1 minute read

JÆGERSPRIS SLOT

Et af Danmarks ældste kongeslotte. Smukt beliggende i Fjordlandet, omgivet af historiske skove og fjorde. Slottets royale historie går tilbage til 1200-tallet. Siden Valdemar Sejr har danske konger og dronninger brugt Jægerspris Slot som jagtog sommerslot.

I 1854 indrettede Frederik 7. og grevinde Danner slottet til deres private bolig. Værelserne står stadig som i 1850’erne. I museet mærker du atmosfæren i de historiske værelser. Der er også udstilling om grevinde Danners børnehjem, som åbnede i 1867 – og om slottets arkitektur, bygget over 600 år.

I slotsparken kan du gå på opdagelse i Wiedewelts Mindelund fra 1780’erne. Mindelunden breder sig ud i skoven. I både slotsparken og i skoven er der plads til hyggelige gåture og leg. Mulighed for picnic i parken og økologisk Café Danner i slotsgården.

kongfrederik.dk

Jægerspris Slot

@jaegersprisslot

Adresse

Slotsgården 20

3630 Jægerspris

T: +45 47531004

Bemærk

Fri parkering overfor slottet

S-tog: Linje C til Frederikssund.

Bus: 316 eller 230R

Slottet er åbent 5. maj – 29. oktober 2023.

Slotsparken er åben hele året.

Café Danner | T: +45 47352063

H Rsholm Egns Museum

Hørsholm Egns Museum ligger smukt i de gamle avlsbygninger til Hirschholm Slot, som engang lå tæt ved. En gåtur i Slotsparken giver et historisk vingesus, og i museet kan man, foruden en udstilling om Hirschholm Slot, også lære om oplysningstiden. I 2022 og 2023 er her en særudstilling med tegneren Karoline Stjernfelts prisbelønnede tegneserie om kærlighedsaffæren mellem Struensee og dronning Caroline Mathilde. “Keep me innocent” hedder den. Søndre Jagtvej 2, 2970 Hørsholm www.museumns.dk

Slot Med Storsl Et Udsigt

Når du går tur i Dyrehaven, så sæt kursen mod havens smukkeste udsigt til trækroner, krondyr og Øresund. Den finder du ved Eremitageslottet. Det fine barokslot ligger på toppen af Eremitagesletten, og udsigten er en konge værdig. Fra juni til august kan Christian 6.s perle af et jagtslot besøges på en omvisning og fra april til oktober, kan der bestilles private omvisninger, hvor man kan høre om de dramatiske jagter, samt elevatorbordet, der gav slottet sit navn.

This article is from: