokaler. Nu glæder vi os til at slå dørene op i

Halmstadgade 2, 8200 Aarhus N den 31. oktober 2011

Konkurrencer med gode præmier

K I S U M og læremidler 4

Åbningsevent for alle den 22. november 2011, mellem klokken 12 og 16. Kom til åbent hus og se vores nye omgivelser, orienter dig i de mange læremidler, hør noget god musik og mød konsulenterne og dine lærerkolleger.

12.00: Ofﬁciel velkomst 14.00: Steffen Brandt synger vores nye afdeling åben

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 4

04/10/11 14.43

OVERBLIKKET Nyhedsbrev til skolebibliotekarer Som vigtige resurse- og kernepersoner inden for læremidler er skolebibliotekarerne i vores dækningsområde et centralt bindeled til lærerne. På VIA CFU samler vi overskuelig information om aktiviteter, procedurer og læremidler i nyhedsbrevet, som kan være med til at spare tid, skabe overblik og gøre formidlingen af læremidler på skolerne nemmere. Meld dig til som fast abonnent på viacfu.dk/overblikket

Farvel og goddag Nye låneregler Det er træls at vente forgæves på bestilte materialer, men det sker desværre, når lånene ikke afleveres rettidigt. Fra skoleårets start har vi derfor indført betaling på 150 kr. for udsendelse af 2. hjemkaldelse og erstatningslister. Gratis - hvis fristerne overholdes Det er stadig gratis at låne, få leveret og afhentet vores materialer - og I kan let undgå 2. hjemkaldelse ved at huske at forny jeres lån.

Vi har siden sidste nummer af reflex sagt farvel til flere gode medarbejdere: Birte Gjørtz Overassistent, udlånssamlingen Skanderborg

Film og tv i undervisningen

Else Marie Christiansen Serviceassistent, Skive

Kender du siden med de mange gratis undervisningsforslag til tv-udsendelser og spillefilm?

Jytte Jensen Assistent, udlånssamlingen, Skanderborg Peter Holleufer Lagerassistent/chauffør, Skanderborg Sanne Lundby Kursussekretær, Herning

Og vi har sagt velkommen til:

- med ideer og undervisningsforslag

Lån film og køb tv-udsendelser på CFU og få gratis en masse ideer med til en del af dem. På CFU’erne i Danmark udarbejdes løbende pædagogiske vejledninger med undervisningsforslag til udvalgte tv-udsendelser og spillefilm. Se de pædagogiske vejledninger på www.cfufilmogtv.dk > Pædagogiske vejledninger

Bente Sørensen Serviceassistent, Skive

Lærerstuderende på CFU Som lærerstuderende er du vores kommende bruger - men hvorfor ikke starte det gode samarbejde allerede nu? Du kan få vejledning af CFU’s personale og faglige konsulenter om valg af læremidler til din praktik og din daglige undervisning. I Udlånssamlingen kan du låne materialer til din praktikundervisning, herunder spillefilm - og i vores Informationssamling kan du låne stort set alle danske og mange udenlandske læremidler til din egen faglige inspiration og forberedelse. Læs mere på viacfu.dk/laererstuderende

viacfu.dk er altid åbent – men besøg os også gerne live. Ring i god tid for en aftale - og kom gerne i flok.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 5

5 04/10/11 14.43

En ny udgave af Retskrivningsordbogen er på vej. Flere tidligere opslagsord forsvinder, og nye kommer til – herunder en del fagord. Men hvad er fagord egentlig for nogle? Og har de noget at gøre i folkeskolen? reflex har kontaktet Dansk Sprognævn for at finde ud af, Hvad er definitionen på et fagord? Fagord er ord, som bruges inden for et bestemt fagområde, og som har en særlig og ofte meget nøjagtig betydning inden for det pågældende fag. Fagord og fagudtryk findes i alle fag, og alle mennesker har fx i forbindelse med deres arbejde et fagsprog, hvad enten man er kok, murer, folkeskolelærer, læge, brandmand, møbelforhandler, bilsælger, fotograf eller operasanger. Kan et fagord blive så alment brugt, at det mister sin status som fagord? Ja, sådan kan man godt udtrykke det. I hvert fald er der nogle fagord, som også er en del af almensproget. De mister sådan set ikke deres status som fagord af den grund. De bruges bare to steder og måske på lidt forskellig måde.

Kan man trække en grænse mellem fagord og hverdagsord? – Og hvad med gråzoneordene midt imellem? Nogle fagord bliver brugt inden for en snæver kreds af fagfolk, der beskæftiger sig med et snævert område, som det ikke er aktuelt at snakke om i befolkningen. Disse fagord når sandsynligvis ikke uden for den snævre kreds af fagfolk. Men indimellem gør de alligevel.. Pludselig taler vi alle om fx tsunamier… Men mange fagord bruges både i fagsproget og i almensproget, og så opstår gråzonerne. Når vi fx er hos lægen, kommer vi i kontakt med nogle af de lægefaglige udtryk, som vi så udmærket kender og bruger i vores hverdag. Vi skal måske til ultralydsundersøgelse, vi får stillet en diagnose, og måske skal vi have penicillin. De mest almindelige sygdomme som fx influenza, allergi og cancer kender vi også. Vi bruger disse fagord i vores hverdag, men ofte på en lidt anden måde end lægerne gør. I daglig tale kan vi fx finde på at bruge ordet deprimeret, hvis vi er kede af det, men det er langt fra sikkert, at en psykiater ville betegne tilstanden som en depression, og han/ hun ville således ikke tale om, at patienten var deprimeret. Det betyder dog ikke, at man i almensproget bruger ordene forkert. Sprogbrugerne er

hvad fagord er Interview med Anita Ågerup Jervelund, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn og projektleder og redaktør på Retskrivningsordbogen 2012

enige om betydningen i almensproget, og kommunikationen fungerer fint. Men fagfolk synes nu ofte, at deres definition af ordet er den korrekte, og den almensproglige er den forkerte, og når de to grupper mødes, kan der opstå problemer…

Hvordan forholder Retskrivningsordbogen sig til fagord? Der står i Vejledning i ordbogens brug, at Retskrivningsordbogen ”dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse”. Sådanne fagord kan være udtryk brugt inden for områder som fx medicin, musik, biologi, jura, teknik, søfart, militær og sport, men som samtidig er ord, som mange almindelige danskere støder på i bestemte sammenhænge. Medicinske fagudtryk støder vi på, når vi går til lægen, og juridiske fagudtryk støder vi på i arvesager, skattesager, skilsmissesager osv., fx ordet bevisbyrde, der betyder ’ansvar for at fremskaffe beviser for sin påstand’, og at skifte, der betyder ’at fordele værdierne i et bo ved fx dødsfald’. Også et så almensprogligt ord som en aftale er et juridisk fagudtryk, hvor det betyder ’en politisk eller økonomisk ordning, som er godkendt af flere parter’ og ikke kun ’noget, som to eller flere parter gensidigt lover hinanden’, som er den almensproglige betydning. Sportsudtryk inden for de forskellige sportsgrene støder vi på i medierne, hvor sport fylder ret meget, fx tilbagelægning,

Anita Ågerup Jervelund der i fodbold betyder ’det at en fodboldspiller afleverer bolden tilbage til sin egen målmand’ og at centre, der betyder ’at sparke bolden til en medspiller, ofte ind mod midten af banen’. Og tennisudtryk som fx tiebreak og serve-es er også med i Retskrivningsordbogen. Det er i øvrigt ord, der er ret svære at stave og bøje, så der er god grund til at tage dem med i ordbogen.

Hvordan spiller fagord og ungdomssprog sammen? Fagord findes jo inden for alle områder, og nogle unge har nogle fagord i deres sprog, andre unge har nogle andre. Men de har også nogle fagord tilfælles. Det gælder i øv-

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 6

04/10/11 14.43

rigt ikke kun unge, men også ældre sprogbrugere. Hvilke ord man kender, kommer helt an på, hvad man beskæftiger sig med, og hvad man har af fritidsinteresser. Mange tænker nok først og fremmest på fagord som nogle fremmedartede, svære akademiske eller tekniske ord for ting, der er meget svære at forstå. Men sådan behøver det ikke at være. Inden for de unges interesser som musik, mode, it, fodbold osv. er der også fagord, og fagord behøver slet ikke være svære ord. Nogle fagord tænker man slet ikke på som fagord. De er der bare som en almindelig del af ordforrådet. Foto: Christian Geisnæs

Kan og bør man undgå at anvende fagord? Hvis man skriver en tekst til almindelige mennesker, som ikke kender noget til fagområdet, er det godt at undgå de svære fagord i så høj grad som muligt. Ellers risikerer man, at teksten ikke bliver forstået. Det kan nogle gange være svært for fagfolk, fordi de føler, de går på kompromis med fagligheden, hvis de undlader at bruge fagord. Fagord kan jo beskrive tingene meget nøjagtigt for fagfolk. Man skal nok heller ikke undervurdere signalværdien af fagord. De viser jo netop, at man er fagperson. De siger noget om, hvad man beskæftiger sig med, og hvordan man gør det. Og hvis man forklarer, hvad de svære fagord betyder, og hvordan de bruges, kan det fungere fint i en tekst. Der skal bare ikke være alt for mange af dem.

Kommer der flere fagord med i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, end der er i den nuværende udgave? Det er ikke sådan, at vi har en liste over fagord i Retskrivningsordbogen, og problemet er jo også, hvor grænsen mellem fagsproglige og almensproglige ord går. Men vi sletter nogle fagord, som ikke bruges særlig meget i almensproget (og måske egentlig slet ikke burde have været med i første omgang), fx oaseged ’gedeskind til bogindbinding’ og tørnålsradering ‘grafisk teknik med tør nål direkte i metalpladen’. Udviklingen inden for visse områder som fx it gør, at nogle fagord går af brug, fordi tingen eller fænomenet ikke findes længere, og så forsvinder ordene også med tiden fra Retskrivningsordbogen. Det gælder fx ordet hulkort, som blev brugt i forbindelse med datalagring. Udviklingen betyder også, at der kommer nye fagsproglige ord ind i almensproget, og efterhånden kommer de også med som opslagsord i Retskrivningsordbogen.

Retskrivningsordbogen 2012 • Er en helt ny ordbog med et helt ajourført ordforråd. Hvert eneste af ordbogens ca. 64.000 opslagsord bliver gennemgået af redaktionen, nye opslagsord tilføjes, og sjældent brugte ord stryges. • Redigeres af fire videnskabelige medarbejdere i Sprognævnets forsknings- og informationsinstitut: Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Anita Ågerup Jervelund, der også er projektleder på Retskrivningsordbogen 2012, og Jørgen Schack. • Udkommer i slutningen af 2012.

Eksempler på opslagsord, der udgår: - baksgast (en særlig matros) - jægt (norsk fiskefartøj) - nidsk (hadefuld) - oaseged (gedeskind til bogindbinding)

Eksempler på nye opslagsord: - aboriginal - burka - dab-radio - dræbersnegl - fromage frais - glattejern - guacamole - hæve-sænke-bord - nakkefoldsscanning - ortoreksi - p-ring - skole-hjem-samtale - smoothie - sms - tsunami - wasabi

Eksempler på redaktionelle ændringer og forbedringer i den nye udgave: ✓ Ordidentificerende betydningsangivelser ved et meget stort antal opslagsord ✓ Flere eksempler på ordenes brug ✓ Flere bøjningsoplysninger ved ordene (fx præsensformer ved verberne) ✓ Oplysning om orddeling på alfabetisk plads, sådan at man straks ved opslaget bliver præsenteret for et forslag til, hvordan ordet kan deles.

Eksempler på retskrivningsændringer: ✓ Reduktion i antallet af dobbeltformer, fx yoghurt/jogurt bliver til yoghurt, opgradere/opgraduere bliver til opgradere og føderation/federation bliver til føderation ✓ Bindestregsændring i gruppesammensætninger, således at fx gør det selv-projekt også kan skrives gør-det-selv-projekt ✓ Ændring af brugen af store og små bogstaver i initialforkortelser, således at tv, dvd, bh osv. også kan skrives TV, DVD og BH ✓ Valgfrihed mellem ie og ium i ord som akvarium, gymnasium og territorium, således at akvarie, gymnasie og territorie også er korrekte staveformer.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 7

7 04/10/11 14.43

Hvad er det, der gør en fagtekst mere eller mindre svær? Og hvordan kan man som lærer være med til at ruste eleverne til at kunne læse de faglige tekster, de møder i deres videre uddannelse? - Læs med, når lektor Dorthe Carlsen zoomer ind på det nødvendige og det bøvlede ved:

Fagsproget i læremidler Af Dorthe Carlsen, UC Syddanmark og Læremiddel.dk

Fagsprog er fagets sprog. Det er lidt populært sagt med til at vise, hvordan et fag opfatter verden: hvordan ser verden ud gennem fagets briller? Fagsproget er med til at vise ind i fagets mange faglige nuancer og forståelser med præcise fagbegreber, der sætter fagpersoner i stand til at kommunikere effektivt og entydigt med andre fagpersoner. Fagsprog er uundværligt, og læremidler skal indeholde fagsprog.

Hvad er fagsprog i læremidler? I et etårigt projekt fik mine kollegaer Stig Toke Gissel, Kristine Kabel og undertegnede til opgave at undersøge læsbarheden af udvalgte læremidler til forskellige erhvervsuddannelser. Undersøgelsen viste bl.a., at det er mange forskellige forhold i en fagtekst, der medvirker til, at teksten kan opleves som svær. At eleverne udpegede ord som samfundsøkonomi, væksttal, valutaregnskab og betalingsbalance som fagord i samfundsfag overraskede hverken os eller elevernes lærer. At de samtidig pegede på ord som endvidere, bestræbt og tilgodeset som svære ord i teksten er måske heller ikke overraskende, men det minder os om, at fagsprog i lærebøger er mere end blot fagenes specifikke fagtermer. Vores undersøgelse viste bl.a., at læremidlerne til erhvervsuddannelserne generelt er svært tilgængelige for eleverne. Oftest for svært tilgængelige. Men hvad er det,

der gør en fagtekst mere eller mindre svær? Og hvordan kan man som lærer være med til at ruste eleverne til at kunne læse de tekster, de møder i deres videre uddannelse? Se fx dette uddrag fra en grundbog til mureruddannelsen: *Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer. (…) En konstruktion skal dimensioneres og udføres således, at den i den forventede levetid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse med en given sikkerhed kan modstå de laster, den udsættes for. ’Murerbogen’ s. 7 og 9 Dette er en svær fagtekst – nok også for svær! Og lærebogsforlagene og læremiddelforfatterne har da også en vigtig opgave i at producere læsbare læremidler. Men det betyder ikke, at det er alle træk ved fagtekster, som vi kan eller skal lave om på. Eleverne skal være bedre rustede til at møde sådanne tekster. Og her spiller folkeskolen en helt central rolle.

Tre svære elementer I vores undersøgelse peger vi på en række elementer, som gør en tekst svær at forstå. Når man kigger på de to eksempler fra murerbogen, er det bl.a. følgende træk, der

nedsætter læsbarheden:

1. Nominaliseringer Teksten er fyldt med nominaliseringer; udsagnsord, der er omdannet til navneord. Fx bliver dét at nogen vedligeholder noget til ’vedligeholdelse’. Sproget bliver dermed abstrakt (vi får ikke at vide, hvem der udfører handlingen) – og kompakt, fordi man presser en hel sætning sammen i et ord. Nominaliseringer er med til at ’pakke’ informationerne i sætningen; det vil sige, at oplysningerne i teksten står meget tæt.

2. Passiver Teksten har mange passiver (fx ’udformes’). Dette skjuler også, hvem der skal udføre handlingen. I teksten står fx: ”Konstruktioner skal udformes” – og man kan spørge: hvem skal udforme?

3. Fagudtryk Teksten har en del fagudtryk, som ikke forklares. Nominaliseringer, passiver og ikke mindst fagudtryk kan eller bør ikke helt undgås i en fagtekst. Så eleverne skal møde disse træk i de tekster, de læser i skolen, og de skal lære at forstå, hvad de dækker over. Omvendt skal der ikke ske overforbrug af fx nominalisering i fagtekster – hverken til folkeskolen eller andre steder. Her må forlagene og lærebogsforfatterne som sagt være opmærksomme.

Tydelig taksonomi, tak Eleverne skal ikke nødvendigvis udvikle sig til fagpersoner inden for hvert enkelt fag, men for at eleven kan indgå i en faglig samtale – redegøre for, analysere og kritisk diskutere faglige problemstillinger – og læse fagets tekster, må eleverne alligevel tilegne sig en del af fagenes faglige sprogbrug. Sagt på en anden måde, skal biologilæreren altså også lære eleverne sprog, nemlig

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 8

04/10/11 14.43

det naturfaglige sprog og begrebsapparat. Vi siger, at fagsproget afspejler en taksonomi. En taksonomi er en ordning, en systematisering af verden, hvor virkeligheden fx ordnes i over- og underkategorier. Biologilæreren har en viden om den faglige taksonomi, hvordan verden er ordnet og systematiseret inden for naturvidenskaben; når vi i hverdagssproget taler om blomster, taler vi måske om farver og dufte eller om forårsblomster og sommerblomster, men når biologen taler om blomster, ordnes de efter andre principper (klassifikationer – skærmblomster, knoldplanter og lign.). Det er ekstremt vigtigt, at fagets måde at ordne verden på er tydelig i læremidlet.

I rapporten konkluderede vi, at læremidlerne til erhvervsuddannelserne ofte manglede en tydelig taksonomi. Indledninger og opsamlende afsnit kan hjælpe læseren til at få hold på, hvordan det faglige stof er struktureret. Det kan læremidlerne bidrage med. Og så er det af største vigtighed, at eleverne i folkeskolen lærer strategier til at tilegne sig nye fagord.

Et eksempel fra folkeskolen Kigger vi på et læremiddel til folkeskolens mellemtrin, kan vi se, at fagteksterne allerede i femte klasse besidder en række af de karakteristiske fagsprogstræk: Når udviklingen af de to par ben er færdig,

ændres dyrenes muligheder for bevægelse fuldstændigt. (…) Paddernes tynde hud beskytter ikke mod udtørring, så de opholder sig mest på skyggede og fugtige steder. Dyrene er vekselvarme, og de er kun aktive, når deres kropstemperatur kommer over en vis grænse. ’Fra natur til teknik. Bevægelse. Elevbog.’ Denne tekst til 5. klasse har en række af de samme træk, som vi møder i teksten fra Murerbogen: • Nominaliseringer (fx bevægelse, befrugtningen, æglægningen, udtørring, vandringen) • Passivkonstruktioner (fx befrugtes, kaldes, ændres) • Fagudtryk (fx padder, gelekapsler, lar>> Fortsættes s. 10

Fra natur til teknik. 5. - 6. klasse Bevægelse 3 Alinea, 2009

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 9

9 04/10/11 14.43

Fagsproget i læremidler >> Fortsat side 9

vestadie, vandlevende, gælle-åndende, vekselvarme). Teksten har en taksonomi. Når der står, at frøer, tudser og salamandere alle er padder, så får eleven en overkategori (padder) og nogle underkategorier (frøer, tudser og salamandere) at arbejde med. I teksten nævnes også mere specifikke eksemplarer, fx løvfrøen. Der sker altså en vis ordning af verden. Men eleven kommer sikkert på glatis, når der pludselig står: Guldsmede og myg gennemgår også en forvandling, så de kan bevæge sig fra et liv i vandet til et liv på jorden. I hvilken kategori skal disse placeres? Hører de til padderne? Pointen er, at læremidlerne ikke bare skal være udformet læsbart i betydningen enkelt. Fagteksten skal naturligvis lære eleven et fagligt stof, men eleven skal også lære at blive en god faglig læser og udvikle sin læsekompetence i forhold til stadigt mere komplekse tekster. Eleven skal lære at læse fagtekster med alle de træk, som sådanne tekster har. Men læremidlet og læreren skal sørge for at støtte eleven heri.

Strategier til forståelse Sætninger med nominaliseringer skal så at sige ’pakkes ud’, når de læses. I eksemplet fra lærebogen Fra natur til teknik, møder vi fx sætningen: Befrugtningen af æggene sker som regel i vandet lige efter æglægningen. Skulle vi pakke sætningen ud, ville vi have brug for langt flere ord, fx: ”Når hunnen har lagt æggene i vandet, kommer hannen for at befrugte æggene. Det sker som regel straks efter, at hunnen har lagt æggene.” I eksemplet fra murerbogen ser vi et andet eksempel på, hvad nominaliseringer kan. Når vi ændrer et udsagnsord til et navneord, får vi nemlig samtidig mulighed for at sætte beskrivere og bestemmere foran og bagved ordet – og dermed mulighed for at udtrykke noget endnu mere præcist, fx er der i murerteksten ikke blot tale om ’revnedannelser’, men skadelige revnedannelser (min understregning). Nominaliseringer bidrager altså også til, at vi kan have flere nuancer med. I fagteksterne findes som nævnt en række abstrakte ord og begreber, som hører fagteksterne til, men som ikke kan betegnes som fagord. Det gælder ord som de citerede: endvidere, bestræbt og tilgodeset. Ord, der ikke nødvendigvis forklares af lære-

ren, fordi de ikke er fagspecifikke, men samtidig ord, som heller ikke indgår i elevernes hverdagssprog. Det er nødvendigt i alle fag også at have fokus på det, der kan kaldes ’det akademiske ordforråd’. Ud over eksemplerne fra fagsprogenes ord- og sætningsniveau kommer en række karakteristiske træk ved (læremidlernes) fagtekster, som også kan skabe udfordringer i læsningen. Det kan fx være, at de er multimodale, at der bruges metaforer, at nogle tekster mangler sammenhæng (’rød tråd’/ kohærens), at der sker genresammenblandinger osv. Træk, som læreren også må have fokus på… Men lærerens måske fornemmeste opgave, når det gælder tilegnelse af fagsproget, er at give eleverne lyst til at erobre det land, som fagsproget giver adgang til! Når man arbejder med elevernes tilegnelse af fagsprog, er det altså vigtigt, at det foregår i meningsfulde kontekster. Det er ligeledes væsentligt ikke kun at tænke i konkrete fagord, men bredt at fokusere på hvilke ord og begreber, der forekommer fremmede for eleverne. Altså fra tid til anden at undersøge elevernes læseforståelse af de konkrete tekster, der er i omløb i klasserummet. I vores undersøgelse fandt vi, at simple øvelser som at bruge et skema, der synliggør over-underordningsforhold mellem fagord i teksterne, var meget hjælpsomme for eleverne. Man kan også med fordel konsultere sine fremmedsprogskollegaer og deres viden om sprogtilegnelse og helt specifikt om ordforrådstilegnelse (Se også artiklen side 12 om ordforrådstilegnelse). - At lære sig fagenes sprog er som at lære et nyt sprog…

Læremiddeltjek.dk – også med tjek af fagsprog Som en del af læremiddeltjek.dk’s systematiske analyse og vurdering af læremidler indgår også vurdering af læremidlets tilgængelighed, herunder udtrykkets tilgængelighed, altså: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar og motiverende udtryksform – og på hvilke måder: • Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord m.m.? Får man lyst til at læse videre? Er der genkendelighed fra kapitel til kapitel? • Er det læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur, tekstopbygning og fremstilling af begreber? • Er det forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer? • Se mere på læremiddeltjek.dk

*Det er vigtigt at understrege, at eksemplerne i denne artikel ikke er valgt, fordi de er specielle, men netop fordi de viser nogle mere generelle træk ved fagsprog. Det er også vigtigt at sige, at de nævnte eksempler absolut ikke vil volde alle elever problemer, men at det vigtige er at være klar over, at de kan volde problemer.

Gratis analyseliste i Læsbare læremidler EUD •

Rapporten ’Læsbare læremidler EUD ’er frit tilgængelig på nettet. På side 57 finder du en analyseliste, som systematisk viser, hvad man kan kigge efter ved vurdering af læremidlers læsbarhed. • Download rapporten på eksterntlink.dk/138

Pigen uden ordforråd råbte vagt i gevær, da hu opdagede en blind passager ...

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 10

04/10/11 14.43

Tosprogede elever kan gøre faglæreren til sproglærer Opmærksomhed på de tosprogede elevers behov kommer alle elever til gode. For nye ord skal læres kvantitativt, kvalitativt og med kontrol I 7. klasse har eleverne med både dansk som modersmål og som andetsprog første time i deres nye fag, fysik. En helt ny verden skal åbnes for eleverne, og med den følger også et helt nyt sprog, et fysiksprog, som for de fleste ords vedkommende kun læres i fysiklokalet. Læreren ved, at de tosprogede elever ikke kender de danske ord for bunsenbrænder, kolbe, måleglas og termometer og vil derfor tilrettelægge sin undervisning med et særligt fokus på sprog og begrebsindlæring. Planlægningen tager udgangspunkt i, at eleverne skal lære de nye ord at kende ved at iagttage tingene og beskrive dem med egne ord - og dermed få koblet begreb og ord.

Kvantitet, kvalitet og kontrol I andetsprogstilegnelse gælder principperne om, at ord skal læres kvantitativt, kvalitativt og med kontrol. De tosprogede elever skal lære mange nye ord (kvantitet), de skal

Foto: Magnus FrödetbergInorden.org

Birgitte Bækgaard, lektor på læreruddannelsen UC Syddanmark

lære ordene at kende i dybden (kvalitet), og de skal kunne benytte ordene i en kommunikativ sammenhæng (kontrol). For at opnå dette udvælger læreren 10-12 ting og ord, planlægger øvelser, hvor ordene indgår, og sikrer sig, at ordene bliver brugt i en kommunikativ sammenhæng. Eksempelvis skal eleverne tage billeder af udvalgte dele i fysiklokalet og skrive korte ordforklaringer til dem, og på denne måde gradvist opbygge deres egen fysikforklaringsordbog. For virkelig at lære et ord at kende, skal det gentages mange gange og i mange sammenhænge. Dertil planlægger læreren korte, små ordlege i begyndelsen eller slutningen af timerne. Ordlege, der får eleverne til at udtale de nye ord, fundere over dem og forsøge sig med dem, så der gradvist bygges en forståelse op omkring ordet. Læreren ved, at eleverne ikke lærer et nyt fagord i ’et hug’ og heller ikke ved at høre en lærers ordrige forklaring.

De fire sproglige færdigheder: lytte, tale, læse og skrive Det er vigtigt for den kommunikative udvikling, at eleverne i hver undervisningstime kommer omkring alle fire sproglige færdigheder: lytte, tale, læse og skrive i det nye fysiksprog. Derfor planlægger læreren, at eleverne arbejder med ordene i mange sammenhænge i løbet af timen. De skal både lytte til lærerens brug af ordene, og de skal selv benytte ordene. Her kan pararbejde eller korte fremlæggelser benyttes. Og eleverne skal læse tekster, hvor de nye ord indgår, men også selv skrive mindre tekster - eksempelvis ordforklaringer eller beskrivelser.

Støtte til udvikling af fagsprog Tosprogede elever skal lære hverdagsdansk, men i skolefagene skal de undervises helt eksplicit i fagenes sprog, ordforråd og genrer. I alle fag indgår mange nye ord, som kun benyttes i det pågældende fag. Elektriske felter, statisk ladning, kræfter, atomfysik, overfladespænding er nye fysikord for alle elever. For modersmålstalende børn er vi tilbøjelige til at tænke, at denne fagsprogsudvikling kommer helt ”af sig selv”. Men i arbejdet med tosprogede elever er vi blevet opmærksomme på, at fagsproget er et særligt sprog, og at vi ved at undervise eksplicit heri kan støtte eleverne i at tilegne sig fagsproget. Fysiklærerens undervisning er tilrettelagt med henblik på de tosprogede eleveres tilegnelse af fagsproget i fysik, men da også de modersmålstalende elever skal indføres i et nyt fagsprog, vil en større opmærksomhed på de tosprogede elevers behov for at lære fagord og fagsprog som i ovenstående tilfælde, komme alle elever til gode.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 11

11 04/10/11 14.43

Hvad enten eleverne skal lære et fremmedsprog, udvikle deres dansk som andetsprog eller forstå nye fagbegreber på deres modersmål, sker tilegnelsen af nye ord ikke bare lige af sig selv. Ordforrådstilegnelse kræver bevidst og målrettet arbejde. Underviser ved Læreruddannelsen, Benthe Fogh Jensen, zoomer her ind på, hvad der skal til, for at eleverne kan lagre nye ord og giver eksempler til undervisningen

Foto: Thomas Lopata/norden.org

Da jeg startede med engelsk i 5. klasse i begyndelsen af halvfjerdserne, lærte vi gloselister udenad og blev efterfølgende overhørt i klassen. En gang imellem kunne Fru Lund finde på at bytte rundt på rækkefølgen af ordene, og så kunne det godt være svært at huske, hvad de betød. Da jeg selv begyndte som lærer i slutningen af firserne, var det ikke mere god tone, at eleverne skulle lære udenad. Faktisk var den overordnede holdning den, at ordforrådstilegnelse kom af sig selv, bare eleverne blev udsat for tilstrækkeligt sprogligt input.

At lære nye 12

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 12

04/10/11 14.43

Benthe Fogh Jensen, adjunkt ved Læreruddannelsen i Haderslev UCSyd

I dag viser nyere forskning1, at ordforrådstilegnelsen i et fremmed- eller andetsprog ikke sker af sig selv. Der skal arbejdes bevidst med at udvide elevernes ordforråd både i bredden (antal) og i dybden (betydning). Der er stor sammenhæng mellem vores læse- og lyttefærdighed og det at have et stort og kvalificeret ordforråd. Ordtilegnelsesprocessen er kompleks og tidskrævende og kræver derfor både mange gentagelser og et stort og varieret input. Følgende fem faktorer er vigtige for ordtilegnelsesprocessen2:

Hyppighed Eleven skal møde de nye ord mange gange og i mange forskellige betydningssammenhænge. Derfor giver det god mening at arbejde i temaer, hvor man opbygger et overordnet ordforråd indenfor et begrænset område, hvor eleven både møder (receptivt) og bruger (produktivt)de samme ord i forskellige kontekster.

Dybden i den kognitive bearbejdning Det er ikke nok, at eleven lærer udtale og stavemåde som i min skoletid. For at ordene bliver lagret i langtidshukommelsen, må man også arbejde med betydningsaspektet. Man kan fx lade eleverne sortere ord i forskellige betydningskategorier. En anden god opgave er at lade eleverne skrive paralleltekster. Læreren vælger et antal væsentlige ord ud fra en tekst, eleverne har arbejdet med, og lader dem derefter skrive en paralleltekst, hvor de bruger de samme ord. Hvis der er ord, man gerne vil have, eleverne lærer, inden de går i gang med en ny tekst, kan man lave før-læseopgaver som fx Match words with explanations eller Read the sentence, guess what the red word means.

Mulighed for at arbejde med netværk af associationer En tredje vigtig faktor er, at eleverne får mulighed for at lagre de nye ord i forskellige betydningsnetværk. Det er vigtigt for eleverne at have nogle systemer – eller kasser, kroge, knager – hvor de systematisk kan ’lagre’ de nye ord. Det gør det også nemmere for dem at finde ordene igen, når de skal bruge dem. Derfor er opgaver, hvor der arbejdes med synonymer, antonymer, over- og underbegreber vigtige opgavetyper.

Variation af præsentationsformen I det hele taget er det vigtigt med et lager af forskellige ordforrådsopgaver og -aktiviteter, der kan indgå løbende i forskellige faser af indlæringsforløbet. Og så huske at indtænke, at børn lærer forskelligt, så der er opgaver, der appellerer til mange forskellige læringsstile. I de mindre klasser kan børnene lave posters med tegninger, hvor de skriver de nye ord på små labels, fx et hus, en zoo eller påklædningsdukker. Man kan også spille Lexical tennis, hvor den, der server (med en usynlig, imaginær bold), bestemmer ordkategorien. Man spiller, indtil den ene part løber tør for ord i den valgte kategori, og den anden vinder serveretten. Forskellige former for information-gap-opgaver, hvor to elever skal dele informationer ved at spørge hinanden, ’give clues’ og gætte er ligeledes oplagte. Og endelig er der mange aktiviteter fra Cooperative Learning, der er velegnede til at lære nyt ordforråd.

Lad fx eleverne lave opgaver til hinanden som Odd man out, bytte rundt på bogstaverne og gætte ordet, beheading words, det vil sige fjerne forstavelsen og gætte ordet, eller endelig diskutere med hinanden, hvordan de bedst husker ord.

Se også artiklen af Dorthe Carlsen, UCSyd, side 8.

To conclude – words are important, and it takes time and effort to learn them. Litteratur: • Birgit Henriksen: Hvordan husker man ord? Fokus på forskellige opgavetyper Sprogforum nr. 3, 1995 • Dorthe Albrechtsen, Kirsten Haastrup og Birgit Henriksen: Vocabulary and Writing in a First and Second Language, Palgrave, 2008 • Lars Stenius Stæhr: Tilegnelse og testning af ordforråd og Birgit Henriksen: Det oversete Ordforråd, i Michael Byram, m.fl. red.: Sprogfag i forandring, Samfundslitteratur, 2009 • Mario Rinvolucri Humanising your Coursebook Delta Publishing, 2002

Iøjnefaldende træk ved ordet Eleverne skal vænnes til at lægge mærke til specielle træk ved nye ord som særlig lydsammenstilling, trykforhold eller stavemåde, om ordet lyder sjovt eller ser sjovt ud.

