1 minute read

DER ER MASSER AF FINE DAY TRIP

OPLEVELSER LIGE UDEN FOR KØBENHAVN

Jægerspris Slot ligger kun 50 km fra Rådhuspladsen. Ved Jægerspris Slot ligger en unik historisk park, der har den storslåede idyl, som kun findes i royale parker.

I 1780’erne anlagde kongefamilien

Mindelunden med 54 mindestøtter, udført af billedhuggeren Wiedewelt. Her fejres danmarkshistoriens helte, fra Absalon og Saxo til Tordenskjold og Peder Skram. Du møder dem alle i slotsparken. En god gåtur er at se parkens tre gravhøje. I den ene ende ligger Jættestuen fra 3000 f.Kr., udgravet af Frederik 5. i 1746. Overfor slottet ligger Julianehøj, opført på en gammel gravhøj. Man kan gå ind i højen og mærke kongernes historie. – Det var tanken i 1776, da Wiedewelt skabte Julianehøj, tilegnet enkedronning Juliane Marie (17291796). Hun var en af hovedkræfterne bag

Struensees henrettelse i 1772. Den tredje gravhøj er Grevinde Danners Gravhøj. Danner (1815-1874) boede på slottet og er begravet i parken. I sommerhalvåret er slottets museum og Café Danner åben. Uden for slotsparken kan du købe is hos Danmarks ældste ishus fra 1913.

Frederiksborg Slotshave

Frederiksborg Slotshave er måske Danmarks flotteste, men består faktisk af to meget forskellige haveanlæg: Barokhaven og landskabshaven.

Barokhaven er periodetypisk med stram symmetri og terrasser, kaskader, formklippede træer og kongelige monogrammer formet af ikke færre end 65.000 buksbom-planter. Man finder de imponerende monogrammer i Barokhavens nederste terrasse.

Barokhaven blev anlagt af Frederik 4. i 1720’erne med Johan C. Krieger som arkitekt og anses for at være et mesterværk inden for havekunsten.

Landskabshaven frisætter naturens ånd og lader det grønne blive mere romantisk med fritvoksende skovpartier, store græsflader, søer, vandløb og snoede stier. Barokhaven har åbent hele året fra kl. 10.00 til solnedgang dog ikke senere end kl. 21.00.

Du kan også nyde slotssøen med en sejltur på den lille færge M/F Frederiksborg og nyde en kop kaffe eller frokost i Slotshavens café eller restaurant.

This article is from: