Levende Natur - oktober 2017

Levende Natur Årgang 35

MAGASIN OKTOBER

2017

Kvit eller dobbelt?

TEMA:

TIGER

SPØGELSESNET Dyk med under overfladen, hvor spøgelsesnet dræber havdyr og fugle

WILDLIFE CRIME WWF kræver øget dansk fokus på illegal handel med truede dyr og planter

ARKTISK SKIBSSTØJ Øget skibstrafik kan have negative konsekvenser for Arktis’ sårbare hvaler

FANGET I KAMERAFÆLDE Se de første billeder af vilde og sjældne tigre i Bhutan

PROBLEMER PÅ VEJEN I et område, der strækker sig over grænsen mellem Myanmar og Thailand, lever omkring 250 af verdens 350 indokinesiske tigre. De trues lige nu af planer om at bygge en stor vej på tværs af landskabet mellem de to lande.

WWF arbejder for at påvirke processen og blandt andet få myndigheder og entreprenører til at tilpasse vejen, så den skader naturen og dyrelivet mindst muligt.

Landskabet omfatter et unikt og meget rigt økosystem.

Det består af skovdækkede bjerge og floder, som indeholder en meget stor biodiversitet og mange vigtige naturtyper. Området rummer adskillige truede og endemiske arter, som kun findes i netop denne region.

I dette Levende Natur kan du læse mere om, hvordan WWF arbejder for at bevare de udsatte tigre og deres levesteder.

© ADAM OSWELL / WWF-MYANMAR

EN KLAM AFFÆRE – MEN NATUREN VINDER TIL SIDST! Den kriminelle handel med udryddelsestruede dyr er en usædvanlig klam affære. Som ung biologistuderende arbejdede jeg i nogle år i den del af Skovog Naturstyrelsen, der kontrollerer handlen med vilde dyr i Danmark. Her assisterede vi blandt andet politiet, når myndighederne mistænkte kriminelle for at smugle truede dyr.

Der var sager hver eneste uge. Og det var ikke for sarte sjæle. Ofte så jeg hundreder af papegøjer, der var døde af sult og mangel på ilt i deres små transportkasser. Jeg inspicerede stofposer med tomatfrøer, hvor de stakkels dyr havde trådt hinanden til døde, så indholdet mere lignede tomatsuppe. Og jeg hjalp politiet med at konfiskere alt fra sjældne aber til krokodiller, som folk skjulte i deres kolde og fugtige kældre.

Den kriminelle handel med dyr er desværre ikke fortid. Den finder sted hver eneste uge – også i Danmark. Den bliver kontrolleret af de samme kriminelle netværk, der også excellerer i smugling af narko og våben, og som styrer den omfattende trafficking af kvinder. Mange steder i verden slår myndighederne knaldhårdt ned på smuglerne. Det har flyttet de kriminelles hovedkvarterer alarmerende tæt på Danmark. Senest blev et kæmpe netværk optrevlet i Berlin få hundrede kilometer fra den danske grænse.

Resten af Europa har svaret ved at øge straffene for såkaldt wildlife crime.

Men i Danmark sker ingenting, og vi er langsomt blevet bundskraber i kampen mod de kriminelle netværk. Derfor kæmper WWF lige nu for at sikre, at politiet i Danmark har alle de værktøjer, det behøver for at forhindre disse grusomme overgreb mod verdens sjældne dyr. Danmark skal ikke være dyresmuglernes nye fristed og paradis. Punktum!

Så mist ikke modet. Jeg er stadig optimist, for retfærdigheden og naturen skal nok vinde til sidst. Tænk bare på verdens tigre, som for bare få årtier siden nærmest blev skudt helt væk fra deres naturlige levesteder i Asien for at ende som virkningsløs natur-viagra i Kina eller gulvtæpper i Europa.

I dette nummer af Levende Natur kan du læse, hvordan WWF langsomt – men sikkert – har været med til at få bestandene op igen. I 2010 var der sølle 3.200 tigre i naturen. Nu er tallet oppe på 3.890, og arbejdet stopper ikke her. Ambitionen er at fordoble antallet af tigre inden 2022, og selvom det bliver svært, skal vi med jeres hjælp nok nå i mål.

Sammen sikrer vi, at verdens kriminelle ikke ødelægger vores uvurderlige dyreliv. Naturen skal vinde til sidst – både i Asien og i Danmark!

Venlig hilsen Bo Øksnebjerg Generalsekretær O / WWF

TINE EDVARDSEN CON FOTO: JESPER

© MICHAEL NICHOLS / NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF

© WWF-INDONESIA / TIGER RESEARCH TEAM

WWF WORLD WIDE FUND FOR NATURE

er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF’s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf. 35 36 36 35 E-mail wwf@wwf.dk Giro 500-2001 Ansvarshavende redaktør Cirkeline Buron Redaktør Anne Burlund Mail til redaktionen levende.natur@wwf.dk AD En:60, www.en60.dk Forside © Luke Wait / WWF Tryk KLS PurePrint A/S Oplag 19.300 Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. www.wwf.dk

6 Globale succeser Forbud mod fiskegarn kan redde yderst truet golfmarsvin i Mexico.

8 Alle er vilde med vilde tigre Se de første kamerafældebilleder af vilde tigre i Bhutan.

11 Tigre i grænselandet I Myanmar arbejder vi for at beskytte de 250 vilde indokinesiske tigre.

INDHOLD

12 Tina er tigerpartner Tina Beerman har været WWF Tigerpartner i 14 år.

14 Superbe striber Bliv klogere på kattedyret med de smukke striber.

16 Spøgelser på havbunden WWF har dokumenteret masser af spøgelsesnet i de danske farvande.

18 Dyre-kriminelle opererer også i Europa WWF opfordrer de danske myndigheder til at skærpe kontrollen i Københavns Lufthavn.

21 Skriv under!

Hjælp WWF med at lægge pres på politikerne for at bekæmpe wildlife kriminalitet i Danmark.

22 Skibe pløjer gennem hvalers hjem Øget skibstrafik i Arktis kan give sårbare hvaler stress, høreskader og kommunikationsproblemer.

26 Dit WWF 24.286 gange tak til jer, der lagde pres på supermarkederne for mere bæredygtig mad!

No. 001

20 Tre skarpe til ministeren Vil Esben Lunde Larsen forhøje strafferammen for wildlife kriminalitet?

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Levende Natur oktober 2017 5

GLOBALE SUCCESER Af Ronyia Sindi

Tusind tak for din støtte til WWF, der gør vores arbejde muligt! Med din støtte kan vi fortsat arbejde over hele kloden for at bevare verdens truede arter og udbrede bæredygtig energi, fiskeri og skovbrug, der sikrer, at der også i fremtiden er en mangfoldig natur og ressourcer nok til vores børn og børnebørn. Kun i fællesskab kan vi gøre en forskel og sikre en klode i balance.

© DONALD G. REID / WWF

© DAVID FLEETHAM / NATUREPL.COM / WWF

FIND FLERE GLOBALE RESULTATER OG SUCCESHISTORIER FRA WWF’S ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ WWF.DK/SUCCESER

© SEBASTIAN CASTAÑEDA / WWF-PERU

ECUADOR

KINA

PERU

Udvidet havreservat beskyttet Et havreservat på 2,8 millioner hektar er blevet etableret omkring Galapagosøerne. Det betyder, at en tredjedel af havet omkring øerne – eller hvad der svarer til størrelsen af Belgien – nu er beskyttet fra fiskeri og industri. Det nye beskyttede område er en udvidelse af det eksisterende havreservat på to millioner hektar, der blev etableret i 1998. WWF har sammen med en række partnere fået godkendt en plan om, hvordan områderne bedst reguleres. Galapagos-området, som er en vulkansk øgruppe, har en høj biodiversitet med mere end 3.000 fiskearter og havpattedyr, 34 forskellige hajarter og andre arter som havleguanen

Mere bæredygtigt forvaltet skov 130.000 hektar kinesisk skov er nu i slutprocessen mod at være certificeret Forest Stewardship Council (FSC). I FSC-certificerede skovområder bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. WWF har hjulpet otte selskaber i Kina med at forbedre forvaltningen af deres 182.000 hektar store skov. Målet er, at over 280.000 hektar skov tilknyttet selskaberne skal være ansvarligt forvaltet. WWF har gennem de seneste fem år samarbejdet med computergiganten Apple, der siden 2015 har arbejdet for, at selskaber i Kina skal bruge ressourcer fra ansvarligt forvaltet skov.

Bæredygtig kakaodyrkning WWF har samarbejdet med lokalsamfund i Peru om at etablere bæredygtige aktiviteter, som kan beskytte de lokale økosystemer i naturreservatet Tabaconas Nambelle National Sanctuary i det nordlige Peru. En af aktiviteterne er, at lokalbefolkningen dyrker kakaobønner i skyggeområder under træer og planter.

På den måde minimeres skovrydning, og flora og fauna i over 79.000 hektar skov bliver bevaret. Naturområdet, som er levested for blandt andet bjergtapiren, er beskyttet af nationale programmer og af lokalsamfundet. Men området er stadig truet af ubæredygtig skovrydning, der skal gøre plads til fx større landbrugsarealer.

6 Levende Natur oktober 2017

www.wwf.dk

TAK! DIN STØTTE GØR WWF’S ARBEJDE MULIGT

240.000

hektar skov nu beskyttet i Laos og Vietnam

0

minedrift i vigtigt vildtreservat i Tanzania

© GREENPEACE / MARCELO OTERO

© MARTIN HARVEY / WWF © DAVID HULSE / WWF

TANZANIA

LAOS OG VIETNAM

MEXICO

Nul minedrift i vigtigt vildtreservat Tanzanias regering har meldt ud, at der fremadrettet ikke vil være minedrift i et af Afrikas største naturreservater i det sydøstlige Tanzania: Selous Vildtreservat, der er hjem for ikoniske dyrearter som elefant, løve, flodhest og hyæne. Beskyttelse af parken vil både beskytte disse og andre vigtige dyrearter og gavne lokalsamfundet, hvis levebrød afhænger af Selous Vildt reservat. I januar 2017 var der 48 tilladelser til at udføre minearbejde, som krydser det store naturområde, men disse vil alligevel ikke træde i kraft. WWF og landets regering vil derudover fortsat arbejde for at sætte en stopper for krybskytteri mod elefanter og andre vilde dyr i området.

240.000 hektar skov nu beskyttet Mere end 240.000 hektar skov i de Annamitiske bjerge, grænseområdet mellem Laos og Vietnam, er nu beskyttet. Det er et afgørende resultat af WWF’s hidtil største regionale samarbejde, der har løbet over de seneste seks år og involveret myndigheder i Vietnam og Laos, lokalsamfund og andre partnere. Målet er at stoppe skovrydning gennem bæredygtig forvaltning af skovens ressourcer og bevare den høje biodiversitet og det unikke dyreliv, der findes i området. I løbet af seks år er der blevet registreret et stort antal nye dyrearter, ligesom den yderst sjældne Saola, også kaldet Vu Quang oksen, er blevet genopdaget i skovområdet.

Forbud gavner golfmarsvin Den mexicanske regering og to vigtige fonde har indgået en aftale, der sikrer et permanent forbud mod de fiskegarn, der udgør en stor trussel mod det truede golfmarsvin, som der kun er 30 tilbage af i Den Californiske Bugt ud for Mexico. Aftalen indebærer, at alle spøgelsesnet i golfmarsvinets leveområder skal indsamles, og at der skal udvikles nye fiskeredskaber, så lokalbefolkningen kan fiske uden risiko for bifangst af golfmarsvin. En WWFanalyse viser, at det er ulovligt garnfiskeri efter totoaba-fisk, der udgør den største trussel mod golfmarsvinet. Derfor er det permanente forbud en stor succes i kampen for at bevare den ekstremt sjældne art.

www.wwf.dk

Levende Natur oktober 2017 7

TEMA

TIGER

ALLE ER VILDE MED VILDE TIGRE Der er kun regnskovens lyde. Og så lidt raslen fra teltet, hvor de sidder fem rangers og en WWF-fotograf. De skal være stille. De venter. De håber, at deres kamerafælde fanger en af verdens vilde og truede tigre, der har været tæt ved udryddelse, men som i dag går en bedre fremtid i møde.

Af Cecilie Weinholt-Ludvigsen. Foto: Emmanuel Rondeau

…WWF’S ARBEJDE FOR AT BESKYTTE OG FORBINDE TIGRENES LEVESTEDER ER BASERET PÅ GRUNDIGE VIDENSKABELIGE ANALYSER? BL.A. OVERVÅGNING AF TIGRENE OG DERES BYTTEDYR MED KAMERAFÆLDER OG ANALYSER AF SKOVDÆKKE OG LANDSKABER VED HJÆLP AF SATELLITBILLEDER. …INDIENS TIGERBESTAND ER STEGET MED 50 % SIDEN 2004?

DET SKYLDES BEDRE FORVALTNING OG BEDRE BESKYTTELSE AF DET TRUEDE DYR I TIGERRESERVATER OG ANDRE BESKYTTEDE OMRÅDER I INDIEN.

Dette er det første kamerafældebillede af en vild tiger i Bhutan. Taget i 3.540 meters højde.

© EMMANUEL RONDEAU / WWF-UK

VIDSTE DU, AT…

TEMA

TIGER

Fotojournalist Emmanuel Rondeau er hyret af WWF-UK til en tre måneders ekspedition til Bhutan for at tage billeder af vilde tigre – og ikke mindst deres brug af de biologiske korridorer i landskabet.

MÅLET ER, AT DER I 2022 ER DOBBELT SÅ MANGE TIGRE, SOM DER VAR I 2010, HVOR MÅLET BLEV SAT. DET VIL SIGE OVER 6.000 VILDE TIGRE I VERDENS SKOVE. Fotograf Emmanuel Rondeau og lokale rangers er på ekspedition for at få billeder af Bhutans sjældne tigre. Der er kun cirka 3.900 vilde tigre tilbage i hele verden, og omkring 100 af dem lever i Bhutan, hvor holdet står klar.

Efter flere uger uden held er holdet knap så optimistisk, men pludselig sker det ultimative – en stor flot han-tiger vandrer med stærke poter og flotte striber direkte mod kameraet. De gule øjne stirrer ind i linsen. Billederne bliver knivskarpe og er de første billeder, der nogensinde er taget i så god kvalitet af tigre i det område.

10 Levende Natur oktober 2017

”WOW – det var jo helt vildt,” udbryder fotografen og tager en dyb udånding, der får skuldrene til at falde ned på plads igen. ”Missionen” er lykkedes.

I hvert fald den første del af den. Nu skal billederne ud og være med til at vise hele verden, hvor fascinerende en skabning vi mennesker har været tæt at udrydde.

skal fordobles inden 2022, der er tigerens år i Kina. Også kaldet Tx2-målet.

DOBBELT SÅ MANGE TIGRE

Heldigvis knækkede kurven sidste år, og den seneste optælling viste, at der i dag er 3.900 vilde tigre. Målet er, at der i 2022 er dobbelt så mange, som der var i 2010, hvor målet blev sat. Det vil sige over 6.000 vilde tigre i verdens skove.

De flotte billeder af tigeren i Bhutan skal være med til at skabe opmærksomhed og sørge for, at WWF, Global Tiger Forum og regeringer i tigrenes hjemlande når det ambitiøse mål om, at tigerbestanden

For 100 år siden var der 100.000 vilde tigre i verden. Siden er det gået ned af bakke og krybskytteri og rovdrift på tigrenes levesteder har presset tigerbestanden helt i bund til et faretruende lavt niveau på knap 3.000 vilde tigre i naturen i 2010.

www.wwf.dk

© VIJAY NAGARAJAN / WWF

TIGRE I GRÆNSELANDET

MYANMAR

Den danske afdeling af WWF arbejder især med de cirka 250 indokinesiske tigre, der lever i skovene på grænsen mellem Thailand og Myanmar.

Skovene her er et af verdens største sammenhængende områder for tigre – på størrelse med Frankrig – men trues af øget plantagedrift, skovhugst og udbygning af infrastruktur, der truer med at hakke skoven op i mindre bidder.

For eksempel er en stor handelsvej fra Thailand til det europæiske marked netop nu ved at skære skovområderne over. WWF arbejder derfor for at bevare nogle såkaldte korridorer af skov, som kan fungere som en form for ”dyre-bro”, hvor tigre og andre dyr kan gå fra det ene skovområde til det andet.

Samtidig arbejder WWF for at sikre vejen og landsbyerne langs denne imod jordskred, oversvømning, udvaskning af jord og forurenede floder, som en dårligt planlagt vej vil føre til. ”Vi er ikke imod udvikling af infrastruktur, men det handler om at få myndigheder og entreprenører til at tilpasse vejen, www.wwf.dk

så den får så få skadelige virkninger på natur, dyreliv og den lokale befolkning som muligt,” forklarer Jacob Fjalland, international programchef i WWF Verdensnaturfonden.

PLADS TIL BÅDE UDVIKLING OG NATUR

At få skabt udvikling i landet, der tager højde for naturens vilde rigdomme, kræver stor tålmodighed og næse for diplomati og samarbejde. ”I Myanmar går man ikke bare til én central enhed og begynder at fortælle om tigrenes brug for levesteder – nej, der er en meget længere vej, og den går gennem en hel del minoritetsgrupper, der har den reelle styring med skovområderne i Myanmar,” siger danske Anton Thorsen, der har været med til at starte WWF’s kontor op i Myanmar i 2013.

I dag er Anton Thorsen tilbage i Danmark og arbejder nu i den danske afdeling

Anton Thorsen, der har været med til at starte WWF’s kontor op i Myanmar i 2013

af WWF. Stadig med fokus på at redde tigrenes levesteder i Myanmar via mere bæredygtig forvaltning af skovene og fokus på bæredygtig vækst i landet.

WWF kigger også de udenlandske investorer og virksomheder over skulderen.

Myanmars regering og ministerier har meget få mennesker ansat til at screene de projekter, der kommer ind til godkendelse, når der skal bygges en vej eller et kraftværk, som kan have negative konsekvenser for naturen. ”Derfor arbejder vi meget med at opbygge et godt system internt i de nationale ministerier, så de bliver bedre rustet til at tage højde for naturens værdi, når nye projekter skal sættes i søen,” forklarer Anton Thorsen.

WWF’s arbejde i Myanmar er støttet af Aage V. Jensen fonden.

Levende Natur oktober 2017 11

TEMA

TIGER

TINA ER TIGERPARTNER

Tina Beerman på 40 år har været Tigerpartner i WWF i 14 år.

Hun har altid elsket det stribede kattedyr og ville være aktivt med til at støtte arbejdet for at bevare verdens sidste vilde tigre.

Hvorfor støtter du WWF Verdensnaturfonden?

Jeg blev tigerpartner, fordi jeg havde set et opslag om, at det var en truet art, og at WWF arbejdede aktivt for at beskytte den. Tigeren er stærk, den er sin egen, og så er den vanvittig smuk. Den har altid fascineret mig, og det ville være synd, hvis den gik tabt på grund af os mennesker og vores forbrug, der er med til at rydde skov. Jeg har altid været glad for kattedyr, og tigeren er bare kongen af kattedyr. Gennem tiden er jeg også blevet meget mere bevidst om naturen, klima og miljø. Det giver mening at tænke klima ind i bevarelsen af de truede arter – altså de her dyr er jo truede, fordi vi mennesker ikke tænker over, at det vi gør har nogle konsekvenser for naturen, dyrene, miljøet.

slappe af på og trække vejret og tænke: ”Alt skal nok gå!” Det er en fantastisk fornemmelse.

Hvad betyder naturen for dig?

Jeg er vokset op på landet, så der var fri adgang til skov og marker, og vi havde dyr, men det reflekterede jeg ikke så meget over dengang. Sådan var det bare.

Men da jeg som ung boede i lejlighed i København med udsigt til en lille asfalteret gård, var det slet ikke det, jeg var vant til. Især i foråret kriblede det i fingrene for at komme ud og have noget jord mellem fingrene. Det var dér, at jeg virkelig tænkte, hold da op, jeg mangler naturen.

Den måde, den sådan kan få en til at

Hvad er dit største ønske til miljøministeren?

Han burde sætte sig ned og lave en strategi for, hvordan vi undgår, at landbruget driver rovdrift på naturen og jorden. Jeg er meget imod brugen af pesticider, for afgrøder udvikler resistens. Og nu vil regeringen kigge på lovgivningen for at se, om der kan bruges flere og stærkere pesticider. Det er skruen uden ende. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det hjælper lige nu, men det giver store problemer i længden. De skal finde en bedre løsning.

12 Levende Natur oktober 2017

Hvad er din bedste naturoplevelse?

Første gang jeg var i Indien og var på tigersafari i Pench Tiger Reserve. Vi havde kørt rundt i flere dage, og vi så bare ikke en tiger. Men vi var så tæt på! Vi så spor og hørte advarselskald fra råvildt og aber, som er tigerens bytte. Pludselig hørte vi noget krible i buskadset. Og så kom den smukkeste tiger frem. Mit hjerte sprang helt af glæde, og jeg var nærmest ved at græde. Udover tigeren var det fantastisk at se hele den smukke natur. Der var også leoparder, sjakaler, krokodiller, påfugle og bjørne. Jeg følte, jeg var på eventyr og følte mig privilegeret over at have set dyrene i deres rette element.

DET GØR WWF ▪ WWF har med den globale

plan TX2 et mål om at fordoble antallet af tigre inden 2022. Planen udføres sammen med myndighederne i tigrenes hjemlande. Den skal kortlægge udbredelsen af tigre samt skræddersy lokale løsninger til, hvordan vi kan bevare tigrene.

▪ WWF Verdensnaturfonden arbejder

bl.a. i Dawana Tenasserim-landskabet på grænsen mellem Thailand og Myanmar. Dette landskab er enormt rigt på biodiversitet og et perfekt levested for den indokinesiske tiger. Området trues lige nu af øget plantagedrift, skovhugst og planerne om at bygge en stor vej på tværs af landskabet, der kan få store konsekvenser for tigrene. WWF arbejder for at påvirke processen og få myndigheder og entreprenører til at lave vejen, så den skader naturen, dyrelivet og tigrene mindst muligt.

▪ WWF’s arbejde for at beskytte og

forbinde tigerens levesteder er baseret på grundige videnskabelige analyser.

Disse består konkret i overvågning af tigrene og deres byttedyr med kamerafælder og analyser af skovdække og landskaber – bl.a. ved hjælp af satellitbilleder.

▪ WWF bruger nyudviklet teknologi, som

analyserer og modellerer den bedste planlægning af landskabet ud fra forskellige værdier som biodiversitet, kulstoflagring, ferskvandsbeskyttelse og lokale indtægtsmuligheder i forhold til fx etablering af nye veje eller plantager.

www.wwf.dk

© TINA BEERMAN / WWF

BLIV TIGERPARTNER wwf.dk/tigerpartner

Støt WWF’s mål om at fordoble antallet af vilde tigre inden 2022!

DET STØTTER DU SOM WWF TIGERPARTNER ▪ WWF bidrager til at styrke forvaltnin-

gen af naturområderne og rådgiver regeringerne, så de udvikler veje og plantager og landbrugsområder på måder, der ikke er skadelige for tigrene og deres byttedyr.

▪ WWF træner nationalparkernes vagter, som overvåger antallet af tigre og bekæmper krybskytteri.

▪ WWF lægger salt-depoter ud, som de vilde tigre har brug for at slikke på for at få nok vigtige mineraler og salte.

Tigrene har svært ved at finde nok vigtige mineraler og salte på grund af deres stærkt begrænsede leveområder.

www.wwf.dk

Levende Natur oktober 2017 13

DW IN

W F

U R E P L. C O M / NAT /W

S ER SB IE

80-300 kg

VÆGT

2,2-3,3 meter

LÆNGDE

Skov, græs- og sumpområder

LEVEOMRÅDER

3.890 individer

BESTAND

VIDSTE DU, AT…

Kg

©E

G

NO LO FI

WF V/W

Truet

M

T

©V LA DI

IR

W F W M/

NATUREPL.C O NY /

VIG SA

INDOKINESISK TIGER

millioner år har der levet tigre på planeten. Det ældste tiger-fossil er fundet på Java i Indonesien og er 1,6-1,8 mio. år gammelt.

2

▪ De jager alene og nedlægger ▪ Hun-tigre føder to eller tre unger hvert andet år. Hvis deres byttedyr som fx hjort og vildsvin i baghold. En tiger alle ungerne dør, føder hun ofte et kuld til indenfor fem kan spise op til 40 kg kød af måneder. Hver anden tigegangen, men til gengæld går runge bliver ikke mere end to der også over en uge mellem år gammel. dens måltider.

igeren er den største af alle ▪ Den største tiger er Amur▪T tigeren – også kaldet den kattedyr og er kamufleret så sibiriske tiger – som kan veje godt af dens striber, at den over 300 kg. Den mindste er svær at få øje på i græstiger er Sumatratigeren. set og mellem træerne.

OM TIGEREN

ME KO NG

/ WWF-GREATER

RLE E MP LE E

IS

O

RA NC

STATUS

©F

BENGALSK TIGER

ON NI

AMURTIGER

©C

SUMATRATIGER

/ WWF ON NN KI AC

Af Anne Burlund

SYDKINESISK TIGER

Den vilde tigers nuværende udbredelse

Den vilde tigers historiske udbredelse

Wild tiger current range Source: IUCN 2015

Wild tiger historic range

MALAYSISK TIGER

af, at levestederne forsvin▪ Tigeren har på 100 år mistet der, så det bliver sværere for hele 93 % af sin oprindetigrene at finde føde. lige udbredelse, primært som følge af menneskelige aktiviteter som krybskytteri ▪ Alt fra knurhår til hale og skovrydning til fordel for bliver handlet på det illegale landbrug og udbygning af marked. Delene bliver bl.a. infrastruktur. brugt i traditionel asiatisk medicin og er et statussymbol i nogle asiatiske kulturer.

▪ Tigre skal bruge et areal på I Mekong-landene og Kina mellem 20 og 100 km2 til deres territorier. Samtidig bliver er krybskytteriet særligt omfattende. tigrenes byttedyr også ramt

TRUSLER MOD TIGEREN

Tigerens udbredelse Bangladesh, Bhutan, Cambodja, Kina, Indien, Malaysia, Myanmar, Nepal, Thailand, Vietnam og Laos

N

SUPERBE STRIBER OH

TIGER

©J

M

/ WWF INS

BA CH IT K

TEMA:

©

WWF har med den globale plan Tx2 et mål om at fordoble antallet af tigre inden 2022.

fem gange bedre end os.

menneskets, og den hører

til seks gange bedre end

En tigers nattesyn er op

6X

Støt WWF’s mål om at fordoble antallet af vilde tigre inden 2022!

wwf.dk/tigerpartner

BLIV TIGERPARTNER

navigere i mørket og til at fange sit bytte.

dens pels. Knurhår hjælper tigeren med at

forben og sidst men ikke mindst spredt i

næsen, over øjnene, på kinderne, bag dens

Tigeren har knurhår fem steder: omkring

5 steder

…TIGERENS TUNGE ER DÆKKET AF SMÅ PIGGE, DER KALDES PAPILLAER, SOM HJÆLPER TIGEREN MED AT FLÅ FJER, PELS OG KØD AF SIT BYTTE?

…PÅ TRODS AF TIGERENS STYRKE, HURTIGHED OG TÅLMODIGHED, ER DET FAKTISK KUN ÉN UD AF TI GANGE DEN FANGER BYTTE, NÅR DEN JAGER?

...EN TIGERS HJØRNETÆNDER HAR NERVER, DER MÆRKER MODSTAND, SÅ DEN VED PRÆCIS HVOR DEN SKAL LÆGGE DØDSBIDDET PÅ SIT BYTTE?

…UNDER DE SYNLIGE STRIBER PÅ TIGERENS PELS GEMMER DER SIG OGSÅ STRIBER PÅ TIGERENS HUD?

frem i ét hop.

kan den springe hele ti meter

længere end dens forben, derfor

på hele 65 km/t. Dens bagben er

Når en tiger jager, kan den nå op

65 km/t

meter lang.

blive op til en hel

Tigerens hale kan

1 meter

© MORTEN KOLDBY / WWF-US

SPØGELSER PÅ HAVBUNDEN

DET FORLANGER WWF VERDENSNATURFONDEN AF MINISTEREN nF å sat ordentligt skub i den

lovpligtige indberetning af tabte fiskeredskaber. Det er ikke nok med en påmindelse til fiskerne. I Norge har de fx udviklet en indberetnings-app. n Tag udgangspunkt i WWF’s kortlægning og fortsæt undersøgelsen og omfanget

af spøgelsesnet på vrag og havbund systematisk i alle danske farvande, både kystnært og offshore. nL av en plan for oprensning af

SCAN KODEN

Se WWF’s generalsekretær Bo Øksnebjerg hale spøgelsesnet op af vandet.

16 Levende Natur oktober 2017

spøgelsesnet: Start med vragene.

Spøgelsesnet på vrag er særligt risikable, fordi vrag er hotspots for liv og tiltrækker mange fisk, som igen tiltrækker andre havdyr. Det svarer til at sætte fælder ved et vandhul på savannen i Afrika i tørketid. www.wwf.dk

FOTO: MARTIN STAMPE / WWF

WWF Verdensnaturfonden kunne i sommer dokumentere, at der er masser af spøgelsesnet i de danske farvande. Spøgelsesnet er dødsfælder for havdyrene, og loven om at indberette tabte fiskeredskaber bliver ikke håndhævet.

Af Maria Hornbek De er rene dødsfælder for fisk, fugle, sæler og marsvin. Spøgelsesnettene er garn og trawl, der er blevet tabt af fiskerne og driver rundt i havet eller hænger fast i skibsvrag og stenrev. Fugle og havdyr bliver viklet ind i nettene og lider en langsom og ofte pinefuld død.

Ifølge de danske myndigheder og fiskerne er spøgelsesnet ikke et problem i Danmark. Der er ingen indberetninger i systemet, selvom det er lovpligtigt at indberette tabte fiskeredskaber her til lands. WWF satte sig derfor for at dokumentere, at der er masser af spøgelsesnet i dansk farvand.

WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg trak selv i dykkerdragt og stævnede ud fra Sjællands Odde på jagt efter spøgelsesnet på bunden af Kattegat. Og der var i den grad bid. ”På bare få timer fandt vi tonsvis af spøgelsesnet. Det er foruroligende, at det var så nemt. Nogle steder stod nettene som tårne 8-10 meter op i vandsøjlen. Vi fandt både nye og gamle fiskeredskaber, så det tyder stærkt på, at spøgelsesnet er et stort problem i de danske farvande,” siger Bo Øksnebjerg.

WWF dykkede ned til fire forskellige skibsvrag: Wotan, Zambia, Havfragt og Birgit Thor i området mellem Sjællands Odde og Djursland. På alle fire vrag var der spøgelsesnet. Problemet kan være større andre steder, da det område som WWF besøgte er ikke særligt intensivt fisket sammenlignet med andre af vores farvande.

www.wwf.dk

HVOR STORT ER PROBLEMET I DANMARK?

Ingen ved præcist hvor stort problemet med spøgelsesnet er i danske farvande. I Norge indrapporterer fiskerne hvert år, at flere hundrede kilometer fiskenet er blevet tabt. Svenske organisationer har ligeledes dokumenteret kilometervis af

PÅ BARE FÅ TIMER FANDT VI TONSVIS AF SPØGELSESNET. DET ER FORUROLIGENDE, AT DET VAR SÅ NEMT. BO ØKSNEBJERG

fiskeredskaber på vrag i Østersøen. Globalt anslår man, at fiskeriindustrien taber eller smider 640.000 tons udstyr i havet hvert eneste år – eller hvad der svarer til hele 10 procent af det samlede plastaffald i havet.

De danske fiskeres interesseorganisationer melder, at de ikke oplever mistede fiskeredskaber som et problem, selvom blandt andet forskere og erhvervsdykkere mener det modsatte. Fiskerne er lovmæs-

sigt forpligtede til at indrapportere mistede fiskeredskaber til myndighederne, men loven bliver ikke håndhævet hverken af fiskere eller myndigheder. I Danmark finder indrapporteringer ganske enkelt ikke sted.

I sommer lød det fra daværende fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V), at han undrede sig over, at der ingen indrapporteringer er, og at han ville ”indskærpe over for fiskerne og deres organisationer, at de gør deres for at bekæmpe spøgelsesgarn, som de er forpligtede til”. Men det er ikke godt nok, påpeger WWF. På baggrund af WWF’s dokumentation forsikrede Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, at spøgelsesnet vil indgå i den handlingsplan mod plastforurening i havet, som regeringen vil fremlægge i efteråret. Et løfte, som WWF vil holde den nye fiskeriminister Karen Ellemann (V) op på: ”Spøgelsesnettene er effektive dødsfælder for mange dyr og samtidig et spild af gode spisefisk, krabber og andre levende ressourcer. Det er uanstændigt. Vi har derfor en klar forventning om, at den nye minister vil tage dette problem meget alvorligt,” lyder det fra Bo Øksnebjerg.

WWF har sammen med en række dykkere kortlagt, hvor der findes spøgelsesnet i de danske farvande.

Se mere på wwf.dk/tema/spogelsesnet

© WWF

Det er næppe med vilje, at fiskerne mister deres net, og det er svært helt at undgå. Nettene kan blive ved med at fiske længe efter, at deres ejer har mistet dem.

Faktisk kan de holde 400-600 år. Når nettene undervejs begynder at forvitre,

udgør de et problem i forhold til plastforurening – mikroplast, der også ender i vores spisefisk.

Levende Natur oktober 2017 17

…DEN DANSKE STRAFFERAMME FOR WILDLIFE-KRIMINALITET ER ET ÅRS FÆNGSEL – OG DERMED BLANDT DE LAVESTE I DE 28 EU-LANDE? …VORE NABOLANDE TYSKLAND, HOLLAND OG SVERIGE ALLE HAR MARKANT HØJERE STRAFFERAMMER MED HHV. FEM, SEKS OG FIRE ÅRS FÆNGSEL? KILDE: COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT/ANALYSIS END EVIDENCE IN SUPPORT OF THE EU ACTION PLAN AGAINST WILDLIFE TRAFFICKING.

© JAMIE COTTEN / IFAW / WWF-US

VIDSTE DU, AT…

DYRE-KRIMINELLE OPERERER OGSÅ I EUROPA Europæiske lufthavne tæt på Danmark bliver i stigende grad brugt som transit-lufthavne for wildlife kriminalitet. Derfor opfordrer WWF til, at de danske myndigheder skærper kontrollen i Københavns Lufthavn.

Af Jan Kjærgaard

H

alvdelen af elefantens hoved er hakket brutalt af. Den store døde krop ligger blødende og maltrakteret tilbage på den afrikanske savanne. Sådan ser den brutale virkelighed ud, når krybskytter – på jagt efter de eftertragtede stødtænder – har været på spil. Tilbage i 1980’erne blev der dræbt 100.000 afrikanske elefanter – om året. I dag anslås det, at 35.000 afrikanske elefanter årligt dræbes af krybskytter.

– herunder også nordeuropæiske – som transit-lufthavne.

I juni opdagede tolderne i Amsterdams lufthavn Schipol godt seks næsehornshorn. De i alt tolv stykker horn kom til Holland med fly fra Sydafrika – og skulle have været videre med fly til Laos. I maj 2016 opdagede toldere i Berlin-lufthavnen Schönefeld ikke mindre end 625 kilo elfenben – pakket i 11 store trækasser.

Det er den største mængde elfenben, der nogensinde er konfiskeret i Tyskland – og formentlig også den største fangst nogensinde i Europa. De mange kilo stødtænder skulle være smuglet videre til Vietnam – og kunne have indbragt de kriminelle over syv millioner kroner.

De internationale kriminelle netværk, der organiserer den illegale smugling og handel med især næsehorns-horn og elfenben fra Afrika til Asien, ser ud til i stigende grad at benytte europæiske lufthavne © JAMES MORGAN / WWF-UK

Her har tolderne og WWF’s ambassadør (nr. 2 fra venstre) konfiskeret horn fra næsehorn i Heathrow Lufthavn i England. www.wwf.dk

len, særligt i Københavns Lufthavn,” understreger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg.

Men der er heldigvis også godt nyt for verdens elefanter. For Kina – verdens største marked for legal og illegal handel med elfenben – har meldt officielt ud, at man inden udgangen af 2017 vil afvikle den hidtidige legale elfenbenshandel i landet fuldstændigt. Afviklingen er allerede godt i gang. 31. marts lukkede Kina således de første 67 elfenbensfabrikker og butikker.

DRAMATISK PRISFALD

Fuldstændig overraskende førte denne sag i september 2016 til anholdelse af vietnamesere, der havde fast bopæl i Tyskland, og beslaglæggelse af slibe- og skæremaskiner i en kælder i et tysk industriområde. Det er helt usædvanligt, at indsmuglet næsehorns-horn og elfenben forarbejdes i Europa.

Prisen for elfenben er faldet stødt siden 2014, hvor et kilo elfenben kostede omkring 15.000 kroner. Men tal fra februar i år viser, at prisen på et kilo elfenben er styrtdykket til godt 4.000 kroner per kilo.

Faldet skyldes dels en holdningsændring hos den kinesiske forbruger – blandt andet takket være massive oplysningskampagner fra blandt andre WWF. Men også den kinesiske regeringens beslutning om at forbyde alt salg af elfenben i Kina har haft stor betydning.

”Disse sager viser desværre, at der er stor risiko for, at også Københavns Lufthavn vil blive brugt som transitlufthavn mellem Afrika og Asien. Fra Københavns Lufthavn går der direkte fly til Bangkok i Thailand, Kuala Lumpur i Malaysia, Singapore og flere lufthavne i Kina.

Derfor opfordrer vi de danske kontrolmyndigheder til at intensivere kontrol-

”Prisdykket på elfenben er så dramatisk, at elfenbenshandlere – ifølge international presse – nu betegner handlen med elfenben som ’vanskelig’ og ’ikkerentabel’. Det er virkelig gode nyheder for verdens elefanter. Jeg håber meget, at Kina fortsætter ad den vej og får afviklet al elfenbenshandel – også den illegale,” siger Bo Øksnebjerg.

INTENSIVÉR KONTROLLEN

Levende Natur oktober 2017 19

3 SKARPE TIL MINISTEREN I juni afviste miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til medlem af Folketinget for DF, Peter Skaarup, at han vil forhøje strafferammen for wildlife kriminalitet i Danmark. Vi stiller derfor 3 skarpe til ministeren.

Af Jan Kjærgaard Den danske strafferamme for wildlife kriminalitet er med et års fængsel en af de allerlaveste i EU. Tyskland har en strafferamme på fem år. I Holland er den seks år, mens den i Sverige ligger på to år.

Hvorfor følger Danmark ikke vore nabolande og forhøjer strafferammen?

Kan ministeren afvise, at flere efterforskningsværktøjer vil føre til flere sigtelser i sager om wildlife kriminalitet?

20 Levende Natur oktober 2017

WWF-dusøren er gjort mulig via en donation fra en mangeårig WWF-støtte, der ønsker at være anonym.

© ROB WEBSTER / WWF

De fire papegøjer – to ynglende par hyacintaraer, som er truede og særdeles kostbare, blev stjålet fra Odense Zoo i foråret.

Fyns Politi oplyser, at tyveriet er udført af topprofessionelle tyve og sandsynligvis et bestillingsarbejde fra en samler. ”I Danmark har politiet desværre ikke de samme muligheder for at efterforske wildlife kriminalitet, som man har i andre EU-lande.

Politiet har for eksempel i dag ikke mulighed for at aflytte telefoner og beslaglægge elektronisk post. Vi håber, at vores dusør – sammen med den dusør, som Odense Zoo allerede har udlovet, kan få de pragtfulde hyacintaraer tilbage til Odense Zoo,” siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg.

© ROB WEBSTER / WWF

WWF UDLOVER DUSØR WWF Verdensnaturfonden udlover en dusør på 10.000 kroner i sagen om de fire stjålne papegøjer fra Odense Zoo.

Det har jeg ikke belæg for at kunne udtale mig om.

Det har jeg ikke belæg for at kunne udtale mig om.

STJÅLNE PAPEGØJER STADIG FORSVUNDET

Er der en risiko for, at Danmark med sin lave strafferamme for wildlife kriminalitet tiltrækker bagmænd – dem, der internationalt organiserer den illegale handel med elfenben og næsehorns-horn? © FOTO: CLAUS BJØRN

Rigspolitiet har oplyst, at de ikke umiddelbart vurderer, at de har brug for yderligere efterforskningsværktøjer end dem, som politiet allerede i dag har mulighed for at

bruge. En stor del af sagerne bliver afgjort på stedet med bøde eller konfiskering. Her vil der ikke være behov for yderligere efterforskning. Da det er Rigspolitiet, der har den nødvendige faglige kompetence på dette område, har jeg taget dette til efterretning.

WWF’S WILDLIFE CRIMEPAKKE GODT MODTAGET PÅ BORGEN WWF’s widllife crime-pakke er blevet godt modtaget på Christiansborg. Fem partier bakker ved redaktionens afslutning (medio september) helt eller delvist op om WWF-pakken: nemlig Socialdemokratiet, Konservative, de Radikale, Alternativet og SF. WWF er i intensiv kontakt med Folketingets øvrige partier om yderlige politisk støtte til pakken.

www.wwf.dk

SKRIV UNDER PÅ WWF VERDENSNATURFONDENS FEMPUNKTS-PLAN – FOR DYRENES SKYLD: 1. Giv politiet lov til at aflytte og beslagslægge elektronisk post 2. Samme strafferamme som vore nabolande 3. Anskaf sporhunde 4. Tag dna-stikprøver 5. Mere kontrol – særligt i Københavns Lufthavn

DANMARK SKAL GØRE MERE FOR AT STOPPE HANDEL MED TRUEDE DYR Brutale kriminelle slagter verdens tigre, elefanter og næsehorn for at sælge deres skind, knogler, elfenben og afhuggede horn.

Samtidig tømmes verdens skove for sjældne fugle, padder og krybdyr, så de kan sælges som ulovlige kæledyr.

Smugling og handel med udryddelsestruede dyr eksploderer lige nu.

Til trods for, at de danske myndigheder ikke bruger de samme avancerede metoder som resten af Europa, anholder politiet kriminelle dyresmuglere ved Danmarks grænser hver eneste uge. Men alt for mange slipper.

Dansk lovgivning – der skal beskytte de truede dyr – er blandt de slappeste i Europa. Dermed risikerer Danmark at ende som et paradis for wildlife kriminelle. Det må ikke ske!

Du kan hjælpe med at lægge pres på politikerne, så Danmark kommer forrest i bekæmpelsen af organiseret wildlife kriminalitet.

BIDRAG.WWF.DK/STOP Vi afleverer underskrifterne til justitsministeren og miljøministeren.

SKIBE PLØJER GENNEM HVALERS HJEM

HVIDHVAL – DEN SOCIALE HVAL (Delphinapterus leucas) ▪ Meget sociale dyr, der lever, jager og migrerer i flok – flokke som varierer fra kun få hvaler til flere tusinde.

▪ Hvidhvalen har i modsætning til andre hvaler et bevægeligt hoved og kan lave forskellige ansigtsudtryk.

▪ Den har et stort lydrepertoire, der omfatter fløjt, skrig og skrål, og som har givet den tilnavnet Havets kanariefugl. Lydene giver vigtig information videre til andre hvidhvaler. Forskere har opdaget, at hvidhvalen endda har evnen til at efterligne menneskelig tale.

▪ Mange hvidhvalbestande migrerer i takt med at havisens udbredelse ændrer sig med sæsonerne. De bevæger sig sydpå om efteråret, når isen lægger sig, og vender igen mod nord, når varmere temperaturer får isen til at trække sig tilbage.

I UCN-status: Næsten truet B estand: Ca. 150.000 22 Levende Natur oktober 2017

www.wwf.dk

Panik, stress, høreskader og kommunikationsproblemer.

Det er nogle af de ting, de arktiske hvaler risikerer at opleve de næste 20 år, når et stort mineselskab sejler tonsvis af jernmalm i pendulfart gennem grønlandsk farvand.

Af Maria Hornbek

DET ANBEFALER OG GØR WWF AT SKIBENE FORBYDES AT SEJLE I DE MEST SÅRBARE OMRÅDER OG SÆSONER. AT SKIBENE SÆTTER FARTEN NED FOR AT REDUCERE STØJEN. AT MILJØVURDERINGERNE INDEHOLDER BEDRE BESKRIVELSER AF KONSEKVENSERNE AF SEJLADSEN TIL OG FRA ET MINEPROJEKT. AT SKIBENE GØR BRUG AF WWF’S MARINER’S GUIDE, DER VEJLEDER TIL DE MEST SKÅNSOMME SEJLRUTER. AFHOLDER BORGERMØDER OG MØDER MED POLITIKERE I GRØNLAND. ARBEJDER FOR OPRETTELSER AF BESKYTTEDE HAVOMRÅDER I GRØNLAND.

www.wwf.dk

Levende Natur oktober 2017 23

NARHVAL – HAVETS ENHJØRNING (Monodon monoceros) ▪ Tandhval på 4-5 meter. Den er meget stereotyp i sin adfærd, hvilket gør den særligt følsom over for støj og forstyrrelser.

▪ Narhvalen er kendt for sin lange stødtand, der vokser ud af dens hoved i en spiral og har givet den tilnavnet Havets enhjørning.

▪ Tanden kan blive op til tre meter lang. Hunnarhvaler har ofte slet ikke nogen tand, men kan i sjældne tilfælde have både én og to.

▪ Igangværende forskning indikerer, at stødtanden fungerer som en sensor med op til 10 millioner nerveender indeni.

▪ Narhvalen tilbringer hele dens levetid i arktiske havområder ved Grønland, Canada, Svalbard og Rusland. Eksperter mener, at over 90 % af verdens narhvaler lever i Baffin Bugt.

▪ Narhvalen befinder sig i forskellige havområder alt efter sæson.

I UCN-status: Næsten truet B estand: Ca. 80.000

Lige nu bryder selskabet Baffinland Iron Mines Corporation jernmalm i en af verdens nordligste miner langt oppe i Canada. Minen ligger ved Eclipse Sound i den nordlige ende af Baffinbugten i den canadiske provins Nunavut. Hver dag fragter selskabet i gennemsnit op mod 46.000 tons jernmalm gennem Baffinbugten og Davis-Strædet langs Grønlands vestkyst og videre til Europa. Skibene er en del af en skibstrafik i Arktis, der bliver tættere år for år.

Klimaforandringerne har nemlig gjort det muligt at sejle i de arktiske farvande i længere perioder af året. Siden man begyndte at foretage satellit-observationer i 1979, er sommerhavisens udbredelse skrumpet med 40 procent. Men skibstrafikken er ikke uden omkostninger for dyrene i Arktis. Mere skibstrafik er lig mere støj, og mere støj er en trussel mod dyrelivet i de arktiske have. I Arktis er havpattedyr nemlig afhængige af lyd, når de skal finde føde, orientere sig og kommunikere under vand.

Baffinlands sejlrute begynder i Eclipse Sound, som er et vigtigt levested for narhval, hvidhval og grønlandshval. Cirka 15 procent af alle verdens narhvaler tilbringer sommeren i dette sund. Dernæst krydser ruten blandt andet Nordvandet og Melvillebugten, som begge er livsvigti24 Levende Natur oktober 2017

ge sommerhabitater for narhvaler, inden skibene fortsætter ned gennem Baffinbugten og blandt andet skærer igennem store områder, hvor hvalrossen lever.

SEKS ARTER ER FASTE BEBOERE PÅ SEJLRUTEN

WWF har fået eksperter til at se nærmere på, hvordan den øgede skibstrafik vil skade seks af de dyrearter, der lever i området, skibsruten går igennem: narhval, hvidhval, grønlandshval, ringsæl, remmesæl og hvalros.

Ifølge eksperterne er narhvaler og hvidhvaler særligt følsomme over for støj, men støj kan påvirke alle havpattedyr på forskellige måder. Påvirkningerne kan bestå af alt fra psykologisk stress, adfærdsændringer og høreskader til maskering af vigtige signaler, som dyrene sender til hinanden. Ændringer i dyrenes adfærd er i værste fald panik og flugt. Bliver de udsat for støj gennem længere tid eller med jævne mellemrum, kan det resultere i en kronisk stresstilstand. Høreskader kan opstå, hvis dyret udsættes for intensiv støj – når det gælder skibsstøj, kræver det dog, at dyret befinder sig tæt på lydkilden i en længere periode. Selvom enkelte forekomster af skibe sandsynligvis ikke vil give høreskader, kan en betydelig stigning i det gene-

relle støjniveau som følge af øget skibstrafik føre til midlertidige høreskader.

FORVÆRRET STRESS

Henriette Schack, der er biolog med speciale i bioakustik og dyrefysiologi har for WWF vurderet de potentielle konsekvenser for dyrelivet. Hun påpeger, at vi står med et meget komplekst problem. Vi har nemlig at gøre med et meget komplekst biologisk system bestående af forskellige bestande i forskellige miljøer, som påvirkes af flere faktorer samtidigt.

DET ANSLÅS, AT SKIBSTRAFIKKEN I ARKTIS VIL STIGE MED OVER 50 PROCENT FREM MOD 2050.

METTE FROST

”Dyrene i Arktis er i forvejen presset af klimaforandringer og kemikalieforurening, der udsætter dem for en vis form for stress. Hvis man tilføjer endnu en stressfaktor i form af støj fra skibe, kan man forværre stressen,” forklarer Henriette Schack og tilføjer: ”Selvom der mangler viden om, præcist hvordan dyrene vil blive påvirket af skibsstøjen, kan man langt fra udelukke, at der vil være en skadelig effekt. Hvis man skal følge forsigtighedsprincippet, skal man allerede nu tage de nødvendige forholdswww.wwf.dk

© PAUL NICKLEN/NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF-CANADA

regler og dermed gøre, hvad man kan for ikke at udsætte dyrene for risiko.”

VINTERSEJLADS

Indtil videre sejler mineselskabet hvert år fra midt-juli til midt-oktober, men Baffinland ønsker at udvide sejladsen til også at foregå i vintermånederne. Selskabet har dog foreløbigt fået afslag på en ti måneders sejlsæson.

dyrenes evne til at spise og dermed overleve,” forklarer Henriette Schack.

VIGTIGE FANGSTOMRÅDER FOR INUIT

Seniorrådgiver for WWF, Mette Frost, påpeger, at det ikke kun er dyrene, den tiltagende skibstrafik kan gå ud over.

Også de mennesker, der bor i området og lever af dyrene, kan blive hårdt ramt på deres levegrundlag.

stige med over 50 procent frem mod 2050. I de canadiske farvande forventer man en firedobling allerede inden 2030.

Mette Frost påpeger, at konsekvenserne af skibsfart er dårligt afdækket, når man laver miljøvurderinger af råstofprojekter i Grønland – og det gælder også Baffinland-projektet.

”Der er risiko for, at den øgede skibstrafik vil medføre nedgang i dyrebestandene eller ændring i hvalernes vandringsruter.

Det vil forringe lokalbefolkningernes muligheder for at fange dem og dermed skaffe mad på bordet. I mange grønlandske bygder er befolkningen afhængig af fangstdyr, som de har været det gennem århundreder. Når du piller ved én komponent i et økosystem, piller du ved hele systemet,” understreger Mette Frost.

”Grønland får intet ud af dette mineprojekt ud over forstyrrelser af naturen og risikoen for oliespild. Alligevel har projektet fået meget lidt opmærksomhed i Grønland, selvom der er tale om en storskala-mine med lang levetid og dermed mange års sejlads langs den grønlandske vestkyst. Der er desværre en tendens til, at man ikke ser med samme alvor på konsekvensen af sejlads som på andre konsekvenser af et mineprojekt.

Det er der akut behov for at få ændret på,” siger Mette Frost.

Verdensnaturfonden arbejder på at få reduceret skibsfartens påvirkning af dyrelivet og få sat det generelle problem med mere skibstrafik i Arktis højere på dagsordenen i Grønland. I takt med at havisen smelter, vil skibstrafikken intensiveres.

Det anslås, at skibstrafikken i Arktis vil

Det er vigtigt at understrege, at Baffinland blot er ét råstofprojekt ud af mange i Arktis. Deres sejlads kommer oveni den aktivitet, der allerede er i området langs den grønlandske vestkyst. Derfor bør man se på de kumulative effekter af sejladsen og ikke dette projekt alene.

Ender selskabet med at få tilladelse til vintersejlads, vil fragtskibene skulle ledsages af isbrydere, som støjer mere end andre skibe, og som kan skabe ’blindgyder’ under isen, som dyrene kan fanges i. Den generelle baggrundsstøj i Arktis er desuden mindre, når havisen har lagt sig, og derfor får skibsstøj en større effekt.

Derudover kan sæl- og hvalrosunger født på isen få sværere ved at overleve, blandt andet fordi deres fødehuler kan blive ødelagt, og unger kan blive forladt. ”Vintersejlads er særlig problematisk for dyrene. Observationer af hvidhvaler og narhvaler viser, at hvalerne reagerer kraftigere på støj, når der er isdække.

Hvidhvaler begynder at flygte på længere afstand fra skibene – helt op til 35-50 km fra et skib. Narhvaler reagerer ved at stivne og synke nedad mod bunden.

I allerværste fald kommer der så meget forstyrrelse fra skibene, at det nedsætter www.wwf.dk

Kort over Baffinbugten over den foreslåede skibstrafiksrute for Baffinland Mary River projektet. Kortet illustrerer den foreslåede sommer og vinter skibsrute, levesteder og vandringsruter for arktiske havpattedyr, og det anslåede støjreduktionsområde for ringsæl, hvalros og hvidhval.

Levende Natur oktober 2017 25

DIT WWF FOTO: ANNE BURLUND / WWF

Dit

TAK! DIN STØTTE GØR WWF’S ARBEJDE MULIGT

GRØNNE Tip

”Jeg køber og bruger altid genbrugspapir og papir mærket med FSC. Det sparer ikke blot træer, men kræver samtidig mindre energi at producere end råpapir. Det indeholder heller ikke blegemidler, som kan skade planter og dyr.”

Kontakt

WWF

24.286 GANGE TAK!

Emil, Albertslund FSC-mærket er din garanti for, at træet kommer fra skovområder, der udnyttes bæredygtigt. I en FSC-certificeret skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere, og det er en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet.

Har du selv et godt råd, som du vil dele? Send det til levende.natur@wwf.dk Så kan det være, at netop dit råd kommer i næste nummer af Levende Natur.

Med kampagnen ”Pres dit supermarked!” satte WWF Verdensnaturfonden i foråret fokus på, at du som forbruger skal kunne have tillid til, at alt hvad du putter i indkøbskurven er ordentligt og anstændigt produceret. Jeres opbakning var overvældende – og WWF’s generalsekretær Bo Øksnebjerg kunne aflevere jeres 24.286 underskrifter til de danske supermarkeder. Her tager Coops CEO Peter Høgsted imod underskrifterne på hovedkontoret i Albertslund. TUSIND TAK for jeres støtte og krav om mere bæredygtig mad, der ikke lægger unødigt pres på vores natur og dyreliv!

PRES DIT SUPERMARKED!

20 %

Vi står altid klar, hvis du har spørgsmål til din støtte.

Du kan ringe til os på tlf: 35 36 36 35 ml.kl.10.00-14.00 eller skrive til info@wwf.dk

SKRU NED FOR GEBYRET

Du kan ændre på, hvor ofte du ønsker at give os din støtte – enten kvartalsvis, halvårligt eller helårligt. Så behøver du ikke at betale for PBS-gebyret hver måned.

Kontakt Medlemsservice på tlf: 35 36 36 35 eller på info@wwf.dk

af det samlede antal sneleoparder er forsvundet på 16 år på grund af den globale opvarmning 26 Levende Natur oktober 2017

www.wwf.dk

BLIV

TRUEDE DYRPARTNER NU!

Som Truede Dyr-partner får du: Mange dyrearter er tæt på at blive udryddet. Det skyldes blandt andet ødelæggelsen af dyrenes levesteder, stigende krybskytteri og en omfattende illegal handel med dyr og

kropsdele fra dyr. Vi arbejder for at bevare de truede dyr og deres levesteder. Vores partnere har for eksempel hjulpet os med at sikre, at en række truede og enestående

dyrearter er i fremgang, som fx gorilla og panda, og at den danske havnatur nu er prioriteret i Naturplan Danmark, der er den danske regerings strategi for naturbeskyttelse.

•Nyhedsbrev om truede dyr 2 x årligt •WWF magasinet Levende Natur 4 x årligt Bliv Truede Dyr-partner i dag på

bidrag.wwf.dk

FORKÆL DIG SELV ELLER EN, DU HOLDER AF

VERDENS VILDESTE KLUB! Er du mellem 3 og 16 år og helt pjattet med dyr? Så er PandaClub den vildeste medlemsklub for dig! Som medlem får du GRATIS adgang til hele 10 topattraktioner i hele Danmark. Seks gange om året vil du også kunne tage tre nære familiemedlemmer med til vores fedeste events! Men det slutter ikke her – du kan også glæde dig til at modtage vores PandaClub blad hele fire gange om året. Læs mere på PandaClub.dk og meld dig ind.

I WWF’s webshop kan du finde den helt rigtige gave og samtidig støtte vores arbejde for at bevare en levende og mangfoldig planet. Lige nu har vi et flot panda-vedhæng i 14 karat guld – perfekt til alle panda-elskere!

Se alle WWF’s varer på

shop.wwf.dk

VIRKSOMHEDER, DER STØTTER WWF VERDENSNATURFONDEN Danske virksomheder kan blive erhvervssponsorer i WWF Verdensnaturfonden og derved støtte arbejdet for at sikre verdens natur. Der findes tre forskellige erhvervs-sponsorater. De er fuldt fradragsberettigede og koster mellem 3.500 og 25.000 kr. om året. Læs mere på www.wwf.dk/erhvervssponsor.

Følgende virksomheder støtter med mindst 10.000 kr: Virksomheder der støtter med +25.000 kr. Earth Control, Essential Foods, Jørgen Kruuse A/S, Københavns listefabrik, Paper Collective, Rødovre Centrum, Sandskulpturfestivalen Virksomheder der støtter med 10.000 til 24.999 kr. Aksel Benzin, Dansk Miljøforbedring, Ejendomsselskabet Oasen ApS, GodEnergi, KLS PurePrint, Martin Bencher, Nanostone ApS, Nordisk Company A/S, Raaco, Regner Grasten Film, Rigtig hundemad, Superkoi, Søndergaard nedrivning, Xena ApS, Add-on Products, Fynbo Foods www.wwf.dk

Levende Natur oktober 2017 27

Levende Natur • Oktober 2017

GIV NATUREN VIDERE ARV

Din arv kan bevare de vilde dyr og den vilde natur til kommende generationer Efterlad en arv, der hjælper med at beskytte vores dyrebare natur og klode ved at indskrive en donation til WWF i dit testamente i dag.

Din støtte betyder alverden

(Ursus maritimus) Isbjørnemor og unge hviler på efterårets pakis i et beskyttet område i Alaska.

wwf.dk

Bestil WWF’s arvefolder hos Medlemsservice på info@wwf.dk

© STEVEN KAZLOWSKI / NATUREPL.COM / WWF

Kontakt venligst økonomichef Michael Skands for at tale om testamente og arv. Fuld fortrolighed. Skriv til m.skands@wwf.dk eller ring til Medlemsservice: 35 36 36 35 (hverdage kl. 10-15)