1 2

Albrectsen, Haastrup og Henriksen, 2008 Henriksen, 1995

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 13

13 04/10/11 14.43

Rapperen PerVers har en formidabel evne til at konstruere ﬁnurlige ord og snappe tankevækkende vendinger op – og så lige blande det hele og give det et overraskende vrid. reﬂex har spurgt den respekterede freestyler om, hvordan han egentlig har det med sproget – vi spørger: Fagord og slagord. Og nye ord og syge ord. Slangord og gangord. Og sjove ord og grove ord. Med modeord og gode ord. Som skoleord og noleord. Og bandeord og en masse ord, der ikke lige rimer…

Har du i hovedet?

Hvad er dit forhold til ord? – Samler du på dem? For mig er ’ord’ og ’tanker’ det samme. Ord er ikke bundet til læsning, de er ikke noget, man aktivt skal grave frem i en avis eller i blogs, de er der hele tiden. I luften, i hovedet. Mit arbejde består udelukkende i at være opmærksom og tage dem alvorligt, når de ankommer i en række, der passer ekstra godt sammen, som smager godt, eller har en flot farve. Eller når en flygtig følelse, fornemmelse eller opfattelse pludselig lader sig beskrive mere nøjagtigt end ellers. Jeg understøtter derfor min meget begrænsede huskeevne med brudstykker, formuleringer og notater, både i lyd og skrift og på mobilen.

»Jeg er en sucker for referencer, så som regel støder det hele sammen på midten, og pulveret derfra danner den nye helhed« Per Vers

Har du altid været opmærksom på sproget? - Var du også en ord-dreng som lille? Jeg var på alle måder et almindeligt barn i en almindelig familie, men på et enkelt punkt var jeg et ’wunderkind’. - Jeg kunne læse, da jeg var mellem tre og fire år. Så på den måde har fantasien, baseret på bogstaver, været med mig altid. Og da jeg opdagede, at rap fandtes, kunne jeg jo pludselig bruge denne ellers så indadvendte og private ting til at optræde med! Hvilket var genialt, når nu jeg ikke var specielt god til fodbold…

Dine tekster indeholder et hav af former for sproglig leg, udforskning og udfordring. Du bruger rim og bogstavrim, men også fremmedsprog, opløste ordspil og meget mere. - Er der nogen virkemidler, der smager dig bedre end andre? Med andre ord: Har du nogen sproglige yndlingsredskaber? Nu er jeg jo på godt og ondt autodidakt, så jeg har ikke formuleret nogle officielle, faste fremgangsmåder. - Jeg har flere gange fået trykket næven af gymnasielærere, der glædesstrålende fortæller mig, hvordan de elsker min brug af hexoglafytter og jambistiske mono-triademer... tror jeg nok de hed… I hvert fald sproglige begreber, som jeg ikke engang havde hørt omtalt før. Lyden af ordene er ekstremt styrende for mig - i den moderne digtning er rim nærmest barnligt, men for mig er rim en helt grundlæggende glæde, som du godt må kalde barnlig - og ikke kun enderim, men endda bogstavrim, er for mig musik i sig selv.

Hvordan har du det med ord-kategorier? - Er der ordtyper, der siger dig mere end andre?

Jeg hopper ikke ud af skriveboblen og tænker over, hvilke kasser, sfærer og genrer ’mine’ ord normalt hører hjemme i. Alt efter stemningen i musikken og min lyst på dagen kan det være enten a) meget eller b) rigtig meget collageagtigt. Men jeg er en sucker for referencer, så som regel støder det hele sammen på midten, og pulveret derfra danner den nye helhed.

Per Vers • • • • • • •

Født som Per Uldal i Gram i 1976 Danner i 1992 gruppen Sund Fornuft Vinder i 2000 og 2001 MC’s Fight Night freestyle-rap-battle-turnering Går i 2005 solo Danner i 2008 gruppen Kinski Går for at være Danmarks bedste freestylerapper Læs meget, meget mere på www.per.tv

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 14

04/10/11 14.43

Per Vers i skolen Lån materialerne på viacfu.dk > Søg og bestil Helge der ik’ ku’ vælge - og andre nye fortællinger En antologi af nye fortællinger i forskellige genrer .Til 3. – 4. klasse. Alinea, 2009 Findes i udlånssamlingen og informationssamlingen Hiphop dér Om den danske hiphop-verden og det, der gør hiphop til hiphop: rap, DJ’ing, graffiti og breakdance Peter Bejder & Kim Boye Holt, Mañana, 2006 Til de ældste klasser og ungdomsuddannelserne. Findes i udlånssamlingen Poesi dér: danske raptekster 1988 – 2004 Antologi af Lars Bukdahl Systime, 2004 Findes i informationssamlingen TV-udsendelser - lånes alle via udlånssamlingen. MC’s Fight Night 2007 DR2 Tema, 150 min. Live fra MC’s Fight Night 2007 med en historisk og stilistisk redegørelse for, hvad rap(rock and poetry) er. Til overbygningen og de gymnasiale uddannelser Kontrovers (3): det danske sprog DR2, 30 min., 2010 Det danske sprog debatteres af professor i dansk sprog Jørn Lund, entertainer Niels Hausgaard, debattør og komiker Farshad Kholgi og rapperen Per Vers. Til 10.klasse og ungdoms- og voksenuddannelserne Tekstmager DR2, 30 min., 2007 Fire beretninger om inspiration, opvækst, skriveblokering og forventninger – med forfatter Christina Hesselholdt, stand-up komiker Mick Øgendahl, tekstforfatter Claus Skytte og rapper Per Vers. Fra 8. klasse ungdoms- og voksenuddannelserne

Tekst: Lotte Svane Strange Petersen Foto: Jonas Jensen

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 15

15 04/10/11 14.43

Fra mundtligt hverdagssprog til mundtligt fagsprog. Fra glosetilegnelse til samtaler og debat. Fra sætningskonstruktioner til ﬂydende fortællinger. Den mundtlige dimension ér et væsentligt område i alle skolens fag og fremhæves både i Fælles Mål 2009 og i prøvebekendtgørelserne. Men for at kunne undervise i mundtlighed, må man kunne skelne mellem mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed. Læs med, når Mads Thorkild Haugsted zoomer ind på mundtlighedspædagogikken Mads Thorkild Haugsted, lektor, ph.d. og lærebogsforfatter

Arbejdet med dansk sprog i skolen har i vid udstrækning taget udgangspunkt i skriften og det skriftsproglige. Tekstmaterialet for sproglig iagttagelse er som regel skriftlige tekster, og de allerfleste lærebogsmaterialer beskæftiger sig primært med analyse af og opgaver i skriftlighed. Det sprog, eleverne imidlertid har den største erfaring med – det, vi alle omgiver os med i dagligdagen, offentligt og privat, blandt venner, i medier, selve udgangspunktet, nemlig det talte sprog, har været så selvfølgeligt og dermed overset, at det i skolen er reduceret til ’det, der bare er der’, som en lærer udtrykker det.1

Et overset område Et hastigt opslag på Google2 afslører 129.000 opslag på ’litteraturpædagogik’ og 438 på ’mundtlighedspædagogik’… Alt efter temperament kan man betegne dette som en katastrofe eller som betænkeligt, når det her gælder en skole, hvis fornemste mål er opdragelse til demokrati, medbestemmelse og handlekompetence. Vi har i hvert fald et tydeligt paradoks: På den ene side fremhæves den mundtlige dimension i faghæfter, i prøve-bekendtgørelser (den afsluttende prøve gælder også mundtlig fremstilling) og i anden kanonisk litteratur, og på den anden side ser vi usikkerhed, savnede lærebøger

Brug retorikken! Hensigtsmæssigheden er bestemt af konteksten. Denne tankegang illustreres af det ofte benyttede retoriske pentagram, hvis fem elementer altid spiller sammen. Retorik handler om evnen til at tekstproducere hensigtsmæssigt og optimalt i dette samspil, og om at kunne analysere disse samspil:

og manglende pædagogisk forskning. Mine snart let bedagede undersøgelser3 viser, at forudsætningen for at kunne udvikle elevernes mundtlighed er at skelne mellem mundtlighed i undervisning og undervisning i mundtlighed. Mundtlighed i undervisning betegner i almenpædagogisk sammenhæng den mundtlige interaktion mellem lærer og elever og mellem elever og elever i bred almindelighed. Undervisning i mundtlighed betegner derimod de situationer, hvor det talte sprog er undervisningens genstand. Lærere skal forholde sig bevidst, dvs. didaktisk, til både mundtligheden i undervisning og undervisningen i mundtlighed. En sådan didaktisk bevidsthed må bl.a. give sig udtryk i en undervisning, hvor rammesætningen for den mundtlige interaktion i klassen ikke bare er ’noget der er’, og at der ganske enkelt undervises i mundtlige tekster og deres kontekster. Kort sagt: undervisning, der har en didaktisk optik på oracy4 , på samme måde som det længe har været tilfældet med literacy5 .

Talesituation Taler

Omstændigheder

Tilhørere

Emne

Sprog

Mundtlighed i undervisningen Almendidaktikken kan inspirere til et bevidst arbejde med mundtlighed i undervisningen. Det gælder undervisningens: organisation (klasse, gruppearbejde, pararbejde), arbejdsformer (eksperimenterende, legende, improviserende), udtryksformer (oplæsning, længere mundtlig fremstilling, samtale, teater/drama: ’rollespil’, ’dramatisering’) og ikke mindst lærerrolle (katalysator, dialogpartner). Mundtlighed i undervisningen bør ses som lærerens valg af hensigtsmæssige mundtlige, didaktiske genrer og lærerens ansvar for passende og varierende rammer herfor. Vælges der ensidigt eller uden bevidsthed, bliver arbejdet med det mundtlige i skolen begrænset til nogle få skole-genrer, som - viser det sig - udvirker nogle meget uheldige medlæringer.

Strategisk kommunikation? I mine undersøgelser har jeg bl.a. fået et indblik i en række 7. klasseelevers opfattelse af dét at samtale og diskutere6. For disse elever er mundtlig dansk det, man har, når man arbejder med litteratur. Eleverne beskriver situationerne som ’samtaler’, men kun de færreste forbinder samtalebegrebet med udveksling af meninger. Det er ’monologiske samtaler,’ hvor læreren spørger, og eleven svarer. Spørgsmålene er primært inden for tekstens eget univers og af ren analytisk art; det, der spørges om, kan ’findes’ - i teksten. Der skal ganske vist lyttes til hinanden, men det er, fordi der ikke er ’tid til’ at gentage, hvad der allerede er blevet sagt. Hovedformålet med (fortolknings-) samtalerne er - set fra et elevsynspunkt – simpelthen at få afgjort, om noget er rigtigt eller forkert. Fælles for alle elev-grupperinger er ang-

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 16

04/10/11 14.44

Mundtlighed? – Den er der jo bare… sten eller respekten for positionen i klassen. Den læring, eleverne uddrager af denne udgave af mundtlighed i undervisningen, kan sammenfattes i begrebet ’strategisk kommunikation’. Som en elev bemærker: ”Jeg sidder og tænker på, at jeg gerne vil spørges, fordi hvis jeg nu bliver spurgt, om det jeg godt vil svare på, ikk’? så behøver jeg jo ikke at svare på det, jeg ikke kan svare på..”

Undervisning i mundtlighed Den anden side af sagen - undervisningen i mundtlighed - er der ikke rigtig tradition for i den danske folkeskole. Men den manifeste mundtlighed er jo talt sprog. Og her må undervisningen tage sit udgangspunkt. Hvilke karakteristika har netop talesprog? Hvordan kommer man fra tale til skrift? Og hvad er hverdagssprog, hvad er skolesprog, og hvad er fagsprog? Lad eleverne transskribere eget talesprog til skrift; det er her arbejdet med sprogbrug bliver levende og funktionelt. Talesproget har også andre enheder end skriftsproget. Vi taler ikke i sætninger, men i enheder, der bl.a. markeres i betoning og pausering. Se fx på forholdet mellem tegn og tale. Fra dette fundamentale udgangspunkt kan næste trin være at lade eleverne overskue det mundtlige tekstlandskab: - Hvilke mundtlige genrer findes? - Hvilke grænsetil-

fælde eksisterer? (fx talt skriftsprog). Med udgangspunkt i samtalen som genre kan der arbejdes med de tegn, der fungerer ved administration af ’taleture’ i dialogiske genrer (kropssprog, gestik og intonation) og de kulturelt bestemte midler, der får samtalen til at fungere: småord som bl.a. viser, at man vil afgive, have eller beholde ordet, eller som signalerer aktiv lytning, kedsomhed eller mishag - de såkaldte ’gambitter’. Se på hvilke forskellige under-genrer til samtalen vi kender: fra hyggesnak over dialog, diskurs og diskussion til skænderi. Hvilken mekanik (struktur) karakteriserer de forskellige teksttyper? Mundtlighedspædagogikken er ikke tjent med en birolle i det didaktiske spil. Men så længe du ikke skriver om det, stiller spørgsmål til det - og ja: taler om det, så vil denne del af den danskfaglige forestilling være så meget ud af fokus, at ’det da bare er det, der er’; i et demokratisk samfund? Hva sir du til det?

Ovenstående ideer er omsat til danskundervisning i materialet ’Mund dog’, som du kan låne på VIA CFU

Mads Th. Haugsted om mundtlighed & undervisning • Sprog på spil. Handlende mundtlighed og drama. Dansklærerforeningen, 96 • Sprogspil I KvaN 47, 17. årg., 1997 • Handlende mundtlighed. Mundtlig metode og æstetiske læreprocesser Danmarks Lærerhøjskole. 1999 • Talte tekster – mundtlighed og undervisning I Dansk i dialog, artikelsamling, Dansklærerforeningen, i Esmann, Rasmussen og Wiese (red.), 2000 • Mund dog, (Lærebogsmateriale til gymnasiet og folkeskolens ældste klasser) Alinea, 2002 • Det mundtlige rum Sprogforum, nr. 25, 2003 • Taletid. Mundtlighed, kommunikation og undervisning. Alinea, 2004 • Mundtlighed og didaktik I: Schnack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs, DPU’s Forlag, 2004 • Mundtlighed I G. Ingerslev (red.): De mange muligheder. Undervisningsministeriet, 2004 • Mundtlighed og retorik i dansk I: Asmussen, J og Clausen, L.H. (red.): Mosaikker til danskstudiet. Academica, 2006 • Udvikling af mundtlig kompetence gennem it? I Cursiv, nr. 2, DPU, 2008

NOTER 1 Haugsted, M. T. (1999): Handlende mundtlighed. Mundtlig metode og æstetiske læreprocesser. DLH. 2 17.7.2011 3 Se litteraturliste eller www.dpu.dk/om/mads 4 Evnen til at udtrykke sig i og forstå talt sprog (egen ufuldstændig definition) 5 Evnen til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og anvende trykte og skriftlige materiale i forbindelse med varierende kontekster. (UNESCO) 6 Haugsted, M. T. (2004): Taletid. Mundtlighed, kommunikation og undervisning, Alinea. Eller: e-bog pdf ISBN: 9788723026958, Alinea 2004

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 17

17 04/10/11 14.44

Gode sites om faglig læsning •

• • • • •

Gyldendals site med alle opgaver og aktiviteter til Gyldendals faglige serier til 1.-7. klasse: fagliglaesning.dk Et site for alle, der arbejder med børn og læsning undervis.dk/dan Temaside om Faglig læsning: emu.dk > Lærere > Fag > Dansk > Faglig læsning EMU’ens fagsider om faglig læsning emu.dk > Lærere > (det pågældende fag) > Faglig læsning læselyst.nu Hent gratis arbejdspapirer til download på Akademisk Forlags side om faglig læsning: eksterntlink.dk/143

Gratis inspiration til at forbedre undervisningen i faglig læsning Undervisningsministeriet har udgivet en ny netpublikationen om faglig læsning. Faglærere og fagteam på mellemtrinnet og i udskolingen kan gennem tekst og små filmsekvenser se konkrete eksempler på, hvordan de kan arbejde med at forbedre elevernes læsning i de enkelte fag. Publikationen er skrevet af læsekonsulent Lillian Byrialsen med bidrag og materialer fra adskillige skoler.

Lyst til faglig læsning – en udgivelse fra læselystkampagnen. Hent ing 42 læsndk/1 erntglink. til fagli Lystekst den frapå: Ill.

Find publikationen på uvm.dk/fagliglaesning

At blive klædt på til fagsprog gennem faglig læsning og skrivning Serien ’Skriv til din læser’ fra Gyldendal er henvendt til eleverne og indeholder elevopgaver. Serien vil komme til at omfatte fire titler: Berettende tekster, Beskrivende tekster, Forklarende tekster og Diskuterende tekster. Der er lærervejledning til hver bog. Skriv til din læser 1 – Berettende tekster af Elisabeth Arnbak er første bog i en serie om faglig skrivning. Her er særligt fokus på kronologi. Lån den på VIA CFU. Målgruppe 7. – 8. klasse I efteråret 2012 arrangeres et kursus med Elisabeth Arnbak om faglig skrivning og de ældste elever. Se kursusopslag i næste reflex, nr. 1·2012

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 18

04/10/11 14.44

Landsdækkende læsekampagne I skoleåret ’11/’12 ruller Danmarks Lærerforenings læseprojekt ’Vi læser for livet’ over landet. ’Vi læser for livet’ tilbyder eksperts tøtte til skoler, der vælger at iværksætte lokale projekter om fagli g læsning og skrivning. Sko lerne låner en ekspert, som holder to timers fagligt oplæg. og efterfølgende tilbydes skolerne seks timers konsulentstø tte. Hver tredje skole i Danmark bliver berø rt af tilbuddet. Det er eksperter fra Nationalt Videncenter for Læs ning, der står for ekspertstøt ten. Derudover er fem skoler blevet udva lgt til eksemplariske forløb, heriblandt Virupskolen. De udva lgte skoler kan se frem til et toårigt projekt, hvor de i samarbe jde med Danmarks Lærerforening og Nationalt Videncenter for Læsning tilbydes 16 timers undervisning for lærerne i faglig læsning og skrivning og ti time rs konsulentydelse. Lærerstandens Brandforsikring støt ter læseprojektet økonomisk med 2,5 millioner. et udaf de fem skoler i landet, der er blev Virupskolen uden for Aarhus er en valg t til eksemplariske læseforløb. : Nielsen fortæller her om, hvordan Lærer og læsevejleder Tina Kornbeck med hed for at tage udfordringen op og e kunn at ynde beg t ng støt te og opbakni Virupskolen læser for live nde rdre udfo den til på rne klæde lære opgave. et Virupskolen har i flere år været meg på n inge læsn me fokuseret på at frem imbeg yndertrinnet, hvor vi bl.a. har Læig ’Tidl som r ekte proj ret ente plem i indsehjælp’ og ’Læsemakker’. Både vi har et rinn emt skolingen og på mell er kurs læse for er form ge haft forskelli isknyt tet til hovedsageligt danskunderv erne elev at ningen. Alligevel oplever vi, melbliver udfordret tekstmæssig t på anen ver kræ ter teks hvis lemtrinnet, nce. pete kom læse den Alle lærere er sproglærere fagAlle fag benytter sig af tekster i den skrivog ing læsn og , ning ervis und lige lige ning må derfor ses som tværfag , at over klar or derf kompetencer. Vi er kom læse s erne elev e mer hvis vi vil opti e kunn vi må len, psko Viru på ncer pete rne i tænke på tværs af fagene. Alle lære forerne elev at for, e teamet er ansvarlig til der ighe færd får og r, læse står det, de i alle s ytte ben kan som ing, læsn g fagli fag. og Desuden ser vi den faglige læsning ve opga g vigti lig sær en skrivning som er, elev de roge tosp ens skol til old i forh tilegsom har en dobbelt udfordring i adelt Med old. indh gt nelsen i af et fagli gmuli en vi k fi ’ livet for r læse gelse i ’Vi

Bro mellem hverdags- og fagsprog ad Vi har været så heldige at få Ruth Mulv ning Læs for ter ncen Vide lt ona Nati fra mesom konsulent på projektet. Hun er epæ genr e ralsk aust get optaget af den lpe hjæ kan hun at er, håb vi dagogik, og ne lærerne med at få sproget ind i fage hver s erne elev og at bygge bro mellem ge fagli rede plice kom dagssprog og det sprog, som forekommer i alle fag. ma4. og 7. årgang deltager med fagene . Og rafi geog og tematik, dansk, naturfag som pe, grup styre en så har vi nedsat De 13 skal være tovholder på projektet. har to dere vejle og re lære de lvere invo ad undervisningsgange med Ruth Mulv her i efteråret.

Nationalt videncenter for læsning om Faglig literacy At kunne læse de tekster, som findes i skolens fag, er en forudsætning for at kunne tilegne sig faget. Det er der kommet øget fokus på i alle fag i Fælles Mål 2009. Det er en opgave som skal løftes i alle fag, lige fra fremmedsprogsfag til fysik og billedkunst. Faglig læsning handler ikke alene om, hvordan eleven læser, men også om de tekster, som skal læses, og deres særlige tekstlige og sproglige mønstre. Endvidere handler det om, hvordan læsning af fagtekster indgår i den sproglige kontekst, hvor fagteksterne bruges, dvs. i det mundtlige sprog i klasserummet og elevernes egen produktion af faglige tekster. Læs mere Nationalt videncenter for læsnings hjemmeside på eksterntlink.dk/139

Vil du vide mere om faglig læsning og skrivning? Så søg og lån i VIA CFU’s informationssamling Se udvalgte titler på side 38…

De gode erfaringer spredes både Vi vil indsamle tekster fra eleverne en kling udvi se at for før og efter forløbet at er, håb vi Og ter. teks ge i deres fagli fra de e bern dska jdsre arbe og erne tank del af eksemplariske forløb vil blive en og at , virke ige dagl de enkelte læreres e øvrig de til sig e lant forp vil erfaringerne re æld klassetrin – både de yngre og de være klasser. Forhåbentlig kan arbejdet g spro gt fagli es fæll et med til at skabe læst mind ikke og fag alle i for lærere rere og elever imellem.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 19

19 04/10/11 14.44

Pilotprojekt om faglig læsning og skrivning:

Fagforfatteren ind i skolen – faglig læsning ind i alle fag

At få fagforfattere med i undervisningen styrker både svage og stærke elever – og indfrier samtidig målene om fokus på faglig læsning og skrivning Claus Jacobsen, fagforfatter, journalist og projektdeltager

4.klasses elever på Blicherskolen i Spentrup ved Randers havde flere uger i træk fortalt derhjemme, at de ville blive længere i skole. Derhjemme blev der talt om ’Projektet’, som det blev kaldt. Forældrene blev lidt efter lidt inddraget i børnenes engagement. Men hvad var der gang i?

Tværfagligt samarbejde Svaret er, at de var i gang med et forløb, hvor rigtige, ægte fagforfattere deltog i undervisningen. Der er tradition for, at skolerne inddrager skønlitterære forfattere, men eleverne skal jo også kunne skelne mellem det skønlitterære og det fag-faglige, og her var det altså den faglige litteratur, der var fokus på. Eleverne var ved – sammen med deres lærere og professionelle fagforfattere – at producere fire udgivelser: To trykte bøger, en talende bog på nettet og et tv-program. Emnet var Skagensmalerne, det isolerede fiskersamfund i et udkantsområde, familielivet, kampen for tilværelsen, klimaet, strandingerne, religionen i et indre missionsk præget samfund – kort sagt Danmarkshistorie og samfundsundervisning med ord, tal og statistik fra sidst i 1800-tallet med tråde til dagens Danmark. I udpræget grad tværfagligt. Eleverne skrev, læste, fortalte, optog billeder, malede, digtede, interviewede eksperter, søgte kilder, layoutede, redigerede og – som Thomas på 11 eftertænksomt sagde: - Vi samarbejdede, for det var vi nødt til.

Elevernes udbytte

Faglig indlæring er nødvendig, og fokus må være bredt. En væsentlig og gennemgående pointe i lærernes tilbagemeldinger efter projektet var da også, at både de resursestærke og de svagere elever engagerede sig mere end sædvanligt i undervisningen. Et andet afgørende element var den styrkede kildekritiske kompetence, som generelt er underprioriteret i undervisningen set i forhold til den øgede brug af internettet.

Eleverne vil have nemmere ved at være kreative, hvis de beﬁnder sig blandt voksne, der selv viser tegn på at være aktivt skabende. Lærernes egne arbejdsmåder påvirker og inspirerer eleverne Lene Tangaard, professor Institut for kommunikation, Aalborg Universitet

Hvad fik de så reelt ud af det, de 24 drenge og piger på Blicherskolen med deres udgivelser om udkantområdet Skagen og skagensmalerne? Svaret skal ses i perspektiv af debatten om manglende læse – og skrivefærdigheder hos danske skoleelever.

De både læste om emnet og skrev deres egne artikler. De interviewede en kunsthistoriker på Randers Kunstmuseum, den lokale præst og en provst om religion og Indre Mission. De malede deres egne billeder fra fiskeriet og fiskerbyen Skagen, de diskuterede det indsamlede materiales væsentlighed – hvad skal med og ikke med – indsigt i billedforståelse og fortolkning, kilder, kildekritik og research. De rykkede!

Mere af den slags - tak Dette pilotprojekt har skabt gode argumenter for at få flere fagforfattere ind i klasserummet. Alene lærernes og skoleledernes store interesse viser det. 61 skoler fik ikke deres ønske om en fagforfatter opfyldt. Dansk Forfatterforening og CFU foreslår, at der oprettes en ’forfatter-bank’ af kvalificerede fagforfattere, som lærerne kan trække på inden for faglig læsning og skrivning – i alle skolens fag.

Pilotprojektet om faglig læsning og skrivning i alle fag • Projektet blev til i samarbejde mellem Dansk Forfatterforening og VIA CFU - med midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier (Læselystprogrammet) • Initiativet kom fra F-gruppen i Dansk Forfatterforening • Alle skoler i Region Midtjylland fik i skoleåret 09/10 tilbudt en fagbogsforfatter som inspiration og igangsætter en dag eller to. • 81 skoler ansøgte, 20 blev udvalgt og 13 forfattere tilknyttet. • Claus Jacobsen var en af de 13 forfattere

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 20

04/10/11 14.44

Tv om fagsprog – findes det? Af Christian Houmøller, bibliotekar ved VIA CFU

Sproglige emner kan også behandles med levende billeder. Og tv-udsendelser kan være en god og anderledes indgang til den sproglige opmærksomhed. På VIA CFU kan du låne film og købe mange tv-udsendelser – også om fagsprog. Det kræver bare lidt kreativitet at finde dem… I VIA CFU optager og katalogiserer vi hver uge op mod 40 undervisningsrelevante tvudsendelser fra DR1, DR2 og TV2. Vi fravælger rigtig mange udsendelser, fordi de er ren underholdning og ikke har nogen oplagt undervisningsmæssig relevans. Nogle tv-udsendelser har folkeskolen som emne, men synsvinklen er næsten altid en overordnet samfundsmæssig interesse – det er meget sjældent lærerens fagspecifikke optik.

Søg med fantasi Derfor handler praktisk taget ingen af vore tv-udsendelser direkte om fagsprog i folkeskolen. Til gengæld er der masser af spændende og inspirerende tv-udsendelser om beslægtede emner. For at søge og købe dem, må man bruge sin fantasi og søge på forskellige emneord som fx ’retorik’, ’tosprogede’, ’læring, ’sproglig opmærksomhed’ osv.

Der er mange oplagte udsendelser, men husk: Finder du ikke lige det, som du søgte efter, finder du til gengæld masser af relevante, inspirerende og nye ideer undervejs, så - god søgelyst!

Tv-udsendelser om sprogbrug • Serien ’Kampen om sproget’, hvor Adrian Hughes i 5 afsnit ser på det danske sprog fra forskellige synsvinkler som: dialekter, dagligdagssprog, fjernsynsdansk, magtens sprog og påvirkning fra engelsk. • Serien ’Skolebænken’, hvor eksperter redegør for og diskuterer bl.a. læseundervisning, tests, pædagogisk ledelse, naturfag, læring m.v. (vær opmærksom på, at serien er fra dk4 og, som denne eneste af de her nævnte, kræver Plus-abonnement). • Nogle serier har fokuseret på nye pædagogiske tiltag i folkeskolen og herunder bl.a. den sprogbrug, der følger med (fx ’Plan B’ og ’Skolen – verdensklasse på 100 dage’). • I nogle afsnit af serien ’Danskernes akademi’ forelæser forskere om emner som folkeskolen, sprogets virkemidler, pædagogik, skoleledelse, fremtidens skole, det menneskelige sprog o.a. (lav en kombinationssøgning og søg fx efter: ’Danskernes akademi’ og ’sprogets virkemidler’)

Du starter søgningen ved at vælge ’Avanceret søgning’. Sæt spørgsmålstegn efter roden af ordet, så du får alle afledninger med (’retorik’, ’retoriske’ osv.)

• Flere teoretiske diskussioner af sprogets indvirkning på samfundet (og herunder skolen) findes i udsendelsen ’Kontrovers – det danske sprog’ og i udsendelser fra DR2 Deadline 2. sektion: ’Ord kan være som arsenik’, ’Sprogløse verdensborgere’, ’Mobilitetsmani’, ’Tilbage til den sorte skole?’, ’Lukketid for velfærdsstaten’, ’Kan onde ord dræbe?’, ’Er vores debatkultur i forfald?’, ’Selvrealiseringens svøbe’ m.v.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 21

21 04/10/11 14.44

Genrepædagogik på Sølystskolen i Silkeborg - et udviklingsprojekt Projektet på Sølystskolen foregår i et samarbejde med VIA Læreruddannelsen i Silkeborg. Det kører nu på 3. år, og fokus har indtil nu været på at samle praksiserfaringer; at udviklede praksis, mens teorien blev studeret. Læs mere om baggrunden for projektet og de fremadrettede perspektiver på genrepaedagogik.blogspot.com og på kompetencecenter.silkeborgkommune.dk

Mere om genrepædagogik: • Låt språket bära - Genrepedagogik i praktiken Britt Johansson, Anniqa Sandell. Hallgren & Fallgren, 2010 • Sprog i skole- læseudviklende undervisning i alle fag Ruth Mulvad. Alinea, 2009 • Genreskrivning i skolen Mette Kirk Mailand. Gyldendal, 2007 • Fandango sprog 1 og sprog 2 Trine May og Susanne Arne-Hansen. Gyldendal, 2011 • Den sproglige dimension i alle fag, 2011 Lærere fra Sølystskolen i Silkeborg viser i denne nye film eksempler på praksis og løsninger til inspiration Kan også ses på filmkompagniet.dk (se mere side 28) Lån titlerne i vores informationssamling

Genrepædagogik - adgang til skolens koder Af Joan Hellqvist Madsen & Lotte Svane Strange Petersen Hverdagssprog er ikke nok. Eleverne skal også kunne det skolede sprog og skal derfor lære (om) de forskellige fags sprog og genrer. De skal med andre ord lære sprog, lære om sprog og lære gennem sproget i skolens fag. Det er udgangspunktet for genrepædagogikken

skellige fag. Metoden er efterhånden velkendt på svenske skoler og er så småt ved også at finde vej ind på de danske skoler – blandt andet gennem udviklingsprojektet på Sølystskolen i Silkeborg, som har været beskrevet i blandt andet Fagbladet Folkeskolen.

Hvad er genrepædagogik? Fra hverdagssprog til fagsprog. Genrepædagogik handler om en stilladsserende, lingvistisk og genreorienteret tilgang i undervisningen, der kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. I genrepædagogikken tager læreren aktivt fat i sproget, hver gang en ny tekst eller et nyt emne introduceres - i alle fag. Ved at arbejde aktivt med sproget og strukturen i skolens tekster udvikler eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige genrer, så de lettere kan forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten. Eleverne udvikler således et præcist fagsprog og lærer karakteristika for emnets genrer. Metoden er oplagt i forhold til andetsprogsundervisning. Her sættes målrettet

ind over for de tosprogede elever, der kommer til kort i skolen, fordi de udelukkende anvender et mere eller mindre veludviklet hverdagssprog - uanset fag, situation og genre/tekst. Men fordi, der netop arbejdes eksplicit på at udvikle hverdagssproget til et fagsprog, er denne tilgang til undervisning givende for alle elever.

Fra Australien over Sverige Metoden er afprøvet i nordiske skoleudviklingsprojekter, men blev oprindeligt udviklet af sprogforskere og lærere i Sydney i 1990’erne for at hjælpe de mindre privilegerede, marginaliserede børn, der trods elevcentreret pædagogisk indsats ikke levede op til skolens sprogfærdighedskrav i de for-

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 22

04/10/11 14.44

reﬂex har spurgt to undervisere om, hvad genrepædagogikken kan bidrage med i folkeskolen Trine Chapelle

Mette Vedsgaard Christensen,

Lærer, Sølystskolen, Silkeborg

Lektor, VIA Læreruddannelsen i Silkeborg

Hvordan hørte du første gang om genrepædagogik? Parallelklassen til min 3. klasse skulle være en del af et genrepædagogikprojekt i samarbejde med Læreruddannelsen i Silkeborg. Jeg fik mulighed for at være en del af dette på sidelinjen, hvor jeg nød godt af de mange erfaringer, de gjorde sig. Hvad er dine erfaringer med metoden? Metoden giver eleverne et dybere og mere sprogligt funderet kendskab til de enkelte grundgenrer. De får et indgående kendskab til genrens kendetegn, som både gør dem i stand til at læse denne mere hensigtsmæssigt (de ved, hvordan den enkelte genre skal læses/hvad de skal/kan bruge den til) og selv producere tekster, der er tro mod genren. Hvordan kan metoden bidrage med at komme ’fra dagligsprog til fagsprog’? Der er fra første øjeblik fokus på det bestemte sprog, der er indenfor en genre. Afsættet for undervisningen tages altid i en konkret genre, i en eksemplarisk tekst, som eleverne hele tiden kan overføre teorien til. Den implicerede grammatikundervisning er med til at holde fokus på det bestemte fagsprog, der kendetegner netop denne genre. Hvad er genrepædagikkens styrker? Genrepædagogikken giver eleverne et indgående kendskab til de mange grundgenrer. Det sker gennem intensivt arbejde med eksemplariske tekster, fælles produktioner og individuelt producerede tekster. Når de først er i besiddelse af dette, bliver de i stand til at jonglere med hybrid-genrer, altså mere sammensatte genrer. Genrepædagogikkens store styrke er, at den klæder eleverne på til at arbejde med de mange forskellige genrer med hvert deres fagsprog, som de vil støde på i uddannelsessystemet – og i livet.

Hvordan hørte du første gang om genrepædagogik? Jeg kendte lidt til sprogteorien fra min studietid, men havde aldrig tænkt på de didaktiske perspektiver i den. Det var først, da undervisningsparadigmet ’Dansk som andetsprog som en dimension i alle fag’ kom buldrende, at jeg fik øjnene op for, at den funktionelle teori om sprog og tekster så åbenlyst kan omsættes i undervisning. Hvad er dine erfaringer med metoden? Nu underviser jeg primært studerende og lærere på efteruddannelse, men mange studerende, som ellers ikke er så begejstrede for at arbejde med sprog og sprogteori, bliver meget begejstrede for at blive præsenteret for et beskrivelsesapparat, som er så letforståeligt og logisk. Og når de har prøvet at undervise børn i det første gang - fx i forbindelse med praktik - så oplever de fleste også, at børn synes, det er sjovt, og at de faktisk opnår større bevidsthed om sprog og tekster. Med lærere er det anderledes; mange lærere finder det svært. Ofte skal de jo revidere et paradigme, som de kender og er fortrolige med, og det kan godt betyde lidt modstand. Samtidigt kan det være svært for den lærer, der ikke er vant til at inddrage en sproglig dimension i sin undervisning, pludselig at skulle forholde sig til det. Det kræver, at de kender deres fags sprog og tekster, og at de har et sprog til at tale om det - så de kan undervise børnene i det også. Det er der mange, der ikke har, og så kommer de på en stor opgave. Men det er så min opgave at vise dem, at det er besværet værd. Hvordan kan metoden bidrage med at komme ’fra dagligsprog til fagsprog’? Nu opererer genrepædagogikken jo med disse begreber om sprogkoder i skolen. Det er fra dette paradigme, at vi har begrebsapparatet, som gør, at vi kan tale om hvad, der karakteriserer hverdagssproget og fagsproget og dermed blive opmærksom på det. Vi har her didaktiske modeller

til planlægning af undervisning, som inddrager sprog som en dimension i undervisningen - det kender vi ikke så eksplicit fra andre didaktiske modeller. Ved at inddrage den sproglige dimension i planlægningen kommer læreren til at tænke over de specifikke sproglige krav, som undervisningen i et emne kræver. Hvordan skal vi bruge talesproget? Hvilken rolle skal tekster spille? Hvornår i forløbet skal vi læse dem? Hvordan skal vi læse dem? Helt konkret peger modellerne på det hensigtsmæssige i at opbygge erfaring med emnet gennem hverdagssproget, inden man møder fagsproget fx i lærebøgerne. På den måde får man forudsætninger for bedre at forstå og tilegne sig det abstrakte sprog i fagbøgerne. Hvad er genrepædagikkens styrker? Vi ved, at eleverne er meget forskellige og kommer fra forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Men vi ved også, at børn kan lære og blive dygtige uanset sproglig og kulturel baggrund. Det kræver, at vi underviser på en måde, så alle elever - ikke bare dem, der kan spejle i skolens koder - kan profitere af det, der foregår. Vi kan ikke længere undervise med en sproglig og kulturel indforståethed og heller ikke regne med, at alle børn har de samme erfaringer med hjemmefra. Og vi kan slet ikke regne med, at de har ord og begreber for deres erfaringer på skolens sprog. Derfor må vi stille rammer op, som gør det muligt for eleverne at tilegne sig både fag og sprog samtidigt. En af vores vigtigste erfaringer med at arbejde med genrepædagogik i praksis er, at vi skruer op for det faglige niveau og højner forventningerne til børnenes præstationer ganske betragteligt. Der bliver lagt en ekstra dimension ind i de faglige krav til eleverne: den sproglige. De skal ikke længere blot kunne læse en fagtekst i fx biologi om træer i de danske skove, de skal også kunne gennemskue, hvordan den er bygget op, og hvordan den formidler viden som tekst - for så bliver de bedre til at læse og forstå fx naturfagenes tekster.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 23

23 04/10/11 14.44

Ordforråd og Cooperative Learning At udvikle ordkendskab og sprogforståelse bør prioriteres højt på alle klassetrin, og her er CL et oplagt metodevalg Marianne Skovsted Pedersen, pædagogisk konsulent ved VIA CFU

Ordkendskab er vigtigt for både læseforståelsen, for tilegnelsen af faglig viden og for den videre adgang til viden og uddannelse. På alle klassetrin og i alle fag må undervisningen derfor tilrettelægges sådan, at elevernes tilegnelse af det faglige stof omfatter tilegnelse af faglige ord og begreber. I den sammenhæng har Cooperative Learning (CL) metodisk meget at byde på.

At lære nye ord Det er ikke tilstrækkeligt for eleverne at høre et ord og få det forklaret, hvis de virkelig skal kunne og kende ordet, og hvis det skal have generel betydning for tekstforståelsen. Det kræver flere møder med ordet i forskellige sammenhænge, og det kræver et vist kendskab til ordets grammatiske og pragmatiske funktioner. Ved tilegnelse af nye ord skelnes mellem receptivt og produktivt ordforråd. Det receptive ordforråd (’det passive ordforråd’), er almindeligvis tre-fire gange så stort som det produktive. Når et ord tilhører det receptive ordforråd, kan det være tilstrækkeligt i forhold til tekstforståelsen, men først når ordet indgår i det produktive ordforråd (’det aktive ordforråd’), kan man selv anvende ordet i både tale og skrift. Som lærer må man overveje, hvorvidt målet for undervisningen er at udvikle receptivt eller produktivt ordforråd. Hvilke ord og vendinger bør eleverne have kendskab til for at kunne forstå en faglig tekst og/eller forklaringer her og nu – og hvilke ord og vendinger er nødvendige for eleven for at kunne formulere sig i et fagligt sprog, når der skal fremlægges, diskuteres og argumenteres, løses opgaver etc.?

Struktureret gruppearbejde Det stiller store krav til undervisningens tilrettelæggelse at give hver enkelt elev tid til at få de nye ord ”i sin mund” og tid til at bruge ordene i forskellige sammenhænge. Selvom vi jo godt ved, at man lærer mere ved at forklare noget for andre end ved at lytte til andres forklaring, bruges taletiden stadig i høj grad af læreren. En af grundene til dette er givetvis, at det klassiske gruppearbejde, der ellers er så oplagt til at lade alle komme til orde, indebærer den fare, at emnet forlades, og at få elever styrer og udnytter taletiden, mens andre ta’r en slapper. Gruppearbejde i den traditionelle forstand er da også ”Wishful thinking”, mener den amerikanske forsker dr. Spencer Kagan. Han peger i stedet på, hvordan implementering af CL har givet overbevisende resultater både fagligt og i forhold til udvikling af sociale kompetencer og kommunikative færdigheder. Det, der adskiller CL fra traditionelt gruppearbejde, er først og fremmest de klart definerede strukturer og gruppens gensidige ansvarlighed. Ingen må være i tvivl om sin egen rolle eller målet med den - samtidig er den enkeltes succes afhængig af hele gruppens succes: ”If one fails – all fail”. CL byder altså på en metodik, der i kraft af kommunikativ vægtning og et højt samtidigt aktivitetsniveau skaber gode muligheder for elevernes sproglige udvikling. Det er derfor oplagt at lade de ord og vendinger, som skal integreres i elevernes produktive ordforråd, indgå i en cooperativ aktivitet.

Ord-undervisning Effektiv undervisning, der udvikler elevernes ordkendskab, karakteriseres ved at: • eleverne har hyppige, varierede og massive erfaringer med sproget • der foregår eksplicit undervisning i ord – udvalgt af læreren • eleverne lærer forskellige strategier for indlæring af ord • eleverne er nysgerrige overfor ords betydning

Spencer Kagans bog (Alinea) med de 46 samarbejdsstrukturer er oversat af Jette Stenlev. Den er blevet en uundværlig håndbog for lærere og pædagoger, der arbejder med CL

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 24

04/10/11 14.44

Deﬁnition af Cooperative Learning: Samarbejde om læring handler om, at eleverne i mindre grupper samarbejder om et fælles mål. I strukturerede samarbejdsaktiviteter søger det enkelte gruppemedlem resultater til gavn for både sig selv og for gruppens øvrige medlemmer. Johnson & Johnson( 2000

Øvelser, der styrker elevernes produktive ordforråd Find makker Når betydningen af nye ord er gennemgået, skrives ordene og ordenes betydning op på hver sin seddel. Antallet af sedler skal svare til antallet af elever. Eleverne får en seddel hver. Eleverne bevæger sig i stilhed rundt mellem hinanden og bytter kort. Når læreren kommanderer: ”FIND MAKKER!”, finder man sammen to og to, så ord og definition passer. Når alle er parrede, fortsætter bytteriet, indtil der igen kommanderes ”FIND MAKKER”. Aktiviteten kan varieres med ’tegning’ & ’ord’, der passer sammen – eller synonympar med et nyt og et kendt ord. En sværere variant er ’ord’ og ’sætning’.

realisere at sætte noget i gang realisere Han vil ___ ___ _ sin drø at skifte job

m om

char tol et møbel med både skuf fer og skriveplade

Spørg kloge Åge Nye ord skrives på hvert sit skilt. Der udpeges et tilsvarende antal elever, der skal agere ”Kloge Åge”. Kloge Åge’rne placeres med hver sit skilt rundt om i lokalet (eller på gangen), og læreren sikrer, at Kloge Åge’rne kan forklare ordets betydning. Resten af eleverne deles i grupper på 3-4, som får en liste med de nye ord. Derpå: 1. udvælger gruppen et ord 2. drøfter gruppen, hvad ordet betyder 3. går ét gruppemedlem til den Kloge Åge, som sidder med viden om ordet - jf. skiltet og stiller Kloge Åge ét af følgende spørgsmål: ”Forklar mig venligst, hvad xx betyder?” eller ”Vil du være sød at fortælle mig, om det kan passe, at xx betyder yy?” 4. Kloge Åge svarer, og den udsendte medarbejder vender tilbage til gruppen med svaret 5. Herefter vælges et nyt ord og en ny udsending.

Ordlæringsstrategi I grupper på fire får eleverne hver sin rolle i forhold til at lære nye ord: • Elev A: tegner en hurtig-tegning, der illustrerer ordets betydning • Elev B: forklarer i eget sprog ordets betydning • Elev C: indsætter ordet i én eller flere sætninger • Elev D: finder mulige synonymer/konnotationer/antonymer Gruppen fremlægger for hinanden i nævnte rækkefølge, giver feedback og sikrer, at alle har minimum et receptivt kendskab til ordet. Rollerne skifter, og et nyt ord bearbejdes.

Se også artiklen Cooperative Learning og fremmedsprog af pædagogisk konsulent, Lisbeth Wagener, på viacfu.dk/fremmedsprogsartikler

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 25

25 04/10/11 14.44

Lærer Dorte Rasmussen fra Morten Børup Skolen i Skanderborg har de sidste tre år brugt strukturerne fra Cooperative Learning i sin undervisning - blandt andet til arbejdet med ordforråd. Hun fortæller her til reflex om:

At lære ord med CL Du bruger CL i din undervisning - hvordan kom du i gang med det? Ved en censorfrokost for 3-4 år siden udvekslede jeg og mine to gode tyskkolleger på Morten Børup Skolen ideer til tekster og arbejdsmetoder med vores censor. Censor fortalte, hvordan hun brugte CL i sin tyskundervisning. Det var første gang, at vi hørte om begrebet, som vi syntes lød enormt spændende, og som vi havde meget lyst til at gå hjem og prøve af. Efterfølgende kom sproglærerne på et kursus om CL i sprogundervisningen. Sådan kom vi i gang. Hvad kan tankegangen og strukturerne i CL bidrage med til din undervisning? CL–strukturerne bidrager helt sikkert til at aktivere eleverne i et forpligtende teamsamarbejde. Den enkelte kan ikke bare læne sig tilbage og vente på, at det bliver hans/hendes tur, men er nødt til at lytte aktivt til de andre i teamet for at kunne bidrage med sin del af opgaven. Desuden skal man hjælpe hinanden, hvilket den svage elev jo i høj grad har brug for. Og undervisningen bliver mere varieret. Eleverne bevæger sig rundt, søger forskellige samarbejdspartnere og kan frit og i trygge rammer udtrykke sig på fremmedsproget. Det er nemmere at gøre over for en enkelt klassekammerat, end når hele flokken lytter.

Du bruger også CL-strukturer i tysk. – Kan du give eksempler i forhold til ordforrådstilegnelse? Efter gennemgangen af et emne kan eleverne få til opgave i grupper at lave et rollespil, hvor de skal benytte bestemte ord og udtryk fra kapitlet. De får at vide, hvem personerne er, hvor de befinder sig, og hvad der skal foregå. Rollespillet kan fremføres for hele klassen eller for en anden gruppe. Strukturen kaldes ”Experten – Puzzle”

og kan findes i ’Cooperative Learning auf Deutsch 2 – Gespräch und Präsentation’. En anden meget velegnet struktur er ’Quiz og byt’. Efter at have arbejdet med fx mådesudsagnsordene dürfen (at måtte have lov til) og müssen (at måtte / være nødt til) får hver elev et kort med et spørgsmål. Eleverne bevæger sig rundt i lokalet, mødes med en kammerat, stiller hinanden spørgsmålet på kortet – Fx: ’Darfst du zu Hause laute Musik spielen?’ ’Mit was musst du zu Hause helfen?’ Man svarer og husker at rose hinanden, man bytter kort, hvorefter man opsøger en ny kammerat.

På mit forældremøde sidste år informerede jeg lidt om CL, og selvfølgelig skulle ’Quiz og byt’ demonstreres. Forældrene fik hvert sit kort med meget relevante spørgsmål: ’Hvad synes du forældrerådet i overbygningen skal beskæftige sig med?’ – ’Hvilke forventninger har du til en skole-hjem-samtale?’ osv. Forældrene bevægede sig rundt og snakken gik. Også her var CL-strukturen en stor succes.

Man kan også øve ordforråd ved på kortene at spørge specifikt til de nye ord, som eleverne har arbejdet med inden for et emne fx: ’Wie heisst auf Deutsch: Lufthavn?’ På kortet står også svaret: ’Flughafen’. Bruger du CL til andre fokusområder? Ved gennemgang af nye tekster kan man også dele klassen op i grupper på fire. Eleverne har hver sin rolle. Nr. 1 er oplæser, der læser et afsnit op. Nr. 2 er sprogmester, der med hjælp fra de andre slår ukendte ord op evt. oversætter svære passager. Nr. 3 er referent, der refererer det vigtigste på tysk. Nr. 4 er overskriftsmester, der giver afsnittet en tysk overskrift. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. I min 9. klasse har jeg 27 elever. Efter en lang sommerferie er der altid en masse at fortælle. I den forbindelse er ’Quiz og byt –strukturen’ også rigtig god. I stedet for at alle skal høre på 27 sommerferieberetninger, går eleverne rundt med deres kort, spørger, svarer, bytter: - Hvad har du lavet derhjemme i ferien? Nævn 10 ting. - Hvor god har ferien været på en skala fra 1 til 10? - Har du været i udlandet i din ferie? Hvor? Hvor længe? Osv.

Forfatteren, Jacob Ragnvid Chammon, var foredragsholder på et kursus for sproglærere med mulighed for at prøve nogle CLstrukturer af. Det gav dem yderligere blod på tanden til at arbejde med CL

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 26

04/10/11 14.44

VIA Center for Undervisningsmidler 路 reflex 2路2011 Reflex 2-2011.indd 27

27 04/10/11 14.44

på ord og fagsprog Om ord og fagsprog fra informationssamlingen Sprogfag i forandring

Om faglig læsning og skrivning

Om undervisning i engelsk, tysk og fransk i grundskolen af Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen og Stæhr. (Forlaget Samfundslitteratur) Bogen handler om sprogfagene i grundskolen og deres hvad, hvorfor og hvordan. Med udgangspunkt i Fælles mål 2009 sættes fokus på omsætningen af uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer til faktiske læringsprocesser i skolen.

Læs & forstå matematik : faglig læsning - grundlag for tilegnelse af matematiske kompetencer Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh. Alinea, 2011

Ny bog: Sprog på spil At sætte viden om sprog i spil i profession og uddannelse Af Line Møller Daugaard og Mette Vedsgaard Christensen (VIA Systime, 2011) Om de pædagogiske sammenhænge, hvor man professionelt kan arbejde med sproget - fx ved frokostbordet i børnehaven, læsning af skønlitteratur i de ældre skoleklasser eller i lektiecafeer

NY ﬁlm

Alle kan lære at læse Kunsten at læse fagtekster Af Ingvar Lundberg Akademisk Forlag, 2010

I løbet af 36 minutter viser lærere fra Sølystskolen i Silkeborg - hvordan den sproglige dimension kan medtænkes i fagene - hvordan man kommer fra hverdagssprog til fagsprog - hvordan man kan arbejde med at tale, læse og skrive på et højt niveau i fagene Lærerne demonstrerer således løsninger til inspiration – lige til at kopiere. Målgruppe: Lærere, læsevejledere, skoleledere og lærerstuderende Lån filmen på VIA CFU eller se den på filmkompagniet.dk

Læsedetektiven: faglig læsning Af Elisabeth Arnbak. Gyldendal årstal 2005 - 2007 Bind 1 - 3 med tilhørende lærervejledning.

At læse for at lære: en praksisbog i læringsstrategier Af Gerd Fredheim, Gyldendal, 2009 At læse i alle fag Red. af Eva Maagerø & Elise Seip Tønnesen. Klim, 2009 Faglig læsning i fagene: teamhåndbog Af Lone Skafte Jespersen og Anne Risum. Akademisk Forlag, 2010 Læsning i fagene Af Gerd Fredheim og Marianne Trettenes,. Gyldendal 2010 Låt språket bära : genrepedagogik i praktiken Af Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring. Hallgren & Fallgren, 2010 Faglig læsning : fra læseproces til læreproces Af Elisabeth Arnbak. Gyldendal, 2009

Den sproglige dimension i alle fag - 6 eksempler på god praksis

Læs og skriv fagtekster Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen. L&R Uddannelse, 2005

Opdagende faglig læsning i børnehaveklassen Af Henriette Langkjær. Dansklærerforeningen, 2010 Hertil findes 6 fagbøger til begynderlæsning Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? Om faglig læsning i danskfaget Af Dorte Kamstrup og Ane Panfil. Nationalt Videncenter for Læsning, 2009 Sproget med i alle fag: Andetsprog og diadaktik i folkeskolen Red: Helle Pia. UVM, 2008 Gennem praksiseksempler vises, hvordan dansk som andetsprog kan integreres i dansk, matematik og natur/teknik

Kasse til inspiration og lette fagtekster til den første faglige læsning i dansk I-kasse, der præsenterer forskellige forlags udvalg af bøger til introduktion af faglig læsning

www Links om ordtilegnelse og fagsprog • Leg med opsætninger af ord wordle.net/create • Nationalt Videncenter for Læsning Den nyeste viden om læsning, skrivning og børns sprog videnomlaesning.dk • Om sprog og fag – i Sprogforum Tema i nr. 12, 1998 eksterntlink.dk/144 • Sproget med i alle fag - andetsprog og didaktik i folkeskolen Artikelsamling med praksiseksempler på, hvordan dansk som andetsprog integreres i dansk, matematik og natur/teknik i 4.-6. klassetrin. pub.uvm.dk/2008/sprogogfag • Sprog & sprogglæde Kampagnesite med sprogholdning - og sprogalder-test, videoer, arrangementer og foredrag til skoler gangisproget.dk • Viden om: Ordforråd og –kendskab Temahæfte fra Videncenter for læsning nr. 4 eksterntlink.dk/146

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 28

04/10/11 14.44

»Det bedste råd du kan give dit barn, er et ordforråd« Motto fra kampagnen Ordet fanger

Tæt på genrer og sprog

Om ord og fagsprog fra udlånssamlingen

Af Else Marie Hinge og Hanne Beermann. Alinea

Fordi jeg siger det Et materiale om mundtlighed, sprog og kommunikation med konkrete arbejdsforslag. I en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser opnår eleverne grundlæggende strategier til at udvikle deres mundtlighed indenfor: argumentation, oplæsning, sproglig bevidsthed og formidling gennem oplæg. Til materialet hører et lærerhæfte inklusiv kopiark og cd. Målgruppe: 8.-10. klasse

Ord læres i kontekst - lån konteksten på VIA CFU Indskoling Ordkendskab er vigtigt, når en tekst skal forstås - men ordet skal mødes i mange forskellige sammenhænge, før ordet er lært. Ord læres med andre ord i en kontekst. Når målet med udviklingen af ordkendskab er styrkelse af elevernes tekstforståelse, ligger det lige til højrebenet at lade konteksten være den gode børnelitteratur. Her findes både litterære udfordringer og sproglige udfordringer: Nye ord, svære ord, gam-

le ord, talemåder, sammensatte ord osv. På VIA CFU kan du låne klassesæt, der tilgodeser aktiviteter med elevernes sproglige udvikling som mål. Til en håndfuld af disse bøger kan du finde lærervejledninger. Find disse og en liste med gode billedbøger under ’spot på materialer’ på viacfu.dk/danskindskoling Dialogisk oplæsning Husk også de mange materialesæt med bøger og opgaver til dialogisk oplæsning, som du finder ved at søge ’dialogisk oplæsning’.

I disse elevbøger kobles l litteratur- og sprogle undervisning. Der u op o stilles mål, og der arbejdes med genrea ne: n novelle, erindring og o digte, kunstbilleder, fotos og essays. d Som afslutning på kaS pitlerne refle ekterer eleverne gennem hurtigskrivning over målene. Eleverne møder på en overskuelig måde en spændende tekstnær tilgang til litteraturen med opgaver, der er inspireret af den funktionelle grammatik/tekstlingvistik. Der er fokus på tekstens sammenhæng og komposition, og eleverne skal gennem opgaverne reflektere over egne og andres tekster og sprogbrug. Bogen er læsevenlig og er flot layoutet og illustreret. En kort lærervejledning og opgaver kan downloades på alinea. dk eller direkte på eksterntlink.dk/147 Målgruppe: 6.-7. klasse. (Tæt på genrer og sprog til 3.-4.klasse findes i informationssamlingen)

Læsning i fagene

Gang i sproget Test din sprogalder, se videoer, og læs om de mange sprogarrangementer. Stor kampagne sætter fokus på alt det vi kan med sproget, og på hvor vigtigt sproget er i vores daglige kontakt med hinanden og for, hvordan vi oplever verden omkring os. - sproget er vigtigt for os alle - viden om sproget øger glæden ved at bruge det - sprog er sjovt Læs mere på gangisproget.dk

Gratis inspiration til at forbedre undervisningen i faglig læsning. Undervisningsministeriet har udgivet en netpublikationen om faglig læsning. Faglærere og fagteam på mellemtrinnet og i udskolingen kan gennem tekst og små filmsekvenser se konkrete eksempler på, hvordan de kan arbejde med at forbedre elevernes læsning i de enkelte fag. Publikationen er skrevet af læsekonsulent Lillian Byrialsen med bidrag og materialer fra adskillige skoler. Hent publikationen på uvm.dk/fagliglaesning

Pigen uden ordforråd prøvede at gå stille med dørene VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 29

29 04/10/11 14.44

DANSK INDSKOLING

VIA CFU’s team for dansk i indskolingen Kirsten Glavind og Marianne Skovsted Pedersen

MASSER AF ORD – TIL DE YNGSTE Eksempler på nye materialer med fokus på ordkendskab til indskolingen Det kræver mere end afkodningsfærdighed at være en god læser – og forståelse af teksten er mindst lige så vigtig. Det påpegede International Reading Association tilbage i år 2000 i deres anbefaling til læseundervisningen. Siden da har forlagene udgivet mange gode materialer med henblik på at udvikle elevernes tekstforståelse, men vel at mærke primært materialer til mellemtrinnet. Først inden for de sidste par år er lignende materialer udgivet til indskolingen. Vi har dem naturligvis til gennemsyn på VIA CFU, og et par af de nyeste beskrives lidt nærmere her:

Fandango Mini

Verden fuld af ord

Fokus på afkodningsfærdighed, sprogforståelse og fiktionskompetence

Fokus på ordforrådstilegnelse

Materialet er Gyldendals bud på et nyt dansksystem til børnehaveklassen. Materialet udkommer til 1. klasse i foråret 2012 og til 2. klasse året efter. Det består af to dele, som kan fungere uafhængigt af hinanden, hvis man tilgodeser henholdsvis afkodning eller sprogforståelse på anden vis. Bogstav-lydarbejdet findes i bogstavlydbogen med tilhørende lærervejledning. Her opbygges de grundlæggende læseforudsætninger i en nøje programlagt progression, hvor elevernes bogstav-lydfærdigheder straks anvendes til selvstændig læsning. Sprogforståelse og fiktionskompetence trænes i en grundbog med tilhørende arbejdsbog og lærervejledning. Rammen for aktiviteterne er den dialogiske oplæsning, hvor fortrinsvis helt moderne billedbøger, men også ældre tekster, film og o computerspil danner grundlag for udvikling l af elevernes ordkendskab, sproglige opmærksomhed og fiktionskompetence. m I den tilhørende i-bog kan man bladre i den interaktive grundbog, ligesom samtlige bili ledbøger, der indgår, kan ses ’full l screen’. s

’Verden fuld af ord’ fra Alinea er et materiale til 0. og 1. klasse. Materialet består af en antologi, en vejledning, billedplancher og en elevbog til henholdsvis 0. og 1. klasse. Materialet bidrager til at udvikle børnenes ordforråd og give dem enkle redskaber til at kunne forstå, huske og genfortælle de tekster, de møder. Arbejdsstrukturen: Før – under – efter -læsning danner rammen om arbejdet med interaktiv oplæsning og forståelsesstrategier. Forfatterne introducerer den interaktive oplæsningsform, der går ud på at etablere dialogiske rammer og situationer, hvor børnene aktivt anvender ordene både i forhold til konkrete tekster og i forhold til deres egen verden. Det er en kvalitet, at tekstmaterialet repræsenterer både fiktion og fakta. Materialet lever op til Fælles Mål 2009’s øgede fokus på området ’Sprog og udtryksformer’ i undervisningen. Og det er klart struktureret, brugervenligt og samtidig smukt illustreret.

Fandango Mini er et gennemført og F ambitiøst materiale, der lægger sig a tæt op ad den nyeste forskning int denfor læseudvikling og læring. I d forhold til Fælles mål 2009 tilgof deses områderne inden for ’Sprog d og o udtryksformer’. Et ekstra plus er e Marianne Iben Hansens forrygende skønne alfabet-rim med Bo g Od O gaards morsomme og farverige tegninger. t

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 30

04/10/11 14.44

VIA CFU’s team for dansk på mellemtrinnet v/ Sara Sejrskild Rejsenhus

DANSK PÅ MELLEMTRINNET ORD MED MENING OG BETYDNING

Eleverne skal skrive for at tænke for at lære for at reflektere og for at skrive Sprogudvikling og kundskabsudvikling skal gå hånd i hånd. Med Collaborative Writing får eleverne fokus på både sprog, viden og ikke mindst fællesskab. Skrive, lære og forstå sammen På kurset Nordiske sprogpiloter, der blev afholdt i Finland i marts 2011, var en af oplægsholderne Christina Lindh, som er ansat ved Högskolen i Kristianstad. Hun introducerede Collaborative Writing. Collaborative Writing er en arbejdsmåde nært beslægtet med de tanker, der ligger bag Cooperative Learning. Udgangspunktet er at skabe en situation, hvor to eller flere personer lærer - eller forsøge at lære - noget sammen. Fællesskabet er sat i centrum. Hele tankegangen bag Collaborativ læring er stærkt forankret i Vygotskys tanker: ”En tanke, som omsættes i et sprog omstruktureres og forandres. Tanken udtrykkes ikke i ordet – den bliver i ordet”. Læringen bruges som en samlebetegnelse for en række forskellige tilgange i undervisningen. Arbejdet med teori er med til at omdefinere de traditionelle lærer -elevforhold i klasseværelset1, og eleverne skal via det skriftlige arbejde forsøge at lære noget sammen ved at stille kritiske spørgsmål til det, de læser. Det konkrete arbejde foregår skriftligt.

Ingen kan undværes Der lægges specielt vægt på, at eleven via det skriftlige arbejde udvikler sine sproglige kompetencer. Sprogudviklingen og kundskabsudviklingen skal gå hånd i hånd. Mere specifikt er denne læring baseret

på tanken om, at viden kan skabes inden for en gruppe elever, som aktivt interagerer ved at udveksle erfaringer og komme med skæve vinkler på det ord, de begreber og de ting, de får præsenteret. Læringen sker, når grupper af elever arbejder sammen om at søge forståelse, mening eller løsninger. De skal undres og udfordres og skal mærke, at de er en del af en opgave, som ikke kan løses, med mindre alle deltager. Samtidig er det vigtigt at understrege, at opgaven ikke kan løses forkert!

Et eksempel fra undervisningen I klassen kan læreren medbringe ting eller ord, som eleverne ikke umiddelbart kender til, men som relaterer til det, der arbejdes med. Dette kan lade sig gøre indenfor alle fag. Eleverne får udleveret et skema og skal så gøre følgende (sæt gerne tid på - det hjælper mange med at komme i gang):

1. Observer og beskriv De første indtryk af tingen noteres ned. - Hvad ser jeg? Eleverne må kun notere, hvad de ser og ikke, hvad de tror, det er, eller hvad, det skal bruges til. De kan notere, hvilket materiale, der er brugt, eller hvilken ordklasse ordet tilhører m.m.

Min teori om formålet

Flere spot på ord

Ud fra de første observationer skal de skrive, hvad det mon er – og hvad det skal bruges til. Hvis eleverne ikke kender ordet/tingen, må de bruge deres fantasi.

Ram ordet ind

Ordet i posen

Arket sendes videre til sidemakkeren, som skal være kritisk overfor det, han læser i de to første kolonner. Sidemakkeren skriver spørgsmål til formålet og giver eventuelt andre og måske mere velkvalificerede bud på, hvad ordet betyder/tingen skal anvendes til.

Sæt et ord i en guldramme – lad ordett komme i centrum. - Hvad betyder or-det? Sæt ordet i rammen om fredagen og få svaret ugen efter. Lad eleverne skrive et ord, de godt kan lide eller undrer sig over. Læg så alle or-dene i en guldpose og træk ét ord hverr uge. Opgaven er at forklare ordet, derr bliver trukket. Arbejdet kan virke banal - men er meget basal.

Tro og tvivl

Spørgsmål og svar

Arket sendes nu tilbage til ejermanden. Nu skal de spørgsmål, der er kommet i felt tre, besvares. Derefter skal eleven konkludere ud fra alle de oplysninger, der er kommet, hvad elevens endelige definition er. Til slut fremlægger eleverne mundtligt på klassen.

Eksempel på elevskema 1. Observer og beskriv

2. Min teori om formålet

3. Tro og tvivl

4. Spørgsmål og svar

Olga Dyste ”Det flerstemmige klasserum”

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 31

31 04/10/11 14.44

DANSK OVERBYGNING

VIA CFU’s team for dansk i overbygningen v/ Hanne Schriver

I DANSK TALER MAN DA BARE… Det er så dejligt ubesværet at tale i dansktimerne, hvor en skovl er en skovl, og en rose er en rose. Men også danskfaget har sit eget fagsprog, hvor dagliglivets hverdagssprog får andre, danskfaglige dimensioner I arbejdet med læsning - og herunder forberedelsen til læseprøven – skal eleverne gennem aktiviteter gøres fortrolige med den læsehandling, de skal foretage, når de bliver bedt om at lave fx overblikslæsning af en tekst. Hvis de skal arbejde med oplæsning, skal de kunne skelne det fra højtlæsning, og de skal vide, hvad det indebærer, når de fx skal øve sig på at læse følgende op fra Nowhere Kid1 : - For satan lort, jeg kommer for sent nu. - Små slag, sagde min mor.-Tal ordentligt. - Vi kan ikke være tjenere for en bydreng, sagde min far ude fra gangen. - Men jeg kan da ikke gøre for, at mit vækkeur ikke virker mere. - Jeg gik gennem stuen i pyjamas og ind på hans værelse og tog hans vækkeur op og undersøgte det, satte det ned igen og gik ud på badeværelset. Det virkede ikke.

Analysetermer og litterære fagord Hvis man i litteraturundervisningen er på jagt efter tomme pladser i et forløb med fokus på motiver og temaer, er det jo ikke, fordi der i romanen rent bogstaveligt og i hverdagsproglig forstand er tomme steder på siderne. I danskundervisningen skal eleverne forstå, at det er, fordi noget ikke er nedskrevet i novellen. Denne gang er det dig, der opsøger mig, er første sætning i novellen Dig og mig2 . Eleverne skal med deres litterære beredskab undervejs (og måske først i afslutningen) være i stand til at slutte, hvad der er det uudsagte, det ikke-nedskrevne, nemlig at besjælingen ’dig’ er en kræftsygdom, hvor kampen mod kræften er skildret som en voldsbetonet og sadistisk bortførelse iblan-

det motionscenterelementer. Er det novellegenren, der er fokus på, kan det i et udviklingsmæssigt og digitalt perspektiv være interessant at studere, hvilke genretræk der gemmer sig bag fagtermen sms-novelle. Det kan for eksempel være træk, der drejer sig om sms’ens særlige form for sproglighed som fx i udtrykkene ’2tal’, ’cføli’ og ’najz’ for at nævne et par stykker.

Også engelske fagudtryk

Hitchcocks vigtigste filmteoretiske bidrag til filmkunsten. Suspense-teknikken indebærer, at publikum ved mindst lige så meget som, helst mere, end hovedpersonen ... Denne viden bevirker, at publikums tanker og følelser aktiveres3 . Og sådan kan man blive ved. Fagudtryk arkiveres (måske), og nye kommer til. Disse eksempler viser blot, at fagets faglighed afspejler og anvender hverdagssprogets ord, men samtidig, at der i fagsproget ligger mere og andet…

Har man i dansk et forløb om genren Dokumentarfilm, er der allerede i genreindsnævringen anvendt flere danskfaglige begreber og udtryk, som eleverne er eller skal gøres fortrolige med. Går man tæt på analysen af de filmiske fagudtryk, når man arbejder med spillefilmen Festen som et større fiktivt værk i 9. klasse, vil fagsproget indeholde engelske udtryk. Den engelske sprogbeherskelse letter den danskfaglige analyse, når man taler om, hvilken betydning det har, at der er anvendt suspense. Det betyder her mere end blot spænding: ’Suspense er helt klart

Styr på læsning 8.-9. klasse gennemgår læseundervisningens vigtigste elementer i en funktionel sammenhæng. Materialet giver eleverne overblik over det, de har lært, og allerede ved om læsning. Af Birgitte Therkildsen og Lise Vogt, Gyldendal, 2011

Find flere sms-noveller på alinea.dk > Dansk > Serier > sms-noveller

Noter 1 Thorstein Thomsen: Nowhere Kid, Høst & Søn 2011 2 Jesper Wung-Sung Tretten tynde Teenagere, Dansklærerforeningens Forlag 2011 3 http://hitchcock.bitis.dk/sider/teori.html

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 32

04/10/11 14.45

VIA CFU’s team for dansk som andetsprog v/ Inge Helle

DANSK SOM ANDETSPROG

SPROGET ER TÆNKNINGENS HJÆLPEKILDE Bevidst arbejde med ordforråd er nødvendigt - ikke mindst for elever med andet modersmål end dansk

Kvantitet, kvalitet og kontrol. At have et godt ordforråd betyder, at eleven kender mange ord (kvantiteten), ved meget om de enkelte ord (kvaliteten) og ved, hvordan man bruger ordene i kommunikationen (kontrollen). Tilegnelse af nye ord er en aktiv proces, der foregår i interaktion med omgivelserne med udgangspunktet i erfaringer, og som går fra det konkrete til det abstrakte. Det er en mangesidig proces, der forløber over flere stadier for til sidst at ende med en præcis og nuanceret sprogforståelse.

Hvordan lærer og husker man nye ord? Det er en pædagogisk opgave at arbejde med elevernes ordforråd. Især hvordan vi arbejder med at indarbejde ord i langtidshukommelsen, så de er tilgængelige i en kommunikationssituation (se boks). Nye ord og begreber læres i praksis bedst gennem tematisk arbejde, hvor ordene ligger inden for samme semantiske felt og gentages i forskellige kontekster. Det tematiske arbejde giver ligeledes mulighed for variation i arbejdsformerne. Ordene skal gentages og gentages og arbejdes med på mange forskellige måder.

Samme ord – forskellig kontekst I selve tilegnelsen af et ord er det vigtigt, at ordet præsenteres i så mange kontekster som muligt. Underviseren må have en forståelse af, at det receptive (passive) ordforråd er langt større end det aktive (produktive). Selv om man ikke bruger et ord aktivt, kan man godt have en god forståelse af det enkelte ord/begreb. I indskolingen og i basisundervisningen er oplæsning et vigtigt redskab til at lære nye ord og begreber. Den dialogiske oplæsning er en metode, hvor der undervejs tales med

eleverne om historien og billederne. Også ordkort er en nyttig ting at bruge i ordtilegnelsesprocessen.

Betydningsfulde faktorer for indlæring af nye ord: • Hyppigheden

Før-faglige ord I undervisning med tosprogede elever i klassen må man som lærer have fokus på de såkaldte før-faglige ord, som lærerne forventer, at eleverne kender og derfor bruger til at forklare fagbegreber med. Det førfaglige ordforråd består af de ord, der ligger mellem de mest almindelige og hyppigt forekommende ord og de bestemte fagord, som underviseren typisk forklarer for alle elever. Disse ord hører til i de fleste danske elevers basisordforråd, men ikke altid i de tosprogede elevers og kan derfor give problemer for tosprogede elevers (tekst-)forståelse.

• Dybden i den kognitive bearbejdning • Mulighed for at arbejde med netværk af associationer • Variation i præsentationsformen • Særlige træk ved ordet •

Ord kan oversættes

Så det er altså vigtigt at huske, at når det kommer til sprogudviklingen, er alle lærere udfordret. For sproget skal med i alle fag!

Man mestrer et ord, når man kender og kan bruge: • Ordet i dets talte form • Ordet i dets skrevne form • Ordets grammatiske karakteristika • Ordets kollokations karakteristika, fx faste udtryk • Ordets stilistiske begrænsninger • Ordets begrebsmæssige betydninger • Ordets associationer i forhold til andre ord, lignende ord

Pigen uden ordforråd hørte at farens chef var en rigtig knudemand

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 33

33 04/10/11 14.45

FREMMEDSPROG

VIA CFU’s team for fremmedsprog Ulla Sørensen, Lisbeth Wagener og Charlotte S. Pedersen

ORDFORRÅDSTILEGNELSE I FREMMEDSPROGENE At lære nye ord i fremmedsprogene kræver både tid og flid. Her følger et overblik over faserne i sprogtilegnelsesprocessen og nogle ideer til undervisningen Et af de vigtigste områder i fremmedsprogsundervisningen er arbejdet med udvidelsen af elevernes aktive og passive ordforråd. Hertil kommer bevidstheden om og brugen af forskellige teknikker til at tilegne sig nye ord og vendinger. Det aktive ordforråd består af de ord, vi bruger, når vi taler og skriver, og det passive ordforråd indeholder de ord, vi kender, men ikke nødvendigvis bruger. Det sidste er normalt væsentligt større end det første.

Af hensyn til processerne i ordforrådstilegnelsen er det nødvendigt, at eleverne bruger sproget så meget som overhovedet muligt og i så mange situationer som muligt. Derfor er det vigtigt, at lærerne taler sproget fra starten og hermed giver input til eleverne. Se også artiklen om ordforrådstilegnelse af Benthe Fogh Jensen side 10.

Faserne i sprogtilegnelsesprocessen

Ideer til at lære og huske ord:

•

Input Eleverne skal præsenteres for et bredt ordforråd og stifte bekendtskab med mange forskellige genrer og medier. Noticing For at lære sprog skal eleverne lægge mærke til de sproglige strukturer i sammenhæng med, hvad disse udtrykker. Hypotesedannelse Når den sproglige struktur bemærkes, vil eleverne begynde at genkende mønstre og opstille regler for sproget. Hypoteseafprøvning Sproget, der er i fokus, vil blive brugt, og reglerne vil blive modificeret, når eleverne får feedback. Automatisering Når mønstre og regler er blevet modificeret, og eleverne via feedback konstaterer, at disse virker, bliver de efterhånden automatiseret. Kilde: Fælles Mål Engelsk 2009/Sprogtilegnelse

• • • • •

•

Synonymer Find ord, der betyder det samme, som det ord, du vil lære Modsætninger Find ord, der betyder det modsatte Ordklasser Sorter ordene efter ordklasser Drama Dramatiser et ord og lad de andre gætte ordet Memory Lav et spil med ord og billeder Kryds og tværs Lav dine egne kryds og tværs til en partner med ord, der skal trænes. Ordgrupper Dan ordgrupper med fire ord, hvor et ord ikke passer i sammenhængen Lån ideer fra materialer I mange af de nye lærebogssystemer til fremmedsprogene arbejdes der bevidst, systematisk og intensivt med ordforrådstilegnelse. Lærebogssystemerne kan du se og låne til gennemsyn på dit lokale CFU. • Brug CFU’s informationssamling Vi har en række supplerende materialer i vore informationssamlinger. På sprogfagenes hjemmesider under Inspiration til undervisningen > Læremidler fra CFU findes links til materialerne. Alle titlerne kan muligvis ikke lånes i alle samlinger, men kan selvfølgelig reserveres.

Der findes en del gode materialer om ordforrådstilegnelse. I CFU’s Informationssamlinger kan du låne inspirerende og relevante titler med hjem til gennemsyn

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 34

04/10/11 14.45

VIA CFU’s team for historie og samfundsfag v/Henrik S. Larsen

SAMFUNDSFAG & HISTORIE OPDRAGELSE TIL DEMOKRATI KRÆVER BEGREBSFORSTÅELSE

Hvis skolen skal kvalificere eleverne til at kunne deltage i en demokratisk samtale, er det vigtigt, at de lærer at bruge sproget og de faglige begreber rigtigt - Der kommer alt for mange indvandrere til Danmark - det er jo ikke vores skyld, der er krig i deres land. Citatet kunne være fra en elev i 8. klasse, eller for den sags skyld fra en ældre person. Udsagnets politiske indhold vil jeg ikke forholde mig til her, men jeg vil forholde mig til det problematiske i, når eleverne ikke bruger de rigtige begreber og kategorier.

Uklart sprog – uklart indhold I ovenstående fiktive citat bruges begrebet ’indvandrere’, men i denne sammenhæng ville det rigtige begreb have været ’flygtninge’. Der er stor forskel på, om man forlader sit land pga. forfølgelse (som flygtning) eller frivilligt pga. dårlige levevilkår (som udvandrer, der efterfølgende kan blive indvandrer i fx Danmark). Det samme gælder brugen af begrebet ’krig’. Dækker det over ’borgerkrig’, ’politiske forfølgelse’ eller andet? At deltage i en demokratisk samtale kræver, at man kan bruge begreberne rigtigt.

Begrebsbevidsthed giver overblik Faglige begreber hjælper eleven til at få et bedre overblik over det faglige stof. Begrebet ’kongedømme’ vil de fleste kunne forholde sig til, fx i sætningen: ’Danmark har været et kongedømme siden Gorm den Gamles tid’. Men ’kongedømme’ kan dække over flere forskellige styreformer, fx ’valgkongedømme’, ’arvekongedømme’ og ’enevælde’. Når eleven forstår indholdet i disse begreber, så åbner det faglige stof sig op. De nye tillærte begreber giver eleven redskaber til at afkode fx historiske og samfundsfaglige tekster.

Før og efter et emne eller tema Arbejder man fx med temaet ’Demokrati’, kan man lade eleverne skrive de begreber ned, som de i forvejen kender. Ved temaets afslutning tager eleverne arket med be-

greberne frem igen. De skriver nu, hvordan begrebet kan præciseres yderligere. Har eleverne løbende udfyldt arket ’Faglige begreber’, kan de her hente hjælp.

I Danmark siger vi, at parlamentarismen blev indført i 1901 og blev lovfæstet med Grundloven 1953. Men skal vi være helt præcise, så har vi i Danmark negativ parlamentarisme. Det betyder, at regeringen skal træde tilbage, hvis Folketinget udtrykker sin mistillid til regeringen. I Tyskland derimod har man positiv parlamentarisme, hvilket vil sige, at regeringen skal godkendes af Forbundsdagen og have et flertal bag sig.

Faglige begreber

Forklaring med egne ord

Bogens/ﬁlmens/lærerens forklaring

Negativ parlamentarisme Positiv parlamentarisme

Formålet med arket ’Før temaet/efter temaet’ er at repetere nye begreber og at synliggøre over for eleverne, hvad de har lært af nyt.

Før emnet/temaet

Efter emnet/ temaet

Parlamentarisme

Positiv og negativ parlamentarisme

Demokrati

Direkte / indirekte demokrati

Magtens tredeling

Lovgivende, udøvende og dømmende magt

Konge

Valgkongedømme, arvekongedømme og enevælde

Diktator

Selvudråbt diktator eller valgt diktator

Når eleverne møder begreberne i undervisningen, er det vigtigt, at de selv formulerer deres egne forklaringer.

Faglige begreber

Forklaring med egne ord

Bogens/ﬁlmens/lærerens forklaring

Valgkongedømme Arvekongedømme Enevælde

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 35

35 04/10/11 14.45

VIA CFU’s team for naturfag v/ Jens Rahr Schmidt

NATURFAG

NATURFAG MED SPROGLIG OPMÆRKSOMHED Lærerens opgave er at få eleverne til se og erfare sammenhængen fra enkelttilfældet til de generelle betegnelser. Derfor er arbejdet med begreber væsentligt – også i naturfagene Vi er taget en tur ned til åen og lader eleverne undersøge dyrelivet i vandet. De finder bl.a. vandkalve, døgnfluer, en hundestejle og en frø plus nogle andre dyr, som de ikke kan artsbestemme i første omgang. Så tager vi hjem til skolen, og eleverne har haft en rigtig god oplevelse, for de så rigtig mange spændende dyr. - Men hvad var det egentligt, vi havde fokus på?

hænge i naturen. Begrebet er vigtigt, fordi det giver eleverne mulighed for at overføre det til alle andre levesteder for dyr. Uden forståelse af ordet fødekæde opleves dyrene som isolerede, der er uafhængige af hinanden. Det er derfor vigtigt, at eleverne arbejder med dyrenes fødevalg, som bindes sammen med først fødekæder og senere fødenet.

Begrebsbevidsthed - før

Begrebsbevidsthed - efter

Læreren har på forhånd gjort sig klart, at han vil have eleverne til at forstå og erfare begreberne: livsbetingelser, levested, fødekæde og tilpasning - herunder nogle af dyrenes behov som føde og luft. Disse begreber er centrale, fordi alle dyr og planter skal have opfyldt deres livsbetingelser for at kunne overleve, har nogle behov, som skal være opfyldte, er tilpasset deres levested og indgår som en del af en fødekæde.

Når eleverne er kommet hjem til klassen, kan de arbejde videre med begreberne. De kan bruge begreberne til at systematisere deres viden, fx ved at lade dem udfylde et skema, mens de undersøger deres indfangne dyr. En efterfølgende opgave kunne være at lave fødekæder ud fra nogle af de indfange dyr. Og til slut er det oplagt at bruge begrebskort til evaluering af emnet. Der er således inddraget både faglig læsning og skrivning i forløbet.

Vandkalv

Et begreb er en sproglig benævnelse, der samler en gruppe enkelttilfælde i en fælles betegnelse. Det præciserer, hvad der tales om, og eleverne bliver i stand til at overføre andre erfaringer de får, til en samlet betegnelse

Begrebsbevidsthed – under Dyrene lever alle i sammenhæng med vandløbet, og læreren har tidligere introduceret begrebet livsbetingelser, altså at få dækket behovet for bl.a. føde og luft. På selve ekskursionen er det vigtigt, at læreren bevidst benytter begreberne aktivt, når han fortæller og stiller spørgsmål til eleverne for at få dem til at reflektere og bruge begreberne. Dyrenes åndingsmetode skal være tilpasset levestedet, fx eksemplificeret ved en luftboble under dækvingerne, gæller og lunger. Desuden skal de være tilpasset, så de kan fange deres føde i det rindende vand, enten ved at have gode svømmeegenskaber så som finner eller svømmehår på bagbenene - eller ved at skjule sig i vandplanter eller bagved sten. Også fødekæde er et centralt begreb for en begyndende forståelse af sammen-

Et læremiddel, der arbejder med begrebskort til evaluering, er fx BIOS Gyldendal, 2004. Her fra lærervejledning A, s 26. Kan lånes på viacfu.dk > Søg og bestil Eksempel på elevskema

Vanddyr

Føde

Vandkalv

Tilpasning til levested/ rindende vand

Tilpasning til levested/ åndingsmetode

Svømmehår på bagbenene

Luftboble under dækvinger

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 36

04/10/11 14.45

VIA CFU’s team for matematik v/ Ole Haubo Christensen

MATEMATIK

MATEMATIK - ET SPROGFAG FOR VIDEREKOMNE Matematikbogen er skod… Matematiklærere karakteriseres ofte, med rette eller urette, som den faggruppe, der mest ihærdigt benytter fagbegreber i undervisningen frem for at tale elevernes sprog Målet ér givet. Slutmålet er, at alle vores elever skal slutte skolegangen med afgangsprøven i matematik. I udskolingen skal der gives både en skriftlig og en mundtlig karakter. Dette på trods af, at eleverne pt. kun skal til en afsluttende skriftlig prøve, men det tydeliggør, at det er vigtigt, at viden er sproglig. Det skal bemærkes, at der i dette skoleår på enkelte udvalgte skoler gøres forsøg med at supplere den skriftlige prøve med en mundtlig prøve.

