Værløse, april 2013
Pressemeddelelse I 2020 vil informations- og kommunikationsteknologien stå for 50 % af verdens strømforbrug*) - så gør dog noget! Blot én søgning på Google medfører dataudveksling mellem op til 100 computere på mindre end ét sekund. Dette medfører et enormt strømforbrug. Fortsætter udviklingen med de nuværende teknologier, vil informations- og kommunikationsteknologien forbruge ca. 50 % af verdens energiforbrug i 2020. Vi må gøre noget. Den enorme udveksling af data finder sted i datacentre i private og offentlige institutioner og myndigheder i Danmark og i udlandet. I dag forbruges stadig ”kun” knap 10 % af verdens energiforbrug i informations- og kommunikationsteknologien, men fortsætter trenden viser beregninger, at det vil det nå op omkring 50 % hen mod 2020. En af ”synderne” er energiforbruget til køling af computere, servere mv. Ser man på fordelingen af energiforbruget i det enkelte datacenter, vil det typisk fordele sig som vist på diagram 1. Det ses af diagram 1, at kølingen i datacentret typisk udgør 50 % af energiforbruget, og det vil derfor være et nærliggende indsatsområde for energioptimering. Hidtil har løsningen været at køle hele datarummet eller hele maskinparken ned. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, og problemet kan løses med de nye teknologier, der er udviklet i de senere år. I stedet for at køle hele rummet ned, er løsningen nu såkaldt ”intelligent køling”, hvor luften styres. Det betyder at kold luft styres direkte hen til varmekilden og derved optimeres afkølingen. (billede 2-4) Der er mange penge at spare på energioptimering, og de fleste virksomheder kan hente investeringen hjem allerede i løbet af 2 år. Firmaet Fibernet ApS præsenterer i samarbejde med Wexøe A/S energirigtige løsninger til datacentre. Den velkendte udstillingsbus fra Wexøe kører fra medio maj og 4-6 uger frem rundt i landet til udvalgte kunder med Fiber-to-the-office (FTTO) løsninger fra Microsens (billede 7) og fibernetværksløsninger fra Reichle & De-Massari (billede 8). Derudover præsenteres de smarte ”kube”-løsninger (billede 5-7) og retrofit-løsninger (billede 2-3) fra Schroff, og de nye euro stik fra Wexøe. Løsningerne, der præsenteres i bussen, omfatter køl, nødstrømsanlæg, netværkskabling, sikring, management, rack m.m. Alle større virksomheder, der har et computerrum med køleanlæg, kan have glæde af et eftersyn, og et par gode råd. Yderligere oplysninger omkring energirigtige it-løsninger kan fås ved henvendelse til Fibernet ApS eller Wexøe A/S på tlf. 45 46 58 00.