12 minute read

VELKOMMEN TIL FOODIES

Next Article
DE DANSKE SLOTTE

DE DANSKE SLOTTE

VELKOMMEN TIL FOODIES

ROSIO SANCHEZ KOK OG EJER AF FLERE RESTAURANTER I KØBENHAVN

ROSIO SANCHEZ ER FØDT I CHICAGO

Af Søren Sorgenfri

af mexicanske og amerikanske forældre og har arbejdet på flere toprestauranter, heriblandt Noma som dessertkok. Hun driver i dag flere restauranter i København i eget navn, hvor fokus er mexicansk mad next level.

HVORFOR BLEV DU KOK?

Jeg har drømt om at blive kok og få mit eget sted, siden jeg var teenager. Jeg har altid elsket ideen om at frembringe noget spiseligt med mine hænder. Det er en skøn følelse at vise nogen du holder af, at du har brugt tid i køkkenet på at lave god mad til dem. JOBBET SOM KOK ER EN HÅRD SMÅKAGE. HVAD ER DIT DRIVE?

Min passion er at dele følelser gennem mad og give kunder god service, så de føler sig værdsatte og særlige. Når jeg ser mennesker, der nyder min mad i mine restauranter og slapper af imens, så er det en fantastisk følelse. Som at holde et middagsselskab på et højere niveau.

HVAD ER IDEERNE BAG DIT KONCEPT?

Vores koncept er ganske enkelt at lave den bedste mexicanske mad, som vi kan frembringe ved at lave alle retter fra bunden. Vi finder stor styrke og stolthed i at være i stand til at dele mexicansk madkultur på vores restauranter i Europa, og vi stræber efter, at maden skal være så god og autentisk som i Mexico.

HVOR FINDER DU INSPIRATION?

Det gør jeg på mine rejser til Mexico og andre lande. Dér får jeg mange ideer og input, som jeg samler op undervejs. Derudover er hele mit hold på restauranter en stor inspirationskilde takket være et stærkt samarbejde og holdånd. HVORDAN VIL DU BESKRIVE KØBENHAVN

SOM MAD-BY?

Det er en lille storby, med en lille bid af det hele og med noget for alle.

HAR DU ET FAVORITSPISESTED I

KØBENHAVN?

Der er flere, men Poulette på Nørrebro serverer en virkelig god stegt kyllingesandwich.

RESTAURANT TIGHT

Velkommen, mit navn er Rokil.

Vi anbefaler vores Surf ’n’ Turf med Angus striploin, tigerrejer, skaldyrssauce, kroketter af søde kartofler og salat med mango, chili, hasselnødder og pistacievinaigrette. Hos os er der en afslappet, unik atmosfære med et hint af rustik elegance, som en kulinarisk Aladdins hule.

GÅ TIL INSTAGRAM

TIVOLIHALLEN

Velkommen, mit navn er Helle.

Vi anbefaler Rødspættefilet, smørstegt på panden med grønlandske rejer og mayonnaise. Man skal kunne smage, vi har sjæl og hjerte med i vores serveringer. Det er kærlighed til det danske køkken og traditionelle retter, som giver vores gæster en god oplevelse og fornemmelse for dansk madkultur.

GÅ TIL INSTAGRAM

RESTAURANT 1733

Velkommen, mit navn er Dan.

Vi anbefaler vores Half ’n’ Half med røget laks og røget hellefisk med flødestuvet spinat. Der er mange, der bestiller den igen, når de vender tilbage. Derfor anbefaler jeg den. Det er en frisk dansk ret, som skal nydes i den hyggelige atmosfære, vi har i restauranten.

GÅ TIL INSTAGRAM

#TIVOLIHALLEN #RESTAURANT1733

Foto af Restaurant 1733

SMAGEN AF DET GAMLE KØBENHAVN

København er en smeltedigel af kulinarisk kreativitet og inspiration med det nye nordiske køkken som bannerfører. Etniske restauranter med afsæt i stort set alle verdenshjørner finder man på Nørrebro, Vesterbroi Valby og på Østerbro, men også på Frederiksberg og i indre by.

Helt centralt er dog det klassiske danske køkken. Med et twist eller helt og aldeles traditionelt.

Det klassiske danske køkken kan deles op i to. Det velkendte smørrebrød, der nærmest er ikonisk og kendt som den danske signaturret og mormor-køkkenet. Det er to kapitler af samme velsmagende fortælling. Smørrebrødet har det gode rugbrød sombase og dertil en tour de force udi danske råvarer: Sild, laks og naturligvis den stegte rødspætte. Derefter hønsesalat og forskellige slags pålæg som rullepølse og leverpostej.

Mormorkøkkenet kræver tid ved kødgryderne. Det er ofte de noget tungere retter som stegt flæsk, tarteletter, flæskesteg eller klassikeren hakkebøf. Med sovs naturligvis. Mormorkøkkenet gør sig ikke i sauce, men store mængder sovs, der hænger ved. Velbekomme!

NYD DET KLASSISKE DANSKE SMØRREBRØDSBORD

RESTAURANT TIVOLIHALLEN

Et familie-ejet og autentisk klassisk frokostrestaurant. Når du tager fire skridt ned ad trappen og kommer ind, finder du et specielt sted, med en venlig og varm, ægte atmosfære. Hvis du er heldig, vil du blive betjent af ejeren Helle eller hendes datter, Diana, der vil byde dig velkommen. Du kan nyde et stykke klassisk dansk smørrebrød eller årstidens lune ret. Alt er tilberedt med respekt for den stolte danske madtradition. Du kan nyde din frokost i restaurantens smukke omgivelser, og om sommeren kan du også sidde i den private gårdhave. Der er åben for både frokost og middag. Du er velkommen til et kig forud for dit besøg.

Vester Voldgade 91, 1552 København Tel: +45 33 11 01 60 www.tivolihallen.dk

GÅ TIL INSTAGRAM GÅ TIL KORT

FROKOSTTID

Det er ingen hemmelighed. Danskerne elsker deres brød. Specielt rugbrød – et mørkt og ofte klægt brød med en kraftig surdejssmag og skåret i skiver. Serveret med det bedste pålæg. Det er verdens bedste smørrebrød.

Smørrebrød – en skive rugbrød med et dejligt lag smør med hjemmelavet pålæg eller fisk og kød. Og naturligvis også med ost.

Toppen af det traditionelle smørrebrød er saltet sild med løg, eventuelt også i karry, hertil kogte æg.

Leverpostej med agurkeskiver. Stegte rødspætter, laks og rejer. Kød i skiver, for eksempel roastbeef med remoulade og stegte løg. Som afslutning ost i mange varianter.

Det er frokosttid - det er tid til Smørrebrød Ja, lad os tale lidt om smørrebrød

NYBROGADE 14 WWW.1733.DK #RESTAURANT1733

Fra det gamle legetøjsværksted og sølvsmedien af designeren Kay Bojesen med udsigt til Slotsholmen Kanal, Christiansborg og Thorvaldsens Museum ligger Restaurant 1733. Gå de få skridt ned og træd ind i disse lyse rum hos Dan, hvor de serverer klassisk dansk mad med et moderne snit. Atmosfæren er frisk og uhøjtidelig og helt nede på jorden. Her er plads til alle, og du bliver mødt med åbne arme.

GÅ TIL INSTAGRAM

Nybrogade 14, 1203 København

GÅ TIL KORT

Når maven rumler, og fødderne er ømme efter timers powershopping på Strøget eller sightseeing i smukke København. Hvor går man så hen for at få en god og uformel middag?

RESTAURANT TIGHT GIVER DIG SVARET

Det er netop restauranten i Hyskenstrædes grundkoncept: Det uformelle, det hyggelige og samtidig en mindeværdig menu.

Det har ikke kun turister og andre besøgende taget til sig, men også lokale københavnere.

”Vi har et ret stort stampublikum af gæster, der bor i området, men også turister der kommer tilbage igen og igen,” fortæller medejer Rokil Hansen.

De tilbagevendende kunder har på sin egen måde præget menukortet, siger han. ”Det betyder, at vi faktisk nu har et menukort stort set kun med signaturretter, som vi så spæder op med nyheder.”

Miso-marineret laks, surf ’n turf, carpaccio af vildt, den klassiske burger og naturligvis de populære BBQ-ribs.

Restaurant Tight har flere kvalitetskrav til sig selv på vegne af kunderne. Det må ikke blive hverdag på den kedelige måde. Traditionelle retter får et tvist, som man ikke havde forventet. Noget mango her, et strejf af Sydamerika dér eller rabarbertærten får følgeskab af hyldeblomst-is.

”Kunderne skal forvente kvalitet, men også smil og afslappet stemning med lidt musik, klirrende flasker og lyden af kokkene, der griner i køkkenet. Man skal sætte sig til bords med forventningsglæde og gå herfra med lidt mere, end man håbede på,” siger Rokil Hansen.

HYGGELIG — DELIKAT

Hyskenstræde 10, 1207 Copenhagen Tlf. +45 26693999 @restauranttight

GEMT FRA HOVEDSTRØGET

Restaurant Tight ligger gemt fra hovedstrøget, på en gågade med en afslappet og venlig atmosfære med husmure fra gamle historiske bygninger. Det nordiske køkken med et tvist af et kulinarisk Aladdins hule, som afspejles i både menuen og i restaurantens indretning.

Til frokost serverer Restaurant Tight et smalt nordisk menukort tradionelt med sæsonbetonet produkter, smagfuldt med krydderier fra den sydlige halvkugle.

Aftenmenuen serveres fra klokken 17.00 og er i en høj kvalitet. Vinkortet byder på et bredt sortiment og, der er spændende cocktails samt øl fra danske bryggerier. Restaurant Tight er yderst populær blandt københavnerne, og mange gæster i København følger trop. Se toplisten på Google, findmeglutenfree.com og andre websites.

GÅ TIL INSTAGRAM GÅ TIL KORT

Toldboden er en del af det gamle København og har sit navn efter det kongelige toldvæsen, der flyttede hertil i 1630.

TOLDBODEN

Dengang var området fyldt med kanaler og anløbshavne, men de er nu fyldt op og pladsen optaget af boliger. Beboerne her har et liv, der går hånd i hånd med havet og historien. Med Nyhavn rundt om hjørnet og adgangen til havet lige uden for døren.

Toldbolden har bevaret sit maritime præg og forbindelsen til resten af verden. Ikke mindst takket være spisehuset Seaside, der har samlet hele syv verdenskøkkener under ét tag. Så behøver man ikke sejle ud for at møde verden, men bare sætte sig til bords og lade græske, italienske og argentinske delikatesser lande på tallerkenen foran sig med inspiration fra de syv verdenshave.

I 1973 blev en lang række ældre bygninger revet ned og nye heriblandt shippingfirmaet Mærsks store domicil opført. Tidligere tiders store bygninger kan stadig opleves som Den Kongelige Afstøbningssamling, der har til huse i Det Vestindiske Pakhus opført i 1780.

GÅ TIL KORT

Foto: Broens Gadekøkken

Gadekøkkener og street food har indtaget København de seneste år og har forvandlet tomme pladser til livlige spisesteder.

BROENS GADEKØKKEN

Et af dem er Broens Gadekøkken. Her leverer dygtige kokke fra byens toprestauranter mad i streetfood stil på den hyggelige plads for enden af Inderhavnsbroen på Den Grønlandske Handels Plads. En cykel- og gangbro forbinder Nyhavn med Den Grønlandske Handels Plads.

Pladsen hedder sådan, fordi den i 200 år var udgangspunktet for Danmarks maritime handel med Grønland, Færøerne og Island. I baggrunden finder man Christianshavn med et livligt hverdagsliv, og Broens Gadekøkken er resultatet af et samarbejde mellem stifterne af Copenhagen Street Food, Papirøen og Reffen sammen med ejere af den verdensberømte restaurant Noma.

Man kan komme til Broens Gadekøkken ved at tage metro M1 til Kongens Nytorv eller Christianshavns Torv og gå derfra.

GÅ TIL KORT

NORDENS STØRSTE STREET FOOD-MARKED

Der er rift om liggestolene ud til havnebassinet ved Nordens største street food-marked, der åbnede i 2018.

Reffen er det perfekte sted for dig, der gerne vil smage mad fra hele verden – lige fra Afrika og Østeuropa til Thailand og Italien, mens du nyder den summende og livlige atmosfære på Refshaleøen. Reffen er et 12.500 m2 stort, kreativt åndehul og legeplads for mere end 35 selvstændige madboder og værksteder med bl.a. tøj, glaskunst og interiør, der alle er placeret i gamle og charmerende fragtcontainere og foodtrucks. Så tag din familie eller venner under armen og nyd din middag, din kolde øl eller din cocktail, mens du ser udover den smukke og unikke udsigt over Københavns havn. Bliver du hængende, kan du endda nyde én af byens smukkeste solnedgange.

Så drej globussen og vælg selv, hvilket land din mad skal komme fra.

Refshaleøen er et ikon i dansk industrihistorie. Øen i Københavns Havn var i mere end 100 år hjemsted for værftet Burmeister & Wain med mere end 10.000 medarbejdere.

REFFEN

København og skibsindustrien ændrede sig. Skibsbyggerierne er væk, og i dag kan man bade i havnebassinet. I flere år lå værftsøen øde hen, men i dag er der studieboliger samt et af Københavns mest interessante kulinariske områder.

Reffen er således et imponerende streetfood- marked fordelt over hele 12.000 m2 med alle verdenskøkkener repræsenteret og med en smuk udsigt til Københavns Havn. Sæsonen er tilmed forlænget takket være den indendørs madhal Werkstatt 167, som er en ombygget maskinhal på 1000 m2 .

Men Reffen handler ikke kun om gastronomiske fristelser. Projektet involverer også en lang række startup-projekter indenfor kunst, design, kreative workshops samt koncerter, quizzer og talks.

Reffens urbane legeplads har åbent alle ugens dage og sparker liv i byen året rundt.

GÅ TIL KORT

STRUTTO

Velkommen, mit navn er Luca.

Vi anbefaler vores crescia med ciauscolo – en smagfuld salami – som vi serverer med revet pecorino og svampe. Vi holder det simpelt, så råvarerne taler for sig selv. Folk elsker at sidde her og nyde solen og den gode mad. Find vores madbod i Broens Gadekøkken.

GÅ TIL INSTAGRAM

OCEAN BAR

Velkommen, mit navn er Gustav.

Vi anbefaler vores rejer og østers, smagen af Norden og maritim stemning. De smage skal ikke være gemt bag andre smage, så en god aften på Ocean Bar begynder med østers og champagne. Derefter kan det være en af vores gode pastaretter, der spiller sammen med den høje kvalitet af vores skaldyr. Find os på Seaside Toldboden.

GÅ TIL INSTAGRAM

NORDIC HOTDOG

Velkommen, mit navn er Asger.

Vi anbefaler vores Nordisk Hotdog med medisterpølse, brioche brød, ketchup, remoulade, sennep, rå løg, ristede løg og pickles.

I 1988 åbnede vores bedstemor – Anne Margrethe Nielsen – pølseboden ”Grethes Pølser” på Teaterstien i Haderslev i Sønderjylland. Konceptet var enkelt: Brød fra nabobageren og fra den lokale slagter

GÅ TIL INSTAGRAM

#STRUTTOCPH

#NORDICHOTDOG#OCEAN.BAR.TOLDBODEN 57 57

This article is from: