1 minute read
Næste skridt
-Vores fælles arbejde med matematikhandleplanen de kommende år
Denne matematikhandleplan er fyldt med matematikfaglige intentioner og dertil knyttede handlingsanvisninger. Rom blev ikke bygget på én dag, men det er vigtigt, at vi går i gang – sammen! Vi vil her slutteligt ridse op, hvordan vi tænker, at handleplanen bliver til virkelighed på skolerne.
Essentielt bliver videreudvikling af et stærkt fagteam på den enkelte skole. Et fagteam, som kan være et fælles refeksionsrum og et fælles anker i forhold til den forandringsproces, vi er i. Et fagteam, som også anser fælles faglig forberedelse som en kvalitet og naturlig praksis. Fagteamet drives af de(n) matematikvejleder(e), der er på skolen. Kommunalt bliver matematikvejlederne bundet sammen i et vejledernetværk, der mødes cirka en gang i kvartalet. Dette netværk ledes af den kommunale matematikvejleder, og der fokuseres særligt på realiseringen af denne handleplan. Både fagteamene på skolerne og det kommunale vejledernetværk understøttes af en faglig leder på hver skole med særligt ansvar for faget matematik.
Vi vil de kommende år på skift fokusere på særlige områder i handleplanen. Et fokusområde strækker sig over to skoleår. Den konkrete plan ser sådan ud:
Vi vil de kommende år invitere til Matematikkens dag i uge 32, og ligeledes løbende udbyde kurser og forløb, der understøtter de særlige fokusområder.
Sluttelig vil vi som arbejdsgruppe ønske jer god arbejdslyst på skolerne.
Arbejdsgruppen omkring tilblivelsen af matematikhandleplanen består af:
Ole Hovmand, skoleleder på Vadgård Skole og formand for arbejdsgruppen Camilla Simonsen, lærer og matematikvejleder på Bagsværd Skole Dorte Vestergaard Hansen, lærer og matematikvejleder på Søborg Skole Rita Irgens, faglig leder på Vadgård Skole Gitte Friis, faglig leder på Søborg Skole Talita Salqvist, kommunal digital læringsagent i Skoleafdelingen
Gladsaxe, marts 2022