Der er fokus på faglig læsning og skrivning som aldrig før Vejen til afgangsprøven kan gå mange snørklede veje. Skal vægten i undervisningen lægges på skriftligt arbejde og træning? Eller skal den mundtlige samtale og eksperimenterende arbejde fylde i undervisningen? De fleste vil sikkert sige begge dele. Det er vigtigt, at vi ikke kun ved festlige lejligheder og ved forældremøder er bevidste om målet med undervisningen. I formå-

let for matematik står der blandt andet at ’Undervisningen tilrettelægges, så eleverne (…) kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed…’ - Det skal komme til udtryk i undervisningen.

Mere indhold og forståelse Vær opmærksom på, at nok så megen træning ikke giver matematisk forståelse. Vedligeholdende træning må aldrig gå forud for undervisning, som lægger op til at knække koden. Den virkelige fare består i, at en elev får fejllært en algoritme og trænet den grundigt. Enkle teknikker kan være med til at lægge vægten på indhold og forståelse, mens den rent færdighedsorienterede del nedtones: Lær eleverne at visualisere opgavers indhold og problemer og tving dem til at sprogliggøre og tegne kernen i opgaven. Eleverne vil selvsagt ikke nå at regne mange opgaver i løbet af en lektion på denne måde. Men fokus lægges på matematiksprog, indhold og forståelse. God fornøjelse med undervisningen.

Vær opmærksom på, at nok så megen træning ikke giver matematisk forståelse. Vedligeholdende træning må aldrig gå forud for undervisning, som lægger op til at knække koden

Et godt udgangspunkt er Michael Wahl Andersens model fra bogen ’Matematiske billeder, sprog og læsning’ (Dafolo 2008)

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 37

37 04/10/11 14.45

PRAKTISK MUSISKE FAG

VIA CFU’s konsulent for de praktisk musiske fag Kirsten-Marie Kjær

MED BOGSTAVER OG BEARNAISE Også et fag som hjemkundskab har sit eget særlige fagsprog. I det hele taget er faglig sproglig bevidsthed også et must i de praktisk musiske fag

Med de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskab er læsning og fagets sproglige dimension blevet trukket tydeligere frem. Men hvordan kan man arbejde med både bogstaver og bearnaise? Sådan skriver og spørger lærebogsforfatter og konsulent i faglig læsning, Ruth Mulvad i artiklen ’Læsning og fagsprog’. Her tager hun udgangspunkt i, hvordan det faglige sprogbrug og de faglige udtryk anvendes i faget hjemkundskab og sætter fokus på, hvilke problemer alene forståelse af en opskrift kan give i forhold til elevernes

aktive sprogrepertoire. Fælles Mål understreger, at den faglige læsning ikke skal være en isoleret aktivitet i faget, men et redskab til at forstå teksten. I Ruth Mulvads artikel vises en måde at integrere læsningen på naturlig vis i hjemkundskab – en måde, der kan overføres til andre (praktisk musiske) fag. Hun opfordrer til: – At have fokus på sproglige mønstre, som er typiske for tekster i faget. – At have fokus på elevernes sproglige udvikling i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Jeg anbefaler varmt artiklen, som også giver gode ideer til, hvordan man som hjemkundskabslærer kan hjælpe eleverne med at pakke ’den sproglige formulering og tilberedningsprocessen ud’. Artiklen giver således konkrete eksempler på, hvordan der ved hjælp af billeder, nøgleord og dialog kan bygges bro mellem fagsprog og elevsprog. Download artiklen ’Læsning og fagsprog’ på eksterntlink.dk/133

Bulgursalat med agurk og tomat

Teksttrin = trin i processen frem mod målet 1. trin Målet Man skal først vide, hvad man skal lave.

2. trin Ingredienserne De skal skaffes til veje inden næste trin.

3. trin Fremgangsmåden Nu kan man lave retten.

Kilde: www.madabc.dk

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 38

04/10/11 14.45

DEN INTERNATIONALE VINKEL Arbejder du med internationalisering? Det koster ikke altid mange penge og lange rejser at arbejde med det internationale. Følg med i mulighederne ved at abonnere på CFU’s internationale nyhedsbrev. Se seneste nyhedsbrev og tilmeld dig på viacfu.dk/internationaltnyhedsbrev

Den Europæiske Sprogpris

Årets Europæiske Sprogpris uddelt i Aarhus Hans Peter Jensen, formand for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, overrakte Den europæiske Sprogpris 2011 til to glade vindere d. 30. august i Aarhus. John Christensen fra Chriba.dk modtog prisen for sin opfindelse ’Alfabet Tastaturet’ og forstander Peter Buhrmann ved Højskolen Østersøen modtog prisen for sin sprogundervisning og konceptet ’Højskole Plus’.

Sprogkursus i udlandet Den første uge af skolernes sommerferie tilbragte Lotte Damgaard på efteruddannelseskursus på Malta. Her fortæller læreren fra Skødstrup Skole ved Aarhus kort til reﬂex om formålet med og udbyttet af turen Da jeg ved siden af mit lærerjob er i færd med at tage et tredje linjefag i engelsk, ville jeg gerne forbedre mit sproglige niveau og søgte derfor om kurset ’Spice up your teaching: Methodology in practice today’ på Malta. Da jeg selv skulle betale kurset, gjorde det en forskel for mig, at fagligheden kunne kombineres med sydens sol. Jeg havde aldrig før været på Malta, men havde hørt, at det skulle være et fantastisk land i forhold til kultur, historie, sprog med mere. Godkendt til EU-støtte Jeg var af sted sammen med en god veninde, som fik betalt sin tur via EU-støtte, da det var første gang, hun var af sted. Jeg fik støttemidler til et tilsvarende kursus sidste år, hvor jeg var i Kent i Canterbury i Sydøstengland. Da man kun kan søge og få

midler hvert andet år, skulle jeg selv betale i år, men det var vigtigt for mig, at kurset var godkendt til EU-støtte, da jeg tænkte, at det borgede for kvalitet. Stort udbytte Det var en rigtig god uge, og det var skønt med nye faglige input og konkrete undervisningsideer i et inspirerende undervisningsmiljø med lærere fra hele Europa. Vi var på gode udflugter, og så var det spændende at høre, hvordan kolleger i andre lande underviser i engelsk og hvilke it-forudsætninger, de har. Jeg kommer klart til at bruge noget fra turen i min undervisning og i fagfællesskab med mine kolleger på skolen og medstuderende på Læreruddannelsen. - At deltage i et internationalt efteruddannelsesforløb er en fantastisk mulighed for at højne sit faglige, kulturelle og samfundsmæssige niveau.

Hvordan søger du? Læs mere om Comenius Efteruddannelse på eksterntlink.dk/149

Læs mere om sprogprisen på eksterntlink.dk/148

eTwinning fremmer skolesamarbejde gennem brugen af it. Kontakt- og samarbejdsværktøjet giver skoler gode muligheder for at skabe korte eller længerevarende internationale samarbejder inden for alle fag. Læs mere om eTwinning Find introduktionsvideoer, praktiske eksempler og interviews med lærere og elever på eksterntlink.dk/152

VIA VI AC Ce Center enter for Undervisnings en Undervisningsmidler g midle er · reflex 2 2··2 2011 011 Reflex 2-2011.indd 39

39 39 04/10/11 14.45

på materialer fra VIA CFU -fra udlånssamlingen FREMMEDSPROG Tysk

Spot på udvalgte materialer På vores online fagsider sætter de pædagogiske konsulenter spot på udvalgte materialer fra udlånssamlingen. Du finder også opgaver, gode ideer og tematiske forslag til undervisningen eller måske links til anmeldelser og oplagte tværfaglige sammenhænge. Alle de omtalte materialer er fra vores udlånssamlinger, så du kan bruge dem direkte i din undervisning med eleverne. Find omtalerne på viacfu.dk > Fag > Inspiration til undervisningen > Spot på materialer

– en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster Fattige lande

FAT TIGE LANDE

Berlin ’Berlin’ indgår i serien ’Tema der Sprung’ og er et righoldigt materiale til de ældste klassetrin med fin typografi og flotte fotos, der vil appellere til målgruppen. Teksterne kan kombineres tematisk. ’Berlin’ har mange relevante informationer og stor variation i tekstgenrer og opgavetyper med mulighed for fordybelse og anvendelse ved forberedelsen til den mundtlige prøve. Festivals Fra rock og techno til folkemusikkens hornorkestre. Dette temahæfte fra serien ’Tema der Sprung’ handler om, hvad det vil sige at gå på festival i forskellige musikgenrer i flere tyske delstater. Billederne i hæftet er flotte og taler med de forholdsvis enkle tekster til målgruppen. Hæftet indeholder en guide, som kan hjælpe eleven på vej mod den mundtlige prøve i tysk.

Engelsk Serien ”The Real Deal” omfatter fem titler om samfunds- og ungdomstemaer på tværs af kulturer. Bøgerne indeholder oplæg til diskussioner, faktuelle oplysninger, ordliste med forklaringer samt links til yderligere fordybelse. Serien er udgivet med engelske unge som målgruppe, men egner sig udmærket til engelskundervisningen i Danmark i forbindelse med temaarbejde og den selvstændige opgave i 9. klasse India ’India’ er fra serien ’Destination Detectives’ med fokus på klima, natur, religioner, dagligliv m.m. i de engelsktalende lande. De mange fine illustrationer og kort understøtter indholdet, og interessante links motiverer læseren til fordybelse. Velegnet til både tema- og projektarbejde i engelskundervisningen og i tværfaglige sammenhænge.

Leroy Der er mange universelle temaer på spil i ungdomsfilmen ’Leroy’, som også giver et godt indblik i Tysklands samfundsforhold og historie. Eleverne får mulighed for at sammenligne med egne forhold. Mediepakken er velegnet til arbejdet frem mod den mundtlige prøve, integrerer mange sproglige aktiviteter og giver desuden differentieringsmuligheder.

Forlaget Meloni

Udsigt til U-lande

Tredje verden ind i din undervisning Fattige lande: en del af din verden Bog og hjemmeside fortæller om de fattige lande i verden. - Mød børn og voksne i Afrika, Asien, Oceanien, Sydamerika og Caribien. (Forlaget Meloni) Bog&net i serien Udsigt til U-lande giver eleverne den første råde tråd til globale forhold som en del af kravet om at inddrage den internationale dimension. Læs mere på emu.dk > Temaer på tværs > Udviklingslande Målgruppe: 3.-5. klasse.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 40

04/10/11 14.45

DANSK

To nye materialetsæt til dansk i overbygningen

Latteren i hjertet

Teenz

Serien Genstart Samtidsrealisme: Krimigenre og ungdomsserie

En roman om Danmark i krig Kåre Bluitgens populære ungdomsroman er en læsemæssigt overkommelig og velskrevet roman om så s amfundsmæ s sige og aktuelle motiver som krig, frihed og kulturforskelle. Handlingen foregår et sted i Centralasien, hvor Danmark deltager i en krig. En ung dreng er udsendt sammen med sin far, som skal deltage i genopbygningen af landet, og livet på en militærbase skildres over for livet i den lokale landsby. ’Latteren i hjertet’ handler overordnet om mange dilemmaer ud fra handlingens fiktive sted. Der berøres mange vigtige emner i et multikulturelt og globalt samfund lige fra religion og kulturelle forskelle, oprør, tilfangetagelse og flugt, det sikre liv over for det liv, der konstant er truet af farer, til almene emner som skilsmisse, far-søn-forhold, overgangen fra barn til voksen og forelskelse. (Dansklærerforeningen) Kernemålgruppe: 8.-10. kl Pædagogisk vejledning til bogen Med udgangspunkt i kulturmøder og Danmarks deltagelse i global krigsførelse i dag har vi på VIA CFU udarbejdet en pædagogisk vejledning til bogen. Her giver vi en håndsrækning til litteraturarbejdet og fokuserer blandt andet på forforståelse, it-muligheder og Cooperative Learning som arbejdsform. I vejledningen peger vi også på relevant skønlitteratur, som du kan låne i udlånssamlingen og på dokumentarfilm, der kan købes i udlånssamlingen.

’Teenz’ er en letlæst serie fra Dansklærerfoerningen, 2010 om at gå fra barn til voksen. Serien handler om fem venner og fem episoder. Hver af de fem venner er på skift hoved- Nytænkning i en spændende nyudgivelse person i en af bøgerne og bipersoner i hinandens historier. Alle bøger er multimodale, ’Genstart’ (Høst & Søn) er en tv-krimi i roog tekst og illustrationer indgår ligeværdigt. manform. Den består af seks romaner, hvori vi møder fire forskellige ungdomskarakter Bøgerne indeholder alle en opslagstavle og fire forskellige familiestrukturer gennem med tegnede personportrætter og en med bøgernes hovedpersoner, der er venner og/ skrevne, en tekst- og en illustrationsdel, der eller kærester. En af vennerne, Jonathan, er bygget op som en ’ungdomsfælde’, en se- er forsvundet, og Mateus, Nick og Liv leder riebeskrivelse og en forfatter- og illustrator- efter ham. De tre er hver hovedperson i to præsentation. del-romaner skrevet af hver sin forfatter. Ud over krimiplottets fortløbende eftersøgning Temaerne handler hver delroman om ungdomstemaer Fyr den af: Om talentkonkurrence (og gå ud) som gymnasieliv, dyreværnsaktivisme, drug På dybt vand: Om konkurrencesport (og bli- rape, hate crime, stoffer og terrorisme. ve sat af) - Du finder mere i ledsagematerialet og i den Poker: Om netspil (og glemme sine venner) medfølgende litteraturguide. Festival: Om festivaler (og møde ubehagelige ’ting’) Materialesættet Kuren: Om at gå i fitness-center (og møde Kassen indeholder 30 ex af bind 1 og 6, 15 hormonpiller) ex af bind 2 - 5, 30 litteraturguider og 1 pædagogisk vejledning. Målgruppe: Elever i de ældste klasser, der har vanskeligt ved at læse sværere tekster Hent den pædagogiske vejledning på: - men 7. klasse vil også synes, serien er in- viacfu.dk/166 teressant. Book bøgerne i udlånssamlingen på: Materialesættet består af 10 ex af hver af viacfu.dk/167 de fem titler samt en pædagogisk vejledning med ideer til arbejdsformer og til fem dokumentarfilm/kortfilm, der kan perspektivere temaerne. Find links, filmbeskrivelser og den pædagogiske vejledning på viacfu.dk/164 Book materialet på viacfu.dk/165

Download den pædagogiske vejledning på faghjemmesiderne på viacfu.dk eller find den på www.cfufilmogtv.dk > Pædagogiske vejledninger

Kær kasse med (for) mange navne Når du nu vil finde en af de der færdigpakkede kasser med sammensatte materialer, hvad er det så lige, du skal søge efter? - Emnesæt, materialekasse, skolestart-boxe - eller noget helt fjerde? Kasserne har haft flere betegnelser, men fremover kalder vi disse kasser for materialesæt – også i vores online-bookingsystem, hvor materialesæt indikeres af en brunlig kasse til højre.

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011 Reflex 2-2011.indd 41

41 04/10/11 14.45

Kursus

HJÆLP

- nu også i Herning

- vi skal have en 1. klasse For 17. gang i træk udbyder vi klæde-på-kurset for kommende 1. klasselærere. Kurset er velkendt i den østlige del af regionen, men er blevet efterspurgt i den vestlige og nordlige del af regionen, så i 2012 udbyder vi også kurset i Herning.

Kursets mål Kursisterne erhverver sig et teoretisk overblik, får en masse praktiske ideer, inspiration og lyst til undervisning i en 1. klasse og ikke mindst en fælles referenceramme.

Kursets form Kurset er opdelt i tre moduler: - Modul I: 4 kursusdage i maj/juni - Modul II: Et internatophold den 29. – 30. oktober 2012 - Modul III: En inspirationsdag på VIA CFU i april 2013 med fokus på årsplanlægning af undervisningen i 2. klasse Instruktørteamet til første modul består af seks dygtige instruktører, og vi tilstræber kontinuitet i kurset ved at lade instruktørerne fra forårsdagene deltage, samle op og erfaringsudveksle med kursisterne i løbet af Modul II. Herudover består Modul II af en workshopdag med fordybelse i et emne med fem forskellige workshops og fem nye instruktører.

Målgruppe: Kommende dansk– og matematiklærere i 1. klasse samt børnehaveklasseledere og SFO- pædagoger, som har deres gang i 1. klasse. Kommende team i 1. klasse bliver prioriteret ved tilmeldingen. Vel mødt i foråret 2012 Kirsten Glavind og Marianne S. Pedersen Se kursusbeskrivelsen på side 4 i kursusplanen

VIA Center for Undervisningsmidler · reflex 2·2011

Reflex 2-2011.indd 42

04/10/11 14.45

KURSUSPLAN

VIA Center for Undervisningsmidler 路 reflex 2路2011

Reflex 2-2011.indd 43

43 04/10/11 14.45