1 minute read

LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART

I naturskønne omgivelser i Humlebæk, 40 kilometer nord for København, finder du det internationale museum for moderne kunst, Louisiana, hvor kunst, natur og arkitektur mødes i et enestående samspil.

Louisiana Museum of Modern Art står som et lysende eksempel på dansk modernisme og en tur dertil er noget helt særligt året rundt.

Museet, der ligger med panoramaudsigt over Øresund, byder hvert år på 8-10 udstillinger, ligesom værker fra museets samling vises i skiftende præsentationer. En tur i Skulpturparken er også en væsentlig del af Louisiana-oplevelsen, hvor 45 værker rundt om i parken udgør en vigtig og permanent del af museets samling.

Louisiana er samtidig et levende kulturhus med et rigt udbud af aktiviteter og arrangementer for både voksne og børn og har aftenåbent tirsdag-fredag til kl. 22. Nyd en frokost- eller aftenmenu i museets hyggelige café med udsigt over vandet og besøg Louisiana Butik med hovedvægt på dansk og skandinavisk design.

Louisiana Museum of Modern Art Installationsfoto fra Nye værker i samlingen 2016-2021. Foto: Malle Madsen.

Børnehuset. Foto:Bjarke Ørsted. Giacometti-salen. Foto: Kim Hansen.

F Lg I Arne Jacobsens Fodspor

Ved Bellevue Strand finder du ikke kun en af Københavns bedste og mest populære badestrande, men også en arkitektonisk perle.

Tankstationen Skovshoved er designet af Arne Jacobsen – en af dansk design- og arkitekthistories største skikkelser.

Tankstationen er opført i 1936 som et af de bedste eksempler på den funkisbølge, der har sat høje standarder for dansk design lige siden.

Bemærk tankstationens tag, der er en direkte reference til møbelklassikeren, stolen Myren.

Rækkehusene Søholm tæt ved er et epicenter for Arne Jacobsens historie og idéer. Han tegnede rækkehusene, og indrettede det yderste rækkehus til sig selv og sin familie samt sin tegnestue. Han boede her i 20 år frem til sin død i 1971. Det var her, stregerne til berømte bygninger som SAS Royal og Nationalbanken tog sin form, og mange af de senere så verdenskendte møbler blev udtænkt og designet.

Bellevue Strand

Bellevue Strand ved Hellerup er populær om sommeren. Bellevue betyder smuk udsigt på fransk og for Bellevue Strand har navnet en dobbelt betydning. Der er udsigten til havet og Øresunds smukke blå bølger, men der er også udsigt til opsigtsvækkende arkitektur.

Ved Bellevue Strand finder man nemlig dansk arkitekturhistorie. For man kan ikke sige Bellevue uden at sige Arne Jacobsen. Det er her, man finder storslåede eksempler på Jacobsens totaldesign, hvor han designede alt fra bygninger til lamper, inventar, tekstiler og møbler. Bellevue Strandbad, der var Arne Jacobsens første bygning, er ingen undtagelse for denne arkitektoniske tankegang.

Sommeren 1932 stod Bellevue Strandbad færdigt og har været et yndet udflugtsmål for københavnerne lige siden.

Siden er ikoniske bygningsværker som Bellavista lejlighederne og Bellevue Teatret kommet til som en del af Arne Jacobsens tidløse designmiljø.

This article is from: