Læselyst, film og informationskompetencer 2024/2025

Page 1

gladsaxe.dk/bibliotek Læselyst, film og informationskompetencer Gladsaxe Bibliotekerne Skoleåret 2024/2025

Indhold

3

Lær dit lokalbibliotek at kende

0.-3. klasse

4

Nonsensdigte

3. klasse

5

Læseklasser

4. klasse

6

Bogåbner

4.-6. klasse

Kære skolelærere i Gladsaxe

I sidder her med Gladsaxe Bibliotekernes læringstilbud til skolerne for skoleåret 2024/2025.

De fleste tilbud foregår på biblioteket, da vi ønsker at skabe et uformelt læringsmiljø og give eleverne mulighed for at lære biblioteket at kende. Vi er dog fleksible, hvis I har andre ønsker til både sted og indhold.

Vores tilbud falder i tre temaer:

8

9

7 10

LEGO® Build the Change

3. - 4. klasse

Litteraturformidling til udskolingen

7.-9. klasse

Kunstig Intelligens

7. -9. klasse

Quiz med informationssøgning

7.-9. klasse

Kildekritik: Guldkorn eller bullshit

8.-9. klasse

Film i Uge Sex: “How to have sex”

7.-9. klasse

Med Skolen i Biografen

0.-10. klasse

14 Praktisk filmteori

6.-9. klasse

Godt at vide

Kontakt

Læselyst

Litteraturformidling, der styrker børn og unges læselyst, er centralt i vores læringstilbud.

Læsning og litteraturoplevelser skaber mulighed for identifikation, refleksion og giver indsigt i andre måder at leve på.

At styrke læselysten er også med til at skabe gode læsere, og i sidste ende er det med til at øge elevernes uddannelsesmuligheder.

Informationskompetencer

Læringstilbuddene til udskolingen styrker elevernes informationskompetencer og kildekritiske evner.

Blandt andet sætter vores tilbud ”Kunstig Intelligens – Hvad er op og ned?” fokus på teknologiforståelse. Muligheder og udfordringer med AI og chatbots bliver også belyst.

Film

Vores filmtilbud giver eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan film kan forstås og fortolkes i forhold til samfundet, samtidig med at eleverne selv får mulighed for at sætte ord på deres viden og egne perspektiver samt at arbejde med filmproduktion.

Vi håber, at I har lyst til at komme på biblioteket sammen med jeres klasse, og vi glæder os til at se jer!

Mange hilsner

Team Læring, Gladsaxe Bibliotekerne

11
12
13 15 16

Lær dit lokalbibliotek at kende

OBS

Hvis eleverne

skal låne bøger på deres eget kort, så vær opmærksom på, at børn og unge under 18 skal (gen)indmeldes digitalt. Se mere bagerst i folderen under ”Godt at vide”.

Klassetrin

0. - 3. klasse

Læringsmål

Ved et besøg på lokalbiblioteket får børnene viden om bibliotekstilbud, der er relevante både i forhold til skoleog fritidsbrug. Eleverne får desuden indsigt i, hvor de finder relevant litteratur til både oplevelseslæsning og faglig læsning.

Indhold

Vi viser eleverne rundt på lokalbiblioteket. De præsenteres for Gladsaxe Bibliotekernes tilbud, vi fortæller dem, hvordan materialerne er opstillet på biblioteket, og vi introducerer dem til alderssvarende litteratur.

Vi hjælper eleverne med at finde og låne bøger.

Har I særlige ønsker for rammer og indhold så er vi fleksible.

Tid

Hele skoleåret

Varighed

1 time

Sted

Biblioteket

Kontakt og tilmelding

Se kontaktoplysninger bagerst i folderen eller på gladbib.dk.

3

Nonsensdigte i Bibliotekshaven

Klassetrin

3. klasse

Læringsmål

Eleverne får kendskab til genren nonsensdigte, og skal selv skrive nonsensdigte med afsæt i den inspiration de får, når vi læser nogle eksempler højt og fortæller dem om genren.

Indhold

Vi starter ved Mustafas kiosk i Bibliotekshaven, hvor eleverne får læst højt fra blandt andet Jakob Martin Strids bog Mustafas kiosk. Eksemplerne bliver knyttet sammen med viden om, hvad der kendetegner genren nonsensdigte.

Eleverne arbejder sammen i grupper og kommer rundt i Bibliotekshaven for at finde og udvælge ord, som de skal bruge, når de selv skal skrive nonsensdigte. Inden I går hjem, læser eleverne digtene højt og giver hinanden feedback.

Særlige forhold

Forløbet foregår udenfor på legepladsen, så husk tøj efter vind og vejr.

Sted

Bibliotekshaven, Gladsaxe Hovedbibliotek

Tid April - juni 2025

Varighed 1 ½ time

Kontakt og tilmelding bkbbarn@gladsaxe.dk

Bibliotekshaven – mere end leg

I Bibliotekshaven ved Gladsaxe Hovedbibliotek kan man besøge Mustafas kiosk, klatre i Cirkelines prikker og hilse på Mumi, Antboy og mange andre figurer fra den nordiske børne-litteratur. Legepladsen kan også bruges i læringssituationer og i understøttende undervisning, hvor bevægelse og læring spiller sammen.

Fisken Benny gik med jakkeslips. Krabben Freja skråler dips. Det gav et stort rabalder, og det var en del af Frejas 12 år alder.

4
Viola, Ask, Noah og Malene Søborg Skole

Læseklasser

Klassetrin

4. klasse

Læringsmål

At fremme elevernes læseglæde og lyst til at læse i og udenfor skolen

Indhold

Læseklasser er et tilbud, hvor skoleklasser får mulighed for – som en af bibliotekets udvalgte ’læseklasser’ – at få en masse inspiration, boganbefalinger, læsetips og hyggelige oplevelser på biblioteket gennem et helt skoleår.

Klassen bliver koblet til en fast biblioteksformidler, der inviterer til forskellige aktiviteter på biblioteket og som følger op på klassens læseudvikling.

Sted

Skolen og biblioteket

Tid

3-5 besøg i løbet af skoleåret

Kontakt og tilmelding

Dit lokale bibliotek. Se bagerst i folderen eller på gladbib.dk

Sommerbogen

Alle elever fra 0.—9. klasse kan deltage i Sommerbogen, hvor der arbejdes med læselyst. Det er børnebibliotekerne fra hele landet der står bag, og I er velkomne til at henvende jer til os for at få mere at vide. I kan også læse mere på laesesporet.dk/sommerbogen

5

Bogåbner

Klassetrin

4., 5. og 6. klasse

Læringsmål

Eleverne bliver præsenteret for et udvalg af nyere dansk og udenlandsk skønlitteratur inden for forskellige genrer.

Indhold

Eleverne møder læse-rollemodeller i form af læselystne og engagerede formidlere, der deler egne læseoplevelser med eleverne og giver eleverne inspiration til lystlæsning både i skolen og i fritiden.

To biblioteksformidlere fortæller eleverne om nyere bøger. Vi udvælger bøgerne, så der er noget til forskellige læseniveauer og enhver smag, og så præsenterer vi kun bøger, vi selv har læst og synes om.

Har I særlige ønsker til rammer og indhold, er vi fleksible.

Hvis eleverne skal låne bøger på deres eget kort, så vær opmærksom på, at børn og unge under 18 skal (gen)indmeldes digitalt. Se mere bagerst i folderen under ”Godt at vide”.

Sted

Biblioteket

Tid

Hele skoleåret

Varighed 1 time

Kontakt og tilmelding

Se kontaktoplysninger bagerst i folderen eller på gladbib.dk. Husk at booke en bogåbner i god tid, så vi kan nå at læse de mange gode bøger, vi gerne vil fortælle jer om.

eReolen GO (www.ereolengo.dk) er fyldt med e-bøger og netlydbøger til frilæsning for børn og unge.

Eleverne kan logge på med UNI•Login eller med bibliotekslogin.

6

LEGO® Build the Change

Klassetrin

3. - 4. klasse

Læringsmål

Eleverne reflekterer over klimaudfordringer og bliver udfordret i at tænke kreativt, bruge deres rummelige forståelse, samt samarbejde.

Indhold

Vi sætter fokus på bæredygtighed i lokalområdet. Eleverne præsenteres for en udfordring fra den virkelig verden, og forsøger at bygge løsninger i Lego og dermed gøre sig tanker om en bæredygtig fremtid.

Disse udfordringer kan for eksempel være at bygge et sted som er rart at bo, når det regner rigtig meget eller gode levesteder for insekter i vores lokalområde. Eller det kunne være en udfordring, der understøtter et emne I arbejder med inden for klima og bæredygtighed.

LEGO® Build the Change er et non-profit-program, som giver børn mulighed for at udtrykke håb og ønsker for fremtiden med et særligt fokus på klima, bæredygtighed gennem krea tivitet. Børn engageres i problemstillinger fra den virkelige verden og deler deres visioner for en mere bæredygtig fremtid.

Sted

Mørkhøj Bibliotek, Værebro Bibliotek og i BIB+.

Tid

Januar – marts 2025. Tilmelding efter først til mølleprincippet.

Varighed 45 minutter

Kontakt og tilmelding

Rikke Andersen: bkbria@gladsaxe.dk

7

Litteraturformidling til udskolingen

Klassetrin

7., 8. og 9. klasse

Læringsmål

Mangler dine elever idéer til deres fordybelses- og fritidslæsning, står vi klar til at hjælpe og vil præsentere udvalgte nyere danske og udenlandske romaner inden for forskellige genrer.

Indhold

Vi finder gode bøger frem og formidler dem, så vi får vækket de unges læselyst – gerne med udgangspunkt i deres egne interesser.

Har I særlige ønsker for rammer og indhold, så er vi fleksible.

Hvis eleverne skal låne bøger på deres eget kort, så vær opmærksom på, at børn og unge under 18 år skal (gen)indmeldes digitalt. Se mere bagerst i folderen under ”Godt at vide”.

Tid

Hele skoleåret

Varighed

45 minutter

Sted

Biblioteket

Kontakt og tilmelding

Se kontaktoplysninger bagerst i folderen eller på gladbib.dk. Husk at booke i god tid, så vi kan nå at forberede os.

8

Kunstig Intelligens

Klassetrin

7.-9. klasse

Læringsmål

Tag dine elever med til en workshop, hvor vi afmystificerer teknologien bag kunstig intelligens – f.eks. Chat GPT og Skole GPT (den danske skolevenlige udgave).

Formålet er at medvirke til elevernes digitale dannelse ved at give dem forståelse for teknologien bag AI. Helt konkret vil vi introducere dem for udvalgte eksempler på, hvad kunstig intelligens har at byde på.

Indhold

Workshoppen består af oplæg, dialog i plenum og gruppearbejde, hvor eleverne selv skal prøve at arbejde med AI.

Tid

Hele skoleåret

Varighed

Varighed 2 lektioner. (For eksempel fra 9.30-11 eller 13-14.30).

Sted

Gladsaxe Hovedbibliotek

Kontakt og tilmelding bibudsko@gladsaxe.dk

9

Quiz med informationssøgning

Klassetrin

7. og 8. klasse

Læringsmål

Eleverne får styrket deres informationskompetencer og får praktisk erfaring med informationssøgning i troværdige kilder.

Indhold

Gennem en sjov og lærerig quiz introduceres eleverne til bibliotekets hjemmeside og forskellige muligheder for litteratur- og informationssøgning.

Vi præsenterer eleverne for et udvalg af bibliotekets databaser blandt andet Faktalink, Forfatterweb, Lex.dk og viser, hvordan man finder de nyeste avisartikler i bibliotek.dk.

Klassen quizzer i grupper, og der er præmier til vinderholdet!

Har I særlige ønsker til tidspunkt og varighed, er vi fleksible.

Tid

Hele skoleåret

Varighed

2 lektioner (for eksempel fra 9.30-11 eller 13-14.30)

Sted

Gladsaxe Hovedbibliotek

Kontakt og tilmelding bibudsko@gladsaxe.dk

10

Kildekritik: Guldkorn eller bullshit

Klassetrin

8. og 9. klasse

Læringsmål

Eleverne lærer at søge målrettet information og forholde sig kritisk til kilder på internettet.

De får udvidet deres informationskompetencer og får praktisk erfaring med informationssøgning både i bibliotekets databaser og på internettet.

Indhold

Det handler primært om digital kildekritik. Vi kommer også rundt om fake news og tips til søgning efter pålidelig information. Eleverne får hands-on-erfaring og skal tage aktivt stilling til konkrete og aktuelle kilders troværdighed.

Vi anbefaler, at I kommer i 8. klasse eller i starten af 9. klasse, så kurset kan hjælpe eleverne med at være kritiske, når de søger information til deres skriftlige opgaver.

Har I særlige ønsker til tidspunkt og varighed, er vi fleksible.

Tid

Hele skoleåret

Varighed

2 lektioner (for eksempel fra 9.30-11 eller 13-14.30)

Sted

Gladsaxe Hovedbibliotek

Kontakt og tilmelding bibudsko@gladsaxe.dk

11

Film i Uge Sex: ‘How to have sex’

Klassetrin

7.-9. klasse

Læringsmål

I uge 6 opfordres der til at sætte fokus på emner indenfor seksualundervisning, sundhed og trivsel. Med filmen ‘How to have sex’ lægges der op til samtale om emner som normer, idealer, grænser, venskab og relationer, krop og identitet.

Indhold

I forbindelse med Uge Sex har udskolingsklasserne mulighed for at komme i Bibliografen og se den prisvindende ungdomsfilm, ‘How to Have Sex’, instrueret af britiske Molly Manning Walkers.

I filmen følger vi tre unge teenagere, der skal på deres livs fedeste ferie fyldt med druk, fest og sex. En fantastisk troværdig film med nøgleord som ungdom, frihed, grænser, krop, venner og forventningspres.

Trailer til filmen: https://www.imdb.com/video/vi834848537/

Der er lavet undervisningsmateriale til filmen, som kan fremsendes ved booking af billetter.

Tid

Torsdag og fredag i uge 6 kl. 10.

Sted

Bibliografen Bagsværd

Kontakt og tilmelding

Billetter kan bookes på bibliografenbio@gladsaxe.dk og billetprisen er 20 kr. pr. person.

12

Med Skolen i Biografen

Klassetrin

0.-10. klasse

Læringsmål

Det Danske Filminstitut har i samarbejde med Center for Undervisningsmidler lavet undervisningsmateriale, der understøtter skolernes faglige mål. Bibliografen omdannes til klasselokale, og eleverne får mulighed for at se kvalitetsfilm fra Danmark og udlandet.

Indhold

“Med Skolen i Biografen” er en landsdækkende ordning, hvor undervisning og underholdning går hånd i hånd. Der er tilknyttet undervisningsmateriale til alle filmene i ordningen. Undervisningsmaterialet giver analyser og konkrete arbejdsforslag, og eleverne får indsigt i blandt andet filmens temaer, indhold, baggrund og formsprog på en måde, der knytter an til skolernes faglige mål.

Tid

Sæsonen varer fra oktober 2024 – marts 2025

Sted

Bibliografen Bagsværd

Tilmelding

Tilmelding foregår på msib.dk/kbh. Der skal benyttes UNI•Login. Afbud skal ske samme sted.

Der åbnes for booking af billetter 4. juni 2024

Særlige forhold

Skolen betaler 20 kr. per elev per forestilling. Undervisningsmateriale downloades på mitcfu.dk/msib

Kontakt

Bibliografen: bibliografenbio@gladsaxe.dk

Institutionsbio

Børn og unge i Gladsaxe Kommunes institutioner har mulighed for at se en lang række gratis film på det store lærred i Bibliografen. Initiativet er støttet af Gladsaxe Kommune. Programmet sendes på mail direkte til skoler og institutioner efter sommerferien.

Kontakt: Bibliografen institutionsbio@gladsaxe.dk

Aktuelle film

Bibliografen tilbyder efter aftale forestillinger i skoletiden med aktuelle film. Kontakt Bibliografen for at få et tilbud.

bibliografenbio@gladsaxe.dk

13
FOTO: “NINA OG PINDSVINETS HEMMELIGHED” FRA ANGEL FILM

Praktisk filmteori

Klassetrin

6.-9. klasse

Læringsmål

Vi giver de unge indsigt i det filmiske håndværks teknikker, værktøjer og virkemidler, så de bliver klædt på til at se film med analytiske og kritiske øjne samt til at lave deres egne små videofilm i skoleundervisningen.

Indhold

Praktisk funderet filmteori med fokus på billedsprog og dramaturgi. Teoretisk introduktion til filmmediet blandet med praktiske øvelser på iPad i Bibliografens Filmværksted.

Tid

Hele skoleåret, dog begrænsede pladser.

Sted

Bibliografen Bagsværd

Varighed

4 timer

Kontakt og tilmelding

Trine Hagensen: trineh@gladsaxe.dk

14

Godt at vide

Tilmelding

Tilmelding sker til kontaktpersonerne eller biblioteket for den enkelte aktivitet og efter først til mølle-princippet.

Se mere information om kontakt og tilmelding ved det enkelte tilbud.

Ved tilmelding oplyses følgende:

• Hvilken aktivitet I vil booke

• Den ønskede dato (angiv gerne flere muligheder)

• Skole, klasse og antal elever

• Kontaktoplysninger: navn, e-mail og telefonnummer

Vi vender tilbage hurtigst muligt med svar på forespørgsler om tilmelding og information om eventuel forberedelse.

I kan altid kontakte os på biblioteket, hvis I har ønsker og idéer til både biblioteksbesøg og samarbejder, som ligger ud over de tilbud, I finder i denne folder.

Vi kommer gerne ud til jer på skolerne, for at:

• fortælle om bibliotekets læringstilbud, når I er i gang med at planlægge det kommende skoleårs undervisning.

• fortælle om årets børnebøger til skolens lærere og pædagoger, så I kan blive opdateret på den nyeste børnelitteratur indenfor en bred vifte af genrer og målgrupper.

(Gen)indmeldelse af børn og unge under 18 år

Book en bibliotekar

Alle nye indmeldelser af børn og unge under 18 år foregår nu digitalt, via gladbib.dk. Indmeldelsen skal foretages af forældrene inden biblioteksbesøget. Forældre til alle allerede indmeldte børn og unge under 18 år skal genindmelde deres børn digitalt.

Eleverne kan ikke låne på eget lånerkort, hvis dette ikke er blevet opdateret efter den nye MitID-procedure, så husk at give forældrene besked, hvis I gerne vil låne bøger i forbindelse med jeres besøg på biblioteket. Læs eventuelt mere på vores hjemmeside om indmeldelse og genindmeldelse af lånere under 18 år.

Vi tilbyder rådgivning og introduktion til informationssøgning for lærere og pædagoger. Vi fortæller om bibliotekets tilbud og giver tips til, hvordan de kan bruges i klasse- undervisning eller i uuv. Kontakt: Lotte lotped@gladsaxe.dkPedersen:

15

Kontakt

HOVEDBIBLIOTEKET

Søborg Hovedgade 220

2860 Søborg

Telefon: 39 57 63 88

E-mail: bkbbarn@gladsaxe.dk

BIBLIOGRAFEN

Bagsværd Hovedgade 116

2880 Bagsværd

Telefon: 39 57 64 64

E-mail: bibliografen@gladsaxe.dk

BIBLIOTEK+

Høje Gladsaxe Torv 2A

2860 Søborg

Telefon: 39 57 64 50

E-mail: bibliotek+@gladsaxe.dk

gladsaxe.dk/bibliotek

MØRKHØJ BIBLIOTEK

Ilbjerg Allé 38 A

2860 Søborg

Telefon: 39 57 64 34

E-mail: bkbmoebib@gladsaxe.dk

VÆREBRO BIBLIOTEK

Værebrovej 72

2880 Bagsværd

Telefon: 39 57 64 70

E-mail: bkbvaebib@gladsaxe.dk

Redaktion: Team læring, Gladsaxe Bibliotekerne Layout: Stine Bang Iversen Fotos: Thomas Vilhelm/Photographic Nordic Gladsaxe Bibliotekerne, juni 2024

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.