10 minute read
SIDEGADER
Interview af Sebastian 1800 tegn med mellemrum
LOKAL BORGER SEBASTIAN
FORTÆL OS MERE OM DE HEMMELIGE PERLER FRA KØBENHAVN K
#KØBENHAVN K
Af Søren Sorgenfri
HVORDAN VIL DU BESKRIVE KØBENHAVN
FOR TURISTER?
København er en ualmindeligt fantastisk by. Byen har så mange muligheder for de lokale såvel som for turister. Dette både når det kommer til den fantastiske madscene, arkitektur, dansk design eller blot en afslappende dag på hyggelige caféer eller ved kanalerne. Specielt om sommeren summer byen af varme, glæde og en helt speciel energi, som jeg personligt aldrig har oplevet andre steder.
KAN DU ANBEFALE TRE FAVORITSTEDER?
Det er svært at skulle begrænse sig til tre favoritsteder her i København, da mulighederne er så mange. Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt er meget forelsket i København K, hvilket også kommer til udtryk i mine anbefalinger. Når det kommer til shopping, vil jeg anbefale Kronprinsensgade, som er en ikonisk shoppinggade. Som en sidegade til strøget bliver der skruet lidt ned for tempoet og op for charmen i denne lille lokale shoppinggade. Her er butikker for både herre og kvinder, hvilket gør det til et oplagt valg, når der skal shoppes.
Skal man have en skøn frokost eller noget dejligt at drikke, vil jeg anbefale Gammel Strand. Der er en helt speciel positiv stemning i dette område, hvor der ofte sidder mange mennesker både ved kanalen og på de mange caféer og barer.
Skal man ud i byen for et godt måltid, god vin og en fantastisk stemning, er der mange muligheder i København. Jeg vil dog personligt anbefale Pluto eller Esmée, som er to af mine absolut yndlingsrestauranter. Disse to restauranter forstår virkelig, hvordan de skal skabe en festlig stemning, samtidig med at niveauet omkring madet er helt i top.
KÆRLIGHED FOR MODE?
Min interesse og engagement omkring mode begyndte at vokse, da jeg flyttede til København. Diversiteten i påklædningen i København kommer virkelig til udtryk og er en inspirerende måde at få inspiration til sit klædeskab. Samtidig er det fantastisk at flere danske brands stormer frem og viser, at vi i Danmark også forstår os på fashionindustrien. Her vi jeg specielt fremhæve Les Deux og Ganni, som er to livsstilsbrands, som virkelig formår at udfordre status quo. Begge brands har i øvrigt flotte og besøgelsesværdige butikker i hjertet af København.
I KRONPRINSENSGADE OG PILESTRÆDE ER DER ET STORT UDVALG AF BUTIKKER, RESTAURANTER OG BARER
HÅND I HÅND MED HISTORIEN
Pilestræde er nær centrum af det gamle København. Tag en spadseretur ad Pilestræde og betragt de gamle bygninger, der rummer et væld af moderne butikker og restauranter og værtshuse. I Pilestræde ligger også Danmarks ældste mediehus, Berlingske, der udkom første gang i 1731. Her finder man både brandbutikker som Adidas, Acne og Le Creuset samt modebutikkerne Norr, Heroines, Designers Remix og Maria Black. Besøg også strædets restauranter og barer som Madklubben og PS Bar & Grill. Pilestræde er altid fyldt med mennesker.
GÅ TIL INSTAGRAM
GÅ TIL KORT SLAP AF OG FÅ EN OPKVIKKER
Med en skøn kop te i det elegante og hyggelige Perchs Thehus. A.C. Perchs Thehus har eksisteret i 185 år. Man importerer the fra de bedste plantager og haver over hele verdenen. Husets veluddannede personale vil guide dig blandt de 150 forskellige theblandinger til den, der passer til din smag. Og nyd en friskbagt scone.
Vi ser frem til at byde jer velkommen på 1. sal i Kronprinsensgade nr. 5
GRÅBRØDRE TORV
Gråbrødre Torv er et af Københavns spots, som på solskinsdage minder om pladser i italienske og sydfranske byer. Aldrende, men smukke bygninger og gode cafeer med rig mulighed for at nyde livet.
Torvet er opkaldt efter en orden af tiggermunke, der etablerede sig her helt tilbage i 1238, og en rest af klostret kan ses i den navnkundige restaurant Peder Oxe.
Den brostensbelagte gade indbyder til en rolig stund og en god frokost, men har en dramatisk historie.
Ved den store bybrand i 1728 gik stort set hele pladsen op i flammer, og bygningerne med husnumre fra 1 til 9 er kendt som ’ildebrandshusene’. De øvrige af pladsens betagende bygninger er efter bombardementet af København i 1807.
Herefter var der i mange år slagterboder, men ikke mindst lugtgenerne sendte slagterne videre i 1902, og i 1968 blev pladsens nu så værdsatte brosten lagt og gaden blev til gågade, som nu står som et smukt torv til en kop kaffe i solskin.
GÅ TIL KORT
#KITCHENLIVINGDINING
NIELS HEMMINGSENS GADE
Det er ganske morsomt, hvor du end rejser hen, får du lyst til at købe ting til dit hjem. Måske er det, fordi du ønsker at bringe minder med hjem, som du kan vise til familie og venner, eller som en gave til dig selv. Og ofte køber du noget til dit køkken.
Kitchen Living Dining’s Concept Store i Niels Hemmingsens Gade nær Gråbrødretorv midt i København. Kom ind i et pulserende og inspirerende område, som oser af innovation og design. Kom ind og oplev et designunivers med brands som Bitz, Blomsterbergs, Holm, Gense, Lyngby Glas, Medusa Copenhagen, Zone Denmark, Pillivuyt, Morsö, KicthenAid og meget mere.
VELKOMMEN TIL ET RIGTIG UNIKT STED MAN SKAL OPLEVE
PISTOLSTRÆDE
Pistolstræde er den sidste af den slags små gader. Københavns centrum var en labyrint af små smalle gyder, og Pistolstræde var en af de enestem, der overlevede de to store brande i 1728 og i 1795. Branden i 1728 varede i 2½ dag og fortærede det meste af den indre by.
I 1980 blev denne bydel moderniseret med generøs hjælp fra mode-familien Birger Christensen, og Pistolstræde var nu ikke længere en lille mørk gyde, men blev lys og luftig med modebutikker og restauranter. På trods af alt blev Pistolstræde et sted med butikker og kunst, som “Skadebrønden”, en skulptur af Gunnar Westman. Et vidnesbyrd om, hvad man i København kiggede på før den store brand i 1728.
GÅ TIL KORT
#PISTOLSTRÆDET #PISTOLSTRAEDET
A charming vintage basement gift En charmerende gave og souvenir burik fyldt med kreative ideer og and hygge. It's the perfect place hygge. Det er det perfekte sted til at finde en unik Københavnsk souvenir and browse through souvenir se et enormt udvalg af Mumies. possibly the largest selection of Moomin in Copenhagen.
GÅ TIL KORT
GÅ TIL INSTAGRAM
HYSKENSTRÆDE 3 -in the basement...
HYSKENSTRÆDE
I gåafstand fra Strøget ligger Kompagnistræde. Kompagnistræde har navnet efter Det Danske Kompagni, der lå i nummer 16. Alle husene fra kompaniets tid i 1443 brændte ved den sidste storbrand i 1795.
En kort gåtur fra Strøget, og man står i Hyskenstræde, som er helt anderledes end den travle shoppinggade. Det er så svært at forstå, at denne gade ligger så tæt på Strøget. Tight Restaurant er en restaurant, der er værd at frekventere, hvis man elsker ribben. Det er et nordisk køkken, men med inspiration fra det caribiske og sydamerikanske.
Fransk æstetik med Caribisk friskhed og af Nordisk rød tråd
VELBEKOMME
I Hyskenstræde 12 ligger Audrey Vintage second hand modebutikken, kåret som byens bedste. Gavebutikken Akimbo ligger også i gaden. Her finder du alt i postkort, puder, platter ja, alt hvad du kunne ønske dig at give i gave til venner eller børn. Det er svært ikke at blive forelsket i Akimbo.
GÅ TIL KORT RESTAURANT TIGHT Hyskenstræde 10, 1207 København K Phone +45 26 69 39 99 www.tight-cph.dk @restauranttight @tight67 restaurant
TOLDBODGADE ER IKKE EN SHOPPINGGADE
Men den er tæt på havnen og tæt på det nye Skuespilhus, der stod færdigt i 2008. Skuespilhuset er tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Trandberg.
Toldbodgade går ud til Nyhavn, der har en hel gade med restauranter. Fra Nyhavn kan man tage havnebussen over til Operahuset. Restaurant Told og Snaps serverer traditionelt dansk smørrebrød fmed modne sild og håndpillede rejer med hjemmerørt mayonaise.
Lige rundt om hjørnet ligger Sankt Annæ Plads med restauranten af samme navn, Restaurant Sankt Annæ. Restauranten har ligget der siden 1894. Der serveres klassiske danske specialiteter. Nævnt i Michelin Guiden.
#SKUESPILHUSET
Foto: Vladimir Mucibabic
VELKOMMEN TIL KØBENHAVN SE BYEN FRA VANDSIDEN
BENJAMIN HURTIGKARL, FORTÆLLER, HVAD DU SKAL OPLEVE I KØBENHAVN
EN BÅDFØRERS GUIDE TIL KØBENHAVN
Som bådfører på den klassiske kanalrundfart i København kender man byens kanaler bedre end de fleste. Benjamin har sejlet i kanalerne i 4 år og ser frem til at tage hul på sin 5. sæson. Her er hans guide til byen, der ifølge ham er nem at føle sig hjemme i.
DU SKAL VISE EN VEN RUNDT I BYEN –
HVORDAN SER JERES DAG UD?
Det er klart, at vi skulle en tur rundt i kanalerne, måske faktisk to gange. Selvom man synes, man kender byen og historierne, så er det bare noget andet at se København fra vandsiden, også fordi der er så meget byudvikling netop langs vandet. En ting er perspektivet og noget helt andet er de små historier, som mine kollegaer, guiderne kan fortælle om byen. Fra de nye til de helt gamle historier. Man bliver taget i hånden, så man opdager de små arkitektoniske detaljer og finurligheder, som man ikke nødvendigvis selv ville lægge mærke til.
Efter kanalrundfarten ville jeg tage forbi Amalienborg kl. 12.00 for at se vagtskiftet. Det kan virke turistet, men det er faktisk en rigtig god oplevelse. Herefter skulle vi en tur i Rundetårn og se udsigten over København.
Frokost ville foregå på min favorit café The Pack House, der ligger ved Christianshavns Kanal. Her er en helt special summende stemning og masser af liv på en sommerdag. Til sidst skulle vi nok en tur i vandet ved et af havnebadene, da det også er en af de ting, der linjehøjden er anderledes.
HVORDAN ER DET AT SEJLE MED GÆSTER I KØBENHAVNS KANALER?
Det er ret unikt! Udover at jeg elsker at være på vandet, er det bedste ved at være bådfører på kanalrundfarten nok de mennesker, som man er i kontakt med i løbet af en dag. Det er som regel turister og feriegæster, der sejler med os, så de er altid glade og smilende.
Når dagen er omme, og båden er lagt til kaj, er det også dejligt at tænke på, at man har været med til at give nogle mennesker en god oplevelse, som de forhåbentligt vil huske fra deres ferie i København. HVAD MÅ MAN IKKE GÅ GLIP AF, NÅR MAN BESØGER KØBENHAVN?
Man må faktisk ikke gå glip af en tur med kanalrundfarten. Det siger jeg ikke bare fordi, det er min arbejdsplads, men fordi det er en nem og men utrolig dejlig måde at få et indblik i København på, og så er det også lidt særligt, at Strommas kanalrundfart har sejlet siden 1904. Men jeg vil også virkelig anbefale at komme ud til bro-områderne. Selv holder jeg meget af Østerbro, hvor der er en anden ro end i Indre By. Især Svanemøllehavnen og strand er et hyggeligt sted.