1 minute read
Mangler din have en pool?
Pool og spabade har været en del af vi menneskers historie længe. Nogle af de tidligste pools, man har fundet, er mere end 5000 år gamle. Så vi har tidligt haft blik for glæderne ved at svømme og forlyste os i pools. For både krop og sjæl.
I dag er en pool ofte et ønske, når en ny have skal indrettes. Indretnings- og havearkitekt Susanne Helberg fra Helberg design:
”Ofte er det drømmen om at eje en have, der får folk til at købe hus eller sommerhus. Her kan en haveplan hjælpe mange til den drømmehave, de ønsker sig. De haver, jeg designer, er typisk haver, hvor kunden ønsker opholdspladser og udendørs leverum, der forlænger udelivet. Mine kunder ønsker bl.a. at trække nogle af feriens glæder med hjem i deres egen have. Det kunne være med en pool, et overdækket loungehjørne, belysning der giver haven en helt særlig stemning, når mørket falder på eller lege/træningsområde til store og små, så haven bliver et aktivt opholdssted.
Familien, som jeg her har designet have til, havde et ønske om at bygge et hus med en have, hvor swimmingpoolen skulle være det centrale samlingssted i haven – bl.a. som morgen- og middagsspiseplads. Haven skulle designes med valg af planter, terrasseområder, poolens placering og belægning i de forskellige afdelinger. Derudover var ønsket, at haven skulle afspejle den omkringliggende natur tæt på stranden. Og der skulle være så lidt havearbejde som muligt, når først haven var færdiglavet. ” →
Skitse af Susanne Helbergs haveplan for familien, som ønskede en pool som et centralt samlingssted i deres have.